Gruppen af specialgrise (UK, hangrise og OUA) ligger 39 kr. pr. gris højere i DB-1 i gennemsnit i forhold til multigrise.
|
|
- Leif Hansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SVINENYT April 2019 Indhold: Reflektioner over DB-Tjekresultater for 2. halvår 2018 Vigtigt til jer, der laver e-kontrol selv! Smågriseaftaler. Er de ajourførte? Køb IKKE katten i sækken Ring til SvineRådgivningen Må jeg opsætte en klimacontainer? Er vi blevet klogere på mælkeanlæg? Dokumentation af behov for halekupering af grise Trim din slagtesvineproduktion! SvineRådgivningen ønsker god påske. Reflektioner over DB-Tjekresultater for 2. halvår 2018 Sohold med og uden smågrise: For første gang i lang tid skyldes forskellen mellem DB i gennemsnitsgruppen og Top 10-procent bedste, primært forskel i salgspris på hhv. 7- og 30 kgs grise og ikke effektiviteten samt omkostningsstyring. Men bemærk, når grisepriserne generelt stiger igen, bliver det igen effektivitet og omkostningsstyring sammen med en god afregningspris, som afgør, hvor man bliver placeret i rangeringen efter DB-1. Slagtesvin: Forskellen på DB-1 mellem gennemsnitsgruppen og Top 10-procent bedste er bl.a. 25 kr. pr. gris i foderomkostning og 0,33 kr. pr. kg slagtet vægt, svarende til 28 kr. pr. leveret gris. Gruppen af specialgrise (UK, hangrise og OUA) ligger 39 kr. pr. gris højere i DB-1 i gennemsnit i forhold til multigrise. Team produktionsøkonomi Karin Næsby Birgitte Mikkelsen Pernille Elkjær Michael Frederiksen Martin K.Jakobsen tlf tlf tlf tlf tlf Side 1 af 6 - Herning - Vojens - Kolding
2 Vigtigt til jer, der laver e-kontrol selv Indsend web-back-up så snart e-kontrollen er færdig og senest inden påske, så resultaterne kan nå at komme med på de nye Hitlister. Send til Team E-kontrol/Hitliste Karin Næsby Inge Furholt tlf tlf Smågriseaftaler. Er de ajourførte? Vi oplever af og til, at de ting, der står i smågriseaftalerne, ikke er ajourførte med, hvad der sker i virkeligheden. Ikke at tingene ikke er ajourførte af ond vilje, men de er bare ændret lidt hen ad vejen og tiden går. En af de ting, som man bør være opmærksom på, er f.x. indkøb af polte og sæd fra? ja, hvilket avlsselskab? Nu er der kommet flere aktører på banen og som smågrisesælger er det vigtigt at underrette aftagere af smågrise om, hvis der er skiftet avlsselskab. Eksempel fra griseringsaftale Øvrige ting, som kan være ændret hen ad vejen, er f.x. vaccination, vaccinetype og pris på denne. Eksempel fra griseringsaftale En god og åben dialog mellem smågriseaftalens parter er vigtig for uanset hvilke ændringer, der er på tale kan det have konsekvenser i besætningerne og dermed også på produktionsresultater og bundlinjen. Vi vil opfordre til at få griseringsaftalerne gennemgået og vi står gerne til rådighed med sparring og kan stille de lidt trælse spørgsmål på de enkelte ting. Det vigtigt, at oplysningerne i aftalen passer med virkeligheden også for at undgå misforståelser og tvister. Birgitte Mikkelsen Pernille Elkjær tlf tlf Side 2 af 6 - Herning - Vojens - Kolding
3 Køb IKKE katten i sækken Ring til SvineRådgivningen! Der udbydes for tiden mange produktionsejendomme til salg flere af dem sælges af kreditgiver eller kuratorer, der har overtaget efter konkurs. Bliver du tilbudt en ejendom til overtagelse eller er du på udkig efter ny ejendom, er det særdeles vigtigt at tjekke om produktionstilladelsen stemmer overens med udbudsmaterialet og ikke mindst at få kontrolleret, hvordan ejendommens placering kan påvirke din fremtidige strategi. Er ejendommen klar til at blive udvidet eller er der begrænsninger i forhold til lugtgeneafstand? Har staldanlægget særlig kvælstoffølsom natur i baghaven? Eller har produktionen omkostningstunge vilkår til driften? Eller noget helt andet, som ikke er til at forudse. For at undgå at købe en ejendom, der har for mange begrænsninger, eller i værste fald slet ikke passer i dine strategiske overvejelser, er det en fordel at få ejendommen miljøvurderet, inden du sætter din underskrift Vi står klar med hjælpen til at søge alle de nødvendige oplysninger på din nye adresse brug hellere en formiddag med en af vores konsulenter frem for at købe katten i sækken. Team miljø Heidi B. Wentzlau Kira Langkjer Sofie Hyldgaard tlf tlf tlf Må jeg opsætte en klimacontainer??? Vi hører ofte, at klimacontainere kan opstilles uden nogen form for tilladelse hverken miljømæssigt eller bygningsmæssigt. Dette er ikke korrekt! En klimacontainer kræver miljøgodkendelse samt en byggetilladelse inden den kan opsættes. Ved opsættelse af en klimacontainer, udvides produktionsarealet og dermed gyllekummen, hvilket udløser en miljøgodkendelse af hele produktionen. Det er ikke altid let at få lovliggjort en klimacontainer, der allerede er opstillet derfor er det vigtigt at søge om en miljø- og byggegodkendelse, inden containeren opsættes. Husk der bliver hvert år lavet nye luftfotos og containerne er meget nemme at identificere på disse billeder. Særlig opmærksomhed kræves på de brandtekniske afstande til eksisterende bygninger. Vi oplever desværre alt for ofte, at klimacontainerne står HELT tæt på eksisterende bygning. Det er ikke lovligt med mindre der laves særlige brandhæmmende foranstaltninger. Sådanne tiltag kan prismæssigt nemt koste det samme som containeren! Team miljø Heidi B. Wentzlau Kira Langkjer Sofie Hyldgaard tlf tlf tlf Side 3 af 6 - Herning - Vojens - Kolding
4 Er vi blevet klogere på mælkeanlæg? Ligegyldigt hvilket mælkekop-system du som svineproducent vælger, så er der flere ting, som går igen som de vigtigste punkter i driften af anlægget. Det er vigtigt at gøre sig grundige overvejelser, inden man investerer i et mælkeanlæg. Hvorfor er det netop dét, der skal være min besætnings næste skridt? Hygiejnen skal være i top, både i køkkenet og i koppen. Alle erfaringer viser, at det kræver høj hygiejne, hvis de optimale resultater skal nås. Mange besætninger er også gået over til kun at bruge én mælkeblanding i anlægget, da det bl.a. letter arbejdsgangen, og gør det nemmere for nye medarbejdere at finde rundt i. Omkostningerne til mælken må aldrig stikke af, og derfor skal man holde sig et nøje regnskab over forbruget, så man hele tiden ved, hvor meget den enkelte gris drikker for. Godt håndværk kan ikke erstattes af mekanisering. Derfor er det vigtigste i hele denne sammenhæng fortsat, at der er styr på alt basis! Søerne skal være top-tunet og yde deres absolut maksimale. Det kræver kompetent personale at passe søer og mælkeanlæg. For hvis soen ikke fungerer, så fungerer mælkekoppen heller ikke. Vil du høre mere om mælkeanlæg så kontakt: Kasper Gade Panduro tlf Dokumentation af behov for halekupering af grise Hele haler; halekupering; handlingsplan gældende fra 1. april måske lyder det værre end det er? Det er ikke ensbetydende med, at alle grise skal have lange haler fra i morgen men det er vigtigt at have dokumentationen på plads, hvis der er problem med halebid. Der skal enten være billeddokumentation eller skiftlig dokumentation for halebid. En kombination af disse er også mulig. Først og fremmest skal der laves en risikovurdering ud fra de faktorer, der har betydning for halebid. Vurderingen skal tage udgangspunkt i nedenstående: Vand Foder Rode-og beskæftigelsesmateriale Staldklima Sundhed Driftsledelse Hvis der f.x. er problemer med staldklimaet, skal der laves en handlingsplan, som beskriver hvordan og hvornår tingene kan bringes i orden. Det kan dog være større ting, som kræver, at stalden ombygges eller renoveres, men det er vigtigt, at du skriver, hvornår det er planlagt til gennemførelse f.x. 1. april Det er altså ikke alle ting, der kan og skal laves her og nu. Side 4 af 6 - Herning - Vojens - Kolding
5 Kontakt SvineRådgivningen så vi sammen kan gennemgå punkterne i din besætning. Og apropos; staldklima oplever vi faktisk, at nogle af de mindre ting, der er problemer med, kan klares i forbindelse med tjek af klima når vi alligevel er der. Hvis din smågriseaftager ikke kan håndtere grise med hele haler i sin besætning, skal der indhentes dokumentation for dette fra aftageren eller mellemhandleren (fra 1. juli 2019). På SEGES hjemmeside er yderligere materiale om Halekupering kræver skriftlig dokumentation incl. diverse tjeklister og principper for dokumentation. Erfaringer med hele haler i en integreret besætning En integreret svineproduktion i vores område har forsøgt sig med at undlade halekupering i foreløbig ét ugehold på 400 grise. Besætningen har helt almindelige stalde med forskellige antal år på bagen. Der fodres med tørfoder ad lib i klimastaldene og med vådfoder i langtrug i slagtesvinestaldene. Erfaringerne herfra er så gode, at de i besætningen fra uge 18 undlader halekupering på 6 nye ugehold. Ud af de 400 grise har de udtaget én gris (!) pga. halebid, og det skal bemærkes, at der i samme periode også var lidt halebid blandt de halekuperede grise. I besætningen har der været ekstra fokus på grisenes halepositur. Hvis grisene gik med halen mellem benene, blev der opsat en halmhæk over truget og hængt bite-rite - bidehaler op i stien (som supplement til det materiale, der var i forvejen). Det har medført lidt ekstra arbejde, men tiltagene var som regel nok til at få grisene på andre tanker. Små sår på halespidser helede op igen uden store problemer faktisk noget nemmere end hvis halekuperede grise havde sår. Der var størst udfordringer med halerne fra kg. Det skal bemærkes, at der på dette hold var en gris mindre i stierne end normalt ikke pga. forsøget, men fordi der var god plads i slagtesvinestalden. Det kan selvfølgelig godt have medvirket til det gode forløb. De næste hold grise kommer dog til at køre med normal belægning, så det bliver spændende at se om de foreløbigt gode erfaringer holder. Fototekst: I besætningen var der ekstra fokus på grise med hængende haler. ( foto: fra SEGES, risikovurdering før halekupering) Kontakt SvineRådgivningen på tlf Trim din slagtesvineproduktion! I øjeblikket er der en spirende optimisme som følge af de stigende svinenoteringer. Det er dog stadig vigtigt at trimme sin slagtesvineproduktion for at få det maksimale ud af indsatsen. For eksempel vedrørende foder: Kig kritisk på indholdet af fordyrende tilsætningsstoffer i foderet - specielt hvis der kun bruges én blanding. Syretilsætning i en enhedsblanding koster 5-8 kr. pr. gris. Fås der valuta for pengene? Mange kornsiloer er ved at være tomme, og man skal købe korn. Øg indholdet af byg og majs i blandingerne på bekostning af hvede, som i øjeblikket er dyreste kornart pr. FEsv. Ved den rigtige kornsammensætning kan der spares op til 2,5 øre/fesv eller 5,50 kr. pr. gris, uden at det går ud over foderforbruget. Side 5 af 6 - Herning - Vojens - Kolding
6 For eksempel vedrørende sundhed: Få pillet de grise, der er efternølere, ud af stierne i tide for at begrænse dødeligheden. 1 %-point lavere dødelighed giver en gevinst på 7-8 kr. pr. gris på den samlede produktion. Producerer du ca grise årligt er der ca kr. at hente på det tiltag. I perioder med reducerede vægtgrænser så benyt den ekstra tid til grundig vask og udtørring af stalden. Ønsker du et skarpt blik på din slagtesvineproduktion, så kontakt: Team Grise i Vækst Jes Callesen Bjarne Knudsen Birgitte Mikkelsen tlf tlf tlf Vi åbner for muligheden for at annoncere i vores nyhedsbrev. Prisen er 500 kr. pr. stk. min. 3 gange i alt kr. Da annoncørerne betaler for annoncen og vi er uvildige, kan vi ikke gøres ansvarlige for indholdet af de reklamer, der er trykt i vores nyhedsbrev. Side 6 af 6 - Herning - Vojens - Kolding
SVINENYT. Indhold: Tid til en ny miljøgodkendelse? September Tid til en ny miljøgodkendelse?
SVINENYT September 2018 Indhold: Tid til en ny miljøgodkendelse? Tjek formalingsgraden af dit korn efter en tør høst Mere om korn. DB-Tjek 1. halvår 2018 Kornanalyserne; brug også resultaterne i e-kontrollen
Læs mereSVINENYT. Indhold: Sommerferietid men der vil være medarbejdere på kontoret hele sommeren. DB-Tjek. Juni DB-Tjek
SVINENYT Juni 2018 Indhold: DB-Tjek Optimal slagtevægt Hitlister Pas på højt proteinindhold i nyt korn Overbrusningsstrategi Erfa-gruppe for udenlandske driftsledere Økologiske svineproducenter Økologi;
Læs mereDokumentation og risikovurdering før halekupering
Danvets årsmøde 15/3 2019 Niels-Peder Nielsen SEGES Svineproduktion Dokumentation og risikovurdering før halekupering Kongres for Svineproducenter 2019 - Stine Mikkelsen, Griseproducent, Bornholm - Niels-Peder
Læs mereSVINENYT. November 2018
SVINENYT November 2018 Indhold: Teknologiske virkemidler, lugt og ammoniak Så er majsen kommet til landet Optimal slagtevægt Opstart af nye medarbejdere Skal jeg have et mælkeanlæg? Hold styr på dit mælkeforbrug
Læs mereSVINENYT. Indhold: SvineRådgivningen ønsker god sommer.
SVINENYT Maj 2019 Indhold: Gå-hjemmøde : Har du planer om at bygge farestier til løse søer? DB-Tjek En vellykket foderhandel Alarm svovlbrinte Grisenes adfærd Tilskudsfoderlicitation Hitlister, E-kontrol
Læs mereSVINENYT. Indhold: Gratis fyraftensmøde -> Fagligt Nyt til smågriseproducenter! Ny rådgiver. Produktionsomkostning
SVINENYT Oktober 2017 Indhold: Ny rådgiver Produktionsomkostning Er der ædepladser nok i smågrisestierne? Nu vi er ved smågrisene Besøg af medarbejdere i de hvide biler? Beskyt grisene mod influenza Norske
Læs mereSVINENYT. NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding og Vojens. Vær opmærksom på, at vi har fået nye mailadresser. nedlægges.
SVINENYT April 2017 Indhold Nye mail-adresser mv. SvineRådgivningen på Facebook Nyheder på SMS Anmeldeordning Kernestyring Hitlister Foderrecept NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding
Læs mereSVINENYT Marts Indhold: Det betaler sig at investere i ledelse! Er besparelsen på majs stor nok? Krydsoverensstemmelseskontrol
SVINENYT Marts 2019 Indhold: Det betaler sig at investere i ledelse! Er besparelsen på majs stor nok? Krydsoverensstemmelseskontrol Hvide biler Hold din vådfodring i topform Specialgriseproduktioner Nu
Læs mereSVINENYT. April Side 1 af 5 - Herning - Vojens - Kolding
SVINENYT April 2018 Indhold: Midlertidige opstaldningsforhold pas på! Nyansættelse i SvineRådgivningen Er du træt af fodervilkår i din miljøgodkendelse? Erfa-gruppe udenlandske medarbejdere; slagtesvineproduktion
Læs mereMINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt
26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30
Læs mereDe forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå
De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.
Læs mere32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift
Læs mereSEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN
SEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN Rikke Skrubel, dyrlæge ved Sundhedskontrollen René Hansen, driftsleder og medejer af Trøllundgaard Opformering Svinekongres 2017 DAGENS AGENDA Hvem er
Læs mereRÅDGIVNING DER RYKKER
RÅDGIVNING DER RYKKER Økonomisk stormøde for svineproducenter 2. November 2016, Gefion Ledelseskonsulent Tove Goldbeck Jensen, Gefion Hvad virker og hvordan synliggøre Det lange seje træk = Forløb VSP
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereØKONOMISK OPTIMAL UDNYTTELSE AF SLAGTESVINESTALDEN. Svinekongres 2018 Herning den 24. oktober
ØKONOMISK OPTIMAL UDNYTTELSE AF SLAGTESVINESTALDEN Svinekongres 2018 Herning den 24. oktober Konsulent Gitte Hansen VKST mail: gh@vkst.dk Kan du forbedre udnyttelsen af din stald Din virksomhed Staldanlæg/
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereMINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS
MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab Danvet Årsmøde Brædstrup 13. Marts 2015 At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen
Læs mereSEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN
HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan gør jeg Besætning med lavt foderforbrug Anders Rahbek, Frølund Agro HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereHot Spot Potentialetjek -Fokus på foderomkostninger -Hvad har I sparet i 2016? midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Hot Spot 2016 Potentialetjek -Fokus på foderomkostninger -Hvad har I sparet i 2016? Kr. pr kg tilvækst slagtesvin Slagtesvin 83 kg x 11 kr. = 913,- 30 kg gris 1,03 stk. x 420 = 433,- Tilvækst kr. = 480,-
Læs mereEn landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.
47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang
Læs mereDB-tjek, hvad kan du bruge det til!
DB-tjek, hvad kan du bruge det til! Af Pernille Elkjær, Syddansk Svinerådgivning 13. januar 2015, Svineproducentens Dag Hvad får du? Besætningsrapport med benchmarking Udpegning af og økonomisk potentiale
Læs mereHØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin
HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim Glerup Andersen, Innovation Foredrag nr. 41, Herning 26. oktober 2016 HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan
Læs mereFUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere
Læs mereDB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark
DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt
Læs mereFRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN
FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN Dyrlæge Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Zink workshop, Dalum November 2018 HVORFOR ERFARINGSINDSAMLING? Vi tror ikke på, at et produkt kan afløse
Læs mereTurbo på Slagtesvin. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen
Turbo på Slagtesvin Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svineproducent Henrik Nørgaard Nielsen Svineproduktionsrådgiver Birgitte R Mikkelsen, LandboSyd Svineproduktionsrådgiver Anders Christensen,
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereFODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereOmkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?
Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden
Læs mereHandleplaner og opfølgning - vejen til fokus
Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag
Læs mereSucces med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013
Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling
Læs mereVELKOMMEN. Christian Fink Hansen, sektordirektør
VELKOMMEN Christian Fink Hansen, sektordirektør 21.3.2018 Udbredelse af ASF ultimo december 2017 Part III: Forekomst af ASF i både tamsvin og vildsvin. Part II: forekomst af ASF i vildsvin Part I: Område
Læs mereØkonomisk styring med kvalitet. Anders Chr. Christensen Jørgen Cæsar Jensen Jacob Frey Hansen
Økonomisk styring med kvalitet Anders Chr. Christensen Jørgen Cæsar Jensen Jacob Frey Hansen Det handler det om Fremstillingspris for grisen og mælken Kapacitetsprojekt hvordan udnytter vi rammerne bedst
Læs mereFind retningen for din bedrift
Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift
Læs mereØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.
ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland
Læs mereSådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste
Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter De dygtigste slagtesvineproducenter sørger omhyggeligt for alle de vigtige detaljer, fra indsættelse af smågrisene til levering af de slagteklare svin. Tema
Læs mereSEGES P/S seges.dk ET KORT TILBAGEBLIK. DAGENS PROGRAM DAGENS PROGRAM FORTSAT MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS DELTAGERMØDE
DAGENS PROGRAM Kl. 10.00 Velkomst, v. projektleder Lisbeth Shooter Kl. 10.05 Minus30 Årstale, v. pressechef Jens Hansen, Danish Crown Kl. 10.35 Året der gik, v. projektleder Lisbeth Shooter MINUS 30 FE
Læs mereSanering af en sobesætning. Kan det betale sig? Thomas Hansen, vet-team & Allan Nørgaard, svineproducent
Sanering af en sobesætning. Kan det betale sig? Thomas Hansen, vet-team & Allan Nørgaard, svineproducent Sundhedsniveau før sanering Myc Grise vaccineret PRRS DK+US Polte vaccineret Nysesyge Søer vaccineret
Læs mereHvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg
Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg SRDK SRDK 3 nye pr. 3. februar Preben Høj Preben Rohde Rasmussen Louise Christine Oxholm Fremgang søer/slagtesvin
Læs mereSVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær
SVINE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær Svineproducent i Danmark 2017 106 svineregnskaber fra LMO, LandboSyd, SAGRO & LandboNord. Sohold 7 kg & 30 kg Slagtesvin
Læs mere48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen,
48. Effektiv fodring i klimastalden v. Rådgiver Bjarne Knudsen, bjk@sraad.dk Svinekongres 2017 Emner Situationen i klimastalden De første 2 uger kom godt i gang Ædepladser og vand Karakteristik af blandingerne
Læs mereFind en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter
Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,
Læs mereTemadagen er igen målrettet svineproducenter, medhjælpere, landbrugsskoler og firmafolk.
SVINENYT Januar 2019 Indhold: Temadag tirsdag 26.02.2019: Udendørs svineproduktion Pris-tjek på mineralblandinger Styr på kornkvaliteten Vidste du.. Pattegrisedødelighed faldt mere end seks procentpoint
Læs mereMinus 30 FE pr. produceret gris. Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab
Minus 30 FE pr. produceret gris Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen og frem til slagtning En konkurrence,
Læs mereBENCHMARKING AF FODERUDGIFT
BENCHMARKING AF FODERUDGIFT Finn Udesen Billund 29.4.2015 AGENDA Aktuel økonomi Foderomkostningens betydning for produktionsøkonomien Mål for foderudnyttelse Hvorfor benchmarke DB tjek som grundlag for
Læs mereØkonomi for griseproducenter. 5. Februar 2019
Økonomi for griseproducenter 5. Februar 2019 Økonomi og produktion grise Prisudvikling Udvikling i totaløkonomi og driftsgrene Sohold Slagtesvin DB hvad har betydning Foder med majs Smågrisepris Korrektion
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereOpen Book. slagtesvineproducenter. Samarbejde mellem smågrise- og
SO Open Book Samarbejde mellem smågrise- og slagtesvineproducenter Kent Lisby Jakobsen (Slagtesvineproducent) Klaus Noe (Smågriseproducent) Finn Udesen (Erhvervsøkonomi), SEGES Svinekongres i Herning,
Læs mereLEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods
LEAN - ledelse i praksis Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods LEAN - ledelse i praksis Ledelse alle snakker om det, men få gør nok ved det! Ledelse
Læs mereEt foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning. På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten.
Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten. Vores nye foderprogram indeholder udelukkende gennemtestede kvalitetsråvarer
Læs mereHVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK?
HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK? Dyrlæge Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fagligt Nyt, Fredericia September 2018 HVORFOR ERFARINGSINDSAMLING? Vi tror ikke på,
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereØkonomisk optimering af slagtesvineproduktionen via fodring og management omkring levering
Økonomisk optimering af slagtesvineproduktionen via fodring og management omkring levering Fokus på foder, 2017 v. Flemming Laursen og Bjarne Knudsen Aktuelt DB-slagtesvin ½ pulje-½ beregn. + 20 kr notering
Læs merePRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE
01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04
Læs mere*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Læs mereDagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn
Dagsorden Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Erfaringer fra praksis Udredning af mavesårsproblem Tiltag i besætningen Kristian Krogh Svinedyrlæge LVK Cases Mavesår Jeg oplevede væsentlig stigning i
Læs mereFoderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019
Foderstrategi til pattegrise Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019 Det skal handle om mælkeanlæg/minivådfoderanlæg i dag To nye afprøvninger omhandlende foderstrategier
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereFravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Fravænning uden zink Erfaringer fra praksis Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Status på udfasning af medicinsk zink gram Zink/produceret smågris Tons
Læs mereVækstgrise Optimér på det du har mindst af
Vækstgrise Optimér på det du har mindst af Anders Christensen, Agrinord Preben Høj, LandboNord Baggrund for fokus på emnet Nytår 13/14: nye vægtgrænser og afregningsregler Flere grise/årsso: overfyldte
Læs mereProduktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber
Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater
Læs mereAktuelt benchmark (fra uge 25) Tican Danish Crown. v. Bjarne Knudsen,
Aktuelt benchmark (fra uge 25) Tican Danish Crown v. Bjarne Knudsen, bjk@sraad.dk Vigtigt!! Sammenligning af levering af de samme grise til hhv. Tican og Danish Crown (DC) Måden at levere grisene skal
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereSPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning
SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen
Læs mereNr. 5/54 Sådan henter jeg 48 kr. Produktionskoncept Slagtesvin
Nr. 5/54 Sådan henter jeg 48 kr. Produktionskoncept Slagtesvin Joachim Glerup Andersen Svinekongres 2018 Indhold 2.. Status på resultaterne Erfaringer fra de øvrige besætninger Produktionskoncept Slagtesvin
Læs mereNye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Læs mereNår noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen
Når noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen - Målsætning efterår 2016 - Målsætning efterår 2018 - Hvordan gør vi tingene idag - Hvilke værktøjer bruger vi Hos I/S Feldthusen V. Bjarne
Læs mereFra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt
Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Hvad kan man bruge vægtene til? V/Henrik Bech Pedersen, Konsulent, Merial Norden 2 Er vi bagefter med teknik i svineproduktionen? Kan vi stille
Læs mereSEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN
HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Gitte Hansen, Gefion Svinerådgivning Svinekongres D. 26. okt. 2016 At reducere
Læs mereKONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform
Læs mereAMINOSYRETAB I VÅDFODER
AMINOSYRETAB I VÅDFODER Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES Vet-Team, November 20, 2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre? Hvad gør myresyre? Ny anbefaling
Læs mereHøj kvalitet og lav pris - er det muligt?
TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereINDHOLD. SEGES P/S seges.dk PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN - HVAD GÅR DET UD PÅ?
PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN - HVAD GÅR DET UD PÅ? Joachim Glerup Andersen, projektleder INDHOLD 1. Hvad er indholdet i konceptet? Aktiviteter Tidsplan 2. Hvilke krav stilles til deltagerne? 3. Sidste
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereValg af stald til drægtige søer
Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen
Læs mereKompensation ved udsættelser og fremrykning. Aktuelt benchmark
Kompensation ved udsættelser og fremrykning. Aktuelt benchmark Leverandørmøde, Dangris a.m.b.a. v. Bjarne Knudsen, bjk@sraad.dk Dækker kompensationen ved udsatte grise? (tørfoder ad lib) 7 dages udsættelse
Læs mereHvordan hjælper vi soen med at. passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen. Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018
Hvordan hjælper vi soen med at passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018 Dagens to do liste Søer, der får hjælp fra en kop, kan passe mange grise! Hvordan:
Læs mereMilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning
MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mere12-12-2014. Grupper. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Spørgeundersøgelse Ønske om erfamøde. Tilfredshed med erfamøder
Grupper Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe Jens Korneliussen Jes Callesen Esben Skøtt Laue Skau Birgitte Mia Bendixen Niels Chr. Dørken Tommy Nielsen Henning Bang Steen S. Christensen Gorm Jessen Anders Christensen
Læs mereSådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!
Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Jan Houe, Ginnerupgård, Hurup Tlf. 21743355. E-mail: houe@privat.dk Mogens Bækgaard Tlf. 40884890. E-mail: mgb@midtsvin.dk Hovedejendommen Besætning og markbrug
Læs mereBedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014
Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse
Læs mereDOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN
DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion kik@gefion.dk FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereSmågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen
Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen Svinekongres 2017 Peter Juul Sørensen, svineproducent, Kolind Ida Friis Overgaard, svinefagdyrlæge, LVK Baggrund EMA /EU har vedtaget forbud for
Læs mereSkærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger
Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Chefkonsulent Erik Dam Jensen Udviklingen i produktiviteten hos danske slagtesvin 2007-2016. Produktivitet 2007/2008 2008/2009 2009 2010 2011
Læs mereSO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? 21. marts 2018 Fredericia Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi ET FREMTIDSSIKRET SOHOLD
Læs mereNYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion.
NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion. Hvad har betydning for tilvækst og dødelighed 2 nye undersøgelser fra SEGES (nr 1053 og 1054) Positiv indflydelse Samler grise
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG
ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG ØKO. SLAGTESVIN 600 KR I DB Dagsorden Vejen til en økologisk produktion af slagtesvin Byggeri / ombygning Daglig drift Detaljer som skal med Spg. DB -KALKULE
Læs mereProduktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen
Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige
Læs mereFlere farestier eller mælkekopper? Årsmøde, d. 24. januar 2019 Svinerådgiver Preben Høj
Flere farestier eller mælkekopper? Årsmøde, d. 24. januar 2019 Svinerådgiver Preben Høj Disposition Økonomiske problemstillinger Smågrisekvalitet i bred forstand.. Fodringsanlæg til pattegrise eller flere
Læs mere