MEAMidt. Innovationssystem, Triple Helix, Samarbejde

Transkript

1 MEAMidt. Innovationssystem, Triple Helix, Samarbejde Lektor Jesper Lindgaard Christensen Institut for Erhvervsstudier, DRUID, IKE, NJK, CRU Aalborg Universitet Region Midtjylland, 14/

2 Program (flex) 1. Innovationssystem - hvad er det? (ultrakort) 2. Samarbejde med vidensinstitutioner, barrierer og muligheder 3. Erfaringer med samarbejde på sundhedsområdet fra Danmark og UK 4. Implikationer, bl.a. fra triple helix til quadro-helix? En model for bredspektret samarbejde 2

3 Innovationssystemer - NIS, RIS, SIS, TIS Elementer (Agenter, organisationer) Relationer (Interaktion fx. Bruger-producent. Innovation er en social proces hvor flere aktører spiller sammen) Processer (Læring og vidensstrømme er ikke kun udbudsdrevet også efterspørgsel. Kumulative processer) Betyder ofte samarbejde om innovation. netværk af forskellige typer organisationer og institutioner politikopgave at sikre funktionsmåde og sammenhæng mellem disse elementer og relationer (system failure snarere end market failure) 3

4 Triple Helix traditionel model Innovationstriangle Vidensinstitutioner Industri Offentlige org./-politik 4

5 Rationalet bag og nogle barrierer Rationale for samarbejde: MOTIVES: (i) øgede skalafordele og bredde af aktiviteter (ii) reduktion af usikkerhed og omkostninger (iii) øgede evner til at håndtere teknologisk kompleksitet og komplementaritet (iv) læreeffekter (v) øgede evner til at indfange ekstern viden (vi) reducerede udviklingstider Barrierer: i) det koster at samarbejde ii) søgeomkostninger ift. at finde samarbejdspartnere iii) frygt for at videregive følsom, strategisk information, iv) usikkerhed om det faktiske udkomme af samarbejde v) ulemper i at etablere tætte relationer til en eller få partnere (vi) kulturforskelle (vii) tidshorisont, IPR

6 Triple Helix VTU model Innovationstriangle Stærkere Hurtigere Vidensinstitutioner Industri Offentlige org./-politik 6

7 Fra tanke til faktura Første sætning i Nye Veje mellem Forskning og Erhverv: Danmark har brug for mere samspil Forskningspolitik knyttes op på samfundsrelevans, kommercialisering, vidensoverførsel (fra Tanke til Faktura ) Også i andre lande, men særligt hurtigt og gennemgribende i Danmark Fint nok, men også en række kritikpunkter/forbehold: 1. Vidensinstitutioner bidrager til samfundsøkonomisk udvikling og videnspredning på andre vis: Menneskelige ressourcer uddannelse og mobilitet Publikationer, konferencer, patenter. Samarbejdsprojekter formelle/uformelle. Rådgivende udvalg. Spin-offs 7

8 Rationalet bag - Hvorfor investerer virksomhederne i F&U? 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% i alt Nye produkter Viden Attraktiv for andre I stand til at optage viden 2. Målet med FoU er overvejende produktudvikling - men ikke kun: vejen fra tanke til faktura er ikke direkte en motorvej? 8

9 Rationalet bag - : 3. Netværk og kompetencer stimulerer investeringer i FoU 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ekstern finansiering Støtteordning eller skattefradrag Øget FoU hos konkurrenter Mere kvalificeret personale Rette samarbejdspartner 9

10 Erfaringer fra sundhedsområdet - Case 1: BioMed Community Mission/strategi Udvikle og markedsføre nordjyske kompetencer inden for området Udvikle faciliteter og støtte til opstartsvirksomheder Støtte og styrke eksisterende virksomheder At tiltrække virksomheder og investeringer At styrke forskning og uddannelse At udvikle en klynge inden for det biomedicinske, bioteknologiske, nano-tek område 10

11 Baggrund AAU = udgangspunkt Dog - omkring år 2000: nationalt fokus på ressourceområder, herunder sundhedsteknologi AAU havde da allerede lavet sundhedsteknologisk forskning i en årrække AAU startede nye uddannelser indenfor sundhedsteknologi, bioteknologi og nanoteknologi Nogle spin-off virksomheder baseret på forskning fra AAU Videnskabelige områder blev udskilt i egne institutter: Department of Health Science and Technology, Department of Biotechnology, Chemistry and Environmental Engineering Department of Physics and Nanotechnology 11

12 Baggrund Demografi/marked Sundhedsteknologi/bioteknologi et vækstområde Ældre bliver stadig ældre og rigere Stigende efterspørgsel efter udstyr, services etc. som kan styrke sundhed og reducere omkostninger i sundheds- og plejesektoren Færre (højtuddannede) unge på arbejdsmarkedet Stort marked, mange tusinde beskæftigede, og vækst heri. (1500 mia.kr med.udstyr. Medicin: 800 mia US $., medico i Danmark mere end besk. Yderligere i udlandet, 220 dedikerede vh.) 12

13 Baggrund - Markedet 13

14 Flere nye forretningsområder? Outsourcing af fx tests af lægemidler i vækst og potentielt nyt forretningsområder. Udbredelse af hjælpemidler, Sports-/fitnessindustri, Nye tekstiler 14

15 BioMed Community Hvem? Region Nordjylland Aalborg Hospital Aalborg Universitet Aalborg Erhvervsråd Aalborg Samarbejdet NOVI North Denmark Invest Industrien (> 50 virksomheder) 15

16 BioMed Community Aalborg Universitet, Aalborg Sygehus, Aalborg Erhvervsråd, Aalborg Samarbejdet, Region Nordjylland, NOVI Industri NOVI Sundheds CVU Nordjylland Aalborg Universitet SMI, MMDS, Stamcelle, Medicinsk Informatik, Bioteknologi, Nanoteknologi m.v. + Div. Uddannelser + inkubatoerer Ortopædkirurgien, Region Nordjylland Øvrige sygehuse i landsdelen Aalborg Sygehus AAU Innovation Netværkscenteret Privatpraktiserende læger Forskningens Hus Connect Denmark CHAT Center for Sundhedsteknologi Laborantuddannelsen V-CHI Invest in Denmark Vækst Forum 16

17 BioMed Community hvorfor? for at: Sikre overblik og koordinering, information Sikre og facilitere synergi Sikre kontinuitet Facilitere kontakter og initiativer til samarbejde/netværk At markedsføre og synliggøre At formulere strategi og handlingsplan 17

18 Hvordan? Kompetencekatalog Studenterkonkurrencer Virksomheds club Marketing aktiviteter Nyhedsbrev Deltagelse i messer Strategi og handlingsplan Virksomhedsbesøg Forskerbesøg Product sheets Etc. 18

19 BioMed Communtity - resultater - indtil nu lovende (ift. målsætninger) mht: Arbejdspladser Etableringer (inkl. indlejring i partnere, Forskningens Hus) Kommercialiseringer af forskning i samarbejde med virksomheder Product sheets til at fremme salgsindsats Gerne flere virksomheder. En del af 55 virksomheder har området som sideaktivitet, og gruppen er heterogen. Ikke et lokomotiv. 19

20 Andre udfordringer.. Bibeholde virksomhederne i klyngen og facilitere klyngefordele Klyngeorganisation Flere arbejdspladser (legitimering) Fastholde kompetencer i regionen Afstemme forskellige partneres forskellige målsætninger Bibeholde det politiske fokus/støtte selvom det er langt (15-20 år) sigt 20

21 Erfaringer fra UK Biocity Nottingham i Nottingham (affilieret med Nottingham Trent University, Nottingham University, East Midlands Development Agency) Cels, Business for Life i Newcastle (affilieret med Durham University og Newcastle University) Edinburgh Bioquarter i Edinburgh (affilieret med University of Edinburgh, Scottish Enterprise, NHS Lothian, Alexandria) Roslin Foundation i Edinburgh (affilieret med Roslin Institute v. Edinburgh University) 21

22 Erfaringer fra UK Fællestræk: Ildsjæle Etablerede på baggrund af solide forskningsmæssige kompetencer på universiteter i nærområdet Samarbejde mellem RDA, Universiteter, Industri/business parks En blanding mellem traditionel forskerpark og universitet med forskningsfaciliteter, -laboratorier mv. Virksomheder gives adgang til unikke forskningsbaserede faciliteter afgørende for tiltrækning af virksomheder, opstartere, tilknytning af eksisterende virksomheder. Inkubator ordning. Afgørende for uformel, ikke-planlagt netværk Disse mere betydelige for virksomhedernes samarbejde end de officielle, systematiske netværksaktiviteter arrangeret af RDA eller business park.!! Nogle har også uddannelsesaktiviteter, sågar hospital 22

23 Erfaringer fra UK Entrepreneurshipkurser udbydes Agerer ud fra at opfinder/forsker ikke nødvendigvis har kompetencer til at drive en business The Germinator en 9 mdr. mentorordning hvor erfaren entrepreneur knyttes til opstartsvirksomheden 1 dag/uge. Fælles at der er både faglige, tekniske, administrative og forretningsmæssige kompetencer understøttes af det organisatoriske set-up Kortlægning af laboratorieudstyr hos virksomheder og institutioner = basis for at udlåne/-leje/samarbejde. Scouting funktion / business development kontorer. Tilstræbes at være på så decentralt niveau som muligt. 23

24 Erfaringer fra UK Konkrete samarbejdsflader: Forskningssamarbejder EU-projekter Konsulentarbejde, der rekvireres på universitet Ph.d.-sponsorater Spin-out virksomheder fra universitetet Dyretestfaciliteter Etc. 24

25 Erfaringer fra UK Det tager tid!!: Biocity Nottingham skabt 500 jobs i 70 virksomheder, men først efter 7 år er de begyndt at rykke ud af business parken. Målsætning at være selvfinansierede, men offentlig støtte i årrække på 5-13 år. (!) Nødvendigt at have langt tidsperspektiv når man vil drive højteknologiske innovationer frem 25

26 Flere (generelle) erfaringer fra Danmark RegLab (Fokusanalyse nr. 5, Policyguide til klyngeudvikling) Vidensinstitutioners rolle i klyngeudvikling: Indgå forpligtende i klyngearbejdet i form af arbejdstimer og forskningsressourcer Indgå i bestyrelsen af klyngen Udvikle nye klyngespecifikke forsknings- og uddannelsesforløb Bidrage med ny viden om aktuelle teknologiske muligheder og fremtidens krav. Bidrage med virksomhedsnetværk og kontakt til relevante internationale samarbejdspartnere 26

27 Erfaringer fra Danmark universiteter i klynger? Universitetet spiller en væsentlig rolle i klyngeudviklingen Universitetet bidrager med specialiseret viden, hvilket er en forudsætning for klyngens udvikling Universitetet adresserer de fremtidige teknologiske muligheder og kan i samarbejde med virksomheder skabe nye forretningsmuligheder på baggrund af disse Universitetet bidrager til at styrke innovative netværk også i en global kontekst Universitetet bidrager til at højne uddannelsesniveauet i regionen Universitetet spiller med sine kompetencer en væsentlig rolle mhp. at tiltrække nye virksomheder og investeringer til regionen På baggrund af forskningen udspindes nye virksomheder 27

28 Implikationer (erfaringer) fra Danmark - HSTP Case: HSTP (Health Science & Technology Park) og Health Science & Technology Business Park Samarbejde og kompetenceintegration er nøgleord, Erfaringer viser, at nye idéer og koncepter opstår ved interaktion mellem virksomheder, behandlere, forskere og brugere Samspil og synergier mellem medico-, lægemiddelteknologi- og bioteknologibranchen (bevæger sig tættere på hinanden i forbindelse med forskning, udvikling og indførelse af nye teknologier og behandlingsformer i sundhedsvæsnet). På tværs af flere brancher udvikling af helt nye produkter 28

29 Erfaringer fra Danmark - HSTP AAU fysisk udbygning Health Science & Technology Park : Skal samle sundhedsteknologi og videnskab, bioteknologi, stamcelleforskning, velfærdsteknologi, industrimedicin, idræt, sundhedsstatistik Også laboratorier, udviklingafdelinger fra medicinal- og medicoindustrien, afprøvningsenheder for nye lægemidler, rehabiliteringsvirksomheder og opstartsvirksomheder. Områder som IKT, telekommunikation (homecare/telemedicin), akustik, biomekanik, m.v. inddrages. På sigt vil udbygningen komme til at omfatte tiltag som f. eks. sundhedsklinikker, trænings- og lægemiddel testcentre, avancerede laboratorier for industriel out-sourcing f.eks bio-analyser, indlejrede specialiserede industrielle forskergrupper, lej-en-forsker initiativer, inkubatorordning for videnstunge start-up virksomheder, nye forskningslaboratorier oprettet i samarbejde med industrien 29

30 Erfaringer fra Danmark - HSTP Business Park: Tilføjelse til AAU Health Science & Technology Park: AAU søger midler til etablering af AAU Health Science & Technology Business Park. Business Parken ses som omverdenens indgang til AAUs sundheds- og teknologirelaterede aktiviteter Business Parkens overordnede fokus er at udnytte landsdelens potentiale med henblik på at fastholde, tiltrække og videreudvikle vidensintensive virksomheder og medarbejdere 30

31 Erfaringer fra Danmark - HSTP Sundhedsrelaterede teknologier i Nordjylland: Sundhedsteknologi/medikoteknologi Biomekanik Bioteknologi Men også nye områder som Farmateknologi Medicin Idrætsteknologi Nanoteknologi 31

32 Erfaringer fra Danmark - HSTP Hvordan? Samlokalisering af alle sundheds- og life science relaterede kompetencer - forskning, uddannelse, industri (brobygning business park) Unikke og højt avancerede laboratoriefaciliteter (biotek/stamcelle/nano/sundhedsteknologi) - attraktive for samarbejdspartnere Samarbejde med national og international industri og sundhedssektor Inkubatormiljø Synergier med allerede etablerede nordjyske industrier (medicoteknik, telekommunikation, IKT) 32

33 Clusterpreneurs quadriple helix? (Christensen and Stoerring, 2010) University Research Region Private Firms/ Industry Clusterpreneurs Policy Business support services, Venture capital 33

34 Klyngebygning/megasatsning inden for life sciences: Ingen genvej/overhaling Stræbsomt Usikkert hvor vejen fører hen (tålmod) 34

35 Megasatsning/klyngebygning Valg mellem satsning på få og spredning på flere erhvervsområder Eet synspunkt = regional performance vil drives af specialisering og koncentration på nogle få brancher, idet lærekurver forceres hurtigere, og der skabes specialiserings- og stordriftsfordele. Modsat = Regional spredning på mange erhvervsområder udvikler kreativitet, synergier og innovation. Forhindrer desuden lock-in. Hvad skal en region satse på? Hvis satsning hvordan undgås uheldige effekter af konjunktursvingninger? Seminar: 35

36 Tak for opmærksomheden.. Ideer Spørgsmål,, CRU Seminar, Andy Pike: Regional udvikling og tilpasning ( resilience ) Aalborg Universitet Fibigerstræde 4, lokale 1 Onsdag 15. september 2010 kl. 14:00 16:00 36