Universets udvidelse. Supernovaer type 1a.
|
|
- Albert Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Universets udvidelse. Supernovaer type 1a. Supernovaer: En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer. En pludseligt opflammende stjerne. Tycho Brahe ( ), astronom. I november 1572 observerede Tycho en ny, stærkt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Ved nøjagtige målinger kunne Tycho konstatere at fænomenet måtte være længere væk end planeterne. I 1573 udgav han bogen: De nova stella (=om den nye stjerne). Orbit C side Supernovaer navngives med SN + årstallet de observeres + et bogstav (evt. to bogstaver) i alfabetisk rækkefølge (A, B,..., Z, aa, ab,..., az,...) efter opdagelsesrækkefølgen. Tycho Brahe. Tilsyneladende størrelsesklasse (m), absolut størrelsesklasse (M) og afstand (d): Siden Oldtiden (Hipparchos (ca f.v.t.), astronom fra Nicæa, Bithynien (nu Tyrkiet)) er de synlige stjerner blevet opdelt i seks størrelsesklasser: 6, 5, 4, 3, 2, 1. Norman Robert Pogson ( ), astronom. Arbejdede på Radcliffe Observatory, Oxford og senere på Madras Observatory, Indien. Da man kunne måle at stjerner af Hipparchos klasse 1 havde ca. 100 gange så stor lysstyrke som klasse 6, foreslog han i 1856 at klassificere stjerner efter et udvidet Hipparchos-system: m Vega = ca. 0 (stjernen Vega, α Lyr, alfa lyrae, i stjernebilledet Lyren, er himlens 5. klareste stjerne og vælges som omtrentligt nulpunkt. I Databog fysik-kemi side 203 er den anført med m = +0,04) m = -2,5*log 10 (I/I Vega ), I er lysintensiteten (i W/m 2 ) målt fra Jorden <=> I = I Vega *10 (m/-2,5) ( Pogsons formel ) <=> I = I Vega *(1/ 5 100) m ( = 2,512 kaldes Pogsons forhold) Orbit C side Mere synlige objekter tildeles lavere størrelsesklasse: m Solen = ca. -27, m Månen,fuldmåne = -12,7, m Venus,fuldvenus = -3. Mindre synlige objekter tildeles højere størrelsesklasser. Med det blotte øje kan ses objekter med m < 7. Med teleskop kan p.t. ses objekter med m < ca Da stjernefarver også har interesse, måler man ofte igennem filtre: m V = visuel størrelsesklasse = størrelsesklassen målt med et ( nm d.v.s. omkring 550 nm, hvor øjet er mest følsomt) grønligt filter m B = blå størrelsesklasse = størrelsesklassen målt med et (440 nm) blåt filter m U = ultraviolet størrelsesklasse = størrelsesklassen målt med et (360 nm) ultraviolet filter m bol = bolometrisk størrelsesklasse = størrelsesklassen målt (+ evt. korrigeret v. beregning) i hele bølgelængdeområdet m pg = størrelsesklassen målt med en fotografisk plade Databog fysik-kemi side Absolut størrelsesklasse, M, er en beregnet størrelsesklasse. M er den størrelsesklasse man ville kunne observere, hvis afstanden til stjernen var d = 10 pc. 1 pc = 1 parsec = 3,3 lysår. (Orbit C side 139) 1 lysår = km/s * 365 * 24 * 60 * 60 s = 9,46*10 12 km. (Orbit C side 130) 1 AE = 1,496*10 11 m = 1,496*10 8 km. (Orbit C side 20) d = 10 ((m-m+5)/5) (Orbit C side 145. d regnes i enheden pc) <=> (m-m+5)/5 = log 10 (d) <=> m M = 5*log 10 (d)- 5 <=> M = m + 5 5*log 10 (d) 1)Beregn d Solen (pc) og M Solen. 1
2 m V = -26,74 (Databog fysik-kemi side 201) d Solen = 1 AE = 1,496*10 8 km/(9,46*10 12 km * 3,3) pc = M Solen = m + 5 5*log 10 (d) = Sammenlign med den teoretiske værdi (Databog fysik-kemi side 201). Solens luminositet (=totale udsendte effekt, i W) er: L Solen = 3,826*10 26 W (Databog fysik-kemi side 196) 2)Beregn lysintensiteten af Solen (=hvor mange W en m 2 af Jorden (udenfor atmosfæren) bliver ramt af fra Solen): I Solen = L Solen /(4*π*d 2 ) = 3,826*10 26 W/(4* π*(1,496*10 11 m) 2 ) = W/m 2 Sammenlign med den teoretiske værdi (Databog fysik-kemi side 220). Idag defineres den tilsyneladende størrelsesklasse udfra lysintensiteten (=hvor mange W en m 2 af Jorden (udenfor atmosfæren) bliver ramt af ( m = k 2,5*log 10 (I), hvor k er en konstant der gælder for alle himmelobjekter. <=> k = m + 2,5*log 10 (I) 3)Beregn k: k = m Solen + 2,5*log 10 (I Solen ) = -26,74 + 2,5*log 10 (I Solen ) = m = k 2,5*log 10 (I) <=> I = 10 ((m-k)/-2,5) 4)Beregn lysintensiteten af Vega (=hvor mange W en m 2 af Jorden (udenfor atmosfæren) bliver ramt af fra Vega (antag, at Vega har m = 0)): I Vega = I (m = 0 stjerne) = ca. 10 ((m-k)/-2,5) = W/m 2 5)For en stjerne med tilsyneladende størrelsesklasse m = +6, beregn (ved hjælp af Pogsons formel ) lysintensiteten (=hvor mange W en m 2 af Jorden (udenfor atmosfæren) bliver ramt af fra den): I (m = +6 stjerne) = I Vega *10 (m/-2,5) = W/m 2 Supernovatyper: Supernovaer opdeles i typer efter deres spektrum. I = brintlinier forekommer ikke i spektret. Ia = (se type I). Minder i lysudsendelse noget om type II, da også de holdes varme af radioaktive henfald, men eksplosionsmekanismen er en helt anden: En hvid dværg, som i et dobbeltstjernesystem har fået overført så meget gas fra følgestjernen, at den til sidst når over cirka 1,4 solmasser, hvor stjernen bliver ustabil og undergår en hurtig fusionskæde fra kulstof og ilt til nikkel og jern, hvorefter den eksploderer som følge af den voldsomme energifrigivelse. Ib = (se type I). Formodes at være dannet på samme måde som type II (se denne). Blot har de eksploderende stjerner allerede inden eksplosionen bortkastet deres yderste lag af brint. Enten p.g.a. en kraftig stjernevind eller gennem vekselvirkning med en anden stjerne i et dobbeltstjernesystem. Ic = (se type I). Formodes at være dannet på samme måde som type II (se denne). Blot har de eksploderende stjerner allerede inden eksplosionen bortkastet deres yderste lag af helium. Enten p.g.a. en kraftig stjernevind eller gennem vekselvirkning med en anden stjerne i et dobbeltstjernesystem. II = brintlinier forekommer i spektret (model: stjerner med masse større end 5-8 gange Solens, fusionsprocesser har dannet nikkel og jern og kan ikke danne mere energi, stjernens centrale kerne (ca. 1,4 Solmasser) kollapser fra flere 1000 km s til 10 km s radius, protoner fanger elektroner og danner neutroner, neutrongassen trykker udad og stopper kollapset, chokbølgen fra gastrykket breder sig fra kernen udad og materiale udslynges med hastigheder på over km/s, gastågen lyser kraftigt og får energi fra radioaktive henfald. I centrum bliver en neutronstjerne tilbage, der kan observeres som en pulsar eller, hvis massen er større end 20 Solmasser, danner et sort hul. Omkring 99% af energien fra eksplosionen udsendes som neutrinoer. Orbit C side 27. 2
3 6) Hvordan kan man optage et spektrum for supernovaer type Ia uden brintlinier, når alle stjerner vel indeholder store mængder brint og helium? Udover m max (=maksimum tilsyneladende størrelsesklasse) er også lysstyrkens stignings- og henfaldskurve interessant. Ofte opdager man ikke supernovaen før den er tæt på sin maksimale lysstyrke. Det er da for sent at måle hele stigningskurven, men man kan være heldig at have et foto fra før eksplosionen. (Man ved ikke hvornår en supernova eksploderer.) Når man har opdaget supernovaen kan man måle henfaldskurven. Imidlertid kan skydække, før rumteleskopernes tid, komme ivejen. Også fuldmåne / månelys kan komme ivejen. Selv længe efter at supernovaen er eksploderet kan man søge efter supernovaresten. Ved målingerne prøver man at bestemme supernovatypen. Med kendskab til forskellige supernovatyper, kan man også gennemsøge Universet for supernovarester og antage at der tidligere har været en supernova. SNe 1a = Super Novae type 1a = supernovaer type 1a: Orbit C side Supernovaer af type 1a har betydning for afstandsbestemmelse i Universet, da man mente at de var standardlys, d.v.s. altid nåede M max = -20 og havde en bestemt stignings- og henfaldskurve for lysstyrken. 7)a)Beregn afstanden til spiralgalakse NGC (Brug oplysningerne ved fotoet Orbit C side 145.) b)sammenlign med tabelværdien d = 16,9±1,6 Mpc Kommentér. c)udregn v = H*d. ( Hubbles lov Orbit C side 152. H = 71 km/s pr. Mpc.) Sammenlign med tabelværdien v = 448±8 km/s. Kommentér. Overvej hvorfor det ikke er helt iorden at beregne v ud fra Hubbles lov? d = 10 ((m-m+5)/5) = pc = Mpc (megaparsec) Nogle historiske supernovaer: Navn Litteratur. m max (=maksimum tilsyneladende størrelsesklasse). SNR (SNR = supernova remnant = supernova rest) SN185 Nævnt i kinesiske kilder og muligvis i romerske kilder. Observeret nær retningen mod stjernen Alfa Centauri, mellem stjernebillederne Circinus og Centaurus (=Kentauren). m max = -8. SNR?: den skalformede gassky RCS 86. SN1006 Nævnt i kinesiske, egyptiske, irakiske, japanske, schweiziske kilder og muligvis i nordamerikanske kilder. Observeret i stjernebilledet Lupus (=Ulven). m max = - 7,5 eller -8 til -10. SN1054 Nævnt i kinesiske kilder. Observeret i stjernebilledet Taurus (=Tyren). m max = -6 eller -5. SNR: Krabbetågen, Krabbepulsaren (PSR B ), neutronstjerne. SN1106 Nævnt i kinesiske og japanske kilder. Observeret i stjernebilledet Cassiopeia. SNR: radio kilde PKS , også røntgen og lyskilde, også meget høj energi gammakilde. SN1181 Nævnt i kinesiske og japanske kilder. Observeret i stjernebilledet Cassiopeia. m max = -1 eller 0. SNR?: radio og røntgen pulsaren J (3C 58). SN1572 Beskrevet i Tycho Brahe: De stella nova. Observeret i stjernebilledet Cassiopeia. m max = -4. SNR: radiokilde (3C 10, 2C 34), optisk kilde (svag tåge), røntgenkilde Cepheus X-1 (Cep X-1, X120+2 og XRS ). 3
4 SN1604 Beskrevet i Johannes Kepler: De Stella nova in pede Serpentarii (=om den nye stjerne i Ophiuchus fod). Observeret i stjernebilledet Ophiuchus (=Slangebæreren). m max = -2,5. SNR: optisk kilde (tåge). SN1885A Beskrevet i Irish Astronomical Journal. Observeret (af den irske amatørastronom Isaac Ward) i Andromeda galaksen. m max = +6 SNR: jern-rige rester (nær Andromeda galaksens centrum). SN1987A Observeret (af Ian Shelton og Oscar Duhalde, Las Campanas Observatory, Chile) i Den store magellanske sky. m max = +3. Type II-P, d.v.s. type II hvor den udslyngede brint lyser længere, fordi chokbølgen ioniserer brinten, så fotoner fra kernen tager længere tid om at undslippe. Massen af moderstjernen antages at have været ca. 20 Solmasser. SNR: I teorien for type II supernovaer, burde der være dannet en neutronstjerne, men det har man ikke kunnet observere. Supernovaen betegnes usædvanlig. Man detekterede en snes neutrinoer fra den. 7) I hvilke stjernebilleder / nabogalakser / dværggalakser forekommer de 9 ovennævnte supernovaer og hvor mange i hvert? 8) Hvilke m max -værdier forekommer (sortér dem) blandt de 9 ovennævnte supernovaer? Relativitetsteori: Albert Einstein ( ), fysiker Den specielle relativitetsteori. "Både stof og lys adlyder de samme fysiske love i et hvilket som helst inertial system, uafhængigt af dets orientering, position eller konstante fart.. Dermed er lyshastigheden den samme uafhængigt af observatøren. Dermed opstår der længdeforkortelse og tidsforlængelse. Orbit C side τ 2 = τ 1 / (1-(v/v lys ) 2 ) (Formlen for tidsforkortelse. Orbit C side 341.) 9) Løs Orbit C opgave 9 side 342. ( τ 1 = 10 år. Beregn τ 2 i de 2 tilfælde.) Albert Einstein. Kilde: elprize.org/nobe l_prizes/physics/ laureates/1921/ Den generelle relativitetsteori. Den geometriske teori om gravitation, som er en udvidelse af hans specielle relativitetsteori fra 1905, så den også dækkede effekten af tyngdekraften på rum og tid. Naturlovene er de samme i et tyngdefelt (som vi finder det på jordoverfladen) og i et jævnt accelereret system. Effekten er, at man ikke kan måle sig til om man befinder sig på en planet med en tyngdeacceleration på 9,82 m/s² eller om man befinder sig i et rumskib, der accelererer med 9,82 m/s². Har man siddet i et tog og kigget på et andet tog som dækker det meste af ens synsfelt ud af togvognen og som jævnt og langsomt sætter i gang på sporet ved siden af, så har man en fornemmelse af hvad dette postulat indebærer. Er det dem eller os der kører? 4 Teorien forudsiger, at alle masser (planeter, solen og stjerner)
5 krummer rummet omkring sig. For et plant snit (to dimensioner) igennem rummet og massen, kan man få en fornemmelse af fænomenet ved at forestille sig et tredimensionelt billede med en billardkugle i midten af et udspændt, elastisk gummiklæde. Created by User:Johnstone using a 3D CAD software package and an image of planet earth from NASA's Galileo spacecraft. Kilde. ature.png Einstein brugte også idéerne på Universet som helhed. På den måde nåede han frem til muligheden for at Universet - i kraft af rumtidskrumningen - kunne være endeligt uden at være afgrænset, ligesom jordoverfladen, der - netop i kraft af krumningen - har et endeligt areal, men ingen grænser. Orbit C side Galaksers rødforskydning: Vesto Melvin Slipher ( ), astronom. Arbejdede på Lowell Observatory, Flaggstaff, Arizona (U.S.A.). Opdagede i 1912 at spektrallinier var forskudte for galakser rødforskydningen. Vesto Melvin Slipher. Kilde: m/category/persons/vestoslipher/ 10)Løs Orbit C opgave 14 side 151. (Brug et skema ligesom på side 150 og kommentér.) Hubbles lov: Edwin Powell Hubble ( ), astronom. Arbejdede på Mount Wilson, California (U.S.A.). Formulerede i 1929 den empiriske rødforskydnings-afstandslov for galakser (senere kendt som Hubbles lov ): v = H * d (Orbit C side ) Edwin Powell Hubble Kilde: ubble.html 11)Løs Orbit C opgave 19 side 154. Beregn også Universets alder ud fra Hubbles lov: τ Universet = 1/H (ligesom på side 153). Tre kosmologiske parametre: H = Hubble-konstanten. Hældningen af Hubble-kurven. Beskriver Universets udvidelseshastighed. Ω = store omega = tæthedsparameteren. Beskriver om om Universets udvidelse evt. vil vende. Hvis Ω > 1 vil udvidelsen kunne vende og ende med Big Crunch. Λ = store lambda = den kosmologiske konstant = en slags frastødnings kraft på store afstande. Beskriver frastødningen fra mørk energi. 5
6 Far/dim/dusty = fjern/svag/støv: svagt lys (målt) betyder fjernt lys (kilde) svagt lys (målt) betyder oprindeligt svagt lys (kilde) svagt lys (målt) betyder støv imellem os og kilde eller eller Vejen til Nobelprisen i fysik : Midt-1980erne. Målinger tydede på at supernovaer type 1a kunne bruges som standardlyskilder? lys fra supernova beregnet = lys fra galakse m. supernova målt lys fra galakse målt (lyset måles med et CCD-kamera = Charge-Coupled Device = digitalkamera. Rare/random/rapid = sjældne/tilfældige/hurtige: Ca Problem: Supernovaer type 1a er sjældne ca. 1 pr. 500 år pr. galakse. Kan man have nok kameraer rettet mod tilfældige galakser til at opdage tilstrækkeligt mange supernovaer tids nok (før deres lysstyrke er på det højeste) til at måle deres lysudsendelse og bestemme om de er af typen 1a (kræver at man får målt deres lysstyrkekurve før den er på det højeste)? Hubble-rumteleskopet: April 1990: Hubble-rumteleskopet opsendes med rumfærgen Discovery. Figur 1. December Servicing Mission 1. g_hubble_during_sm1.jpg György Paál ( ), ungarsk astronom og kosmolog og Ágnes Holba, ungarsk astronom analyserer litteraturens rødforskydningsdata for et stort antal galakser og konkluderer at der er en uforklaret periodicitet (=gentaget mønster) i rødforskydningerne. De foreslår at den kosmologiske konstant er forskellig fra De foreslår at Ω Λ 2/ Teori (Mark Philips): Hvor hurtigt lyset fra en type 1a supernova svinder hen, afhænger af dens oprindelige lysstyrke. 12)Medfører Mark Philips teori (1993) en delvis falsifikation (se side 23: Popper 2) af teorierne (fra midt-1980erne) for supernova Ia? Forklar? Målestrategi (Perlmutter): Mål, mens der er nymåne, eller Månen ikke er synlig. Antag en støv-farve lov. Korriger lyskurver. Mål: m 15 (faldet i lysstyrke de første 15 dage efter maksimum lysstyrke). Tidsskala-strækfaktor: bredere lyskurver har større intensitet, smallere har mindre intensitet. 13)Hvor meget kompliceres forskningen efter at supernova Ia ikke længere kan opfattes som simple standardlyskilder? Forklar. 6
7 Hvad hvis Einsteins kosmologiske konstant Λ (=store lambda) eksisterer? Hubblekurven krummer. Figur 2. Hubble-kurven krummer. 14) Foretag beregning på to af målepunkterne fra figur 2. (v lys = 3*10 5 km/s.) Navn z m B,eff M teori x d v =z*v lys (km/s) =10 ((m-m+5)/5) / 10 6 (Mpc) SN1994an 0,378 22,48-20? 0,02 15,5-20 Plot de 2 punkter (x,y) i et regneark, foretag lineær regression, bestem hældningen a. Beregn Hubble-konstanten H = a og Universets alder τ Univers = 1/H. Sammenlign med tallene fra Orbit C side Kommentér. y Efteråret 1997: Riess måler at Universets udvidelse accelererer (svarende til 78% mørk energi). 1998: Opdager mørk energi. Marts 2002: ACS (=The Advanced Camera for Surveys) installeres på Hubble-rumteleskopet. Bruges til bl.a. at måle på fjerne supernovaer. Maj 2009: WFC3 (=Wide Field Camera 3). Udskiftning af det tidligere kamera 2 med kamera 3. Nobelprisen i fysik 2011: 7
8 The Nobel Prize in Physics 2011 was divided, one half awarded to Saul Perlmutter, the other half jointly to Brian P. Schmidt and Adam G. Riess for the discovery of the accelerating expansion of the Universe through observations of distant supernovae (Nobelprisen i fysik 2011 gives til Perlmutter (1/2), Schmidt (1/4) og Riess (1/4) for opdagelsen af at Universets udvidelse accelererer, ved observation af fjerne supernovaer. ) 8
Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk
1/7 Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk Afstandsstigen I astronomien har det altid været et stort problem at bestemme afstande. Først bestemtes afstandene til de nære objekter som Solen,
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereHubble relationen Øvelsesvejledning
Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger
Læs mereAfstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden
Afstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden Denne øvelse blev oprindeligt produceret af J.-C. Mauduit & P. Delva, inspireret af en tilsvarende øvelse af N. Ysard, N. Bavouzet & M. Vincendon i Frankrig.
Læs mere2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI
SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er at Universet udvider sig (fig. 1). Det var den amerikanske astronom Edwin Hubble der i 1920 erne
Læs mereDET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014
DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE
Læs mereStjernernes død De lette
Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye
Læs mereHvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Læs mereUniversets opståen og udvikling
Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.
Læs mereÅrets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere
Årets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen, DTU Space og Leif Hansen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Nobelprisen i fysik 2011
Læs mereMODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og
Læs mereAstronomernes værktøj
Astronomernes værktøj Teleskoper Spejlkikkerter Refraktorer Kikkertens fordele Den samler lys ind på et stort overfladeareal i forhold til øjet. Den kan opløse små detaljer bedre end øjet kan gøre. Den
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 010 Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 010 Computerøvelse (brug MatLab) Det er tanken at I - i forbindelse med hver øvelsesgang - får en opgave som kræver
Læs mereMODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling
Læs mereHvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Læs mereFormelsamling i astronomi. November 2015.
Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske
Læs mereLyset fra verdens begyndelse
Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den
Læs mereDopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard
Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal
Læs mereAfstande Afstande i universet
Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet
Læs mereDet kosmologiske verdensbillede anno 2010
Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereFormelsamling i astronomi. Februar 2016
Formelsamling i astronomi. Februar 016 Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder Jordens sideriske
Læs mereSpiralgalakser - spiralstruktur
Galakser 2014 F6 1 Spiralgalakser - spiralstruktur Spiralstruktur skyldes formentligt en quasistatisk tæthedsbølge. Tæthedsbølger er områder med 10-20% højere massetæthed end gennemsnittet jf. en trafikprop.
Læs mereStjernetællinger IC 1396A
Galakser-Mælkevejen Mælkevejen Aktører: William Herschel (1738-1822) Jacobus Kapteyn (1851-1922) Harlow Shapley (1885-1972) Robert Trumpler (1886-1956) Edwin Hubble (1889-1953) Stjernetællinger Herschel
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.
Læs mereSupermassive sorte huller og aktive galaksekerner
Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereUniverset bliver mørkere og mørkere
Universet bliver mørkere og mørkere Af Signe Riemer-Sørensen, School of Physics and Mathematics, University of Queensland og Tamara Davis, School of Physics and Mathematics, University of Queensland samt
Læs mereAf Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar
Læs mereMennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen
Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet
Læs mereMælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra.
Galakser 2014 F4 1 Mælkevejens kinematik MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. 2 Mælkevejens rotationskurve for R
Læs mereBig Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning.
Big Bang Modellen Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Jacob Nielsen 1 Varmestråling spiller en central rolle i forståelsen af universets stofsammensætning og udvikling. Derfor
Læs mereKosmologi supplerende note
Kosmologi supplerende note. November 015. Michael A. D. Møller. side 1/10 Kosmologi supplerende note Denne note omhandler skalafaktoren for Universets ekspansion, og i modellen er inkluderet de seneste
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der
Læs mereKvalifikationsbeskrivelse
Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber
Læs mereKIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200
STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 KØBENHAVN (GPS: 55 40 N - 12 33 Ø) STJERNETÅGER- ÅBNE STJERNEHOBE - KUGLEHOBE - GALAKSER - KOMETER - PLANETER - STJERNER MAGNITUDE (SYNLIGHED) OBJEKT -26.8 SOLEN -12.5 FULDMÅNE
Læs mereTYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET
TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske
Læs mereCresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori
Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori
Læs mereDannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U.
Dannelsen af Galakser i det tidlige Johan P. U. Fynbo, Adjunkt Univers Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse Observationer af de første galakser Et dybt billede af himlen væk fra Mælkevejens
Læs mereKosmologi Big Bang-modellen
Kosmologi 6/BN - fra www.borgeleo.dk 1/17 Kosmologi Big Bang-modellen De tre søjler De tre grundpiller, som teorien om Big Bang bygger på, er 1) Rødforskydningen af bølgelængder i lyset fra fjerne galakser
Læs mereAf Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman
DET MØRKE UNIVERS Når man en stjerneklar aften lægger nakken tilbage og betragter himlens myriader af stjerner, kan man let blive svimmel over at tænke på de helt enkle, men meget store spørgsmål der uvilkårligt
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der
Læs mereLysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Læs mereThe Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?
Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi
Læs mereVERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen
Læs mereAltings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth
Altings begyndelse også Jordens Cosmology and the Birth of Earth CHAPTER 1 Jorden i rummet Jorden set fra Månen Jorden er en enestående planet Dens temperatur, sammensætning og atmosfære muliggør liv Den
Læs mereTro og viden om universet gennem 5000 år
Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,
Læs mereSkriftlig Eksamen i Moderne Fysik
Moderne Fysik 10 Side 1 af 7 Navn: Storgruppe: i Moderne Fysik Spørgsmål 1 Er følgende udsagn sandt eller falsk? Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori er energi og masse udtryk for det samme grundlæggende
Læs mereLuminositetsfunktionen
Galakser 2014 F7 1 Luminositetsfunktionen Antalstæthed af galakser med luminositet L: Φ L Kræver kendskab til Galaksers luminositet Mange galakser Bias (lettest at se de klare) Schechter-funktionen er
Læs mereFra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Læs mereMørkt stof og mørk energi
Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele
Læs mereHvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil i februar 2011 være fremme først på aftenen. Midt i februar går Jupiter ned i Vest kl.20. I Galileoscopet vil man ved
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spiral galaksen NGC 2903 - et af klubbens mange amatørfotos Marts 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000
Læs mereExoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.
Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!
Læs mereArbejdsopgaver i emnet bølger
Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller
Læs mereSolens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer
Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang
Læs merePraktiske oplysninger
Galakser 2014 F1 1 Praktiske oplysninger Forelæser Hans Kjeldsen, hans@phys.au.dk, 1520-527 Instruktor Magnus Johan Aarslev, maj@phys.au.dk, 1520, 4th floor Bog Extragalactic Astronomy and Cosmology, Schneider
Læs mereTroels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet
Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Big Bang til Naturfag, 6. august 2018 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Hubbles
Læs mereUniverset udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.
Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra
Læs mereModerne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori
Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Hvad sker der, hvis man kører i en Mazda med nærlysfart og tænder forlygterne?! Kan man se lyset snegle sig afsted foran sig...? Klassisk Relativitet Betragt to observatører
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Astronomer
Læs mereLiv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)
Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig
Læs mereExoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Exoplaneter Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Den første exoplanet blev fundet i 1995. I dag kender vi flere tusinde exoplaneter og de er meget forskellige. Synligt Infrarødt
Læs mereSolen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99
Læs mereI dag. Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvilken betydning har skiven omkring det sorte hul?
Galakser 2014 F8 1 I dag Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvad er en quasar og hvordan ser spektret fra sådan en ud? Hvilke andre typer af aktive galakser findes der, og hvad er deres
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs mereStjerner og sorte huller
Sorte huller 1 Erik Høg 18. januar 2008 Stjerner og sorte huller Der er milliarder af sorte huller ude i Verdensrummet Et af dem sidder i centrum af vores Mælkevej Det vejer fire millioner gange så meget
Læs mereCepheider. Af Michael A. D. Møller. Oktober side 1/12. Cepheider
Cepheider. Af Michael A. D. Møller. Oktober 2017. side 1/12 Cepheider Af Michael Andrew Dolan Møller Rosborg Gymnasium og Hf Oktober 2017 Cepheider. Af Michael A. D. Møller. Oktober 2017. side 2/12 Indholdsfortegnelse
Læs merevores plads i kosmos
Lys bevæger sig altid langs den korteste vej mellem to punkter i rumtiden. Dette kaldes også en geodætisk vej. I euklidisk geometri er den en ret linje (se s. 163), men på overfladen af en kugle former
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige
Læs mereHvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen 1stx111-FYS/A-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt
Læs mereObservationskursus på Tenerife: Observationer af supernovaer
Modtaget dato: Godkendt: Dato: Underskrift: (forbeholdt instruktor) Observationskursus på Tenerife: Observationer af supernovaer Jan engdahl Nielsen og Anne Mette Karlsen Hold nummer 3 (Dated: 7. Marts
Læs mereSTUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De stillede spørgsmål
Læs mereModul 11-13: Afstande i Universet
Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereOpgaver til Det lille Fagbibliotek
Opgaver til Det lille Fagbibliotek Navn og klasse: Titel: Stjernerne Himlens diamanter Om fagbogen 1. Hvem er bogens forfattere? 2. Hvornår er bogen udgivet? 3. Nis Bangsbo har tilrettelagt bogen grafisk.
Læs meregalakser, vi kender. Vi forventer, at lysets hastighed er den samme i Andromedagalaksen som her.
Mørkt stof Da jeg var fysik-astronomi studerende var mørkt stof det forholdsvis ny opdaget mysterium. Jeg må indrømme at jeg var mega-skeptisk. Jeg tænkte; når først vi får bedre observationer vil det
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009
agpakke i Astronomi: Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 009 Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 009 Øvelse nr. 1: Keplers og Newtons love Keplers 3. lov giver en sammenhæng
Læs mereHALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C
HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Mælkevejen Newton side 3 Fototeknikken side 5 Relativitetsteorierne 1905 og 1915 side 6 Afstandsbestemmelse side 7 Den store debat i 1920 side 8 Artiklen her knytter sig til
Læs mereLøsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Læs mereResumé fra sidst. Stjernerne i bulen er mere metalrige end i skiven
Galakser 2014 F3 1 Resumé fra sidst Mælkevejen består grundlæggende af en skive, en bule og en halo. Solen befinder sig sammen med spiralarmene i skiven i en afstand af ca. 8.0 kpc fra centrum af galaksen.
Læs mereTitel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereStjerners udvikling og planeter omkring stjerner. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet
Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner Hans Kjeldsen Aarhus Universitet - 200 milliarder stjerner - 10% af massen består af gas og støv - 100.000 lysår i diameter - Solen befinder sig 25.000
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige
Læs mereTransit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen
Transit af XO-2b Udarbejdet af: Kasper Lind Jensen Jonas Bregnhøj Nielsen Lars Fogt Paulsen Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 XO-2b... 4 Beskrivelse af observationer... 4 Datareduktion... 5 Diskussion...
Læs mereUniverset. Fra superstrenge til stjerner
Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic
Læs mereExoplaneter fundet med Kepler og CoRoT
Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan
Læs mereDE DYNAMISKE STJERNER
Dorthe Agerkvist og Mathias Egholm OPGAVER TIL Hans Kjeldsen og Torben Arentoft DE DYNAMISKE STJERNER Fysik i det 21. århundrede FYSIKFORLAGET 2009 1 Kapitel 1 Opgave 1.1 4 3 a) Rumfanget af en kugle er
Læs mereUniversets begyndelse
Universets begyndelse Af Erik Høg, Peter Laursen og Johan Samsing, Niels Bohr Institutet Vi gør op med populære misforståelser for at skabe mere klarhed. Teorien om Big Bang handler ikke om Universets
Læs mereCHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ
OUTLINE Hvad er kosmologi Observationer i astrofysik Hvorfor må vi have mørk energi og mørkt stof for at forstå observationerne? 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele Logi: Læren om Kosmo+logi: Læren om
Læs mereSkabelsesberetninger
Morten Medici August, 2019 Skabelsesberetninger!2 Tidlig forestilling om vores verden!3 13.8 milliarder år siden Big Bang!4 Hubbles opdagelse (1929) Edwin Hubble Albert Einstein!5 Hubbles opdagelse (1929)
Læs mereOpgaver i kosmologi - fra
Opgaver i kosmologi - fra www.borgeleo.dk Opgave 1 - Dopplereffekt - eksempel Et bilhorn i hvile udsender lydbølger, og bølgetoppene udbreder sig med lydens fart v = 340 m/s i alle retninger med bølgelængden
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen 2stx101-FYS/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt
Læs mereBrugen af billeder til databehandling SALSAJ SUCH A LOVELY SMALL ASTRONOMY-APPLET IN JAVA
Brugen af billeder til databehandling SALSAJ SUCH A LOVELY SMALL ASTRONOMY-APPLET IN JAVA Formål Hvorfor anvende astronomiske billeder i undervisningen? For at demonstrere hvordan information trækkes ud
Læs mere