Screening af økologiske hangrise

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Screening af økologiske hangrise"

Transkript

1 Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres 18 %, hvis der endvidere anvendes sortering for Human nose blev der frasorteret 26 % af hangrisene. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING HANNE MARIBO UDGIVET: 1. NOVEMBER 2012 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin, hangrise Ernæring Sammendrag Der er en høj frasortering af økologiske hangrise. Hvis der anvendendes den gængse sorteringsmetode efter skatoltallet skulle der frasorteres 18 %, hvis der endvidere anvendes sortering for Human nose blev der frasorteret 26 % af hangrisene. Sorteres der yderligere på baggrund af androstenon er frasorteringsprocenten 68 %. Der er slagtet økologiske hangrise fra 6 besætninger. Slagtekroppene blev analyseret for skatoltal og med Human-nose metoden på slagteriet. Endvidere er der gennemført analyser af skatol, indol og androstenon på laboratoriet. I fremtiden vil det være nødvendigt at analysere for flere hangriselugtstoffer (skatol og androstenon), for at sikre forbrugerne mod hangriselugt. Grisene slagtes i dag ved en højere vægt end tidligere og er derfor tættere på at være kønsmodne. Økologiske hangrise vokser langsommere, er ældre ved levering og får en anderledes fodersammensætning end traditionelle grise, hvorfor det forventes, at de har et højere indhold af både skatol og androstenon. Hvis der anvendes en sorteringsgrænse 0,25 ppm for skatoltal på slagteriet, er frasorteringen af de økologiske hangrise i gennemsnit 18 % med en variation mellem besætninger fra 4 til 27 % frasorterede. Hvis også Human-nose analysen gennemføres skal der i gennemsnit frasorteres 26 %, 1

2 og her var variationen mellem besætninger på % frasorterede hangrise. Hangrise fra traditionelle besætninger har i dag en frasortering pga. skatoltallet på mellem 4 og 5 %, men disse besætninger er fortsat hangriseleverandører fordi de kan levere med en lav frasorteringsprocent. Frasorteres der på baggrund af både skatol og androstenon (skatoltal >0,25 ppm; androstenon >1,00 ppm) vil frasorteringen være 68 % af de økologiske hangrise. Korrelationen mellem skatoltallet analyseret på slagteriet og på laboratoriet var tæt på 100 %, hvilket viser, at de to metoder giver samme resultat. Korrelationen mellem Human-nose metoden og skatoltallet viser, at Human-nose metoden kan forklare knap 60 % af variationen i skatoltallet og knap 50 % af variationen i androstenon-indholdet. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden. Projekt ID: VSP/09/10/48.2. Baggrund Økologisk produktion er en nicheproduktion, for hvilken det i stærkt stigende grad er nødvendigt at forbedre økonomi, dyrevelfærd og produktivitet. Fra 2011 øges udfordringerne yderligere på grund af et ønske om udfasning af kastration fra 2011 til Der er derfor et akut behov for viden om, hvor stor en andel af frasorterede hangrise, der er ved økologisk produktion. Denne viden skal anvendes til rådgivning om, hvorledes andelen af frasorterede økologiske hangrise kan reduceres, da økologiske svineproducenter har et ønske om at kunne producere hangrise med lav frasortering (<5 %) fra De hangrise, der i dag leveres fra traditionelle besætninger (ca. 1 % af samtlige grise) har en frasortering pga. skatoltallet på mellem 4 og 5 %, men disse besætninger har kun en hangrisekontrakt, fordi de kan levere med en lav frasorteringsprocent. Der er to primære stoffer, der er de væsentligste for hangriselugt: skatol, der dannes i tarmen, og androstenon, der dannes i testiklerne. Begge stoffer nedbrydes i leveren. Det, leveren ikke nedbryder, deponeres i fedtvævet. Hangriselugt kommer primært til udtryk, når kødet opvarmes, men ikke alle mennesker kan lugte det. I Danmark blev der i 1980erne og 1990erne udviklet et online-udstyr til at måle skatoltallet. Metoden er en spektrofotometrisk metode, der via lysrefleksion måler indholdet af skatol og indol udtrykt ved skatoltallet. I 1990erne, hvor hangriseprojektet kørte og hvor grisene var noget lettere ved slagtning end i dag, blev det dokumenteret, at der var en god sammenhæng mellem skatoltallet og hangriselugt - bedømt af forbrugere og smagspanel. For at fremtidssikre en kommende hangriseproduktion med tungere/ældre grise, hvor androstenon også får betydning for hangriselugt, 2

3 skal fremtidens analyseudstyr kunne analysere for både skatol og androstenon. I dag kan androstenon kun analyseres på et laboratorium med en HPLC analysemetode, der også samtidig bestemmer skatol og indol. HPLC metoden er en laboratoriemetode, der er alt for dyr og for langsom til at anvendelse på et slagteri, men giver en præcis analyse, der kan anvendes i forsøgssammenhænge. I Tyskland og Holland slagtes i dag også hangrise, og her sorteres lugtende hangrise fra vha. Humannose metoden, hvor lugtbedømmere står på slagtelinjen og lugter til fedt på slagtekroppen, der opvarmes med et loddekolbe-lignende udstyr. En dansk version af Human-nose metoden, baseret på opvarmning af fedt i kolber med meget varmt vand, er udviklet til at kunne fungere på et dansk slagteri, og gennemføres i hangriselaboratoriet på slagteriet. For at kunne kvalitetssikre det økologiske hangrisekød, der ofte stammer fra ældre grise end kød fra traditionelle grise, sorteres disse både på grundlag af skatoltallet og Human-nose vurderingen. Formålet med denne afprøvning var at øge viden om niveauet af frasortering af lugtende hangrise i den økologiske produktion, baseret på skatol og androstenon samt Human-nose metoden. Desuden sammenlignes de forskellige analysemetoder for hangriselugt. Materiale og metode I 6 økologiske besætninger blev der produceret minimum 50 hangrise, i alt 296 hangrise indgik i undersøgelsen. Grisene blev leveret til Herning slagteri, hvor der blev udtaget spækprøver til analyse for hangriselugt. På slagteriet blev der registreret slagtevægt og kødprocent, samt udskåret spækprøver til analyse. Der blev analyseret spækprøver for hangriselugt med flere forskellige metoder. På slagteriet i Ringsted blev: o Skatoltallet bestemt on-line (ppm) [2]. o Hangriselugt bestemt med Human-nose metoden [1]. Ved bedømmelse af hangriselugt efter Human-nose metoden anvendes en 3-trins skala: 0 = ingen lugt 1 = svag hangriselugt 2 = hangriselugt På DMRI s laboratorium blev der analyseret skatol, indol og androstenon med HPLC udstyr [3]. Når der skal omregnes til skatoltal (som måles på slagteriet), benyttes følgende formel: Skatoltal = 44,2*indol + 75,9 *skatol+0,027 [2] Der er beregnet en frasorteringsprocent på baggrund af de forskellige analysemetoder, der er anvendt (tabel 1). 3

4 Tabel 1. Analysemetoder og frasorteringsgrænser. Metode Enhed Frasorteringsgrænse Reference Slagteri, 2012 Skatoltal ppm = mg/kg > 0,25 [1] Human-nose Karakter 1, 2, 3 = 2 [1] Laboratorium, Skatol * ppm = mg/kg > 0,25 [1] HPLC Indol ppm = mg/kg - [1] Androstenon ppm = mg/kg > 1,00 [5] * Skatoltal (frasorteringsgrænsen) beregnes ud fra skatol og indol: Skatoltal = 44,2*indol + 75,9 *skatol+0,027. Det diskuteres internationalt, hvor grænsen for frasortering pga. androstenon kan ligge. Der er pt. to niveauer i spil >1,00 ppm og >0,50 ppm androstenon [5]. Besætningerne blev bedt om at levere ved den optimale slagtevægt for økologiske grise (75,0-92,9 kg). Der blev slagtet hangrise hver anden uge for at kunne opretholde et forsvarligt antal hangrise pr. slagtning. Grisene blev slagtet henholdsvis sommer og efterår Grisene blev både indenfor og mellem besætninger leveret over en lang periode som følge af en generelt stor vægtspredning i økologiske besætninger. Desuden blev enkelte besætninger ramt af sygdomsudbrud, hvilket medførte, at grisene gik i stå og derfor skulle leveres over en længere periode. I forbindelse med levering af de første grise blev besætningerne besøgt af en tekniker fra VSP, der registrerede besætningsforhold (appendiks 1). Statistik Data er analyseret med en variansanalyse, og alle data er testet for effekt af besætning. Signifikante forskelle er angivet på 5 % niveau. Der er gennemført en korrelationsanalyse for sammenhængen mellem de forskellige analysemetoder for hangriselugt samt testet, om slagtevægten korrigeret for besætningsvariation kunne forklare variationen i androstenon. Der er desuden beregnet en lineær model for sammenhængen mellem Human-nose metoden samt skatoltal og androstenon. Resultater og diskussion Slagteri Der var signifikant forskel i vægt og kødprocent mellem besætninger (tabel 2). Det gennemsnitlige skatoltal for alle grise var 0,18 ppm målt på slagteriets hangriselaboratorium og 18 % af hangrisene blev frasorteret med et indhold over 0,25 ppm skatol. Human-nose metoden gav en gennemsnitlig karakter på 0,7, og med denne metode alene skulle 24 % af grisene frasorteres (karakter = 2) (tabel 4

5 2). Hvis både analysen af skatoltallet og Human-nose karakteren talte med, skulle der i alt frasorteres 26 % af hangrisene. Brug af Human-nose metoden udpeger flere hangrise, der skal frasorteres end sortering på baggrund af skatoltallet. Der var signifikant forskel mellem besætningerne i frasorteringsprocent. Besætning 4 havde en væsentlig lavere frasorteringsprocent end de øvrige besætninger. De øvrige besætninger lå 2-4 gange højere i frasorteringsprocent. Tabel 2. Skatoltal, Human-nose karakter og frasorteringsprocent samt vægt og kødprocent registreret på slagteri. Besætning Alle Signifikans Antal Slagtevægt 83,3 b 78,3 c 84,9 ab 82,9 b 77,6 c 85,8 a 82,2 P < 0,001 Kødprocent (%) 56,1 e 60,2 ba 60,7 a 58,8 c 57,9 d 59,3 bc 58,8 P < 0,001 Skatoltal ppm 0,26 0,13 0,22 0,13 0,22 0,15 0,18 P = 0,07 Human-nose 0,7 ab 0,4 b 0,8 a 0,4 b 1,0 a 0,8 a 0,7 P<0,001 Frasorterings % 27 a 15 ab 26 a 4 b 20 a 16 ab 18 P=0,0318 skatol > 0,25 ppm Frasorterings % 23 ab 13 b 28 ab 10 b 39 a 25 ab 24 P=0,0077 Human-nose = 2 Total frasortering 29 a 22 ab 32 a 10 b 39 a 25 ab 26 P=0,2277 slagteri (skatol>0,25ppm + Human-nose= 2 (%)) a,b,c,d,e: Værdier markeret med forskelligt bogstav indenfor række er signifikant forskellige (p<0,05). Med HPLC udstyret blev der målt skatol, indol og androstenon. Der var signifikant forskel imellem besætninger mht. indholdet af skatol, indol og androstenon (tabel 3). Hvis skatol og indol målt på HPLC udstyret omregnes til skatoltal, er værdien den samme som målt med on-line metoden på slagteriet. Indholdet af androstenon i de økologiske grise lå i gennemsnit på 2,3 ppm, og det er højere end fundet (1,0 ppm) i en tidligere undersøgelse med traditionelle slagtesvin [4]. Hvis der blev anvendt en frasorteringsgrænse for androstenon på 1,00 ppm, ville det medføre, at 66 % af de økologiske hangrise blev frasorteret. Med en sorteringsgrænse på 0,5 ppm androstenon, vil frasorteringsprocenten være 93 %. En anden undersøgelse har vist, at indholdet af androstenon steg signifikant med slagtevægten (og dermed alderen) for traditionelle grise med ensartet tilvækst. Hangrise, der vejede hhv. 75 og 95 kg havde et indhold af androstenon på hhv. 1,23 og 1,72 ppm. Her ville der blive frasorteret hhv. 58 og 78 % [6]. 5

6 Tabel 3. Skatol, indol og androstenon (HPLC analyse), beregnet skatoltal (ppm) og frasorteringsprocent. Besætning Alle, gns. Signifikans Antal Skatol ppm 0,28 a 0,10 c 0,22 ab 0,10 c 0,20 ab 0,15 bc 0,17 P=0,005 Indol ppm 0,04 bc 0,02 c 0,04 abc 0,02 c 0,06 ab 0,08 a 0,04 P=0,002 Beregnet skatoltal ppm 0,25 a 0,11 b 0,21 a 0,11 b 0,20 ab 0,18 ab 0,18 P=0,009 Androstenon 2,87 ab 1,02 c 3,11 a 1,01 c 2,28 b 3,51 a 2,3 P<0,0001 Frasorterings % beregnet skatoltal > 0,25 ppm 27 a 13 ab 23 a 4 b 22 a 16 ab 18 P=0,0287 Frasorterings % androstenon > 1,00 (>0,50) Total frasorterings % (skatoltal >0,25 og androstenon >1,0) 75 b 37 c (98) (85) 89 ab 21 d 80 ab 95 a 66 <0,0001 (98) (79) (98) (98) (93) 77 b 46 c 89 ab 21 d 80 ab 95 a 68 P<0,0001 a, b, c, d: Værdier markeret med forskelligt bogstav indenfor række er signifikant forskellige (p<0,05). Korrelationer Alle korrelationer mellem hangriselugtstofferne var signifikante (tabel 4). Skatoltallet målt på slagteriet og beregnet ud fra skatol og indol analyseret på HPLC udstyret havde en signifikant korrelation på 0,97. Skatoltallet målt på slagteriet og analyseret indhold af skatol (HPLC) havde en korrelation på 0,97. Den bedste korrelation mellem androstenon og skatol blev opnået mellem det beregnede skatoltal og androstenon (0,62), mens sammenhængen til skatoltallet bestemt på slagteriet og androstenon var lavere (0,54). Korrelationen mellem Human-nose, skatoltallet hhv. beregnet og målt på slagteriet var på 0,59 og 0,57. Korrelationen mellem Human-nose og androstenon var 0,49 og signifikant. 6

7 Tabel 4. Korrelationer mellem hangriselugt bestemt med forskellige metoder (alle værdier er signifikante p<0,0001). Skatoltal slagteri Skatol (HPLC) Skatoltal Androstenon Human-nose beregnet (HPLC) (HPLC) Skatoltal slagteri 1,00 0,97 0,97 0,54 0,57 Skatol (HPLC) 0,97 1,00 0,99 0,60 0,57 Skatoltal beregnet 0,97 0,99 1,00 0,62 0,58 (HPLC) Androstenon (HPLC) 0,54 0,60 0,62 1,00 0,49 Human-nose 0,57 0,57 0,59 0,49 1,00 Sammenhængen mellem Human-nose karakteren og indhold af skatoltal og androstenon kan beskrives ud fra følgende lineære model: Human-nose karakter = 0,20 + 1,63*skatoltal (ppm) + 0,08*androstenon (ppm), hvor både skatoltal og androstenon bidrager signifikant til forklaringen af Human-nose karakteren (p>0,05). Der var ikke sammenhæng mellem slagtevægt og indhold af androstenon, uanset om der blev korrigeret for besætningsforskelle. Beskrivelse af besætninger I det tidligere hangriseprojekt blev der afdækket besætningsforhold, der kunne medføre en øget risiko for frasortering af hangrise [7]. I denne afprøvning blev besætningerne besøgt, og besætningsforholdene (appendiks 1) er nedenfor forsøgt relateret til viden fra det tidligere hangriseprojekt. Høj slagtevægt og -alder giver risiko for udvikling af androstenon, da grisene nærmer sig kønsmodenhed. Det vides ikke, om det er alderen, vægten eller en kombination, der er afgørende for kønsmodenhedens indtræden. o Der var variationer i slagtevægten mellem besætninger. Besætning 2 og 5 havde den laveste slagtevægt, men kun besætning 2 havde lavt gennemsnitligt indhold af androstenon. Besætning 1, der havde et højt gennemsnitligt androstenon-indhold, havde sundhedsmæssige problemer i leveringsperioden og nogle af grisene blev derfor væsentligt ældre ved slagtning end planlagt. Hvis grisene vokser langsomt kan de sagtens have en lav slagtevægt, selvom de er forholdsvis gamle, og kan derfor godt have et højt androstenon-indhold. o Daglig tilvækst var forholdsvis lav i de besætninger, der registrerede det, sammenlignet med de traditionelle besætninger [8]. En lav tilvækst medfører en risiko for et øget androstenonniveau, da grisene bliver ældre og er nærmere kønsmodenhed omkring slagtetidspunktet. Risiko for tilsvining giver en høj risiko for et øget skatolindhold. 7

8 o I besætning 3 og 6 vurderes det, at der var risiko for tilsvining af grisene. Besætning 3 havde et højt gennemsnitligt skatoltal, mens besætning 6 havde et lavt gennemsnitligt skatoltal. Hvorvidt grisene reelt var tilsvinede ved levering, blev ikke registreret. Kønsvis opdeling kan bevirke en reduktion af hangriselugt i problembesætninger, men er ikke generelt en metode til at reducere hangriselugt. Når hangrise går sammen med sogrise, er der en risiko for, at kønsmodenhed indtræder tidligere og dermed udvikles hangriselugt specielt fra androstenon. o Besætning 2, 3, 6 havde ikke kønsvis opdeling. Besætning 2 havde lavt gennemsnitligt androstenon-indhold og besætning 3 og 6 havde det højeste gennemsnitlige androstenonindhold. Konklusion Hvis der anvendes en sorteringsgrænse for skatoltal på 0,25 ppm er frasorteringen i gennemsnit 18 %, og hvis Human-nose metoden inddrages skal der frasorteres 26 %. Baseres frasorteringen på et skatoltal over 0,25 ppm og et androstenon-indhold over 1,00 ppm vil frasorteringen være 68 % af de leverede økologiske hangrise. Anvendelse af Human-nose metoden alene vil ikke være nok til at frasortere lugtende hangrise, hvis et androstenon-indhold over 1,0 ppm antages at medføre hangriselugt. Med den frasorteringsprocent, der er opnået ved denne screening, er det ikke økonomisk attraktivt at producere økologiske hangrise. Det er nødvendigt med en fremadrettet indsats for at opnå viden, således at frasorteringsprocenten pga. hangriselugt reduceres. 8

9 Referencer [1] Klassificeringskontrollen Regler for registrering, afregning og afdisponering af slagtede hangrise, små orner, halvorner, urorner og tvekønnet svin samt orner brugt til avlsbrug. [2] Hansen-Møller, J. & J.R. Andersen (1994). Boar taint analytical alternatives. Fleischwirtsch. 74 (9), pp [3] Hansen-Møller, J. (1994) Rapid high-performance liquid chromatographic method for simultaneous determination of androstenone, skatole and indole in back fat from pigs. Journal of Chromatography B, 661, pp [4] Maribo, H., C. Claudi-Magnussen & B.B. Jensen (2010) Hangise fodret med Cikorie. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion. [5] Desmoulin, B. & M. Bonneau (1982). Consumer testing of pork and processed meat from boars: The influence of fat androstenone level. Livestoc Prod. Sci. Vol 9, 6, pp [6] Maribo, H. & B.B. Jensen (2012) Effekt af slagtevægt og fodring på hangriselugt. Meddelelse under publicering. Videncenter for Svineproduktion. [7] Sloth, N.M.S, V. Ruby & F. Udesen (1994) Resultater fra den landsdækkende hangrisedatabase, Rapport. Videncenter for Svineproduktion. [8] Vinther, J. (2012) Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr Videncenter for Svineproduktion. Afprøvning nr //NJK// 9

10 Appendiks 1 Generelle besætningsdata Besætning Slagtesvin/år Søer Alder ved indsættelse, ,5 14,5 11,5 12 kg Vægt ved indsættelse, 27, kg Alder ved slagtning Slagtevægt, kg 82, Daglig tilvækst, g (13-40) 551(14-37) 650 (12-105) ( kg) 843 (40-110) 993 (38-109) Foderudnyttelse, FEsv/kg - 3,0 fra 13 kg 3,2 fra 14 kg 3,0 fra 13 kg 2,76 3,3 fra 12 kg Fodring Besætning Hjemmeblandet foder Ja Ja Ja Ja Ja Ja Tørfoder Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ad libitum Ja Ja Ja Ja Ja Ja Justering af foderautomat Hver uge Nej Hver uge Hver uge Nej Hver uge Antal blandinger

11 Opstaldning Besætning Holddrift Ja Nej Ja Ja Nej Ja Vægtspredning - - Max 15 kg 10 kg - Op til 20 kg Størrelsessortering Ja - Ja Ja Nej Ja Kønsvis opstaldning Ja Nej Nej Ja Ja Nej Vask Nej Nej Ja Nej Nej Nej Grise pr. sti /40 20 Spalter i udeareal 0 50 %? 45 % 10m 2 - Veldefineret gødeområde Nej ja Nej Nej Nej Ja ude Beskidte grise Ja Nej Nej Ja Nej Nej Tid i udlevering timer - 30 min. 1 time Max 1 time timer Faste før levering timer 0 12 timer 12 timer timer Transporttid 5-8 timer 15 min 2 timer 3 timer? 4 timer Risiko for tilsvining Nej - Ja Nej - Ja 11

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT

ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT Støttet af: ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT MEDDELELSE NR. 1102 Androstenon i spæk fra hangrise stiger med stigende levendevægt. Forsøg viser, at der er god sammenhæng mellem målinger af

Læs mere

Hangriselugt reduktion i praksis

Hangriselugt reduktion i praksis Hangriselugt reduktion i praksis 13. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Ornelugt Hangriselugt Ikke alle kan lugte skatol og androstenon Og er ikke lige følsomme Androstenon Skatol Karakteristika urin

Læs mere

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag

Læs mere

Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP

Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Stop for kastration? Den politiske dagsorden Hangriseproduktion

Læs mere

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER

Læs mere

Hangriseproduktion. Hangrise - status. Hangrise i danmark. Stop for kastration? Hangriseproduktion. Hangriseproduktion konsekvenser

Hangriseproduktion. Hangrise - status. Hangrise i danmark. Stop for kastration? Hangriseproduktion. Hangriseproduktion konsekvenser Hangriseproduktion Ekspertgruppe DLBR svinestalde 10. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion Den politiske dagsorden Hangriseproduktion DK Hangriselugt Hangrisekød Hangriselugtstoffer

Læs mere

Hangrise og kastration update 2010

Hangrise og kastration update 2010 Hangrise og kastration update 2010 Chefforskere Margit Andreasen & Hanne Maribo Videncenter for Svineproduktion Politik - dyrevelfærd - kastration Ny bekendtgørelse smertelindring Pr. 1/1-2011 skal alle

Læs mere

ØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT

ØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT Støttet af: ØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT MEDDELELSE NR. 1020 Ca. 80 kg levendevægt ved slagtning og fire dages slutfodring med

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Cikorie virker mod ornelugt i kød

Cikorie virker mod ornelugt i kød Cikorie virker mod ornelugt i kød Fire forsøg med fodring med rå og tørrede rødder viser, at 99 procent af typiske danske DLY-krydsnings-hangrise slagtet ved 100 kg forventes at være uden ornelugtssmag

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning. Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2013 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 4. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 5. februar 2014 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin

Læs mere

Rapport. Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) Camilla Bejerholm

Rapport. Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) Camilla Bejerholm Rapport Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) 9. november 2010 Proj.nr.: 1379429 Version: 2 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund og formål Som led i diskussion af brancheregler, herunder

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK

ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK MEDDELELSE NR. 985 Det årlige tab ved at have PRRS i Danmark er beregnet i tre økonomiske scenarier, lav-, middel- og høj-scenarie. For det enkelte scenarie

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Årsrapport for 2015. vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får

Årsrapport for 2015. vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Klassificeringskontrollen 1. marts 2016 Årsrapport for 2015 vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får 1.0 Organisering af

Læs mere

4. Byggeri, teknik og Miljø

4. Byggeri, teknik og Miljø 4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Svin i Danmark i 2012

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 245 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Departementet Kontor/initialer: Dyrevelfærdsenheden/CEHL

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for

Læs mere

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering 20. September 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne protokol omhandler test og træning af lugtdommere til påvisning af hangriselugt

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Svinefagdyrlæge Poul-Erik Højbjerg Sdr. Lemvej 6, 6940 Lem E-mail: peh@vest-vet.dk Det skal I høre om i aften Hvor galt

Læs mere

Figur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid

Figur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid Human nose Notat Praktiske aspekter vedrørende kolbemetoden 20. september 2011 Projektnr.2000666 Init. LME/MT Baggrund Under valideringsarbejdet med kolbemetoden er der gennemført en række mindre forsøg

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003 Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ

Læs mere

For god ordens skyld skal det anføres, at beskrivelsen af denne godkendte metode ikke udelukker, at andre metoder ligeledes kan blive godkendt.

For god ordens skyld skal det anføres, at beskrivelsen af denne godkendte metode ikke udelukker, at andre metoder ligeledes kan blive godkendt. Klassificeringskontrollen 9. november 2011 JLa Beskrivelse af en godkendt metode til lugttest af små orner, halvorner, urorner og tvekønnet svin (Uddybning af pkt. 40 i Regler for registrering, afregning

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Er det lige fedt? 17-06-2015. Disposition

Er det lige fedt? 17-06-2015. Disposition Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Fodringsseminar 18. april 2013, Billund Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet?

Læs mere

Sammendrag MEDDELELSE NR. 876 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING HANNE MARIBO, CHRIS CLAUDI MAGNUSSEN OG BENT BORG JENSEN

Sammendrag MEDDELELSE NR. 876 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING HANNE MARIBO, CHRIS CLAUDI MAGNUSSEN OG BENT BORG JENSEN MEDDELELSE NR. 876 15 % cikorie i hangrisefoder fra 2 uger før slagtning reducerede skatol i tarm og spæk, samt hangriselugt i fedt og kød, og hangrisesmag i kød, men påvirkede ikke androstenon og hangrisesmag

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis?

Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Sandbjerg, Aarhus, 22.-23. October april 2011 2010 Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Bent Ole Højberg, Borg Jensen DJF Bent Borg Jensen: Hvad er ornelugt? Presentation af projektet:

Læs mere

Vækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013

Vækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013 Vækstmuligheder for danske svineproducenter Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013 28.01.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt Docuwise og nummer via 'Vis' / 'Hoved- & Sidefod' Side 2 Side Side 4 Udbud og efterpørgsel

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

Analyseforskrift. Bestemmelse af hangriselugt i svinespæk med kolbemetoden

Analyseforskrift. Bestemmelse af hangriselugt i svinespæk med kolbemetoden Analyseforskrift Bestemmelse af hangriselugt i svinespæk med kolbemetoden 20. september 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne forskrift beskriver, hvorledes påvisning af hangriselugt i svinespæk

Læs mere

Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007

Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007 Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer

Læs mere

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

Professionel tørfodring

Professionel tørfodring Professionel tørfodring Succes med slagtesvin 3. juni 2014, Middelfart Lisbeth Jørgensen & Henriette Steinmetz, VSP Landsgennemsnitstal 2012-referencetal for slagtesvin: 30-100 kg 25% ringeste 50% midterste

Læs mere

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Succes med vådfoder til slagtesvin Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Disposition Vådfoder kontra tørfoder Råvareværdier, recepter og udfodring Foderhygiejne

Læs mere

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og

Læs mere

ØKONOMI I HANGRISEPRODUKTION I 2 BESÆTNINGER

ØKONOMI I HANGRISEPRODUKTION I 2 BESÆTNINGER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ØKONOMI I HANGRISEPRODUKTION I 2 BESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 984 Gevinsten ved hangrise i fht. galte var størst ved ad lib tørfodring i forhold

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet. Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

For god ordens skyld skal det anføres, at beskrivelsen af denne godkendte metode ikke udelukker, at andre metoder ligeledes kan blive godkendt.

For god ordens skyld skal det anføres, at beskrivelsen af denne godkendte metode ikke udelukker, at andre metoder ligeledes kan blive godkendt. Klassificeringskontrollen 21. februar 2011 JLa Beskrivelse af en godkendt metode til lugttest af små orner, halvorner, urorner og tvekønnet svin (Uddybning af pkt. 40 i Regler for registrering, afregning

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Andreas Birch, Ø-Vet Christian Fink Hansen, Københavns Universitet Dias 1 Mavesår 2 Mavesår 3 Mavesår 4 Mavesår Årsmøde Ø-Vet, 26/1-2016 Institut for Produktionsdyr

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

AGROVI 2015 Erik Larsen

AGROVI 2015 Erik Larsen AGROVI 2015 Erik Larsen 3.11.2015 DANSK OG KONKURRENCEDYGTIG Hvorfor satse på svineproduktion i Danmark? Verdensmestre i effektivitet Finder nye faglige løsninger i fælleskab Slagterierne er igen konkurrencedygtige

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Dagsorden Miljøet Pengene Hvordan Hvordan Hvordan Miljøet Spar 10 procent af foderet kan blive den nye dille Normerne

Læs mere

SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT

SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT 1. august 2005 Ref. nr.: 01793 Rapport CCM/HnH FØJO-projekt II-7 Svinefodring - næringsstofudnyttelse, produktkvalitet og sundhed (OrganicPigFeed) Work Package 3. Produktkvalitet

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere