Den Kliniske Basisuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Kliniske Basisuddannelse"

Transkript

1 Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram for Akutafdelingen FAME Hospitalsenheden Vest (HEV) Regionshospitalet Herning og Regionspsykiatrien Herning Marts 2009

2 Uddannelsesprogram for følgende forløb i klinisk basisuddannelse: 1. halvår den akutte patient 2. halvår den kroniske patient Akutafdelingen Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Herning Regionspsykiatrien Herning

3 Målsætning: Den kliniske basisuddannelse er placeret umiddelbart efter medicinsk embedseksamen og vil derfor være en ansættelsestid, hvor kandidaten står med en omfattende teoretisk viden og en vis praktisk kunnen, der skal integreres og videreudvikles i den kliniske hverdag. Kandidaten skal videreudvikle rollen som læge, fra medicinsk kandidat til selvstændigt virke, samt forberedes til valg af fremtidigt speciale. Den kliniske basisuddannelse er vigtig for at anspore og motivere lægen til at påtage sig de forpligtelser, der ligger i arbejdet som læge og til at gennemføre en lægelig videreuddannelse, som skal føre til speciallægeanerkendelse. Hovedformålet med den kliniske basisuddannelse er erhvervelse af Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke som læge. Et centralt formål med basisuddannelsen er en selvstændiggørelse af den enkelte læge i arbejdet som læge med opøvelse af evnen til at følge den kliniske beslutningsproces i dens faser fra modtagelse med umiddelbar vurdering og undersøgelse over diagnostik til primær behandling og justering af denne behandling hos såvel den akutte som den kroniske patient. Kommunikatorrollen, kompetencer vedr. ledelse, administration og samarbejde samt sundhedsfremmerollen, akademikerrollen og den professionelle lægelige rolle skal vurderes og indgår i målbeskrivelsen. Allerede tidligt i medicinstudiet stifter den studerende bekendtskab med den kliniske verden og oplever der forskellen på det at lære i en skolastisk sammenhæng og det at lære på en arbejdsplads, hvor hensynet til patienterne kommer først. Forskellen på disse to måder at lære på kan forenklet opstilles således: Basislægen skal have mulighed for at nå nærmere definerede læringsmål i forhold til overordnede praktiske procedurer, samarbejde, at lede og fordele, at lade sig lede, at kommunikere med patienter/ pårørende/kolleger/andet personale, centrale medicinske ekspertområder og være bevidst om sit eget kompetenceniveau. Dette indebærer, at lægen under den kliniske basisuddannelse skal opnå et fagligt fundament, som sikrer, at han/hun anvender den nødvendige viden og de tilhørende færdigheder til at kunne varetage modtagelse af såvel akutte som elektive patienter. Det ligger også i den kliniske basisuddannelses formål, at lægen får et bredt kendskab til sundhedsvæsenets opbygning. Det er derfor væsentligt, at basislægen erhverver sig kendskab til varetagelsen af længerevarende patientkontakter og kroniske sygdomsforløb. Det kroniske patientforløb stiller andre krav til basislægen end det akutte forløb. Basislægen skal i læreprocessen opøve sin evne til overblik over en kompleks klinisk proces med mange behandlere og et behandlingsregime, der involverer aktører fra forskellige afdelinger/sektorer. Basislægen skal derfor være opmærksom på de krav der her stilles til kommunikationen mellem læger og andet sundhedspersonale og med andre aktører (hjemmepleje, offentlige myndigheder mv.), der kan indgå i den samlede indsats omkring patienters sygdoms- og behandlingsforløb

4 Sideløbende med at basislægens identitet som læge styrkes og de faglige læringsmål oparbejdes i løbet af den kliniske basisuddannelse, fungerer uddannelsen også som en forberedelse til speciallægeuddannelsen. Forberedelsen består bl.a. i, at lægen påbegynder en proces i retning af at blive bevidst om egne faglige præferencer og interesser samt styrker og svagheder. En sådan begyndende erkendelsesproces vil skulle danne grundlaget for den livslange læring, der forventes af fremtidens speciallæger. Såvel erkendelsen af egne stærke og svage sider som indsigten i egne præferencer er væsentlige formål med den kliniske basisuddannelse, da disse er nødvendige for, at lægen får de bedst mulige forudsætninger for at søge introduktionsstilling - og på længere sigt foretage den mest konstruktive forvaltning og prioritering af hhv. ønsker og muligheder i forhold til valg af speciale. Lægen skal således efter endt klinisk basisuddannelse kunne fungere tilfredsstillende på et grundlæggende lægeligt niveau i forhold til alle de 7 roller i speciallægeuddannelsen med et indhold, der er tilpasset dette uddannelsestrin. Alle kompetencer skal betragtes som minimumskompetencer.

5 1. halvår: Akutafdelingen HEV, Regionshospitalet Herning Akutafdelingen i Hospitalsenheden Vest (HEV) omfatter i Regionshospitalet Herning skadestue, modtagelse, akut sengeafsnit AMA og den centrale hospitalsvisitation for Hospitalsenheden Vest. Akutafdelingen modtager akutte patienter inden for specialerne ortopædkirurgi, kirurgi og intern medicin. En del patienter vil kunne hjemsendes efter endt undersøgelse og behandling, mens andre vil blive indlagt i Akutafdelingens sengeafsnit. Ved behov for indlæggelse ud over 24 timer vil patienterne som hovedregel blive videresendt til relevant sengeafsnit. Ledelse og uddannelsesansvar Ledelsesfunktionen varetages af afdelingsledelsen for Akutafdelingen. De uddannelsesansvarlige overlæger i Akutafdelingen (én på hver af afsnittene i Herning og Holstebro) har ansvaret for uddannelse af de uddannelsessøgende læger i Akutafdelingen med specielt fokus på den kliniske basisuddannelse. Indtil 1. april 2009 varetages funktionen som uddannelsesansvarlig overlæge af den ledende overlæge. Den uddannelsesansvarlige overlæge sikrer, at der til hver basislæge er udpeget en hovedvejleder. Hovedvejlederen udpeges blandt læger med ret til selvstændigt virke som læge i enten Kirurgisk, Medicinsk eller Ortopædkirurgisk afdeling. Samme vejleder følger basislægen gennem hele ansættelsen i Akutafdelingen. Basislægernes ansættelsesforhold Basislægerne er ansat i Akutafdelingen og refererer til afdelingsledelsen der. Hele uddannelsesforløbet er henlagt til Regionshospitalet Herning. Regionshospitalet Herning Regionshospitalet Herning varetager den elektive og akutte kirurgi samt størstedelen af den akutte ortopædkirurgi, idet hospitalets traumemodtagelse er samlet her. Den medicinske afdeling har hovedfunktion i Hospitalsenheden inden for specialerne kardiologi, endokrinologi, infektionsmedicin og gastroenterologi. Antal skadestuebesøg årligt (visiteret skadestue) Antal akutte indlæggelser Læger i klinisk basisuddannelsen varetager akutte patientforløb i Akutafdelingen. For at sikre dækning af kompetencer såvel inden for det kirurgiske/ortopædkirurgiske område som inden for det medicinske område, indgår basislægen i en rotation i funktionerne i Akutafdelingen. Lægerne vil være fast tilknyttet én af hovedfunktionerne i Akutafdelingen i 3 måneder ad gangen, dog altid medicin, og der vil således være følgende forløb: Medicin kirurgi

6 Medicin ortopædisk kirurgi/skadestuefunktion Basislægens kliniske funktioner Rammerne for basislægens kliniske arbejde er udelukkende Akutafdelingen, dvs. skadestuen, modtagelsen og det tilhørende akutte sengeafsnit (AMA). Dagarbejdet Når basislægen er tilknyttet den medicinske funktion, deltager han/hun i modtagelse, indledende undersøgelse og behandling af patienter, der visiteres til akut medicinsk modtageafsnit, AMA. Basislægen deltager i konference på Medicinsk afdeling jf. nedenstående. I perioden med tilknytning til den kirurgiske funktion er basislægen beskæftiget med modtagelse af akutte kirurgiske patienter i modtagelsen. Basislægen deltager i konference på Kirurgisk Afdeling jf. nedenstående. I den ortopædkirurgiske funktion deltager basislægen i skadestuevirksomhed foruden arbejdet med modtagelse af akutte ortopædkirurgiske patienter. Basislægen deltager i konference på Ortopædkirurgisk afdeling jf. nedenstående. Arbejdet i vagttid Basislægerne tilknyttet den medicinske funktion arbejder i vagten primært i AMA som ovenfor beskrevet. I vagtsituationen vil basislægen blive tilkaldt sammen med de øvrige vagthavende læger til hjertestop o.lign.. I den kirurgiske og ortopædkirurgiske funktion vil vagtarbejdet primært bestå i skadestuearbejde samt modtagelse af akutte patienter fra begge specialer. For alle forløb gælder, at uanset med hvad og hvor lægen er beskæftiget, vil der døgnet rundt være umiddelbar adgang til supervision og vejledning. Aftaler mellem Akutafdelingen og de samarbejdende afdelinger sikrer, at basislægen altid ved, hvem der skal tilkaldes, og at lægerne i de samarbejdende afdelinger ved, hvem der har supervisionsforpligtelsen. Vagtoverdragelseskonferencer i weekends og på helligdage finder sted i henholdsvis AMA og Modtagelsen under deltagelse af de vagthavende speciallæger. Introduktion I løbet af de første 2 uger af ansættelsen gennemgår basislægerne et introduktionsprogram rettet mod funktionerne i Akutafdelingens funktioner. Basislægerne deltager som nyansat i den generelle hospitalsintroduktion dag 1 og gennemgår i løbet af introduktionsperioden hospitalets basale genoplivningskursus. Der arrangeres følgevagt i løbet af 2. ansættelsesuge.

7 Basislæger, der allerede har gennemgået ovennævnte introduktion eller dele heraf, f.eks. ved overgang fra andet uddannelsesforløb, tilbagevenden efter barsel etc., introduceres individuelt. Introduktionsprogrammet fremsendes til den uddannelsessøgende i god tid inden ansættelsens start. Den daglige arbejdstilrettelæggelse På Regionshospitalet Herning vil der døgnet rundt være 2 vagthold af basislæger, hvoraf det ene har funktion i skadestuen/modtagelsen og primært deltager i skadestuearbejdet og i modtagelsen af kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter der. Det andet vagthold deltager primært i modtagelse og behandling af medicinske patienter i AMA. Vagten er 8-skiftet tilstedeværelsesvagt i 2-holdsdrift. Med henblik på at følge patientforløb efter den akutte indlæggelse, anbefales det, at basislægerne deltager i konferencer på de afdelinger, som de indlægger patienter på. De faste konferencer er omdrejningspunkter i det kliniske arbejde. Basislægens deltagelse i konferencer er bestemt af ovenstående fordeling på hovedfunktioner i Akutafdelingen. Ortopædkirurgisk Afdeling Morgenkonference 8:00 8:15 i afdelingens konferencelokale. Røntgenkonference kl. 8:15 8:30. Kort konference i skadestuen kl. 8:30 for de læger, der den pågældende dag gør tjeneste der. Kirurgisk Afdeling Røntgenkonference kl. 7:50 8:10 i Røntenafdelingen. Afdelingskonference kl. 8:10 8:30 i afdelingens konferencelokale. Afsnitskonference 8:30 8:45 i de enkelte sengeafsnit. Afsnitskonference i modtagelsens visitationsafsnit kl. 8:45 med deltagelse af mellemvagt og basislæger. Medicinsk Afdeling Morgenkonference i AMA kl. 9:00 med gennemgang af de akut indlagte medicinske patienter. Eftermiddagskonference (vagtoverdragelse) kl. 15:30. Supervision og vejledning Når Akutafdelingen er fuldt udbygget og bemandet, vil afdelingen kunne stille hovedvejleder, daglige kliniske vejledere, undervisningsprogram m.v. til rådighed for basislæger. Indtil da sikres supervision og vejledning i et samarbejde med lægerne på Medicinsk, Kirurgisk eller Ortopædkirurgisk afdeling, idet der er indgået aftale med Yngre Læger om fællesvagt for yngre læger i bag- og mellemvagt i de pågældende afdelinger således at disse deltager i arbejdet med modtagelse og behandling af

8 patienter i Akutafdelingen og dermed sikrer basislægerne der den fornødne supervision og vejledning døgnet rundt. Daglig klinisk vejledning og supervision Nedenfor beskrives vagtforhold samt ansvar for daglig klinisk vejledning og supervision på de afdelinger, som modtager patienter fra Akutafdelingen, og som basislægen vil være i kontakt med: Ortopædkirurgisk Afdeling Der er speciallæger i tilstedeværelsesvagt døgnet rundt. I perioden er der en mellemvagt til stede. Basislægerne deltager i behandlingen af skadestuepatienter i perioden under supervision og vejledning fra mellemvagten og i perioden under supervision og vejledning fra speciallægebagvagten. Ved indlæggelse og modtagelse af patienter i perioden modtager basislægerne supervision og vejledning fra mellemvagten og i perioden supervision og vejledning fra bagvagten. Medicinsk Afdeling Vagtberedskabet i Medicinsk Afdeling består af et mellemvagtslag bestående af introduktionslæger og HU-læger i første del af uddannelsen. Bagvagten varetages af afdelingslæger og HU-læger i anden del af uddannelsen. Der er tilstedeværelsesvagt i begge vagtlag. Herudover er der såvel et medicinsk som kardiologisk vagtlag med tilstedeværelse i tidsrummet (09-13 week-ends) og efterfølgende beredskabsvagt. Basislægen modtager og behandler akutte medicinske patienter i AMA under supervision fra bagvagten og fra mellemvagten. Kirurgisk afdeling Vagtberedskabet i Kirurgisk Afdeling er en speciallæge i rådighedsvagt og en reservelæge (mellemvagt) i tilstedeværelsesvagt på sygehuset døgnet rundt. Mellemvagten varetages af en reservelæge med tilladelse til selvstændigt virke som læge. Basislægen vil i forhold til den kirurgiske funktion døgnet rundt være superviseret af mellemvagten og når denne er optaget af andre opgaver til bagvagten. Hovedvejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge i Akutafdelingen sikrer, at der til hver basislæge er udpeget en hovedvejleder blandt læger med ret til selvstændigt virke som læge fra Medicinsk, Kirurgisk eller Ortopædkirurgisk Afdeling. Udpegningen sker i samarbejde med de pågældende afdelingers uddannelsesansvarlige overlæger. Hovedvejlederen vil typisk være en læge i introduktionsstilling eller tidligt i sit hoveduddannelsesforløb, som har sin jævnlige gang (vagttjeneste, stuegang) i de afsnit, som Akutafdelingen er omfattet af, og vedkommende vil således have et indgående kendskab til miljøet og de arbejdsopgaver, som basislægen vil være beskæftiget med.

9 Den første individuelle uddannelsesplan udarbejdes inden for de første to uger af ansættelsen, og der fastsættes datoer for månedlig evaluering af uddannelsesforløbet med henblik på løbende revision af uddannelsesplan samt evaluering af forløb. Det endelige ansvar for det samlede forløb påhviler den uddannelsesansvarlige overlæge i Akutafdelingen. Både hovedvejleder og basislæge er forpligtet til at inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i Akutafdelingen ved alle problemer i uddannelsesforløbet. Konferencer, undervisning, kurser Basislægen deltager i de faste konferencer i den tilknyttede afdeling, herunder konferencer ved vagtskifte, når vedkommende har vagt. Basislægen følger endvidere den formaliserede undervisning i den pågældende afdeling, deltager i staff-meetings samt fællesundervisning og vil derudover skulle gennemføre de generelle kurser (kursus i læring og kursus i akut behandling og ambulancetransport). I andet halvår gennemføres det generelle kursus i Kommunikation. Mål for 1. halvår:

10 2. halvår præsentation af Regionspsykiatrien Herning Beskrivelse af afdelingens arbejds- og uddannelsesmiljø: 1) Indledning Regionspsykiatrien Herning modtager patienter fra tre kommuner i Region Midtjylland: Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern med et befolkningsgrundlag på ca indbyggere. Basislægen forventes primært at skulle opnå sine kompetencer ved arbejde på de psykiatriske sengeafdelinger, men vil også få mulighed for udvikling af kompetencer i distriktspsykiatrien. Kompetencerne opnås gennem superviseret klinisk arbejde og teoretisk uddannelse. Der er formaliseret undervisning af uddannelsessøgende læger 1 time ugentligt, dels bestående af klinikker og dels bestående af litteraturstudier, varetaget af de uddannelsessøgende læger under supervision af overlæger. Halvårligt holdes en fælles undervisningsdag sammen med Regionspsykiratrien i Holstebro 2) Aktivitetsnøgletal Regionspsykiatrien Herning Antal akutte indlæggelser Antal udskrevne Antal ambulante patienter Antal besøg

11 3) Beskrivelse af den lægelige vagtstruktur Regionspsykiatrien Herning har syv-skiftet forvagt ved yngre læger, syv-skiftet bagvagt ved seniore yngre læger (H-læger og erfarne i-læger) på tilkald samt beredskabsvagt ved overlæger i tilkaldevagt. Regionspsykiatrien Herning har vagtforpligtelse for et ungdomspsykiatrisk sengeafsnit med 6 senge, hvor der kan opnås viden og erfaring med denne gruppe. Læger i klinisk basisuddannelse vil få høj prioritet af tilstedeværelse i dagtiden, men de skal endvidere deltage i vagtarbejdet, for derved at få kendskab til de multiple aspekter, der er af akut psykiatrisk vagtarbejde. Forløb starter ofte akut i vagttiden, hvilket giver mulighed for at følge forløb fra begyndelsen. Basislæger vil i dagtiden indgå i vagtfunktionen sammen med forvagten. Basislægen får tildelt konkrete opgaver i vagten. Der vil altid være senior læge at konferere med. I nogle tilfælde kan basislægen gå med forvagt eller bagvagt. Det kan besluttes, at basislægen i vagt kan have arbejdstid ud over normal dagtid, evt. indtil kl eller senere. 4) Beskrivelse af afdelingens uddannelsesmiljø Den ledende overlæge i Regionspsykiatrien Herning er Birgitte Aagaard Den uddannelsesansvarlige overlæge er Hans Jørgen Søgaard. Afdelingen har en uddannelseskoordinerende yngre læge. Afdelingen har normeret 9 overlæger, hvoraf 6,4 stillinger er besat. Afdelingen har i alt 21 normerede lægestillinger inklusive overlægestillingerne, hvoraf 3 afdelingslægestillinger, 3 A/P-stillinger, 3 i-stillinger og 3 stillinger i hoveduddannelsesforløb. Fem overlæger har deltaget i vejlederkursus (BL, AGV, JPP, HJS), samt én som derforuden har været underviser (EP). Den uddannelsesansvarlige overlæge har deltaget i kursus for uddannelsesansvarlige overlæger. Afdelingen har to overlæger med særlig ekspertise i psykoterapi og kommunikation. Morgenkonferencen udgør en daglig klinisk læringsfunktion, ofte med dagens case. En særlig interessant case gennemgås mere i detaljer, ofte med baggrund i en patient fra den foregående vagt. Funktionen giver gode muligheder for at udnytte læringssituationer fra vagtarbejdet. Hver tirsdag fra kl er der skiftevis klinik og litteraturstudier varetaget af de uddannelsessøgende læger under supervision af overlæger. Halvårligt holdes en fælles undervisningsdag sammen med Regionspsykiatrien Holstebro Halvårligt afholdes en halv temadag om uddannelse af yngre læger. Her kan tages specifikke emner op, som eksempelvis yngres lægers rolle som leder og administrator i dagtid og i vagttid samt principper for gennemførelse af 360 graders evaluering. Afdelingen har én gang månedligt et to timer langt lægemøde med drøftelse af yngre lægers funktion i afdelingen som tema og herunder uddannelsesforhold. Afdelingen prioriterer yngre lægers deltagelse i relevante kurser/uddannelsestilbud andre steder i landet højt. Ved ugentlige konferencer på afdelingen og i distriktspsykiatriske teams har basislægen rig mulighed for udvikling af sin rolle som medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, kommunikator, professionel og sundhedsfremmer.

12 Hvert uddannelsesniveau har en særskilt mappe, som er tilgængelig for alle, hvori alle relevante oplysninger og standarder for uddannelsen, eksempelvis minimum for hyppighed af vejledersamtaler, er beskrevet, specifikt for hvert uddannelsesniveau. Afdelingen har tilgængelig administrativ instruks, vagtinstruks og behandlingsinstruks. Regionspsykiatrien Herning havde senest inspektorbesøg den 26. februar 2007, hvoraf det i uddrag af beskrivelse af afdelingen lyder: Der er således et klima i afdelingen præget af faglighed, respekt, gensidighed, optimisme og udvikling. Der er et generelt læringsmiljø i afdelingen, som de yngre læger indgår i. Der synes at være en høj grad af tilfredshed med arbejdsmiljøet. De fysiske faciliteter er uden anmærkning, herunder er der eget kontor til yngre læger. Afdelingen har som udtryk for en afdeling med udvikling inden for de senere år gjort sig positivt bemærket ved at modtage flere priser Den gyldne cykel (mobilteam), Den gyldne skalpel (gennembrudsprojektet) og en overlæge har modtaget en international skizofrenipris. Afdelingen er forskningsaktiv med fuldtidsforsker, der tillige er uddannelsesansvarlig overlæge. Afdelingen har én overlæge med Ph.D.-grad. Beskrivelse af konkrete planer og anvisning for introduktion til hospitalet, afdelingen og specialet Ved ansættelsen modtager den yngre læge en introduktionsmappe med materiale om Regionspsykiatrien Herning samt introduktionsprogram for den yngre læge. Introduktionsprogrammet varer en uge og består dels af en generel introduktion for alle nyansatte læger og dels individuel introduktion af den yngre læge i relation til den yngre læges kommende funktion. Emnerne i introduktionen er følgende: o Tværfagligt grundkursus o Psykiatrisk mobilteam o Psykiatrilov o ECT, teoretisk og praktisk o Gennembrudsprojekt (reduktion af tvang) o Bevar barndommen (program med indsats over for børn af psykisk syge) o Lægemøde o Psykofarmaka o EPJ (elektronisk patientjournal) o vagtarbejde o rundvisning på akut modtageafdeling, ældrepsykiatrisk afd. og ungdomspsykiatrisk afd. o rundvisning på stamafdeling o morgenkonference og afdelingskonference o møde med uddannelsesansvarlig overlæge o

13 Beskrivelse af tilrettelæggelse af supervision og vejledning Den uddannelsessøgende læge har fast tilknytning til en afdeling, hvor vejlederen er læge. Der aftales vejledersamtale af en times varighed minimum hver 14. dag. Her sikres, at den uddannelsessøgende følger den uddannelsesplan, der aftales ved introduktion, og ved justeringssamtaler. Det følges, om den uddannelsessøgende opnår de kompetencer, der skal opnås i uddannelseselementet. Eventuelle strukturelle og individuelle barrierer for uddannelsesforløbet beskrives med henblik på konkret handling til at imødekomme disse. Basislægen vil indgå i vagtplan samtidig med forvagt, evt. indtil kl eller senere. Dette giver en mulighed for, at den erfarne læge er med ved samtaler og undersøgelser, eller forvagten kan konsulteres i umiddelbar sammenhæng med at basislægen selv foretager disse funktioner. Afdelingen har en uddannelsesansvarlig overlæge, der ud over denne funktion er fuldtidsforsker. Denne overlæge varetager forskertræning af uddannelsessøgende læger i H-stilling, men vil også være til rådighed for uddannelsessøgende læger på lavere niveau, der har interesse i forskning eller kvalitetsudvikling. I løbet af de første to uger afholdes første vejledersamtale. Den uddannelsesansvarlige overlæge har senere i begyndelsen af ansættelsen, men dog ikke nødvendigvis inden for de første to uger, en samtale med nyansatte læger. Den uddannelsesansvarlige overlæge indgår ad hoc i vejledersamtaler og evalueringssamtaler, såfremt det vurderes relevant af vejlederen eller den uddannelsessøgende læge.

14 Beskrivelse af organiseringen af arbejdstilrettelæggelse i forhold til at sikre progression i kompetenceudvikling, herunder også uddannelsesplanlægning gennem personlige uddannelsesplaner: Ved nyansættelse gennemgås den uddannelsessøgende læges tidligere erfaringer og opnåede kompetenceniveau. Den uddannelsessøgende læges arbejdsfunktion planlægges individuelt i forhold til den uddannelsessøgende læges erfaring. Vejledersamtaler afholdes minimum hver anden uge af en times varighed. Her tages der stilling til, hvilke kompetencer der er opnået, hvilke der skal opnås, og der lægges vægt på at identificere, hvilke personlige eller strukturelle barrierer, der kan hindre progression i kompetenceudviklingen. Der laves uddannelsesplan ved introduktionen. Den justeres løbende og altid ved midtvejssamtaler. Basislægen har primært funktion på samme afdeling som vejlederen. Dette giver mulighed for umiddelbar vejledning af vejlederen. Udgangspunktet er afdelingsarbejdet, hvilket giver mulighed for, at den uddannelsessøgende kan indgå i patientforløb, som vedkommende derefter kan følge ved patientens forløb gennem psykiatrien, eksempelvis afdelingens mobilteam eller distriktspsykiatriske team. Ad hoc tilknytning til mobilteamet giver mulighed for at få kendskab til, hvorledes der i behandlingen kan trækkes på patientens egne ressourcer og eksterne samarbejdspartnere. Mobilteamets funktion er i væsentlig grad at skabe orden i det kaos, der er for patienten og dennes familie i forbindelse med akut psykisk sygdom. Funktionen giver i høj grad mulighed for ud over de medicinske kompetencer at udvikle ledelsesmæssige, administrative/ kommunikative og samarbejdsmæssige kompetencer. Tilknytning til distriktspsykiatrien giver mulighed for udvikling af de samme kompetencer, men under mindre akutte omstændigheder. Endvidere giver tilknytning til distriktspsykiatrien mulighed for læring i samarbejde med praktiserende læger og kommunal socialpsykiatri. Generelt lægges vægt på læring i psykoterapeutiske og psykofarmakologiske behandlingsprincipper. Basislægen har mulighed for kontakt med erfaren læge fra samme afdeling alle hverdage og senior læge under vagt.

15 Beskrivelse af Regionspsykiatrien Herning Indledning I modsætning til den nuværende målbeskrivelse, der indeholder 124 meget specifikke mål, indeholder den fremtidige målbeskrivelse væsentligt færre mål. Disse mål er bredere formuleret, hvorfor de skal konkretiseres på de afdelinger, som indgår. Uddannelsesprogrammet indledes med en beskrivelse af afdelingen, hospitalet og specialet, samt beskrivelse af hvorledes afdelingen tilrettelægger supervision og vejledning. Herefter skal det beskrives, hvordan målene læres og hvordan det skal evalueres om basislægen har opnået kompetencen. Hovedformålet med basisuddannelsen er en selvstændiggørelse af den enkelte læge i arbejdet som læge med opøvelse af evnen til at følge den kliniske beslutningsproces i dens faser fra modtagelse med umiddelbar vurdering og undersøgelse over diagnostik til primær behandling og justering af denne behandling hos såvel den akutte som den kroniske patient. Kommunikatorrollen, kompetencer vedr. ledelse, administration og samarbejde samt sundhedsfremmerrollen, akademikerrollen og den professionelle lægelige rolle skal vurderes og indgår i målbeskrivelsen. Disse roller skal ligeledes konkretiseres i uddannelsesprogrammer. Ud fra målbeskrivelsen skal de to involverede afdelinger udarbejde et konkret uddannelsesprogram som dækker forløbets 12 måneder. Programmet angiver mål fra målbeskrivelsen (fortrykt i skabelon) som skal opnås under forløbet. Det skal i uddannelsesprogrammet beskrives, hvordan målene på de to konkrete afdelinger skal læres og hvordan det skal evalueres om basislægen har opnået kompetencen. Til hvert af målene i målbeskrivelsen er der valgt obligatoriske læringsrammer og evalueringsmetode, som skal konkretiseres og beskrives. I uddannelsesprogrammet skal der således være en konkret beskrivelse af læringsrammen inklusiv en nærmere definition af vejlederfunktion og der skal være en beskrivelse af evaluering i forhold til at afgøre om basislægen har eller ikke har erhvervet de beskrevne kompetencer. Nedenstående skemaer angiver målbeskrivelsens 15 læringsmål med tilhørende delmål, lærings- og evalueringsmetode. For læringsmålene 2, 3, 4, 5, 7 og 9 er der angivet et antal konkretiseringer af hvert læringsmål. For disse læringsmål udvælges kun to af konkretiseringerne til summativ evaluering. Såfremt der i konkretiseringen er anført mere end et ansættelsessted, foretages én evaluering hvert sted. Mål for 2. halvår nr

16 Nedenstående skemaer angiver målbeskrivelsens 15 læringsmål med tilhørende delmål, lærings- og evalueringsmetode. For læringsmålene 2, 3, 4, 5, 7 og 9 er der angivet et antal konkretiseringer af hvert læringsmål. For disse læringsmål udvælges kun to af konkretiseringerne til summativ evaluering. Såfremt der i konkretiseringen er anført mere end et ansættelsessted, foretages én evaluering hvert sted. 1. Mål: Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau Delmål: Lægen skal kunne: 1.1. Initere hjertestopbehandling inklusive hjertemassage, ventilation og DC-stød på relevant indikation 1.2. Give livreddende primær medicinsk behandling Målet nås og evalueres i 1. halvår Læringsramme: Systematisk færdighedstræning på kursus afholdt inden for de første 2 uger af ansættelsen som led i den obligatoriske introduktionsundervisning. Skal være gennemført inden første selvstændige vagt. Evaluering: Kurset skal godkendes af underviserne efter kriterier udarbejdet af disse.

17 2. Mål: Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens daglige kliniske praksis Delmål: Procedurer: Arteriepunktur Blærekateter Ventrikelsonde Lumbalpunktur De kliniske procedurer skal kunne udføres. Målet nås og evalueres i 1. halvår Læringsramme: Instruktion ved læge med vejlederfunktion i praktiske procedurer som led i afdelingens introduktionsprogram. Klinisk arbejde: Flere af procedurerne kan varetages af sygeplejersker på afdelingen, men basislægen skal kunne redegøre for indikationer, kontraindikationer og tolkning af eventuelle resultater på basisniveau. Evaluering: Struktureret klinisk observation

18 3. Mål: Basislægen skal kunne den diagnostiske proces Foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse Ordinere relevante parakliniske undersøgelser Stille tentativ diagnose på baggrund heraf Iværksætte primær behandling Lave en klar fremstilling heraf til journal Målet nås og evalueres i 1. halvår Læringsramme: Klinisk arbejde omfattende først og fremmest modtagelse af akutte patienter med sygdomskategorierne beskrevet under 5. mål og fremlæggelse ved vagt- og afdelingskonferencer. Relevant anvendelse af afdelingens netbaserede instruktionsmateriale Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Der stilles krav om gennemgang af i alt 15 journaler udfærdiget af basislægen (3 journaler 5 gange fordelt over uddannelsesforløbet. Der udarbejdes kompetencekort.

19 4. Mål: Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens/praksis almindeligst forekommende lidelser Delmål: Reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og resultater af parakliniske undersøgelser Målet nås og evalueres i 2. halvår Læringsramme: Klinisk arbejde med elektive patientforløb under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion.

20 Der fokuseres på følgende diagnostiske hovedgrupper: 1. Depression 2. Mani 3. Skizofreni 4. Angst 5. Delir Basislægen møder patienter fra alle ovennævnte diagnostiske grupper i det kliniske arbejde i afdelingen, under vagtarbejde og i distriktspsykiatri. Delir-patienter ses hovedsageligt ved psykiatriske tilsyn på somatiske afdelinger, hvorfor basislægen i tilfælde ledsager bagvagten ved tilsyn på somatiske afdelinger. I psykiatrien er udredningsregimer hovedsageligt baseret på samtale med patienten og pårørende, observation af symptomer/adfærd, og i mindre omfang resultatet af parakliniske undersøgelser. Det er væsentligt for basislægen at kunne afgøre, i hvilke situationer der er indikation for parakliniske undersøgelser, eksempelvis CTscanning eller neurologisk undersøgelse. Parakliniske undersøgelser har oftest til formål at udelukke somatisk lidelse. Basislægen skal lægge vægt på observationer fra plejepersonalet, øvrige medarbejdere og pårørende. Basislægen skal under overlægens delegation lægge behandlingsplan for udvalgte patienter, sombasislægen får tildelt. Basislægen skal følge patienter ambulant i distriktspsykiatri eller efter udskrivelse. Læringsramme: Skrivning af journaler, gennemgange, afdelingskonferencer og deltagelse i tilsyn. Evaluering: Evaluering ved vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler og gennemgange samt vejledersamtale angående tilsyn og afdelingskonferencer. Journalgennemgang med henblik på evaluering af udredningsplan og de informationer, der er givet patienten.

21 5. Mål: Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf Delmål Basislægen skal kunne: Initiere behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og de parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens instrukser. Følge patientens kliniske tilstand og de parakliniske fund med henblik på at følge effekten af den iværksatte behandling. Ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten. Målet nås og evalueres i 1. halvår Læringsramme: Klinisk arbejde omfattende først og fremmest modtagelse og opfølgning af akutte patienter med sygdomskategorierne beskrevet nedenfor og fremlæggelse ved vagt- og afdelingskonferencer. Relevant anvendelse af afdelingens netbaserede instruktionsmateriale Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Der stilles som under 3. og 5. mål krav om gennemgang af i alt 15 journaler udfærdiget af basislægen (3 journaler 5 gange fordelt over uddannelsesforløbet. Der udarbejdes kompetencekort Konkrete patientkategorier: Akutte hjertetilfælde (AKS, arytmier, inkompensation) Akut vejrtrækningsbesvær (KOL) Akut forgiftning (paracetamol) Akut infektion (lungeinfektion) Akut cerebral påvirkning (levercoma, kramper, meningitis)

22 6. Mål: Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning Delmål: Basislægen skal i sin kliniske praksis kunne: overholde tavshedspligt indhente informeret samtykke foretage ligsyn udfærdige dødsattest foretage indberetning til cancerregister og/eller kliniske databaser udarbejde sygmeldingsattester samt andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. Målet nås og evalueres i 2. halvår Læringsramme: Klinisk arbejde under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af forskellige indberetninger, tvangsskemaer eller lignende, som basislægen har udarbejdet. Konkretisering på afdelingsniveau/ Beskrivelse af hvilke aktivitet der skal danne grundlag for opnåelse af kompetence: Ligsyn, udfærdigelse af dødsattest og indberetning til cancerregister forekommer meget sjældent på psykiatriske afdelinger. Forekommer der dødsfald, vil det hyppigst være i forbindelse med selvmord i afdelingen og deraf følgende medikolegalt ligsyn. Denne del af kompetencen erhverves i medicinsk afdeling (akut forløb). Funktion i psykiatrisk afdeling giver betydelig mulighed for at opnå kompetencer i forhold til anvendelse af lov om tvang i psykiatrien. Der forekommer i psykiatrisk følgende attester og indberetninger: Tvangsskemaer til indberetning til SCI (ved anvendelse af tvang) NIP skizofreni DIPSY Statusattester til kommuner Sygemeldinger I samarbejde med kommuner og pårørende er det vigtigt at sikre sig patientens samtykke, således at man ikke går ud over sin tavshedspligt. Dette er daglig rutine i alt samarbejde. I særlige situationer forekommer patienter, der er så psykotiske eller ukontaktbare, men med akut behandlingsbehov, at basislægen via sin funktion i psykiatrisk afdeling får mulighed for at opnå kompetencer i, hvornår der skal behandles pr. konduite Samtykke forsøges blandt andet opnået i forbindelse med udarbejdelse af behandlingsplaner og ved konkrete aftaler om, hvordan samarbejdet skal foregå.

23 Som regel kan patienten deltage i forskellige samarbejdsfora. I psykiatrien kommer det informerede samtykke på prøve, når der er optræk til behandling mod patientens vilje. I visse situationer vil man opleve, at patienten ikke kan forholde sig rationelt til foreslået behandling, men vedkommende vil heller ikke kunne sige, at behandlingen ikke ønskes. Den psykotiske patient kan have meget svært ved at forholde sig realistisk til den information, der gives om den påtænkte behandling. Funktion i psykiatrisk afdeling giver derfor mulighed læring i dels rutineprægede funktioner i forhold til tavshedspligt og informeret samtykke, men også situationer, hvor der skal handles pr. konduite. Læringsramme: På baggrund af klinisk arbejde udfylde ovennævnte attester og indberetninger. Evaluering: Struktureret gennemgang af udfyldte attester og indberetninger.

24 7. Mål: Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Basislægen skal kunne vurdere og initiere behandling af de for afdelingen eller praksis relevante behandlingskomplikationer. Behandlingskomplikationer, medicinbivirkninger og bivirkninger ved ECTbehandling er beskrevet under mål 2. Mål et nås og evalueres i 2. halvår Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Evaluering sker ved struktureret klinisk observation, struktureret kollegial bedømmelse og journalaudit. ECT Basislægen skal kende til indikationer og kontraindikationer for ECT-behandling. Basislægen skal kende til nødvendige forundersøgelser. Basislægen skal have kendskab til bivirkninger, forebyggelse og behandling af disse. Basislægen skal kunne forestå ECT-behandling, som den måtte være ordineret af anden læge. Basislægen oplæres af erfaren læge, bl.a. med læring i hvilke komplikationer, der kan opstå, behandling af disse sammen med rutineret personale, bl.a. anæstesiolog. Behandling med anxiolytika Basislægen skal opnå erfaring med brug af angstdæmpende medicin. Basislægen skal kende indikationer og kontraindikationer. Basislægen skal følge op på effekt og sikker seponering, når behandlingen ikke længere er nødvendig. Basislægen skal have kendskab til bivirkninger samt forebyggelse og behandling af bivirkninger. Basislægen skal have kendskab til principper for aftrapningsplan for at modvirke bivirkninger samt principper for behandling af abstinenssymptomer. Behandling med antidepressiva Basislægen skal opnå erfaring med brug af antidepressiv medicin. Basislægen skal kende indikationer og kontraindikationer Basislægen skal følge op på effekt af behandlingen. Basislægen skal kende til forskellige former for antidepressiva, og hvordan man skifter

25 mellem præparater ved utilstrækkelig effekt. Basislægen skal kende til muligheden for potensering og kombinationsmuligheder. Basislægen skal have kendskab til bivirkninger samt forebyggelse og behandling af disse Behandling med antipsykotika Basislægen skal opnå kendskab til brug af antipsykotisk medicin. Basislægen skal kende indikationer og kontraindikationer Basislægen skal følge op på effekt af behandlingen. Basislægen skal kende til forskellige former for antipsykotika, og hvordan man skifter mellem præparater ved utilstrækkelig effekt. Basislægen skal have kendskab til bivirkninger og forebyggelse og behandling af disse. Basislægen skal have kendskab til seponering/udtrapning. Basislægen skal have kendskab til blodprøvekontrol ved behandling med clozapin til forebyggelse af bivirkninger. Basislægen skal have kendskab til serummonitorering af antipsykotika. Stemningsstabiliserende behandling Basislægen skal opnå kendskab til brug af stemningsstabiliserende medicin. Basislægen skal kende indikationer og kontraindikationer Basislægen skal følge op på effekt af behandlingen. Basislægen skal kende til forskellige former for stemningsstabiliserende behandling. Basislægen skal have erfaring med lithiumkontrol. Basislægen skal have kendskab til vurdering af seponering/udtrapning. Basislægen skal have kendskab til bivirkninger samt forebyggelse og behandling af disse. Læringsramme: Klinisk arbejde i afdelingen, deltagelse i ECT, deltagelse i afdelingskonferencer. Evaluering: Evaluering sker ved struktureret klinisk observation, struktureret gennemgang af journaler ved journalaudit, struktureret kollegial bedømmelse af deltagelse i konferencer.

26 8. Mål: Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling Målet nås og evalueres i 1. halvår. Læringsramme: Klinisk arbejde omfattende først og fremmest modtagelse og opfølgning af akutte patienter med sygdomskategorierne beskrevet nedenfor og fremlæggelse ved vagtog afdelingskonferencer. Relevant anvendelse af afdelingens netbaserede instruktionsmateriale Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Der stilles som under 3. og 5. mål krav om gennemgang af i alt 15 journaler udfærdiget af basislægen (3 journaler 5 gange fordelt over uddannelsesforløbet) Konkrete kliniske billeder: Patienten med sløret bevisthedsniveau Patienten med vejrtrækningsproblemer Patienten med febertilstande Patienten med akutte smertetilstande Patienten med blødningstilstand Patienten med depression Patienten med operationskrævende tilstand

27 9. Mål: Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb Delmål: Basislægen skal kunne: overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen foretage relevant justering af igangsat behandling diskutere, hvordan en afdelings/praksis indsats koordineres med øvrige behandlere, hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner Målet nås og evalueres i 2. halvår. Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler Målsætningen omfatter følgende grupper: 1. Skizofrenispektrumlidelser 2. Bipolær og affektiv sindslidelse 3. Tilbagevendende depression 4. Personlighedforstyrrelser 5. Krisereaktioner Basislægen vil blive tildelt patienter fra forskellige diagnostiske hovedgrupper, som vedkommende skal være selvstændigt og lægeligt ansvarlig behandler for. Det lægelige ansvar sker under supervision af vejleder. Ved afdelingskonferencer og konferencer i distriktspsykiatrien drøftes behandlingstiltag, og her er der mulighed for tværfaglige drøftelser med eksempelvis psykologer, socialrådgivere, ergoterapeuter, sygeplejersker m.fl. Som behandler følger man de samme patienter ideelt set gennem hele den periode, man er tilknyttet afdelingen, således at der vil være gode muligheder for at observere udsving i sygdommen og deraf følgende behov for justering af behandling. Under indlæggelse er afdelingspersonalets observationer i løbet af døgnet væsentligt for monitorering af et patientforløb, og basislægen skal inkorporere disse observationer i beslutningsprocessen. Det er en væsentlig faktor i behandlingen af en meget stor andel af psykiatriske patienter, at denne sker i samarbejde med kommunale medarbejdere og praktiserende læge. Det kan være hjemmevejledere, hvis det drejer sig om personer, der har behov for hyppig støtte i hjemmet, eller det kan være sagsbehandleren omkring økonomi eller hjælp til at komme tilbage til arbejdsmarkedet på passende vilkår. Monitorering foregå tillige ved anvendelse af ratingskalaer, eksempelvis Hamilton-score ved depression og GAF ved mere generel observation af funktionsniveau. I distriktspsykiatrien følges patienter med personlighedsforstyrrelse i

28 gruppebehandling. Krisereaktioner kan følges ved akut opståede kriser, hvor disse fører til indlæggelse. Læringsramme: Deltagelse i afdelingsarbejde og distriktspsykiatriske konferencer og klinisk arbejde. Evaluering: Evaluering ved vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Vejledersamtaler angående deltagelse i konferencer.

29 10. Mål: (Kommunikator ) Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere Delmål: Basislægen skal kunne: informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller pårørende. Målet nås og evalueres i 2. halvår Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde, afdelingsarbejde, konferencer og mødeaktivitet samt obligatorisk kommunikationskursus. Evaluering : Struktureret klinisk observation og godkendt kommunikationskursus. De nævnte delmål er kerneopgaver i psykiatrien. Kommunikation er det redskab, vi har til udredning og i mange tilfælde også til lindring og behandling. Kommunikationen er grundlaget i afdelingens struktur med teamopdeling og tildeling af fast behandler til patienten. En væsentlig del af udredning og behandling handler også om inddragelse af pårørende, kommunalt netværk og praktiserende læge samt psykoedukation til patienter og pårørende. Alle sammen faktorer der kan være afgørende for compliance og bedring af tilstanden. Se også mål 2. Basislægen skal kunne afdække og forholde sig relevant til patientens forventninger, forestillinger og frygt. Basislægen skal kunne kommunikere med formålet med samtalen for øje, dvs. at kunne skelne mellem information, vejledning/drøftelse og indgåelse af behandlingsaftaler. Kommunikatorrollen er typisk og en forudsætning for følgende kliniske situationer: Anamneseoptagelse Basislægen skal kunne etablere en kontakt med den psykiatriske patient, således at basislægen i videst muligt omfang kan indhente nødvendige oplysninger til brug for vurdering af situationen. Basislægen skal kunne indhente oplysninger om tidligere psykisk habitus, tidligere somatisk og psykisk sygdom hos patienten eller pårørende. Basislægen skal kunne indhente oplysninger om eventuelt udløsende faktorer i forhold til

30 aktuelle sygdomsepisode. Basislægen skal kunne danne sig et billede af patientens samlede aktuelle situation til vurdering af, hvilken aktuel intervention der er relevant/hensigtsmæssig. Basislægen skal kunne danne sig overblik over en aktuel situation, foretage overordnet vurdering og prioritering i situationen. Basislægen skal kunne vurdere selvmordsrisiko. Basislægen skal kunne identificere psykotiske symptomer, herunder om der er fare for patienten eller andre. Basislægen skal kunne identificere depressive symptomer. Samarbejde med andre faggrupper i afdeling og team Basislægen skal i afdelingen samarbejde med psykologer og socialrådgivere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere og sekretærer om konkrete patienter, som de er fælles om at have den kontinuerte behandlingskontakt med. Basislægen skal i afdelingen indgå i et samarbejde med de for patienter udpegede kontaktpersoner. Basislægen skal deltage aktivt i konferencer i afdelingen, og i tilfælde af, at patienter er gået videre til distriktspsykiatrien, kan der deltages i teamkonferencer angående den givne patient. Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere Basislægen vil indgå i samarbejde med praktiserende læger, hyppigst i form af telefonkontakt. Basislægen vil i samarbejde med anden behandler fra afdelingen skulle samarbejde med eksempelvis hjemmevejleder, bostøtte og kommunal socialrådgiver. Dette kan ske telefonisk, ved netværksmøder og ved samarbejdsmøder med kommunerne. Den støttende samtale Basislægen skal have kendskab til principperne for den støttende samtale. Basislægen skal have superviseret samtaleforløb med patienter, hvor der ikke forventes en analytisk tilgang, men derimod stiles mod at styrke de kompetencer, patienten har. Kommunikatorrollen er væsentlig i situationer som kræver anvendelse af lov og tvang i psykiatrien med hensyn til at formidle årsagen til anvendelse af tvang på en respektfuld måde over for patienten, som i den givne situation selvsagt ikke er enig i beslutningen. Efterfølgende behandlingscompliance er større, når tvang udøves på en tydelig og respektfuld måde. Ligeledes er god, tydelig og respektfuld kommunikation forebyggende overfor, at tvangssituationer overhovedet opstår.

31 11. Mål: (Sundhedsfremmer) Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: afdække forhold i patientens aktuelle livs-og sygdomssituation og andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for prognose-og behandlingsmuligheder informere om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme Målet nås og evalueres i 2. halvår. Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Hjælpefelt: Evaluering sker ved vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Der fastsættes ikke et bestemt antal, men den strukturerede gennemgang af journal forløber ind til niveauet for kompetence anses for sufficient. Struktureret bedømmelse af journaler skal tage udgangspunkt i kriterier, som er beskrevet i uddannelsesprogrammet. Vejlede om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme og arbejdsmiljørelaterede sygdomme ved brug af motiverede livsstilssamtale. Basislægen skal vejlede om forebyggelse af livsstilssygdomme (kost, motion) og arbejdsmiljørelaterede (stress) sygdomme ved brug af motiverende livsstilssamtale. Livsstilssygdomme er en hyppig følgetilstand til psykiatrisk lidelse i form af for megen rygning, kaffe, søde og fede madvarer samt for lidt motion. Hertil kommer, at visse typer af medicin giver øget appetit, manglende mæthedsfølelse og deraf følgende vægtøgning og hyperlipidæmi. I psykiatri lægges vægt på psykodekukation angående motion og madvaner, hvilket eventuelt gives individuelt overfor patienten og i andre tilfælde i gruppe med baggrund i den hyppigere forekomst af uhensigtsmæssig livsstil for psykisk lidende og anvendelse af medicin, der forstyrrer den naturlige mæthedsfølelse hos patienten.

32 12. Mål: (Samarbejder) Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og andres roller Delmål: Basislægen skal: kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger som andet sundhedspersonale demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb kunne indgå i samarbejde på tværs af specialer og sektorer og udvise forståelse for dette samarbejde som forudsætning for det gode patientforløb Måles nås og evalueres i 2. halvår Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde i afdeling, ved konferencer samt ved konferenceog mødeaktivitet. Evaluering: Strukturerede vejledersamtaler Evt. 360 graders evaluering hvor kompetencer vedrørende lægerollerne professionel og leder/administrator. Samarbejde er sammen med kommunikation basis i psykiatriens arbejde. Samarbejde omfatter patient, pårørende, medarbejdere i psykiatrien, eksterne samarbejdspartnere i kommuner og praktiserende læger. Undertiden er det ikke muligt at opnå samarbejde med patienten, hvorfor der må anvendes tvang. Det er væsentligt ved tvangsanvendelse at få genetableret den gode relation i behandlingen, således at der efterfølgende kan oprettes et konstruktivt samarbejde om behandlingen. Regionspsykiatrien Herning har flere år arbejdet intensivt i gennembrudsprojektet, som er et projekt, hvis mål er at nedsætte anvendelse af tvang i psykiatrien samt at forbedre samarbejdet i situationer, hvor tvang er nødvendig. Som følge af den tætte relation mellem rollen som kommunikator og samarbejder henvises, der konkret til beskrivelsen under kompetence nr. 10 (Kommunikator).

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Den Kliniske Basisuddannelse

Den Kliniske Basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram for Akutafdelingen FAME Hospitalsenheden Vest (HEV) Regionshospitalet Herning og Almen Praksis Marts 2009 Uddannelsesprogram for følgende forløb i klinisk

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESPLAN

GENEREL UDDANNELSESPLAN GENEREL UDDANNELSESPLAN FOR KLINISK BASISUDDANNELSE 2012 Medicinsk Afdeling, Sygehus Thy-Mors i kombination med Almen Medicin Højtoftevej 2 7700 Thisted Medicinsk Afdeling Overlæge Jens A. Juul Side 1

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram

Den lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram Den lægelige videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin, psykiatrisk ansættelse Psykiatrisk Afdeling Aabenraa Overlæge Lene Høgh 20-04-2016 Indhold Ansættelsesstedet generelt... 2 Organisation

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle regelsæt og vigtige dokumenter o Formål

Læs mere

Den Kliniske Basisuddannelse

Den Kliniske Basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram for Akutafdelingen FAME Hospitalsenheden Vest (HEV) Regionshospitalet Holstebro og Urinvejskirurgisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Marts 2009 Uddannelsesprogram

Læs mere

Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by

Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Den Lægelige Videreuddannelse Udannelsesprogram for YL-navn Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. ansættelsessted 2. ansættelsessted 1. Medicinsk Afdeling,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Grindsted Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse på

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002323 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Slagelse Sygehus Besøgsdato 19-01-2015 Temaer

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002325 Afdelingsnavn Fælles AkutModtagelse (FAM) Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Funktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion:

Funktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion: Uddannelsesprogram for læger ansat i almen medicinsk uddannelsesblok (målbeskrivelse 2003 og 2013) ved Psykiatrisk center Hvidovre Program Ansættelsesstedet generelt Psykiatrisk Center Hvidovre har hovedfunktion

Læs mere

Den Kliniske Basisuddannelse

Den Kliniske Basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Medicinsk afdeling/asa Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro og Almen Praksis Januar 2011 Målsætning: Den kliniske basisuddannelse er placeret

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000482 Afdelingsnavn Radiologisk afdeling Hospitalsnavn Regionshospitalet Silkeborg Besøgsdato 28-11-2013

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Aarhus Universitet Center for Postgraduat Medicinsk Uddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Skottenborg 26 8800 Viborg 6. juni 2007/PC/chn Den kliniske basisuddannelse

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002299 Afdelingsnavn Medicinsk afdeling Hospitalsnavn Svendborg Hospital Besøgsdato 15-09-2015 Temaer

Læs mere

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015 DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015 SYGEHUS LILLEBÆLT Vejle Sygehus, side 2 Kolding Sygehus, side 5 Fredericia Sygehus, side 7 KBU guide Vejle Sygehus 1. Hvilke uddannelsesforløb har jeres hospital/praksis?

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet Uddannelsesprogram for Klinisk basisuddannelse Regionshospitalet Horsens + Regionspsykiatrien Horsens og Odder Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (), Regionshospitalet Horsens

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet Uddannelsesprogram for Klinisk basisuddannelse Regionshospitalet Horsens + Regionspsykiatrien Horsens og Odder Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (), Regionshospitalet Horsens

Læs mere

INTRODUKTION TIL I-STILLING

INTRODUKTION TIL I-STILLING Holstebro, d. 9. januar 2004 INTRODUKTION TIL I-STILLING Psykiatrisk afd., P, ved Holstebro Sygehus, dækket et befolkningsgrundlag på ca. 120.000 indbyggere svarende til Ringkøbing Amts 9 nordlige kommuner.

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi. v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors

Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi. v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors Oversigt 1) Før ansættelsen 2) Introduktion til afdelingen 3) Uddannelsens elementer i henhold til

Læs mere

Den Kliniske Basisuddannelse

Den Kliniske Basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Medicinsk afdeling/asa Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro og Urinvejskirurgisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Januar 2011 Målsætning:

Læs mere

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Aarhus Universitetshospital: Skejby Sygehus, Psykiatrisk Hospital og Aarhus Sygehus. Sammensætning af

Læs mere

Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige forhold på en afdeling

Læs mere

Behov for forbedringer. 3 Tilstrækkelig 4. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende.

Behov for forbedringer. 3 Tilstrækkelig 4. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Esbjerg Afdeling Psykiatrisk Afdeling Vest Dato for besøg

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001738 Afdelingsnavn Nefrologisk Klinik P Hospitalsnavn Rigshospitalet Besøgsdato 21-01-2016 Temaer

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktiosstilling i pædiatri ved Pædiatrisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Uddannelsesprogram for Introduktiosstilling i pædiatri ved Pædiatrisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Uddannelsesprogram for Introduktiosstilling i pædiatri ved Pædiatrisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 1 Beskrivelse af børneafdelingen i Esbjerg Afdelingen består af: børnemodtagelse stationært

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

Vejledning - Selvevalueringsskema

Vejledning - Selvevalueringsskema Vejledning - Selvevalueringsskema Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002394 Afdelingsnavn NAE Klin. Onkologi - Overafdeling Hospitalsnavn Næstved sygehus Besøgsdato

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002250 Afdelingsnavn Lungemedicinsk afdeling J Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002337 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Nykøbing Falster Besøgsdato 27-08-2014 Temaer

Læs mere

Introduktion. Psykiatrisk Afdeling Dr. Ingrids Hospital, Nuuk

Introduktion. Psykiatrisk Afdeling Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Introduktion Psykiatrisk Afdeling Dr. Ingrids Hospital, Nuuk 12. marts 2006 Generelt Psykiatrisk Afdeling ligger i stueetagen i en fløj af sygehuset. Afdelingen er en åben, akut modtageafdeling primært

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Intern Medicin Medicinsk afdeling Fredericia Fredericia og Kolding Sygehuse Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse

Læs mere

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling neurologisk Dato for besøg 22/6 2011

Læs mere

Medicinsk afdeling, SLB, Vejle

Medicinsk afdeling, SLB, Vejle Medicinsk afdeling, SLB, Vejle Ansættelsesstedet generelt Vejle Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt. Vejle Sygehus er et kræftsygehus, men med indtag af akutte patienter her iblandt medicinske og kardiologiske

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE 2008-09

UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE 2008-09 UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE 2008-09 Afdeling: Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling, Aalborg Sygehus i kombination med Afdeling: Psykiatri, Brønderslev Psykiatriske Sygehus, afd. N Regionshuset

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016

DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016 DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016 INDHOLD VEJLE SYGEHUS S.2 KOLDING SYGEHUS S.6 FREDERICIA SYGEHUS S.9 Klinisk basisuddannelse på Vejle Sygehus Vejle Sygehus svarer på 22 spørgsmål om KBU 1. Hvilke uddannelsesforløb

Læs mere

Uddannelsesprogram til. lægen i Klinisk Basisuddannelse. I Region Hovedstadens Psykiatri

Uddannelsesprogram til. lægen i Klinisk Basisuddannelse. I Region Hovedstadens Psykiatri Uddannelsesprogram til lægen i Klinisk Basisuddannelse I Region Hovedstadens Psykiatri Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse

Læs mere

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Regionshospitalet Silkeborg Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. Medicinsk afdeling Silkeborg almen

Læs mere

De kompetencer der indlæres på kurser er ikke medtaget på checklisten, da godkendelse sker via underskrift i kursushæftet.

De kompetencer der indlæres på kurser er ikke medtaget på checklisten, da godkendelse sker via underskrift i kursushæftet. Bilag 3 Checkliste for hoveduddannelsen i psykiatri DPS s videreuddannelsesudvalg har den 5. januar 2004 gennemgået målbeskrivelsen for hoveduddannelsen og skal hermed foreslå følgende til de nye uddannelsesprogrammer.

Læs mere

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE, Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Psykiatrisk afdeling, Viborg

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE, Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Psykiatrisk afdeling, Viborg Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE, Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Psykiatrisk afdeling, Viborg Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af forløbet

Læs mere

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2016

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2016 DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2016 SYGEHUS LILLEBÆLT Vejle Sygehus, side 2 Kolding Sygehus, side 5 Fredericia Sygehus, side 7 KBU guide Vejle Sygehus www.dagensmedicin.dk/karriere/kbu-guiden/vejle-sygehus

Læs mere

Det gode uddannelsesforløb i FAM

Det gode uddannelsesforløb i FAM Det gode uddannelsesforløb i FAM Yngre læge i FAM, Odense Universitetshospital Sune Laugesen, Uddannelsesansvarlig overlæge Fælles Akutmodtagelse, Medicin, Odense Universitetshospital Disposition Baggrund

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000355 Afdelingsnavn Hæmatologisk klinik Hospitalsnavn Ålborg Universitetshospital Besøgsdato 28-05-2015

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Version af februar 2013 Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Fælles Akut Modtagelse FAM, Odense OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Din basisuddannelses sammensætning:

Læs mere

Vejledning - Selvevalueringsskema

Vejledning - Selvevalueringsskema Vejledning - Selvevalueringsskema Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000382 Afdelingsnavn Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Adresse: Rådmandsengen 1A, 4700 Næstved Kontakt i afsnittet: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Hanne

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002205 Afdelingsnavn Børne- og ungdomsafdelingen Hospitalsnavn Nykøbing Falster Besøgsdato 28-10-2014

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Børne-ungeafdelingen Hillerød. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Børne-ungeafdelingen Hillerød. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000453 Afdelingsnavn Børne-ungeafdelingen Hillerød Hospitalsnavn Nordsjællands Hospital Besøgsdato

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE 2008-09

UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE 2008-09 UDDANNELSESPROGRAM for KLINISK BASISUDDANNELSE 2008-09 LUNGEMEDICINSK AFDELING AALBORG SYGEHUS PSYKIATRISK AFDELING SYD AALBORG PSYKIATRISK SYGEHUS Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø 1. Indledning

Læs mere

1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig, 4 Særdeles god

1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig, 4 Særdeles god Inspektorrapport SST-Id INSPBES-00002159 Afdelingsnavn Anæstesiologisk-intensiv afdeling I - afsnit YK Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital Temaer 1 Utilstrækkelig, 2 Behov for forbedringer, 3 Tilstrækkelig,

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Århus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg ålborg kirurgisk afdeling A 28.

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere