Ernæringsassistenter professionelle madhåndværkere gør en forskel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ernæringsassistenter professionelle madhåndværkere gør en forskel"

Transkript

1 Ernæringsassistenter professionelle madhåndværkere gør en forskel Ernæringsassistenter tilbereder hver dag sund, lækker, velsmagende og ernæringsrigtig mad. Mad, som gør en stor forskel for dem, som spiser den. Mød syv af dem her og hør, hvorfor de har valgt at blive professionelle madhåndværkere og hvordan de bidrager til en bedre livskvalitet og folkesundhed for mange mennesker hver dag. 0kost&ernæringsforbundet 1

2 Professionelle madhåndværkere laver sund og lækker hverdagsmad Vi ved det alle sammen: Mad er vigtig! Mad gør dig mæt, giver dig energi og glæde, skaber hygge og samvær og i nogle tilfælde helt unikke sanse- og smagsoplevelser. Nogle mennesker har ikke mulighed for selv at lave deres mad: Ældre på plejehjem, børn i daginstitutioner, elever i folkeskolen, på høj-, fri- og efterskoler og patienter på hospitaler er blot nogle af dem, som hver dag får mad, der er tilberedt af andre. Her spiller ernæringsassistenter en vigtig og uundværlig rolle. Som professionelle madhåndværkere er de med til at lave lækker, velsmagende, sund og ernæringsrigtig mad, som sikrer trivsel, vækst og udvikler folkesundheden hos dem, som spiser den. De arbejder kreativt og ved, hvordan man sammensætter sunde og nærende måltider til både børn, voksne, ældre, syge og raske og sikrer, at hygiejnen er i orden, så ingen bliver syge af at spise maden. Ernæringsassistenter har et solidt kendskab til kost og sunde råvarer og ved, at sammensætningen betyder meget for den oplevelse, man får, når man spiser maden. Ernæringsassistenten er med til både at planlægge og sammensætte kost og menuer og tilberede maden. Mange steder er de også med til at anrette og servere maden. Kost & Ernæringsforbundet organiserer ernæringsassistenter. Som medlem af forbundet tilbyder vi dig adgang til et netværk af kolleger og eksperter på det ernærings- og sundhedsfaglige område gennem arrangementer, kurser mm. Vi har også stor viden og erfaring, når det gælder løn- og arbejdsforhold, kompetenceudvikling, faglig sparring osv., som du altid kan trække på. Og vi er der altid for dig, hvis du kommer i vanskeligheder på din arbejdsplads eller under din uddannelse. Foto Anders Heegaard Jeg er stolt over at repræsentere denne faggruppe og håber, at du, som har en interesse for mad og måltider og står over for at vælge uddannelse og fag, vil lade dig inspirere af denne pjece og de medvirkende, som fortæller, hvorfor de har valgt netop denne vej i livet og hvordan de føler, de gør en forskel gennem maden. Ghita Parry Formand for Kost & Ernæringsforbundet 2

3 Vil du være professionel madhåndværker? Som ernæringsassistent får du særlige kompetencer og viden om mad til mennesker. Du bliver først og fremmest en dygtig og professionel madhåndværker. Du bliver rigtig god til at lave lækker og sund hverdagsmad til både børn i daginstitutioner, til unge og voksne i kantiner, på udannelsesinstitutioner og arbejdspladser og til ældre og syge på hospitaler og plejehjem. For bare at nævne nogle af de områder, du kan arbejde indenfor. Du er med andre ord med til at gøre syge hurtigere raske, give ældre livskvalitet og børn og unge energi til deres leg og læring. Og brænder du for at lave sund og lækker mad, får du mulighed for at gøre det med arbejdstider, som giver mulighed for samtidig at passe fritidsinteresser, venner og familie. Som ernæringsassistent får du særlig viden om: fødevarer tilberednings- og produktionsmetoder, planlægning, hygiejne og fødevarekvalitet sensorik og madkvalitet: Bedømmelse af fødevarer og måltider ved hjælp af sanserne ernæring og næringsberegning diætmad til f.eks. patienter med særlige sygdomme, underernærede osv. samarbejde og kommunikation. 3

4 Videreuddannelse noget for dig? Som ernæringsassistent kan du blandt andet læse videre til: Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Der er også andre muligheder, som du kan læse mere om på: 4

5 En uddannelse med fremtidsmuligheder Ernæringsassistent er en uddannelse på tre år, som giver viden på et højt niveau om ernæring og tilberedning og om alle de hjælpemidler, der findes i et storkøkken. lærer at lave god og sund mad i professionelle køkkener på bl.a. plejehjem, hospitaler, i kantiner, på skoler, højskoler, gymnasier, i daginstitutioner, på statslige arbejdspladser og i private virksomheder. lærer om råvarer og om at tilberede, anrette og servere maden, så den ser lækker og indbydende ud. lærer at udvikle nye produktionsmetoder samt at stå for kontrol af hygiejnen i køkkenet. Godt at vide: uddannelsen er gratis. du er skiftevis på skole og i praktik. Du skal selv finde praktikpladsen. du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i praktik- og skoleperioderne. du kan begynde på uddannelsen på tre forskellige måder: 1. med grundforløbet. 2. i praktik, hvis du har en praktikaftale med en arbejdsgiver. 3. tage uddannelsen via Ny mesterlære, hvor du det første år bliver oplært hos en mester. går du i 9. eller 10. klasse, hjælper din skole og din vejleder dig med at udfylde din uddannelsesplan og søge via er du gået ud af skolen, kan du ansøge via Læs mere Du kan læse mere om uddannelsen til ernæringsassistent her: eller på Danmarks største portal om uddannelser: kost & ernæringsforbundet 5

6 navn alder baggrund arbejdssted Stina Kuhlmann 22 år Uddannet ernæringsassistent i 2008 Siden starten af 2010 i Lundehaven, et plejecenter i Skovlunde udenfor København Er gode håndværkere - Vi har 15 ernæringsassistenter ansat, og de er med til at tilrettelægge og tilberede den daglige produktion af varm og kold mad til de ældre beboere og borgere, vi servicerer. De deltager i kostplanlægning og vejledning og oplærer ernæringsassistentelever. - Ernæringsassistenterne er gode håndværkere. For os er de en vigtig faggruppe, som er med til at opfylde vores brugeres og borgeres individuelle og særlige behov for ernæring og kost. Og de bidrager til at øge plejepersonalets viden om kostens betydning for borgerne. Ledende økonoma Lisbeth Jørgensen Lokalcentrene SYD, Århus Kommune 6

7 Jeg er stolt af det, jeg laver Hvorfor valgte du at blive ernæringsassistent? - Jeg har altid været glad for at lave mad og har aldrig kunne lide at sidde ned for længe ad gangen, men har villet lave noget aktivt. Og det betyder meget for mig at vide, at jeg giver noget til dem, som skal spise min mad også fordi det ernæringsmæssigt er vigtigt for mange af dem, som spiser maden. Så ja, jeg er rigtig stolt af det, jeg laver. Stolt af, at jeg kan lave en ernæringsrigtig dagskost uanset målgruppen. Det kan de færreste ufaglærte. Derfor vil det kun være godt med flere faglærte i branchen. Hvad laver du til daglig? - Vi laver mad til 50 beboere, 50 gæster i vores café og til omkring 100 hjemmeboende pensionister hver dag, som ikke har kræfter til at komme og spise i vores café og heller ikke selv kan lave mad hjemme. Jeg valgte at arbejde her for at prøve noget nyt inden for faget. Jeg blev uddannet i et stort sygehuskøkken, hvor vi lavede kølemad, og nu laver jeg varm mad fra bunden. Det er dejligt at prøve. Jeg ville også gerne være tættere på mine kunder dem, som spiser maden. Det er jeg kommet, og det er dejligt at få respons på det, man laver både positivt og negativt. - Jeg møder typisk kl. 7 om morgenen og arbejder forskellige steder i køkkenet. I én uge kan jeg f.eks. være i bageriet eller i det kolde køkken, hvor jeg laver smørrebrød, salat og lune retter til buffet en i caféen. I andre uger er jeg i en ny funktion hver dag. Det kommer an på, hvad der er brug for, hvem som er syge eller har fri osv. - Jeg kan godt lide den afveksling i arbejdet. Det er dejligt, når jeg i en uge kan fordybe mig i et område, f.eks. bageriet, men det er også rart, at jeg ikke sidder fast og skal smøre smørebrød hver dag. Det gør, at jeg udvikler mig mere i mit fag. Hvilke job- og karrieremuligheder ser du for dig selv fremover? - Jeg har det fint, hvor jeg er nu i et lille køkken, hvor vi laver varm mad. Men jeg kan godt lide at have mange valg med forskellige arbejdspladser og videreuddannelser, så hvis jeg bliver træt af det her, kan jeg komme videre til noget andet. Kan du anbefale uddannelsen til andre unge? - Helt klart, det er en god uddannelse med variation mellem det praktiske og undervisning ved tavlen. Det er godt, at man kommer i praktik undervejs, så man ser, hvad faget går ud på og ikke først opdager det efter tre år på skolebænken. Men uddannelsen kan godt være lidt svær man får en stor viden, som ikke kun handler om at lave mad, men også om ernæringssammensætning og om at beregne næringsværdien i maden. Så der er udfordringer undervejs i uddannelsen, men det gør den jo kun sjovere. 7

8 navn alder baggrund arbejdssted Ahmet Kapic 33 år Siden 1. august 2010 ernæringsassistentelev. Har tidligere været i lære som kok Århus Universitetshospital 8 Har overblik og holder deadline - Hos os kører ernæringsassistenterne en fast turnus rundt i alle køkkenets produktionsfunktioner og afdelinger kold og varm mad, diæter, grønt, bageri osv. Vi kommunikerer meget og lærer af hinanden. - Ernæringsassistenterne er gode til deadlines og gode til at lave mad. De har en force i diætetikken, som er vigtig, de har overblik og foretager gode vurderinger, og så er de kreative, men det får de også lov at være hos os. F.eks. er mange af vores elever ikke så vilde med kerner og fibre, men de skal have det, så ernæringsassistenterne er gode til at camouflere det grønne i maden og eksperimentere, bl.a. når de bager brød. Økonoma og køkkenchef, Anette Pedersen, Egmont Højskole, som laver mad til skolens fysisk eller psykisk handicappede elever samt ansatte.

9 Det betyder meget for mig, at vi laver maden fra bunden Hvorfor valgte du at blive ernæringsassistent? - Jeg var næsten færdiguddannet som kok i Bosnien-Herceogvina, da jeg flygtede til Danmark i Jeg har også været i lære som kok her, men blandt andet på grund af arbejdstiderne og hensynet til mit sociale liv og kæreste valgte jeg at skifte fag. På skolen fortalte de, at jeg stadig kunne arbejde med det, jeg brænder for nemlig at lave mad men i dagtimerne. Derfor valgte jeg at blive ernæringsassistent. Hvad laver du til daglig? - Vi laver mad til patienter hver dag plus til vores egen kantine, nogle væresteder i byen og til større arrangementer. Jeg laver meget forskelligt hver dag. Som kokkeelev var jeg kun med til at forberede og arrangere maden, men her får jeg lov at lave mad helt fra bunden. Jeg skal også klare andre opgaver, f.eks. varemodtagelse, veje ingredienserne efter opskrifterne og gøre dem klar til min kolleger, så de kan gå i gang med maden. Der er også lidt opvask, rengøring og en del oprydning. Men egentlig laver jeg mest mad både sandwichs og varm mad, hovedretter osv. Det er jeg glad for. - Selvom vi laver mange og store portioner, er det ikke en madfabrik. Som kokkeelev lavede jeg ti liter suppe ad gangen, nu laver jeg 100 liter, så det kan godt se lidt fabriksagtigt ud. Vi har kæmpestore gryder og mange ovne på rad og række. Men det er ikke noget problem. Man står i sit eget lille køkken og er meget fokuseret på det, man laver, får kollegerne til at komme og smage, inden man sender maden af sted osv. - Det betyder meget for mig, at vi laver maden fra bunden, og at den ser godt ud og smager godt, når den forlader køkkenet. Jeg ville ikke være bange for at servere noget af den mad, jeg laver her, for andre heller ikke på en restaurant. For selvom vi har en deadline for, hvornår maden skal være klar, kan vi godt bruge ti minutter ekstra til at få den til at smage, som den skal. Hvilke job- og karrieremuligheder ser du for dig selv fremover? - For det første er jeg positivt overrasket over mulighederne for videreuddannelse. Vi kan f.eks. tage en treethalvt-årig overbygning som professionsbachelor i ernæring og sundhed. Det kunne jeg godt forestille mig at gøre. Men jeg har også altid drømt om at have mit eget sted en café eller restaurant. Det ville jeg være godt rustet til med denne uddannelse, fordi vi lærer alle funktionerne ikke kun det at lave mad. Og hvis jeg skulle fortsætte i et stort køkken, ville jeg gerne blive her eller i et lignende køkken. Jeg er glad for det, og her er ikke så meget stress. Kan du anbefale uddannelsen til andre unge? - Sagtens. For det første, hvis man brænder for at lave mad, som jeg gør, kan man få lov at gøre det i dagtimerne. Det betyder, at man kan dyrke et socialt liv ved siden af. For det andet er det en kortere uddannelse med flere muligheder for videreuddannelse og for det tredje er lønnen som offentlig ansat ikke dårlig. Så jeg kan ikke finde nogle minusser. 9

10 navn alder baggrund arbejdssted Lone Thomsen 19 år Ernæringsassistentelev Plejehjemmet Solgaven i Farum 10

11 Det er en uddannelse med mange muligheder Hvorfor valgte du at blive ernæringsassistent? - Fordi det er spændende, at man kan lave så meget forskelligt mad til mennesker med særlige behov diabetes, allergi, småtspisende og underernærede med behov for mange kulhydrater osv. Og så synes jeg, at det er super dejligt at lave mad, også selvom det ikke altid er det franske køkken. Hvad laver du til daglig? - Vi laver mad til beboere og daggæster i vores café. Hvad jeg laver, kommer an på, hvilken station, jeg er på. Men jeg er med til at lave morgenmaden det kan være, at jeg bager brød, laver havregrød eller øllebrød, og senere på dagen starter vi på den varme mad, som de ældre får midt på dagen. De får smørrebrød om aftenen. - Vi har en del kontakt med beboerne, blandt andet deler vi rygerum, hvor vi snakker en del sammen, og vi underholder dem lidt. Vi har heldigvis mange friske beboere. - De roser vores mad hver dag. Min chef tager mig med til kostudvalgsmøderne, hvor beboerne kan sige, hvad de synes om maden, hvilke forbedringer og forandringer, de ønsker sig, og her er altid ros til maden. Det er jo dejligt, at man bliver påskønnet for sit arbejde, for vi gør vores bedste for dem. Jeg kunne aldrig finde på at sende noget mad ud af køkkenet, som jeg ikke selv ville spise, og jeg smager selv på al maden. Andet kan man ikke byde folk. - Jeg er glad for at være elev her, jeg bliver opfordret til at prøve noget nyt, får frie tøjler og kan tage initiativ. Hvilke job- og karrieremuligheder ser du for dig selv fremover? - Jeg bliver først færdig om knap to år, men jeg synes, der er mange muligheder. Der er både større og mindre køkkener at arbejde i. Jeg kunne godt tænke mig at komme på en efterskole, hvor man har lidt større madmæssig frihed. Vi laver jo ikke så tit pizza på plejehjemmet det er mere traditionel mad. Så jeg kunne ønske mig lidt større kreativitet, f.eks. på en efterskole. Jeg kan også godt lide at være i et lille køkken, fordi man får mere tid til at kræse om maden, hygge sig med kollegerne og have det sjovt. - Nu tager jeg først et par år, hvor jeg bare arbejder, men på længere sigt kunne jeg måske godt tænke mig at blive leder i et køkken. Jeg synes i hvert fald, at jeg har valgt den rigtige vej, er godt tilfreds og fortryder ikke noget. Kan du anbefale uddannelsen til andre unge? - Ja! For mange unge lyder det måske mere tiltrækkende at blive live kok, men vi har meget bedre arbejdstider, og socialt er det mere afslappet. Det tror jeg, at mange vil synes om også fordi man laver meget forskelligt. - Det er også godt, at uddannelsen veksler mellem skole og praktik at der er pauser. Jeg ville ikke kunne holde ud kun at være det ene eller andet sted. Jeg synes ikke, at niveauet er højt eller svært faktisk måtte det godt være lidt mere udfordrende for mig, men det betyder, at alle kan være med. 11

12 navn alder baggrund arbejdssted Louise Kromann Jensen 20 år Ernæringsassistent-elev Ollerup Gymnastikhøjskole ved Svendborg Tager ansvar og bidrager til udvikling - Tæt på 95 procent af vores ansatte er ernæringsassistenter, og de er primært håndværkere i køkkenet dem, der producerer maden. Men de bliver også brugt til meget andet. F.eks. er vi for nylig startet med at arbejde i team, og her bruger vi i stor udstrækning deres kompetencer til planlægning af arbejdet, ferier, omrokeringer ved sygdom osv. De er også med til at udvikle og afprøve nye retter og komme med forslag, hvis de mener, de kan gøre noget bedre, når de er med til at smagsbedømme maden. De kigger også på udvikling af processer kan vi gøre noget smartere, bedre, hurtigere? I mine øjne er deres spidskompetence, at de er dygtige håndværkere og dygtige til udvikling. De er et aktiv, som bliver brugt, hørt og taget i ed i stort set alle de beslutninger, hvor det er muligt og giver mening. Cheføkonoma Jette Eggers, Odense Madservice, der producerer mad til ældre borgere i Odense Kommune 12

13 Det er det rigtige valg for mig Hvorfor valgte du at blive ernæringsassistent? - Jeg har altid godt kunnet lide at lave mad. Jeg er nok miljøskadet, fordi min mor er økonoma. Jeg har også jeg gået på en efterskole, som før var husholdningsskole, så der var stor fokus på mad og ernæring. Her havde vi meget teori om mad osv., og ad den vej fandt jeg ud af, det skulle være det. - Og så kan jeg godt lide at gøre en forskel ved at give andre god og sund mad af god kvalitet og på den måde bidrage til, at de kan få et godt liv. Hvad laver du til daglig? - Jeg er med til at lave mad til de unge mennesker på skolen. De er meget idrætsaktive og forbrænder meget energi, så vi laver mad med mange kulhydrater til dem. Det er ikke gammeldags mad med brun sovs og kartofler, men mere moderne mad, f.eks. pandekager med fyld, salat, burgere, wokretter, kylling osv. Vi holder dog også fast i traditionerne og laver for eksempel and til Mortensaften. Vi har mange internationale elever, som gerne vil lære danske traditioner at kende, og så elsker de, når vi laver den slags mad, fordi det ikke er så tit, de får det. - Jeg kan godt lide, at jeg har brugerne dem, jeg laver og serverer maden for lige om hjørnet. Eleverne kommer dagligt i køkkenet, hjælper til med f.eks. grøntsagerne og opvasken, så vi taler med dem og får deres respons på maden. Det er godt, fordi det er vigtigt at opfylde deres ønsker, så de får den mad, de gerne vil have og har brug fro, når de er så aktive. Og ja, det lyder, som om de er tilfredse med den. - Jeg har også mulighed for selv at have indflydelse på maden. Vi laver ugeplaner, og her kan jeg også komme med forslag. Vi er 8-10 kolleger i køkkenet, som går sammen hele dagen, og det sætter jeg stor pris på, for når man er elev, skal man jo lære noget. Hvilke job- og karrieremuligheder ser du for dig selv fremover? - Jeg er færdiguddannet om to år, og på et tidspunkt vil jeg gerne læse videre, måske til diætist, men ikke lige med det samme. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde i et kantinekøkken, på en efterskole eller måske på et plejehjem, hvor man har kontakt med beboerne. Jeg er ikke så meget til vaccummad i et centralkøkken, hvor man aldrig ser brugerne. Og jeg vil gerne tilberede frisklavet mad fra bunden og være med til at anrette det, så det ser indbydende ud. På lang sigt kunne jeg måske godt tænke mig at være leder af et køkken. Kan du anbefale uddannelsen til andre unge? - Ja! For mig er det godt, at uddannelsen skifter mellem det praktiske og det mere teoretiske i skoleperioderne, for her lærer man, hvorfor vi gør, som vi gør på arbejdet. Så hvis man vil arbejde inden for madfaget, er det en god uddannelse at tage. Men der er nok ikke så mange, der kender os. Når der bliver talt om ernæringsassistenter, er det ofte i forbindelse med plejehjem, ældre mennesker, frikadeller og stuvet hvidkål. Men vi arbejder også i kantiner, på kursussteder med mere a la carte mad, så der er mange muligheder. For mig har det været det rigtige valg. 13

14 navn alder baggrund arbejdssted Rasmus Thomsen 25 år Uddannet ernæringsassistent i 2006 Siden 2007 Aalborg Psykiatrisk Sygehus 14

15 Samspillet med kollegerne i køkkenet er vigtigt Hvorfor valgte du at blive ernæringsassistent? - Egentlig startede jeg på Teknisk Skole, fordi jeg ville være bager. Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg hellere ville lave mad. I starten ville jeg gerne være kok, men fandt senere ud af, at det skulle være ernæringsassistent. Især arbejdstiderne var afgørende for mit valg, men uddannelsens indhold tiltalte mig også. Hvad laver du til daglig? - Vi arbejder i team, og jeg er i det team, som fortrinsvis står for den kolde produktion, dvs. pålægsanretninger og salatbuffet, som patienterne får til aften. Derudover laver vi den kolde og varme diætmad. Vi står også for maden til vores kantine samt mødeservering. Vi laver mad til ca. 160 patienter hver dag og har omkring 100 besøgende dagligt til frokost i kantinen. - Den patientgruppe, vi har med at gøre, stiller særlige krav til maden. De har ofte en tendens til at blive overvægtige pga. den medicin, de får. Vi skal derfor tænke meget ernæringsrigtigt i den mad, vi laver. Vi har også patienter med spiseforstyrrelser, der får en speciel kost, og som vejledes af vores diætist. Jeg synes, at diætmaden er et rigtig spændende område. - Jeg har selv valgt, hvilket team jeg ville arbejde i, ud fra hvor jeg så flest udfordringer. Faktisk kan jeg rigtig godt lide at bage, men valgte det fra alligevel. Det savner jeg ind i mellem, men den arbejdsopgave ligger i det andet team. Hvilke job- og karrieremuligheder ser du for dig selv fremover? - Jeg er rigtig glad for mit arbejde, men tror jeg på et tidspunkt vil søge nye udfordringer. Det kan være, at jeg vil videreuddanne mig til professionsbachelor i ernæring og sundhed eller måske noget inden for IT. Kan du anbefale uddannelsen til andre unge? - Ja, helt klart! Hvis man har en passion for at lave mad, er det en rigtig god uddannelse. Personligt blev jeg mere moden af det og lærte helt grundlæggende at lave mad. Desuden er sammenholdet i køkkenet og samspillet med kollegerne vigtigt og lærerigt. - Den teoretiske del i uddannelsen fandt jeg ikke så svær, da jeg altid har haft det rimeligt nemt med læsning og skrivning. Den største udfordring for mig var det faglige, da jeg var ung og ikke havde den store erfaring i et køkken. - Hvis man synes, at kravene til en ernæringsassistent er for store, er der også uddannelsen som ernæringshjælper. Her er kravene mindre, og man påtager sig mindre ansvar i arbejdet. 15

16 navn alder baggrund arbejdssted Tanja Lorenzen 24 år Uddannet ernæringsassistent i 2008 Leve-boenhed på Tandsbjerg Plejecenter, Sønderborg Kommune Løfter madens kulinariske kvalitet - Vores 16 ernæringsassistenter står for den daglige produktion af mad i centralkøkkenet til hospitalets patienter, til personalekantinerne og til brugerne af vores café. De varetager også enkelte indkøbsfunktioner og den daglige rengøring. - Hos os har smag været et fokusområde i et par år, og ernæringsassistenterne er blevet meget dygtige til at smage maden til, så den har fået et gevaldigt kulinarisk løft. De er også dygtige til at lave hverdagsmad i store portioner, som smager rigtig godt. Desuden arbejder de med en meget høj hygiejnisk standard og er gode til at uddanne vores ernæringsassistentelever. Næste indsatsområde bliver gennem LEAN (en måde at kvalitetsudvikle på, red.) at gøre dem produktionsteknisk skarpere. Vi skal arbejde med metodikkerne, og den proces bliver ernæringsassistenterne en vigtig del af. Produktionskoordinator Tom Hansen, Centralkøkkenet på Glostrup Hospital. 16

17 Jeg er tæt på beboerne Hvorfor valgte du at blive ernæringsassistent? Nok fordi det var, hvad min mor gerne ville have været i sin tid, men det kunne hun ikke blive. Så tænkte jeg, at det kunne jeg da prøve, og det lød spændende. Jeg har altid gået meget sammen med hende i køkkenet derhjemme og hjulpet til, og da jeg startede på uddannelsen blev det hele kun mere spændende. - Jeg var i praktik på en efterskole, og min eneste kritik af uddannelsen er, at jeg godt kunne have tænkt mig også at prøve noget andet, f.eks. et sygehuskøkken. Men ellers er uddannelsen den rigtige for mig. Hvad laver du til daglig? - Jeg laver alle døgnets måltider til de 12 beboere i den boenhed, hvor jeg er i køkkenet. Jeg starter med morgenmaden og laver deres aftensmad klar i løbet af formiddagen. Den bliver kølet ned og varmet op igen til aften, anrettet og serveret af plejepersonalet. Til frokost får de rugbrød. - Jeg er alene i køkkenet og har derfor hele ansvaret. Og jeg lærer virkelig beboerne at kende, fordi jeg er sammen med dem hele min arbejdsdag. Vi snakker, jeg ved alt, hvad de spiser, hvad de kan lide, hvor de har arbejdet, hvor mange børn de har osv. hele deres livshistorie. Det kan jeg godt lide. - Jeg får også respons på min mad fra dem. Ikke altid kun positivt, men det er fint nok, for så kan jeg rette op på det, de ikke bryder sig om. Det vil jeg hellere end at stå i et køkken langt væk og sende maden af sted på en plasticbakke til nogen, jeg aldrig ser. Og jeg kan hjælpe beboerne via maden, hvis de får det dårligt, så de får kræfterne tilbage. - Jeg deltager også i kaffemøderne hver anden-tredje måned, hvor alle er samlet og taler om, hvad de synes om maden. De får vores menuplaner og kan komme med forslag til retter, de gerne vil have. - Vi er fem ernæringsassistenter i alt, fordelt på boenhederne, men vi arbejder hver for sig. Og jo, jeg savner da af og til at have kolleger omkring mig, men vi har kun to blæstkølere (til at køle maden ned, red.), så her mødes vi hver dag. Vi holder også møde en gang om ugen, og så er de ikke mere end nogle få meter væk, hvis jeg får brug for hjælp. Men det er nu også meget rart selv at kunne bestemme. Hvilke job- og karrieremuligheder ser du for dig selv fremover? - Lige nu har jeg tænkt mig at blive, hvor jeg er, fordi jeg er glad for at være her. Men engang vil jeg måske læse videre til professionsbachelor i ernæring og sundhed eller være vejleder for andre elever i et køkken. Fordi mit eget praktikophold ikke var så sjovt, vil jeg gerne være med til at gøre det bedre for andre og give noget af det, jeg har lært, videre. Kan du anbefale uddannelsen til andre unge? - Ja, fordi det betyder så meget, at maden kan have så stor indflydelse på folk, som er syge eller er kommet til skade. Nogle starter jo dagen med 24 piller! Vi kan forkorte deres ophold i sengen med den rigtige mad, eller hjælpe de ældre med at slippe noget af medicinen. Det synes jeg er godt ved uddannelsen. Og du bliver forberedt på at kunne arbejde i forskellige typer køkkener du lærer de forskellige brugergrupper at kende. Så fordi du for eksempel kommer i praktik på en efterskole, er det ikke sikkert, at du behøver arbejde der resten af livet. Så nej, jeg har ikke fortrudt, at jeg valgte den. 17

18 navn alder baggrund arbejdssted Tina Schøitt 26 år Uddannet ernæringsassistent i 2004 Siden februar 2006 ansat i daginstitutionen Toppen, en del af Børnehusene på Herredsåsen i Kalundborg Er nytænkende og ansvarsbevidste - Hos os er ernæringsassistenterne med i alle funktioner i køkkenet fra produktion til pakning og rengøring. De er dygtige nogle mere end andre selvfølgelig. Men de tager stort ansvar, er nytænkende og produktionsbevidste i forhold til den enkelte ret. - Det er vigtigt, at vi løbende tager elever i køkkenerne og uddanner nye ernæringsassistenter, så der er nogle til at overtage de ledige jobs, når andre stopper, så ikke alle stillinger bliver besat af andre faggrupper. Ledende økonoma Bodil Brandt, Rishøjcentret, Aalborg Kommune 18

19 Jeg har fået mit drømmejob Hvorfor valgte du at blive ernæringsassistent? - Det besluttede jeg allerede i 6. klasse! Jeg havde lagt mærke til, at folk, der lavede mad, altid fik så meget ros og omtale, og de gjorde andre mennesker glade. Det ville jeg også gerne, og jeg har altid syntes, det var spændende at lave mad. På grundforløbet i uddannelsen prøvede jeg alle fagene af kok, tjener, slagter og bager, men jeg vidste, at jeg ville være ernæringsassistent, og det har jeg ikke fortrudt. Både børn og pædagoger er så glade for den mad, vi laver når der til jul dufter af brunkager og æbleskiver, så lyser deres ansigter helt op. Sådan var det også, da jeg arbejdede på sygehus og plejehjem maden var altid dagens højdepunkt. Hvad laver du til daglig? - Jeg arbejder i køkkenet sammen med en økonoma, og vi laver mad til 75 vuggestuebørn hver dag morgenmad, formiddagsmåltid, varm frokost tre dage om ugen og et eftermiddagsmåltid. Vi deles om opgaverne, min kollega skriver f.eks. menuplanerne, men jeg kan sagtens komme med forslag. Det er mit drømmejob at lave mad til børn og samtidig kunne arbejde på halv tid (26 timer om ugen), så jeg også har tid til mine egne børn. Hvilke job- og karrieremuligheder ser du for dig selv fremover? - Jeg har ingen planer om at videreuddanne mig, men jeg vil gerne have mit eget køkken, f.eks. i en daginstitution. Fordi jeg selv bestemmer, hvilken mad jeg vil lave, hvor jeg bestiller den, hvor meget osv. Selvfølgelig har jeg så også ansvaret, men det vil jeg gerne. Ellers er jeg også nok typen, som kunne blive, hvor jeg er, i mange år. Kan du anbefale uddannelsen til andre unge? - Ja, helt sikkert! Jeg lærte en hel del om ernæring, vitaminer og mineraler og om at håndtere fødevarer og om hygiejne. Det ligger bare i baghovedet nu, og jeg bruger det både i mit arbejde og hjemme i min familie. Det er måske lidt nørdet, men jeg kan godt lide at vide, hvad A-vitamin er godt for, eller hvad man skal spise, hvis man skal have flere C-vitaminer. Jeg har også lært en masse om diætmad og ved, hvilken kost man skal have, hvis man skal slanke sig. Det var en hård, men god og lærerig tid på uddannelsen. - Så man får en bred grundviden inden for ernæring og kostberegning og en viden om, hvordan man laver god mad til mange mennesker. Det er også sådan, at hvis der pludselig mangler noget mad, eller den brænder på, går jeg ikke i panik jeg ved altid, hvad jeg skal gøre. Det overblik lærer man også. Og man oplever at være en del af et team. Jeg har godt nok valgt at arbejde i et lille køkken, men hvis man kan lide tempo og gang i den med mange kolleger, kan man få det i de store sygehus- og produktionskøkkener. Så der er mange muligheder med uddannelsen. 19

20 Professionelle madhåndværkere gør en forskel I den kost- og ernæringsfaglige verden spiller ernæringsassistenter hver eneste dag en uundværlig rolle: De tager ansvar for at planlægge og tilberede sund, lækker, velsmagende og ernæringsrigtig mad til både børn, unge, ældre og syge i kantiner, på skoler, plejehjem, daginstitutioner og hospitaler. Tilbud til elever: Værdifuldt medlemskab! Allerede mens du er ernæringsassistentelev, kan du blive medlem af Kost & Ernæringsforbundet. Det koster kun 50 kr. om måneden og de første tre måneder er gratis! Du får bl.a. rabat på de lærebøger, du skal bruge. Læs mere om fordelene ved at være medlem og meld dig ind på I denne pjece fortæller de om deres valg af fag, hvad de laver til daglig, og hvilke job- og karrieremuligheder, de har på det kost- og ernæringsfaglige jobmarked. Og flere arbejdsgivere fortæller, hvorfor de spiller så vigtig en rolle i køkkenerne. Med deres uddannelse og via medlemskabet af Kost & Ernæringsforbundet har ernæringsassistenterne en solid faglig ballast og er en del af et stort netværk på det ernærings- og sundhedsfaglige område med adgang til at trække på en endnu større faglig viden og erfaring, som Kost & Ernæringsforbundet repræsenterer. Vind kr.! Kost & Ernæringsforbundet hædrer vinderen af Danmarksmesterskaberne for ernæringsassistentelever med kr. Læs mere om det på netnyt/2011/1/ Nørre Voldgade København K Tlf Pjecen er tænkt som inspiration til dig, som overvejer at uddanne dig til ernæringsassistent. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Kost & Ernæringsforbundets uddannelseskonsulent Gerda K. Thomassen på eller tlf kost&ernæringsforbundet kost & ernæringsforbundet layout: paramedia 1560 Fotografer: henrik frydkjær peter sørensen thomas søndergaard

Ernæringsteknolog skræddersyet til at lede et køkken

Ernæringsteknolog skræddersyet til at lede et køkken Ernæringsteknolog skræddersyet til at lede et køkken Byd velkommen til en ny faggruppe i den kost- og ernæringsfaglige verden: Ernæringsteknologerne, uddannet til at være ledere af mindre køkkener eller

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

ERNÆRINGS TEKNOLOG PJECE MØD TRE AF ERNÆRINGS- TEKNOLOGERNE HER OG HØR, HVORDAN KØKKENER TAGER IMOD DEM BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS-

ERNÆRINGS TEKNOLOG PJECE MØD TRE AF ERNÆRINGS- TEKNOLOGERNE HER OG HØR, HVORDAN KØKKENER TAGER IMOD DEM BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- ERNÆRINGS TEKNOLOG En ny faggruppe i den kost- og ernæringsfaglige verden med fundament til at blive fremtidens ledere PJECE BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- TEKNOLOGERNE MØD TRE AF ERNÆRINGS- TEKNOLOGERNE HER

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende.

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende. mad til hver dag fra os til dig fra os til dig den mad, vi spiser, er vigtig for vitaminerne og udseendet Go MAD til hver DAG indhold vores livskvalitet. du har måske bedst muligt. vakuumering De daglige

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren. Forslag til praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen revision 2012. Praktikmål og arbejdsfunktioner alle hovedområder. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2 Varemodtagelse Eleven kan modtage

Læs mere

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3 Side 0 Indholdsfortegnelse side 1 Præsentation side 2 Forord side 3 Indsatsområde 1: Næringsberegning af opskrifter i produktionskøkkenerne, tilpasset normerne for ældrekost/sygehuskost side 4 Indsatsområde

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist.

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Fiskehandler Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Fiskehandler En fiskehandler arbejder først og fremmest med køb og

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Velkommen til. Kløverløkken!

Velkommen til. Kløverløkken! Velkommen til Kløverløkken! Kære Velkommen i Kløverløkken. Nu skal du til at gå i Du skal være hos De voksne på din stue hedder Vi glæder os til at se dig! At starte i institution kan være både sjovt og

Læs mere

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER Side/Page/Seite 1 / 5 Forplejning Maden er det halve ophold Vort køkken, som er sammensat af faglært personale, tilbereder alle måltider af friske råvarer. Der lægges stor vægt på årstidens grøntsager,

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Forhandlingsskema Få din del af de lokale lønkroner

Forhandlingsskema Få din del af de lokale lønkroner Forhandlingsskema Få din del af de lokale lønkroner Hvis din løn skal i spil er dette skema, sammen med pjecen Få din del af de lokale lønkroner, tænkt som en hjælp, så du kommer godt i gang. 1 Det handler

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015

Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2015 Mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for mad og måltider på plejehjem Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for mad og måltider på plejehjem i Faaborg

Læs mere

Prisen for den gode kvalitet

Prisen for den gode kvalitet Prisen for den gode kvalitet Resumé af rapport om køkkenomkostninger, synliggørelse af egenproduktion og kvalitet i Patientkøkkenet på Regionshospital Randers BDO Kommunernes Revision, 2008 Regionshospitalet

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Kok: Valg af valgfri specialefag

Kok: Valg af valgfri specialefag Kok: Valg af valgfri specialefag Til arbejdsgiver I uddannelsen til gastronom med specialet kok indeholder 3. skoleperiode i hovedforløbet s valgfri specialefag. Faget skal ses som en mulighed for eleven

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er

Læs mere

Mange uddannelsesveje for ernæringshjælpere og ernæringsassistenter. Temadag 2. april 2009 Maj-Britt Duus

Mange uddannelsesveje for ernæringshjælpere og ernæringsassistenter. Temadag 2. april 2009 Maj-Britt Duus Mange uddannelsesveje for ernæringshjælpere og ernæringsassistenter Temadag 2. april 2009 Maj-Britt Duus + Uddannelsesaftaler Uddannelsesvej -under 25 år ingen Under 25 år 9. Klasse Ingen Grundforløb mad

Læs mere

Mad, håndværk og storproduktion

Mad, håndværk og storproduktion Jeg ved, hvordan smagene i de store portioner lykkes. Mad, håndværk og storproduktion Mad, håndværk og storproduktion Jeg står for god hverdagsmad, køkkenorden og gode kollegiale overleveringer. ADMINISTRATIV

Læs mere

Frokostkompagniet s koncept. Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed.

Frokostkompagniet s koncept. Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed. 1 Frokostkompagniet s koncept Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed. Vi bruger årstidens råvarer. Vores mad skal præsentere sig

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

KURSER PÅ MADAKADEMIET 2014

KURSER PÅ MADAKADEMIET 2014 KURSER PÅ MADAKADEMIET 2014 Mad Events Byliv Rejse Lige midt i København ligger Danmarks nye højskole: Suhrs Madakademiet. Her får du masser af hands-on i køkkenerne, møder nogle af byens bedste kokke

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE SEPTEMBER 2012

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE SEPTEMBER 2012 NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE SEPTEMBER 2012 Over 100 fædre i fuld gang på Fars køkkenskole Lige efter skolernes sommerferie gik startskuddet til Fars køkkenskole for alvor, og over 100 fædre og 115

Læs mere

eat - fabrikken produktion bæredygtighed uddannelse og kurser socialt ansvar logistik Københavns Madhus frisklavet mad fra bunden økologi klima

eat - fabrikken produktion bæredygtighed uddannelse og kurser socialt ansvar logistik Københavns Madhus frisklavet mad fra bunden økologi klima produktion frisklavet mad fra bunden økologi glæde bæredygtighed pakning eat - fabrikken klima samarbejde produktudvikling uddannelse og kurser socialt ansvar logistik professionelt friske råvarer rådgivning

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Vælg trygt din mad fra Favrskov Mad

Vælg trygt din mad fra Favrskov Mad Favrskov Mad Vælg trygt din mad fra Favrskov Mad Hvem er vi Favrskov Mad har et moderne køkken, der har mange års erfaringer med at lave mad til pensionister, efterlønsmodtagere og andre visiterede borgere.

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Bilag til analyserapporten:

Bilag til analyserapporten: Projekt nr.: 128 818 Pulje: EUAMUK6480 KHRU udvikling af udd. og lærerudd.2012 Bilag til analyserapporten: Konsekvens af jobglidning og barrierer for efteruddannelse af ikke-faglærte og medarbejdere med

Læs mere

GØR SUNDHEDEN SJOV...

GØR SUNDHEDEN SJOV... Vedr. stillingen som lærer til kostfag GØR SUNDHEDEN SJOV... - DET GØR JEG Stillingsopslaget i Søndagsavisen vakte straks min interesse, for jeg fornemmer, at stillingen matcher mine kvalifikationer, ønsker

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

HF Et aktivt valg! 1

HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! Kobling mellem teori og praksis VELKOMMEN TIL BRØNDERSLEV GYMNASIUM OG HF Brønderslev Gymnasium og HF lægger vægt på at flytte den enkelte elev mest muligt, skabe

Læs mere

Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service.

Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service. Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service. KE Service 1 2004 11 23 Sådan gør vi. Konceptet. Vores koncept bygger på høj kvalitet af madvarer

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft i køkkenerne

Fremtidens arbejdskraft i køkkenerne KRAM Madservice KRAM Madservice A/S proaktiv proaktiv omtanke omtanke ambitiøs ambitiøs Fremtidens arbejdskraft i køkkenerne April Hanne Østergaard Køkkenassistent Økonoma Kvalitetsrådgiver PD i ernæring

Læs mere

Professionsbachelorer med fart på karrieren

Professionsbachelorer med fart på karrieren Professionsbachelorer med fart på karrieren Kært barn har mange navne: Kostfaglig leder, kvalitetskoordinator, sundhedskonsulent i ernæring, klinisk diætist, cateringleder, cafémedarbejder, ernæringskonsulent

Læs mere

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed

Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed Dimissionsår: 2012, svarprocenten for hele undersøgelsen: 63 % Rapport for studieretningen ernæring og fysisk aktivitet: Antal respondenter:

Læs mere

SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK

SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK SOOFT MEALS TIL PERSONER MED TYGGE OG SYNKEBESVÆR WWW.TOFT-CARE.DK SOOFT MEALS DELIKAT, SMAGFULD OG ENERGITÆT MAD, UDVIKLET SPECIELT TIL MENNESKER MED TYGGE- OG SYNKEBESVÆR EN FORM FOR HAPPY MEALS Toft

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Nytårsmenu roser: Varna Palæet, Ørneredevej 3, DK - 8000 Aarhus C. Tlf.+ 45 86 14 04 00, E-mail : info@varna.dk

Nytårsmenu roser: Varna Palæet, Ørneredevej 3, DK - 8000 Aarhus C. Tlf.+ 45 86 14 04 00, E-mail : info@varna.dk Nytårsmenu roser: Hej Palle Det var en fantastisk menu og super mad en stor succes Erik Luplau Tak for en velorganiseret og velsmagende menu, der fik meget ros både for køkkenpersonalet og for alle nydende

Læs mere

Kvalitetsstandarder. madservice

Kvalitetsstandarder. madservice xmadservice x Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kvalitetsstandard for Hvem kan få?... 4 Hvad er målet med?... 4 Hvad kan du få hjælp til?... 4 Hvad kan du som udgangspunkt ikke få hjælp til?... 4 Valgmuligheder...

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Frokostplus frokostordning

Frokostplus frokostordning Frokostplus frokostordning Frokost+ tilbyder en indbydende og varieret frokostordning med et stort udvalg, som dækker de flestes behov og ønsker. Høj service, gode råvarer og stor variation er det, der

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Grundtilberedning 1 3,0 uger heraf ligger 1 uge på Trin 2B Niveau: Begynder Bedømmelse: 7-trins skala, standpunktskarakter

Læs mere

MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN

MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN MULIGHEDER I VIRKELIGHEDEN Studievejledere - kontakt os, og hør mere. Lene Kristensen Studievejleder Tlf. +45 7224 6088 Mail lk@eucnord.dk Lone B. Haugaard Studievejleder Tlf. +45 7224 6699 Mail lbh@eucnord.dk

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Inspirationsfolder til Kibæk Skoles frugt- og frokostordning. Sund mad = Glade børn

Inspirationsfolder til Kibæk Skoles frugt- og frokostordning. Sund mad = Glade børn Inspirationsfolder til Kibæk Skoles frugt- og frokostordning 5. udgave 2013 Hvad går ordningen ud på? Kibæk Skole har siden september 2009 haft en frugt- og frokostordning. Alle elever har mulighed for

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Få inspiration og nye idéer i dit køkken KANTINEN Dagens højdepunkt og virksomhedens midtpunkt

Få inspiration og nye idéer i dit køkken KANTINEN Dagens højdepunkt og virksomhedens midtpunkt Få inspiration og nye idéer i dit køkken KANTINEN Dagens højdepunkt og virksomhedens midtpunkt Få ny viden om smag, sundhed og sensorik Løft smag og sundhed med enkle virkemidler Praktisk demonstration

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Kursusdag på Horne Efterskole Den 26. marts 2015

Kursusdag på Horne Efterskole Den 26. marts 2015 Kursusdag på Den 26. marts 2015 Landsforeningen Mad&Læring og afholder kursusdag! Hvordan laver man billig, velsmagende, økologisk mad i hverdagen - som unge mennesker ikke kan lade være med at sætte tænderne

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere