> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet"

Transkript

1 Udsving i holdstørrelser må ikke spænde ben for produktivitet og økonomi Med den rette planlægning skal løbeholdets størrelse tilpasses det ønskede antal faringer i hvert hold. Tema > > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet Tilrettelæg produktionen, så variationen er mindst mulig. Det giver stabil produktion, ensartede grise og flest fravænnede antal smågrise målt i kg. Ideelt set bør antallet af faringer være konstant hold for hold baseret på løbne søer og løbne polte men i en biologisk produktion vil der være udsving over tid. De besætninger der formår at tilrettelægge produktionen, så variationen er mindst mulig, vil have den mest stabile produktion og producere de mest ensartede grise (antal) over tid og den største volumen (målt i kg). Udsving skyldes mange årsager, og indsatsen for at reducere udsving kan gøres på mange måder. I det følgende vil vigtige usikkerhedsmomenter og håndteringen af disse blive behandlet. Dette krydres med betragtninger af hvor godt farestalden udnyttes i praksis. En vigtig ting at have in mente er, at i en biologisk produktion kan man ikke indhente noget, man er kommet bagud med. Mangler der fødte grise, kan disse ikke indhentes uden senere at overbelaste produktionsapparatet på et eller flere punkter (reduceret fravænningsalder og deraf følgende reduceret vægt, for høj belægningsgrad i fravænningsstalde etc.). De vigtigste usikkerhedsmomenter Udsving i fareholdenes størrelse er måske den største trussel for en strømlinet produktion. Et svingende antal faringer betyder mere for antallet af salgsklare grise end udsving i pattegrisedødeligheden eller mindre udsving i levendefødte grise pr. kuld (tabel 1). 36

2 Den direkte økonomiske konsekvens af forskellige udsving i produktionen er ud fra eksemplet i tabel 1 beregnet, og understreger blot vigtigheden af at reducere udsvingenes størrelse. Det er klart, at de økonomiske konsekvenser afhænger af om et lavere antal faringer skyldes, at der er løbet for få søer i et hold, eller om der er faldet for mange søer fra efter løbning. I førstnævnte tilfælde har der ikke været afholdt omkostninger til soen, mens der i sidstnævnte tilfælde også tabes de omkostninger der er afholdt, udover at der i begge tilfælde mangler det dækningsbidrag som salget af grisene kunne have indbragt. Tabel 1. Usikkerhedsmomenter i produktionen fra etablering af et løbehold og indtil grisene er solgt ved 30 kg. Der er angivet tab af grise ved forskellige afvigelser i forhold til det planlagte. De økonomiske konsekvenser afhænger blandt andet af, om manglende faringer skyldes at søerne ikke er løbet, eller om det er søer, der er gået fra efter løbning. Antal grise til salg pr. hold forklares ved Antal løbne søer + polte pr. hold Usikkerhedsmomenter Søer der kommer for sent i brunst Omløbere Tomme/døde søer Afvigelse i forhold til besætning med mål på 34 faringer pr. uge og 16,0 levendefødte grise pr. kuld samt 10 % dødelighed indtil fravænning 2 færre søer løbet end planlagt og derfor færre faringer (fx 32 grise pr. hold) Økonomisk konsekvens (kr. pr. hold) kr. 2 søer der er løbet, men ikke når frem til faring (fx 32 grise pr. hold) Afvigelse på 0,5 levendefødt gris pr. kuld i forhold til plan (15 grise pr. hold) kr. Antal faringer pr. hold / antal levendefødte grise pr. hold Antal levendefødte pr. kuld Dødelighed indtil fravænning Eller afvigelse på dødelighed 2 procentpoint højere end plan (11 grise pr. hold) Afvigelse på 1,2 % aflivet som brokgrise (6 grise pr. hold) kr kr. Antal fravænnede søer pr. hold / antal fravænnede grise pr. hold Dødelighed/aflivede efter fravænning kr. 37

3 Tema Ensartede holdstørrelser er vejen frem I produktionsplanlægningen skal fareholdets størrelse bestemmes ved, at der lægges den rigtige strategi i løbestalden. Den vigtigste vej er at sikre et stabilt antal løbninger pr. hold. Det kræver, at der er styr på to faktorer: Antallet af fravænnede søer der skal gennemføre en cyklus mere og antallet af polte der er klar til at indtræde i holdet og dermed fuldende holdet. Andelen af fravænnede søer der kommer i brunst 0-7 dage efter fravænning skal ligge på mindst % set over en periode på f.eks. 3 måneder. Ligger denne procentandel lavere, skal rutinerne vedr. ammesøer og fodringspraksis i farestalden gennemgås. Planlægningen af holdstørrelsen ødelægges, hvis f.eks. kun 80 % af søerne kommer i brunst indenfor første uge efter fravænning ganske enkelt fordi disse søer skifter hold. Et eksempel fra praksis er vist i figur 1. Det viser tydeligt et brunstmønster som er uønsket. Udskriften stammer fra Fordeling på kuldnummer fra Agro- Soft WinSvin. Denne analyse er meget velegnet til at afsløre om søernes brunst er som tilsigtet. Målrettet introduktion af polte Videncenter for Svineproduktion har tidligere vist, at det kan betale sig at have fokus på flowet af polte, idet det kan give en mindre spredning på poltenes alder ved løbning samt sikre, at de løbes i anden brunst. Polte bør løbes i anden brunst for at sikre maksimal kuldstørrelse. Når det kommer til den praktiske styring af poltenes introduktion, så gælder det derfor om at have styr på følgende: Poltene introduceres for en orne omkring 7 måneders alder for at de bliver cykliske Første brunst (og ikke forbrunst) registreres (brug tre ugefarver og marker poltene) Fra 7-10 dage efter første brunst og frem til løbning flushes poltene (>3,3 FEso pr. dag) for at optimere antallet af løsnede æg i anden brunst Poltene løbes i anden brunst og foderstyrken reduceres til 2,2-2,4 FEso pr. dag de efterfølgende 4 uger Når man til et løbestop for holdet, kan de mindste polte afvente en tredje brunst, og indgår således i løbeholdet 3 uger senere Ovenstående simple retningslinjer er vejen frem. Alternativ løsning til opmærkningsprojektet kan være brug af altrenogest (handelsnavn Altresyn). Dette produkt vil synkronisere poltenes cyklus ind på samme stadie, hvorefter de kommer i brunst 6-8 dage efter ophør af dosering. Centralt for denne løsning er, at poltene er cykliske, når synkroniseringen opstartes og man evner at dosere dyrene dagligt på samme tid nøjagtigt hver dag med en korrekt dosis. Omkostningen til Altresyn-behandling af en polt er ca. 70 kr. 38

4 Figur 1. Fordeling af antal dage fra fravænning til løbning for en besætning med et uensartet brunstmønster. Kun 81,8 % af søerne er løbet de første 0-7 dage efter fravænning, og for at gøre reel planlægning endnu værre er hele 6,2 % af søerne først løbet dage efter fravænning. Mange fravænnede pr. fravænning gør dagligdagen lettere, men hold øje med pattegrisedødeligheden. 39

5 Tema pr. faring og på tværs af besætninger lykkedes ca % af synkroniseringerne. Endelig synes synkroniseringsløsningen at have den fordel, at man kan planlægge antallet af polte til løbning i forhold til de søer, der kommer til løbning samtidigt, idet poltene i normal 4 ugers drift sættes i synkronisering, når soholdet er færdigfaret. Husk løbestop og korrektioner I mange besætninger er der problemer med, at der i gode uger løbes langt flere søer og polte end der er plads til i farestalden. Et løbestop er et must i store besætninger der kører holddrift, og dette løbestop planlægges ud fra kendskab til besætningens produktionstal. Et løbestop betyder ganske enkelt, at der når der f.eks. er løbet 35 søer og polte, så skal yderligere løbninger ikke forekomme. Ved ugedrift bør tankegangen også anvendes, så der ikke skal gås på kompromis med fravænningsalder og -vægt, når løbemesteren har haft held i sprøjten. Viser det sig ved drægtighedsscanningen at der er flere drægtige dyr, end der er behov for, må dette vurderes i forhold til antallet af drægtige dyr i forrige hold og holdet efter, så antallet af faringer over en 3 ugers periode ikke overstiger antallet af målsatte faringer. Antal stipladser og sektionering De fleste besætninger tilstræber i dag at praktisere en eller anden form for sektioneret drift. Årsagen er at dette redu- Figur 2. Situationsplan over produktionsanlæg, hvor det for hver staldtype er angivet, om det er antal stipladser eller antal sektioner eller begge, der er den kritiske faktor med hensyn til at opnå et fornuftigt produktionsflow og besætningssundhed. 40

6 cerer sygdomspresset. I ældre besætninger er sektioneringen oftest ikke optimal, og knopskydning har medført, at sektioneringen kun overholdes delvist. Hvis sektioneringen og antallet af stipladser i de enkelte sektioner skal gå hånd i hånd, kræver det at der både har været fokus på dette i planlægningsfasen, og at de opstillede mål overholdes uden de store afvigelser. I figur 2 er der givet forslag til, hvor der skal tænkes meget i sektionering, og hvor det nærmere er antallet af stipladser, der er af betydning. Det fremgår klart, at det er i løbestalden og i drægtighedsstalden, at der er en vis grad af fleksibilitet i alle andre staldafsnit giver det negative smittemæssige konsekvenser at bryde med sektioneringen, men det er svært at give et økonomisk bud på disse konsekvenser. Karantænestalden må ikke være flaskehals Karantænestalde til polte skal være indrettet, så poltene forsvarligt kan vaccineres mod besætningens sygdomme og nå at blive immuniserede inden de introduceres i soholdet. Derfor skal karantænestalden både have det fornødne antal stipladser og ikke mindst det fornødne antal sektioner. Besætningens PRRS-status vil typisk afgøre om der er brug for 8 eller 12 ugers karantæne (alt efter hvilken levende svækket PRRSvaccine der anvendes). Den daglige brug af karantænestalde, hvor der kun er en sektion, kræver, at der i produktionsanlægget er stipladser til rådighed til alle polte, når karantænestalden skal tømmes. Det har de færreste besætninger. I stedet har mange glæde af 2 sektioner karantænestald, som på skift er karantæne og på skift er buffer. En knivskarp beregning af poltebehovet afgør hvor mange polte, og hvor ofte disse skal indkøbes jo færre indkøb, jo mindre risiko, men jo større aldersspredning, jo større sundheds- og fodringsmæssig udfordring! Anbefalingen er leverance af polte med 8 ugers intervaller af hensyn til evt. salgsstop fra opformering og af hensyn til en fornuftig indsættelsesstrategi i sohold (6,5 indsættelser pr. år Udnyttelsesgrad af diegivningstid (%) ,5 7,5 7,5 7,8 8,0 8,3 8,5 8,0 8,2 8,6 8,7 8,6 8,9 9,0 9,5 9,4 9,5 9,6 9,6 9,3 9,9 9,7 9,8 10,3 10,0 10,6 10,4 Faringer pr. faresti pr.år (stk.) Effektiv diegivningstid (%) Gennemsnitlig effektiv diegivningstid (%) Figur 3. Udnyttelsesgrad af diegivningstiden i forhold til antallet af faringer pr. faresti pr. år i 80 udvalgte besætninger blandt HyoVets kunder. En udnyttelsesgrad kan i princippet være over 100 %, hvis der er mindre end 4 forberedelsesdage pr. kuld. 41

7 30 25 Mistede grise pr. faresti pr. år (stk.) Levendefødte grise pr. faresti pr. år (stk.) Figur 4. Sammenhæng mellem antallet af levendefødte grise pr. faresti pr. år og det antal grise der årligt mistes fra faring til fravænning pr. faresti. Tema til sohold). Enkelte kan køre 13 ugers leverance, hvilket er en sundhedsmæssig fordel for besætninger med lavere status. Tanker omkring udnyttelse af farestalden Da farestien udgør den dyreste del af produktionsapparatet, skal udnyttelsen af farestierne være optimal. Hvad der er optimalt afgøres af den drift der praktiseres i den enkelte besætning samt antallet af farestier til rådighed. I lovgivningen fremgår, at soen skal være løsgående indtil tidligst 7 dage før forventet faring og at søer skal indsættes i farestalden senest 3 dage før forventet faring det sætter en klar grænse for hvor mange dage der kan spildes pr. kuld. I farestalden kan der tales om en udnyttelsesgrad af diegivningstiden, for potentielt er der 365 dage til rådighed pr. faresti, og i princippet er det optimalt, at så mange af disse dage som muligt er diegivningsdage. På basis af 80 sobesætninger, udvalgt blandt HyoVets kunder, er der foretaget en analyse af udnyttelsesgraden af farestierne (figur 3). I beregningen af udnyttelsesgraden er der indregnet 4 forberedelsesdage pr. kuld inden faringen. De dage der bruges til iblødsætning, vask, udtørring og til tid inden faring hos den næste so (ud over de 4 dage) er reelt spilddage. Figur 3 viser at den gennemsnitlige udnyttelse af farestien er 80 %, hvilket i praksis betyder, at der pr. år ved 100 farestier mistes diegivningstid og forberedelsestid svarende til 20 års 42

8 produktion i en faresti! De færreste har nok set manglende udnyttelse af diegivningstiden fra denne vinkel! Et afsluttet projekt fra Videncenter for Svineproduktion viste, at den gennemsnitlige daglige kuldtilvækst var 2,7 kg pr. dag i mere end 800 kuld. En forøgelse af udnyttelsesgraden til diegivning fra 80 % til 85 % vil dermed medføre, at der kan produceres 49 kg fravænnet gris mere pr. faresti pr. år (kilotilægget ville udgøre 600 kr. pr. faresti pr. år). Antalsmæssigt vil dette alternativt svare til, at der fravænnes omtrent 8 grise mere pr. faresti (1.900 kr. pr. faresti pr. år). Det er selvfølgelig kun ved samme diegivningstid (og dermed flere faringer pr. faresti pr. år), at der ikke samtidigt bliver tale om omkostninger på so-siden. Regn selv på din udnyttelse af diegivningstiden For at evaluere udnyttelsen af diegivningstiden på din bedrift kan du anvende nedenstående beregningsmetode: Udnyttelse af diegivningstid = (Aktuel diegivningstid i besætningen (dage) [1]+forberedelsestid pr. kuld (dage)[2])/ (Potentiel diegivningstid i besætningen (dage)[3]) 100 % 1: Aktuel diegivningstid beregnes som: Antal faringer pr. år diegivningstid pr. kuld 2: Forberedelsestid beregnes som: (Antal faringer pr. år 4 forberedelsesdage pr. kuld)/(antal farestier i besætningen ) 3: Potentiel diegivningstid beregnes som: Antal farestier i besætningen 365 dage pr. faresti pr. år Husk at antallet af faringer pr. år kan findes ved at udskrive besætningsanalysen i AgroSoft for en periode på 365 dage. På analysen kan antallet af diegivningsdage pr. kuld også findes. Et højt antal fravænnede pr. fravænning øger indtjeningen pr. faresti Udnyttelsen af farestien kan optimeres ved et højt antal fravænnede pr. fravænning, idet der derved skal bruges færre diegivningsdage til amme- og opsamlingssøer, og derved kan der produceres flere grise pr. rotation i hver faresti (tabel 2). Ved 32 diegivningsdage pr. kuld kan indtjeningen pr. faresti øges med kr., hvis der fravænnes 24 grise mere pr. faresti pr. år som følge af flere fravænnede pr. fravænning. Her er der korrigeret for, at grisene vil veje f.eks. 0,7 kg mindre ved fravænning, svarende til et tab på 8 kr. pr. gris. Fravænnede pr. fravænning bør altid ses i samspil med pattegrisedødeligheden, eventuelt ved at der uge for uge beregnes døde grise pr. faring en nem parameter at følge. Bemærk at farestiernes beskaffenhed (hulestørrelse og farestiens dimensioner) kan medføre, at der kan være individuelle optimale niveauer for egen fravænning i forhold til håndtering af dødelighed. Tabel 2. Antal fravænnede grise pr. faresti pr. år ved varierende diegivningstid og antal fravænnede pr. fravænning Fravænnede pr. fravænning Diegivningsdage pr. kuld , , , , , , Diegivningstiden er for fravænnede pr. fravænning lig med grisenes fravænningsalder. Der er indregnet 4 forberedelsesdage pr. kuld samt 2 dage til vask + udtørring. 43

9 Fravænnede grise pr. faresti pr. år (stk.) Δ 0,4 søer pr. faresti Δ 36 grise pr. år ,25 3,5 3,75 4 4,25 4,5 4,75 5 Antal årssøer pr. faresti (stk.) Figur 5. Sammenhæng mellem antal årssøer pr. faresti og antallet af fravænnede grise pr. faresti pr. år. Tema Presses farestierne tilpas eller for meget? Ensidig optimering på fravænnede pr. fravænning har ofte den bivirkning, at pattegrisedødeligheden stiger fordi nogle søer presses over evne. Når antallet af mistede grise pr. faresti pr. år (dødeligheden) i de 80 besætninger sættes i forhold til antallet af levendefødte grise pr. faresti pr. år, ses stor variation mellem besætninger (figur 4), men trenden er, at når antallet af levendefødte pr. faresti øges/antallet af faringer pr. faresti øges, så stiger tabet af grise. Ved over 150 levendefødte grise pr. faresti pr. år er der overhængende sandsynlighed for at dødeligheden bliver for høj søerne skal i givet fald fravænne mange grise pr. fravænning ellers bør antallet af årssøer pr. faresti reduceres. Netop antallet af årssøer pr. faresti er en parameter der varierer meget mellem besætninger blandt andet forårsaget af forskelle i fravænningsalder og fordi nogle besætninger har dimensioneret til 14-dages holddrift og efterfølgende har omlagt til ugedrift for at optimere staldudnyttelse og produktivitet. I figur 5 er vist hvordan antallet af årssøer pr. faresti er fordelt indenfor de 80 besætninger. Figur 5 viser at der er et stort potentiale i at optimere farestalden, idet der er stor variation. Ved 4,2 årssøer pr. faresti er der eksempelvis både en besætning der fravænner 114 grise pr. faresti pr. år og en besætning der 44

10 Udsving i fareholdets størrelse er måske den største trussel mod en stabil produktion, og tomme farestier i ethvert farehold er lig med manglende grise til salg. fravænner 148 grise pr. faresti pr. år. Selvom fravænningsvægten måtte være helt op til 1,5 kg lavere, vil den øgede produktivitet øge aflønningen pr. faresti med kr. pr. år. Figur 5 står i kontrast til figur 4, idet et stigende antal levendefødte grise pr. faresti i princippet forårsages af flere årssøer pr. faresti, og dette resulterer i flere tabte grise pr. faresti pr. år. Konklusion Efter flere år i erhvervet som rådgivere sidder forfatterne tilbage med en forundring over, at alle danske produktionsresultater i sobesætninger altid refereres til som grise produceret eller fravænnet pr. årsso. De reelle facilitetsudnyttelsestal kontra antallet af søer synes sjældent at være en debat. Set ud fra et økonomisk synspunkt er det jo udnyttelsen af både produktionsenheden (soen) og produktionsapparatet (farestien) der skal optimeres på samme tid. Et fælles mål for produktiviteten og udnyttelsen af produktionsapparatet kunne være antal fravænnede kg pr. faresti pr. år. Et mål kunne være 35 fravænnede grise pr. årsso ved 4 søer pr. faresti (140 fravænnede grise pr. faresti pr. år svarende til ca. 950 kg fravænnet gris pr. faresti pr. år). Begrebet variation bliver oftest ikke tilstrækkelig synliggjort i artikler i fagmedierne. Lav en kritisk vurdering af udsvingene i holdstørrelserne for både løbeholdet og fareholdet, og få i den anledning kigget på, om polteflowet er en begrænsning der bidrager med unødig variation. Hvis poltene er skurken så få lagt konkrete strategier for introduktionen af disse. Er det derimod dårlige brunstforhold efter fravænning, så skal der stilles skarpt på alle procedurer i farestalden. Få vurderet om din udnyttelse af farestalden er optimal hvis ikke % af tiden der er til rådighed udnyttes til diegivning, så undersøg hvad der er årsagen, og vurder om strategierne kan justeres for at øge produktiviteten pr. faresti. Er der for få farestier, bliver konsekvensen at der fravænnes grise med lav og uensartet vægt og problemerne eksporteres til fravænningsstaldene. Fravænnede pr. fravænning skal ligge højt for at begrænse antallet af ammesøer som udgangspunkt bør søerne kunne fravænne mindst 11,5 grise men hold øje med om dødeligheden stiger eventuelt ved at følge antallet af døde grise pr. faring uge for uge. 45

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 BUDSKABER I INDLÆGGET STIL SKARPT PÅ BESÆTNINGENS REPRODUKTION Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion Reproduktionsseminar Billund 12. marts 215 UDFORDRINGER MED KULDSTØRRELSEN?

Læs mere

Hvad er et normalt sofoderforbrug?

Hvad er et normalt sofoderforbrug? Hvad er et normalt sofoderforbrug? Temagruppemødet den 25.- 26. maj 2011 Projektleder Thomas Bruun Christensen, VSP Indhold Energi til vedligehold Foderoptagelse ved diegivende søer Effekter på huldtab

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Ensartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering. Billede. Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme

Ensartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering. Billede. Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme Ensartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering Billede Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda 1. Introduktion 2. Besætningernes holddimensionering

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Optimal udnyttelse af kernestyring Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Mine besætninger i kernestyring Der er 47 renracet kernebesætninger (7 hos LN) Der er 309 zigzag besætninger

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion kik@gefion.dk FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS? HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? Hotel Legoland 12. Marts 2015 Claus Hansen, dyrlæge, VSP Poul Hyttel, dyrlæge, Professor, Københavns Universitet Drægtigheds stalden Farestalden

Læs mere

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder Team Fodereffektivitet, Videncenter for Svineproduktion Minikonference Comwell Middelfart 21.september 2015 ET KIG PÅ DATA BAG LANDSGENNEMSNITTET

Læs mere

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN >16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN OKTOBER 2013 800 søer, ugedrift, 205 pl. i løbe/kontrol. Biofix & Boks/so. Polte: Indkøbt 12 ugers interval mellem 14-24 uger. Karantæne: 6 stier Rørfodring - Fuld drænet

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

Agenda. 1. Introduktion. 2. Når besætningerne deres målsætninger? 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser. 4. Reproduktionsmodeller

Agenda. 1. Introduktion. 2. Når besætningerne deres målsætninger? 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser. 4. Reproduktionsmodeller Ensartede hold Hvordan sikrer vi staldudnyttelsen i samme grad som soydelsen? Billede Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme 1 1. Hyovet (familie portrættet) 1. Holdstørrelse

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise

Mælk nok til et stort kuld grise Mælk nok til et stort kuld grise Kongres for Svineproducenter 24. oktober 2012 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Dagens spørgsmål 1. Hvordan er somælk sammensat? 2. Hvordan

Læs mere

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Kan vi fodre søerne til en toppræstation Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne

Læs mere

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014 September 2015 Indhold Kuvøse til svagfødte - Hvordan gør vi så, uden at det tager for meget tid? Landsgennemsnit 2014 - Nøgletal for sohold - Nøgletal for slagtesvin Lejede stalde og produktionstilladelser

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

ER FRAVÆNNEDE GRISE DET RIGTIGE AT MÅLE PÅ? Fra enhed til helhed i dit staldanlæg. V. Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion

ER FRAVÆNNEDE GRISE DET RIGTIGE AT MÅLE PÅ? Fra enhed til helhed i dit staldanlæg. V. Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion ER FRAVÆNNEDE GRISE DET RIGTIGE AT MÅLE PÅ? Fra enhed til helhed i dit staldanlæg V. Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion jan@gefion.dk / 51 23 18 56 31,4 grise 2015 12,7 grise 1970 UDVIKLING DE SIDSTE

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 VIDEN - VÆKST BALANCE DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 - Uvildig kontrol af alle danske svineproducenter Ansvarlig for dyrevelfærden Dyrevelfærd er under konstant udvikling. Målet for vores

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK LandboNord Aktuelt NYT - sohold Den 1. maj 1 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Er

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Gitte Hansen, Gefion Svinerådgivning Svinekongres D. 26. okt. 2016 At reducere

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD GØR DE Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-. marts Dan: Der skal overleve en gris mere pr. kuld i Altså

Læs mere

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen DLBRSvineIT Forord Dette materiale giver grundlaget for effektivitetskontrollen i svinemodulet i DLBR IT. Beregningsmetoderne og faglige definitioner er udformet

Læs mere

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding.

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding. Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding. Dag 1. Hvordan generer og formidler vi bedst viden der virker,

Læs mere

Bjarne Vest. COO Axzon A/S

Bjarne Vest. COO Axzon A/S Herning Svinekongres : Bjarne Vest Oktober 2015 1 Introduktion 51 år, polsk gift, har 2 børn på 7 og 13 år. Bjarne Vest COO Axzon A/S Har det grønne bevis fra Nordisk Landbrugsskole i Odense. Har boet

Læs mere

KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS

KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS FODERMØDE 21. 22. JUNI 2016 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ - SVINERÅDGIVNINGEN VI SKAL SE PÅ. Poltene Løbeafdelingen Drægtige Diegivende Fokus er på fælderne og hvor de skjulte

Læs mere

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk FÅ STYR PÅ PRRS Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus Hansen

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

SEGES P/S seges.dk PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) TOTALDØDELIGHED, % -1. STATUS PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) HVAD SER VI... HVAD SER VI...

SEGES P/S seges.dk PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) TOTALDØDELIGHED, % -1. STATUS PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) HVAD SER VI... HVAD SER VI... PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) April September LEDER I LANDBRUGET - PATTEGRISELIV Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES, VSP Bygholm Landbrugsskole 15. september 2015 2... Rød management model I Blå ledelse

Læs mere

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm Gør dine polte klar til livet som produktiv so Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm Bevar forspringet Dannelse af rangorden Ved sammenblanding

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

Soen længe leve - det betaler sig

Soen længe leve - det betaler sig Soen længe leve - det betaler sig Svinekongres 2012 Tove Goldbeck Jensen, Ledelsesrådgiver, Gefion Ida Friis Overgaard, Svinefagdyrlæge, LVK Thomas Olesen, Soholder, i/s Pilegård Foto: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment Rygtespredning: Et logistisk eksperiment For at det nu ikke skal ende i en omgang teoretisk tørsvømning er det vist på tide vi kigger på et konkret logistisk eksperiment. Der er selvfølgelig flere muligheder,

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Daniel Pedersen besætningsejer og underviser Niels Aage Arve besætningsejer Vivi Aarestrup Moustsen VSP / KU Vores erfaringer med løse søer i farestalden

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so Fagligt Nyt Indlæg nr., Onsdag den. september Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Indhold Resultater fra afprøvningen Betydningen

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.

Læs mere

Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd

Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd 2008 Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd Projekt regnskab til deltidslandmænd har til formål at undersøge, hvordan man i Dansk Landbrugsrådgivnings regi kan tilbyde rådgivningscentrene

Læs mere

Styr på poltene gi r styr på soholdet!

Styr på poltene gi r styr på soholdet! Styr på poltene gi r styr på soholdet! LVK Klientmøde Agerskov Kro, Tirsdag den. oktober Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Mål Pulje af løbeklare polte i den rette alder Optimering af udsætterstrategi

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 11 Claus Heisel Bornholm 1 april 11 Bente Johansen Emner Egen produktion eller indkøb Fordele og ulemper Vaccinationsstrategi

Læs mere

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere