Undervisningsbeskrivelse: Kultur- og samfundsfag.

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse: Kultur- og samfundsfag. Termin August-juni 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kultursamfundsfag: Historie B; Religion C; Samfundsfag C Kurt Solbjerg Jørgensen (KU, Re), Terkel Tronier Jakobsen (TT, Sa) Johannes Finskas Adelin Jørgensen (JJ, Hi), samt på første år: Signe Hjort Olsen (Re), Hanne Bohnstedt (Sa), Safar Azizi (Sa) 13t KS Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Lange linjer i Europas historie (hi) Identitet, familie og fællesskab Det gode samfund Ideologiernes kamp og styreformer Områdestudium: Indien Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 1 Lange linjer i Danmarks og Europas historie (hi) Indhold Historie Lange linjer i danmarkshistorien Indhold: Der læses fra Danmarks opståen til 1800 (+ national identitet ifm vikingetid) i danmarkshistorien og fra antikken til industrialisering i

2 verdenshistorien. Historiefaget og dets metoder Fokus 1, Kernestof i historie, s (uddrag) + kilder s , s (+ kilder), s , s (kilder s ) Fokus 2, Kernestof i historie, s (kilder s ), Peter Frederiksen, Grundbog til danmarkshistorien, s (kilder s ), s (Kilder og elevarbejde om landboreformer og inddragelse af arealinfo.dk med undersøgelse af hjemstavn) Ulrik Grubb: Overblik. Verdenshistorie i korte træk, s Bjørn Matsen: Vikinger indsigt og udsyn, s Film: Zack Snyder, 300, 2006 Omfang Anvendt uddannelsestid: Hi. ¼ af lektionerne Særlige fokuspunkter Historie: Hovedlinjerne i dansk og europæisk historie fra antikken til i dag. Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv. Historiebrug og misbrug Europæisk identitet Styreformer Kulturmøde og repræsentationen af den anden Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde: klasseundervisning Kortvarigt gruppearbejde med fremlæggelse Individuelle oplæg

3 Læsesekvenser CL-øvelser Differentierede opgaver Titel 2 Identitet, familie og fællesskab Indhold Historie: Familieliv i Danmark, Systime, s (i uddrag alle familieformer repræsenteret) + uddrag af bogens kildesamling Kritisk internetsøgning Samfundsfag: Kernestof Peter Brøndum og Thor Hansen: Luk samfundet op!, København: Columbus, s , Benny Jacobsen og Ove Outzen: Liv i Danmark Grundbog til samfundsfag på c-niveau, København: Columbus, 2. udgave, s. 7-15, 30-33, Supplerende stof Ukendt: Stadig flere piger bryder den sociale arv, Ritzaus Bureau, Per Schultz Jørgensen: Den moderne familie er under pres, Politiken, 21. MAR Per Schultz Jørgensen: Genopdragelse. Familien vender stærkt tilbage, Politiken, 22. JUNI 2008 Rune Lykkeberg: Apropos: Selvrealisering: Ensretning og normalisering, Information,

4 Malin Schmidt: Du er sgu god nok, Information, Film: "Hvordan slipper vi af med de andre?" 2007 Religion: Kernestof Filosofier der har præget udviklingen fra det trad. mere religiøse til det senmoderne samfund: Humanisme: Værdigrundlag for Humanistisk Samfund - Et Humanistisk Livssyn Vedtaget på Humanistisk Samfunds landsmøde d. 19. marts 2011 Kilde: Sekularisme: Kim Schou KD 22. marts 2012: Sekulariseringen breder sig - Religionen følger med Grundtvigianisme: Grundtvigianismen lever og ånder i stort og småt - Af Iben Bjurner september kilde: Grundtvigianismen - Jes Fabricius Møller, født 1966, lektor, ph.d., Saxoinstituttet, Københavns Universitet Kilde: Supplerende stof Kirkeligt bryllup Vielse med højtidsstemning og brus kilde: - incl statistik over udvikl. Mht. borgerlig og kirkelig vielse Skilsmissens historie KD 18/ Lars Henriksen Fællesfagligt projekt (synopsis):

5 Valg af ægtefælle efter de gamle traditioner i 1870erne, fra Familieliv i Danmark, 2008, s Martin Luther, Den store Katekismus, uddrag af kommentarer til sjette bud Billeder af Kernefamilien, Familieliv i Danmark, 2008, s Mette-Line Thorup, Fagre nye kernefamilie (uddrag), Information, 2007 Jon Bøge Gehlert, Ægteskabet en samfundsbærende institution under pres?, Kristeligt Dagblad, 2012 Børn og skilsmisse, Danmarks Statistik, 2010 Omfang Anvendt uddannelsestid: Hi. ¼ af lektionerne - Sa. og Re. 1/3 af lektionerne Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression: Historie: Dansk historie og identitet Hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv Familieformer udvikling, forskelle og afvikling Samfundsfag: Taksonomiske niveauer, formidling, finde problemstillinger og nøglebegreber, samt analyserende og perspektiverende synsvinkler. Vidensdeling. Tværfaglighed. Familiens rolle som identitetsskabende i historisk og nutidig lys med vægt på socialisationen. Anvende viden og metoder fra samfundsfag.

6 Diskuter værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier. Anvende forskellige materialetyper. Formidle faglige sammenhænge såvel mundtligt og skriftligt. Religion: Religionsfagets genstandsområde, Ninian Smarts dimensioner, Jan Hjärpes model, indefra-udefra synsvinkel, forholdet ml. myte/ritual, ritualets faser og funktion, sekularisering, religion i henholdsvis det traditionelle og senmoderne samfund og især overgang fra en religiøs mod en humanistisk eller ateistisk livssyn har været i fokus. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde: Klasseundervisning Kortvarigt gruppearbejde med fremlæggelse Arbejde med Googledocs Fagrelevante hjemmesider CL-øvelser Matrixarbejde Kreative øvelser Formulere syntese Projektarbejde med udarbejdelse af synopsis efterfulgt af mundtlig fremlæggelse på klassen Synopsisøvelse og eksamenstræning Titel 3 Det gode samfund Indhold Historie:

7 Inge Adriansen m.fl., Fokus 2, 2006, s kilder s Lars Andersen m.fl.: Fokus 3, 2006, s kilder s , Carl Johan Bryld, Verden efter 1914 i dansk perspektiv, s (uddrag) Carl Johan Bryld. Danmark fra oldtid til nutid, s , , Christian Christensen, Om fattigdom, 1887 (fra Slagtebænk Dybbøl, DR dokumentar the worldbbc/ (Hans Rosling om fattigdom og udvikling) Satiretegninger om velfærd Genforeningen 1920, fra Valgplakater fra afstemningen 1920 Samfundsfag: Kernestof Peter Brøndum og Thor Hansen: Luk samfundet op!, København: Columbus, s , , Supplerende stof Ukendt: Vi skal selv betale mere af vores velfærd, Berlingske, 20. juli 2010 Kristoffer Bram: Nedturen er kun lige begyndt, Jyllands-Posten, Økonomi for dummies - med Huxi (og Karen) 1:8 Tabel 15.2 (omfordeling), figur 1.2 og figur 15.2 (omkring velfærdsstaten)fra Samfundsstatistik 2013 Tabel 3.6, 3.8 og 3.9 (indvandring) fra Samfundsstatistik 2012

8 Religion: Kernestof GT: 2-3 Genesis kap. 1-3 skabelseshistorien mosebog kap.13,14 og 19 jødedommens renhedsforskrifter 9 Esajas kap messiasforestillinger NT: Markus kap. 7, 1-16 Jesu syn på rent/urent 17 Matt. kap. 4, 1-11 Jesu fristelse 19 Matt. kap. 23, 1-40 Jesu kritik af de skriftkloge 20 Lukas kap. 15, Den fortabte søn Matt. kap. 5, 1-12 Jesu bjergprædiken 21 Johs. kap. 1, 1-18 Græsk filosofi 28 Johs. kap. 6, Ap.Gern. kap. 2, 42 + Nutidige kristendomssyn: Møllehave: Til glædens Gud: Livet og Lazarus 36 D. Sölles trosdigt 1971: Trosbekendelse Baggrundslæsning (Kompendium): s. 7-15, af Jens Forman og Finn Jacobi Supplerende stof (artikelkilde): Ti vigtigste ting om reformationen - 29/ Henning Nørhøj Supplerende stof:

9 Religion, politik og velfærdsstat - 28/ Niels Kærgård Velfærdsstaten er truet - 9/ Janne Toft Jensen Fællesfagligt projekt (synopsis): Lars Olsen: Middelklassens flugt truer velfærdsstaten, UGEBREVET A4, 19. december 2005 Poul Møller, Velfærdsstaten sløver modstandskraften, 1956 Bent Rold Andersen, Den aktive velfærdsstat, 1966 Statistikker fra Samfundsstatistik Jørn Henrik Petersen, Velfærdstatens akilleshæl, Kristeligt Dagblad, 2004 Omfang Anvendt uddannelsestid: Hi. ¼ af lektionerne - Sa. og Re. 1/3 af lektionerne Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression: Historie: Vi arbejder mod en forståelse for og anvendelse af fagets mål om kritisk stillingtagen, aktiv deltagelse, faglig formidling, forskelligartet materiale og fagets metoder, herunder kildekritikken Arbejde med fagets kernestof såsom dansk historie og identitet, styreformer i historisk og nutidigt perspektiv, ideologiernes kamp i det 20. århundrede Samfundsfag: Fokus på taksonomi, vidensdeling, formidling, arbejdsfordeling og tværfaglighed Demokrati og deltagelsesmuligheder herunder den politiske

10 beslutningsproces i Danmark. Redegør for politiske grundholdninger (ideologier) og deres betydning i historisk og nutidig sammenhæng. Skelne mellem redegørelse, analyse og vurdering/diskussion. Formidle stoffet via faglige terminologi og kunne argumentere ud fra dette. Religion: Formålet har været at opnå viden og indsigt om de centrale værdier, det menneskesyn og den etik som er vokset ud af kristendommens ideer og som har præget vores samfundskultur i den vestlige kulturkreds. Fælles for alle 3 fag har der været et sideordnet formål for kurset: Udover det faglige indhold var målet at bevæge sig fra en redegørende til analyserende og diskuterende plan. Efterhånden er der stillet større krav til kursisterne om at formulere egne holdninger til forskellige problemstillinger om samfundet og forstå at bevidste eller ubevidste grundholdninger udgør nødvendige forudsætninger for at vurdere og forstå omverdenen og placere sig i forhold til denne Dette er gennemført med fokus på eksamenslignende øvelser og fællesprojekter. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde: Klasseundervisning, læreroplæg, gruppearbejde med varierende produktkrav, web 2.0, Individuelle oplæg, Læsesekvenser, CL-øvelser, Differentierede opgaver, Projekt - og synopsisarbejde, eksamenstræning, fagrelevante hjemmesider Titel 4 Ideologier og styreformer

11 Indhold Historie: Handout om politiske ideologier og styreformer (fra materialer til verdenshistorien i dansk perspektiv, systime) Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærd, Fokus 3 (2007), s kilderne s , og Winston Churchills jerntæppetale, 1946 (+video af samme) Stalins svar på Churchills jerntæppetale, 1946 Thomas A. Bailey, om årsagen til den kolde krig, 1964 David Horowitz, om ansvaret for den kolde krig, 1965 Melvyn p. Leffler, om baggrunden til den Kolde krig, 1994 To historiebøger om bygningen af muren, i Bender og Gade: Stormagtspolitikken 1945 til 1982 (Munksgaard 1983) s : Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød, 1993 John L. Esposito, kritik af Huntington, 2008 (video) Ali Mazrui, om Huntington (uddrag), 1993, fra Bryld og Haue: Kilder til den nye verden, 1997 s Gallup 1960 om danskernes tilslutning til NATO (fra danmarkshistorien.dk) Gallup 1961 international undersøgelse om magtbalance (fra danmarkshistorien.dk) If ww1 were a bar fight, 2010, fra wwi_were_bar_fight#comments Samfundsfag: Kernestof Peter Brøndum og Thor Hansen: Luk samfundet op!, København: Columbus, s , ,

12 Partiernes eget informationsmateriale på Supplerende stof Jette Aagaard: Danskerne vælger parti efter værdierne, Berlingske, 30. januar 2013 Steffen McGhie: Pressede embedsmænd åbner døren for lobbyister fra de store organisationer, Politiken, 10. sep Michael Ørtz Christiansen: Kritik af høringsfrister er en never ending story, Berlingske Nyhedsbureau, 17. januar 2013 Links: ( ) ( ) ( ) Religion: Basisforløb om Islam Kernestof Islam-kompendium (tekster fra Islam af Edward Wulff = W) De 5 søjler: W 37, 38, 39, 40, 43 Bønnen (salat) W 52, 53, 54 og 55 Almissen (zakat) W 56, 57, 58 Fasten (ramadan) W 59, 62, 63 Pilgrimsfærd (hadj) W 65, 66, 67 Hellig krig (djihad) Håndbogen Religion 1985 s Hanifen og Abrahams lære

13 Tranholm-Mikkelsen Islam 1982: s om Koranen og Hadith s De 6 trosartikler trosbekendelsen, bøgerne, englene, profeterne, forudbestemmelsen og den yderste dag Splittelsen imellem Sunni- og Shia-Islam: Supplerende stof Tema: Islam, politisk magt og kvindesyn - Islam er ikke et problem for demokratiet kilde: 17/ Islam og hjertets renhed Tariq Ramadan kilde: KD 29/ forholdet mand/kvinde familien fra Hjärpe Islam en verden i bevægelse s.82 Tørklædet og kvindelig og mandlig dress-code - fra Brooks bog Slør og begær s.45 Kravet om at bære tørklæder og kvinders rettigheder S. Khankan, KD 12/ Islam sikrer Marokkos kvinder rettigheder Martin Selsøe, Politiken 1/ Pigen fra Qatif Orla Borg, JP 24/ Voldtaget pige slipper for pisk Michael Lund, Nyhedsavisen 18/ Fællesfagligt projekt (synopsis): Breznjev-doktrinen 12. november 1968, i Bryld og Haue, Kilder til den nye verden, 2000 Ondskabens imperium, 1983, i Olsen og Søndberg, Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering, Niels Kølle: Er ideologi stadig noget bras?, Information, Styrkeforholdet mellem politiske fløje Vælgernes politiske dagsorden , i Samfundsstatistik 2013 Islam udelukker demokrati, af Jesper Langballe, Berlingske, 2009, Jesu bjergprædiken, Lukas kap. 6, v

14 Anvendt uddannelsestid: Hi. ¼ af lektionerne - Sa. og Re. 1/3 af lektionerne Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression: Historie: Arbejde med fagets kernestof såsom hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag, styreformer i historisk og nutidigt perspektiv, ideologiernes kamp i det 20. århundrede, forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden. Gradvis dybere forståelse og anvendelse af fagets mål om kritisk stillingtagen, aktiv deltagelse, faglig formidling, forskelligartet materiale og fagets metoder, herunder kildekritikken Samfundsfag: Politiske beslutninger og deres betydning for velfærdsstaten Velfærdsstatens problemer Sociale og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling Økonomiske balancer og styrings muligheder herunder finanspolitik og arbejdsmarkedspolitik Drøftelsen af det gode samfund Skelne mellem redegørelse, analyse og vurdering/diskussion Formidle stoffet via faglige terminologi og kunne argumentere ud fra dette Religion: studier i de centrale ideer i muslimsk religion og kultur. Fokus er især kampen imellem de muslimske retninger for at få den politiske eller åndelige magt. Især islams kvindesyn er behandlet i forhold til vestlige demokratiske rettigheder

15 og ligestilling imellem kønnene. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde: Klasseundervisning, læreroplæg, gruppearbejde med varierende produktkrav, web 2.0, Individuelle oplæg, Læsesekvenser, CL-øvelser, Differentierede opgaver, Projekt - og synopsisarbejde, eksamenstræning, dramatisering, kreative øvelser Titel 5 Områdestudie: Indien Indhold Historie: Birgitte Holten m.fl.: Europa & de andre, Gyldendal, 2012, s Niels Brimnes, Indiens historie efter 1739, s kilder s Jules Ferry: Forsvar for fransk imperialisme, 1879 Rydyard Kipling: Hvid mands byrde, 1899 Sir Charles Dilke: Et større England, 1868 Leopold II, Brev til oberst Brialmont, 1863 Internetsøgninger Forskellige kahoot.it om Indiens historie Film: Gandhi, 1982 Samfundsfag: Kernestof Niels Brimnes: Indien fra britisk koloni til verdens største demokrati. Indiens historie efter

16 1739, Systime. s Jacob G. Sørensen og Tom S. Jessen: Indien Den nye stormagt, København: Columbus, s , 73-78, Peter Brøndum og Thor Hansen: Luk samfundet op!. København: Columbus, s og Supplerende stof Christiane Bjerglund Andersen: VALGET I INDIEN: TI GRUNDE TIL AT DU SKAL FØLGE DET, RÆSON, Jakob Busk Olsen og Sara Schlüter: OVERBLIK Valg i Indien - her er hovedpersonerne, dr.dk, 07. APR Anne-Mette Bymark: Modi tager magten, ( ) Erik R. Sand: Valgår i hinduekstremismens skygge, Kristeligt Dagblad, 22. februar 2003 Henrik Heidebo Svendsen: ANALYSE: KAN INDIEN BLIVE DET NYE KINA?, RÆSON, Kathrine Gress Mose: Millioner undertrykkes af kastesystem, P1 Morgen, ( ) Dokumentar: India Reborn - Myth and Might, afsnit 1 og India Reborn - Manufacturing Dreams, afsnit 4, Producent: CBC Documentary (2011) Why demokracy? I Gandhis fodspor (2007), Religion: Den hinduistiske lære: Kilde: Kernestof

17 kilde: Hinduisme Kaj Mogensen Genfødslerne, Brahman og Atman karma og samsara Mahatma Ghandi: Liv og læresyn (filnavn: hinduismeg) Yogafilosofi og hinduisme (filnavn: Yogafilosofi og hinduisme) Fællesprojekt: Tværfagligt projekt omkring Indiske kastesystem: ( Kastesystemet hinduisme - KD 25/ De ti vigtigste ting om hinduisme - 25/ Film: Gandhi (Ben Cross i hovedrollen) NB! Quiz og repetition om hinduismens centrale univers og ideverden: www thinkquist.dk Fællesfagligt projekt (synopsis): Gandhi, M. K.: Hind Swaraj, 1909 (uddrag) Nehru, Jawaharlar: The Discovery of India, 1946 (uddrag) Johansen, Peter: Demokratisk optur og økonomisk nedtur i Indien, Information, 2007 Indisk forfatning om holdning til stat, religion, fra Ansigt til ansigt med inderne, 2006 Kjærsgård, Hanne: Kastesystemet hinduisme, Kristeligt Dagblad, 2005 Poster fra Modis valgkampagne, fra Omfang Anvendt uddannelsestid: Hi. ¼ af lektionerne - Sa. og Re. 1/3 af lektionerne Særlige Kompetencer, læreplanens mål, progression:

18 fokuspunkter Historie: Arbejde med fagets kernestof såsom hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag, natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv, styreformer i historisk og nutidigt perspektiv, forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den øvrige verden. Gradvis større forståelse og anvendelse af fagets mål om kritisk stillingtagen, aktiv deltagelse, faglig formidling, forskelligartet materiale og fagets metoder, herunder kildekritikken Samfundsfag: Indiens nyere politiske historie (siden selvstændigheden og frem til i dag) Mahatma Gandhi (fokus på hans betydning i det moderne Indien med fokus på menneskerettigheder og kastesystemet) Korruption og religiøse konflikter mellem hindunationalister og muslimer De væsentligste indiske partier herunder Kongresparti og Det indiske folkeparti (BJP) Kastesystemet og social ulighed Menneskerettighederne Globaliseringen og outsourcing Indiens fremtid og vækst (del af BRIK-landene) Religion: Globalisering og kulturmødet - Områdestudium Menneskerettigheder og kulturelle forskelle; kastesystemet Forholdet mellem en vestlig kulturkreds og den øvrige verden Imperialisme, det internationale system, fattigdom, sygdom og ligestilling. Gandhis livssyn og især religiøse syn på tilværelsen

19 Gandhi s og hinduismens syn på kastesystemet De centrale ideer i hinduismen: karma, samsara, moksha, atman, brahma, Og især ahimsa som Gandhi anvendte i særlig grad Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde: Klasseundervisning, læreroplæg, gruppearbejde med varierende produktkrav, Individuelle opgaver og differentierede opgaver, Projekt - og synopsisarbejde, eksamenstræning, kreative øvelser