Vi bygger på den gode oplevelse her og nu - om børns læring i haverne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi bygger på den gode oplevelse her og nu - om børns læring i haverne"

Transkript

1 Vi bygger på den gode oplevelse her og nu - om børns læring i haverne Af Lektor Lars Kjær Larsen, Lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling, University College Lillebælt. Case om pædagogstuderende og pædagogers tilgang til at arbejde med børns læring i haverne Før, Under og Efter Baggrund/ introduktion: Det er 3. sæson, at jeg sammen med 3 havekolleger arbejder med 2 lokale institutioner i Jelling Haverne om børnehavebørns besøg og arbejde i et børnehavebrug. Initiativgruppen til arbejdet er to kollegaer med forankring i pædagoguddannelsen og en kollega med forankring i læreruddannelsen. Sidstnævnte stiller sin jord til rådighed for haverne. Endelig er der en kostkonsulent fra Vejle Kommunes Dagtilbud, som er ansvarlig for madlavning over bål. Jeg har som seminarielærer især arbejdet med områder som afspejler mine fagområder indenfor naturfag, sundhed og bevægelse. Desuden har jeg brugt mine egne erfaringer indenfor mange års havebrug i min private have. Vi fire tager i løbet af sæsonen imod to institutioner, der hver møder op med 2 pædagoger og i gennemsnit 10 børn. - Når det er muligt involvere vi også studerende i arbejdet med haverne. De to deltagende institutioner har lavet aftale med os om at komme med så vidt muligt de samme børn og de samme pædagoger ca. 7 gange i sæsonen. Rytmen i haven er hver gang den samme: Børnene går eller cykler de ca. 15 min fra institutionen til haverne sammen med pædagogerne. Ved ankomsten - ca. kl. 9 - samles alle omkring bålet, og der spises en lille madpakke samtidig med, at der orienteres/ fortælles om dagens program. Så arbejdes der i haverne afbrudt af fri leg eller bevægelse. Ca påbegyndes dagens middag. Her deltager børn så vidt muligt i madlavningen ( snitning af grønstager m.v.). Dagen sluttes af med mad omkring bålet med efterfølgende fælles oprydning og opvask ude. Herefter går turen hjem til institutionerne igen. Vi sigter imod at børnene gradvist oplever og får 1. håndserfaringer med en hel vækstsæson i haverne. Der såes og plantes, lues, plejes og høstes. Dagene i haverne afvikles hver gang efter samme skabelon. 2 af os står på skift for planlægningen og afviklingen af dagene og pædagogerne understøtter os og børnene i aktiviteterne. Børnene deltager i alle aktiviteterne i arbejdet, men har også mulighed for at lege frit ind i mellem at gå lidt til og fra. Mit arbejde med at videreudvikle institutionernes arbejde med haverne.

2 I år var vi altså således i gang med det 3. år med stort set det samme koncept, samme deltagere og samme rammer. Vi i styregruppen, synes det gik godt, pædagogerne udtrykte tilfredshed med forløbene og børnene syntes at være glade og trives i haverne Men havde vi også gang i de lærerprocesser, som vi troede vi havde? Hvad var egentlig pædagogernes og de pædagogstuderendes rolle i forløbet? Og skete der nok mellem gangene. Havde vi egentligt fat i en Før-Under - Efter proces. For at komme dybere ned i ovenstående spørgsmål satte jeg mig for at undersøge pædagogernes og de pædagogstuderendes tilgang til at arbejde med børns læring i haverne Før, Under og Efter Fokus i casen: Inden jeg går i gang med at beskrive mit fokus i casen, er det måske på sin plads at beskrive, hvad jeg mener med Før-Under -Efter. Før indikerer, hvilke muligheder pædagogen har får at forberede og motivere børnene til besøget i haverne. Under handler om pædagogens rolle under besøget i haverne. Hvordan understøttes barnet? Hvordan deltager pædagogen i barnets læring om haven? Efter drejer sig op pædagogens opfølgning af forløbet i haven hjemme i institutionen. Går pædagogen selv i gang med haveaktiviteter i institutionen? Viser børnene interesse for området? Etc. Jeg forestillede mig, at børnene var inde i en lærerproces, at de tilegnede sig erfaringer gennem 1. håndserfaringer i haven, og at disse ville bevirke en spirende forståelse for planternes liv og kredsløb. Men jeg var meget i tvivl om effekten af vores arbejde, om pædagogens og om de pædagogstuderendes rolle i arbejdet. Jeg havde dog en fornemmelse af, at alle var glade, trivedes og havde det godt, men hvad så mere? For at få mere indsigt i disse forhold besluttede jeg derfor, at jeg ville: Ad 1) 1) Observere hvad, der skete Under forløbene 2) Interviewe pædagogstuderende og en pædagog om Før og Efter 3) Planlægge og afvikle et undervisningsforløb for på denne måde, at afklare mine egne værdier og tanker om min egen rolle og min egen didaktik. På 2 af de 7 arbejdsdage i haverne var jeg fluen på væggen. Den første dag observerede jeg og skrev ned, hvad børnene, pædagogerne og de pædagogstuderende sagde, mens de afholdt aktiviteterne i haven. Det var vigtigt for mig at prøve at notere blot nogle deres udsagn ned, så jeg senere kunne prøve at analysere disse udsagn og uddrage konklusioner. Den anden dag koncentrerede jeg mig om at fotografere deres handlinger for også at have fokus på det visuelle hvad viste gruppen på billederne.

3 Beslutningen at skulle indgå i en rolle, hvor jeg skulle observere mere end handle og agere har været vanskelig og virket fremmed for mig. Kunne jeg mon lade være med at blande mig, hvis noget var ved at gå galt. Kunne jeg holde mig til at tage notater.. og min rolle som den observerende? Ad 2) Jeg havde tidligere evalueret og interviewet et hold studerende, der deltog i afviklingen af forløb i haven. Målet var at belyse deres syn på haveforløb og jeg bragte deres interview i et nummer af UCLs blad Pionær, men jeg var ikke helt tilfreds med mit interview. Det var gode og rigtige studenterudsagn, men jeg kunne mærke at vi ikke nåede i dybden. Nu ønskede jeg derfor at gennemføre et interview med en af pædagogerne fra en deltagende institution og denne gang have ekstra fokus på Før og efter. Ad 3) I et undervisningsforløb, hvor temaet natur, matematik og miljø indgik var det muligt for mig at inddrage en gruppe studerende i havearbejdet. Jeg havde planlagt det sådan, at de studerendes forløb foregik på en af mine observationsdage. Så havde jeg mulighed for at lave en fotoserie af de studerende i arbejdet med børnene og billederne kunne senere indgå i et refleksionsarbejde - sammen med de studerende. Se fotoet nedenfor, hvor en studerende øver matematik det vil sige er i en læreproces med børnene, hvor det gælder om at have fokus på former og størrelser.

4 Beskrivelse og observationer af forløbet : Sæsonens anden gang Observationer: Hvordan gik det så med observationerne? Det er vanskeligt at gå rundt blandt børn og kun have fokus på hvad børnene siger. Jeg blev optaget af børnenes ageren og leg. Jeg havde svært ved ikke at blande mig. Men der kommer alligevel noget brugbart ud af det, fandt jeg efterhånden ud af. Det vil jeg give nogle eksempler på her. Børnene: Ankomst til haven: Det er som sagt tredje år, vi afholder have for de 2 institutioner, så vi har allerede en fornemmelse af, at børnene glæder sig fra gang til gang. Nu, hvor jeg har særligt fokus på det, kan jeg se det helt tydligt. Jeg skriver: Børnene løber alt, hvad de kan det sidste stykke op ad grusvejen. De løber direkte hen til kasserne en dreng løber straks op på jordhøjen. Samling: Børnene spiser ro på. Det er helt tydeligt at børnene allerede her anden gang ved at på stammerne rundt om bålet, sidder man roligt og spiser. Her kan der gives korte informationer til børnene og deres voksne. Såning: En del af dagens program er at så videre i plantekasserne. Jeg er spændt på om børnene er klar over, hvad der skal ske. Senere henne ved en af kasserne sidder en pædagog roligt med to drenge. De er meget koncentrerede. Jeg hører pædagogen sige henvendt til en af drengene: Tror du vi har nok her?..hvad er det nu vi sår? svar fra drengen: Rødbeder!. Under såningen støder andre drenge på regnorme, som de tydeligvis er meget optaget af. Jeg hører en pædagog sige: Hvad synes du om regnormen? Svar: Jeg synes den er meget følsom. - Den ville kravle ud af min hånd, men det kunne den ikke! Endnu en dialog bliver noteret ned. En pædagog siger til et par piger: Kan i putte i hullerne? (- bønner). I skal ramme hullerne! En pige svarer begejstret : Se jeg har fået flere (om bønnerne) En anden pige spørger : Må jeg også få en? Pædagogerne: Som vist ovenfor er der eksempler på det der kunne tolkes som en god dialog og forståelse mellem børn og voksne. Pædagogerne er gode til at spørge børnene og gøre dem nysgerrige! Et andet udsagn lyder fra en erfaren pædagog fra en anden plantekasse: Hvad er det vi skal gøre med hullerne nu? (Pause).Dække til! Ja, på den en side og den anden siden (-hun viser med hånden) Pigerne vil efterfølgende dække flere huller til! Men følgende iagttagelser viser alligevel, at der også er en vis usikkerhed at spore. Det synes uvant for nogle af de yngre pædagoger at være i haven med børn. (Jeg tænker, at det drejer sig om pædagogens rolle i dette arbejde. Derfor vælger jeg at sætte fokus på bl.a. dette forhold under mit senere interview med en pædagog). Under forberedelsen til bålmaden hører jeg f.eks. en pædagog sige til en anden. Vi kan lige så godt skylde grøntsagerne så er vi alle klar, når de kommer (underforstået børnene) jeg noterer mig: Skal børnene ikke gøre det?? På et senere tidspunkt noterer jeg mig : En pædagog fotograferer hele tiden! Mens hun fotograferer siger hun til mig: Rammerne er her! Vi forsøger at skabe sammenhænge! Jeg tænker, at det betyder, at vi i fællesskab er ved at skabe en sammenhæng, der giver mening for børnene, og den sammenhæng er hun nu i gang med at dokumentere med sin Iphone.

5 De studerende: Usikkerhed kendetegner også de studerende. Hvad skal vi gøre her, synes de at sige? De studerende er f.eks. blevet bedt om at komme i god tid. Det er dem, der har ansvaret for dagen, og de skal være forberedt, klar og motiverede. De har snakket meget om mødet med børnene, men alligevel sker der noget, der kommer bag på mig. Jeg skriver: Pædagogstuderende kommer kørende i bil ærgelse!...det er min ærgrelse, jeg beskriver her.. Jeg husker, at jeg var skuffet over, at de studerende ikke selv havde valgt at gå vejen fra seminariet til haven. Det er samme distance og samme vej som børnene og pædagogerne går, og det kunne have givet dem et indtryk af vejen set fra børnenes og pædagogernes perspektiv. - Senere siger en anden af de studerende foran bålet: Jeg er ikke skarp i et køkken! (Står med korslagte arme)er der nok varme på bålet?- Er det her sikkert? Hvor er skraldeknivene? Nå, jeg må hellere se at komme i gang! Arbejde med højbedet i skolehaven understøttende undervisning Den nye skolereform giver med den understøttende undervisning mange nye muligheder for at folde fagene ud på en anden måde og i andre kontekster. Samtidig med skabes der også mulighed for mere tid til fordybelse og for en mere praktisk tilgang til emner, projekter og produkter. Disse forhold - kombineret med en udvidet undervisningstid kan danne grundlag for en mere sammenhængende skoledag i rammerne af en varieret og en anvendelsesorienteret undervisning. Aktiviteterne i den understøttende undervisning skal: understøtte den faglige undervisning og/ eller styrke eleverne personligt med læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel. (UV s hjemmeside) Vi vil gerne vise og beskrive hvordan skolehaven (-arbejdet med højbede) netop kunne være den kontekst, som ville være velegnet til at imødekomme rækken af ovenstående forventninger i et sammenhængende projekt. Her gennemgås kort Understøttelse af Den faglige undervisning: Arbejdet med højbede rummer gode muligheder for faglige nedslag i f.eks. følgende områder: Håndværk og design, Højbede skal tegnes, designes og udformes. Der skal indkøbes træ, regnes ud, saves, hamres og skrues. Det giver anledning til mange faglige overvejelser og refleksioner. Biologi: Livet i et højbed er et lille lukket eksempel på et kredsløb. Praksis giver her mulighed for at arbejde med de levende organismer og deres omgivende natur, miljø og sundhed m.m. Madkundskab: I højbedet produceres grøntsager, som skal plantes, plejes, høstes og til sidst tilberedes og spises. Hvad er bedre end at spise den mad, der indeholder grøntsager, som du selv har passet og plejet. Idræt og bevægelse: Der er masser af leg, bevægelse og fysisk aktivitet forbundet ved arbejdet

6 med at konstruere højbede, transportere jord frem og tilbage i trillebør, kultivere jord osv. Tilmed er der mange gode lejligheder til at arbejde med og lære om sunde og gode arbejdsstillinger, når der arbejdes med redskaber, og når der skal foretages tunge løft. Arbejdet med højbedene giver i tilgift masser af mulighed for frisk luft, energi og efterfølgende naturlig træthed. Sociale kompetencer: Produktion af højbede ligger op til et team-samarbejde, hvor der er plads til den enkelte i samarbejdet med andre. Der er masser af processer, hvor der skal tages fælles beslutninger, planlægges og udføres arbejde. Det giver gode muligheder for, I fællesskab at skabe et synligt resultat, som man kan være stolte af sammen. I en individualiseret verden er det vigtigt at have lejlighed til at skabe og træne fællesskabsrelationer. Alsidig udvikling: I arbejdet med skolehaven og højbedene er der gode muligheder for, at den enkelte elev oplever reel deltagelse igennem en lang række processer. Det kan fordre en oplevelse af mestring eller empowerment, som så igen styrker den alsidige udvikling. (forholdet mellem deltagelse og empowerment (Green og Tones Både lærere, pædagoger og andet undervisende personale kan stå for den understøttende undervisning. Der kan også i begrænset omfang anvendes gæstelærere eller eksterne undervisere som led i den åbne skole med en særlig viden om emnerne til at undervise i understøttende undervisning). Det er den enkelte elev der eksempelvis styrer trillebøren, saven, hammeren eller boremaskinen. Herved opnås færdigheder gennem 1. håndserfaringer og man får erfaringer gennem aktive handlinger (Dewey: Learning by doing) Motivation og trivsel: Læringsparathed hænger helt og aldeles sammen med motivation og trivsel. Uden trivsel og motivation - ingen læring. I en sammenhængende undervisningssituation, i et godt samarbejde med klassekammerater og med en stor grad af deltagelse, er der en god grobund for oplevelse af sammenhæng (OAS Antonovsky) og mestring. Vi taler her om en ressourcetænkning, hvor netop det at styrke den enkeltes trivsel er i fokus. Arbejdet med højbedene er en langsom og langstrakt proces, der giver rig mulighed for fordybelse og sammenhængskraft. Der vil altid være op til flere elementer, som den enkelte vil kunne mestre, og som sådan - samlet set være med til at styrke forståelsen, motivationen og trivslen. Samarbejdet mellem lærer og pædagog. Den nye skolereform åbner op for og opfordrer til tværfagligt samarbejde: Både lærere, pædagoger og andet undervisende personale kan stå for den understøttende undervisning. Der kan også i begrænset omfang anvendes gæstelærere eller eksterne undervisere som led i den åbne skole med en særlig viden om emnerne til at undervise i understøttende undervisning (UV)

7 Der er med andre ord skabt en forventning til at skolerne nu aktivt tænker f.eks. lærer/ pædagogsamarbejdet ind i en fast praksis. Hvilket område ville være mere velegnet end arbejdet med arbejdet med skolehaven her eksemplificeret i et projekt omkring højbedene. Hvordan samarbejdet på den enkelte skole skal foregå er helt op til den enkelte skoles værdi, holdning og tradition. Men det er nok rigtigt vigtigt at der er tale om et reelt samarbejde, der starter med en fælles planlægning og målsætning med udgangspunkt i en gensidig respekt for professionernes forskelligheder og muligheder. Interview med pædagog: I slutningen af forløbet interviewede jeg en af de meget erfarne pædagoger i haveprojektet. Jeg har tidligere nævnt, at jeg på dette tidspunkt allerede havde interviewet et hold studerende om deres syn på processen og de værdier, de oplevede i haverne. Jeg lærte den gang af interviewet, at jeg måske skulle have

8 spurgt anderledes. For der var stadigvæk en lang række svar, jeg savnede. Så med den erfaring prøvede jeg til igen. Mit udgangspunkt var som sagt denne gang: Børns læring og Før Under efter. Her følger nogle uddrag af interviewet: Om pædagogens tilgang : Det er vigtigt at vide, hvor man er på vej hen. Og man skal være parat til at ændre og skifte spor Man skal nok selv brænde for ideen med køkkenhaven, drivkraften skal være at ville give videre. Pædagogen fortsætter - Hvad vil det sige med processen og hvad er en køkkenhave? Hvordan passes den? Om samspillet med børnene og børns læring siger pædagogen: børn elsker at være sammen med voksne- men de er ikke så udholdende, som vi er, så vi voksne skal stille realistiske forventninger til, hvad børn kan overkomme. Så derfor små forløb og derefter mulighed for at omsætte gennem leg Vi skal starte med at gå foran børnene de ser og vil deltage Så skal vi invitere ved at sige: Vil du også med? Henvendt til os 4 og vores måde at gribe dagene an på, siger hun med et lille smil: I skal ikke have så travlt. Få ting og husk, at der også altid skal leges. Vi bygger på den gode oplevelse her og nu! Om muligheden for at arbejde med Før og Efter: Vi kan godt have plantekasser i institutionen, men der skal være tydelige rammer om planterne. Børnene skal have ejerskab for kasserne, og de skal vide, at det ikke er sandkasser, man bare graver i. Vi fortæller, vi venter på noget og så følger vi forløbet. Det er jo i virkeligheden meget abstrakt for børnene. Konklusioner: Hvilke overvejelser og refleksioner giver mine observationer, interview og erfaringer mig så? Hvad vil jeg forandre på baggrund af det, jeg nu ved? Nedskrevne observationer: Som seminarielærer i praksisfeltet, er jeg blevet langt mere klar over, hvor svært, det kan være bare at være den neutrale observatør af børnenes aktiviteter og pædagogernes interaktioner med børnene. Ligeledes må man være meget fokuseret på, hvad der er det vigtigste for en at have øje for, da der foregår så mange ting på samme tid, og det kun er muligt at observere og registrere et udpluk heraf. Desuden må man være skarp på, om man noterer sig observationer, eller noterer sig sine egne tanker knyttet til de konkrete observationer. Alligevel synes jeg, at observationer af børnene kan medvirke til at mit fokus bliver skærpet. Jeg bliver mere opmærksom på, hvad der foregår rundt omkring mig og bliver mere reflekteret over og optaget af - den kontekst, som jeg er del af. Virker min praksis, som jeg har forestillet mig den? I mine observationer af de studerende går min overvejelser nu først og fremmest på, om de studerendes usikkerhed ikke først og fremmest drejer sig om at være klædt på til opgaven. Hvad vil det sige at arbejde i haven med børn? Hvad skal der ske? Hvad er den studerendes rolle? Hvordan kan den studerende

9 forberede sig til et sådant møde. Det er sådanne spørgsmål, jeg vil have fokus på næste gang, jeg inviterer studerende med i haven. Interview: Jeg synes, det er langt nemmere at gennemføre et interview end at skrive observationer ned. Jeg har mulighed for at forberede spørgsmålene - og dermed få et svar på mine spørgsmål. Det er selvfølgeligt ikke sikkert, at jeg får de svar, jeg regner med, men det er jo netop også pointen nemlig at få nye perspektiver og andre refleksioner end mine egne. Jeg har især tænkt meget over følgende udsagn i forbindelse med børns læring i haven, nemlig: I skal ikke have så travlt. Få ting og husk, at der også altid skal leges. Jeg kan mærke, at jeg ofte er alt for optaget af, at der skal ske en helt masse og at børns læring sker i en ganske bestemt og planlagt rækkefølge. Pædagogen påpeger også vigtigheden af at være til stede i nuet, når hun siger Vi bygger på den gode oplevelse her og nu!. Jeg tænker, at pædagogen har relationen i fokus, som det vigtigste af alt.

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0%

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0% Wiemosen Hvad er dit barns alder? Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% Hvad er dit barns køn? Dreng 6 66,7% Pige 3 33,3% Hvor længe

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

PIPPI- HUSET. Evaluering. 2013 og 2014. Beskrivelse af det pædagogiske arbejde

PIPPI- HUSET. Evaluering. 2013 og 2014. Beskrivelse af det pædagogiske arbejde 1 PIPPI- HUSET 2013 og 2014 Beskrivelse af det pædagogiske arbejde Vores udgangspunkt for arbejdet er et helhedssyn på børns læring, hvor de enkelte læreplanstemaer er integreret i hinanden, og sættes

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet. Evaluering læreplaner Spirerne 2009 2011. Udarbejdet marts 2012. Temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling, sprog og natur og naturfænomener. Læringstema: Fri for mobberi. Status: Tiltag. Intern

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Smørhullet. Skolevej 5, Frørup Tlf. 6333 7094. Velkommen til Smørhullet:

Smørhullet. Skolevej 5, Frørup Tlf. 6333 7094. Velkommen til Smørhullet: Smørhullet Skolevej 5, Frørup Tlf. 6333 7094 Velkommen til Smørhullet: Denne folder er tænkt som en introduktion til nye forældre og andre interesserede, dels for at give nogle vigtige oplysninger, men

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012

Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012 Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012 Vi har i SFO gennemført det andet læreplanstema i dette skoleår. Vi valgte at arbejde med børnenes sociale kompetencer, og deres relationer på tværs af

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Er dette sandheden eller er det synsninger :

Er dette sandheden eller er det synsninger : Gode ideer og tips fra vores tema aften: Ved du hvad bordstemmer er? Det er en snakke stemme som vi bruger når vi sidder ved bordene. Er dette sandheden eller er det synsninger : Man kan ikke spise selv,

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Kunst med melklister

Kunst med melklister Kunst med melklister Hvornår: Torsdag d. 6. og 13. juni 2013 Deltagere: Alle dagplejere og børn i gr.l Hvorfor: Vi har alle erfaret at de fleste børn er vilde med at røre ved noget der er klisteret og

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv. LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Låsby Skole Læringsforsøgets helt overordnede formål er inklusion i/fra 0.klasse = At eleverne fra specialklasserækken

Læs mere

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud. Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet

Læs mere

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At

Læs mere

Velkommen til Birkerød Skole

Velkommen til Birkerød Skole Infomøde 8. dec. 2015 Velkommen til Birkerød Skole Information om start i Førskole-SFO og børnehaveklasse INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...... 3 Organisering... 4 Mantra... 4 Førskole-SFO....... 6 Børnehaveklasser....

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE NO BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2015 TIL 01-09-2016. Hjernen&Hjertet

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE NO BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2015 TIL 01-09-2016. Hjernen&Hjertet RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE NO BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2015 TIL 01-09-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Indledning 3 1.2 Dagtilbuddets værdier 3 1.3 Dagtilbuddets

Læs mere

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?

Læs mere

Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR

Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR Skolens naturfaglige profil Fra fragmenteret indsats Ingen bevidst profil/strategi Den naturfaglige profil skifter fra

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Vi får løbende mange nye børn og mange nye forældre i Andedammen. Derfor har vi i BjørneBanden valgt at lave et lille introduktionsbrev, for at give et indblik i hvad der foregår i hverdagen. Når man starter

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

517.4.09. Trives vi? Arbejdsmiljø i bo - En leder undrer sig. 36. årgang

517.4.09. Trives vi? Arbejdsmiljø i bo - En leder undrer sig. 36. årgang 517.4.09 36. årgang Trives vi? Arbejdsmiljø i bo - og dagtilbud Børn stresser En leder undrer sig På vej fra den ene institution til den anden snakker vi om bygninger og veje. De to arkitektstuderende

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted (navn/adresse) Bülowsvej - for børn og familier Bülowsvej 22 1870 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Fredag d. 8. marts

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag. Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Det følgende er en skematisk fremstilling af et undervisningsforløb afviklet på Absalons Skole i efteråret 2014. Forløbet blev til

Læs mere

Red Hill Special School

Red Hill Special School Red Hill Special School 72 Waterworks Road Red Hill QLD 4059 Email: admin@redhillspecs.eq.edu.au Område: Børn og unge med nedsat funktionsevne 1. Rejsebrev fra Brisbane, Australien Så er der allerede gået

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Hvorfor valgte vi netop Vestbirk Naturbørnehave?: Vi valgte Vestbirk børnehave, fordi vi ønskede en børnehave med mulighed for nærhed og tryghed. Fordi vi fornemmede

Læs mere

UndervisningsMiljøVurdering

UndervisningsMiljøVurdering K i r k e H y l l i n g e s k o l e Bygaden 51, 4070 Kirke Hyllinge, tlf. 46 43 35 35, fax 46 43 35 20, mobil 24 48 45 56/20 48 26 23, www.krhskole.dk, krhskole@bramsnaes.dk Den 11. januar 2005 UndervisningsMiljøVurdering

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå.

Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå. Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå. Disse værdier og vores praksis evalueres en gang årligt i oktober måned NÆRVÆR Vi anser det for overordentligt vigtigt at vi voksne er

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET

OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET Beridereleverne følger med i instruktionerne fra Claus Toftgaard. Indimellem har vi haft elever, der var så usmidige, ukoordinerede og i en så generel dårlig fysisk form, at jeg har måttet ringe til uddannelsesstedet

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Inklusion. hvad er det????

Inklusion. hvad er det???? 1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

TAVLEMØDER. n INTRODUKTION

TAVLEMØDER. n INTRODUKTION TAVLEMØDER Tavlemøder er en særlig mødestruktur, der tilgodeser, at alle voksne omkring en elev bliver hørt i tilfælde af mistrivsel. Mødeformen sikrer, at alle har fælles fokus på indsatserne omkring

Læs mere

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard Daginstitutionen - en informationspjece til forældre Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard HVAD ER EN DAGINSTITUTION? 2 DERFOR ER DET VIGTIGT AT GÅ I DAGINSTITUTION? 3 HVERDAGEN I DAGINSTITUTIONEN 3 SAMLING

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2011 Private

Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2011 Private Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2011 Private Afdeling: Løvfrøen Adresse: Bøgevej 11, Nylars 3720 Aakirkeby Telefon: 56 97 13 63 Leder: Lene Reits Tilsynsdato: 10. januar 2012 Tidligere tilsyn: Uanmeldt

Læs mere

Spørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen.

Spørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen. Velkommen til Live'N'Learn For at vi voksne kan være sikre på, at du har det godt og får noget ud af at gå i skole, er det vigtigt at vi en gang i mellem stiller dig nogle spørgsmål om, hvordan du har

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING L.P. Tema 3 6 år BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING SAMMENHÆNG MÅL TILTAG TEGN Glentereden er en institution med få tosprogede børn. Vi ser en børnegruppe der er sproglig velfungerende. Ordforråd, udtale kendskab

Læs mere

2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn

2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn 2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn Københavns kommune har fået udarbejdet rapporten: Børns oplevelser af vold i hjemmet i Københavns kommune. Rapporten viser nogle skræmmende

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6 It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere