NYHEDSBREV Piareersarfik Juli 2008 Nr. 5

Transkript

1 NYHEDSBREV Piareersarfik Juli 2008 Nr. 5 Leder Af Christel Lund Jæger-Hansen, souschef, Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser På det kombinerede centerleder- og forstandermøde i uge 20 i Nuuk var et gennemgående tema samarbejde og kommunikation. Der er behov for et bredt samarbejde og en grundig kommunikation parterne imellem, hvis vi skal løse den opgave, der af Landsstyret er blevet sat i uddannelsesplanen, om at 2/3 af arbejdsstyrken i 2020 skal have en kompetencegivende uddannelse. Som det er blevet sagt så ofte før, er der behov for et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, brancheskoler, piareersarfiit, studieforberedende uddannelser samt folkeskole. Men der er et lige så stort behov for et tæt samarbejde til det lokale og regionale erhvervsliv. For det hele hænger sammen. Uddannelse er ikke en isoleret størrelse, hvis det kun sker med sigte på noget, der ikke rækker ud over egne rammer. Så derfor vil en god kommunikation med erhvervslivet være med til at styrke et tættere samarbejde samt styrke og udvikle arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at Piareersarfiit lokalt har et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv. Det er der flere grunde til. Det handler primært om at have god føling med de muligheder, der er til stede for kommunernes borgere. Desværre ses det flere steder, at personer må opgive at gå i gang med en erhvervsuddannelse, fordi de ikke kan finde en praktikplads. Men nogle gange er muligheden ganske enkelt ikke til stede. Det kan skyldes, at det lokale erhvervsliv er begrænset. Andre steder, hvor der er et aktivt lokalt erhvervsliv, er det derfor afgørende, at der hele tiden er en tæt dialog med virksomhederne om mulighederne for at have og udbyde praktikpladser, erhvervstræning, m.v. Sekundært handler det om at få koordineret vejledningen til uddannelsestilbuddene med de interesser og behov, som erhvervslivet har og ønsker. Landsstyret har i sin Væksterhvervsrapport 2008 udpeget særligt råstofsektoren og aluminiumsindustrien som de erhverv, inden for hvilke erhvervslivet vil have sin primære vækst i fremtiden. En forudsætning for at understøtte denne udvikling er en øget koordinering med henblik på at få målrettet uddannelsesvejledningen samt uddannelsesudbuddet således, at de matcher de udfordringer, der ligger i forbindelse med udviklingen af væksterhvervene.

2 I forbindelse med opførelsen af en Entreprenør- og Bjergværksskole i forbindelse med Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut har Landsstyreområdet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser blandt andet givet midler til, at der etableres et rekrutteringscenter til råstofsektoren ligeledes i Sisimiut. Centeret vil administrativt ligge under Sisimiut Piareersarfik, men vil have en selvstændig ledelse. Centerets primære opgave vil være at agere bindeled mellem borgere, uddannelsesinstitutioner og råstoferhvervene. En central opgave for centeret vil være at formidle informationer og redskaber vedrørende rekruttering til råstofsektoren til Piareersarfiit i hele landet. En styrkelse og videreudvikling af erhvervsfremmeindsatsen opnås bedst i tæt samarbejde med de kommunale erhvervsfremmeenheder, lokale erhvervsråd og innovationsmiljøer. Samarbejde er et af de grundlæggende elementer, der blev formuleret i den nye erhvervsfremmestruktur fra 2005, og et tæt samarbejde er med til at sikre, at der skabes gode rammer for erhvervsudviklingen til gavn for alle borgere i Grønland En styrkelse af samarbejdet mellem Piareersarfiit og erhvervslivet har også sin berettigelse af andre grunde. For eksempel kunne det have som positiv konsekvens, at det samfundets tilgang til iværksætteri og erhvervsfremme styrkes særligt hos de unge. Lysten til at engagere sig i iværksætteri kan udvikles og styrkes gennem oplysning og vejledning til de interesserede studerende om hvilke muligheder, der ligger på området på sigt, og hvilke kompetencer der skal erhverves undervejs. Vejledningen i Piareersarfiit regi kan med fordel underbygges af input fra erhvervslivet indeholdende eksempler på godt iværksætteri, indføring og oplysning om vante udfordringer i forbindelse hermed, og sidst men ikke mindst kan erhvervsparterne stille med det indledende netværk, der skal til for at kunne aktualisere sig som del af det private erhvervsliv siden hen. Vejledningen i Piareersarfiit regi handler derfor også om at få målrettet interessen for de forskellige uddannelsestilbud med de arbejds- og erhvervsmuligheder, der findes henholdsvis i dag og i særdeleshed på sigt. Koblingen mellem Piareersarfiit og erhvervslivet bygger især på en aktiv erhvervsfremmeindsatsen. Piareersarfiits funktion er ikke alene at være medvirkende til, at flere kommer i beskæftigelse på arbejdsmarkedet men også at vejledningen kan orienteres mod at skabe dynamik i erhvervslivet og støtte op omkring erhvervspotentialerne. Det være sig inden for de fremtidige væksterhverv, turismesektoren, oplevelsesindustrien og de små og mellemstore erhverv. Særligt erhverv inden for turisme og oplevelsesindustri kan drage positive konsekvenser af, at der sker en orientering mod kurser, der eksempelvis omhandler servicering, rengøring, hygiejne og it. Piareersarfiit får derfor en betydelig funktion som sparringspartner til erhvervslivet både lokalt og regionalt, men også nationalt således at vejledningen målrettes så den i højere og højere grad imødekommer arbejdsmarkedets behov. 2

3 Tak for sidst! - kombineret centerleder- og forstandermøde afholdt i maj Af Peter Madsen, Piareersarfiit-koordinator For første gang siden Piareersarfiits etablering i 2006 var forstandere og centerledere samlet til en drøftelse af fælles problemstillinger. Det viste sig, at der var et stort behov for denne samling. Faktisk så stort et behov, at de to formiddage, der var sat af til fælles møder, var alt for lidt. Det viste sig endvidere, at der var behov for nogle mere arbejdsrelaterede eller workshopbaserede møder, således at konkrete og specifikke problemstillinger kunne drøftes og bearbejdes. Det må vi forsøge at råde bod på til næste samling, men nu er frøet lagt. Særligt var emnet omkring vejledning af brancheskolelærlinge et område, der med fordel kunne bruges tid på at drøfte til bunds. Som situationen er i dag, foregår størstedelen af frafald fra en erhvervsuddannelse i praktikperioden (i hjemkommunen), hvilket peger på, at der skal gøres en intensiv vejledningsindsats på området. Et andet hovedemne, der blev drøftet på mødet var AEU, herunder AEUs formål og udformning, samt eventuelt muligheden for at modificere AEU til at være mere fleksibel og favnende end tilfældet er i dag. AEU har til dato været afprøvet syv steder (seks Piareersarfiit og én højskole) med stor succes og skal implementeres i alle Piareersarfiit fra skoleåret 2008/09. Samarbejdet med brancheskolerne er på dette område af afgørende betydning, da det er absolut nødvendigt, at de personer, der gennemfører AEU, kan optages på en brancheskole, såfremt de har en praktikplads. For at være medvirkende til at afhjælpe den markante lærermangel, der er i landet ikke bare på folkeskoleområdet, men i det hele taget tilbyder ISIIA en pædagogisk opkvalificering af faglærere. Vandene er delte på området, da flere centerledere ytrede ønske om udelukkende at bruge seminarieuddannede folkeskolelærere til at varetage AEU-undervisningen. Fra ISIIA lægger vi op til, at situationen løses lokalt, som den enkelte Piareersarfik finder det mest hensigtsmæssigt. Nogle steder vil man have mulighed for at benytte uddannede folkeskolelærere, mens man andre steder må ty til alternativer. Uanset om man vælger det ene eller det andet, vil vi fra ISIIA gerne opfordre til, at personer, som har lyst til at undervise og har potentiale til at bliver faglærere, deltager i faglærerkurserne. Det vil være med til at afhjælpe den generelle lærermangel; også selvom man lokalt ikke er berørt af problematikken. Ved kun at benytte sig af folkeskolelærere og ikke sende personer på faglærerkurser, er vi dels i et konkurrenceforhold med folkeskolen, og dels uddanner vi ikke flere undervisere. Når det så er sagt, er det naturligvis afgørende, at kvaliteten i undervisningen har en standard, der ligger på niveau med de krav, der er til AEU. De personer, der deltager på faglærerkurser, skal naturligvis have både viljen og evnerne til på sigt at kunne agere som faglærere i Piareersarfiit. Kompetencen til at træffe denne beslutning ligger udelukkende lokalt hos centerlederen og den/de ansatte, men 3

4 det kan naturligvis være en god idé at tage en snak med Ib Goldbach, som afholder kurserne (se næste indlæg), hvis der er tvivl om kravene til at blive faglærer eller indholdet på kurserne. Det blev på mødet foreslået, at der bliver nedsat en samarbejdsgruppe med deltagelse af to centerledere og to forstandere. Så vidt vides, er tre personer fundet til et sådant samarbejde: Centerleder Poul H. Jørgensen fra Qaqortoq Piareersarfik, samt forstandere Esben Toftdahl og Torben Hansen fra henholdsvis INUILI i Narsaq, og Niuernermik Ilinniarfik i Qaqortoq. Det foreslås, at der i gruppen er deltagelse fra ISIIA og KANUKOKA, således at der ikke bliver langt fra diskussion til beslutning og efterfølgende handling. Til slut er der bare at sige tak for mødet til både centerledere og forstandere. Vi ser frem til flere møder i fremtiden. Har man forslag, kritik (både den rare og den mindre rare) eller andre input til udviklingen af Piareersarfiit og samarbejdet med øvrige uddannelsesinstitutioner og det omkringliggende samfund, er man altid velkommen til at rette henvendelse til undertegnede. 4

5 AEU anerkendt erhvervsuddannelsesintroduktion Af Inaluk Brandt, AEU-koordinator Så fik vi endnu engang afviklet prøver i AEU, anerkendt erhvervsuddannelsesintroduktion. Karaktererne er formidlet mellem Piareersarfiit og censorer, og AEU-beviser er blevet udstedt. Hvad er AEU egentlig, og hvad er perspektiverne i det? AEU er et undervisningsforløb, der kvalificerer til erhvervsuddannelserne i Grønland. Selve AEUundervisningen tilrettelægges lokalt i Piareersarfiit. To gange årligt kan man melde sine elever til prøve i AEU 1. del eller AEU 2. del i fagene matematik, dansk, engelsk og grønlandsk. Prøverne afvikles før sommerferien og før juleferien og afholdes lokalt, hvor hver enkelt Piareersarfik har ansvaret for selve prøveafholdelsen. Prøverne er skriftlige og nationale og altså ens for alle Piareersarfiit. Når eleverne har aflagt prøve i AEU 2. del, er der indgået aftale med brancheskolerne om, at de kan søge sig optaget på de grundlæggende erhvervsuddannelser. Udvikling og nye perspektiver AEU er et undervisningsforløb, der er under konstant udvikling. I erkendelse af, at alle Piareersarfiit ikke alle sammen kan tilbyde det samme, er det meget individuelt, hvordan man vælger at lave et undervisningsforløb. Fra centralt hold laver vi en studieordning for hvert af de fire fag, som er en mere overordnet beskrivelse af, hvad eleven skal igennem. På sigt vil vi lave en vejledning til, hvordan man kan undervise i de enkelte fag. Vejledningen er mere konkret og kan benyttes af de Piareersarfiit, som ønsker det. Vi er pt. i gang med at søge efter resursepersoner, der kan bistå os med udviklingen af AEU, som blandt andet skal resultere i en ny studieordning. På længere sigt håber vi at kunne åbne for muligheden for e-læring. I første omgang vil der være tale om, at elever kan løse opgaver, der er tilgængelige på internettet og kan være udviklet af hvilken som helst Piareersarfiit. Dette ligger ikke langt ude i fremtiden. Vi kigger også på muligheden for at kunne undervise over internettet, hvor klasserne er bundet sammen via webcams. Dette har lidt længere udsigter, da det bl.a. kræver en vis internetbåndbredde. Sidst men ikke mindst håber vi, at Piareersarfiit alle steder kan tilbyde kvalificeret AEU-undervisning. For at imødekomme dette, har vi ansat Igitur ved Ib Goldbach til at lave en uddannelse for faglærere. Vores håb er, at så mange som muligt vil benytte sig af det tilbud, så alle lærere bliver så godt klædt på til opgaven som muligt. AEU er et indsatsområde, som vi prioriterer højt, og som bliver implementeret på samtlige Piareersarfiit fra skoleåret 2008/09. 5

6 Igitur har allerede sendt brev til alle Piareersarfiit med information om tilmeldingsfrist, kursusstart og studieordning. Vi håber, at alle har modtaget denne skrivelse og har fået tilmeldt de relevante personer. Vi ønsker jer alle en god sommer og ser frem til et fortsat godt samarbejde i det kommende skoleår. Den nye Sunngu Af Line Resting-Jeppesen, AC-fuldmægtig I forbindelse med hjemmestyrets nye hjemmeside har Sunngu også skiftet udseende. Sunngu på adressen fremstår nu mere indbydende og er med en bedre navigation blevet mere brugervenlig. Søgefunktionen er også forbedret væsentligt. Der søges nu udelukkende på Sunngu og ikke på hele hjemmestyrets hjemmeside. Udarbejdelsen af den nye hjemmeside skete i Sunngus travleste tid, nemlig midt under ansøgningsrunden. Derfor valgte vi at kopiere den gamle hjemmeside til at begynde, for ikke at miste nogen oplysninger og funktioner. På sigt er det dog planen, at Sunngus opbygning og struktur skal laves om for at gøre det lettere for brugeren at finde det, som han eller hun søger. Vi er klar over, at der har været (og stadig er) forskellige problemer med hjemmesiden. Det har været problematisk for mange af jer, som i det daglige benytter Sunngu som arbejdsredskab. Vi arbejder på at rette op på fejlene, men finder I flere fejl, må I meget gerne hjælpe os med at blive opmærksomme på dem. Fejl, mangler og ideer til siden kan indberettes til Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser (ISIIA) på siip@gh.gl. I kan også hjælpe med at gøre siden mere spændende. Hvis I har gode billeder i en rimelig kvalitet, kan disse ligeledes sendes til ISIIA. Husk først at få lov at bruge billederne af dem, som er med på billederne. 6

7 Information vedrørende billetter og godstransport i forbindelse med start på uddannelse Af Hanne Søgaard, uddannelseskonsulent Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser (ISIIA) skal hermed minde om den ny procedure vedrørende udstedelse af billetter til alle kommende elever og studerende på uddannelser i Grønland samt til erhvervsuddannelseselever på skoleophold i og uden for Grønland. Dette indlæg er en kort repetition af, hvilke procedurer, der er gældende i forbindelse med billetudstedelse til uddannelsesophold, og hvem der skal afholde udgiften. Helt overordnet gælder det, at det er Piareersarfiit, der er i henhold til gældende procedure skal udstede billetter. Det vil med lidt flere ord sige, at Piareersarfik er ansvarlig for alle billetudstedelser, ophold undervejs og andre praktiske forhold i forbindelse med den uddannelsessøgendes rejse til og fra uddannelsesstedet. I bedes huske, at der kun må udstedes billet, når der foreligger en bevillingsskrivelse fra USF. Optagelsesbrevet fra uddannelsesinstitutionen gælder ikke som dokumentation for støtteberettigelse (jvf. Som det fremgår af proceduren, er uddannelsesinstitutionerne ikke indblandet i billet- og godsbevilling. Vi minder også om betalingsproceduren, som blev gennemgået på kurset for Piareersarfiits vejledere i Kangerlussuaq i januar Den angiver, at alle kommunens billetudgifter til uddannelsessøgende skal afregnes med Uddannelsesstøtteforvaltningen (USF) via kommunebalancen. Dette forhold skulle også være beskrevet i USFs procedure for ANSO, som Piareersarfiit bruger til at indberette til USF. ISIIA vil snarest orientere brancheskolerne, GU-skolerne og de videregående uddannelser om den ny procedure. Vi er imidlertid opmærksomme på, at indarbejdelse af de nye regler kan tage et stykke tid, hvor man i Piareersarfiit skal være meget opmærksomme på, at der ikke udstedes billetter både fra skolen/uddannelsesinstitutionen og fra den enkelte Piareersarfik. Det kan derfor være nødvendigt at dobbeltchecke alle billetbestillinger. Hvis der er tvivlsspørgsmål bedes henvendelse rettes til USF. 7

8 Jeg uddanner mig, fordi jeg gerne vil ha selvstyre Af Merete Watt Boolsen, lektor v. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og ekstern evaluator af uddannelsesplanen Landstinget fremlagde i 2004 en rapport med titlen Fremgang gennem kompetenceudvikling og uddannelse. Med denne titel siger Landstinget, at uddannelse er en metode og et middel til en positiv forandring. Efterfølgende tilsluttede Landstinget sig Landsstyrets uddannelsesplan. Målet er at gennemføre en langsigtet reform, således at 2/3 af arbejdsstyrken i 2020 vil have en kompetencegivende uddannelse mod den nuværende andel på ca. 1/3. I den indledende fase er opmærksomheden især rettet mod følgende to målgrupper: - folkeskolens afgangselever, - ufaglærte under 50, der samtidig er ledige, i truede erhverv og/eller forsørgere. Hvorfor uddannelse? Uddannelse er en af de vigtigste samfundsmæssige varer forstået på den måde, at samfundet forandres med stigende hastighed, og uddannelserne forandrer sig derfor også ikke alene fordi uddannelsessystemet skal følge med, men også fordi det skal være foran, således at der til hver en tid og til enhver situation er så kvalificeret mandskab som muligt. Konsekvensen er, at flere og flere er i uddannelsessystemet i længere og længere tid med det resultat, at vi får flere og flere forskellige kompetencer på kendte og nye områder. Varen uddannelse udmærker sig ved, at der er bred enighed om, at uddannelse er en god vare - både for samfundet og for den enkelte. Uenigheden opstår, når man diskuterer, hvordan varen skal produceres, hvilke prioriteringer, der skal foretages, hvem og hvor mange, der kan få del i (uddannelses-)varen, mv. Hvad betyder uddannelse? Uddannelse har betydning på næsten alle områder. Hvad det samfundsmæssige angår, betyder uddannelse, at der arbejdes med - udvikling af uddannelsesområdet, uddannelsesinstitutionerne, uddannelserne samt udvikling af nye uddannelser, - organisationsudvikling på en lang række andre områder, - udvikling og forandring af den nuværende lærerrolle, - inddragelse og udvikling af isolerede dele af landet, - kvalificeret deltagelse i det globaliserede arbejdsmarked. Hvad den enkelte angår, betyder uddannelse - styrkelse af den enkeltes og familiernes muligheder for social mobilitet, - styrkelse af den enkeltes selvværd, respekt og kulturelle identitet, - forandring af nuværende uddannelsessituation, og 8

9 - forandring af mulighederne for videregående uddannelser og livslang læring. Hvad er målet lige nu? Landsstyret siger i uddannelsesplanen bl.a. følgende: Landsstyret foreslår dermed følgende mål for første fase af uddannelsesindsatsen: Optag på (real-)kompetencegivende uddannelser og studieforberedende ungdomsuddannelser øges med 100 i 2006, 400 i 2007, 600 i 2008 og 800 personer årligt fra /3 af arbejdsstyrken har en kompetencegivende eller realkompetencegivende uddannelse i % af folkeskoleårgangene går direkte i uddannelse eller uddannelsesintroduktionsforløb i % flere fra en folkeskoleårgang skal optages direkte på en gymnasial uddannelse i Gennemførselsprocenten på alle uddannelser skal fra og med optaget i 2005 være over 70 %. Øge efteruddannelsesindsatsen på arbejdsmarkedet og skabe incitamenter for arbejdsmarkedets parter til at bidrage og til at gøre denne efterspørgselsorienteret og dermed mere målrettet. Skabe højere kvalitet og lavere produktionsomkostninger i uddannelserne ved stordriftsfordele, større faglige miljøer, bedre incitamenter og større behovsstyring af uddannelsesindsatsen. Opbygge kompetenceudvikling til sektorer med vækst og/eller stor arbejdskraftefterspørgsel. Sikre at der i højere grad skabes reelle uddannelses- og efteruddannelsestilbud til rent grønlandsksprogede. Hvordan er det gået? De første målinger viser følgende: 1) Flere i uddannelse og mere uddannelse: Inden for erhvervsuddannelserne, gymnasieområdet og de videregående uddannelser er der kommet flere elever/studerende og flere kurser. 2) Kvinderne en uddannelsesmæssig elite: Der er flest kvinder blandt ansøgerne til uddannelse; flest kvinder blandt optagne på uddannelse jo højere uddannelsesniveau, jo større er andelen af kvinder. Der er flest kvinder blandt studerende på de højere uddannelser. Der er flest kvinder blandt de færdiguddannede jo højere uddannelsesniveau, jo større er andelen af kvinder. Der er flest mænd i lærlingegruppen, og det generelle kønsrollemønster slår igennem, når de enkelte erhvervsfaglige områder betragtes. Kønsfordelingen er ligelig blandt de, der går om og de, der forlader uddannelsessystemet; kvinderne har en forholdsvis større tilbøjelighed til at blive i systemet. 9

10 3) Uddannelse mest for de unge: Det er typisk unge mennesker, der er i uddannelsessystemet men analyserne peger også på, at der ser ud til at være et hul mellem folkeskolen og det efterfølgende uddannelsessystem, idet den typiske elev/lærling/studerende er i 20 erne. 4) Uddannelsessystemet anvendes forskelligt af kvinder og mænd samtidig med, at sandsynligheden for at bruge det er bestemt af alder: Set med internationale øjne ligner de skitserede tendenser i analyserne forhold, der kan (gen)findes andre steder i verden, men det kan være, at årsagerne er forskellige. Jeg uddanner mig, fordi jeg gerne vil ha selvstyre er sagt af en ung pige, der er i gang med en uddannelse nu, da hun blev spurgt om hvorfor. Hun understreger den politiske dimension i uddannelsesbilledet og er opmærksom på, at hendes valg har konsekvenser både for hende selv og for samfundet. 10

11 Nyt fra Piareersarfiit-gruppen AEU-koordinator, Inaluk Brandt går på barselsorlov fra medio september 2008 til primo juni Ny kontaktperson vil blive oplyst snarest muligt. Det er lykkelige omstændigheder, der gør, at Inaluk vil være fraværende, men hun vil være meget savnet i perioden. Held og lykke til hende og hendes familie. Indtil Inaluks afløser er fundet, kan henvendelser vedr. AEU fra medio september rettes til Piareersarfiitkoordinator, Peter Madsen. Piareersarfiit-gruppen: Peter Madsen: pema@gh.gl Jakobine Leander: jale@gh.gl Lone Smith Simonsen: lssi@gh.gl Dorthe Bach Nielsen: dbni@gh.gl Simon Lennert: sile@kanukoka.gl Konsulent Jakobine Leander er på orlov fra medio august 2008 til primo marts Jakobine skal gøre sin uddannelse som alkolog og psykoterapeut færdig. Held og lykke til Jakobine. Vi ser frem til at benytte os af hendes nyerhvervede kvalifikationer, når hun vender tilbage. Henvendelser vedr. revalidering skal fremadrettet ske til Avva Mathiasen. Indtil Avva tiltræder sin nye stilling i ISIIA, kan der rettes henvendelse til Peter Madsen. Nyt fra kysten Trine Kleist er fratrådt sin stilling som centerleder i Paamiut. Esaias Petersen (espe@paamiut.gl) er fungerende centerleder. Vi ønsker Trine held og lykke fremover og god arbejdslyst til Esaias Avva Mathiasen fratræder sin stilling som centerleder i Kangaatsiaq. Han fortsætter sin karriere i ISIIA, hvor han tiltræder primo august. Vi ser frem til samarbejdet med Avva og håber på en snarlig ansættelse i den ledige centerlederstilling i Kangaatsiaq Næste nummer af Nyhedsbrevet udkommer til efteråret. Indlæg til nyhedsbrevet skal være på max 1½ side. Indlæg sendes til Line Resting-Jeppesen på LRJE@gh.gl Deadline: 1. september