Den Kliniske Basisuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Kliniske Basisuddannelse"

Transkript

1 Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram for Akutafdelingen FAME Hospitalsenheden Vest (HEV) Regionshospitalet Herning og Regionspsykiatrien Herning Marts 2009

2 Uddannelsesprogram for følgende forløb i klinisk basisuddannelse: 1. halvår den akutte patient 2. halvår den kroniske patient Akutafdelingen Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Herning Regionspsykiatrien Herning

3 Målsætning: Den kliniske basisuddannelse er placeret umiddelbart efter medicinsk embedseksamen og vil derfor være en ansættelsestid, hvor kandidaten står med en omfattende teoretisk viden og en vis praktisk kunnen, der skal integreres og videreudvikles i den kliniske hverdag. Kandidaten skal videreudvikle rollen som læge, fra medicinsk kandidat til selvstændigt virke, samt forberedes til valg af fremtidigt speciale. Den kliniske basisuddannelse er vigtig for at anspore og motivere lægen til at påtage sig de forpligtelser, der ligger i arbejdet som læge og til at gennemføre en lægelig videreuddannelse, som skal føre til speciallægeanerkendelse. Hovedformålet med den kliniske basisuddannelse er erhvervelse af Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke som læge. Et centralt formål med basisuddannelsen er en selvstændiggørelse af den enkelte læge i arbejdet som læge med opøvelse af evnen til at følge den kliniske beslutningsproces i dens faser fra modtagelse med umiddelbar vurdering og undersøgelse over diagnostik til primær behandling og justering af denne behandling hos såvel den akutte som den kroniske patient. Kommunikatorrollen, kompetencer vedr. ledelse, administration og samarbejde samt sundhedsfremmerollen, akademikerrollen og den professionelle lægelige rolle skal vurderes og indgår i målbeskrivelsen. Allerede tidligt i medicinstudiet stifter den studerende bekendtskab med den kliniske verden og oplever der forskellen på det at lære i en skolastisk sammenhæng og det at lære på en arbejdsplads, hvor hensynet til patienterne kommer først. Forskellen på disse to måder at lære på kan forenklet opstilles således: Basislægen skal have mulighed for at nå nærmere definerede læringsmål i forhold til overordnede praktiske procedurer, samarbejde, at lede og fordele, at lade sig lede, at kommunikere med patienter/ pårørende/kolleger/andet personale, centrale medicinske ekspertområder og være bevidst om sit eget kompetenceniveau. Dette indebærer, at lægen under den kliniske basisuddannelse skal opnå et fagligt fundament, som sikrer, at han/hun anvender den nødvendige viden og de tilhørende færdigheder til at kunne varetage modtagelse af såvel akutte som elektive patienter. Det ligger også i den kliniske basisuddannelses formål, at lægen får et bredt kendskab til sundhedsvæsenets opbygning. Det er derfor væsentligt, at basislægen erhverver sig kendskab til varetagelsen af længerevarende patientkontakter og kroniske sygdomsforløb. Det kroniske patientforløb stiller andre krav til basislægen end det akutte forløb. Basislægen skal i læreprocessen opøve sin evne til overblik over en kompleks klinisk proces med mange behandlere og et behandlingsregime, der involverer aktører fra forskellige afdelinger/sektorer. Basislægen skal derfor være opmærksom på de krav der her stilles til kommunikationen mellem læger og andet sundhedspersonale og med andre aktører (hjemmepleje, offentlige myndigheder mv.), der kan indgå i den samlede indsats omkring patienters sygdoms- og behandlingsforløb

4 Sideløbende med at basislægens identitet som læge styrkes og de faglige læringsmål oparbejdes i løbet af den kliniske basisuddannelse, fungerer uddannelsen også som en forberedelse til speciallægeuddannelsen. Forberedelsen består bl.a. i, at lægen påbegynder en proces i retning af at blive bevidst om egne faglige præferencer og interesser samt styrker og svagheder. En sådan begyndende erkendelsesproces vil skulle danne grundlaget for den livslange læring, der forventes af fremtidens speciallæger. Såvel erkendelsen af egne stærke og svage sider som indsigten i egne præferencer er væsentlige formål med den kliniske basisuddannelse, da disse er nødvendige for, at lægen får de bedst mulige forudsætninger for at søge introduktionsstilling - og på længere sigt foretage den mest konstruktive forvaltning og prioritering af hhv. ønsker og muligheder i forhold til valg af speciale. Lægen skal således efter endt klinisk basisuddannelse kunne fungere tilfredsstillende på et grundlæggende lægeligt niveau i forhold til alle de 7 roller i speciallægeuddannelsen med et indhold, der er tilpasset dette uddannelsestrin. Alle kompetencer skal betragtes som minimumskompetencer.

5 1. halvår: Akutafdelingen HEV, Regionshospitalet Herning Akutafdelingen i Hospitalsenheden Vest (HEV) omfatter i Regionshospitalet Herning skadestue, modtagelse, akut sengeafsnit AMA og den centrale hospitalsvisitation for Hospitalsenheden Vest. Akutafdelingen modtager akutte patienter inden for specialerne ortopædkirurgi, kirurgi og intern medicin. En del patienter vil kunne hjemsendes efter endt undersøgelse og behandling, mens andre vil blive indlagt i Akutafdelingens sengeafsnit. Ved behov for indlæggelse ud over 24 timer vil patienterne som hovedregel blive videresendt til relevant sengeafsnit. Ledelse og uddannelsesansvar Ledelsesfunktionen varetages af afdelingsledelsen for Akutafdelingen. De uddannelsesansvarlige overlæger i Akutafdelingen (én på hver af afsnittene i Herning og Holstebro) har ansvaret for uddannelse af de uddannelsessøgende læger i Akutafdelingen med specielt fokus på den kliniske basisuddannelse. Indtil 1. april 2009 varetages funktionen som uddannelsesansvarlig overlæge af den ledende overlæge. Den uddannelsesansvarlige overlæge sikrer, at der til hver basislæge er udpeget en hovedvejleder. Hovedvejlederen udpeges blandt læger med ret til selvstændigt virke som læge i enten Kirurgisk, Medicinsk eller Ortopædkirurgisk afdeling. Samme vejleder følger basislægen gennem hele ansættelsen i Akutafdelingen. Basislægernes ansættelsesforhold Basislægerne er ansat i Akutafdelingen og refererer til afdelingsledelsen der. Hele uddannelsesforløbet er henlagt til Regionshospitalet Herning. Regionshospitalet Herning Regionshospitalet Herning varetager den elektive og akutte kirurgi samt størstedelen af den akutte ortopædkirurgi, idet hospitalets traumemodtagelse er samlet her. Den medicinske afdeling har hovedfunktion i Hospitalsenheden inden for specialerne kardiologi, endokrinologi, infektionsmedicin og gastroenterologi. Antal skadestuebesøg årligt (visiteret skadestue) Antal akutte indlæggelser Læger i klinisk basisuddannelsen varetager akutte patientforløb i Akutafdelingen. For at sikre dækning af kompetencer såvel inden for det kirurgiske/ortopædkirurgiske område som inden for det medicinske område, indgår basislægen i en rotation i funktionerne i Akutafdelingen. Lægerne vil være fast tilknyttet én af hovedfunktionerne i Akutafdelingen i 3 måneder ad gangen, dog altid medicin, og der vil således være følgende forløb: Medicin kirurgi

6 Medicin ortopædisk kirurgi/skadestuefunktion Basislægens kliniske funktioner Rammerne for basislægens kliniske arbejde er udelukkende Akutafdelingen, dvs. skadestuen, modtagelsen og det tilhørende akutte sengeafsnit (AMA). Dagarbejdet Når basislægen er tilknyttet den medicinske funktion, deltager han/hun i modtagelse, indledende undersøgelse og behandling af patienter, der visiteres til akut medicinsk modtageafsnit, AMA. Basislægen deltager i konference på Medicinsk afdeling jf. nedenstående. I perioden med tilknytning til den kirurgiske funktion er basislægen beskæftiget med modtagelse af akutte kirurgiske patienter i modtagelsen. Basislægen deltager i konference på Kirurgisk Afdeling jf. nedenstående. I den ortopædkirurgiske funktion deltager basislægen i skadestuevirksomhed foruden arbejdet med modtagelse af akutte ortopædkirurgiske patienter. Basislægen deltager i konference på Ortopædkirurgisk afdeling jf. nedenstående. Arbejdet i vagttid Basislægerne tilknyttet den medicinske funktion arbejder i vagten primært i AMA som ovenfor beskrevet. I vagtsituationen vil basislægen blive tilkaldt sammen med de øvrige vagthavende læger til hjertestop o.lign.. I den kirurgiske og ortopædkirurgiske funktion vil vagtarbejdet primært bestå i skadestuearbejde samt modtagelse af akutte patienter fra begge specialer. For alle forløb gælder, at uanset med hvad og hvor lægen er beskæftiget, vil der døgnet rundt være umiddelbar adgang til supervision og vejledning. Aftaler mellem Akutafdelingen og de samarbejdende afdelinger sikrer, at basislægen altid ved, hvem der skal tilkaldes, og at lægerne i de samarbejdende afdelinger ved, hvem der har supervisionsforpligtelsen. Vagtoverdragelseskonferencer i weekends og på helligdage finder sted i henholdsvis AMA og Modtagelsen under deltagelse af de vagthavende speciallæger. Introduktion I løbet af de første 2 uger af ansættelsen gennemgår basislægerne et introduktionsprogram rettet mod funktionerne i Akutafdelingens funktioner. Basislægerne deltager som nyansat i den generelle hospitalsintroduktion dag 1 og gennemgår i løbet af introduktionsperioden hospitalets basale genoplivningskursus. Der arrangeres følgevagt i løbet af 2. ansættelsesuge.

7 Basislæger, der allerede har gennemgået ovennævnte introduktion eller dele heraf, f.eks. ved overgang fra andet uddannelsesforløb, tilbagevenden efter barsel etc., introduceres individuelt. Introduktionsprogrammet fremsendes til den uddannelsessøgende i god tid inden ansættelsens start. Den daglige arbejdstilrettelæggelse På Regionshospitalet Herning vil der døgnet rundt være 2 vagthold af basislæger, hvoraf det ene har funktion i skadestuen/modtagelsen og primært deltager i skadestuearbejdet og i modtagelsen af kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter der. Det andet vagthold deltager primært i modtagelse og behandling af medicinske patienter i AMA. Vagten er 8-skiftet tilstedeværelsesvagt i 2-holdsdrift. Med henblik på at følge patientforløb efter den akutte indlæggelse, anbefales det, at basislægerne deltager i konferencer på de afdelinger, som de indlægger patienter på. De faste konferencer er omdrejningspunkter i det kliniske arbejde. Basislægens deltagelse i konferencer er bestemt af ovenstående fordeling på hovedfunktioner i Akutafdelingen. Ortopædkirurgisk Afdeling Morgenkonference 8:00 8:15 i afdelingens konferencelokale. Røntgenkonference kl. 8:15 8:30. Kort konference i skadestuen kl. 8:30 for de læger, der den pågældende dag gør tjeneste der. Kirurgisk Afdeling Røntgenkonference kl. 7:50 8:10 i Røntenafdelingen. Afdelingskonference kl. 8:10 8:30 i afdelingens konferencelokale. Afsnitskonference 8:30 8:45 i de enkelte sengeafsnit. Afsnitskonference i modtagelsens visitationsafsnit kl. 8:45 med deltagelse af mellemvagt og basislæger. Medicinsk Afdeling Morgenkonference i AMA kl. 9:00 med gennemgang af de akut indlagte medicinske patienter. Eftermiddagskonference (vagtoverdragelse) kl. 15:30. Supervision og vejledning Når Akutafdelingen er fuldt udbygget og bemandet, vil afdelingen kunne stille hovedvejleder, daglige kliniske vejledere, undervisningsprogram m.v. til rådighed for basislæger. Indtil da sikres supervision og vejledning i et samarbejde med lægerne på Medicinsk, Kirurgisk eller Ortopædkirurgisk afdeling, idet der er indgået aftale med Yngre Læger om fællesvagt for yngre læger i bag- og mellemvagt i de pågældende afdelinger således at disse deltager i arbejdet med modtagelse og behandling af

8 patienter i Akutafdelingen og dermed sikrer basislægerne der den fornødne supervision og vejledning døgnet rundt. Daglig klinisk vejledning og supervision Nedenfor beskrives vagtforhold samt ansvar for daglig klinisk vejledning og supervision på de afdelinger, som modtager patienter fra Akutafdelingen, og som basislægen vil være i kontakt med: Ortopædkirurgisk Afdeling Der er speciallæger i tilstedeværelsesvagt døgnet rundt. I perioden er der en mellemvagt til stede. Basislægerne deltager i behandlingen af skadestuepatienter i perioden under supervision og vejledning fra mellemvagten og i perioden under supervision og vejledning fra speciallægebagvagten. Ved indlæggelse og modtagelse af patienter i perioden modtager basislægerne supervision og vejledning fra mellemvagten og i perioden supervision og vejledning fra bagvagten. Medicinsk Afdeling Vagtberedskabet i Medicinsk Afdeling består af et mellemvagtslag bestående af introduktionslæger og HU-læger i første del af uddannelsen. Bagvagten varetages af afdelingslæger og HU-læger i anden del af uddannelsen. Der er tilstedeværelsesvagt i begge vagtlag. Herudover er der såvel et medicinsk som kardiologisk vagtlag med tilstedeværelse i tidsrummet (09-13 week-ends) og efterfølgende beredskabsvagt. Basislægen modtager og behandler akutte medicinske patienter i AMA under supervision fra bagvagten og fra mellemvagten. Kirurgisk afdeling Vagtberedskabet i Kirurgisk Afdeling er en speciallæge i rådighedsvagt og en reservelæge (mellemvagt) i tilstedeværelsesvagt på sygehuset døgnet rundt. Mellemvagten varetages af en reservelæge med tilladelse til selvstændigt virke som læge. Basislægen vil i forhold til den kirurgiske funktion døgnet rundt være superviseret af mellemvagten og når denne er optaget af andre opgaver til bagvagten. Hovedvejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge i Akutafdelingen sikrer, at der til hver basislæge er udpeget en hovedvejleder blandt læger med ret til selvstændigt virke som læge fra Medicinsk, Kirurgisk eller Ortopædkirurgisk Afdeling. Udpegningen sker i samarbejde med de pågældende afdelingers uddannelsesansvarlige overlæger. Hovedvejlederen vil typisk være en læge i introduktionsstilling eller tidligt i sit hoveduddannelsesforløb, som har sin jævnlige gang (vagttjeneste, stuegang) i de afsnit, som Akutafdelingen er omfattet af, og vedkommende vil således have et indgående kendskab til miljøet og de arbejdsopgaver, som basislægen vil være beskæftiget med.

9 Den første individuelle uddannelsesplan udarbejdes inden for de første to uger af ansættelsen, og der fastsættes datoer for månedlig evaluering af uddannelsesforløbet med henblik på løbende revision af uddannelsesplan samt evaluering af forløb. Det endelige ansvar for det samlede forløb påhviler den uddannelsesansvarlige overlæge i Akutafdelingen. Både hovedvejleder og basislæge er forpligtet til at inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i Akutafdelingen ved alle problemer i uddannelsesforløbet. Konferencer, undervisning, kurser Basislægen deltager i de faste konferencer i den tilknyttede afdeling, herunder konferencer ved vagtskifte, når vedkommende har vagt. Basislægen følger endvidere den formaliserede undervisning i den pågældende afdeling, deltager i staff-meetings samt fællesundervisning og vil derudover skulle gennemføre de generelle kurser (kursus i læring og kursus i akut behandling og ambulancetransport). I andet halvår gennemføres det generelle kursus i Kommunikation. Mål for 1. halvår:

10 2. halvår præsentation af Regionspsykiatrien Herning Beskrivelse af afdelingens arbejds- og uddannelsesmiljø: 1) Indledning Regionspsykiatrien Herning modtager patienter fra tre kommuner i Region Midtjylland: Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern med et befolkningsgrundlag på ca indbyggere. Basislægen forventes primært at skulle opnå sine kompetencer ved arbejde på de psykiatriske sengeafdelinger, men vil også få mulighed for udvikling af kompetencer i distriktspsykiatrien. Kompetencerne opnås gennem superviseret klinisk arbejde og teoretisk uddannelse. Der er formaliseret undervisning af uddannelsessøgende læger 1 time ugentligt, dels bestående af klinikker og dels bestående af litteraturstudier, varetaget af de uddannelsessøgende læger under supervision af overlæger. Halvårligt holdes en fælles undervisningsdag sammen med Regionspsykiratrien i Holstebro 2) Aktivitetsnøgletal Regionspsykiatrien Herning Antal akutte indlæggelser Antal udskrevne Antal ambulante patienter Antal besøg

11 3) Beskrivelse af den lægelige vagtstruktur Regionspsykiatrien Herning har syv-skiftet forvagt ved yngre læger, syv-skiftet bagvagt ved seniore yngre læger (H-læger og erfarne i-læger) på tilkald samt beredskabsvagt ved overlæger i tilkaldevagt. Regionspsykiatrien Herning har vagtforpligtelse for et ungdomspsykiatrisk sengeafsnit med 6 senge, hvor der kan opnås viden og erfaring med denne gruppe. Læger i klinisk basisuddannelse vil få høj prioritet af tilstedeværelse i dagtiden, men de skal endvidere deltage i vagtarbejdet, for derved at få kendskab til de multiple aspekter, der er af akut psykiatrisk vagtarbejde. Forløb starter ofte akut i vagttiden, hvilket giver mulighed for at følge forløb fra begyndelsen. Basislæger vil i dagtiden indgå i vagtfunktionen sammen med forvagten. Basislægen får tildelt konkrete opgaver i vagten. Der vil altid være senior læge at konferere med. I nogle tilfælde kan basislægen gå med forvagt eller bagvagt. Det kan besluttes, at basislægen i vagt kan have arbejdstid ud over normal dagtid, evt. indtil kl eller senere. 4) Beskrivelse af afdelingens uddannelsesmiljø Den ledende overlæge i Regionspsykiatrien Herning er Birgitte Aagaard Den uddannelsesansvarlige overlæge er Hans Jørgen Søgaard. Afdelingen har en uddannelseskoordinerende yngre læge. Afdelingen har normeret 9 overlæger, hvoraf 6,4 stillinger er besat. Afdelingen har i alt 21 normerede lægestillinger inklusive overlægestillingerne, hvoraf 3 afdelingslægestillinger, 3 A/P-stillinger, 3 i-stillinger og 3 stillinger i hoveduddannelsesforløb. Fem overlæger har deltaget i vejlederkursus (BL, AGV, JPP, HJS), samt én som derforuden har været underviser (EP). Den uddannelsesansvarlige overlæge har deltaget i kursus for uddannelsesansvarlige overlæger. Afdelingen har to overlæger med særlig ekspertise i psykoterapi og kommunikation. Morgenkonferencen udgør en daglig klinisk læringsfunktion, ofte med dagens case. En særlig interessant case gennemgås mere i detaljer, ofte med baggrund i en patient fra den foregående vagt. Funktionen giver gode muligheder for at udnytte læringssituationer fra vagtarbejdet. Hver tirsdag fra kl er der skiftevis klinik og litteraturstudier varetaget af de uddannelsessøgende læger under supervision af overlæger. Halvårligt holdes en fælles undervisningsdag sammen med Regionspsykiatrien Holstebro Halvårligt afholdes en halv temadag om uddannelse af yngre læger. Her kan tages specifikke emner op, som eksempelvis yngres lægers rolle som leder og administrator i dagtid og i vagttid samt principper for gennemførelse af 360 graders evaluering. Afdelingen har én gang månedligt et to timer langt lægemøde med drøftelse af yngre lægers funktion i afdelingen som tema og herunder uddannelsesforhold. Afdelingen prioriterer yngre lægers deltagelse i relevante kurser/uddannelsestilbud andre steder i landet højt. Ved ugentlige konferencer på afdelingen og i distriktspsykiatriske teams har basislægen rig mulighed for udvikling af sin rolle som medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, kommunikator, professionel og sundhedsfremmer.

12 Hvert uddannelsesniveau har en særskilt mappe, som er tilgængelig for alle, hvori alle relevante oplysninger og standarder for uddannelsen, eksempelvis minimum for hyppighed af vejledersamtaler, er beskrevet, specifikt for hvert uddannelsesniveau. Afdelingen har tilgængelig administrativ instruks, vagtinstruks og behandlingsinstruks. Regionspsykiatrien Herning havde senest inspektorbesøg den 26. februar 2007, hvoraf det i uddrag af beskrivelse af afdelingen lyder: Der er således et klima i afdelingen præget af faglighed, respekt, gensidighed, optimisme og udvikling. Der er et generelt læringsmiljø i afdelingen, som de yngre læger indgår i. Der synes at være en høj grad af tilfredshed med arbejdsmiljøet. De fysiske faciliteter er uden anmærkning, herunder er der eget kontor til yngre læger. Afdelingen har som udtryk for en afdeling med udvikling inden for de senere år gjort sig positivt bemærket ved at modtage flere priser Den gyldne cykel (mobilteam), Den gyldne skalpel (gennembrudsprojektet) og en overlæge har modtaget en international skizofrenipris. Afdelingen er forskningsaktiv med fuldtidsforsker, der tillige er uddannelsesansvarlig overlæge. Afdelingen har én overlæge med Ph.D.-grad. Beskrivelse af konkrete planer og anvisning for introduktion til hospitalet, afdelingen og specialet Ved ansættelsen modtager den yngre læge en introduktionsmappe med materiale om Regionspsykiatrien Herning samt introduktionsprogram for den yngre læge. Introduktionsprogrammet varer en uge og består dels af en generel introduktion for alle nyansatte læger og dels individuel introduktion af den yngre læge i relation til den yngre læges kommende funktion. Emnerne i introduktionen er følgende: o Tværfagligt grundkursus o Psykiatrisk mobilteam o Psykiatrilov o ECT, teoretisk og praktisk o Gennembrudsprojekt (reduktion af tvang) o Bevar barndommen (program med indsats over for børn af psykisk syge) o Lægemøde o Psykofarmaka o EPJ (elektronisk patientjournal) o vagtarbejde o rundvisning på akut modtageafdeling, ældrepsykiatrisk afd. og ungdomspsykiatrisk afd. o rundvisning på stamafdeling o morgenkonference og afdelingskonference o møde med uddannelsesansvarlig overlæge o

13 Beskrivelse af tilrettelæggelse af supervision og vejledning Den uddannelsessøgende læge har fast tilknytning til en afdeling, hvor vejlederen er læge. Der aftales vejledersamtale af en times varighed minimum hver 14. dag. Her sikres, at den uddannelsessøgende følger den uddannelsesplan, der aftales ved introduktion, og ved justeringssamtaler. Det følges, om den uddannelsessøgende opnår de kompetencer, der skal opnås i uddannelseselementet. Eventuelle strukturelle og individuelle barrierer for uddannelsesforløbet beskrives med henblik på konkret handling til at imødekomme disse. Basislægen vil indgå i vagtplan samtidig med forvagt, evt. indtil kl eller senere. Dette giver en mulighed for, at den erfarne læge er med ved samtaler og undersøgelser, eller forvagten kan konsulteres i umiddelbar sammenhæng med at basislægen selv foretager disse funktioner. Afdelingen har en uddannelsesansvarlig overlæge, der ud over denne funktion er fuldtidsforsker. Denne overlæge varetager forskertræning af uddannelsessøgende læger i H-stilling, men vil også være til rådighed for uddannelsessøgende læger på lavere niveau, der har interesse i forskning eller kvalitetsudvikling. I løbet af de første to uger afholdes første vejledersamtale. Den uddannelsesansvarlige overlæge har senere i begyndelsen af ansættelsen, men dog ikke nødvendigvis inden for de første to uger, en samtale med nyansatte læger. Den uddannelsesansvarlige overlæge indgår ad hoc i vejledersamtaler og evalueringssamtaler, såfremt det vurderes relevant af vejlederen eller den uddannelsessøgende læge.

14 Beskrivelse af organiseringen af arbejdstilrettelæggelse i forhold til at sikre progression i kompetenceudvikling, herunder også uddannelsesplanlægning gennem personlige uddannelsesplaner: Ved nyansættelse gennemgås den uddannelsessøgende læges tidligere erfaringer og opnåede kompetenceniveau. Den uddannelsessøgende læges arbejdsfunktion planlægges individuelt i forhold til den uddannelsessøgende læges erfaring. Vejledersamtaler afholdes minimum hver anden uge af en times varighed. Her tages der stilling til, hvilke kompetencer der er opnået, hvilke der skal opnås, og der lægges vægt på at identificere, hvilke personlige eller strukturelle barrierer, der kan hindre progression i kompetenceudviklingen. Der laves uddannelsesplan ved introduktionen. Den justeres løbende og altid ved midtvejssamtaler. Basislægen har primært funktion på samme afdeling som vejlederen. Dette giver mulighed for umiddelbar vejledning af vejlederen. Udgangspunktet er afdelingsarbejdet, hvilket giver mulighed for, at den uddannelsessøgende kan indgå i patientforløb, som vedkommende derefter kan følge ved patientens forløb gennem psykiatrien, eksempelvis afdelingens mobilteam eller distriktspsykiatriske team. Ad hoc tilknytning til mobilteamet giver mulighed for at få kendskab til, hvorledes der i behandlingen kan trækkes på patientens egne ressourcer og eksterne samarbejdspartnere. Mobilteamets funktion er i væsentlig grad at skabe orden i det kaos, der er for patienten og dennes familie i forbindelse med akut psykisk sygdom. Funktionen giver i høj grad mulighed for ud over de medicinske kompetencer at udvikle ledelsesmæssige, administrative/ kommunikative og samarbejdsmæssige kompetencer. Tilknytning til distriktspsykiatrien giver mulighed for udvikling af de samme kompetencer, men under mindre akutte omstændigheder. Endvidere giver tilknytning til distriktspsykiatrien mulighed for læring i samarbejde med praktiserende læger og kommunal socialpsykiatri. Generelt lægges vægt på læring i psykoterapeutiske og psykofarmakologiske behandlingsprincipper. Basislægen har mulighed for kontakt med erfaren læge fra samme afdeling alle hverdage og senior læge under vagt.

15 Beskrivelse af Regionspsykiatrien Herning Indledning I modsætning til den nuværende målbeskrivelse, der indeholder 124 meget specifikke mål, indeholder den fremtidige målbeskrivelse væsentligt færre mål. Disse mål er bredere formuleret, hvorfor de skal konkretiseres på de afdelinger, som indgår. Uddannelsesprogrammet indledes med en beskrivelse af afdelingen, hospitalet og specialet, samt beskrivelse af hvorledes afdelingen tilrettelægger supervision og vejledning. Herefter skal det beskrives, hvordan målene læres og hvordan det skal evalueres om basislægen har opnået kompetencen. Hovedformålet med basisuddannelsen er en selvstændiggørelse af den enkelte læge i arbejdet som læge med opøvelse af evnen til at følge den kliniske beslutningsproces i dens faser fra modtagelse med umiddelbar vurdering og undersøgelse over diagnostik til primær behandling og justering af denne behandling hos såvel den akutte som den kroniske patient. Kommunikatorrollen, kompetencer vedr. ledelse, administration og samarbejde samt sundhedsfremmerrollen, akademikerrollen og den professionelle lægelige rolle skal vurderes og indgår i målbeskrivelsen. Disse roller skal ligeledes konkretiseres i uddannelsesprogrammer. Ud fra målbeskrivelsen skal de to involverede afdelinger udarbejde et konkret uddannelsesprogram som dækker forløbets 12 måneder. Programmet angiver mål fra målbeskrivelsen (fortrykt i skabelon) som skal opnås under forløbet. Det skal i uddannelsesprogrammet beskrives, hvordan målene på de to konkrete afdelinger skal læres og hvordan det skal evalueres om basislægen har opnået kompetencen. Til hvert af målene i målbeskrivelsen er der valgt obligatoriske læringsrammer og evalueringsmetode, som skal konkretiseres og beskrives. I uddannelsesprogrammet skal der således være en konkret beskrivelse af læringsrammen inklusiv en nærmere definition af vejlederfunktion og der skal være en beskrivelse af evaluering i forhold til at afgøre om basislægen har eller ikke har erhvervet de beskrevne kompetencer. Nedenstående skemaer angiver målbeskrivelsens 15 læringsmål med tilhørende delmål, lærings- og evalueringsmetode. For læringsmålene 2, 3, 4, 5, 7 og 9 er der angivet et antal konkretiseringer af hvert læringsmål. For disse læringsmål udvælges kun to af konkretiseringerne til summativ evaluering. Såfremt der i konkretiseringen er anført mere end et ansættelsessted, foretages én evaluering hvert sted. Mål for 2. halvår nr

16 Nedenstående skemaer angiver målbeskrivelsens 15 læringsmål med tilhørende delmål, lærings- og evalueringsmetode. For læringsmålene 2, 3, 4, 5, 7 og 9 er der angivet et antal konkretiseringer af hvert læringsmål. For disse læringsmål udvælges kun to af konkretiseringerne til summativ evaluering. Såfremt der i konkretiseringen er anført mere end et ansættelsessted, foretages én evaluering hvert sted. 1. Mål: Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau Delmål: Lægen skal kunne: 1.1. Initere hjertestopbehandling inklusive hjertemassage, ventilation og DC-stød på relevant indikation 1.2. Give livreddende primær medicinsk behandling Målet nås og evalueres i 1. halvår Læringsramme: Systematisk færdighedstræning på kursus afholdt inden for de første 2 uger af ansættelsen som led i den obligatoriske introduktionsundervisning. Skal være gennemført inden første selvstændige vagt. Evaluering: Kurset skal godkendes af underviserne efter kriterier udarbejdet af disse.

17 2. Mål: Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens daglige kliniske praksis Delmål: Procedurer: Arteriepunktur Blærekateter Ventrikelsonde Lumbalpunktur De kliniske procedurer skal kunne udføres. Målet nås og evalueres i 1. halvår Læringsramme: Instruktion ved læge med vejlederfunktion i praktiske procedurer som led i afdelingens introduktionsprogram. Klinisk arbejde: Flere af procedurerne kan varetages af sygeplejersker på afdelingen, men basislægen skal kunne redegøre for indikationer, kontraindikationer og tolkning af eventuelle resultater på basisniveau. Evaluering: Struktureret klinisk observation

18 3. Mål: Basislægen skal kunne den diagnostiske proces Foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse Ordinere relevante parakliniske undersøgelser Stille tentativ diagnose på baggrund heraf Iværksætte primær behandling Lave en klar fremstilling heraf til journal Målet nås og evalueres i 1. halvår Læringsramme: Klinisk arbejde omfattende først og fremmest modtagelse af akutte patienter med sygdomskategorierne beskrevet under 5. mål og fremlæggelse ved vagt- og afdelingskonferencer. Relevant anvendelse af afdelingens netbaserede instruktionsmateriale Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Der stilles krav om gennemgang af i alt 15 journaler udfærdiget af basislægen (3 journaler 5 gange fordelt over uddannelsesforløbet. Der udarbejdes kompetencekort.

19 4. Mål: Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens/praksis almindeligst forekommende lidelser Delmål: Reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og resultater af parakliniske undersøgelser Målet nås og evalueres i 2. halvår Læringsramme: Klinisk arbejde med elektive patientforløb under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion.

20 Der fokuseres på følgende diagnostiske hovedgrupper: 1. Depression 2. Mani 3. Skizofreni 4. Angst 5. Delir Basislægen møder patienter fra alle ovennævnte diagnostiske grupper i det kliniske arbejde i afdelingen, under vagtarbejde og i distriktspsykiatri. Delir-patienter ses hovedsageligt ved psykiatriske tilsyn på somatiske afdelinger, hvorfor basislægen i tilfælde ledsager bagvagten ved tilsyn på somatiske afdelinger. I psykiatrien er udredningsregimer hovedsageligt baseret på samtale med patienten og pårørende, observation af symptomer/adfærd, og i mindre omfang resultatet af parakliniske undersøgelser. Det er væsentligt for basislægen at kunne afgøre, i hvilke situationer der er indikation for parakliniske undersøgelser, eksempelvis CTscanning eller neurologisk undersøgelse. Parakliniske undersøgelser har oftest til formål at udelukke somatisk lidelse. Basislægen skal lægge vægt på observationer fra plejepersonalet, øvrige medarbejdere og pårørende. Basislægen skal under overlægens delegation lægge behandlingsplan for udvalgte patienter, sombasislægen får tildelt. Basislægen skal følge patienter ambulant i distriktspsykiatri eller efter udskrivelse. Læringsramme: Skrivning af journaler, gennemgange, afdelingskonferencer og deltagelse i tilsyn. Evaluering: Evaluering ved vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler og gennemgange samt vejledersamtale angående tilsyn og afdelingskonferencer. Journalgennemgang med henblik på evaluering af udredningsplan og de informationer, der er givet patienten.

21 5. Mål: Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf Delmål Basislægen skal kunne: Initiere behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og de parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens instrukser. Følge patientens kliniske tilstand og de parakliniske fund med henblik på at følge effekten af den iværksatte behandling. Ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten. Målet nås og evalueres i 1. halvår Læringsramme: Klinisk arbejde omfattende først og fremmest modtagelse og opfølgning af akutte patienter med sygdomskategorierne beskrevet nedenfor og fremlæggelse ved vagt- og afdelingskonferencer. Relevant anvendelse af afdelingens netbaserede instruktionsmateriale Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Der stilles som under 3. og 5. mål krav om gennemgang af i alt 15 journaler udfærdiget af basislægen (3 journaler 5 gange fordelt over uddannelsesforløbet. Der udarbejdes kompetencekort Konkrete patientkategorier: Akutte hjertetilfælde (AKS, arytmier, inkompensation) Akut vejrtrækningsbesvær (KOL) Akut forgiftning (paracetamol) Akut infektion (lungeinfektion) Akut cerebral påvirkning (levercoma, kramper, meningitis)

22 6. Mål: Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning Delmål: Basislægen skal i sin kliniske praksis kunne: overholde tavshedspligt indhente informeret samtykke foretage ligsyn udfærdige dødsattest foretage indberetning til cancerregister og/eller kliniske databaser udarbejde sygmeldingsattester samt andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. Målet nås og evalueres i 2. halvår Læringsramme: Klinisk arbejde under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af forskellige indberetninger, tvangsskemaer eller lignende, som basislægen har udarbejdet. Konkretisering på afdelingsniveau/ Beskrivelse af hvilke aktivitet der skal danne grundlag for opnåelse af kompetence: Ligsyn, udfærdigelse af dødsattest og indberetning til cancerregister forekommer meget sjældent på psykiatriske afdelinger. Forekommer der dødsfald, vil det hyppigst være i forbindelse med selvmord i afdelingen og deraf følgende medikolegalt ligsyn. Denne del af kompetencen erhverves i medicinsk afdeling (akut forløb). Funktion i psykiatrisk afdeling giver betydelig mulighed for at opnå kompetencer i forhold til anvendelse af lov om tvang i psykiatrien. Der forekommer i psykiatrisk følgende attester og indberetninger: Tvangsskemaer til indberetning til SCI (ved anvendelse af tvang) NIP skizofreni DIPSY Statusattester til kommuner Sygemeldinger I samarbejde med kommuner og pårørende er det vigtigt at sikre sig patientens samtykke, således at man ikke går ud over sin tavshedspligt. Dette er daglig rutine i alt samarbejde. I særlige situationer forekommer patienter, der er så psykotiske eller ukontaktbare, men med akut behandlingsbehov, at basislægen via sin funktion i psykiatrisk afdeling får mulighed for at opnå kompetencer i, hvornår der skal behandles pr. konduite Samtykke forsøges blandt andet opnået i forbindelse med udarbejdelse af behandlingsplaner og ved konkrete aftaler om, hvordan samarbejdet skal foregå.

23 Som regel kan patienten deltage i forskellige samarbejdsfora. I psykiatrien kommer det informerede samtykke på prøve, når der er optræk til behandling mod patientens vilje. I visse situationer vil man opleve, at patienten ikke kan forholde sig rationelt til foreslået behandling, men vedkommende vil heller ikke kunne sige, at behandlingen ikke ønskes. Den psykotiske patient kan have meget svært ved at forholde sig realistisk til den information, der gives om den påtænkte behandling. Funktion i psykiatrisk afdeling giver derfor mulighed læring i dels rutineprægede funktioner i forhold til tavshedspligt og informeret samtykke, men også situationer, hvor der skal handles pr. konduite. Læringsramme: På baggrund af klinisk arbejde udfylde ovennævnte attester og indberetninger. Evaluering: Struktureret gennemgang af udfyldte attester og indberetninger.

24 7. Mål: Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Basislægen skal kunne vurdere og initiere behandling af de for afdelingen eller praksis relevante behandlingskomplikationer. Behandlingskomplikationer, medicinbivirkninger og bivirkninger ved ECTbehandling er beskrevet under mål 2. Mål et nås og evalueres i 2. halvår Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Evaluering sker ved struktureret klinisk observation, struktureret kollegial bedømmelse og journalaudit. ECT Basislægen skal kende til indikationer og kontraindikationer for ECT-behandling. Basislægen skal kende til nødvendige forundersøgelser. Basislægen skal have kendskab til bivirkninger, forebyggelse og behandling af disse. Basislægen skal kunne forestå ECT-behandling, som den måtte være ordineret af anden læge. Basislægen oplæres af erfaren læge, bl.a. med læring i hvilke komplikationer, der kan opstå, behandling af disse sammen med rutineret personale, bl.a. anæstesiolog. Behandling med anxiolytika Basislægen skal opnå erfaring med brug af angstdæmpende medicin. Basislægen skal kende indikationer og kontraindikationer. Basislægen skal følge op på effekt og sikker seponering, når behandlingen ikke længere er nødvendig. Basislægen skal have kendskab til bivirkninger samt forebyggelse og behandling af bivirkninger. Basislægen skal have kendskab til principper for aftrapningsplan for at modvirke bivirkninger samt principper for behandling af abstinenssymptomer. Behandling med antidepressiva Basislægen skal opnå erfaring med brug af antidepressiv medicin. Basislægen skal kende indikationer og kontraindikationer Basislægen skal følge op på effekt af behandlingen. Basislægen skal kende til forskellige former for antidepressiva, og hvordan man skifter

25 mellem præparater ved utilstrækkelig effekt. Basislægen skal kende til muligheden for potensering og kombinationsmuligheder. Basislægen skal have kendskab til bivirkninger samt forebyggelse og behandling af disse Behandling med antipsykotika Basislægen skal opnå kendskab til brug af antipsykotisk medicin. Basislægen skal kende indikationer og kontraindikationer Basislægen skal følge op på effekt af behandlingen. Basislægen skal kende til forskellige former for antipsykotika, og hvordan man skifter mellem præparater ved utilstrækkelig effekt. Basislægen skal have kendskab til bivirkninger og forebyggelse og behandling af disse. Basislægen skal have kendskab til seponering/udtrapning. Basislægen skal have kendskab til blodprøvekontrol ved behandling med clozapin til forebyggelse af bivirkninger. Basislægen skal have kendskab til serummonitorering af antipsykotika. Stemningsstabiliserende behandling Basislægen skal opnå kendskab til brug af stemningsstabiliserende medicin. Basislægen skal kende indikationer og kontraindikationer Basislægen skal følge op på effekt af behandlingen. Basislægen skal kende til forskellige former for stemningsstabiliserende behandling. Basislægen skal have erfaring med lithiumkontrol. Basislægen skal have kendskab til vurdering af seponering/udtrapning. Basislægen skal have kendskab til bivirkninger samt forebyggelse og behandling af disse. Læringsramme: Klinisk arbejde i afdelingen, deltagelse i ECT, deltagelse i afdelingskonferencer. Evaluering: Evaluering sker ved struktureret klinisk observation, struktureret gennemgang af journaler ved journalaudit, struktureret kollegial bedømmelse af deltagelse i konferencer.

26 8. Mål: Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling Målet nås og evalueres i 1. halvår. Læringsramme: Klinisk arbejde omfattende først og fremmest modtagelse og opfølgning af akutte patienter med sygdomskategorierne beskrevet nedenfor og fremlæggelse ved vagtog afdelingskonferencer. Relevant anvendelse af afdelingens netbaserede instruktionsmateriale Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Der stilles som under 3. og 5. mål krav om gennemgang af i alt 15 journaler udfærdiget af basislægen (3 journaler 5 gange fordelt over uddannelsesforløbet) Konkrete kliniske billeder: Patienten med sløret bevisthedsniveau Patienten med vejrtrækningsproblemer Patienten med febertilstande Patienten med akutte smertetilstande Patienten med blødningstilstand Patienten med depression Patienten med operationskrævende tilstand

27 9. Mål: Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb Delmål: Basislægen skal kunne: overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen foretage relevant justering af igangsat behandling diskutere, hvordan en afdelings/praksis indsats koordineres med øvrige behandlere, hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner Målet nås og evalueres i 2. halvår. Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler Målsætningen omfatter følgende grupper: 1. Skizofrenispektrumlidelser 2. Bipolær og affektiv sindslidelse 3. Tilbagevendende depression 4. Personlighedforstyrrelser 5. Krisereaktioner Basislægen vil blive tildelt patienter fra forskellige diagnostiske hovedgrupper, som vedkommende skal være selvstændigt og lægeligt ansvarlig behandler for. Det lægelige ansvar sker under supervision af vejleder. Ved afdelingskonferencer og konferencer i distriktspsykiatrien drøftes behandlingstiltag, og her er der mulighed for tværfaglige drøftelser med eksempelvis psykologer, socialrådgivere, ergoterapeuter, sygeplejersker m.fl. Som behandler følger man de samme patienter ideelt set gennem hele den periode, man er tilknyttet afdelingen, således at der vil være gode muligheder for at observere udsving i sygdommen og deraf følgende behov for justering af behandling. Under indlæggelse er afdelingspersonalets observationer i løbet af døgnet væsentligt for monitorering af et patientforløb, og basislægen skal inkorporere disse observationer i beslutningsprocessen. Det er en væsentlig faktor i behandlingen af en meget stor andel af psykiatriske patienter, at denne sker i samarbejde med kommunale medarbejdere og praktiserende læge. Det kan være hjemmevejledere, hvis det drejer sig om personer, der har behov for hyppig støtte i hjemmet, eller det kan være sagsbehandleren omkring økonomi eller hjælp til at komme tilbage til arbejdsmarkedet på passende vilkår. Monitorering foregå tillige ved anvendelse af ratingskalaer, eksempelvis Hamilton-score ved depression og GAF ved mere generel observation af funktionsniveau. I distriktspsykiatrien følges patienter med personlighedsforstyrrelse i

28 gruppebehandling. Krisereaktioner kan følges ved akut opståede kriser, hvor disse fører til indlæggelse. Læringsramme: Deltagelse i afdelingsarbejde og distriktspsykiatriske konferencer og klinisk arbejde. Evaluering: Evaluering ved vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Vejledersamtaler angående deltagelse i konferencer.

29 10. Mål: (Kommunikator ) Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere Delmål: Basislægen skal kunne: informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller pårørende. Målet nås og evalueres i 2. halvår Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde, afdelingsarbejde, konferencer og mødeaktivitet samt obligatorisk kommunikationskursus. Evaluering : Struktureret klinisk observation og godkendt kommunikationskursus. De nævnte delmål er kerneopgaver i psykiatrien. Kommunikation er det redskab, vi har til udredning og i mange tilfælde også til lindring og behandling. Kommunikationen er grundlaget i afdelingens struktur med teamopdeling og tildeling af fast behandler til patienten. En væsentlig del af udredning og behandling handler også om inddragelse af pårørende, kommunalt netværk og praktiserende læge samt psykoedukation til patienter og pårørende. Alle sammen faktorer der kan være afgørende for compliance og bedring af tilstanden. Se også mål 2. Basislægen skal kunne afdække og forholde sig relevant til patientens forventninger, forestillinger og frygt. Basislægen skal kunne kommunikere med formålet med samtalen for øje, dvs. at kunne skelne mellem information, vejledning/drøftelse og indgåelse af behandlingsaftaler. Kommunikatorrollen er typisk og en forudsætning for følgende kliniske situationer: Anamneseoptagelse Basislægen skal kunne etablere en kontakt med den psykiatriske patient, således at basislægen i videst muligt omfang kan indhente nødvendige oplysninger til brug for vurdering af situationen. Basislægen skal kunne indhente oplysninger om tidligere psykisk habitus, tidligere somatisk og psykisk sygdom hos patienten eller pårørende. Basislægen skal kunne indhente oplysninger om eventuelt udløsende faktorer i forhold til

30 aktuelle sygdomsepisode. Basislægen skal kunne danne sig et billede af patientens samlede aktuelle situation til vurdering af, hvilken aktuel intervention der er relevant/hensigtsmæssig. Basislægen skal kunne danne sig overblik over en aktuel situation, foretage overordnet vurdering og prioritering i situationen. Basislægen skal kunne vurdere selvmordsrisiko. Basislægen skal kunne identificere psykotiske symptomer, herunder om der er fare for patienten eller andre. Basislægen skal kunne identificere depressive symptomer. Samarbejde med andre faggrupper i afdeling og team Basislægen skal i afdelingen samarbejde med psykologer og socialrådgivere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere og sekretærer om konkrete patienter, som de er fælles om at have den kontinuerte behandlingskontakt med. Basislægen skal i afdelingen indgå i et samarbejde med de for patienter udpegede kontaktpersoner. Basislægen skal deltage aktivt i konferencer i afdelingen, og i tilfælde af, at patienter er gået videre til distriktspsykiatrien, kan der deltages i teamkonferencer angående den givne patient. Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere Basislægen vil indgå i samarbejde med praktiserende læger, hyppigst i form af telefonkontakt. Basislægen vil i samarbejde med anden behandler fra afdelingen skulle samarbejde med eksempelvis hjemmevejleder, bostøtte og kommunal socialrådgiver. Dette kan ske telefonisk, ved netværksmøder og ved samarbejdsmøder med kommunerne. Den støttende samtale Basislægen skal have kendskab til principperne for den støttende samtale. Basislægen skal have superviseret samtaleforløb med patienter, hvor der ikke forventes en analytisk tilgang, men derimod stiles mod at styrke de kompetencer, patienten har. Kommunikatorrollen er væsentlig i situationer som kræver anvendelse af lov og tvang i psykiatrien med hensyn til at formidle årsagen til anvendelse af tvang på en respektfuld måde over for patienten, som i den givne situation selvsagt ikke er enig i beslutningen. Efterfølgende behandlingscompliance er større, når tvang udøves på en tydelig og respektfuld måde. Ligeledes er god, tydelig og respektfuld kommunikation forebyggende overfor, at tvangssituationer overhovedet opstår.

31 11. Mål: (Sundhedsfremmer) Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: afdække forhold i patientens aktuelle livs-og sygdomssituation og andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for prognose-og behandlingsmuligheder informere om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme Målet nås og evalueres i 2. halvår. Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Hjælpefelt: Evaluering sker ved vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Der fastsættes ikke et bestemt antal, men den strukturerede gennemgang af journal forløber ind til niveauet for kompetence anses for sufficient. Struktureret bedømmelse af journaler skal tage udgangspunkt i kriterier, som er beskrevet i uddannelsesprogrammet. Vejlede om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme og arbejdsmiljørelaterede sygdomme ved brug af motiverede livsstilssamtale. Basislægen skal vejlede om forebyggelse af livsstilssygdomme (kost, motion) og arbejdsmiljørelaterede (stress) sygdomme ved brug af motiverende livsstilssamtale. Livsstilssygdomme er en hyppig følgetilstand til psykiatrisk lidelse i form af for megen rygning, kaffe, søde og fede madvarer samt for lidt motion. Hertil kommer, at visse typer af medicin giver øget appetit, manglende mæthedsfølelse og deraf følgende vægtøgning og hyperlipidæmi. I psykiatri lægges vægt på psykodekukation angående motion og madvaner, hvilket eventuelt gives individuelt overfor patienten og i andre tilfælde i gruppe med baggrund i den hyppigere forekomst af uhensigtsmæssig livsstil for psykisk lidende og anvendelse af medicin, der forstyrrer den naturlige mæthedsfølelse hos patienten.

32 12. Mål: (Samarbejder) Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og andres roller Delmål: Basislægen skal: kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger som andet sundhedspersonale demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb kunne indgå i samarbejde på tværs af specialer og sektorer og udvise forståelse for dette samarbejde som forudsætning for det gode patientforløb Måles nås og evalueres i 2. halvår Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde i afdeling, ved konferencer samt ved konferenceog mødeaktivitet. Evaluering: Strukturerede vejledersamtaler Evt. 360 graders evaluering hvor kompetencer vedrørende lægerollerne professionel og leder/administrator. Samarbejde er sammen med kommunikation basis i psykiatriens arbejde. Samarbejde omfatter patient, pårørende, medarbejdere i psykiatrien, eksterne samarbejdspartnere i kommuner og praktiserende læger. Undertiden er det ikke muligt at opnå samarbejde med patienten, hvorfor der må anvendes tvang. Det er væsentligt ved tvangsanvendelse at få genetableret den gode relation i behandlingen, således at der efterfølgende kan oprettes et konstruktivt samarbejde om behandlingen. Regionspsykiatrien Herning har flere år arbejdet intensivt i gennembrudsprojektet, som er et projekt, hvis mål er at nedsætte anvendelse af tvang i psykiatrien samt at forbedre samarbejdet i situationer, hvor tvang er nødvendig. Som følge af den tætte relation mellem rollen som kommunikator og samarbejder henvises, der konkret til beskrivelsen under kompetence nr. 10 (Kommunikator).

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Grindsted Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse på

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet Uddannelsesprogram for Klinisk basisuddannelse Regionshospitalet Horsens + Regionspsykiatrien Horsens og Odder Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (), Regionshospitalet Horsens

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Aarhus Universitetshospital: Skejby Sygehus, Psykiatrisk Hospital og Aarhus Sygehus. Sammensætning af

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE, Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Psykiatrisk afdeling, Viborg

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE, Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Psykiatrisk afdeling, Viborg Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE, Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Psykiatrisk afdeling, Viborg Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af forløbet

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE Ortopædkirurgisk Klinik, Sygehus Vendsyssel ALMEN PRAKSIS

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE Ortopædkirurgisk Klinik, Sygehus Vendsyssel ALMEN PRAKSIS Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE Ortopædkirurgisk Klinik, Sygehus Vendsyssel ALMEN PRAKSIS Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af forløbet og de involverede ansættelsessteder,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd

Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd Side 6: Hvordan ser dit amt ud? Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd Psykiatrien i Storstrøms Amt modtager patienter fra hele Storstrøms Amt, der har ca. 260.000 indbyggere. Voksenpsykiatrien

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Integration af den lægelige videreuddannelse i de fælles akutmodtagelser i Region Syddanmark

Integration af den lægelige videreuddannelse i de fælles akutmodtagelser i Region Syddanmark Integration af den lægelige videreuddannelse i de fælles akutmodtagelser i Region Syddanmark Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund...

Læs mere

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst Uddannelsesprogram for lægen i Klinisk Basisuddannelse Region Øst Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Læge. Uddannelsesprogram. For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin. Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus

Læge. Uddannelsesprogram. For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin. Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus Læge. (stillingsnummer og ansættelsesperiode) Uddannelsesprogram For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord.2 Afdelingsbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

De Intern Medicinske Specialer

De Intern Medicinske Specialer Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i De Intern Medicinske Specialer Regionshospitalet Randers Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig overlæge, Terje Erdal Knudsen, Medicinsk Afdeling,

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri 1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Juli 2011 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12 3 1. Vejledning

Læs mere

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 2: Dag-/døgnafsnit for børn Blok 3: Dag-/døgnafsnit for unge Blok 4: Ungdomspsykiatriskambulatorium samt fokuseret ophold i psykiatri

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sønderborg

Læs mere

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 2: Lukket/intensivt afsnit/akutmodtagelse/psykiatrisk skadestue BLOK 3: Ambulatorium/distriktspsykiatrisk center og/eller dagenhed for ikke-psykotiske lidelser BLOK 4: Fokuseret ophold i BUP samt

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Gode kliniske ophold Hvordan?

Gode kliniske ophold Hvordan? Gode kliniske ophold Hvordan? Peter Bytzer & Lasse Bremholm Medicinsk afdeling, Køge Sygehus Det er ikke raketvidenskab Hvordan vurderer du overordnet afdelingen som uddannelsessted for tredjesemesterkandidatstuderende

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

Uddannelsesprogram. For hoveduddannelsesstilling i. Psykiatri

Uddannelsesprogram. For hoveduddannelsesstilling i. Psykiatri Uddannelsesprogram For hoveduddannelsesstilling i Psykiatri Klinik Hoved Orto, Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Klinik Nord, Brønderslev, Psykiatrien i Region Nordjylland Klinik Syd,

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ambulatorium for Mani og Depression er tilknyttet afdeling Q, Århus Universitetshospital, Risskov og hører ind under,

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Vestsjællandshospital, Holbæk Gyn

Læs mere

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Udarbejdet af Postgraduat lektor, overlæge Ulla Bartels, ansat Psykiatrisk Hospital i Risskov Postgraduat

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I Intern Medicin ENDOKRINOLOGISK AFDELING AALBORG SYGEHUS Hans-Henrik Lervang, Uddannelsesansvarlig overlæge HHL@RN.DK Februar 2009 INDHOLD 1. Indledning Introduktionsuddannelsen

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Uddannelsesprogram Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted

Læs mere

Vejledning - Selvevalueringsskema

Vejledning - Selvevalueringsskema Vejledning - Selvevalueringsskema Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 !"# Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Beskrivelse af specialet Intern Medicin: Nefrologi... 3 Generelt... 3 Specialet i Videreuddannelsesregion Nord... 3 1.2 Beskrivelse af uddannelsens opbygning...

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

INDIVIDUELT INTRODUKTIONSPROGRAM FOR NYANSATTE

INDIVIDUELT INTRODUKTIONSPROGRAM FOR NYANSATTE INDIVIDUELT FOR NYANSATTE I SYGEHUS NORD Navn Stilling Sygeplejerske Afdeling Ortopæd kirurgisk afsnit H1 Ansat dato Navn på nærmeste leder Kirsten Christiansen Navn på tilknyttet mentor Telefonnummer

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

For hver kompetence skal der være følgende billede:

For hver kompetence skal der være følgende billede: For hver kompetence skal der være følgende billede: 1.Der skal være formuleret et tydeligt forventningsbillede (kende til/kunne udføre.) 2.Der skal være mulighed for at angive medarbejderens egen vurdering

Læs mere

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til introduktionsuddannelse Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende

Læs mere

Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Silkeborg 2009 INDHOLD Indledning Uddannelsesforløbet Obligatoriske kurser

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Intern Medicin Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 03.07.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere