Sundhed og sygdomsbehandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhed og sygdomsbehandling"

Transkript

1 i de næste 30 år tredobles antallet af mennesker i norden, der har behov for behandling. længere levealder, nye mediciner og bedre behandlingsmetoder øger vores LIVSKVALITET, men stiller også det nordiske sundhedsvæsen over for et afgørende spørgsmål. HVem skal betale? sundhed 3.0 Indeholder et sammendrag af If-året 2008

2 start fremtidens SUNDHED og sygdomsbehandling hvem skal betale? Sundhed og sygdomsbehandling er et par af de vigtigste samfundsspørgsmål. De politiske beslutninger, der træffes, de opdagelser, der gøres, og de nye behandlingsformer, der udvikles, har direkte betydning for vores liv. Der er gjort enorme fremskridt på dette område de seneste 100 år. Levealderen i Norden er øget med over 20 år. En lang række dødelige eller meget alvorlige sygdomme som kopper, polio og difteri er blevet uskadeliggjort. Og udviklingen fortsætter. Nye lægemidler og behandlingsmetoder medfører, at udsigterne til at overleve cancer og andre store folkesygdomme bliver lysere i fremtiden. n n n På samme tid er sundhed et vanskeligt politisk spørgsmål. Om 30 år er antallet af gamle, der kan have behov for hospitalsbehandling, vokset stærkt i de nordiske lande. Samtidig revolutionerer ny forskning både behandlingen og lægemidlerne. Det indebærer øgede omkostninger. Det offentliges ressourcer vil ikke være nok til alt det, det bliver muligt at gøre. Det stiller os over for alvorlige etiske afgørelser. Hvem har ret til de nye og ofte dyre behandlinger? Og hvem skal tvinges til at afstå? n n n Et centralt spørgsmål er: Hvad har samfundet mulighed for og vilje til at påtage sig i fremtiden og hvad må vi selv betale for? Tendensen går mod flere private løsninger. If og andre forsikringsselskaber supplerer allerede den offentlige sundheds- og behandlingssektor inden for nogle områder, for eksempel gennem børneforsikringer og arbejdsskade- og sygdomsbehandlingsforsikringer. Jeg tror, at vi kun har set starten af denne udvikling. Om år finansieres med stor sikkerhed en væsentligt større del af behandlingen via private eller arbejdsgiverbetalte forsikringer. Der er nogle, der synes, at det er en bekymrende udvikling, og tror, at den fører til et samfund, der begunstiger de mest ressourcestærke. Andre, som jeg, ser private og arbejdsgivertilknyttede løsninger som en vej til at skabe en bedre behandling for alle. Og det er spændende i sig selv, at mange virker interesserede i en diskussion om at bruge vores velstand til en bedre sundhedstilstand snarere end til flere materielle ting. n n n Debatten om fremtidens sundhedsog behandlingssystem pågår allerede. Men den skal intensiveres og gøres bredere, og hensigten med dette skrift er at bidrage til det. Lad os komme i gang nu. Torbjörn Magnusson, koncernchef hos If PS. Sidst i dette skrift er der et afsnit, der præsenterer If og vores resultat for Gå ikke glip af det! Foto: thron ullberg

3 indhold et nyt sygdomsbillede og LÆNGERE levealder skaber andre behandlingsbehov. forskningen giver os nye metoder og NY medicin. en anstrengt sundhedssektor får STADIG sværere VED at få pengene TIL at SLÅ TIL. HvAD kommer du til betale? kapitel 1 sådan VIL DU blive syg n den næste generations sygdomme 6 n fire sygdommes udvikling 9 n fremtiden gør os mere raske og mere syge 10 kapitel 3 kapitel 2 sådan får du hjælp n i forskningens frontlinje 14 n science fiction eller virkelighed? 18 HVem skal betale? n prioriteringer i fokus, når norden bliver ældre 22 n 24 svarer: hvem skal betale for behandlingen i fremtiden? 26

4 4 kapitel 1 sådan vil d 2009 Billedet viser en blodprop, der vil kunne føre til et slagtilfælde eller et hjerteslag. Hjertekarsygdomme er i dag den mest almindelige dødsårsag. Men kurven er for stadig nedadgående. I Sverige er risikoen for at dø af kransårelidelser faldet med 40 procent bare mellem 1987 og Præventivt arbejde og bedre akutbehandling ved hjerteinfarkt er forklaringerne.

5 5 u blive syg 2025 En sygdom, der bliver stadig mere almindelig, er cancer. Antallet af nye cancertilfælde stiger med 1 1,5 procent om året i alle de nordiske lande. Intet tyder på, at stigningstendensen vil aftage. I 2025 vil cirka 700 personer for hver af Nordens indbyggere blive ramt af cancer. På billedet ses en brystcancercelle, altså en lille del af en malign cancertumor. Brystcancer er den almindeligste cancerform hos kvinder.

6 6 sådan vil du blive syg kapitel 1 VIL vi Blive syge, Ældes og dø PÅ SAMME MÅDE som vores forfædre? næppe. Nye sygdomme vokser frem, andre aftager. du vil med stor sandsynlighed blive Ældre, være raskere og arbejde i en højere alder end DINe FoRÆldre. den næste generations sygdomme Bedre medicin, bedre vacciner og en bedre levestandard har bidraget til, at de nordiske befolkninger har forlænget deres levealder med omkring to år for hvert årti i det seneste århundrede. Den udvikling ser ikke ud til at flade ud. De allerældste vil blive endnu ældre, og stadig flere får lov til at opleve deres alderdom. Der bliver flere ældre i Norden, og flere friske og raske ældre. I Norge har det statistiske centralbureau beregnet, at ældrebølgen vil starte omkring 2013, og allerede i 2060 vil antallet af personer, der er 67 år eller ældre, være omkring dobbelt så stort som i dag. Andelen af personer over 80 år vil stige fra omkring fem til ni procent fra til over personer i Norge. I henhold til rapporten Vær med til at bestemme!, der er udarbejdet af det svenske statslige institut for folkesundhed, vil omkring 44 procent af svenskerne være 50 år eller ældre i 2025 pensionister, eller på vej til at blive det. I 2050 vil så mange som halvdelen af den svenske befolkning være 50 år eller ældre, og der vil være flere, der forlader arbejdsmarkedet, end der kommer ind på det. Der vil sandsynligvis blive født færre børn, hvilket vil resultere i, at der er færre erhvervsaktive til at forsørge pensionisterne. Ældrebølgen vil ikke bare skylle ind over Sverige og Norge, men over resten af Norden og Europa. Vores del af verden får på denne måde en ny menneskeressource. Instituttet for fremtidsforskning, IFF, i tekst: Vigdis Askjem Dahl Danmark har udarbejdet rapporten Bag Facaden. Heri beskrives fremtidens gamle som hverdagsromantikere, de rygsækrejsende ældre, videnskabsakrobater og lokale helte med tid og overskud. Fremtidens 100-årige vil være som nutidens 80-årige, og de 80-årige som nutidens 60-årige. Der er med andre ord snart mange flere ældre med et godt helbred og et meningsfuldt liv. Ældre mennesker vil sandsynligvis være på arbejdsmarkedet længere, fordi manglen på arbejdskraft fører til, at pensionsalderen hæves i mange lande. Desuden har de færre belastningsskader, fordi deres arbejde ikke har været så fysisk belastende. De holder helt enkelt længere på arbejdsmarkedet, siger Kristina Laksáfoss Søgaard, projektledere på IFF. Hun mener også, at de gamle i fremtiden vil have en bedre økonomi og dermed større mulighed for at bruge penge. De vil have meget bedre muligheder for at udleve deres ønskedrømme og opfylde deres behov, afhængigt af hvad de er interesserede i. Et nyt sygdomsbillede En pige, der bliver født i dag, kan regne med at leve til hun er mindst 82 år, og en nyfødt dreng til han er 78 år. Men det

7 7 har ikke altid været sådan. For 125 år siden var Norge en fattig del af Europa. Dårlig kost og manglende hygiejne førte til, at fattigdomssygdomme som tuberkulose og spedalskhed florerede, siger Geir Stene-Larsen, direktør på det nationale institut for folkesundhed i Norge. Spædbørnsdødeligheden lå på hele ti procent og i 1880 var epidemier og lignende typer infektionssygdomme de dominerende folkesygdomme. Af disse var tuberkulose, kopper og spedalskhed de mest frygtede, mest tabubelagte og dem, der fik størst opmærksomhed. Det var først, da de forskellige antibiotika begyndte at dukke op i 1940 erne og 1950 erne, og børnevaccinationsprogrammet startede i 1950 erne, at vi for alvor fik bugt med de mange livstruende infektionssygdomme. Sygdomme, som vi næsten ikke regner med længere. Stene-Larsen fortæller, at efter anden verdenskrig er det hjertekarsygdomme og cancer, i den senere tid også type 2-diabetes og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), der har været de største folkesygdomme. Siden 1950 er levealderen blevet forlænget med næsten ti år, men på samme tid er sygdomme som hjertekarsygdomme og cancer blevet stadig mere almindelige. Noget skal vi jo dø af til sidst, og hjertekarsygdomme er stadig en almindelig dødsårsag, men nu i en højere alder. Det er muligt, at antallet af disse vil stige endnu mere, hvis befolkningen fortsætter med at tage på i vægt. Fedmeepidemien rammer i dag både rige og fattige lande, men folkesygdommene cancer og hjertekarsygdomme er de mest almindelige dødsårsager, siger Stene-Larsen. Han mener, at det er svært at forudse, hvilke typer sygdomme der vil komme til at dominere i fremtiden, men tror, at vi også fremover vil komme til at trækkes med de store folkesygdomme. Desuden vil de psykiske lidelser antagelig få større opmærksomhed. De seneste år er der i gennemsnit dukket en til to nye infektionssygdomme op om året. De fleste findes i de fattige lande, men sygdomme som legionærsyge og hiv/aids har også ramt de rige lande, siger Stene-Larsen og påpeger, at det ikke er utænkeligt, at infektionssygdomme atter kan blive de alvorligste folkesygdomme i de rige lande. Forskellen mellem før og nu og mellem fattig og rig er, at vi i Illustration af KOL. Luftvejene er hævede, forsnævrede og delvist blokerede, hvilket fører til alvorlige åndedrætsproblemer. Efter anden verdenskrig har dette været en af de store folkesygdomme. hjertekarsygdomme Er STADIG en ALMINDE- LIG døds- ÅRSAG, men nu i en højere Alder Kristina Laksáfoss Søgaard, projektleder på IFF i Danmark. Geir Stene-Larsen, direktør ved det nationale institut for folkesundhed i Norge. Norden bor i et velfærdssamfund med hospitaler og et sundhedsvæsen i verdensklasse. Offentlig behandling dominerer Kristina Laksáfoss Søgaard på IFF mener dog, at fremtidens behandlingssektor og hospitalsvæsen bliver endnu mere servicebetonede, end de er i dag, og at de ældre vil stille endnu større krav til serviceydelserne. Da fremtidens gamle vil have en bedre privatøkonomi, har de også mulighed for at købe sig sundhed og omsorg i meget højere grad, end det der er almindeligt i dag. De vil sandsynligvis heller ikke lade sig nøje med den standard, som den offentlige sektor kan tilbyde, siger Søgaard. Allerede i dag kan man se, at den private sundhedssektor har fået større betydning i de 9 1 faktorer, DER påvirker dit HELBRED Motion For at få energi til at arbejde og beskytte os mod sygdomme skal vi have en god kondition. Udholdenhed er vigtig for at bevare et godt helbred og forebygger også belastningsskader, hjertekarsygdomme og type 2-diabetes. 2 Kost Det vi spiser, har betydning for vores sundhed, men hvordan? Det skændes de lærde om. Nogle mener, at vi ikke skal spise fede produkter, mens andre mener, at det netop er fedt, kroppen har brug for. 3 Sex Mænd, der får udløsning to gange om ugen, har 50 procent mindre risiko for at dø for tidligt i forhold til dem, der får orgasme en gang om måneden. I henhold til en tysk undersøgelse lever de, der kysser hinanden hver morgen, også fem år længere end andre. 4 Uddannelse Uddannelse har stor indvirkning på fremtidige levevilkår, levestandard, økonomi og livsstil. En undersøgelse har vist, at ambitiøse mænd i 40- og 50-årsalderen blev ramt af Alzheimers i mindre grad end dem, der blev på samme arbejdsplads størstedelen af livet.

8 8 sådan vil du blive syg kapitel 1 nordiske lande. Tandplejen er et eksempel på dette. I alle de nordiske lande, bortset fra Sverige, er også apotekerne blevet privatiseret. Og nu gives også det svenske apoteksmarked frit, siger Mika Gissler, professor ved den nordiske højskole for folkesundhedsvidenskab i Sverige og udviklingschef ved forsknings- og udviklingscentralen for social- og sundhedsvæsenet (Stakes) i Finland. Men selvom den private sundhedssektor er vokset, er det stadig det offentlige udbud inden for sundhedssektoren, der dominerer. Gissler fortæller, at udbuddet af sundhedstjenester i den offentlige sektor ser forskelligt ud, alt efter hvilket nordisk land patienten bor i. I Finland har patienterne ingen valgmuligheder, mens de i Sverige kan vælge hospital frit inden for landstinget. I Norge er valget frit, og i Danmark kan man til og med vælge et hospital i udlandet, hvis ventetiden er længere end to måneder. I dag betaler det offentlige i Sverige, Norge og Danmark procent af alle omkostninger, der vedrører sundhedssektoren. Finland ligger noget lavere her betaler den finske stat 76 procent af omkostningerne, og det er også det nordiske land, hvor egenbetalingen er størst. Sundhedsvæsenet er hovedsagelig decentraliseret; det vil sige inddelt i regioner eller kommuner. I Finland er det stort set kommunerne, der er ansvarlige for sundhedssektoren, især den primære sundhedssektor. I de mindste kommuner bor der bare et par hundrede indbyggere, så dette er virkelig nærdemokrati, på både godt og ondt, siger Gissler. Han mener, at det finske hospitalssystem vil blive ændret, og at en omorganisering til større sundhedsdistrikter er under planlægning. I Danmark og Sverige har regioner og landsting fået en stærk position, mens det i Norge er staten, der er ansvarlig for sygehussektoren via regionale sundhedsvirksomheder. I Finland har patienterne ingen valgmuligheder, mens de i Sverige kan vælge hospital frit Langsommelig udvikling af vacciner Sideløbende med at hospitalsstrukturen er blevet forandret, udvikles der også hele tiden ny medicin. Verdenssundhedsorganisationen har for eksempel en lang liste over infektioner, som de ønsker at få fremstillet vacciner mod. I den senere tid har lægemiddelindustrien imidlertid været tilbageholdende med at investere store summer i udviklingen af nye vacciner. Årsagen er, at vacciner giver et dårligere udbytte sammenlignet med medicin. Desuden har der været en del erstatningsprocesser, hvor lægemiddelproducenter er blevet dømt til at betale store økonomiske erstatninger til patienter, der har fået bivirkninger af vaccinerne. Udviklingen går derfor langsommere, end vi kunne ønske os. Men trods alt kommer der hele tiden nye og praktiske vacciner. Vaccine mod human papillomavirus er det sidste nye, man er begyndt at anvende i Norge. Vaccinationerne starter i efteråret 2009 og omfatter alle piger i årsalderen. Det er en vaccine, der beskytter mod cancer i livmoderhalsen, siger Geir Stene-Larsen. Bidrager den medicinske udvikling til, at levealderen stiger yderligere? Ja, det regner vi med. Især fremskridt inden for behandlingen af cancer forhindrer mange for tidlige dødsfald. Men også inden for en række andre områder kommer der ny medicin og nye behandlingsmetoder, som kan forlænge livet. Stadig flere vil komme til at leve, til de er hundrede år. Beregninger viser, at kvinder, der fødes i 2060, vil have en forventet levealder på år og mænd en levealder på år. n 5 SØVn Hvis man får for lidt søvn, kan det gå ud over humøret og livskvaliteten. Sandsynligvis skyldes mange trafik- og arbejdsulykker for lidt søvn. 6 Genetisk arv Hvis en af dine forældre er bærer af et sygdomsgen, er der 50 procents sandsynlighed for, at du og dine søskende arver genet. Men det er ikke nødvendigvis alle, der arver et sygdomsgen, der også udvikler sygdommen. 7 alkohol og rygning Øl, vin og spiritus indeholder en hel del kalorier. Desuden er det en kendsgerning, at for meget alkohol kan have en meget negativ effekt på helbredet. At rygning bidrager til lungecancer, hjertesygdomme, emfysem og andre alvorlige sygdomme er ingen nyhed. 8 LyKkE Et godt grin forlænger livet. Ja i henhold til humorforsker og professor Sven Svebak er det faktisk fuldstændig sandt humoristisk sans gør livet lettere, giver et bedre helbred og kan påvirke levealderen. 9 Globalisering Hvor der er mennesker, er der også smitstoffer. Hverken virus, bakterier, radioaktive stoffer eller kemikalieforureninger respekterer landegrænser. Ud fra et sundhedsperspektiv bliver Norden derfor stadig mere afhængig af et internationalt samarbejde.

9 9 2025: canceren vil brede sig, men hjertet bliver sundt cancer 1899 færre hjertekarsygdomme, samme procent TUNGSIND, men flere cancertilfælde. I værste fald vender tuberkulosen tilbage. SåDAN Er vores HELBREDSstatus I 2025 I HENHOLD TIL eksperterne. Thor Stenbeck genemfører verdens første vellykkede strålebehandling i Stockholm. Og det bare tre år efter røntgenstrålernes opdagelse. Hjertekar og slagtilfælde Risikoen for at blive ramt og dø af en kransårelidelse falder dramatisk fra slutningen af 1980 erne. Der er flere teorier om årsagen. En er en sundere levevis og mindre rygning ERNE psykisk SYGDOM 1980 At de psykiske sygdomstilfælde er stigende i Norden er lidt af en myte. Finske data viser, at antallet af psykisk syge har ligget på cirka 10 % af befolkningen siden 1980 erne. Kristian Wahlbeck, professor i psykiatri, Gruppen for mental sundhed, Stakes, Finland. tuberkulose 1900 Sygdommen er ansvarlig for 25 % af den totale dødelighed i Sverige. De første sanatorier til isolering og behandling af tuberkuloseramte bygges. Vi får stadig større viden om, hvordan cancer udvikles. Opdagelsen af onkogenerne, vigtige for væksten af cancer, samt tumorsuppressorgenerne, der derimod undertrykker cancer, er et stort skridt fremad ERNE 1990 ERNE 1940 ERNE Andelen af dødsfald på grund af iskæmisk hjertelidelse er halveret i Norden fra og med 1960 erne, for både mænd og kvinder. I Sverige er risikoen for at dø af en kransårelidelse faldet med 40 % bare mellem 1987 og Almen vaccination mod tuberkulosebakterien med den såkaldte BCGvaccine, som stadig anvendes, indføres. af: Madeleine Bäck Tallet 10 % passer stadig. Undtagelsen er børn og unge, hvor vi ser en stigning i de psykiske lidelser i form af, at flere og flere får antidepressiv behandling Antallet af nye cancertilfælde er større i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Fra og med år 2000 vokser også antallet af cancerpatienter i Norge. En usund livsstil menes at være årsagen; for Danmarks vedkommende først og fremmest rygning Slagtilfælde er til forskel fra andre karsygdomme kun faldet marginalt. Risikoen for at dø inden for et år efter et slagtilfælde udviser dog et fald. Fra 47 % i 1987 til 39 % i Truslen synes at være under kontrol i Sverige, og vaccineringen ophører. Finland halter bagefter på grund af svære tider efter borgerkrig og anden verdenskrig. I dag har Finland indhentet resten af Norden, som efterhånden har det laveste antal smittede i verden. De psykiske sygdomme koster samfundet store beløb hvert år. Alene omkostningerne ved depression svarer til svenske kroner om året per person i Europa, når alle indirekte omkostninger medregnes, for eksempel arbejdsløshed, nedsat arbejdsevne og kriminalitet Antallet af nye cancertilfælde stiger med 1 1,5 procent om året i alle de nordiske lande. Intet tyder på, at stigningen aftager. I 2025 vil cirka 700 personer for hver af Nordens indbyggere blive ramt af cancer. Forhåbentlig får vi et scenarie, hvor hjertekarsygdomme og dødelighed fortsætter med at falde. Vores livsstil og forebyggende behandlinger er afgørende. Urban Janlert, Umeå Universitet, Sverige Forskerne tror, at antallet af psykisk syge er det samme om 30 år altså 10 % af den nordiske befolkning. Problemet med antibiotikaresistent TB i de baltiske lande og Rusland samt indvandring herfra til Norden kan medføre en stigning i tilfældene af TB. En ny vaccine og nye behandlinger er dog under udvikling, hvilket kan bremse dette scenarie. Gunnar Boman, Uppsala Universitet, Sverige. Kilder: Wiman, Beskow, Läkartidningen nr , vol 103, 2006/Sjukvårdsrådgivningen, Smittskyddsinstitutet/Svensk förening för radiofysik/cancerfonden, Rädda Livet, nr / NOMESCO Helsestatistik i de nordiske lande, 2006/Tuori, Gissler, Wahlbeck Mental health in the nordic countries, STAKES 2006/Statens institut for folkesundhed, Danmark, Folkesundhedsrapporten 2007/ Socialstyrelsen Sverige, Folkhälsorapport 2005/Urban Janlert, professor i epidemiologi og folkesundhedsvidenskab ved institutionen för folkhälsa och klinisk medicin, Umeå Universitet, Sverige/ Gunnar Boman, professor emeritus i lungemedicin og allergologi, Uppsala universitet/carsten Rose, leder ved onkologiska kliniken på Universitetssjukhuset i Lund.

10 10 sådan vil du blive syg kapitel 1 Anders Sandberg, forsker i filosofi ved Oxford universitet Fremtiden gør os mere raske og mere syge Morgendagens teknologi øger muligheden for at kurere og diagnosticere sygdomme. Samtidig ændrer den synet på sygdomstilstand. I fremtiden vil det opfattes som en sygdomstilstand at være glemsom eller at have en lav stresstærskel, mener Anders Sandberg, forsker i filosofi ved Oxford Universitet. Forestil dig, at du går til lægen for at få kigget på din hårdnakkede efterårsforkølelse. I stedet for at få diagnosen snue går du derfra med en rapport om, præcis hvilket virus du har, sammen med en analyse af, hvordan dette virus påvirker netop din personlige medicinske konstitution. Desuden får du, i forbifarten, at vide, at du har en begyndende hjernetumor, og at du er bærer af en mutation, der gør dig disponeret for søvnunderskud og hukommelsessvækkelse. Science fiction eller snart virkelighed? Det sidste i det mindste hvis man skal tro Anders Sandberg, doktor i biologisk fremskrivning og forsker i filosofi ved Future of Humanity Institute ved Oxford Universitet i England. Han forsker i, hvordan nutidens hurtige teknologiudvikling påvirker synet på vores sygdomme. En følge af udviklingen er, at vi får mange flere individualiserede sygdomme end tidligere. Du er ikke tekst: Tobias Hammar foto: Anthony Oliver VORES HURTIGT FORANDER- LIGE LIVS- STIL INDE- BÆRER, AT SYGDOMS- BEGREBET ER PÅ VEJ TIL AT ÆN- DRE SIG RADIKALT længere bare forkølet ; nu har du virus CV-A2. Det gør dig ganske vist ikke mere rask, men din diagnose er blevet mere specificeret, siger han, og tilføjer: Det er det samme, hvis du kommer på hospitalet. Med stadig billigere magnetkameraer vil vi om år rutinemæssigt skanne patienterne. Fordelen ved dette er, at vi får et godt billede af vores patienter. Ulempen er, at vi vil opdage en skrækkelig masse småting. Selvom vi rent faktisk bliver stadig mere raske, vil vi føle os betydelig mere syge, fordi vi alle vil gå rundt med en diagnose på et eller andet. n n n Men forbedret diagnosticering er bare en følge af fremtidens stadig mere avancerede teknologi. En anden er, at grænsen mellem syg og rask vil blive flyttet. Traditionel sygepleje er indrettet på at kurere, lindre eller forebygge sygdom. Men i fremtiden vil vi også med teknikkens hjælp få nye muligheder for at forbedre os på forskellige måder. Dette åbner for nye etiske dilemmaer, mener han. For selvom vi stadigvæk vil prioritere behandling af for eksempel kighoste og cancer, vil det være betydelig sværere at afgøre, om det er godt ved hjælp af medicinske metoder at udvikle fysisk stærkere kroppe eller biologiske superhukommelser. I det lange løb indebærer vores hurtigt foranderlige livsstil, at hele sygdomsbegrebet er på vej til at ændre sig radikalt. Hvis det i går blev betragtet som

11 11 helt normalt at være glemsom, have søvnproblemer eller trækkes med forskellige typer afhængighed, vil disse egenskaber i fremtiden blive opfattet som unormalt og en sygdom og dermed helt relevante at behandle på medicinsk vis. Denne udvikling foregår hele tiden. Karies, alkoholisme og fedme er eksempler på tilstande, som vi tidligere betragtede som normale, men som vi med tiden har udnævnt til sygdomme. Og i Japan bliver det betragtet som en sygdomstilstand at have en ubehagelig kropslugt, siger Anders Sandberg, og tilføjer: Mange af vores forbedringer vil i højere grad være målrettet mod vores livsstil end mod vores arbejde. Det vil måske blive interessant at manipulere sig selv, så man bliver bedre til at sejle eller klatre i bjerge for eksempel. Og med den nye viden om at kunne slå forskellige gener til og fra vil man måske med tiden også kunne bortmedicinere en del traumatiske følgevirkninger af en dårlig barndom. n n n I bund og grund kan den vurderingsmæssige forskydning reduceres til et eneste punkt: det bliver mere og mere dit eget ansvar som individ, hvis du ikke er på toppen uanset om dine skavanker er fysiske, emotionelle eller mentale. Men hvordan vil så dette nye syn på sygdomme påvirke fremtidens etiske prioriteringer? En stor del af prioriteringerne er stadig helt SYGDOMStilstand eller normalt? Det afhænger af den tid, man lever i. Karies En tilstand, der altid har eksisteret, men som vi efterhånden har udnævnt til en sygdom. AlkoholismE Tidligere have vi kun moralske indvendinger; efterhånden er vi begyndt at se det som en mental sygdomstilstand, som alkoholikeren ikke selv er ansvarlig for. vær på toppen Tidligere så vi på aldersbetinget glemsomhed og træthed som noget helt naturligt. I dag er vi selv i stadig højere grad ansvarlige for at være på toppen. Ginseng piller, sudoku og forskellige typer stimulanser gør, at vi konstant forventer høje præstationer af os selv. enkel. Det vil aldrig blive særlig svært at vælge mellem en almindelig forkølelse og en svær leverskade for eksempel. Problemet er, at folk som følge af nettet får stadig større viden om deres tilstand. I visse tilfælde ved de til og med mere end deres læge hvilket også indebærer, at de forventer mere behandling. Lægerne bliver nødt til at blive bedre til at sige nej. Vi kan derfor påregne en højlydt kamp om grænsetrækningen mellem sygdom og normaltilstand de kommende år. I mange lande foregår debatten allerede. I Storbritannien, hvor Anders Sandberg selv arbejder, er man allerede langt fremme i diskussionen om forbedrende medicin. I USA tøver man af religiøse grunde, mens man på det europæiske kontinent debatterer spørgsmålets retfærdighedsaspekter. I Norden indtager vi lidt af en midterposition. n n n Det store spørgsmål handler naturligvis som altid om penge. Grundreglen er, at vi gerne vil betale for andres behandling op til et gennemsnitshelbred, men ikke for mere. Staten kommer formodentlig til at stille bunden til rådighed i det mindste i de nordiske lande mens den enkelte selv må betale for det, hvis han eller hun ønsker mere end et gennemsnitligt helbred. Plastikkirurgi, hukommelsesforbedring, hjernedoping og genmassage vil med andre ord vedblive med at være en privat sag. Men at behandlingen successivt vil blive dyrere er helt indlysende. Anders Sandberg taler om den fremtidige sygdomsbehandling som en a la carte menu, hvor patienten i stadig højere grad kan vælge, hvilken helbredsstatus han eller hun ønsker. Lægen bliver en del af individets private helbredsteam sammen med diætisten, sundhedskonsulenten, naprapaten og mange andre. Vurderingsmæssigt tegner der sig et klart billede af, at patienter mere bliver en slags behandlingskunder. De begynder at stille krav til deres læge, tager på helserejser og prøver alternative behandlingsmåder. Dette er noget helt nyt sammenlignet med for bare et par årtier siden. Det fører unægtelig til, at folk med flere penge vil kunne købe sig til et bedre helbred i det lange løb. Men, kan man så spørge: er det retfærdigt? Det kan man altid diskutere. Men det er helt klart, at uanset hvordan man løser finansieringen, vil de med mange penge altid få en bedre sygdomsbehandling end majoriteten. Det har ikke bare noget med penge at gøre; det har også noget at gøre med den kendsgerning, at folk med højere socioøkonomisk status normalt er bedre til at stille krav. De er helt enkelt bedre skåret for tungebåndet end vi andre! siger Anders Sandberg. n Anders Sandberg, 36 år og fra Solna, Sverige, forsker ved The Future of Humanity Institute på Oxford Universitet. Han har en doktorgrad i neurobiologisk fremskrivning fra Stockholms universitet og er medstifter af den svenske tænketank Eudoxa.

12 12 kapittel 2 sådan får Foto: Alcor Life Extension Foundation du hjælp Forskningens fremskridt har gennem årene gjort det umulige muligt, og den forfængelige drøm om et evigt liv synes måske ikke længere uopnåelig. Nye iagttagelser bidrager hele tiden til nye, avancerede og kostbare metoder og mediciner. Vi kommer med en statusrapport fra den nordiske forsknings frontlinje.

13 Et ekstremt eksempel på håbet for den fremtidige forskning er valget af at fryse sine døde pårørende ned, for at de skal kunne blive behandlet engang i fremtiden. Her forbereder en kirurg en patient til nedfrysning ved at sprøjte en væsketype ind i kredsløbssystemet. Væsken beskytter vævene mod forfrysningsskader. Sted: Alcorinstitutet i Arizona, USA. 13

14 14 kapitel 2 sådan får du hjælp i forskningens Fem år Er gået, siden menneskets arveanlæg blev kortlagt i DERES helhed. Kortet over generne viser sygdomsforskningen vejen til ny effektiv, men ofte dyr, medicin. MEN SygDOMmene slår igen. tekst: Mathias Luther, Patricia Bruun Forskerne har store forventninger. Med genkortene kan man ikke bare forudsige sygdomme, men også forudsige og forstå, hvordan lægemidlerne fungerer. Man kan fremstille og dosere medicinen meget præcist. Mens vi tidligere skød med spredehagl og nedlagde en hel bunke duer, kan vi nu skyde netop den fugl ned, som vi vil have ram på, siger forskerprofessor Sirpa Jalkanen. Hun leder Finlands Akademis frontgruppe, der studerer de humane forsvarsmekanismer. De nye mediciner fremstilles på en anden måde end de gamle syntetiske. Biotekniske mediciner produceres af celler fra bakterier eller pattedyr, der er genmodificeret specielt til dette formål. Cellerne kan producere stoffer, der er meget mere komplicerede, end dem vi kan fremstille ved en kemisk syntese i reagensglas, siger Jalkanen. De nye mediciner er dyrere end de gamle, som regel mange gange dyrere. Men læger fra alle fagområder argumenterer for, at de alligevel er deres pris værd for samfundet, hvis de kan gøre en sengeliggende patient eller en person, der er bundet til en rullestol, arbejdsdygtig igen. Et eksempel er Natalizumab, en lovende medicin mod den alvorlige nervesygdom MS, som uden behandling altid fører til invaliditet. MS har ofte et forløb med perioder med hurtige tilbagegange, men Natalizumab halverer antallet af sådanne anfald sammenlignet med de bedste af de tidligere former for medicin. Ulempen er den høje pris, omkring euro om året. Men betyder det en bevaret arbejdsevne, kan det alligevel betale sig, også for samfundet. Natalizumab er en medicin, der bygger på monoklonale antistoffer, en voksende familie af avancerede mediciner. Viser forskellene Genforskningen har også medført, at vi kan forudsige forskelle i forskellige menneskers reaktioner på

15 15 frontlinje medicin. Farmakogenetik kaldes det. De første iagttagelser kom i 1950 erne, da man konstaterede, at asiater ikke reagerer på samme måde som europæere på visse typer medicin. Nu, hvor hele genkortet kan bredes ud på bordet, kan man for eksempel se, at millioner europæere enten mangler genet CYP2D6 eller har to og derfor risikerer at blive overdoseret med, få alvorlige bivirkninger af eller slet ikke reagere på omkring 15 procent af de medicintyper, der er i brug. Til disse mennesker må lægerne vælge en anden slags medicin eller tilpasse doseringen individuelt. Dette er bare ét eksempel af mange. Farmakogenetikken er en meget vigtig forskningsgren; den er fremtiden, siger Mette Rosenkilde, professor i molekylær farmakologi ved Københavns Universitet, Danmark, og medlem af det danske forskningsråd for sundhed og sygdom. Og det er et af de områder, der satsets meget på i Danmark. Hun er selv involveret i molekylærbiologisk forskning, centreret omkring receptorerne i cellemembranen. De er bogstavelig talt nøglen til flere sygdomstilstande, og Rosenkilde forventer, at der vil ske mange spændende ting inden for de nærmeste år. Blandt andet studerer man de receptorer, som hiv-virusset benytter til at trænge ind i cellerne. Canceren slår igen Meget af det, der for 20 år siden syntes umuligt, er i dag virkelighed. Samtidig tvinges forskerne til at indse det faktum, at: for hvert eneste spørgsmål, hvor vi finder et svar, opstår der nye spørgsmål. Biologien er dynamisk. Virus og cancerceller er tit snedigere end mennesker. Det sker gang på gang, siger professor Lea Sistonen, som forsker i cellestress i Åbo, Finland. Hendes kollega og mand, professor John Eriksson, forsker i cellernes overlevelsessignaler. En cancercelle, der behandles med en cellegift, 5STORE fremtids- Udfordringer 1 Hvordan skal vi overleve de store folkesygdomme? Cancer, hjertkarsygdomme, neurale og psykiske lidelser kræver konstante forskningsfremskridt. 2 Hvordan kan man påvirke menneskers livsstil i en sundere retning? 3 Hvordan bevarer man individets integritet i behandlingen og forskningen? 4 Hvordan lokkes læger og medicinstuderende til at forske videre? 5 Hvordan erstatter man brugen af forsøgsdyr uden at få ringere resultater? Sirpa Jalkanen, leder af Finlands Akademis frontgruppe, der studerer vores forsvarsmekanismer. Lea Sistonen, forsker i cellestress, Åbo, Finland. Mette Rosenkilde, professor i molekylær farmakologi ved Københavns Universitet, Danmark. John Eriksson, forsker i cellernes overlevelsessignaler, Åbo, Finland. hvis opgave det er at slå cellen ihjel, kan addiktere sig altså mutere, så cellen i stedet bliver afhængig af netop det stof. Dette er en relativt ny viden, mener Sistonen. Forskere har kunnet konstatere, at cancerceller, der er blevet bekæmpet ved at standse tilførslen af næring via blodomløbet i cellen, lærer at leve også under disse knappe betingelser. Den LILLE MEDICINORDBOG BIOTEKNISKE MEDICINER: Mediciner fremstillet af genmodificerede celler, der producerer et specielt molekyle. CELLE: Man kan sammenligne cellen med et bibliotek. Går vi ind i cellens kerne, ser vi reoler; det er kromosomerne. På reolerne er der bøger; det er generne. CELLESTRESS: Cellens evne til at overleve afhænger af, hvordan cellen klarer stress. Inde i cellens kerne findes også stressgenerne; de har fulgt os i millioner af år. FARMAKOGENETIK: Bedømmelse af, hvordan et og samme lægemiddels effekt er forskellig på forskellige mennesker, afhængigt af arveanlæg, gener. GENFORSKNING: Kortlægningen af, hvilken rolle hvert enkelt af de identificerede gener (hos mennesket ) spiller for, hvordan individet ser ud og fungerer.

16 16 sådan får du hjælp kapitel 2 Lægemangel i laboratorierne Eriksson og Sistonen er begge dr.phil., men arbejder som cancerforskere i medicinforskningens frontlinje. I år 2006 udgjorde lægerne mindre end en tredjedel af doktoranderne ved de medicinske fakulteter i Sverige, en andel, der er faldende. Forholdene er de samme i de andre nordiske lande. Lægestanden er helt enkelt ikke villig til at udføre det forskningsarbejde, som udviklingen kræver. Tomrummet udfyldes nu af forskere fra andre videnskabsgrene. I de sidste ti år har vi set, at en stadig større andel af dem, der forsker ved de medicinske fakulteter, kommer fra andre fagområder end lægestudierne. Det er andet sundhedspersonale, og det er kemikere, biologer og ingeniører, siger professor Steinar Hunskår, der leder forskerlinjen ved det medicinske fakultet ved universitetet i Bergen, Norge. Dette har beriget den medicinske forskning. De har medbragt andre indfaldsvinkler og en viden, specielt en teknologisk, som er af stor værdi. Men der er også behov for det perspektiv og den fornemmelse for patienternes problemer og behov, som man kun opsamler på operationsstuen, på afdelingen og i modtagelsen. Desværre er forskning ikke en attraktiv karrieremulighed for læger, fortsætter Hunskår. Lønstrukturen er sådan, at selv den yngste læge på et norsk hospital tjener mere end en anerkendt professor på universitetet. Overalt i Norden er det svært at lokke læger til at forske, og dermed er det også svært at udvikle den kliniske forskning; den forskning, der på den ene eller anden måde arbejder inden for behandlingsapparatet. Tit, men ikke altid, er den kliniske forskning anvendt forskning, altså forskning, der skal løse et bestemt problem eller fremstille et bestemt produkt. Modsætningen er grundforskning, som egentlig bare skal drives ud fra videnskabelig nysgerrighed, og som ikke er afhængig af, hvad denne viden kan bruges til. I de forskningsstrategier, der er opstillet af blandt andet EU og verdenssundhedsorganisationen WHO, tales der meget om at sætte vores viden i arbejde for at forbedre behandlingerne. Tanken er, at der flyder en masse viden rundt, som ikke udnyttes. GENFORSK- NINGEN REJSER MANGE ETISKE SPØRGS- MÅL OG FI- LOSOFISKE BETÆNKE- LIGHEDER Olle Stendahl, professor, Linköping Universitet, Sverige. Steinar Hunskår, professor ved det medicinske fakultet i Bergen, Norge. Flere led i kæden Finnerne Sistonen og Eriksson kræver en større satsning på grundforskningen. Man må betale for hele videnskæden, siger de. Finland fusker med det, mener de. Sverige og Danmark, som satser meget på grundforskning, høster lidt efter lidt også brugbare anvendelsesmuligheder. På Karolinska Institutet slog man hul på den almindeligt anerkendte sandhed om, at hjerneceller ikke kan forny sig hos voksne. Man kunne påvise, at der findes neurale stamceller, som altså kan dele sig og danne nye nerveceller. Opdagelsen er af betydning blandt andet for behandling af Parkinsons syndrom. Det var også grundforskningen i Danmark, der lå bag de moderne antidepressive lægemidler, lykkepiller som Prozac og Cipramil. Men professor Olle Stendahl fra Linköping, Sverige, der arbejder med nationale evalueringer af både den svenske og den finske kliniske forskning, har også eksempler på banebrydende opdagelser inden for den kliniske forskning. Den bakterie, der forårsager mavesår, blev opdaget klinisk af nogle kirurger, og det førte til en radikalt ændret mavesårsbehandling ironisk nok sådan, at vi holdt op med at behandle kirurgisk. Forbedringerne af mediciner mod reumatiske sygdomme, nye mediciner baseret på monoklonale antistoffer, kom i stand gennem et samarbejde mellem grundforskning og klinisk forskning. Disse har revolutioneret behandlingen. Visse patienter kan bogstavelig talt tage deres seng og gå, siger Stendahl. Etiske grænser På Karolinska Institutet udføres behandlinger, der får nye blodkar til at vokse i hjertet. Det kaldes regenerativ medicin, og mulighederne synes ubegrænsede. For nylig fik en finsk patient en ny overkæbe som blev dyrket under patientens egen hud, på maven. Dette blev gjort muligt takket være stamceller, og den teknik afhænger igen af genforskningen. Genforskningen og brugen af stamceller, som i nogle tilfælde udvindes fra humane embryoner, rejser mange etiske spørgsmål og filosofiske betænkeligheder. Europakonventionen om menneskerettigheder og biomedicin forbyder, at forskere skaber humane embryoner bare for forskningens skyld. I flere katolsk Den LILLE MEDICINORDBOG KLINISK FORSKNING: Den forskning, der ikke bare udføres i laboratorier, men som i det mindste delvist foregår i relation til patienter, der er under behandling, eller som deltager i afprøvning af lægemidler. MOLEKYLÆR FARMAKOLOGI: Udvikling af lægemidler, baseret på forståelsen af, hvordan molekylerne påvirker cellerne. MONOKLONALE ANTIstoffer: Antistoffer, der er fremstillet med klonteknik, og som har vist sig at være virksomme mod visse former for reumatisme, cancer og leukæmi. NERVeCELLE: En nervecelle, eller et neuron, er den celletype i nervesystemet, der er ansvarlig for at modtage og overføre nerveimpulser. Nervecellen er nervesystemets mest grundlæggende enhed. NEURAL STAMCELLE: Centralnervesystemets stamceller. Dyreforsøg antyder, at stamcelletransplantation ville kunne benyttes til at behandle skader på centralnervesystemet.

17 17 dominerede lande er det forbudt. De nordiske lande, der ønsker at fortsætte med forskningen, må derfor tage forbehold mod konventionen. EU har også stoppet sine planer om forskningsprogrammer, der skaber nye stamcelledyrkninger fra humane embryoner, mens dyrkninger, der blev sat i gang inden 2003, får lov at fortsætte. Set fra det enkelte individs synsvinkel er det ikke kun behageligt at få sine arveanlæg kortlagt i detaljer. Genkortet er den ultimative selverkendelse, sagde chefen for et genlaboratorium i Californien, da han i 2007 opvartede James D Watson, nobelpristager, der har været med til at beskrive DNA ets struktur i 1953, med hans personlige genkort. Watson var imponeret over arbejdsindsatsen og teknikkens fremskridt. Men det gen, der kan prædisponere sin bærer for at få Alzheimers syndrom, ønskede Watson ikke at se. n nye nordiske iagttagelser rygproblemer uanset erhverv Arbejdslivets betydning for rygproblemer er blevet overdrevet, mener forskere ved Syddansk Universitet. De finder, at mennesker oplever stort se lige mange rygproblemer helt fra teenageårene op til hundredårsalderen. Forskerne anbefaler, at man endnu mere omhyggeligt end tidligere skelner mellem forskellige slags rygproblemer for at kunne konstatere årsagerne til dem. Visse problemer skyldes helt klart belastning under arbejdet, hvis man for eksempel skal løfte meget. En international ekspertgruppe skal i løbet af 2009 studere, hvordan man kan mindske problemet. venner gør os raskere Helbredet er ikke bare molekyler. I visse tilfælde ser det også ud til at være et spørgsmål om sprog. Folkesundhedsforskere i Finland har opdaget, at finsksvenskere generelt set er mere raske end finner. Det gælder også, når man sammenligner personer, der tilhører samme klasse, er i samme alder og bor på samme egn. Forskellen tilskrives noget, man kalder den sociale kapital. Finsksvenskere har tilsyneladende flere og bedre fungerende kontakter til slægt og venner end finnerne. En anden forskel kan være, at opvækstmiljøet i de finsksvenske hjem på en eller anden måde giver børnene en tryggere start. Men hvordan påvirker det kroppen? Forskeren Markku T. Hyyppä i Åbo, Finland, spekulerer i en artikel i det finske lægetidsskrift over den mulighed, at et trygt socialt netværk betyder, at man sover bedre. de indbildte syge er RENT faktisk syge Også hypokondri kan have en fysisk forklaring. Det antyder en undersøgelse af et lille antal patienter med en lang historie af vanskeligt forklarlige symptomer og problemer. I disse patienters hjerner er der små forskelle, der kan ses med et såkaldt PET-kamera, opdagede en forsker i Åbo, Finland. Han har mistanke om, at disse menneskers nervesystem alt for nemt videresender små smerteimpulser. obduktion bliver et minde blot Avanceret medicinsk afbildningsteknik kan benyttes til at opklare forbrydelser. På universitetet i Linköping i Sverige har man udviklet en metode til at scanne tredimensionale billeder af døde ofre for forbrydelser med en kombination af en computertomograf og et magnetkamera. Billederne granskes i computeren og behandles, så man tydeligt kan påvise indre skader. Metoden kan erstatte og er i mange tilfælde bedre end en obduktion. hjerneiagttagelser kan hjælpe patienter med slagtilfælde Hjerneceller, der rammes af et slagtilfælde, har en mekanisme til at beskytte sig mod en ellers truende forgiftning med kalciumjoner fra hjernevæsken. Cellerne kan meget hurtigt lukke for optagelsen af kalcium, der normalt fungerer som en del af signalsystemet i hjernen. Det har forskere ved universitetet i Oslo, Norge, opdaget. Kalciumindholdet inde i hjernecellerne skal normalt bare være en brøkdel af koncentrationen i væsken udenfor. Men cellerne skal bruge energi og ilt til at pumpe overflødigt kalcium ud igen. Ved en forstyrrelse af blodcirkulationen udsættes de for energimangel, og de ville blive oversvømmet af kalciumjoner, hvis de ikke havde haft en hurtigtvirkende lukkeventil. Opdagelsen kan få betydning for behandling af slagtilfælde og epilepsi. PRÆDISPONERE: Øge risikoen eller muligheden for, at noget bestemt indtræffer. RECEPTORER I CELLeMEMBRANEN: Molekyler, der som en slags dørhåndtag eller nøgler passerer lige igennem cellens ydervæg. De videregiver forskellige stoffer og signaler til cellen. MEDICIN MOD REUMATISME: Modvirker reumatiske sygdomme, for eksempel reumatisme. Der findes nye mediciner, der påvirker sygdommen direkte og ikke bare symptomerne. De er lovende, men meget dyre. REGENERATIV MediCIN: Erstatter skadede eller svækkede komponenter i menneskekroppen med nye permanente komponenter, som eliminerer eller reducerer sygdomssymptomer. STAMCELLER: Umodne celler, der findes i alle flercellede organismer. Har to egenskaber, der adskiller dem fra andre celletyper: De kan gennemgå et ubegrænset antal celledelinger, og de kan modnes til flere celletyper.

18 18 sådan får du hjælp kapitel 2 science fiction eller virkelighed? det er spørgsmålet 1 Klon et menneske Allerede i dag er det teknisk muligt at klone et menneske, men vi afstår fra dette af etiske grunde. Det kan dog ikke udelukkes, at det første klonede menneske vil blive skabt inden for de næste 30 år der findes rent faktisk videnskabsmænd, der er villige til at trodse det generelle forbud mod kloning af mennesker. Er vi på vej mod en verden af supermennesker med computeropkoblede hjerner, teknisk forbedret bevidsthed og robotter i blodet, som sørger for, at vi altid har det godt? Vi har spurgt forskerne, hvilke science fictionlignende metoder, der bare er en myte, hvilke vi vil komme til at opleve i fremtiden, og hvilke der ender midt imellem. tekst: Søren Rathje 2 Evigt liv Tanken om en gennemsnitlig levealder på 150 år, for ikke at tale om udødelighed, er ren science fiction, siger Sissel Rogne, direktør for det norske biotekniknævn. Vi kan for eksempel ikke forudsige fremtidens sygdomme nye vil opstå, og gamle vil mutere. På den anden side tvivler hun ikke om, at helbredskløften vil blive bredere, så de velhavende i fremtiden vil komme til at leve betydelig længere end de mindre privilegerede. 3 Design et barn Da det er muligt at genmodificere dyr, er det i princippet også muligt at gå ind i et ufødt barns dna og ændre dets gener. Dette gøres dog ikke i dag, fordi det anses for at være etisk uforsvarligt. Men der er allerede visse muligheder for at designe sit eget barn. Det er ikke helt ualmindeligt, at barnløse par søger ekstra kønne donorer, og nobelpristagere har skabt deres egen sædbank til dem, der ønsker sig et klogt barn

19 19 4 En menneskelig maskine Allerede i dag kan man erstatte mange legemsdele med højteknologiske proteser. Og vi vil komme til at se meget mere af det i fremtiden, siger forfatteren og etikeren Klavs Birkholm. Et afgørende spørgsmål er dog, om teknikken alene skal anvendes til at hjælpe syge, eller om den også skal kunne anvendes til at gøre raske mennesker endnu raskere og hurtigere. Her ser Birkholm etiske problemer. Mystikken omkring, hvor langt dygtighed og talent kan bringe et menneske, vil gå tabt. Også kløften mellem rige og fattige vil vokse, da det i høj grad er den enkelte person, der selv vil komme til at betale for det, siger Birkholm. 5 Gentester De såkaldte biomarkører giver et fingerpeg om fremtidens sygdomme. De begynder allerede nu så småt at indfinde sig i sygdomsbehandlingen, og de vil få endnu større betydning i fremtiden. Med markørerne kan man ud fra ganske små mængder biologisk materiale få en indikation om kroppens tilstand. Markedet for tester og screeninger vil i det hele taget vokse markant. Det vil føre til et meget stort pres på den offentlige behandlingssektor, for alle vil insistere på netop deres rettigheder, mener Sissel Rogne, direktør for det norske biotekniknævn. Hun tror derfor, at tester af denne type vil blive stadig mere almindelige på det private marked, hvor man selv skal betale for dem. 6 NanorobotTEr i blodet Udviklingen af nanorobotter er allerede i fuld gang over hele verden, men vi har bare set en brøkdel af, hvad der vil komme til at ske inden for området. Det mener Ilpo Vattulainen, professor i biofysik. I bedste fald vil disse små robotter, der bevæger sig rund i blodet, ikke bare kunne identificere cancerceller, men også ødelægge dem, inden de når at sprede sig. Vattulainen tror, at denne metode vil gavne mange: Hovedparten af al forskning sker for offentlige midler, så jeg tror, at dette er noget, som alle vil komme til at få fordel af. 7 Medicin FRA DNA I fremtiden vil der med meget stor sandsynlighed dukke flere verdensomspændende epidemier op, som kan få fatale konsekvenser, hvis de spreder sig for alvor. I et sådant tilfælde kan dna-vaccinen, der er fremstillet af dna med en bestemt sygdom, blive et effektivt våben. I dag er dna-vaccinen under udvikling der pågår forsøg med hiv, malaria, tuberkulose, flere cancerformer og en række andre sygdomme. 8 kirurgrobotter Opererende robotter er i allerhøjeste grad en sandhed. På Karolinska Sjukhuset i Stockholm, Sverige, har man to robotter med arme, der er udstyret med gribeklør, og som først og fremmest opererer cancerpatienter. Men de opererer ikke helt alene. Armene styres med to joystick af kirurgen. Urologen Peter Wiklund forventer, at der i fremtiden vil være robotter, der kan udføre visse opgaver helt selvstændigt. Det er også allerede teoretisk muligt i dag, at kirurgen og patienten, der er sammen med robotten, befinder sig hver sit sted. Når prisen på robotterne falder, kan det være en måde at holde hus med lægeressourcerne på, men endnu er det en dyr spydspidsteknik. Foto: Intuitive Surgical, Inc.

20 20 kapitel 3 Foto: anders hansson

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

HS og tabet af hjerneceller

HS og tabet af hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Fedtmolekyler og hjernen

Fedtmolekyler og hjernen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Specielle 'hjernefedt'-injektioner hjælper HSmus At injicere HS-musehjerner direkte med en god

Læs mere

Vi har alle brug for søvn

Vi har alle brug for søvn Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab HDBuzz Tema-artikel: Huntingtons Sygdom og søvn Hvorfor har mange patienter med Huntingtons Sygdom

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den frygtede sygdom med hele 50 procent Af Torben Bagge, 28. oktober

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

SIRT1, levetid og kontroverser

SIRT1, levetid og kontroverser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nye experimenter viser SIRT1's roller i HS - eller gør det? Flere laboratoriers arbejde antyder

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom En ny biomarkør afslører hjerneforandringer

Læs mere

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin.

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates Lægen er den bedste medicin. I sin konsultation møder den holistiske læge sin patient sjæl til sjæl. Din holistiske læge vil spørge dig: Hvad ønsker

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Højt blodtryk ælder din hjerne og øger demensrisikoen og skaderne kan måles allerede i en tidlig alder. Hvis du opdager for højt blodtryk i tide, kan du forebygge

Læs mere

Genbrug af behandlingsformer

Genbrug af behandlingsformer Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genbrug af et lægemiddel giver os ny indsigt i HS Et eksisterende lægemiddel kan booste HS-hjernecellerne

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

- i medicinemballage for leddegigtpatienter

- i medicinemballage for leddegigtpatienter - i medicinemballage for leddegigtpatienter 10. semester Industriel Design Civilingeniør i Arkitektur & Design Aalborg Universitet Gammeltorv 6, 9000 Aalborg Vejledere: Søren Bolvig Poulsen Poul H. Kyvsgård

Læs mere

Sundhedsområdet i et systemskifte! - Rammesættende udviklingstrends

Sundhedsområdet i et systemskifte! - Rammesættende udviklingstrends Sundhedsområdet i et systemskifte! - Rammesættende udviklingstrends Region Midtjyllands Megasatsning på erhverv-sundhed Leif Jakobsen Drivkræfter og udviklingstendenser Forventninger Teknologi Sundhedssektoren

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop

Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop Ny, simpel hjemme-test kan tidligt afsløre hjerte-flimmer, som truer flere og flere. Af Torben Bagge og Heidi Pedersen, januar 2013 03 Test redder dig fra blodprop

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere