Semesterbeskrivelse 2. BK
|
|
|
- Mia Davidsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende fra januar 2012 Revision
2
3 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer studieaktiviteter: Projekter, fagkurser og valgfrie emner. Et projekt omfatter problemorienteret projektarbejde og kurser. Til at understøtte projektarbejdet udbydes der et antal kurser: - Projektkurser knytter sig til den tværfaglige opgave - Fagkurser er kurser, som uafhængigt af de tværfaglige projekter sigter mod specifikke dele af uddannelsen. - Valgfrie emner er studieaktiviteter, som udbydes af skolen, og som den enkelte studerende skal vælge i mellem. Oversigt over studieforløbet på konstruktøruddannelsens semester: Semester Tema Obligatorisk del Tema Valgdel I alt Projekt-kurser Fag-kurser ECTS ECTS ECTS ECTS 1. BK Grund og bygning i 2-3 plan BK Grund og bygning i 2-3 plan BK Industribyggeri og byggekomponenter 20 5 Innovation samt Internationalt samarbejde eller valgfag BT Praktik og afgangsprojekt BK Etagebyggeri 20 5 Valgfag BK Renovering og ombygning 10 5 Valgfag BK Praktik BK Bachelorprojekt
4 Læringsmål Viden: Ved udgangen af 2. semester skal den studerende: Have viden om og kunne reflektere over almindelige konstruktioner, planlægnings- og styringsværktøjer, tekniske installationer, statiske principper og dokumentation for en bygning i 2-3 plan Have viden om og forståelse for almindelige udførelsesmetoder i byggeprocessen Have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med projekteringen af en bygning i 2-3 plan Færdigheder: Ved udgangen af 2. semester skal den studerende, på begyndende niveau, kunne: Anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information i forhold til semesterets tema. Vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger vedr. projektering af enfamilieshuse og begrunde de valgte handlinger og løsninger. Anvende projekteringsfaglige metoder til bygninger i 2 3 plan samt anvende metoder vedrørende tilrettelæggelse af dets udførelse Formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer: Ved udgangen af 2. semester skal den studerende på grundlæggende niveau kunne: Anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der ligger under semesterets tema, til at udføre dokumenteret analyse af byggefaglige relevante problemstillinger med dertilhørende løsninger. I samarbejde med andre, at gennemføre projektering af en bygning i relation til semestrets tema og redegøre for principperne i udførelsen 2
5 Tværfagligt projekt Projektet er et geometrisk afklaret byggeri i 2 til 3 med en vis konstruktionsmæssig kompleksitet, fx boligbyggeri, fælleshus el. lign. Projektet er en viderebearbejdning af projektet fra 1. sem. og omfatter et konstruktions og et detailprojekt. Semestret dokumenteres digitalt i en informationsbærende parmetrisk model på informationsniveau 3, samt et myndighedsprojekt som output og en Informationsbærende parmetrisk model på informationsniveau 4, samt et hovedprojekt som output. Fagdidaktisk metode 2. BK 3
6 Projektforløb og projekteringsfaser Udgangspunkt for projekteringsforløbet er 1. semesters generiske model, projektforslag og knudepunktsafklaring. Semestrets faglige elementer knyttes til følgende tværfaglige projekteringsproces: Det tværfaglige projekt er opdelt i projekteringsfaserne: - Konstruktionsprojekt - Detailprojekt Projekteringsfaserne tager udgangspunkt i BIPS 3D arbejdsmetode og den internationalt anerkendte Building Information Modeling (BIM) metode men er tilpasset den kontekst der arbejdes i på konstruktøruddannelsen. Faglige elementer som indarbejdes i det tværfaglige projekt Projektering - Planlægning og koordinering af projekt - Projektspecifik projekteringshåndbog: viderebearbejdelse af 1. semesters håndbog - Statisk analyse (beskrivelse af laster og stabilitet) - Beregning af komplekse U-værdier - Oprette statiske konstruktioner i Revit - Udvidet informationsmodel på informationsniveau 3 - Afløbsmodel for spildevand og regnvand mhp. myndigheds-godkendelse (Udarbejdes i Revit MEP) 4
7 - Dokumentation af bygningens energiramme - Bygningslovgivning på projektet, herunder også myndighedsbehandling - Disponering af føringsveje og materialer til installationer. Herunder vand- og varmeinstallationer samt ventilation. - Output, myndighedssæt - Beregning /overslag af bjælker for styrke og stivhed - Udvidet informationsmodel på informationsniveau 4 - Vurdering af kondensationsproblematikker i bygnings-konstruktioner - Beregning af opvarmningsbehov og varmegiveres størrelse (radiatordimensionering/gulvvarme) - Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser, samt udbudskontrolplan - Udbudsdokumenter - Output, hovedprojekt til udbud BPS - Rammetidsplan fortsat fra udbud til og med aflevering af byggeriet. - Projekteringstidsplan (Forhindringsanalyse, periode- og ugeplaner) - Projektspecifik projekteringshåndbog - Byggesagsbeskrivelse (kap. 1 og 2) - Tilbudslister - Udbudstidsplan - Udbudsbrev - Afleverings protokol - Udbudskontrolplan - Kvalitetssikring - Kontrol af budgetoverholdelse KOMM - Analyse af fagprosatekster, med henblik på kritisk vurdering af det faglige informationsindhold. - Logbog One note. Fagkurser Projektering - Projekteringshåndbog med OneNote, for projekteringsfaserne konstruktions- og detailprojekt (fortsættelse af 1. semestres projekteringshåndbog) - Projekterings efter BIM- og 3D arbejdsmetoden: projektering til informationsniveau 3 og 4 5
8 - Udvidet informationsbærende bygningsmodel ( all in The Families, informationer og parametre) - Projektets materialer: Træ, plader, overflader, pladematerialer, fuger, gulvbelægninger og MBK - Tegningsforståelse og fremstillingsformer: Tegningslayout og produktion, signatur og skravering, tekst, tegningshoved og henvisninger. - Bygningslovgivning: BR, BBR, byggetilladelse, brandstrategi, lands-, regions-, kommune- og lokalplanlægning - Arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser (jf. B 1.000) - Varmelære; varmetransport, stråling og konvektion. - Komplekse U-værdier - Energiramme for boliger - Beregning af opvarmningsbehov og varmegiveres størrelse (radiatordimensionering/gulvvarme) - Kondensationsproblematikker i bygnings-konstruktioner. - Lydproblematikker i bygninger. - Lyddæmpende egenskaber for materialer/ konstruktioner - Disponering af føringsveje og materialer til installationer i mindre bygninger - herunder vand- og varme- og afløbsinstallationer samt ventilation. - Afløbsplan for spildevand og regnvand mhp. myndigheds-godkendelse. - Installationers indarbejdelse i Revit - Beskrivelse af det statiske system for et mindre byggeri. - Opgørelse af laster på bygningskonstruktioner, egenlaster, nyttelaster og snelaster. - Beregning /overslag af bjælker og dæk for lodrette laster for styrke og stivhed. - Oprette og modellere fundament, søjler, bjælker og dækkonstruktioner i Revit. BPS - Ydelsesbeskrivelsen: For- og hovedprojekt - Bygherrevejledning: Del 4 og del 6. - Udbudstidsplanens opbygning og indhold, samt orientering om alternativer til Gannt visning (Vico Office) - Udbuds- og entrepriseformer - Orientering om partnering, trimmet byggeri, elektronisk udbud, tilbud, licitation og tilbudslov - Orientering om aftale- og købeloven. - Gennemgang af beskrivelsesstruktur B Byggesagsbeskrivelsens generelle opbygning og indhold samt gennemgang af kap. 1 og 2. - Orientering om Overdragelsesdokumenter ( standardformularer i en byggesag). - Kvalitetssikring i for og hovedprojekt, herunder kontrol af budget 6
9 Kommunikation - Foredragsteknik, herunder specielle præsentationsteknikker - Virksomhedskorrespondance, med henblik på afsenderrollen. - Kunne udfærdige en reklamation, ordreafgivelse og tilbudsaccept - Systemteori - De klassiske skoler Arbejdsmetodik - Indføring i anvendelse af simple faglige problemløsnings metoder og teknikker, der muliggør at den studerende opnår teknisk kompetence samt gode arbejdsvaner - Problemformulering, analyse, forslagsudarbejdelse, konsekvensbestemmelse, valg af forslag, gennemførelse. Udfærdige logbog vedr. faglige emner - Trivsel Fremmedsprog - Planlægge og gennemføre et foredrag på fremmedsprog - Kunne benytte kendskab fremmedsprogets byggetekniske fagterminologi - Udarbejdelse af skriftligt resume - Tekstgennemgang - Mundtlig udtryksfærdighed i dialog - Træning af mundtlig gengivelse af enkle fagtekniske tekster på fremmedsprog Obligatoriske opgaver Foredrag, resume, referat eller kort skriftlig formidling af et fagteknisk emne i relation til udarbejdelse af materialelæreopgaven. Prøveform - Der henvises til eksamensreglementet på: Bygningsopmåling - Opmålingsteori og opmålingsøvelser, således de studerende opnår forudsætningen for registrering af eksisterende forhold. - Opmåling af bygninger og bygningsdele Prøveform - Der henvises til eksamensreglementet på: 7
Semesterbeskrivelse 2. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Semesterbeskrivelse 2. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2013 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende fra januar 2012 Revision 10-01-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Semesterbeskrivelse 3. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Semesterbeskrivelse 4. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Semesterbeskrivelse 3. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Semesterbeskrivelse 4. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2013 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 10-01-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Semesterbeskrivelse 1. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 1. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Semesterbeskrivelse 5. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Semesterbeskrivelse 1. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 1. BK Gældende fra januar 2012 Revision 01-08-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Semesterbeskrivelse 3. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende fra januar 2012 Revision 01-08-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Semesterbeskrivelse 5. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende fra januar 2012 Revision 01-08-2013 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
SEMESTERBESKRIVELSE - 2. BK gældende ved studiestart før januar 2012
SEMESTERBESKRIVELSE - 2. BK gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering
SEMESTERBESKRIVELSE - 3. BK gældende ved studiestart før januar 2012
SEMESTERBESKRIVELSE - 3. BK gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering
SEMESTERBESKRIVELSE - 1. BK gældende ved studiestart før januar 2012
SEMESTERBESKRIVELSE - 1. BK gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering
SEMESTERBESKRIVELSE - 5. BK gældende ved studiestart før januar 2012
SEMESTERBESKRIVELSE - 5. BK gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering
STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)
STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA University College Nordjylland (UCN) Gældende for studiestart august 2014 Formål med studieordningen Fra ministeriel
(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015
STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktørr PBA Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Næstved Gældende for studiestart januar 2015 Formål med studieordningen Fra
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK. Revision 20.01.
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 VALGFAGSKATALOG Gældende for valgfag i 3. - 4. og 5. BK Revision 20.01.2014 VALGFAGSPLAN Valgfrie emner er studieaktiviteter, som
Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces
Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets
Formål med studieordningen
Formål med studieordningen Fra ministeriel side er det fremsat, at studieordningen skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel for den enkelte uddannelsesinstitution.
RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN
RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN Et eksempel til inspiration Grith Bech-Nielsen, arkitekt MAA, PhD, specialkonsulent VIA University College, Horsens DISPOSITION Bygningskonstruktøruddannelsen
Semesterbeskrivelse 7. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 7. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
Ramme for studieordninger. For
Ramme for studieordninger For BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Rammen for studieordninger er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker.
Studieordning for. bygningskonstruktør
Studieordning for bygningskonstruktør Efterår 2012 Formål med studieordning Fra ministeriel side er det fremsat at studieordning skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel
Semesterbeskrivelse 7. BK
Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt August 2014 Semesterbeskrivelse 7. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer
I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen
Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, 06.01.2014, VIA University College, Aarhus
Dispositionsforslag Projektforslag Forprojektet Hovedprojektet Konkurrence Materiale: Arkitekt Planche Tegninger Program Skole Dokumenter: Logbog Speciale - LYDGENER Tegnestue: Kontrakt Entreprise Organisation
Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker
Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...
Bygningskonstruktør. Studieordning 2015
Bygningskonstruktør Studieordning 2015 1 De omfattende uddannelser... 1 1.1 Kort- og landmålingstekniker... 1 1.2 Byggetekniker... 1 1.3 Bygningskonstruktør:... 2 1.4 Fælles for uddannelserne... 2 2 Uddannelsen
SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BK gældende ved studiestart før januar 2012
SEMESTERBESKRIVELSE - 4. BK gældende ved studiestart før januar 2012 Bilag til studieordning 2009 for professionsbacheloruddannelsen til BYGNINGSKONSTRUKTØR Revision: 10.01.2013 /TF Undervisningens organisering
Niels Ole Karstoft Stig Brinck
BIM samarbejdsformer og Samprojektering Niels Ole Karstoft Stig Brinck 19. FEBRUAR 2018 Disp. forslag Proj.forslag Udbud Udførelsesproj. Forventet design Fastlagt design Endeligt design Produktion Arkitekt
10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet
Prøve og Eksamens katalog for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggeteknikker. Gældende for forårs /efterårssemestret 2017
Prøve og Eksamens katalog for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggeteknikker Gældende for forårs /efterårssemestret 2017 Udarbejdet 01.01.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer
Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering
26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør
Digital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.
Digital Konvergens 1 BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser. Indlæg på Bips konferencen 2012 Den 10. september 2012 ved Thomas Hejnfelt, Grontmij Digital Konvergens 2
STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA
TUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA Institution VIA University College Gældende fra studiestart august 2015 Formål med studieordningen Fra ministeriel
Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013
Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil
Byggeri og energi A. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin August 2015 juni 2016.
Undervisningsbeskrivelse Termin August 2015 juni 2016 Institution HANSENBERG GYMNASIUM Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold HTX Byggeri og energi A, (280 timer) Kim Ulrich og Svend Hansen 15hx3bbyg Oversigt
Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker
Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af 20 januar 2014 /TF Indholdsfortegnelse
Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)
Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure
IKT i projektering og udførelse
IKT i projektering og udførelse 1. kursusgang Dagens program - Introduktion til kurset - Præsentation af dagens øvelse - Introduktion til IKT i byggeriet - Dagens øvelse i grupperummene - Kort præsentation
STUDIEORDNING. Bygningskonstruktør Uddannelsen
STUDIEORDNING Bygningskonstruktør Uddannelsen 1 Indhold 1.1 Uddannelsens opbygning... 4 2 Studieordningens nationale del... 7 2.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte... 7 2.2 Uddannelsens 5 nationale fagelementer...
Professionsretningen Konstruktionsprojektering
Valgdel: Prfessinsretningen Knstruktinsprjektering Varighed: 3-5. semester Status: Valgdels specialedel ECTS pint: 25 Indhld Specialet i knstruktinsprjektering er placeret i 3., 4. g 5. semester. Kurset
HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer
HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.
Byggeri og Planlægning
Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital
Behovsanalysens perspektiver for cuneco
Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt
FORSIDE SKITSEOPLÆG DISPOSITIONSFORSLAG MYNDIGHEDSSÆT. 7. Semester Brian B. Hermansen BKAR71P-S12 (afgang) Teglholmen bf. S
FORSIDE SKITSEOPLÆG DISPOSITIONSFORSLAG 7. Semester Brian B. Hermansen BKAR71P-S12 (afgang) Teglholmen bf. S FORSIDE SKITSEOPLÆG DISPOSITIONSFORSLAG Skitseoplægsmappe Mit bud, bf. S (T og J) FORSIDE SKITSEOPLÆG
DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S [email protected]
DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S [email protected] Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsplan Undervisningsbeskrivelse Generelt Som valgfag er valgt Bygningskonstruktioner og Vvs-konstruktioner Som fordybelsesområde er valgt Projektering. Målet er at eleven bliver i stand til
Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens
Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens 4. semester December 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. VEJLEDENDE SKEMATISK OVERSIGT OVER FJERDE SEMESTER.... 5 3. VALGDELEN...
Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen
ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles
Brugerindflydelse i de forskellige faser
Inddragende byggeproces Byggeriets faser og aktører www.regionmidtjylland.dk Oversigt over projektfaser 2 www.regionmidtjylland.dk 1 Brugerindflydelse i de forskellige faser Indflydelse Omkostning ved
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK)
STUDIEORDNING for Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Revideret 20.06.2018 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer...
Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)
BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll
Undervisning i geoteknik ved DTU Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Ingeniører fra DTU forskellige undervisningsformer forskellige studieordninger Grundlæggende geoteknik obligatorisk del
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Tinglev Indskoling Sag 01.13
Tinglev Indskoling Sag 01.13 BIMstuen V. Nicolai P. Lorentzen Cv Personlig Planlægning Personlig overblik Dispositionsforslag Projektforslag Forprojekt Hovedprojekt Honorarberegning Dispositionsforslag
Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering
26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning E2008 - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Arkitektprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør
7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL
RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M
Byggeri og Planlægning 2011
Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2011 Vejledning om digitalt projektering Udkast 10. november 2011 [Dobbelklik > vælg billede tilpas til 16,0 cm bredt, 8 cm højt maks. 10 cm højt] Foreningen
SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER. Renovering og ombygning Udførelsesprojektering
SEMESTERORIENTERING FOR 5. SEMESTER Renovering og ombygning Udførelsesprojektering Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør Horsens INDHOLD UDDANNELSENS PÆDAGOGISKE MILJØER... 3 GENERELT
KS-6 PROJEKTKONTROL UDBUD
KS-6 PROJEKTKONTROL UDBUD Dokumentnr.: C10.2.5 Version: 2 Versionsdato: 24.10.2017 KS-1 KS-2 KS-3 KS-4 KS-5 KS-6 KS-7 KS-8 Kontrolskema til Programmering Kontrolskema til Forslag Referat - Tværfaglig granskning
Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering
Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte
Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud
Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08
Studieordning. Fælles- og institutionsdel. for BYGGETEKNIKERUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE
Studieordning Fælles- og institutionsdel for BYGGETEKNIKERUDDANNELSEN PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE Studieordningen gælder også for udlagt undervisning på: Erhvervsakademiet i Århus
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år [email protected]
DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år [email protected] Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation
STUDIEORDNING 2001. Seneste revision: 15.06.2010. for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN. med afstigning til BYGGETEKNIKER AK
STUDIEORDNING 2001 Seneste revision: 15.06.2010 for BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN med afstigning til BYGGETEKNIKER AK og KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKER AK Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet
