Studieordning for sidefag i Idræt på bachelorniveau

Transkript

1

2 Studieordning for sidefag i Idræt på bachelorniveau Aalborg Universitet

3 Forord I medfør af lov 652 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for sidefag på bacheloruddannelsen i Idræt. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 2

4 Indhold Forord... 2 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv Bekendtgørelsesgrundlag Fakultetstilhørsforhold Studienævnstilhørsforhold... 4 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil Optagelse Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens normering angivet i ECTS Kompetencebeskrivelse for tilvalget... 5 Kapitel 3: Uddannelsens indhold Uddannelseoversigt Projektenhed på 6. semester Kurser på bachelortilvalget Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Kapitel 5: Andre regler Regler om skriftlige opgaver Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Afslutning af bacheloruddannelsen Eksamensregler Dispensation Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog Uddybende information

5 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for sidefag på bachelorniveau i idræt er tilrettelagt i henhold til videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer og vejledning nr. 429 af 10. maj 2012 om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under. 4

6 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på sidefag på bachelorniveau i idræt forudsætter indskrivning på en bacheloruddannelse, hvori muligheden for sidefag indgår. Uddannelsens specifikke adgangskrav er en bestået optagelsesprøve jf. Adgangsbekendtgørelsen Samt Dansk A, Engelsk B, Matematik B og Fysik B 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bacheloruddannelsen med sidefag i idræt giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i [centralt fag]. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in [centralt fag]. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Tilvalget på bachelorniveau er et fuldtidsstudium på 45 ECTS. 2.4 Kompetencebeskrivelse for tilvalget Målet med bachelorsidefaget i idræt er at introducere faget for studerende, der allerede har opnået grundlæggende akademiske færdigheder, svarende til 120 ECTS, fra et centralt fag. Bacheloruddannelsens centrale fag er et 2¼-årigt fuldtidsstudium, der ialt udgør 135 ECTS. I kombination med et sidefag i idræt på 45 ECTS opnår den studerende en erhvervskompetence som bachelor og en faglig kompetence, der giver ret til at søge ind på en kandidatuddannelse. Sammen med kandidatdelen for sidefaget i idræt giver det samlede sidefag i idræt den studerende kompetencer, der opfylder de grundlæggende krav til en underviser i ungdoms- og voksenuddannelserne. Specifikt er de faglige kompetencer, den studerende har opnået efter afsluttet bachelor sidefag i idræt, følgende: Viden og forståelse En bachelor med sidefag i idræt skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for følgende naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og læringsteoretiske/didaktiske områder: Grundlæggende fysiologi og anatomi samt arbejds-, træningsfysiologi og ergonomi. Idrætsbevægelsernes biomekanik og motoriske styring. Idræt i relation til det brede sundhedsbegreb. 5

7 Læringsteori Idræt i et samfundsperspektiv. Human og socialpsykologiske perspektiver på idræt. Repræsentative praktiske idrætsgrene, samt idrætten som dannelsesfag Færdigheder En bachelor med sidefag i idræt skal have forskningsbaserede færdigheder inden for følgende naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og læringsteoretiske/didaktiske områder: Kan anvende fagområdets videnskabelige metoder i forhold til at identificere og analysere enkle problemstillinger ved idrætsaktivitet. Kan anvende idræt som sundhedsfremmende redskab. Kan kommunikere hensigtsmæssigt og situationsbestemt i idrætslige sammenhænge. Kan demonstrere enkle egenfærdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner (vandaktiviteter, boldspil, atletik, friluftsliv, gymnastik og dans). Kan i faglig terminologi formidle faglige problemstillinger til fagfæller både mundtligt og skriftligt. Kan formidle idræt og idrætsrelevante problemstillinger i ikkeidrætsspecialiserede kontekster Kompetencer En bachelor med sidefag i idræt skal have følgende kompetencer En bachelor i idræt kan indgå i faglige og tværfaglige relationer med relevante samarbejdspartnere i arbejdssituationer, og i visse udviklingssituationer. En bachelor i idræt kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i enkle konkrete lærings sammenhænge. Kapitel 3: Uddannelsens indhold 3.1. Uddannelseoversigt Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trins-skalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur). 6

8 Semester Modul ECTS Bedømmelse Censur 1. Centralt fag Centralt fag Centralt fag Centralt fag Idrættens mange aspekter 6. Idræt og præstation Bachelorprojekt (centralt fag) 15 7-trinsskala Ekstern Idrætssociologi i teori og praksis 5 B/IB Intern (Friluftsliv)/ Sports sociology Practice and Theory (Outdoor Activities). Anatomi, fysiologi og sundhed/ Anatomi, Physiology and Health 5 7-trinsskala Intern Læringsteori i praktisk idræt (boldspil)/ Learning Aspects on Sport Practice (Ball Games) Projektmodul 2A Idræt og præstation (Valgmodul)/ Sport and Performance (Elective module) 5 B/IB Intern 15 7-trinsskala Ekstern Projektmodul 2B - Idræt og 15 7-trinsskala Ekstern talentudvikling (Valgmodul)/ Talent Development in Sports (Elective module) Biomekanik i teori og praksis 1 5 B/IB Intern (Vandaktiviteter)/ Biomechanics Practice and Theory in Sports 1 (Water Activities) Arbejds- og træningsfysiologi i teori og 5 B/IB Intern praksis 1 (Atletik)/ Exercise Physiology - Theory and Practice in Sports 1 (Athletics) Samfundsvidenskabelig teori og praksis i 5 7-trinsskala Intern idrætten (Dans og Gymnastik)/ Social Science Theory and Practice in Sports (Dance and Gymnastics) I alt på centralt fag 135 I alt på sidefag i idræt 45 7

9 Projektenheder på bachelorsidefaget På 5. semester af bachelorsidefaget forventes det, at der laves bachelorprojekt i det centrale fag, svarende til 15 ECTS Projektenhed på 6. semester Titel: Projektmodul 6A Idræt og præstation (Valgmodul)/ Sport and Performance (Elective module) Forudsætninger: Mål: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser på tidligere semestre Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have viden om: Forskellige teorier, metoder og strategier til anvendelse ved optimering af kroppens fysiske præstationsevne Hvordan kroppens fysiske præstationsevne kan vurderes gennem målinger og tests Færdigheder De studerende skal kunne: Anvende målinger og tests til at vurdere fysisk præstationsevne. Analysere og vurdere indsamlede data i forhold til relevant teori og derigennem løse det formulerede problem og dokumentere dette i tale og på skrift Kompetencer De studerende skal kunne: Anvende træningsfysiologisk og biomekanisk teori til at analysere en problemstilling, formulere et problem og opstille en løsningsmetode i relation til optimering af fysisk præstationsevne. Reflektere over indsamlede data samt formidle og diskutere disse med inddragelse af træningsfysiologisk og biomekanisk teori vedr. optimering af fysisk præstationsevne. Tage ansvar for og indgå i samarbejdsrelationer omkring projektdesign, dataindsamling, analyse og formidling af resultater. Selvstændigt tilegne sig ny viden og færdigheder relateret til optimering af fysisk præstationsevne. Undervisningsform: Projektarbejdet omfatter: 8

10 Prøveform: Valg af en problemstilling med relation til projektenhedens tema Udarbejdelse af en projektrapport, der præsenterer en afgrænsning af projektets problemstilling, teorigrundlag, problemformulering og hypotese(r), indsamling af og analyse af data/information, analyser, diskussion, konklusioner og perspektivering Projektrapporten forventes at forholde sig til semesterets tematiske kursusforløb, i et omfang der er relevant i forhold til projektets problemstilling. Mundtlig, ekstern prøve med udgangspunkt i projektrapporten og som angivet under projektprøver i eksamensordningen. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. Titel: Forudsætninger: Mål: Projektmodul 6B - Idræt og talentudvikling (Valgmodul)/ Talent Development in Sports (Elective module) Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser på tidligere semestre Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have viden om: Samfundsmæssige samspil mellem eliteidræt, talentudvikling og breddeidræt. Talentdefinitioner og paradigmer Talentudviklingsmodeller og teorier De studerende skal have forståelse for: Talentudviklingspradigmers betydning for udvikling af talenter. Anerkendte teorier og modeller der knytter sig til talentudvikling og ekspertpræstationer Eliteidrættens organisering internationalt og i Danmark. Færdigheder De studerende skal kunne: Anvende relevante teorier og/eller modeller ift. Talentudvikling og/eller ekspertpræstationer. Analysere og vurdere indsamlet empiri ift. relevante teorier og metoder. Diskutere talentudviklingsparadigmer og teorier ift. indsamlet empirisk information 9

11 Forholde sig selvstændigt til eliteidrættens betydning for samfundet og idrætten. Reflektere over samspillet mellem eliteidrætten og talentudviklingens rolle i samfundet. Kompetencer De studerende skal kunne: Anvende teorier og/eller modeller til at beskrive hvorledes menneskets præstationsevne kan udvikles og optimeres indenfor en humanistisksamfundsvidenskabelig kontekst. Tage ansvar for og indgå i samarbejdsrelationer omkring projektdesign, dataindsamling, analyse og formidling af resultater. Selvstændigt tilegne sig ny viden og færdigheder relateret til talentudvikling. Undervisningsform: Projektarbejdet omfatter: Valg af en problemstilling med relation til projektenhedens tema Udarbejdelse af en projektrapport, der præsenterer en afgrænsning af projektets problemstilling, teorigrundlag, problemformulering og hypotese(r), indsamling af og analyse af data/information, analyser, diskussion, konklusioner og perspektivering Projektrapporten forventes at forholde sig til semesterets tematiske kursusforløb, i et omfang der er relevant i forhold til projektets problemstilling. Prøveform: Mundtlig, ekstern prøve med udgangspunkt i projektrapporten og som angivet under projektprøver i eksamensordningen. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 10

12 3.2 Kurser på bachelorsidefaget Kurser på 5. semester Titel: Idrætssociologi i teori og praksis (Friluftsliv)/ Sports Sociology Practice and Theory (Outdoor Activities). Forudsætninger: Mål: Optagelse på BSc. Idræt At give den studerende praktisk erfaring samt en grundlæggende viden om og forståelse for friluftsliv samt en teoretisk indsigt i friluftsliv som pædagogisk middel og bevægelsesform. At de studerende får viden om sociologiske teorier der beskriver rammerne for det senmoderne samfund samt indsigt i befolkningens idrætsvalg. At de studerende kan placere friluftliv og friluftsaktiviteter i denne udvikling. Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have grundlæggende viden om: Befolkningens idrætsvaner og udviklingen i friluftslivsaktiviteter Grundlæggende idrætssociologiske teorier og metoder (Giddens og Bourdieu) Idrættens organisering i Danmark herunder organiseringen af friluftslivet. Forskellige idrætstyper og motiver til deltagelse. Regler for friluftsliv og naturbenyttelse Færdigheder skal kunne arbejde med cases skal kunne etablere en lejr skal kunne orientere efter kort og kompas skal kunne færdes sikkert på vandet i forskellige fartøjer i lukket farvand skal kunne udfører basale klatrefærdigheder Kompetencer skal have evne til at sætte valget af friluftsliv hos forskellige aktører ind i en idrætssociologisk forståelses ramme og perspektivere til andre aktivitetsformer. skal have evne til at placere friluftlivet i en organisatorisk ramme og perspektivere til andre samfundsområder. skal have evne til at formulere og udføre korte specifikke friluftslivsaktiviteter for en særlig målgruppe. 11

13 Undervisningsform: Prøveform: Kurset har som udgangspunkt en adskillelse af den teoretiske og praktiske del, men i de enkelte kursusgange vil der blive refereret til begge fagområder. Undervisningen er en kombination af praktisk friluftsliv med teoretiske vinkler og sammenkoblingen af disse herimellem. Ydermere vil teorien blive koblet med andre idrætsaktiviteter, for at sætte idrætssociologi i et bredere perspektiv. Den praktiske del vil være friluftsaktiviteter i naturen, der vil blive koblet med det teoretiske vha. forelæsninger, gruppebaseret casearbejde og fremlæggelser. Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Prøven vurderes som bestået/ikke bestået (B/IB). Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. Titel: Forudsætninger: Mål: Anatomi, fysiologi og sundhed/ Anatomi, Physiology and Health Optagelse på Bsc. Idræt Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have grundlæggende viden om: Sundhedsbegreberne og sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed. Sundhed i en samfundsmæssig udviklingskontekst. Anbefalingerne om fysisk aktivitet i relation til forskellige grupper i samfundet. Generel ledlære. Anatomi af led, skelet og muskler omkring udvalgte led og dele af skelettet. Cellens fysiologi. Udvalgte humane organsystemers fysiologi. Næringsstoffer og deres fordøjelse. Energistofskiftet i hvile og under fysisk arbejde. Færdigheder De studerende skal kunne: Arbejde med cases omkring anatomi, fysiologi, fysisk aktivitet og sundhed. 12

14 Foretage enkle målinger af idræts- og sundhedsrelaterede parametre under hvile og fysisk aktivitet. Kompetencer De studerende skal kunne: Anvende sundhedsbegreberne og anbefalingerne angående fysisk aktivitet. Anvende sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed i et historisk perspektiv. Tilegne sig ny viden omkring anatomi til at bruge anatomiske betegnelser i beskrivelse af muskler, led og dele af skelettet der indgår i en simpel bevægelse. Undervisningsform: Undervisningen kan indeholde forelæsninger, opgaveregning, casearbejde og feltarbejde. Prøveform: Mundtlig eller skriftlig intern prøve. 7 trinsskalaen. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. Titel: Forudsætninger: Mål: Læringsteori i praktisk idræt (boldspil)/ Learning Aspects on Sport Practice (Ball Games) Optagelse på BSc. Idræt Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have grundlæggende viden om Karakteristika ved forskellige boldspil Grundlæggende tekniske elementer i udvalgte boldspil Grundlæggende taktiske elementer i udvalgte boldspil Mentale elementer i udvalgte boldspil Læringsteoretiske paradigmer Didaktik og fagdidaktik Færdigheder De studerende skal kunne Udføre grundlæggende tekniske og taktiske færdigheder indenfor udvalgte boldspil. Udarbejde boldspilsøvelser med udgangspunkt i forskellige læringsteoretiske tilgange 13

15 Planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i boldspil. Vælge hensigtmæssige læringsteoretiske tilgange i forhold til den konkrete kontekst Fungere selvstændigt i forhold til at tilpasse undervisning og øvelser til den konkrete dynamiske situation Formidle konkrete læringsteoretiske og didaktiske problemstillinger indenfor boldspil til relevante målgrupper. Diskutere læringsteoretiske og didaktiske problemstillinger med undervisere og medstuderende. Reflektere over egen læring Reflektere over og forstå boldspillenes særlige potentiale i forhold til forskellige læringstilgange Reflektere over og forstå boldspillenes muligheder og begrænsninger i et didaktisk og fagdidaktisk perspektiv Kompetencer De studerende skal kunne: anvende udviklet viden og færdigheder indenfor boldspil i andre idrætskontekster. indgå i samarbejdsrelationer omkring undervisning og formidling i idrætslige sammenhænge tilegne sig ny viden og færdigheder i forløbets undervisning. Perspektivere læringsteorier til andre idrætsgrene Perspektivere læringsteorier til egen læring Undervisningsform: Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af: Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. Underviserstyrede praksisforløb med tilknyttet evaluering, feedback og faglig refleksion fra/med undervisere. Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier. Prøveform: Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Prøven vurderes som bestået/ikke bestået (B/IB). Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 14

16 Kurser på 6. semester Titel: Biomekanik i teori og praksis 1 (Vandaktiviteter)/ Biomechanics Practice and Theory in Sports 1 (Water Activities) Forudsætninger: Mål: Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og projektmoduler på tidligere semestre Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have grundlæggende viden om Vektor- og integralregning som forudsætning for teoretisk forståelse af biomekaniske principper Biomekaniske principper i vand og på land, herunder Kræfter og kraftmomenter Fritlegeme-diagrammer og ligevægt Kinematik Stivlegeme-kinematik Materialer og elasticitet De fire grundlæggende færdigheder inden for vandaktiviteter Elementskift Vejrtrækning Balance Bevægelse Forståelses- og refleksionsfeltet Reflektere over og forstå forskellen mellem bevægelse i vand og på land Reflektere over og forstå sammenhængen mellem udvikling af vandaktiviteter, de fire grundlæggende færdigheder og biomekaniske principper Færdigheder De studerende skal kunne Bevæge sig sikkert og fortroligt i vand. Indgå og gennemføre en konkurrence i vand. Gennemføre biomekaniske beregninger relevante for bevægelsessituationer i vand og på land. Planlægge, gennemføre og evaluere vandaktiviteter. Diskutere vandaktiviteter ud fra biomekaniske principper Reflektere over fysiologiske krav med udgangspunkt i biomekanisk 15

17 analyse Kompetencer De studerende skal kunne: anvende udviklet viden og færdigheder inden for vandaktiviteter i andre idrætskontekster. Vurdere aktiviter ud fra fysiologiske krav gennem biomekanisk analyse Perspektivere biomekaniske pricipper til andre idrætskontekster Undervisningsform: Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af: Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. Underviserstyrede praksisforløb el workshops med tilknyttet evaluering, feed-back og faglig refleksion fra/med undervisere. Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier. Prøveform: Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Prøven vurderes som bestået/ikke bestået (B/IB). Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. Titel: Forudsætninger: Mål: Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 1 (Atletik)/ Exercise Physiology - Theory and Practice in Sports 1 (Athletics) Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og projektmoduler på tidligere semestre Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have grundlæggende viden om Karakteristika ved forskellige atletik discipliner Tekniske elementer i udvalgte atletik discipliner Fysiologien ved forskellige atletik discipliner Og forståelse af fysiologien af de relevante organsystemers funktion, samspil og respons ved fysisk aktivitet. Og forståelse af de fysiologiske resultater af akut og kronisk fysisk aktivitet. 16

18 Færdigheder De studerende skal kunne Udføre grundlæggende tekniske og taktiske færdigheder indenfor udvalgte atletik discipliner Udarbejde atletik-øvelser med udgangspunkt i relevant træningsfysiologi Udarbejde træningsprogrammer der øger præstationsevnen i forskellige fysiske aktiviteter. Give råd og vejledning om resultatet af træning og fysisk aktivitet, både i forbindelse med fysisk præstationsevne og i sundhed og rehabilitering. Kompetencer De studerende skal kunne: Anvende og perspektivere viden og færdigheder indenfor atletik i andre idrætskontekster. Kunne perspektivere træningsfysiologien til andre idrætsgrene Undervisningsform: Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af: Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. Underviserstyrede praksisforløb el workshops med tilknyttet evaluering, feed-back og faglig refleksion fra/med undervisere. Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier. Prøveform: Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Prøven vurderes som bestået/ikke bestået (B/IB). Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. Titel: Forudsætninger: Mål: Samfundsvidenskabelig teori og praksis i idrætten (Dans og Gymnastik)/ Social science Theory and Practice in Sports (Dance and Gymnastics) Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene for kurser og projektmoduler på tidligere semestre De studerende skal kunne placere og problematisere den nuværende kropskultur i en historisk og sociologisk ramme. De studerende skal kunne placere og perspektivere dansk elitesportspolitik i en historisk ramme samt kunne analysere talentudvikling i et bredt perspektiv. 17

19 Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have grundlæggende viden om: Kropskulturens historiske udvikling med særligt fokus på traditioner, og værdier samt kropsopfattelser og udtryk i det senmoderne samfund Dopingkulturens bagrund og nuværende figuration. Forskellige talentudviklingsparadigmer Kropsfænomenologi og sportificering Fittneskultur og kropsdyrkelsen Udviklingen fra klubkultur til subkultur. Fra foreningsidræt til gadeidræt Idrættens dannelsesmæssige kvaliteter Generelle stilarter indenfor springgymnastik, redskabsgymnastik rytmisk gymnastik og dans Dansens mange perspektiver og udtryksformer Labans bevægelsesteorier Krop, leg og læring Færdigheder At anvende forskellige analysemetoder der kan synliggøre talentudviklingsmiljøers potentialer. Gymnastiske færdigheder og tidstypiske bevægelsesformer i tidligere og nutidig kultur / subkultur fra springgymnastik til parcour ) Udføre grundlæggende former for traditionelle og også nyere former for dans og rytmisk gymnastik Skabe lege og bevægelsesaktiviteter med forskellige funktioner og formål i relationsarbejde og formidling Planlægge, gennemføre og evaluere træningøvelser og - programmer indenfor musikopvarmning, fysisk grundtræning til musik, fittnes, aerobic, dance, m.m. og med sigte på forskellige målgrupper Fremvise forskellige former for performane og iscenesættelse indenfor såvel dans som gymnastik, med fokus på kropsligt udtryk / nonverbal kommunikation Udføre tværdisciplinære idrætslige aktiviteter som Bold og dans individ, institution og samfund Reflektere over og forstå idrættens betydning i relation til moderniteten, subjektiviseringen og globaliseringen Reflektere over begreber som Kampen, legen, dansen og fordybelsen 18

20 Reflektere over dansens og gymnastikkens mange udtryksformer Reflektere over æstetikbegrebet i relation til dans og behændighed til musik Reflektere over praktisk musiske læringsformer, proces og produkt Reflektere over motivationsformer i forhold til selve formidlerrollen og underviserens personlighedsmæssige kompetencer i relationsarbejdet. Reflektere over og forstå gymnastikkens og dansens særlige kulturbestemte formidlingsformer og underviserrollen i tilknytning hertil. Reflektere over idrætsformidlerens rolle som kulturbærer og kulturskaber Reflektere over og forstå gymnastikkens og dansens muligheder og begrænsninger i et didaktisk og fagdidaktisk perspektiv. Kompetencer Kunne perspektivere og problematisere kropskulturen i en moderne kontekst. Anvende udviklet viden og færdigheder indenfor gymnastik, dans og kropskultur og være i stand til at transformere disse over i andre bevægelsesrum / idrætsrum. indgå i samarbejdsrelationer omkring etableringen af udtryksmæssig performance og træningsprogrammer tilegne sig ny viden og færdigheder gennem kreative læringsprocesser. Perspektivere gymnastik, dans og kropskultur i bredere samfundsmæssigt perspektiv Perspektivere egen læring. Udføre og konstruere drama-ekspressive aktiviteter og kropsteater på baggrund af udtryksmæssige aktiviteter / nonverbal kommunikation, improvisation m.v. Reflektere over egen læring Undervisningsform: Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af: Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. Underviserstyrede praksisforløb el. workshops med tilknyttet evaluering, feed-back og faglig refleksion fra/med undervisere. Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier. Prøveform: Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder 19

21 praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Prøven vurderes efter 7-trinsskalaen. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen. 20

22 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er vedtaget af, godkendt af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september I henhold til Rammestudieordningen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Rammestudieordningen. 5.3 Afslutning af bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest6 år efter, den er påbegyndt. 5.4 Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside. 21

23 5.5 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 5.7 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske. 5.8 Uddybende information Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. 22