ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
|
|
|
- Edvard Lindholm
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold til oprindelig miljøtilladelse. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING BENT I HANSEN PER TYBIRK UDGIVET: 17. DECEMBER 2013 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Stalde og Miljø Baggrund Fra 2014 hæver de danske slagterier basisvægten 2-4 kg per gris. Den beregnede levende vægt vil derfor stige fra 107 til kg (ved 113 kg er reel levendevægt dog kun 110 kg*), når grisene leveres til slagteriet. Samtidig skal grisene bruge op til 5-6 flere foderdage for at opnå optimal slagtevægt. Som følge af de flere foderdage vil det kræve 6 % flere stipladser at fastholde uændret antal producerede slagtesvin. Det vil sige, at der skal være ledig kapacitet i staldene alt andet lige forventes eksporten af smågrise at stige yderligere. Spørgsmålet er så, hvordan man vurderer et muligt tilladt produktionsomfang i forhold til, hvad der står i den oprindelige produktionstilladelse/miljøgodkendelse, når nu den beregnede levende vægt 1
2 stiger 3-6 kg, og det at grisene samtidig har op til 5-6 flere foderdage. Her vil fortolkning afhænge af, hvornår man har fået sin produktionstilladelse eller godkendelse. * Beregnet levendevægt fremkommer ved at gange slagtevægt med slagtefaktor 1,31: 113/1,31 = 86,26 kg slagtevægt. Reel levendevægt beregnes ifølge formelen = 86,26 1,19 +7,01 = 109,7 kg levendevægt. Vurdering af tilladt produktionsomfang I hovedreglen skal der tages udgangspunkt i den produktion, der kunne forventes på det tidspunkt, man oprindelig fik sin tilladelse / godkendelse. Før 2002 blev der ofte oplyst et bestemt antal dyr eller antal DE, mens der i andre tilladelser både står et bestemt antal dyr og DE. Efter 2002 blev der endvidere indført en faktor for vægtkorrektion. Med denne fortolkningspraksis tages der ikke hensyn til den årlige effektivitetsfremgang hos slagtesvin på 1-1½ %, hvor højere tilvækst og bedre foderudnyttelse reducerer miljøbelastningen år for år pr. kg produceret gris. Det gør, at mange med en 8-10 år gammel miljøtilladelse er nødt til at lade stalden stå tom i op til 40 dage om året, når det tilladte produktionsomfang skal overholdes. Det er grunden til, at det i 2011 blev muligt via anmeldelse for tilladelser givet før 2007 at øge produktionsomfanget op til 10 % i eksisterende stalde med den forudsætning, at den enkelte landmand kan overholde en række regler. Vurdering af tilladt produktionsgrundlag kan opdeles i følgende perioder: Fra blev antal slagtesvin typisk alene angivet i vægtintervallet kg. Fra blev forskellige indgangsvægte og afgangsvægte muligt. Fra 2002 blev indført obligatorisk korrektion for afvigende indgangs- og afgangsvægt. Fra 2007 blev det ydermere obligatorisk med godkendelse af husdyranlæg større end 75 DE. Godkendelser/tilladelser/anmeldelser givet før 1998 Ved anmeldelser fra før 1998 blev slagtesvin kun angivet som produktion af slagtesvin fra kg. Her er en landmand i god tro, hvis han fastholder det angivne antal producerede "standard slagtesvin i vægtintervallet fx kg selvom der i oprindelig tilladelse står kg. For gruppen med kapitel 5-godkendelser vil kommunen ved en senere revurdering i nogle tilfælde omregne og fastsætte produktionsomfang som fx slagtesvin i vægtinterval kg, og så er landmanden efterfølgende bundet af dette vilkår. Her er det muligt at øge afgangsvægten mod et tilsvarende fald i antallet af leverede svin jf. princip for vurdering af tilladelser/godkendelser givet efter I relation til en revurderingssituation skal det bemærkes, at der efter vores opfattelse ikke er grundlag for at ændre formuleringen af tilladt produktionsomfang, idet der i en revurdering helt overvejende skal ses alene på BAT. Ved en uændret formulering af produktionsomfang vil ovennævnte fortolkning af 2
3 standard slagtesvin fortsat skulle anvendes. I sager med revurdering anbefales, at det oprindelige beskrevne produktionsomfang fastholdelse. Godkendelser/tilladelser givet I godkendelser/anmeldelser fra blev det ifølge bekendtgørelse 877, muligt at beregne antal DE for henholdsvis slagtesvin (30-98 kg ~ 30 prod. slagtesvin/de) og tungsvin ( kg ~ 24 prod. slagtesvin/de). Ved slagtevægte imellem de anførte vægte skulle man anvende omregningsfaktoren for nærmeste slagtevægtsgrænse. Det betyder, at såfremt der ikke fremgår andet af miljøtilladelsen, kan en godkendelse til et vist antal slagtesvin (30-98 kg) opfattes som godkendelser af det angivne antal slagtesvin med en afgangsvægt op til 104 kg. Jf. MST afklaringsnotat fra I praksis må man således fra 2005 producere det samme antal grise fra kg som det oprindeligt godkendte antal fra kg. Ønsker en landmand at levere grise med en højere leveringsvægt end 104 kg, er det ydermere på grundlag af MST afklaringsnotat fra 2004 muligt at omregne tilladt produktionsomfang ved at konvertere fra alm. slagtesvin til tungsvin med forholdet 24 DE / 30 DE = 0,8 med tilladt antal svin (eksempel: før situation med alm. slagtesvin 0,8 = tungsvin). Denne konvertering fra alm. slagtesvin til tungsvin kan ske umiddelbart uden at anmelde ændringen til kommunen. Efter omregning til tungsvin, er der ikke længere en øvre vægtgrænse forstået på den måde, at der ikke skal laves yderligere vægtkorrektioner afhængig af om grise leveres ved 113 eller 125 kg. Denne metode er relevant, ved leveringsvægt på 120 kg eller mere da modellerne med anmeldt ændring beskrevet i tabel 1 giver størst udvidelse op til 119 kg. Alternativt er det muligt at anmelde en udvidelse af tilladt produktionsomfang efter retningslinjerne i anmeldeordningen på grundlag af et tilladt produktionsomfang svarende til grise fra kg jf. omregningseksempel vist i tabel 1. Forudsætningen er, at oprindelig produktion rent faktisk udgør det antal grise der står i oprindelige tilladelse og med en afgangsvægt svarende til 104 kg. Tabel 1. Trinvis omregning af godkendelse givet i perioden til tilladt produktionsomfang i 2013 ud fra tolkning i 2005 og efterfølgende anmeldelse ifølge 32 År Vægtinterval Tilladte svin* Antal/DE DE i alt* DE-definition Før ,64 187, / 5.760** 34,16 187,3 / 177,0** / 5.473** 32,50 187,3 / 175,5** * I 2005 er det tilladte antal svin, som er fast. Fra 2005 til 2013 er det tilladte DE ifølge definition, som giver samme antal DE ifølge 2010 definition. ** Det højeste tal er for anmeldelse efter 32 (fulde stalde), mens det lave tal er efter 31 (skift i dyretype). Grundlaget for at anmelde en udvidelse er seneste lovlige produktion, og ikke en fiktiv lovlig produktion. 3
4 Landmænd som ikke kan anmelde en udvidelse i henhold til 32 (fulde stalde) på grund af reglerne om lugt og fosfor i fosforfølsomme områder, kan som alternativ anmelde skift i dyretype i henhold til 31 (ændring af vægtgrænser) for på det grundlag at kunne levere grise tungere end 104 kg jf. beregningseksempel vist i tabel 1. Ved overholdelse af uændret ammoniakfordampning, fosfor i gødning samt lugtemission ifølge anmeldelse af skift af dyretype, vil der således i stedet for fra kg kunne produceres svin fra kg og svin fra kg. Her er det krav om uændret ammoniakfordampning, som er den mest begrænsende faktor. Godkendelser/tilladelser givet Fra 2002 vil der typisk i miljøtilladelsen stå både et bestemt antal dyr, et bestemt antal DE samt et bestemt vægtinterval (fx kg). Konsekvens af den obligatoriske korrektion for afvigende indgangs- og afgangsvægt er, at man i princippet får tilladelse til en årlig produktion af et bestemt antal kg gris i stalden. Det gør, at hvis man så fx ønsker at hæve leveringsvægten som illustreret i tabel 2, er man nødt til at reducere antallet af leverede grise for fortsat at kunne overholde tilladt produktionsomfang. Tabel 2. Antal tilladte slagtesvin med stigende vægt med og uden anmeldelse efter 32 Godkendelse (210 DE) Grundlag, godkendelse Grundlag: bereg. Tilladt produktion 2004 godkendelse kg 35 slagtesvin/de grise Tilladt produktion i kg 32,5 slagtesvin/de 32, grise 2011: Anmeldt udvidelse kg 36 slagtesvin/de 2014: Mulig produktion kg 34,2 slagtesvin/de 2014: Mulig produktion kg 32,5 slagtesvin/de grise 34, grise 32, grise De viste beregninger forudsætter at mulig produktion ikke strider mod evt. vilkår i en godkendelse. Der kan være præciseret forhold omkring vægt osv. i miljøgodkendelser, lokaliseringsgodkendelse m.v. som hindrer, at landmand umiddelbart kan beregne de viste mulige ændring. I dette eksempel får en landmand i 2004 en miljøgodkendelse på 210 DE slagtesvin svarende til slagtesvin ( kg). I perioden frem til 2009 hæver slagteriet leveringsvægten, så der nu produceres i intervallet kg. I 2004 kunne der leveres grise, mens der i 2011 kun må leveres grise som konsekvens af en indregnet vægtkorrektion (545 færre end i 2004). Den årlige fremgang i effektivitet gør, at 4
5 landmanden år for år er nødt til at lade stalde stå tom i længere og længere perioder for at overholde sin produktionstilladelse også selv om kg kvælstof i gyllebeholderen samtidigt er faldet. Fra 2011 blev det muligt at anmelde en forøgelse af produktionsomfanget med op til 10 % med den forudsætning, at den enkelte landmand kan overholde en række regler fx gældende genegrænser for lugt. Som vist i tabel 2 blev det muligt i 2011 at anmelde en udvidelse af produktionsomfanget til fx grise i vægtintervallet kg, hvis der ikke skal tages hensyn til lugt. For lokaliteter, hvor der skal tages hensyn til lugt vil produktionsudvidelsen blive mindre men der kræves en konkret beregning. Godkendelser/tilladelser givet efter 2007 Fra 2007 står der i miljøgodkendelser både et bestemt antal dyr, et bestemt antal DE samt et bestemt vægtinterval (fx kg) Det er dog muligt at få en fleksibel godkendelse og en godkendelse med fremskrivning af forventet produktion. I eksemplet i tabel 3 får en landmand i 2010 en miljøgodkendelse på 210 DE slagtesvin svarende til slagtesvin ( kg). I 2014 hæves den beregnede leveringsvægt til 113 kg. Som følge af dette må han årligt producere grise i intervallet kg. Øges vægten kun til 110 kg, må der årligt produceres slagtesvin. Tabel 3. Antal tilladte slagtesvin ved stigende vægt med og uden anmeldelse efter 33 Godkendelse (210 DE) Grundlag, godkendelse Grundlag: bereg. Tilladt produktion 2010 godkendelse kg grise 36 slagtesvin/de Tilladt produktion i kg 34, grise 34,2 slagtesvin/de Tilladt produktion i kg 32, grise 32,5 slagtesvin/de 2014: Anmeldt udvidelse kg Max N og P ab dyr* grise 2014: Anmeldt udvidelse kg Max N og P ab dyr* grise * Man kan anmelde en udvidelse, som giver samme N ab dyr som slagtesvin havde ifølge 2008/09 normtal dog skal der reduceres for fosfor, hvis fosfor pr. ha overstiger 30 kg. Herved er udvidelsen i 2013/14 reduceret fra 9,4 % baseret alene på N til ca. 5,5 % efter hensyntagen til P- 5
6 Siden 2012 har det tilsvarende været muligt at anmelde en udvidelse for tilladelser givet efter 1. januar Det er muligt at udvide både smågrise- og slagtesvinehold, hvis udskillelsen af kvælstof og fosfor ikke overstiger den oprindelige godkendelse. Det bemærkes udskillelsen af kvælstof, siden grundlaget for beregning af én dyreenhed senest blev justeret i 2009, er faldet yderlig 4,5 / 9 % for henholdsvis smågrise- og slagtesvineholdet. På det grundlag er det i eksemplet i tabel 3 muligt at anmelde en udvidelse til slagtesvin i vægtintervallet kg. Nøjes man med en vægtstigning til 110 kg, kan der endog blive plads til 30 flere grise end i oprindelig godkendelse. P.t. er udskilt fosfor den begrænsende faktor, men det kan ændre sig næste år med nye normtal, samt hvis erhvervet ved brug af 200 % fytase samlet reducerer udskillelsen af fosfor. Reference I 2004 udarbejdede Miljøstyrelsen et fortolkningsnotat til afklaring af tvivlsspørgsmål om tilladte produktionsomfang - Jf. MST afklaringsnotat fra Tlf.: Fax: [email protected] en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 6
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Frederik Sørensen Krarupvej 29 Hem 7800 Skive [email protected]. Den 9. september 2013
Frederik Sørensen Krarupvej 29 Hem 7800 Skive [email protected] Den 9. september 2013 Krarupvej 29 7800 Skive - Afgørelse - 19 g - Fuldestalde - Emissionsorienteret. Skive Kommune har den 8., 15. og
Kultur, Plan og Erhverv Afgørelse om ændring af dyreholdet på Horseskovvej 1, 5700 Svendborg. Afgørelse fra 30,8 DyreEnheder (DE), til 31,0 DE
Lars Stougaard Horseskovvej 10 5700 Svendborg Mail: [email protected] Kultur, Plan og Erhverv Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 [email protected] www.svendborg.dk
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE
TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE, HILTVEJ 4, 4891 TOREBY L. GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2014 SAGSNR.:14/11732 Tillæg til miljøgodkendelse til svinebesætning på Hiltvej 4, 4891
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Jørgen Pedersen Siø 12, 5900 Rudkøbing. Afgørelse om udvidelse af dyrehold, Siø 12, 5900 Rudkøbing, CVR nr.: 11857191
Jørgen Pedersen Siø 12, 5900 Rudkøbing Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 [email protected] www.svendborg.dk Afgørelse om udvidelse af dyrehold, Siø 12, 5900 Rudkøbing,
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Langgaard Svineproduktion A/S v/ Bo Elgaard Dølbyvej 166 7800 Skive [email protected]. Den 14. januar 2014
Langgaard Svineproduktion A/S v/ Bo Elgaard Dølbyvej 166 7800 Skive [email protected] Den 14. januar 2014 Dølbyvej 166 7800 Skive - Anmeldelse 31 - Skift i dyretypen - Afgørelse. Skive Kommune har den 12.
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*
Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016
REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER
REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Det lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
produktion på husdyrbrug, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, J.nr. SN , med senere revisioner.
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 1115 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: [email protected] Agnethe Maria Fomsgaard Kristensen Grønholmevej 19 Nr. Hvidbjerg 7790 Thyholm Miljøtilsyn på Grønholmevej
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Landbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
PIG IT-dataindsamling
PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed
ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK
ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK MEDDELELSE NR. 985 Det årlige tab ved at have PRRS i Danmark er beregnet i tre økonomiske scenarier, lav-, middel- og høj-scenarie. For det enkelte scenarie
Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. [email protected] www.miljøkonsulenten.
Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 [email protected] www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer
VIDEN vækst balance forundringskasse grisen Landbrug & Fødevarer forundringskasse gris side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder
REGNEARK TIL ANMELDEORDNINGER PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL ANMELDEORDNINGER PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1311 Der er udviklet et regneark med tilhørende vejledning, som kan bruges til at vurdere udvidelses- og ændringsmuligheder ifølge anmeldeordningerne
VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet
Udsving i holdstørrelser må ikke spænde ben for produktivitet og økonomi Med den rette planlægning skal løbeholdets størrelse tilpasses det ønskede antal faringer i hvert hold. Tema > > Thomas Sønderby
Afklaring af tvivlsspørgsmål angående den tilladte produktion
N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Landbrugs- og Bioteknologikontoret J.nr. SN 2001-402-0170 Ref. HKJ/PWE12 Afklaring af tvivlsspørgsmål angående den tilladte produktion på husdyrbrug Den 30. november 2004
Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP
Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1
OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Anmeldelse af udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde, Branebjerg 21, 5471 Søndersø. CVR.nr.:
Anmeldelse af udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde, Branebjerg 21, 5471 Søndersø CVR.nr.: 19724174 Februar 2013 Indholdsfortegnelse ANMELDELSE AF UDVIDELSE AF DYREHOLD I EKSISTERENDE STALDE. 4 BAGGRUND...
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Afgørelse i sagen om opførelse af en smågrisestald med foderlade og gyllebeholder i Stubbekøbing Kommune
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: [email protected] 21. november 2005 J.nr.: 03-31/350-0106 kpa Afgørelse i sagen
Anmeldelse af skift i dyretype på ejendommen Bukkerupvej 67, 4340 Tølløse.
Jacob Vallø Hansen Dato: 5. december 2014 Bukkerupvej 67 Sagsb.: Heras 4340 Tølløse Sagsnr.: 14/67669 Dir.tlf.: 72 36 41 20 E-mail: [email protected] EAN.nr 5798007570675 Anmeldelse af skift i dyretype
DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 [email protected] www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse
Screening af økologiske hangrise
Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres
KLAGE : Miljøgodkendelse af Risbækvej 5. Videresendes til Miljøklagenævnet af Vordingborg
KLAGE : Miljøgodkendelse af Risbækvej 5. Videresendes til Miljøklagenævnet af Vordingborg Kommune: Miljø og Teknik Langebæk. Sendes som elektronisk post til Vordingborg Kommune inden d. 24-12-08 samt kopi
Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden
Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Der produceres 16-17.000 slagtesvin i de ejede stalde 15.000 købes ved nabo 2.000 købes ved bror Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort
1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer
Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse
Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland
4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Landbrugets Byggeblade
Landbruges Byggeblade Love og vedæger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03 Beregning af ilsrækkelig opbevaringskapacie Udgive Mars 1993 Beregning af dyreenheder (DE) jf. bilag il bekendgørelsen om
Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
8. Nøgletal for produktionsplanlægning
8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
