CERESVEJ

Transkript

1 CERESVEJ

2 Ceresvej 19, Frederiksberg, Lokalplanområde. Ceresvej ligger i midten af et dejligt grønt villakvarter. Den nye villa skal tilpasse sig de omkringliggende store forskelligartede villaer og samtidig inddrage stedets stemning og grønne karakteristika i en moderne bolig. Villaen er derfor disponeret så den i størrelse, orientering og materialebrug afspejler stedets arkitektoniske herlighedsværdier og vekselvirkningen mellem privathed og fællesskab på en villavej midt i Frederiksberg. Ceresvej - 1 -

3 Villaen er i samme skala, som nabohusene ud mod vej og skel. Ind mod haven er villaen foldet ud, lpasset og åben. - Den nye villa er et hus der inddrager det grønne og hele kvarterets villahavekarakter. Derfor er huset tænkt, som de klassiske huse, der er markante hver især med deres eget udtryk. På samme tid er idéen, at den nye villa åbner sig ud mod den private have både for beboere og naboer. Haven gøres synlig fra Ceresvej. Der skabes en privat bolig, der stemningsmæssigt åbner op. Villaen er lagt i omkredsen af haven. De e giver et dejligt stort haverum og sam dig størst afstand l naboerne, l alles fordel Ceresvej 19, Frederiksberg Villa

4 Emanuels Ceresvej 16 Opførselsår: 1890 Emanuel Olsens Vej 4 Opførselsår: 1933 Rathsacksvej 14 Opførselsår: 1884 Frederiksbergs mange villaområder er et af kommunens stærke karakteristika. Gennem årene har den frederiksbergske villa udviklet sit særpræg både med reference til tidligere historie og som afspejling af sin egen tid

5 Emanuel Olsens Vej Grøndalsvej C. F. Richsvej Tesdopfsvej Ceresvej Amalievej Normasvej Villakvarterne bærer altid præg af en grøn homogenitet. Den samme funktion gentager sig indenfor havestrukturen. På Frederiksberg er samtidig en fin nuancering af arkitektoniske udtryk sammenholdt med høj kvalitet Ceresvej 19, Frederiksberg Villa

6 / (1917) (1933) 1933 Tesdorpfsvej 42 A Tesdorpfsvej 40 Emanuel Olsens Vej 4-5 -

7 (1900) 2017 (1900) Amalievej 20 Amalievej 18 Amalievej Ceresvej 19, Frederiksberg Villa

8 (1920) (1900) C. F. Richsvej 45 C. F. Richsvej 49 C. F. Richsvej 47 v - 7 -

9 (1930) 1935 (1950) (1920) C. F. Richsvej 19 C. F. Richsvej 21 C. F. Richsvej Ceresvej 19, Frederiksberg Villa

10 Eksisterende forhold Ceresvej nr. 19 ver kalt markeret indgangspar store vinduespar er mod gaden forhave fredede træer plan gesims og tagudhæng Ceresvej nr. 19 Den nye villa opfylder Lokalplan og Bygningsregelmentet og ønsker samtidig at optage karakteristiske elementer fra kvarteret og de mange forskellige villatyper på Ceresvej i sit udtryk. Villaen beskriver sin egen tid ved at afspejle omgivelserne

11 Facaden flugter med de andre bygninger på vejen Bygningskroppen går igen flere steder i lokalområdet. Det oplevede bygningsvolumen svarer l de øvrige bygninger Villaen er disponeret så den ligger i flugt med og såvidt muligt i samme skala som de øvrige bygninger på vejen. Endvidere er villaen formgivet så den både er præcis og intrikat på samme tid, så den ikke fremstår typehus-agtig, men imødekommende og oplevelsesrig set udefra Ceresvej 19, Frederiksberg Villa

12 Ind mod haven er villaen tænkt som værende i sammenhæng med de øvrige villaers forskydninger og lbagetrækninger. Eksisterende atypisk og inak v facade med rampe, carport og kældervindue som hovedmo ver Villaen indrammer sit eget haverum, så det er privat at færdes og opholde sig i, med mange små kroge og åben plæne. Samtidig ligger villaen således, at der skabes størst mulig afstand til naboer, både på tværs over grunden, men også til villaer der ligger overfor på Rathsacksvej, parallelvejen til Ceresvej. Villaen er tænkt som en bygning med små forskydninger og volumenspring i tråd med de øvrige villaer i kvarteret. Typisk villa med forskydninger i bygningskroppen og horisontalt tagudhæng

13 Den nye villa er tænkt med stort ankomstpar, gennemkig l haven og klassiske ateliervinduer op mod himlen - imødekommende ud mod fælles vej og naboer, Den nye villa har placeret alle vinduer, så de enten er langt væk fra naboer eller ved indre gangforløb, hvor man er i bevægelse og ikke stationært ser ind til naboen. Samtidig er der vinduer i alle facader, så villaen fremstår imødekommende udad til og ikke tillukket. Denne tematik sikrer, at der ikke er indbliksgener for naboer, samtidig med vinduerne skaber nabotryghed og en oplevelse af liv. Mod vejen er huset åbent og mod øst og den tæ este nabo, er der ikke indkig l nabo Ceresvej 19, Frederiksberg Villa

14 Den nye villa har ophold i haven og kun store vinduer på terræn mod haven Hævet terrasse med ophold og direkte indkig l nabo. Det eksisterende hus har en hævet første sal, hvor hovedindgangen er placeret ind mod naboen og terrassen er hævet med direkte indkig til nabo. Det vil sige at der dagligt er indkig til naboer fra hoveddøren ned i de tilstødende haver. Ophold på terrassen giver konstant indkig til naboer. Eksisterende hus med hævet ankomst og hævet terrasse. I den ny villa er al udeophold og terrasse på terræn uden indbliksgener for nabo; og hovedindgangen er ud mod vejen, som invitation og klassisk velkomst. Den nye villa med udgang l terrasse på terræn og ingen indkig l nabo fra hovedindgang

15 Hævet hoveddør med dagligt indkig l nabo Fra 6 l 2 vinduer mod nord og nabo Ceresvej 19, Frederiksberg Villa

16 / Hoveddør og udhæng Den typiske hoveddør er markeret med udhæng og i træ enten lakeret eller malet blank. Udhænget har både en funktionel begrundelse, men er også en visuel markering af hvor, man går ind, hvilket er et motiv den ny villa vil bære med sig

17 Markering af vinduer og himmellys Den klassiske villa har altid en markering af vidueshullet der både gør vinduet visuelt større og samtidig, så at sige fanger dagslyset. Oplægget nyfortolker dette, således at vinduesrammerne er trukket frem i facaden, hvilket giver et relief og en skyggevirkning henover facaden. Vinduet føres tillige til tag med en indvendig skrå affasning af loftet. Dette betyder at vinduerne får flotte vertikale proportioner og også om dagen vil fremstå gennemsigtige op mod loftet på grund af solens reflektion i den hvide bagvedliggende flade. Den klassiske gesims rykkes indenfor og gør glasset gennemsigtigt, også om dagen, så de ikke fremstår mørke. Højformat og gesims Vinduerne er i højformat og med samme spinkle fremtoning som i patriciavillaen Ceresvej 19, Frederiksberg Villa

18 Vinduesindfatninger Vinduernes karme kan være trukket frem foran facadefl ugten, for at skabe en skygge og et relief. Selve rammen vil være spinkel og markeret med et profi l f.eks. i tombak. Oplukker vil være skjulte, således at der ikke kommer bredde sprosser, der hvor man kan åbne vinduerne. Tag og stern Taget vil have en svag hældning der svarer til de markante udhæng de fl este villaer har og vil få et let svæv ved at lave en tilbagetrækning mellem facade og tag. Dette mellem rum vil give en fl ot skygge og danne overgang til de høje slanke vinduer. Både stern, tilbagetrækning og vinduesrammer kunne være udført i tombak, der med sin kombination af mørkeglød og patinering vil være fl ot i sammenhæng med kvarterets detaljerigdom

19 , Ornamentik og materiale Den nye villa er tænkt udført med nuancer og de- taljer der giver et spil henover facaderne, så de på en gang fremstår rolige og samtidig med små nuancer, i relation til de omkringliggende villaer byggeteknik og æstetik i ét helhedsgreb. Sokler og have Villaen vil have en markeret overgang mellem terræn og facade i form af en sokkel enten ved farveskift eller f.eks ændret retning i murstensforbandt Ceresvej 19, Frederiksberg Villa

20 N Stue Toilet 3377 Villaen er indlejeret i haven så man allerede fra hoveddøren kan se direkte ud i haven og hele vejen ned til dagligstue og bibliotek. Det åbne forløb er modereret af et lille niveauspring fra køkken-alrum ned til daglistue, der skaber et flot perspektiv, der samtidig inddeler det store rum i mindre zoner. Henover køkken- alrum er der dobbelhøjt med kig til gangbroen på 1.sal og trækroner, mens dagligstuen er tilbagetrukket med indrammet kig til haven og et flot indirekt ovenlys på bagvæggen. På 1.sal er værelserne lagt som en forlængelse af bevægelsen på kanten af haven, som perler på en snor, med store vinduer der strækker sig til loftet og vinduesnicher, som siddepladser. Alle forløb er fl ydende, således at blikket altid rettes langt mod haven eller på 1.sal. Enten går man på kanten af haven eller også åbner man døren til værelset og ser ud af det høje modstående vinduesparti. Garderobe Hall-entre Bibliotek 3377 Brystning Køkken alrum

21 Ceresvej 19, Frederiksberg Villa

22 Kopi af nabohus Villa 671 m² 22 m 35 m Grundareal 671m 2 Juni kl 12 Bebyggelsesprocent 40% Etageareal, brutto 268m 2 (40%) Kælderareal under 1,25 meter o.k. terræn Den nye villas bygningskrop er disponeret på grunden, så den i princippet ikke skygger mere for naboer, end hvis der lå en villa i samme skala, som de omkringliggende villaer. Dette skyldes både opfyldelse af lokalplanen mht. højdegrænseplaner og bygningsregelments bestemmeleser generelt, men også den udfoldede plan, der skaber størst mulig afstand til naboer, haver og huse. Juni 2 etager, iht Lokalplan, samt overholdelse af højdegrænseplaner Bygningen overholder Lokalplanens bestemmelser og intention om tilpasning til omgivelserne i skala og materialevalg. Arealer og bygningshøjder er overholdt i henhold til LP og bygningsreglementet generelt. Bebyggelsesprocenten er på 40%, som stipuleret i LP. Kælder er placeret under terræn

23 Ceresvej 19, Frederiksberg Villa