1. Godkendelse af dagsorden Det indstilles, at dagsorden godkendes. 2. Evt. bemærkninger til seneste referat REFERAT

Transkript

1 SAMF dekansekretariat Fibigerstræde Aalborg Øst REFERAT Sagsbehandler: HMLA Møde: SAMF Akademisk Råd Mødedato og tidspunkt: 5. februar 2019, kl Sted: FIB 5, lokale 35 Deltagere: Trine Schultz, Louise Hansen, Rasmus Antoft (RA), Janne Seemann, Malene Gram, Søren Kristiansen, Susi Meret, Christian Juel Nicolajsen, Mogens Ove Madsen, Søren Dosenrode, Mogens Rüdiger, Ditte Shamshiri-Petersen, Dorte Larsen, Poul Houman Andersen, Tommy Kloster Duch Eriksen, Niklas Antonisen, Tobias Bøgeskov Eriksen, Helene Møller Larsen (referent) Afbud: Laust Kristian Høgedahl, Marianne Morell, Henriette Badsberg Jensen, Jette Kollerup Bangsø 1. Godkendelse af dagsorden Det indstilles, at dagsorden godkendes. Velkommen til de nye studerende kort præsentationsrunde. Sagsfremstilling Opfølgningsansvarlig Formanden gennemgår dagsorden. Ekstra bilag om ph.d. kommer under punkt om besparelser, men drøftes også igen på næste møde. Dekanen forklarer, at ændringerne i aftalen om ph.d.-vejledning skal ske med ½ års varsel, hvorfor det er vigtigt, at AR forholder sig til den økonomiske del af notatet i dag. Enighed i rådet om at tage besparelsesdelen i dag og så drøfte det øvrige indhold på næste møde. 2. Evt. bemærkninger til seneste referat Bilag 1: Referat fra AR møde 7. december 2018 Referat godkendt. 1

2 3. Orientering om omorganiseringen på SAMF Dekan RA informerer om opløsningen af Institut for Kultur og Globale Studier og overflytningen af Institut for Læring og Filosofi. Dekanen opsummerer den forudgående proces: SAMF-delen på Institut for Læring og Filosofi overdrages til HUM, både medarbejdere, forskning og uddannelser. Al læringsforskning ligger i fremtiden på Institut for Læring og Filosofi også det inden for samfundsvidenskaben. Instituttet fortsætter, set med dekanens briller, som det plejer med et stærkt læringsmiljø. SAMF-delen på CGS skal integreres på de øvrige SAMF-institutter. CGS har 1/3 på SAMF-siden. Miljøer og uddannelser i grænsefladerne mellem HUM og SAMF tages der særligt bestik af. Dekanen uddyber forklaring på, hvorfor CGS opløses: 1. HUM og SAMF presses i fremtiden. HUM er under kritik generelt i sektoren og skal spare. SAMF ikke på samme måde i søgelyset endnu. Nødvendigt at skærpe profilerne på HUM og SAMF. HUM og SAMF på AAU er ikke klassiske fakulteter ift. andre steder derfor mere fokus på også eksternt at have en skarp profil, der kan tydeliggøre fakultetets eksistensberettigelse men også internt på AAU. Dette også ift. tværfagligt samarbejde, hvor SAMF inviteres til øget samarbejde med ENG og TECH. 2. SAMF har behov for et større globalt udsyn på alle institutter. Det skal være en del af SAMF-profilen på tværs, fx med klima og FN s 17 verdensmål på dagsorden. CGS globale kompetencer skal tættere på resten af SAMF. 3. Økonomisk bæredygtighed også fagligt og ift. vidensamarbejde. Om 6-7 år skal SAMF have mere bæredygtige institutter, end det har i dag. Fagligt skal vi være bedre til at samarbejde på tværs af institutterne om fælles emner fx Kina eller kriminologi. Dekanen har mødt kritik for med lukningen af CGS at ødelægge tværfagligheden mellem HUM og SAMF men det er dekanernes forpligtigelse, at vi skal kunne samarbejde på tværs af alle institutter og fakulteter. Der er en problemstilling ift. forskningsgrupperne COMID og FREIA, der begge er tværfakultære. Forskningsmiljøerne skal selvfølgelig ikke ødelægges, og derfor placeres miljøerne også før medarbejderne. Dekanerne har møder med forskningsgruppelederne om dette. Dekanen har også mødt kritik for ikke at have involveret AR, og beklager, at dette ikke er blevet diskuteret i AR først. Drøftelse: - De studerende påpeger, at det har skabt forvirring blandt de studerende ift., hvor deres studier ender. Dekanen uddyber, at uddannelsen i organisatorisk læring flyttes fra SAMF til HUM, men fortsætter som nu. Alle andre uddannelser bliver på hhv. HUM og SAMF. CGS-forskningslederne og studienævnsformændene skal være med til at drøfte den fremtidige placering af CGS-uddannelserne på SAMF-institutterne. Forskningsmiljøer og uddannelser følges ad. - Det kommenteres fra rådet, hvorfor man retter ind ift. resten af verdens syn på fakultetet, og lukker de tværfakultære institutter, ligesom man har gjort andre steder AAU har tidligere signaleret nytænkning med bl.a. sloganet Ad nye veje. Derudover spørges dekanen, hvordan man vil sikre et øget samarbejde på tværs af mange fagområder? Dekanen mener ikke, at vi kommer til at ligne de andre, selvom de tværfakultære institutter lukkes, og vi kan stadig tværfagligt samarbejde selvom vi ikke har tværfaglige institutter. Vi skal netop også sikre, at vi kigger bredere, når vi tænker tværfakultært. Ift. at sikre det tværfakultære samarbejde skal vi diskutere dette igen med bl.a. studienævnene fx valgfag på tværs, færre enslydende kurser. - Et andet rådsmedlem spørger, om opsplitningen af CGS er pga. det faglige eller det økonomiske? Rent fagligt har det stor 2

3 betydning for forskningen i migration og køn, om miljøet ender på HUM eller SAMF. Derudover påpeges, at det at arbejde på tværs kræver, at man er fysisk tæt på hinanden og kan opstå spontant det bliver mere besværligt, hvis man i højere grad skal tvinges til samarbejde. Der skal også være lyst til tværfagligheden på de andre SAMFinstitutter. CGS TAP erne har arbejdet hårdt for at det tværfaglige på CGS. Dekanen svarer, at vi skal være bedre til at samarbejde på tværs men dekanen skal selvfølgelig ikke bestemme præcis, hvem der taler med hvem. Men mulighederne for samarbejde skal i højere grad afsøges, og det sætter vi nogle bedre rammer for. Dekanen har bl.a. talt med Statskundskab om øget tværfagligt samarbejde det vil de meget gerne. Fx et internationalt blik på kommunal forskning. Ift. TAP erne kører der en proces ift., hvor de fremover skal være. Sekretærerne på bestemte uddannelser følger uddannelsen. De institutadministrative TAP ere, der arbejder mere på tværs, skal via dialog fordeles mange stærke kompetencer på CGS, og nogle skal også følge med over på SAMF. - Rådet roser dekanens oplæg på mødet og kommenterer, at begrundelserne er bedre forklaret her det skulle have været fremme fra begyndelsen, så havde det været lettere på CGS. I øvrigt har forskningslederne på CGS har henvendt sig og afventer et svar. - Et rådsmedlem påpeger, at for de studerende på bacheloren i organisatorisk læring er et eksamensbevis fra SAMF meget vigtigt. SAMF-profilen er også noget der bliver lagt meget vægt på i markedsføringen af uddannelsen. De studerende i AR bakker op om denne pointe. Dekanen svarer, at det vil man se på og understreger, at de studerende får en SAMF-grad, hvilket også står på eksamensbeviset. Det er et spørgsmål om, hvorvidt det er HUM-dekanen og SAMF-dekanen, der skriver under på papiret hvis det er et problem, må vi finde en løsning på det. - Der kommenteres, at SAMF nu også har en unik chance for at komme videre og se fremad, og påpeger det positive i, at medarbejderne bakker hinanden op på trods af de alvorlige tider med besparelser osv. Godt at vi ryster posen en gang imellem så kan man diskutere den forudgående proces. - Formanden påpeger, at der i vedtægterne for akademisk råd står, at rådet også skal inddrages ift. strategiske beslutninger, hvorfor rådet skulle have haft diskussionerne inden beslutningen blev truffet. Dekanens beklagelse er modtaget. - En studerende kommenterer afsluttende, at SAMF skal sørge for at tage ejerskab for det tværfakultære samarbejde, så SAMF ikke bare bliver et vedhæng til fx ENG og TECH. Derudover indskydes, at dekanen kunne have indkaldt AR til et ekstraordinært møde om dette, så man signalerer, at man ikke vil træffe en så afgørende beslutning uden at have talt med AR. 4. Orientering om omorganisering af institutadministrationerne Dekanen orienterer om omorganiseringen af institutadministrationerne på SAMF. Dekanen opsummerer den igangværende proces for sammenlægningen af institutadministrationerne på SAMF: - Juridisk Institut samt Institut for Økonomi og Ledelse har lagt deres administrationer sammen og ansatte hurtigt en ny sekretariatschef, der har afdækket løsning af arbejdsopgaverne som ligger efter lukningen af fakultetskontoret. - Institut for Sociologi og Socialt Arbejde samt Institut for Statskundskab har vendt bøtten og sat en proces i gang og set på, hvilke kompetencer man har, og hvilke man gerne vil have i fremtiden. Denne proces har kørt uden der endnu er ansat en ny sekretariatschef ansættes snart og skal tage ejerskab over den fælles nye administration. 3

4 To forskelligartede processer. Det kører, og vi håber, at de nye administrationer snart kører godt. Drøftelse: Et medlem fra CGS pointerer, at TAP erne på CGS ikke føler sig involverede. Dekanen svarer, at det skal planlægges så hurtigt som muligt men stadig hænge sammen. TAP erne på CGS får lavet kompetenceprofiler, hvilket TAP erne i institutadministrationen på SOC/STAT også har, da det er her de højest sandsynligt skal hen. Så inddrages de i processen. Vi kan ikke stoppe hele processen på SOC/STAT, men samtidig skal det sikres, at CGS TAP erne inddrages i processen på SOC/STAT. I marts er der samtaler med hver TAP er på SOC, STAT og CGS. Der spørges, hvornår der bliver ansat en sekretariatschef på SOC/STAT, da TAP erne på STAT er pressede. Dekanen svarer, at det gør der så hurtigt som muligt meget snart. Formanden spørger, hvem der har bestemt sammenlægningen af institutadministrationerne? Det giver også udfordringer og forvirring selvom der selvfølgelig også er mange gode synergieffekter. Dekanen svarer, at styregruppen, der sad med omorganiseringen, er kommet med en anbefaling til en bæredygtig administration. På SAMF er de små institutter sårbare særligt på TAP-delen, og derfor traf fakultetsledelsen en beslutning om, at de rene SAMF-institutter kun skulle have to administrationer. Det har fungeret godt på det daværende fakultetskontor. Sekretariatschefen har selvfølgelig ansvaret for at servicere begge institutter. Rådet kommenterer, at den forklaring dekanen kommer med her, skal tydeliggøres over for TAP erne. 4

5 5. Orientering om besparelser på SAMF Dekanen orienterer om besparelsesarbejdet på SAMF. Herunder drøftelse af notat om ændring af honorering af ph.d.-vejledning på SAMF. Primært med fokus på besparelsesdelen. (Notatet kommer på som særskilt punkt på AR igen d. 2. april 2019). Dekanen gennemgår kort besparelsesforslagene, som blev præsenteret på medarbejdermødet d. 21. januar Særligt honorering af ph.d.-vejledningen har været et diskussionspunkt. De manglende 6,5 mio. kr. skulle findes i 2019 dette resulterede i afskedigelserne. Vi satser på at nå resultatmålet for Der mangler også 15 mio. kr. i 2020 så besparelserne i år er også med blik for næste år. Den optimistiske fortælling er, at hvis vi når resultatmål for i år med de ting, der er sat i værk, så burde SAMF være i balance i slutningen af Der er udsendt besked om uansøgte afskedigelser. Drøftelse, spørgsmål og kommentarer fra rådet: - Hvorfor er der på Institut for Økonomi og Ledelse afskediget så mange medarbejdere ift. de andre SAMF-institutter? Og er afskedigelserne på instituttet økonomiske eller strategiske? Ift. budgettet var ØL ikke hårdest ramt. Dekanen svarer, at det er en diskussion han har svært ved at gå ind i pga. tavshedspligten ift., hvor mange der er fyret hvor. Men de 6 forskellige institutter har haft forskellige vilkår for at finde pengene og komme i balance økonomisk. Derudover er der også forskel på, hvor mange aftaler der er lavet om frivillig fratrædelse, seniorordninger osv. Ift. størrelserne på besparelserne, så hænger det besparede beløb helt sammen med instituttets egen økonomi. De der fx tjener mange STÅ bliver hårdt ramt i denne omgang. I rådet er der opbakning til at få dette kommunikeret ud. - Rådet kommenterer processen for afskedigelserne, hvor mange medarbejdere siden før nytår har haft det dårligt. Derudover kommenteres formuleringen i slutningen af afskedigelsesbrevet om, at medarbejderen er den, der bedst kan undværes, hvilket rådet ønsker at få ændret til en sætning a la: er det desværre dig, der skal stå til afskedigelse. Dette skal evalueres hos HR-enheden. Dekanen medgiver, at formuleringen er meget HR-agtig, og svarer, at der er ting, der kunne have været gjort anderledes på fakultetet, men at det samtidig er hele universitetet, der er involveret, så processerne er styret centralt fra. Ift. tidshorisonten blev budgetarbejdet så presset, at det ikke kunne nås før jul - men en anden timing kunne have gjort perioden kortere. - En studenterrepræsentant påpeger, at der bør tales med medarbejderne om den fremtidige proces både for de fyrede og de blivende. Der er ikke forståelse for, hvorfor det skulle spares, som der skulle, og de fælles mål skal italesættes og afklares for de blivende medarbejdere, de dette også kan ramme de studerende. Dekanen svarer, at han har talt med mange medarbejdere, og at det på institutterne forventes at blive taget op i diverse udvalg, da der ligger en stor opgave ift. de afskedigede og blivende medarbejdere, som der tages hånd om. - Ift. processen henviser et rådsmedlem til en krisepsykolog, der har påpeget, at der ikke burde have været indkaldt til møder med de berørte samme dag, som de har modtaget beskeden, da de er i en choktilstand. Dekanen svarer, at det bliver der kigget på, men pointerer om, at afskedigelsesrunden var så omfangsrig, at det var svært at gøre anderledes. 5

6 - Derudover foreslås fra rådet, at anvende stillinger som adjungeret lektor og adjungeret professor, da nogle forskere gerne vil blive, hvis de selv kan søge penge hjem. Dekanen svarer, at han er i dialog med folk om dette. - Et rådsmedlem stiller spørgsmål ved, om man kunne have gjort mere ift. afværgeforanstaltninger - fx have tage fat i nogen og diskuteret muligheder og fx løst noget med deltidsansættelser eller andet, så der havde været en mere proaktiv dialog og proces ift. dette. Dekanen svarer, at dette blev diskuteret med institutlederne. Der blev også gjort nogen ting, men vi kunne have gjort mere. Efter udmeldingen om frivillige fratrædelser d. 7/12-18, har ledelsen dog været bundet på hænder og fødder. - Der påpeges fra et rådsmedlem, at manglen på grupperum (som resultat af fortætning og besparelser) konflikter med PBL og gruppearbejde. Ansvaret for at kunne tilbyde alle studerende grupperum skal føres tilbage til den øverste ledelse på AAU, som skal sikre, at der på et PBL-universitet er grupperum for alle studerende på alle uddannelser. De studerende bakker op og siger, at der kommer en reaktion fra dem ift. dette også. - Et medlem påpeger, at der mangler en debriefing efter udmeldingen til de afskedigede. Selvom der ikke kan sættes navn og antal på, mangler der information og synlighed, da de ansatte er i en form for kollektiv krise. Dekanen svarer, at ledelsen på de institutter, hvor det ikke er sket, bliver bedt om at gøre det. Hele sidste uge gik med afskedigelser, men det kunne have været godt gjort efterfølgende. - Rådet kommenterer, at det var en ubehagelig situation, at man vidste, at FSU kendte kriterierne før medarbejderne. Dekanen understreger, at der er fortrolighed i FSU, og kollegerne der repræsenterer sine kollegaer der. Derudover ville dekanen gerne selv præsentere kriterierne på et medarbejdermøde. - Er det muligt at kommunikere om procenttal på hvor stor andel, der er hhv. afskediget, frivilligt fratrådt osv.? Dekanen svarer, at det først kan bliver om 3 uger, når partshøringerne er ovre, også fordi intet er 100% endnu. - Der efterspørges, HR-afdelingen burde kunne coache institutlederne ift. kommunikationen om afskedigelserne. Der burde kunne laves en plan, og de skal guides i, hvad man kan sige og skrive hvornår. Kommunikationen virker tilfældig. Drøftelse vedr. honorering af ph.d.-vejledning: Dekanen indleder drøftelse, men at orientere om den forudgående proces for ændringen af honoreringen af ph.d.-vejledning. Den massive modstans mod besparelsen på ph.d.-vejledning fik dekanatet til at gå tilbage i tænkeboks og med input fra ph.d.-skolelederen udarbejde vedlagte notat. Vigtigt at det stadig skal kunne betale sig økonomisk. - Ph.d.-skolelederen kommenterer, at fra ph.d.-skolens side er notatet spiseligt. Ift. modstanden mod besparelsen var hovedanken, at man ramte en lille gruppe VIP ere. Derudover kommenterer ph.d.-skolelederen, at der i forvejen er krav om, at vejlederne deltager i vejledningskursus, og bakker op om forslaget med et max antal på ph.d.-ere vejlederen kan vejlede ad gangen. Der er også opbakning til løsningen med de 50 timer, ph.d.-eren giver til vejlederen, og vigtigheden af at ph.d.-eren integreres i forskningsgrupperne understreges. - I rådet er der generelt opbakning til løsningen. - Der foreslås, at ph.d.-eren fx kan afholde en af vejlederens forelæsninger ift. de 50 timer, ph.d.-eren giver vejlederen i det hele taget bør der indsamles inspiration til, hvordan disse timer kan bruges bedst muligt for både ph.d.-eren og vejlederen. 6

7 - Der kommenteres, at der også stadig bør gives kompensation til bivejlederen, da denne i nogle tilfælde er tilknyttet pga. en særlig faglig kompetence. Ph.d.-skolelederen tager dette til efterretning og senere drøftelse. - Formanden påpeger, at formuleringen om ph.d.-konger bør tages ud, da det ikke afspejler virkeligheden. - Der spørges til en øget fleksibilitet i reglerne, men dette afviser både dekan og ph.d.-skoleleder, da man gerne vil undgå, at reglerne kommer til diskussion hver gang. - Ift. SAMF-ph.d.-erne på Institut for Læring og Filosofi understreger dekanen, at man er ved at se på dette. Bilag 5: Ændring af honorering af ph.d.-vejledning på SAMF 6. Principper for god klyngevejledning AR studerende For at undgå at besparelserne på SAMF kommer til at ramme kvaliteten i uddannelserne på SAMF, ønsker studenterrepræsentan- terne i SAMF Akademisk Råd at nedsætte en arbejdsgruppe, der har til formål at afsøge mulighederne for god vejledning inden for de økonomiske rammer med fokus på vejledningskoncepter inden for klyngevejledning (bilag 2). Indstilling Det indstilles, at AR drøfter følgende forslag: Oprettelse af en arbejdsgruppe med formål at afsøge muligheder for alternativ vejledning med fokus på undersøgelser og eventuel udvikling af vejledningskoncepter inden for klyngevejledning, for at sikre stadig kvalitet i vejledning på tråds af færre ressourcer. Sammensætningen af arbejdsgruppen: Arbejdsgruppen ledes af Prodekan for uddannelse Malene Gram, herudover skal studerende og VIPpersonale indgå med særlig interesse skal have mulighed for at indgå i arbejdsgruppen. Sidst skal arbejdsgruppen have mu- lighed for at inddrage andre fagpersoner som har viden omkring læring. Tidshorisont tænkes i første omgang indtil studiestarten 2019, så der er mulighed for at udbrede eventuelle koncepter til studiestaten. Tværsamarbejde: Sidst kunne arbejdsgruppen med fordel kontaktet det humanistiske fakultet og forespørge et samarbejde, da det humanistiske fakultet også overveje at igangsætte lignende arbejde og fakulteterne på forskellige områder ligner hinanden. Drøftelse: Studenterrepræsentanterne forklarer om motivationen for punktet, som de tager op i AR for at sikre, at der er fokus på emnet og sikre kvaliteten i uddannelserne og komme problemerne i forkøbet. - Prodekanen for uddannelse bakker op om ideen og vil gerne være styregruppeformand og samarbejde med HUM. Pointerer, at det er en god ide at trække på ressourcer indefra, men der også bør trækkes på erfaringer fra bl.a. KU og RUC. Prodekanen tager initiativ til at invitere til møde i arbejdsgruppen, der skal sørge for at skabe overblik og så skal det efterfølgende udvikles i de faglige miljøer. Gruppen skal også have medlemmer, der har gode erfaringer med og er gode til klyngevejledning. - Resten af rådet bakker også op og roser initiativet, og der kommenteres, at der er noget pædagogisk læringsmæssigt godt heri for underviserne. Det er dog også vigtigt at klyngevejledning blandt de studerende ikke italesættes som ringere end individuelle møder med 7

8 vejledere. Derfor skal det kommunikeres, hvad styrken er og de studerende skal også bakke op om det som læringskoncept. Prodekanen for uddannelser kommenterer, at de to perspektiver skal tages op i arbejdsgruppen. - Et rådsmedlem understreger fordelene ved klyngevejledning og de gensidige faglige diskussioner, hvor underviseren indgår på lige fod med de studerende. Det skal ikke markedsføres, som noget vi er nødt til. - De studerende er enige i, at fortællingen om klyngevejledning er meget vigtig, og at det har et stort potentiale, men at det samtidig skal praktiseres bedre af underviserne, end det bliver gjort i dag. Derudover skal det ikke indgå for tidligt på uddannelsen, da de studerende på det tidspunkt ikke er klædt på til at vejlede sine medstuderende. Samtidig vigtigt at de studerende er kan indgå i en konstruktiv dialog, hvor de er åbne om problemer og udfordringer. Et VIP-medlem understreger i forlængelse heraf, at det ikke er gratis at blive dygtig til at facilitere en konstruktiv dialog det er omkostningsfuldt at give kvalitet. - Prodekanen for uddannelse understreger, at der ikke under besparelserne tages penge fra vejledningstimer, og at klyngevejledningen ikke er en spareøvelse. Bilag 2: Principper for god klyngevejledning Prodekan for uddannelse + AR stud. 7. Etisk komite Det Strategiske Råd for Forskning og Innovation (SRFI) skal i løbet af foråret drøfte oprettelsen af en etisk komite på AAU. Som en del af forarbejdet til drøftelsen ønskes at inddrage tilkendegivelser fra de akademiske råd på AAU vedr. dette emne (bilag 3). Indstilling AR bedes drøfte (se bilag 3): 1. Er der behov for en etisk komite på AAU? 2. Har I evt. input til hvorledes en sådan skal organiseres? 3. Har I evt. input til hvilke opgaver, komiteen skal løse? Drøftelse: Prodekanen for forskning orienterer om baggrunden for drøftelsen af en etisk komite i SRFI, som udspringer af behovet for etiske godkendelser ved bl.a. internationale bevillinger, samarbejde og publiceringer. Rådet er enige om, at der er behov for en etisk komite og bakker op om ideen. Derudover kommenterer rådet vigtigheden af, at rådet har nogle fagspecifikke kompetencer, hvilket skal sikre ift. organiseringen. Det øgede antal tværfaglige projekter taler for en central placering. Forslaget om en løsning a la praksisudvalget bakker op. HMLA Bilag 3: Oplæg til de akademiske råd på AAU vedr. etisk komite 8

9 8. Etisk review af forskningsprojekt fra Morten Frederiksen Lektor Morten Frederiksen fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde indgår i forbindelse med sit AAU talentprojekt i et samarbejde med Harvard Universitet. I den forbindelse har han brug for, at AAU kan stå for et etisk review af projektet. Dette review ønskes fore- taget af SAMF Akademisk Råd. Indstilling Det indstilles, at AR - drøfter projektet (bilag 4) - udarbejder en skriftlig udtalelse AR delegerer opgaven med at udarbejde en skriftlig udtalelse til prodekan for forskning. Bilag 4: Projektbeskrivelse - Just Worlds 9. Eventuelt Prodekan for forskning Prodekan for forskning Søren Kristiansen orienterer kort om arbejdet i det midlertidige rådgivende udvalg for forskningsstøtte (ikke nået) Forslag til fremtidige punkter på AR - Support fra Fælles Services, herunder AAU Innovation og AAU Kommunikation Formanden orienterer om, at der tidligere i AR er blevet drøftet om man skulle invitere rektor og innovationsdirektøren. Dette taler formandskabet videre om. Innovationsdirektøren skal inviteres med henblik på at få mere viden om hvad AAU Innovation kan tilbyde. Formand og næstformand 9