Konflikter som udtryksform at arbejde engageret med udviklingshæmmede. På vej mod et pædagogisk fagsprog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konflikter som udtryksform at arbejde engageret med udviklingshæmmede. På vej mod et pædagogisk fagsprog"

Transkript

1 VISS.dk VIDENSCENTER SKANDERBORG SØLUND - - Konflikter som udtryksform at arbejde engageret med udviklingshæmmede På vej mod et pædagogisk fagsprog nyt nr. 5 marts årgang 4

2 Indholdsfortegnelse: Leder... 3 Udviklingshæmmede og problemer med rusmidler... 4 Konflikter som udtryksform... 6 På vej mod pædagogisk fagsprog... 8 Den professionelles rolle i arbejdet med borgere med handicap Anbringelse er altid forbundet med tab Redaktion: Forstander og leder af VISS.dk Maurits Eijgendaal Specialpædagogisk konsulent Per Lærkegaard Formidlingskonsulent Jette Lorenzen Foto Sanne Dudoret Deadline næste nr.: Tryk: Printhouse Thomas Villadsen 2

3 Leder Af Maurits Eijgendaal, Leder af VISS.dk Kære læsere! Først og fremmest et godt nytår til jer alle, og tak for et godt år Trods kriser og økonomiske problemer, oplever vi, at mange søger fordybelse og større forståelse for det arbejde, der fylder så meget i vores hverdag. I VISS.dk har vi afholdt mange kurser, og især snoezelkonferencen i efteråret med næsten 500 deltagere fra 20 forskellige lande var en fantastisk oplevelse. Konferencen var organiseret i forbindelse med Landsbyen Sølunds nye Snoezelhus, som er blevet fantastisk godt modtaget, både af gæsterne og pædagogerne/beboerne på stedet. Bladet er præget af ønsket om fordybelse. Vi møder mange dilemmaer i vores arbejde med mennesker, der til enhver tid skal støttes i at træffe de rigtige valg. Mennesker skal efter vores mening ikke følge en skabelon, men må leve deres eget liv. Det kræver dygtighed fra vores side, når vi f.eks. kan se, at der kan være problemer med rusmidler. Stine Grønbeck Jensen fra Servicestyrelsen beskriver i sin artikel styrelsens holdning til dette problem, om magt og afmagt, om dilemmaet mellem omsorgspligt og omsorgssvigt. Som pædagog bruger vi os selv som redskab, vi indgår i relationer, og dette menneskelige samspil er udgangspunktet for enhver udvikling. Konsulent i VISS.dk, Per Lærkegaard beskriver at indeklemte følelser, jeg svaghed og manglende evne til at nuancere egne følelser, både i personalegruppen og hos beboerne, kan vanskeliggøre de gode relationer på kryds og tværs, mellem kolleger og beboerne og skabe konflikter. Han fortæller, hvordan vi kan forbedre vore egne muligheder, til gavn også for beboerne. Udviklingsleder Jan Jaap Rothuizen understreger vigtigheden af, at et sprog kan være udtryk for vores handlingsevne og inspireret af Daniel Ofman, forklarer han, hvordan den rigtige balance mellem ord og handling kan virke forebyggende i forhold til konflikter. Konsulent i VISS.dk, Anna Marie Langhoff, understreger i hendes artikel, at det ikke er nok at interessere sig for metoder. Metoder burde fylde meget mindre end livserfaring og tæft. Derfor er der brug for, at vi er opmærksomme på efteruddannelse, for at lære noget, først og fremmest om vore egne virkemidler! Psykolog Inger Thorman, ved fra Skodsborg Observations- og Behandlingshjem at sorg og tab skal bearbejdes. At sprog, livserfaring og tæft også her er vigtige og at indlevelse, omsorg og kontinuitet er altafgørende faktorer for, at et barn/voksen kan bearbejde angst, og sorg, også fordi det bliver mødt med respekt. Med dette blad har vi valgt at fokusere på nødvendigheden af at koble viden med erfaringer skabt gennem relationer mellem mennesker. God læselyst! 3

4 Udviklingshæm med Jeg arbejder i et støttecenter, hvor en af beboerne har et misbrugsproblem. Jeg har svært ved at acceptere, at hun drikker. Omvendt ved jeg ikke, om jeg kan gøre så meget. Kvinden har en hjerneskade, der betyder, at hun ikke kan forstå konsekvensen af sine handlinger. Selv om jeg flere gange har talt med hende om, at andre ikke har lyst til at være sammen med hende, når hun er fuld, bliver hun ved med at drikke. Hvordan kan man hjælpe en person ud af et misbrug, som ikke forstår konsekvensen af, at hun drikker? Af Stine Grønbæk Jensen, Konsulent, Handicapenheden, Servicestyrelsen Der er mange udfordringer forbundet med at støtte udviklingshæmmede, som har problemer med rusmidler. Ovenstående spørgsmål er hentet fra brevkassen på Servicestyrelsens hjemmeside til fagpersoner om udviklingshæmmede med misbrug. Spørgsmålet kan ses som et udtryk for nogle af alle de dilemmaer, der kan opstå i forhold til det pædagogiske arbejde med gruppen. Hvordan kan man hjælpe uden enten at bruge kontrol og magt eller resignere og give op? Udviklingshæmmede og misbrug Der er mindst ligeså mange misbrugere blandt udviklingshæmmede, som i den samlede befolkningen. En undersøgelse fra 2001 viste, at op imod 6. pct. af alle udviklingshæmmede har alvorlige misbrugsproblemer. Misbruget blandt udviklingshæmmede består helt overvejende af alkohol, men der findes også en del hashmisbrugere, såvel som blandingsmisbrug af fx medicin og alkohol. Meget tyder på, at brugen af euforiserende stoffer er steget siden undersøgelsen blev gennemført. Der er ikke belæg for, at udviklingshæmmede, som følge af deres funktionsnedsættelse, skulle være mere disponerede for at få problemer med rusmidler. Derimod er der noget, som tyder på, at de særlige livsvilkår spiller en vis rolle. Overgangen fra et overvåget liv på store centralinstitutioner til et liv i mindre kontrollerede boformer har uden tvivl været et stort fremskridt for det store flertal. Men for nogle relativt få har det været en vanskelig proces. Mange, der bor i egen bolig, er aldrig rigtigt blevet en del af det normale samfund og føler sig ensomme. Rusmidler kan i de situationer både dulme en smerte og være adgang til sociale miljøer, hvor de føler sig accepterede og anerkendte. Modelfoto Balancegangen mellem magt og omsorg Problemer med rusmidler udfordrer ofte pædagogernes balancegang mellem respekten for den enkeltes selvbestemmelse og deres pligt til at gribe ind. I 1998 vedtog regeringen Lov om social service, og institutionsbegrebet blev opløst. Serviceloven understreger, at alle udviklingshæmmede er beboere i eget hjem uanset bosted, og at de har ret til at bestemme over deres eget liv. Det betød et skift i den pædagogiske opgave. Pædagoger har ikke, som på de store centralinstitutioner, ret og pligt til at kontrollere og dermed sørge for, at udviklingshæmmede ikke udvikler et misbrug. Pædagoger er livshjælpere, som har til opgave at motivere og vejlede udviklingshæmmede, - men det er i sidste ende en personlig beslutning, hvordan den enkelte vil leve sit liv, herunder om man vil drikke alkohol og hvor meget. I 2000 vedtog folketinget en række nye bestemmelser om omsorg og magtanvendelse i forhold til personer med varig nedsat psykisk funktionsevne. Med afsæt i princippet om den personlige friheds ukrænkelighed og selvbestemmelsesret er hovedreglen, at magtanvendelse ikke må finde sted. Samtidig har de sociale myndigheder en pligt til at undgå, at der sker omsorgssvigt af mennesker, der som følge af psykisk funktionsnedsættelse ikke er i stand til at tage vare på deres egen tilværelse. Omsorgspligten giver ikke hjemmel til at anvende magt, men forpligter personalet til at finde en måde, hvorpå hjælpen vil modtages. Hvis man ikke kommer nogen vegne med motiverende samtaler, hvor man taler om konsekvenserne ved at 4

5 mede og problemer rusmidler drikke, må pædagogen finder andre måder. F.eks. ved at finde bagvedliggende årsager og med afsæt i disse opstille alternativer til at drikke. At finde en måde hvorpå hjælpen vil modtages er ofte en stor faglig udfordring, som tager lang tid. Når afmagten får magten Når pædagoger anvender magt eller lader stå til, er det som regel som følge af en afmagtsfølelse. Pædagoger har viden om udviklingshæmmede, men ikke nødvendigvis om misbrugsproblematikker. Det har ofte den konsekvens, at egne normer og følelser kommer til at dominere, og den pædagogiske indsats sløres. Pædagoger, som indgår i tætte relationer til udviklingshæmmede misbrugere, bliver indimellem selv en del af misbrugsmønstret - ganske som man ser det i familier, hvor et af familiemedlemmerne er misbruger. Når det pædagogiske arbejde med en udviklingshæmmet misbruger ikke lykkes, oplever mange svære følelser som angsten for, at han eller hun skal drikke sig ihjel eller tage sit eget liv. Mange får en oplevelse af at blive snydt og bedraget og reagerer med følelser som vrede, opgivelse og resignation, eller man begynder at tage ansvaret for misbrugerens problemer og bliver kontrollerende. En professionel tilgang En professionel tilgang fordrer ofte, at den viden om misbrug, som er i misbrugscentrene, kommer i anvendelse, og kombineres med den viden, som pædagogerne har om udviklingshæmmede. Erfaringer viser, at et samarbejde mellem behandler og pædagoger giver gode resultater. Pædagoger kan for eksempel anvende behandlere i forbindelse med afklaring af, hvorvidt der i konkrete tilfælde er tale om storforbrug eller et egentligt misbrug. Behandlerne kan også give gode råd om, den bedst mulige håndtering af relationen til misbrugere. Ligeledes er der gode erfaringer med samarbejde om konkrete behandlingsforløb. Udviklingshæmmede har som alle andre ret til behandling i det etablerede misbrugsbehandlingssystem. Men meget få udviklingshæmmede misbrugere modtager professionel behandling. Der ligger således et stort potentiale, men også en stor opgave, i forhold til at få etableret gode samarbejdsrelationer på tværs af det misbrugsfaglige og det pædagogiske felt. Ny hjemmeside Servicestyrelsen har i 2009 oprettet en ny hjemmeside, som formidler viden og erfaringer om behandling, forebyggelse og motivation af udviklingshæmmede med et misbrugsproblem. Hjemmesiden er målrettet misbrugsbehandlere og pædagoger. Der er bl.a. mulighed for at stille spørgsmål i brevkassen til videnspersoner, som har konkrete erfaringer med behandling af udviklingshæmmede med misbrug. Læs mere på VISS.dk tilbyder et kursus med titlen Udviklingshæmmede og misbrug den 3. november Kurset er arrangeret som et ekstra kursus og fremgår derfor ikke af kursuskataloget. Tilmeld dig på klik på kurser. Kilder Andersen, Jonna og Thomas Gruber (2001): Misbrug uden behandling - udviklingshæmmede og misbrug. Formidlingscenter Øst Andersen, Jonna og Thomas Gruber (2006): Alkoholmisbrug, forebyggelse og behandling. Et hæfte for pædagoger og andre ansatte i bo-og servicetil bud for udviklingshæmmede. UFC Handicap. uhmisbrug 5

6 Konflikt De kollegaer, som blev devalueret af beboeren og gjort til hekse, oplevede sig magtesløse og utilstrækkelige. Denne situation medførte en øget grad af splittelse i personalegruppen og en kommunikation, der var præget af mistillid og uærlighed. Personalegruppen var kommet i en ulidelig situation, hvor det blev mere og mere anstrengt at komme på arbejde. Beboerens adfærd blev mere konfliktfyldt og voldsom overfor de medarbejdere, der blev devalueret af beboeren og omvendt mere klæbende i relation til den pædagog, som blev gjort til mor. Alle var havnet i en negativ spiral. At arbejde engageret med udviklingshæmmede, der har tilknytningsforstyrrelser, anses med rette for meget krævende. Hvilke påvirkninger, der gør arbejdet krævende, og hvad der kan gøres ved det, tales der ofte mindre om. Af Per lærkegaard, Konsulent, VISS.dk Mennesker med udviklingshæmning, der har tilknytningsforstyrrelser kan være mere skrøbelige end andre mennesker. Her kan fx peges på lav angsttærskel, besvær med at forstå omverdenen, manglende kontrol over eget liv, en oplevelse af at være anderledes at blive forladt eller afvist eller indestængt vrede. Beboerens følelsesmæssige sårbarhed medfører ofte, at de bruger konflikter som udtryksform. De tilbagemeldinger, jeg får via mit arbejde som supervisor og underviser for VISS.dk, er, at det pædagogiske arbejde med ovennævnte målgruppe er særdeles slidsomt og fagligt krævende. Jeg har oplevet fagligt og personligt kompetente medarbejdere, der er blevet oversvømmet af beboerens projektioner. Konsekvensen heraf er, at deres samspil ofte udvikler sig negativt. Et eksempel er en beboer, som i den grad idealiserede en bestemt kvindelig pædagog og betragtede hende som mor eller bedste veninde. Pædagogen oplevede, at de havde noget særligt sammen. Når pædagogen var på arbejdet, var beboeren meget ivrig for at tilfredsstille hendes ønsker og ved det mindste vink fra hendes side, udførte beboeren straks de krav, der blive stillet til hende. Derimod var der andre kollegaer, som blev devalueret af samme person, og hver gang de stillede rimelige krav til beboeren, udløste det verbale og til tider fysiske konflikter. Under supervisionen blev det tydeliggjort, at den pædagog, som blev idealiseret, havde en oplevelse af, at de andre kollegaer var misundelige over hendes gode kontakt til beboeren. Hun oplevede det også besværligt, at beboeren hele tiden ville i kontakt med hende. Hun havde dels svært ved at sige fra overfor beboeren, dels svært ved at slippe hende, når hun kom hjem fra arbejdet. Hvad er problemet? Mennesker, som har ondt indeni på grund af tilknytningsforstyrrelser, kan ofte ikke selv rumme deres indre følelsesmæssige smerte, og har derfor behov for at afgifte sig selv ved at overføre deres psykiske ubalance på andre mennesker dvs. at personen ubevidst projicerer sit eget psykiske materiale over på andre mennesker. Ved at projicere deres følelsesmæssige spændinger og for dem faretruende følelser, opnår personen dels at få kontrol over de følelser, de har svært ved selv at kontrollere, dels en dæmpning af indre psykiske spændinger. Desværre er prisen ofte, at andre mennesker bliver både rørt, ramt eller rystet. Når det drejer sig om udviklingshæmmede med tilknytningsproblemer, der ubevidst projicere deres psykiske ubalance ud i miljøet, vil de fleste pædagoger opleve, at de bliver særdeles uretfærdigt behandlet. For eksempel kan en pædagog, der ønsker at være hjælpsom, blive chikaneret med forskellige ubehagelige ukvemsord eller direkte udsat for fysisk overgreb. Beboerens jeg svaghed, dvs. manglende evne til at integrere modsatrettede følelser, som god og ond, kan medvirke til, at pædagogen primært får tildelt rollen som den onde heks og andre kollegaer primært får tildelt rollen, som den gode veninde eller mor. Derved skabes der grundlag for at forstærke de naturlige modsætninger og konflikter, som er indbygget i et hvert samspil mellem mennesker. Min erfaring er, at uanset personalegruppens viden eller samlede handlekompetencer, bliver de før eller senere påvirket og oversvømmet af 6

7 er som udtryksform beboerens uforløste følelsesmæssige problematikker. Ovennævnte påvirkninger og følelsesforgiftning af pædagogens indre psykiske klima kan blive forstærket yderligere af, at den socialpædagogiske tilgang bl.a. bygger på at opnå en god kontakt og relation til beboeren. Har vi en betydning for hinanden, giver det mening, at vi to er sammen og kan lide at være sammen. I dag tilstræber pædagogen ikke blot at være tilskuer til beboernes liv men derimod at være en aktiv og ligeværdig deltager. Denne tilgang har på den ene side medført nye muligheder i samspillet og åbnet op for nye udviklingsperspektiver i forhold til beboerens livssituation. Men på den anden side kan der opstå en risiko for, at pædagogen har vanskeligt ved at fastholde en passende balance mellem at komme for langt fra eller for tæt på i kontakten. Muligheden/ risikoen for at blive overinvolveret, og at vedkommende overidentificerer sig med den udviklingshæmmedes livsproblematikker, er nærliggende. Især i forhold til udviklingshæmmede med tilknytningsproblemer, som dagligt tæppebomber miljøet med deres psykiske ubalance, er der større risiko for, at pædagogen har vanskeligt ved at finde en passende balance mellem tæthed og afstand i relationen. Såfremt denne balance tipper, kan det medføre, at den udviklingshæmmede kommer ind under huden på den enkelte medarbejder. Konsekvensen heraf er, at det får en stærkt negativ indvirkning på samspillet mellem beboeren og pædagogen. Herved undermineres mulighederne for at støtte beboeren, der har brug for hjælp. Og ligeledes øges risikoen for, at der bliver begået overgreb eller omsorgssvigt i forhold til beboeren. Hvad kan vi gøre ved det? Min erfaring er, at mennesker med tilknytningsforstyrrelser, der for det første ofte er stabile i deres ustabilitet, og for det andet ofte har vanskeligt ved at knytte sunde relationer til andre mennesker, har behov for en pædagogisk indsats, der har en dynamisk balance mellem det flydende og faste element. En klar og venlig grænsesætning øger beboerens sikkerhed og stabilitet, og et rummeligt miljø, der afgifter beboerens indre følelsesmæssige kaos og smerter, lindrer, når det gør ondt indeni. Eller Min erfaring er, at mennesker med tilknytningsforstyrrelser ofte er stabile i deres ustabilitet sagt på en anden måde: kunsten er at opbygge et bomiljø, hvor der er grænser for adfærd - men ikke grænser for de følelsesmæssige konflikter, der styrer beboeres adfærd. En væsentlig forudsætning for at tilrettelægge et miljø, der både er præget af det faste og det flydende er, at pædagogen er åben overfor at tilegne sig en forståelse for beboerens problemskabende adfærd, og en forståelse for sine egne fagpersonlige reaktionsmønstre i relationen til den enkelte beboer. Man kan fx stille sig selv spørgsmål som, hvorfor bliver jeg, som pædagog særlig irriteret på en bestemt beboer, eller hvorfor bliver jeg vred på en beboer, eller hvorfor siger jeg nej til en bestemt beboer når jeg kunne sige ja. Denne opmærksom på sine egne psykologiske mønstre i samspillet med beboeren, skærper pædagogens bevidsthed om, hvordan beboerens indre ubalance overføres og genspejles i pædagogens følelser, oplevelser og handlinger overfor beboeren. Der er stor forskel på, om pædagogen oplever beboeren som en vanskelig person eller som en person, der er i vanskeligheder. Hvis pædagogen oplever beboeren som vanskelig, har hun ofte et ønske om at tilrettelægge en opdragende pædagogik med henblik på at ændre den negative adfærd til en mere positiv og acceptabel adfærd. Denne tilgang er ofte brolagt med konflikter og risiko for, at der enten bliver begået overgreb eller omsorgssvigt overfor beboeren. Endvidere peger erfaringerne på, at hvis det lykkes at få afgrænset en bestemt uhensigtsmæssig adfærd, opstår der bare ny problemskabende adfærd. Beboerens følelsesmæssige smerte kan ikke udelukkende lindres ved en struktureret pædagogisk tilgang. Hvis pædagogen derimod ser beboeren som en, der har det vanskeligt, vil der automatisk være grundlag for, at hun ikke udelukkende har fokus på beboerens udsædvanlige adfærd, men også har forståelse for følelsen bagved den problemskabende adfærd. Denne tilgang er mere hensigtsmæssig, fordi den baner vejen for at bearbejde beboerens følelsesmæssige kaos og derved skaber grobund for lindring og ny personlig udvikling. En manglende forståelse herfor kan medføre, at den pågældende beboer sender uforløste psykiske spændinger ud i miljøet. Risikoen for, at vold eller trusler bliver anvendt som udtryksform over for andre beboere og medarbejdere, er derfor nærliggende. Konflikter og deres påvirkning på personalet skal derfor tages særdeles alvorligt. Er du interesseret i at vide mere om, hvordan I kan tilrettelægge et dynamisk bomiljø og kombinere socialpædagogikken med metoder fra en miljøterapeutisk/ psykodynamisk tænkning, er du meget velkommen til at kontakte videnscenteret VISS.dk på tlf VISS.dk afholder i 2010 et kursus i ovennævnte tema med titlen Konflikter som udtryksform. For yderligere oplysninger kan du se i VISS.dk s kursuskatalog eller vores hjemmeside 7

8 På vej mod et pædagogisk fagsprog 8 Du har sat dig så meget ind i dit arbejdsområde, at du har forudsætninger for at forstå, hvad der foregår og for at have et bud på, hvilken vej, der ville være god at gå. Men derfor har du forsat ikke nogen forhåndsviden om, hvad der er rigtigt at gøre. Af Jan Jaap Rothuizen, udviklingsleder ved Pædagoguddannelserne i Gedved og Peter Sabroe, VIA University College. I det pædagogiske arbejde med mennesker, der har behov for støtte i deres hverdagsliv, er opgaven for den professionelle at gå ind i et samspil med den anden. Samspillet indebærer, at begge parter må give afkald på den absolutte styring. Hvad der skal ske, kan ikke bare bestemmes af én, men må vokse ud af samspillet. Der skal handles i øjeblikket, og selvom man kan have mange gode tanker, om hvad der ville være godt at gøre, så kan man ikke på forhånd vide, hvad der er rigtigt at gøre. Det kommer an på situationen, og situationen udvikler sig hele tiden. Der er ingen opskrifter, i hvert tilfælde ikke opskrifter, der holder. Så er det nærliggende at spørge: Hvordan kan jeg så vide, hvad der er det rigtige at gøre? Er det ikke netop min faglighed, der gør, at jeg ved, hvad der er rigtigt og godt at gøre? Og ja, selvfølgelig har du sat dig så meget ind i dit arbejdsområde, at du har forudsætninger for at forstå, hvad der foregår og for at have et bud på, hvilken vej, der ville være god at gå. Men derfor har du forsat ikke nogen forhåndsviden om, hvad der er rigtigt at gøre. Det ville ellers være nemt, hvis man vidste det på forhånd. Dels var man så fri for at forholde sig til nuet, og dels ville man altid kunne henvise til sin viden for at begrunde ens gøren. Men nej, din viden er mere skrøbelig end du kunne ønske dig, og dit ansvar for at træffe valg i nuet er større, end du måske tror. Viden og dømmekraft går hånd i hånd En pædagog skal have viden, men har derudover også brug for dømmekraft: at kunne vurdere en situation, at kunne vurdere, hvad der er rigtigt at gøre i situationen og at være i stand til at gøre det rigtige. Dømmekraften kommer i brug hver gang, der skal træffes et valg. Dømmekraften er dermed forankret i os selv, som de personer vi er. For når man skal handle i nuet, må man trække på hele sit arsenal af personlig erfaring og på den tilgang til verden, som man er fortrolig med. Dømmekraften er svær at professionalisere, skønt det jo er det vigtigste professionelle redskab. I min jagt på en professionalisering af dømmekraften er jeg stødt på to bemærkelsesværdige forhold. Det første er, at det er meget svært at styre dømmekraften gennem beslutninger. Jeg kan beslutte mig for, at jeg ikke vil blive sur næste gang Jørn kommer for sent, men han kan godt mærke det på mig alligevel. Dømmekraften ændrer sig først den dag, jeg bliver bevæget, dvs. den dag, hvor der sker noget, der rammer eller berører mig, så jeg ikke er helt den samme bagefter. Det kan være, det er den dag, hvor jeg ser mig selv

9 på video sammen med Jørn, og det slår mig, hvor lille han bliver, og hvor meget han egentlig bliver slået ud, når jeg gør, som jeg gør. Lige til pas Det andet, jeg er stødt på, er, at vores sprogbrug rummer en viden om, hvad der er rigtigt at gøre. Vi har et ord for det, hver gang man gør noget, der er passende i situationen. Det var godt, du var så tålmodig. Eller hvor var det godt, du gav ham plads. Omvendt kan det også være godt at blive ved eller at give rammer. Vi kan sætte ord på det rigtige, og dermed kan vi også vurdere situationer i forhold til vores ord: Var du tålmodig nok, var du for hurtig eller for passiv i situationen? Gav du ham tilpas med plads, styrede du ham for stramt, eller blev han helt fortabt i det åbne rum? Vi kan med andre ord altid i vores sprog angive et for meget og et for lidt i forhold til det rigtige. At blive ved er godt, men bliver du for meget ved, så bliver du egenrådig, og bliver du for lidt ved, så kan andre løbe om hjørnerne med dig. Kunsten er, at ramme midten, der hvor der hverken er for meget eller for lidt af det gode. Der, hvor det er lige tilpas. Princippet om den gyldne mellemvej kender vi fra Aristoteles etik. Sproget sætter os i stand til at overveje og diskutere, hvad der er passende eller rigtigt at gøre i den konkrete situation. Vi får ikke et endeligt svar, men vi kan undersøge og vurdere, så tvivl eller finde bekræftelse. Når, det kan være for meget eller for lidt af alt det gode, så er det fordi, det aldrig er en enkelt ting, der repræsenterer det gode. Verden er mere sammensat. Det er godt med tålmodighed, men hvis ikke man også har handlekraft, risikerer man hele tiden at havne der, hvor man udviser enten for meget eller for lidt tålmodighed. Det er godt at give plads, men hvis ikke man også er i stand til at angive en struktur, bliver det hurtigt for meget eller for lidt plads. For hver enkelt af de gode ting, er der en anden god ting, der trækker i den anden retning. Vi sætter pris på både tålmodighed og handlekraft, vi sætter pris på både det at hvile i sig selv, og det at kunne omgås andre. Vi sætter både pris på at få plads, og på at nogen tager sig af os. Modsatrettede og komplementer Daniel Ofman lærte mig gennem sin bog om kernekvaliteten, at man kan stille de forskellige ord op i en firkant eller kvadrant. Begynder man med tålmodigheden, så kan man sætte handlekraft i den anden ende af diagonalen: Tålmodighed De to er modsatrettet, men samtidigt hinandens komplementer, dvs. at de tilsammen danner en helhed. Behersker man begge dele, så kan man placere sig der på linjen, hvor det er passende. Man handler meningsfuldt. Er man ikke så god til handlekraft, så udviser man hurtigt for meget tålmodighed: du bliver passiv. Og har du været passivt længe nok, så vil du måske ud af den rolle, og du går i den anden grøft: du bliver autoritær. Du risikerer, at du bevæger dig på den anden diagonal, hvor din del af samspillet ikke længere giver så meget mening: den bliver destruktiv Autoritær Passivitet er for meget af tålmodigheden, og for lidt af handlekraften. Det autoritære er udtryk for for meget handlekraft og for for lidt tålmodighed. En god dømmekraft er karakteriseret af, at den er udtryk for såvel tålmodighed, som handlekraft i den rette mængde. Man kan sætte begge dimensioner i én figur: Tålmodighed. Autoritær + Handlekraft Passivitet Konstruktionen af sådanne figurer gør det muligt at overveje og vurdere, hvad der er rigtigt at gøre. Det er pædagogers opgave at finde frem + Passivitet Handlekraft. til de mest relevante og passende ord: de udgør så at sige pædagogernes fagsprog. Den her præsenterede tilgang kan bruges på mange måder i kompetenceudviklingsforløb. Jeg har lavet egentlige supervisionsforløb, men også fagsprogsudviklingsforløb, samspilsanalyser og forløb med fokus på den eksistentielle dimension, hvor jeg har brugt tilgangen. Jan Jaap Rothuizen er udviklingsleder ved Pædagoguddannelserne i Gedved og Peter Sabroe, VIA University College. Han har bl.a. skrevet Pædagogisk arbejde på fremmed grund, samt en række bidrag til antologier, bl.a. faglighed i socialpsykiatrien i bogen: Invitation til Socialpsykiatri. Se på for mere information. 9

10 Den professionelles rolle i arbejdet med borgere med handicap - behovet for efteruddannelse Når pressen bringer de kedelige historier om botilbud for handicappede, hvor beboerne mistrives eller er udsat for overgreb, så slipper man historierne, når de ansvarlige bliver fyret. Men disse sager opstår ikke kun på grund af enkeltpersoners dårlige ledelse. Det handler om personalets uddannelse. Af Anna Marie Langhoff Nielsen, cand. pæd. antropologi og socialpædagog, VISS.dk. Medierne har gennem de sidste par år åbnet vores øjne for forholdene på plejehjem og offentlige tilbud for borgere med blandt andet udviklingshæmning. Det er ikke de gode fortællinger, der har været i fokus, men derimod den praksis, der har været i de pågældende tilbud, hvor personalet har udsat borgeren for en dybt nedværdigende og krænkende behandling. De enkeltstående sager har typisk resulteret i, at enkelte medarbejdere og en eller flere ledere på forskellige niveauer er blevet fyret, for ansvaret skal jo placeres et sted - nogen må have skylden for det her. Når de højere styringsniveauer har vist handlekraft, ånder alle igen lettet op, og pressen slipper sit tag. Det bliver dog sjældent synliggjort, 1) hvilke betingelser disse medarbejdere arbejder under, 2) hvad de økonomiske rammer er, 3) hvilke behov borgeren har, og 4) hvilken personlig og faglig baggrund medarbejderen har for at løse de komplekse opgaver, som opstår i deres praksis. De to første spørgsmål er ikke i fokus i denne artikel, men har selvsagt stor betydning for opgaveløsningen. Det er velkendt, at offentlige tilbud har været udsat for massive besparelser igennem mange år og samtidig har Danmark gennem internationale konventioner og national lovgivning forpligtet sig på visioner om inklusion, selvbestemmelse og inddragelse af borgeren og de pårørende - samt den enkelte borgers ret til livskvalitet. At leve op til disse 10 Jette Løvegod, René Nielsen og Finn Larsen i hyggeligt samvær

11 forpligtelser koster ikke blot penge, men også tid og en høj faglighed, når medarbejderen skal omsætte visionerne til en praksis for borgere med udviklingshæmning. Samtidig har den moderne styring af de offentlige tilbud med decentralisering og mål- og rammestyring mundet ud i detaljerede regelsæt, hvis overholdelse skal dokumenteres, hvilket sluger tid fra kerneydelsen. Metoder er ikke nok Fra politisk side har løsningen på de nævnte problemstillinger, udover flere regler og detailstyring, været et øget fokus på metoder. Gennem brug af metoder antages det, at arbejdet kan udføres mere effektivt. Derfor gælder det blot om at få dokumenteret hvilke metoder, der virker, og få dem implementeret i praksis. Der er ingen tvivl om, at den systematik, der følger med en metodes kortlægning, vil højne fagligheden i det pædagogiske arbejde, men det er tvivlsomt om et ensidigt fokus på metoder, der virker/ ikke virker, er nok i en praksis med en høj grad af kompleksitet. En medarbejder, som kun er metodebevidst, vil blive en håndværker, som i mødet med borgeren griber ned i sin værktøjskasse, finder det værktøj, der er mest anvendeligt og justerer på skruerne i sin praksis. Tæft og situationsfornemmelse Allerede for 2300 år siden blev det fremhævet af Aristoteles, at praktikere som hovedregel må handle i komplekse situationer. I følge Aristoteles er mennesker involveret i tre Jette Løvegod, René Nielsen og Grethe Sloth får et godt grin forskellige hovedaktiviteter, der hver især knytter an til en intellektuel dyd eller videnstype: Episteme, den videnskabelige viden. Techne, den tekniske eller håndværksmæssig kunnen, som er viden om det foranderlige, dvs. hvordan man under foranderlige omstændigheder kan skabe og producere ting. Techne er en instrumentel viden om, hvilke midler, der kan føre til hvilke mål. Phronesis, handler også om det foranderlige, men er knyttet til mennesker og deres handlinger. Der er tale om en viden eller visdom om, hvad der skal til, når livet mennesker imellem skal lykkes. Phronesis indebærer, at praktikeren har moralsk tæft og situationsfornemmelse, der udspringer af livserfaring og menneskekundskab. Dette er forudsætningen for at kunne vide, hvad der kræves i en given situation og så handle konsekvent i forhold til denne viden. Den ensidige fokusering på metoder appellerer til videnstypen techne, men det er et spørgsmål, om praktikeren vil lykkes med sit forehavende, hvis der primært benyttes denne form for viden. Borgeren og praktikeren er ikke maskiner, men mennesker af kød og blod - og den pædagogiske praksis er kendetegnet ved et væld af etiske 11

12 Samtale mellem Jette Løvegod og René Nielsen dilemmaer. Der er tale om modsatrettede krav og forventninger fra politikere, ledelse, borgere og pårørende, hvor medarbejderen ofte befinder sig i et krydspres, det vil sige en situation, hvor det er vanskeligt at tilgodese alles behov, og hvor det til stadighed kræver gode argumenter i forhold til at begrunde de valg, der må træffes i en praksis med sparsomme ressourcer. Dette kræver en viden, som rummer alle tre vidensformer, men især er det nødvendigt at udvikle videnstypen phronesis hos medarbejderen. Dette skal der skabes rum til i praksis, blandt andet gennem supervision og efteruddannelse. Behovet for efteruddannelse Der udbydes i forskellige sammenhænge en række korterevarende kurser, som styrker fagligheden inden for området. Ofte er det sådan, at en enkelt medarbejder sendes af sted på kursus, men det er også blevet mere almindeligt at lave kurser for hele institutionen i form af temadage eller længerevarende uddannelsesforløb. Der er dog en tendens til, at mange af disse tilbud retter sig mod vidensformerne episteme og techne, i form af en medicinsk viden om diagnosen og tilhørende metoder for praksis. Hvis medarbejderens phronesis skal udvikles, er der, udover supervision, behov for længerevarende efteruddannelse på et niveau, der bevæger sig udover det medicinske og det metodiske plan. En efteruddannelse, der styrker den professionelles refleksive og analytiske evner, samt dennes visdom til at se, hvad der kræves i en given situation i forhold til en bestemt borgers ønsker og behov. Når borgeren i den specialpædagogiske praksis udfordrer medarbejderen med sin adfærd, er der sjældent en enkelt forklaring på adfærden, som kan begrundes i en medicinsk forståelse af borgerens handicap og som derefter kan afhjælpes gennem en bestemt metode. Adfærden kan skyldes borgerens handicap, neurologiske dysfunktioner, psykiatriske tillægshandicap, medicinbivirkninger, de fysiske rammer, tidlig tilknytningsforstyrrelse og omsorgssvigt, sorg over tab og ikke mindst relationen til pårørende, medarbejdere og andre borgere på botilbuddet. At vurdere, hvad der er det rette at gøre i praksis, kræver derfor viden om alle disse forhold, men også kendskab til egne værdier, evne til nærvær, indlevelse og evne til at reflektere over praksis og begrunde de valg, der træffes i praksis. 12

13 Anbringelse er altid forbundet med tab De børn og voksne, der bor på landets døgninstitutioner, har ofte oplevet et væld af flytninger. Mange har flyttet så mange gange, at de ikke kan huske alle opholdstederne. Fra hjemmet til institution eller plejefamilie, tilbage til hjemmet og videre til en ny institution eller plejefamilie. På Skodsborg Observations- og behandlingshjem har vi lavet flere efterundersøgelser af udskrevne børn. En af de ting, der tilbagevendende har gjort indtryk på os, er at de grupper af børn, hvis livsforløb vi har undersøgt, har haft mange anbringelser og mange flytninger generelt. Et af børnene har som 14-årig boet 25 steder. Af Inger Thormann, psykolog på Skodsborg Observations- og behandlingshjem for små børn. Det at flytte fra et sted til et andet er aldrig uproblematisk, men at blive flyttet fra sit hjem og anbragt et andet sted bliver meget let en ulykkelig oplevelse, som vil fylde i ens personlighed resten af livet. I børnenes livshistorier er der mange beskrivelser af miljøskift, og naturligvis afdækker disse livshistorier mange succeshistorier, men også begrænsninger hos de socialarbejdere, som handlede eller undlod at handle. Målet med afdækningen har kun været et, nemlig at føje nye erfaringer til dem vi i forvejen har, så vi bliver endnu bedre hjælpere. Respekt Begrebet respekt er et meget vigtigt begreb i hjælpen til mennesker, der skal ændre opholdsted. Det gælder uanset, om det drejer sig om et spædbarn, der skal anbringes i en plejefamilie, et barn der skal adopteres fra et andet land, et ældre menneske, der skal flytte fra sit hjem til et plejehjem, eller en handicappet, der skal flytte fra sit hjem til en døgninstitution eller fra en døgninstitution til en anden. Respekten indebærer, at socialarbejderen forstår, at livet før anbringelsen var noget værd. Livet før anbringelsen var fuld af betydning, og den betydning skal fastholdes ved hjælp af minder, fotos og ting, der minder om det liv, der var før. Samtale om livet før anbringelsen vil støtte den, der har ændret opholdsted til at opleve sammenhæng/ kontinuitet i sit liv. Oplevelse af kontinuitet i livet forøger selvoplevelsen. Forstår socialarbejderen, at ændring af opholdssted altid er forbundet med tab, vil det blive lettere at give omsorg til det menneske, som netop er flyttet, og dermed har ændret opholdsted. Overgangsobjekter og deres betydning På Skodsborg har vi i flere år hentet inspiration i teorien om overgangsobjekter og overgangsfænomener. Teorien er skabt i 1951 af den engelske børnelæge og psykoanalytiker Donald W. Winnicott. Den udspringer af Winnicotts fascination af samspillet mellem den indre og ydre verden og af illusionens natur. Skodsborgmodellen bygger frit videre på Winnicotts teorier. Dette har givet sig udslag på forskellig vis. Vi er blandt andet meget opmærksomme på, om et barn har én eller flere ting, som det er knyttet til/ glad for. Hvis et barn kun har en enkelt ting, som det viser blot en mindre grad af tilknytning til, vil vi forsøge at forøge objektets betydning for barnet. Dette gøres ved at tillægge objektet værdi, vise nænsomhed i forhold til at sørge for, at det er hos barnet i dets barnevogn eller seng. Er det en bamse eller dukke kan den svøbes, eller der kan syes tøj til den. Er det en legeting af en eller anden art, kan der f.eks. findes en fin æske, som den kan ligge i. Vi tillader os at tro på, at døde ting kan levendegøres ved at blive tillagt værdi. I daglig tale siger vi voksne f.eks. om en ting, at den har affektionsværdi. Vi forstår herved, at en ting for os er ladet med følelser, idet den minder os om oplevelser, vi har haft tidligere i livet. Oplevelserne kan være mangeartede og knyttet til andre mennesker, til steder og hændelser. Som voksne vil de fleste af os kunne genkalde positivt ladede erindringer om, hvad ting har betydet for os i hverdagen eller specielt i vanskelige situationer. Også som voksne kan vi befinde os i grænselandet mellem 13

14 den indre verden og den ydre virkelighed, og denne erfaring kan vi bruge i vores hjælp til børnene. Flere af de børn, vi modtager på Skodsborg, kommer direkte fra det hospital, hvor de er blevet født. Sådan var det med Nicklas. Nicklas blev født af en stofmisbrugende mor, Susan. Han blev født med alvorlige abstinenser og blev nedtrappet i løbet af 10 uger med opiumsdråber og Fenemal. Han var således meget medtaget. Susan var fængslet i den sidste del af graviditeten. Efter to dage sammen med sit nyfødte barn blev hun bragt tilbage til fængslet. Hendes besøg hos Nicklas var bestemt af, om der var personale til rådighed. Der var en plads til Nicklas på Skodsborg, og derfor kunne den udpegede primærpædagog, Terese, aflægge besøg hos ham og gradvis lære ham at kende. I de første par uger lykkedes det ikke Terese at træffe moderen på børneafdelingen. Derfor skrev hun et brev til Susan, at hun var den, der skulle være Nicklas primærpædagog, og at hun derfor gerne ville møde Susan, således at de kunne drøfte vigtige ting i samarbejdet om Nicklas. Terese foreslog Susan, at hun, når hun kom på besøg næste gang, skulle tage sin undertrøje eller t-shirt af og lægge den i vuggen ved sit barn, fordi lugten af mor ville hjælpe Nicklas. Personalet på børneafdelingen fortalte, at Susan blev berørt, da hun læste brevet. Hun tog sin t-shirt af og lagde den hos sin dreng. 1 år gammel ligger Nicklas fortsat med sin mors T-shirt, den samme grå. Han nulrer stoffet med sine hænder, og han falder i søvn med T-shirten dækkende en del af hovedet. Nicklas knyttede sig til sin mor, og han knyttede sig til Terese. Når han savnede sin mor, nussede han hendes T-shirt. Når han savnede Terese, satte sekundærpædagogen ord på savnet, og Nicklas viste lettelse. Da Nicklas var 11 måneder gammel, skulle Terese holde tre ugers sommerferie. Vi vidste, at det ville blive en svær tid for ham. I nogle uger inden de skulle sige farvel til hinanden, bar Terese et lille bomuldstørklæde døgnet rundt. Da hun tog afsked med Nicklas, sagde hun bl.a. til ham, at hun håbede, at han kunne bruge tørklædet, mens hun var væk. Tørklædet fik plads i sengen sammen med T-shirten. En dag midt i forløbet sad Nicklas midt på gulvet, trist og indadvendt. Hans sekundære omsorgsperson, der var ved at give et spædbarn flaske, så det, og sagde til ham: Nicklas, jeg tror du tænker på Terese. Ordene hjalp Nicklas. Han kravlede ind i soveværelset, rejste sig op ved sengen, fik fat i tørklædets snip og trak det til sig. Han kravlede med tørklædet tilbage til stuen, satte sig, og nussede med Tereses tørklæde. Pædagogen sagde: Jeg ved, du savner Terese, hvor er det godt, du har hendes tørklæde. Nicklas blev anerkendt for sin følelse. Eksemplet fortæller om mange ting, blandt andet om at vise respekt for de mennesker, vi giver omsorg, men også om hvordan overgangsobjekter kan anvendes i arbejdet med sårbare mennesker, blandt andet mennesker, der ændrer opholdssted, og derved mister noget af værdi. Nicklas var et lille barn, der blev anbragt på børnehjemmet i Skodsborg, men eksemplet kan, som det øvrige indhold i denne artikel, overføres til sårbare mennesker i alle aldre. Eksemplet understeger, at primærpædagogen/ kontaktpersonen har en helt særlig rolle. På Skodsborg taler vi i hverdagen om fire væsentlige værdier: Omsorg, empati, kontinuitet og ansvarlighed. Omsorg Det er primærpædagogen/ kontaktpersonen, der er hovedansvarlig for, at det anbragte barn får en tilstrækkelig god omsorg. Omsorg for et andet menneske omfatter: 1) tilsyn, der sikrer overvågning og dermed forhindrer eksempelvis ulykker, 2) stimulation, der sikrer passende aktivitet og udfordringer også med intellektuelt indhold, samt 3) tilknytning, der skaber den følelsesmæssige basis for tryghed og tillid til omverdenen. Således opfatter vi omsorg som en slags hovedoverskrift til alt, hvad vi ser som vores væsentligste opgave i forhold til de anbragte børn. Empati Et andet absolut nødvendigt element i vores arbejde er empati, evnen til via indlevelse at kunne forstå andres psykiske situation. Det vigtigste er at kunne indleve sig i det enkelte barns situation, at forstå denne, for derefter at komme barnet i møde via handling. Der fordres således en høj grad af følsomhed i vores arbejde, at vi som medarbejdere har adgang til vore egne følelser, og at vi tør bruge dem for bedre at kunne forstå et konkret barn i en konkret situation. Vi har også brug for empatien, når vi forholder os til børnenes forældre og øvrige netværk. At være forældre til et barn, der bliver anbragt på en døgninstitution, er svært. Ofte er der ikke tale om et frit valg, men om en nødvendighed, som ofte er dikteret af andre. På Skodsborg taler vi om, at vi har en kærlig arm rundt om barnets forældre. Via empati forstår vi deres situation, og vi kommer dem i møde. Vi gør, hvad vi kan, for at de skal føle sig velkomne på Skodsborg. Vi husker mærkedage og højtider, og vi prioriterer kontakten til dem højt. Kontinuitet Evnen til empati højner kvaliteten af vores omsorg overfor børnene, og sådan forholder det sig også med begrebet kontinuitet, idet omsorg af høj kvalitet nødvendigvis indebærer kontinuitet. Vi tilstræber, at et barn har få nærtstående voksne omsorgspersoner, således at barnet sikres mulighed for følelsesmæssig tilknytning. Dette er og bliver en svær, men nødvendig opgave på en døgninstitution. 14

15 En stabil medarbejdergruppe bliver en forudsætning for at arbejdet præges af kvalitet. Men også i den vertikale dimension er kontinuitet vigtig, nemlig det enkelte barns mulighed for at opleve kontinuitet i sit eget liv. Erik H. Erikson kalder det for den personlige identitet, det, der gør, at ethvert menneske kan opleve en vis overensstemmelse med sig selv. Til det lille barns oplevelse af overensstemmelse med sig selv, af identitet, knytter sig en biografisk linie, barnets egne personlige oplevelser. Disse oplevelser er som oftest knyttet til andre mennesker: forældre, søskende, bedsteforældre m.fl. Det er med denne erkendelse, vi ser nødvendigheden af at arbejde med barnets historie, at bevare og værne om vigtige relationer og måske direkte opdyrke relationer til forældre og andre nært beslægtede familiemedlemmer. Ansvarlighed Begrebet ansvarlighed hænger sammen med, og er en nødvendig del af de tidligere nævnte tre begreber. Ansvarlighed betyder imidlertid også, at vi gennem vores daglige pædagogiske arbejde forsøger at styrke hvert enkelt barns tro på, at Jeg er, og Jeg kan, således at barnet bliver synligt for sig selv. Selvet bliver til ved, at man forholder sig til sig selv. Selvet er ikke et givent personlighedstræk, nej, det er processen, der skaber selvet, og hvis vi er dygtige nok, kan vi medvirke til, at processen kommer i gang og holdes i gang hos dem, vi er sat til at hjælpe. Men det at styrke den enkelte til at tro på sig selv og til at turde synliggøre sig selv gælder jo også på personalesiden i vores tværfaglige samarbejde, hvor vi støtter hinanden i fællesskabet, såvel som i individualiteten. Et miljø præget af uansvarlighed, hvor den enkelte person hele tiden mindes om, at jeg intet er, har som mål at nedbryde den enkeltes identitet, nedbryde fortiden, nedbryde kontinuiteten med et på mange måder positivt ladet, men misforstået slogan, som: Nu starter vi på en frisk!. Et sådant miljø vil næppe betyde vækst på længere sigt, vi skal derfor kende de værste faldgruber for at kunne undgå dem. Det, vi opfatter som vore vigtigste pædagogiske redskaber, har således deres rod i almenmenneskelige værdier: Lykkes det ikke for os at give det enkelte barn omsorg, svigter vi det. Empatien hjælper os til at forstå, og lykkes vores forståelse ikke, er fordømmelse nærliggende. Forsømmer vi at skabe kontinuitet og sammenhæng i det lille barns liv, vil resultatet for barnet blive oplevelse af brud. Nedbryder vi barnets oplevelse af eget værd, og holder vi ikke aktivt vækstprocessen i gang, da er vi yderst uansvarlige Er du interesseret i at få mere at vide om Skodsborgmodellen, så tilbyder VISS.dk en Temadag d. 2. november. Mere information på under menupunktet konferencer. Litteratur: Inger Thormann & Charlotte Guldberg: Hånden på hjertet. Omsorg for det lille barn i krise. Hans Reitzels Forlag Inger Thormann & Charlotte Guldberg: Med hjerte og forstand. De tidlige anbringelser. Hans Reitzels Forlag Inger Thormann & Charlotte Guldberg: Den nænsomme anbringelse. Hans Reitzels Forlag Donald W. Winnicott: Leg og virkelighed. Hans Reitzels Forlag

16 Kurser og efteruddannelse Download Kursuskataloget for 2010 på klik på kurser. Konferencer og temadage Jeg møder dig, som jeg ser dig med Per Lorenzen d. 14. september, Skodsborgmodellen og spædbørnsterapi med Inger Thormann d. 2. november VISS.dk noget at tale om Tilmeld dig VISS.dk s nyhedsmail på VISS.dk VIDENSCENTER SKANDERBORG SØLUND Dyrehaven Skanderborg Telefon PRO////ART A/S

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde

Politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde Politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde Det er med glæde, at vi nu kan præsentere Ballerup Kommunes politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde. Politikken skal styrke brugernes indflydelse

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

Køreplan for pædagogisk personale

Køreplan for pædagogisk personale Køreplan for pædagogisk personale 1 Formål: - At medarbejderne bliver fortrolige med fortrinsvis nye regler for magtanvendelse herunder hvornår de kan anvendes. - At medarbejderne diskuterer dilemmaer

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

BUCHovedstaden Børn og Ungecenter Hovedstaden Kratbjerg 303 3480 Fredensborg

BUCHovedstaden Børn og Ungecenter Hovedstaden Kratbjerg 303 3480 Fredensborg BUCHovedstaden Børn og Ungecenter Hovedstaden Kratbjerg 303 3480 Fredensborg Fredensborg den 16. januar 2012 ÅRSRAPPORT 2011. Børn og Ungecenter Hovedstaden har i året 2011 gennemført 4 tilsyn på opholdsstedet

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsynsenheden Tilbuddets navn og adresse Familiecentret Nordlys Nørrevænget

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 22 Acadre 3/557 INDHOLD. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9... 2. 3. 4. 5. Indledning Lovgrundlag Tilsynsfrekvens Formål og metode

Læs mere

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Lektor Ph.d. University College Sjælland 1 Præsentation af mig Tak! Socialpædagog 1977 Børnepsykiatri m.m. Uddannelsesverden

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Lov om social service 124-129 Juli 2014 Sagsnr. 12-7795 Dok.nr. 952226-12 1/20 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: MAGTANVENDELSE SIDSTE LØSNING....

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Kursustilbud. til reduceret pris! Der udbydes fortsat kvalitetskurser, og samtidig reduceres prisen i foråret 2014.

Kursustilbud. til reduceret pris! Der udbydes fortsat kvalitetskurser, og samtidig reduceres prisen i foråret 2014. Januar 2014 Kursustilbud til reduceret pris! Der udbydes fortsat kvalitetskurser, og samtidig reduceres prisen i foråret 2014. Vi har skåret ned på faciliteter og forplejning. Kursusoversigt forår 2014

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere