Evaluering af uddannelsesindsatsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af uddannelsesindsatsen"

Transkript

1 Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1

2 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2

3 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst arbejde med uddannelse: - de fleste vil gerne ha uddannelse - de fleste er glade for at få uddannelse. - de fleste synes, at deres liv bliver sjovere og mere interessante af uddannelse, og så videre Merete Watt Boolsen 3

4 Uddannelse fører til Forandringer, der kan føre til Indsigt, Spændende udfordringer, Bedre forhold på mange områder: - løn, bolig, helbred, levevilkår, livskvalitet. Merete Watt Boolsen 4

5 Der er Socialpolitiske, Velfærdspolitiske og Økonomiske dimensioner i uddannelsesplanen Men nogle forandringer kan være for store eller foregå for hurtigt! Merete Watt Boolsen 5

6 Den store enighed om at uddannelse er godt afløses med tiden af en uenighed om Hvordan uddannelse? Hvor meget uddannelse? Uddannelse til hvad? Hvilket belæg har du for det, du siger? Merete Watt Boolsen 6

7 Målene med uddannelsesplanen handler om de bedre vilkår og de bedre muligheder. Konkret er de formuleret: 2/3 af arbejdsstyrken skal have en kompetencegivende uddannelse i 2020 mod kun 1/3 nu Merete Watt Boolsen 7

8 Målgrupper i uddannelsesplanen (1) de unge efter endt grundskole, og (2) de ikke faglærte op til 50 år Midlerne i uddannelsesplanen er primært penge Merete Watt Boolsen 8

9 I dag vil jeg først sige noget om resultaterne og derefter sige noget om, hvordan arbejdet er foregået. Merete Watt Boolsen 9

10 Mine konklusioner hviler på følgende data: Statistiske oplysninger fra GS Forvaltningsdata blandt andet undersøgelser og analyser Kvalitative interviews med elever og skoler Spørgeskema til skolerne Merete Watt Boolsen 10

11 Hovedkonklusioner-1 Der er produceret mere uddannelse og kommet flere i uddannelse i observationsperioden Merete Watt Boolsen 11

12 ERHVERVSUDDANNELSERNE: Flere i uddannelse - ca. 1/5 gennemfører, - ca. ¼ falder fra. Merete Watt Boolsen 12

13 GYMNASIEOMRÅDET: Flere i uddannelse - en stigning i gennemførelsen af uddannelsen (fra 1/5 til ¼) - et fald i antallet, der går om mellem 1/5 og ¼ falder fra. Merete Watt Boolsen 13

14 VIDEREGÅENDE UDDANNELSER: Flere i uddannelse - ca. 1/5 gennemfører, - ca. 1/5 falder fra. Merete Watt Boolsen 14

15 Hovedkonklusioner-2 KVINDERNE en uddannelsesmæssig elite Merete Watt Boolsen 15

16 DER ER - Flest kvinder blandt ansøgerne til uddannelse, - Flest kvinder blandt optagne på uddannelse (med stigende uddannelsesniveau stigende andel kvinder) - Flest kvinder blandt de studerende på de højere uddannelser (forholdsvis større stigning for kvinderne gennem de sidste par år) - Flest kvinder blandt de færdiguddannede (med stigende uddannelsesniveau stigende andel kvinder) Merete Watt Boolsen 16

17 Hovedkonklusioner-3 Flest mænd blandt lærlinge men det generelle kønsrollemønster slår igennem, når de enkelte områder betragtes, En ligelig kønsfordeling blandt gengangere (kvinderne er underrepræsenterede inden for erhvervsuddannelser og gymnasiet) En nogenlunde ligelig kønsfordeling blandt de, der forlader uddannelsessystemet Merete Watt Boolsen 17

18 Hovedkonklusioner-4 Uddannelse er mest for de unge - (med stigende alder faldende sandsynlighed for at være i uddannelse) - den anden målgruppe: de ikke faglærte op til 50 år optræder ikke så meget i statistikken Merete Watt Boolsen 18

19 Analyserne fortæller, at Uddannelsessystemet anvendes forskelligt af unge og ældre, samtidigt med at Der er forskel på mænd og kvinders adfærd Merete Watt Boolsen 19

20 DERFOR kan overvejes forskellige uddannelsesstrategier overfor: Mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i forskellige uddannelser samt på andre områder Merete Watt Boolsen 20

21 Forslag-1 Der skal arbejdes med den holdningsmæssige og kulturelle dimension - problemerne ser ud til at opstå: i overgange fra et område til et andet. Merete Watt Boolsen 21

22 Forslag-2 Eleverne skal være elever - og dermed mere synlige - nye roller skal læres - problemerne ser ud til at handle om: rettigheder og pligter som studerende. Merete Watt Boolsen 22

23 Forslag-3 Lærerne skal være lærere - den traditionelle lærerrolle udfordres på mange måder - problemerne ser ud til at handle om: rettigheder og pligter som lærer. Merete Watt Boolsen 23

24 Forslag-4 Nogle uddannelser skal prioriteres frem for andre - problemerne ser ud til at handle om: mangel på lærere. Merete Watt Boolsen 24

25 Forslag-5 det grønlandske sprog skal være sprog i undervisningen - problemerne ser ud til at handle om: at nogle elever ikke forstår, hvad der foregår i undervisningen. Merete Watt Boolsen 25

26 Forslag-6 Frafaldet skal minimeres. - det er dyrere at have frafald end at begrænse det. - problemerne ser ud til at handle om: at nogle elever falder fra, fordi de ikke kender deres rettigheder og pligter Merete Watt Boolsen 26

27 Forslag-7 Der skal arbejdes med gennemførelse på uddannelserne, fordi det er relativt billigere at få elever, der er i uddannelse til at gennemføre end at få nye elever til at gennemføre Merete Watt Boolsen 27

28 - problemerne ser ud til at handle om: at nogle elever falder fra, fordi de ikke kender deres rettigheder og pligter Merete Watt Boolsen 28

29 Forslag-8 Der skal arbejdes med perioden efter afsluttet uddannelsesforløb - problemerne ser ud til at handle om: at nogle færdiguddannede ikke kommer ordentligt ud på arbejdsmarkedet, fordi de ikke kender deres rettigheder og pligter Merete Watt Boolsen 29

30 Forslag-9 Elevernes kultur og sociale situation skal respekteres - problemerne ser ud til at handle om: manglende viden om de kryds-pres situationer, som eleverne står i, når de møder uddannelse. Merete Watt Boolsen 30

31 Analyserne af interviewene peger på, at De unge vil gerne uddannes, Der er mange problemer, når de bevæger sig fra det ene felt til det andet - fra folkeskole til senere uddannelse, - fra skoleophold til praktik, - fra afsluttet uddannelse til fast arbejde, Merete Watt Boolsen 31

32 Og endvidere - fra hjem til kollegium, - fra et sprog til et andet. Merete Watt Boolsen 32

33 I en forandringsproces er der 2 typer forandringer: A. teknologiske B. kulturelle TEKNOLOGIEN ER LETTERE AT ÆNDRE END KULTUREN Merete Watt Boolsen 33

34 Merete Watt Boolsen 34

35 men uden de bløde elementer - holdninger og værdier - vil forandringsprocessen ikke lykkes Merete Watt Boolsen 35

36 og nu: hvad er evaluering? Evaluering er mange ting. Hvis man googler så var der i mandags ca. 328 millioner hits på ordet i løbet af 0,23 sekunder. Helt enkelt: evaluering handler om at se tilbage med tanke for fremtiden Merete Watt Boolsen 36

37 Evaluering er derfor 1. En bagudrettet vurdering: hvad er der sket? - eventuelt koblet med et ønske til 2. en fremadrettet vurdering: hvordan kommer jeg hen til et bestemt mål? Merete Watt Boolsen 37

38 Evaluering er at se tilbage med tanke for fremtiden T1 T2 Merete Watt Boolsen 38

39 Evaluering af uddannelsesplanen indebærer, at der arbejdes med MÅL RESSOURCER PROCES PRÆSTATIONER EFFEKTER OMGIVELSER Merete Watt Boolsen 39

40 Det ser således ud OMGIVELSER mål Ressourcer (input) processer Præstationer (output) effekter Merete Watt Boolsen 40

41 Anvendelse At evalueringer skal anvendes, udgør deres legitime fundament. Anvendes de ikke, er de ligegyldige. Der er forskellige meninger om, hvordan en evaluering skal anvendes Merete Watt Boolsen 41

42 Evalueringer anvendes til kontrol i mange sammenhænge skal evalueringer kunne afdække, om en given indsats har været god nok. Den kontrollerende anvendelse forudsætter ofte, at evalueringer fokuserer mere på præstationer og effekter end på processer. Merete Watt Boolsen 42

43 Evalueringer anvendes til udvikling evalueringer anvendes hyppigt til udviklende formål eller til at få viden om en bestemt indsats baseret på debat om mulighederne for forbedringer. Det er hensigtsmæssigt at anvende evalueringer til udvikling, når genstanden for evaluering er meget sammensat. En udviklings-anvendelse af evalueringer forudsætter evalueringstilgange, der fokuserer mere på processer end på præstationer og effekter. Merete Watt Boolsen 43

44 Evaluering er oplysning jo mere evaluering er blevet institutionaliseret som ledelsesredskab, jo oftere ses evalueringer, der ikke anvendes kontrollerende eller udviklende i direkte forhold til den evaluerede genstand. Merete Watt Boolsen 44

45 I praksis ses mange forskellige anvendelser af (den samme) evaluering. Merete Watt Boolsen 45

46 Man kan ikke måle alt Måske måler vi netop IKKE det vigtige og væsentligste Vær derfor venlig at besvare det lille spørgeskema: Merete Watt Boolsen 46

47 med følgende spørgsmål: (1) Hvad er de vigtigste forandringer inden for uddannelsesområdet, der EFTER DIN MENING har fundet sted inden for det sidste års tid? (2) Skriv 2 eller 3 ned. Forklar dem. GIV MIG SKEMAET I LØBET AF DAGEN Merete Watt Boolsen 47

48 TAK FOR NU Merete Watt Boolsen 48

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Erfaringer fra en programevaluering i Grønland

Erfaringer fra en programevaluering i Grønland Institut for Statskundskab Erfaringer fra en programevaluering i Grønland Merete Watt Boolsen Lektor, mag.scient.soc. et lic. KU, 2013 PROLOG Hvordan kan man skabe EVIDENS baseret viden, som kan danne

Læs mere

Oversigtstallene bag produktivitetsevalueringer for perioden 2005-2010 er resumeret i BILAG I.

Oversigtstallene bag produktivitetsevalueringer for perioden 2005-2010 er resumeret i BILAG I. BILAG II Data 1 Hvad viser de kvantitative data? Oversigtstallene bag produktivitetsevalueringer for perioden 2005-2010 er resumeret i BILAG I. Hvad angår de demografiske faktorer: køn, alder og urbanisering,

Læs mere

UDDANNELSESPLANEN RAPPORT 3, 2010

UDDANNELSESPLANEN RAPPORT 3, 2010 Merete Watt Boolsen Side 1 13-5-21 Merete Watt Boolsen UDDANNELSESPLANEN RAPPORT 3, 21 ISBN 87-7393-622-7 Merete Watt Boolsen Side 2 13-5-21 UDDANNELSESPLANEN 5 år efter start: HVORDAN ER DET GÅET?? Hvad

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Atuarfitsialak. Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002

Atuarfitsialak. Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002 Atuarfitsialak Undersøgelse for INERISAAVIK, 2010 Om implementeringen af Landstingsforordningen om folkeskolen af 2002 Undersøgelsen er gennemført af Merete Watt Boolsen. Undersøgelsen præsenteres af Konference

Læs mere

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre?

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Karl Kristian Olsen/Carsten Petersen Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Forordningen 17, stk. 4. Eleven udarbejder

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Antallet af faglærte falder i Danmark

Antallet af faglærte falder i Danmark let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene

Læs mere

Beskæftigelse, uddannelse og job

Beskæftigelse, uddannelse og job En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Baggrund, metode, demografi og sociale forhold Videnskabelig medarbejder Maja Lykke Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Brugerundersøgelse 2012

Brugerundersøgelse 2012 Til KRA, AWU 16. juli 2013 LOU Formidlingscenter Danmarks Statistik, Web og Statistikbank, Louise Albæk Jensen Brugerundersøgelse 2012 Baggrund og resume...1 Spørgsmålene... 2 Brugernes overordnede indtryk

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Københavns Tekniske Skole:

Københavns Tekniske Skole: Københavns Tekniske Skole: 750 medarbejdere 6.000 årselever Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Kort og mellemlang videregående uddannelse arbejdsmarkedsuddannelser Grundforløbselever KTS 2006/07

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17.

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. www.eva.dk Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. september 2015 Oplæg ved chefkonsulent Michael Andersen, Danmarks

Læs mere

GØR FORANDRINGSTEORIEN KLAR TIL EVALUERING

GØR FORANDRINGSTEORIEN KLAR TIL EVALUERING GØR FORANDRINGSTEORIEN KLAR TIL EVALUERING Er vi klar til evaluering? MÅLGRUPPE INDSATSEN PRÆSTATIO-NER (output) - kort sigt mellemlang sigt - lang sigt Den målgruppe som projektets aktiviteter direkte

Læs mere

7. klasse. Ca. 5 dage

7. klasse. Ca. 5 dage Job og uddannelse Anbefalet klassetrin: 7. klasse Beskrivelse: Besøg af forskellige relevante virksomheder på skolen, ekskursioner på virksomheder og projektarbejde om lokalmiljøets uddannelser og jobs.

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Læseplaner for grundforløbet:

Læseplaner for grundforløbet: Læseplaner for grundforløbet: Version 1.1 Tema: I gang som elev på grundforløbet 2 uger Formål: Introduktionsforløbet har til formål at give en generel indføring i grundforløbet, herunder dets indhold

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi 2014 Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Forord Uddannelsespolitisk er børn og unge den vigtigste

Læs mere

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater 30. juni 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 1. Om

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen BKF

Børne- og Kulturchefforeningen BKF Udviklingstendenser på vejledningsområdet set i lyset af kommunalreformen, globaliseringsrådets arbejde, regeringens velfærdsudspil og Preislerudvalgets forslag Oplæg om ungestrategi til UU Vestsjælland

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Ansøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus

Ansøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus Ansøgningsskema 1 Projektets titel Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse 2 Højskolen Navn: Idrætshøjskolen Århus 4 Baggrund fyldig beskrivelse påkrævet Idrætshøjskolen

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser

Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Lotte Kjær Uddannelseskonference 25-26. januar 2011 Ilulissat Man kan sammenligne vores tid i gymnasiet med det stadie

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2012

Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2012 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2012 Indhold Oversigt... 1 Fordeling af praktikanter... 2 Den typiske Studiepraktikant... 3 Hvorfor praktikanterne tager i praktik... 6 Hvor praktikanterne har

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

Eksternt spørgeskema. Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet. 1. Baggrundsoplysninger

Eksternt spørgeskema. Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet. 1. Baggrundsoplysninger Eksternt spørgeskema Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet Dette spørgeskema handler om kommunens kommunikation med borgerne. Det er din personlige mening om kommunikationen, som spørgeskemaet handler

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE?

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? V. CHRISTIAN VESTERGAARD SLOTH OG JOHANNE GRØNDAHL GLAVIND, EPINION 1 KILDE: EPINION, 2015 2 PRÆSENTATION Hvordan klarer Danmark sig i forhold

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Hvordan kommer vi videre på uddannelsesfronten? Dilemmaer og muligheder i forlængelse af mini-spørgeskemaundersøgelse

Hvordan kommer vi videre på uddannelsesfronten? Dilemmaer og muligheder i forlængelse af mini-spørgeskemaundersøgelse Hvordan kommer vi videre på uddannelsesfronten? Dilemmaer og muligheder i forlængelse af mini-spørgeskemaundersøgelse Uddannelse er politik Hvad er goduddannelsespolitik? (1)Hvilke interesser (2)Hvordan

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk 13. september 2010 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

2 I forhold til overskuddet af gymnasieuddannede kan det bemærkes: at ca. 40% denne gruppe er under videre uddannelse. at ca. 80% af væksten i ændringen af udbuddet af gymnasieuddannede 2015-2025 udgøres

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere