Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Transkript

1 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Låsby Skole Læringsforsøgets helt overordnede formål er inklusion i/fra 0.klasse = At eleverne fra specialklasserækken fra skolestart kan indgå i et ugentligt undervisningsforløb i almenskolen. Herved udvikles og lærer specialklassebørnene af at se og gøre ting som alle andre, og de oplever at være en del af skolens fællesskab, og samtidig skabes der mere rummelighed i almenklasserne. Udover udvidelse af mulighederne for inklusion vi forventer rigtig mange sidegevinster ved vores læringsforsøg: Langt større muligheder for undervisningsdifferentiering (forskellige apps/forskellige indlæringsmetoder). Ved hjælp af ipaden får vi en ny indlæringsmetode, der vil give elever med (fin)motoriske problematikker, mulighed for at skrive tal/bogstaver og derved forcere og understøtte egen faglige udvikling. Det gælder både elever fra afdeling A og E. Samarbejdet mellem klasserne i de to afdelinger kan skabe grobund for yderligt samarbejde i eksempelvis emneuger. I denne forbindelse vil der også være potentiale for samlet kontakt i forhold til begge forældregrupper. Inklusion fra 0.klasse kan eller vil være givende og af stor værdi i skole og sfo tid, men såfremt der opstår legerelationer mellem børn fra de to afdelinger, er der også mulighed for, at det medfører legeaftaler i fritiden. Evalueringsdesign - Dag/ugebog i form af skema for hvert enkelt barn fra specialklasserækken samt for 0.a som samlet klasse og 0.b som samlet klasse - Systematisk løbende evaluering i form af elevernes umiddelbare tilbagemeldinger (svært, kedeligt, sjov) samt lærernes vurderinger og overvejelser omkring de enkelte børn (tryghed,deltagelse, kontakt, interaktion, fordybelse, lyst og interesse) - Skema over årets fælles aktiviteter

2 - Eventuelt forældreinterview eller spørgeskema - Børneinterview - Lærerens dagbog Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Efter vi har planlagt og struktureret vores undervisning på anden måde end oprindelig tænkt, så er det ikke længere realistisk at lave dagbog/ugebog i form af skema for hvert enkelt barn fra specialklasserækken samt for 0.a som samlet klasse og 0.b som samlet klasse. Det skyldes, at specialrækkens lærere og pædagoger i første del af forløbet fulgte egne børn, og derfor havde tæt føling med dem. Nu er børnene i faste grupper, mens vi voksne cirkulerer mellem grupperne, hvorved vi over tid kommer omkring alle børnene, men altså ikke ser alle egne børn hver gang. Systematisk løbende evaluering, som vi har valgt til en del af vores evalueringsdesign, er oftest en god og givende evalueringsform i det daglige (ugentlige) arbejde med eleverne. Den fortløbende evaluering betyder, at vi til stadighed støtter de enkelte elever i at arbejde sig frem mod målet. Problemet kan være målet. Vores-lærernes- mål er jo som beskrevet øverst inklusion. Eleverne, som godt er klar over, at de ipad-timerne skal arbejde sammen, kan alligevel sagtens have andre dagsordner. Altså andre mål. Det kan for eksempel være individuelle læringsmål i forhold til det fagfaglige indhold i undervisningen. Så spørgsmålet er, hvorvidt denne evalueringsform egner sig dels i forhold til målsætning omkring inklusion, dels i forhold til et projekt som dette, som jo givet kræver en anden form for dokumentation, end formativ evaluering kan give. Egentlig meget ærgerligt, da det i udvikling-iundervisningssammenhæng er den bedst egnede evalueringform. Vi har stadig flere fælles aktiviteter ud over ipad-timerne, så det er absolut en af de sidegevinster, der er blevet indfriet. Skovtur, legetøjsdage, i teater, forældremøde med fælles start. I frikvartererne er børnene ofte sammen. Vores næste tiltag er en fælles matematikuge. På grund af personaleomrokering og sygdom er vi desværre ikke begyndt på børneinterview endnu. Vi har udarbejdet et spørgeskema, og forventer at have resultatet med i næste evaluering.

3 Børneinterview i forbindelse med slutevaluering af læringsforsøg Har du undervisning sammen med afd. A/E? Hvad synes du har været sjovt i timerne sammen med A/B/E? Har du forslag til andre ting vi kan lave sammen? Er der noget, du synes var svært? Kender du nogle af børnene fra 0. klasse i afd. A/E? Har du venner i afdeling A/E? Hvis ja: Hvad laver I sammen i skolen/sfo? Hvis ja: leger du med nogle af dem efter skole? Synes du alle er dygtige til at bruge ipad? Kunne du hjælpe nogen? Skulle du have hjælp? (forventningen om at de er ligestillede omkring brugen af ipad) Kan du færdes forskellige steder på skolen? Kan du lide at være andre steder på skolen? Udpluk fra lærerens dagbog: Børnene fra almenområdet glæder sig altid til mandag Børnene fra almenområdet viser ingen tegn på, at de opfatter børnene fra specialklasserækken som anderledes. Enkelte børn fra almenklasserne kopierer på godt og skidt -børn fra specialklassen. Flere af børnene fra specialklasserækken er begyndt at henvende sig direkte til lærere og pædagoger fra almenklasserne = tryghedstegn Barn fra almenområdet omtaler barn fra specialområdet som en af mine bedste venner. Barn fra almen viser stolt sin mor stedet, hvor hun går til ipad (i specialklassernes lokaler) I denne runde har vores gruppe ikke decideret ipad. Vi hører en fælles historie, hvor efter eleverne arbejder kreativt med klippe-klistre. Det fungerer rigtigt godt. Nogle kan samarbejde, nogle kan arbejde ved siden af hinanden, andre kan bedst arbejde alene. Men alle synes de at indgå i en form for fællesskab omkring deres plancher.

4 Jeg synes, at den struktur vi har fundet nu fungerer rigtig godt. Måske vi skal lave nogle flere fælles ting sammen, for at se hvordan det fungerer. Jeg tænker, at det har taget lang tid for især E1, at synes det er ok at være sammen med de andre. Den fremgang skal vi arbejde videre med, så derfor tænker jeg at de klasser der er med i år, skal fortsætte projektet næste år, så der forhåbentlig kan ske mere og mere inklusion Jeg vil synes, at det er ærgerligt at stoppe til sommer, da de efter ferien kan mere og mere og derfor kan udvide programmer de kan arbejde med og sværhedsgraden af opgaverne. Man kunne måske lave noget niveaudeling i den understøttende undervisning. Mit hold kan arbejde koncentreret 1 time-1½ time. Det er imponerende lang tid. Jeg opfatter det som de og ipad en motiverer hinanden i positiv retning. Det er en stor motivationsfaktor, at de i slutningen af timen skal vise deres produkt på iwb. Flere af specialklasseelverne glæder sig til ipadtimerne Se også deltagelse og motivation Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske erfaringer (Her gennemgås resultaterne af den gennemførte evaluering. Såfremt der er evalueret i forhold til både lærere og elever ønskes resultaterne struktureret således, at det fremgår tydeligt, hvilken evaluering (lærere eller elever) resultaterne stammer fra. Referater af interviews, resultater af spørgeskemaundersøgelser mm. vedlægges som bilag.) Udviklingen mod inklusion går langsom men dog i den rigtige retning. Vi har udviklet meget på selve fremgangsmåden for vores fællestimer. Flertallet af børnene er nu trygge ved rammen, som har en fast struktur. De er også trygge ved hinanden og de voksne. Børnene er gode til at hjælpe hinanden. Alt efter hvilket værksted de er i, kan det være hjælp i forbindelse med fri ipad eller hjælp til løsning af dagens opgaven. Vi har et fast fællesmodul hver uge, og der udover stadig flere fælles aktiviteter. I frikvartererne opstår ofte lege børnene i mellem. (Her sammenholdes resultaterne fra slutevalueringen med resultaterne fra første delevaluering - 0-punkts analysen. Hvor kan der spores en udvikling siden første delevaluering?) Vi ville oprindelig blande børnene så godt som muligt, så alle kunne lære alle at kende, og mente derfor det var hensigtsmæssigt, at de jævnligt kom i nye grupper. Det var et større logistikarbejde at få alle, børn og voksne, gelejdet rundt i

5 forskellige grupper med forskelligt fagligt indhold. Og børnene blev skrupforvirrede af at skulle flytte rundt hele tiden. Ingen kunne huske, hvor de skulle være, og hvad de skulle lave. Absolut ikke hensigtsmæssigt. Hverken i forhold til normal eller specialklasser. Så efter et par forsøg og nogle diskussioner er vi nu landet på, at eleverne er i faste grupper. Blandede fra 0.a + 0.b + E1 + E2. Grupperne har fast tilhørssted, så alle elever nu ved, hvor de skal være. Lærere/pædagoger arbejder i små (faste) team. Hvert team har forskellig faglig dagsorden/værksted. Et team underviser en gruppe 2-4 mandage, hvorefter teamet rykker videre til næste gruppe. Det vil sige, det er de voksne, der flytter rundt. Det har afgjort været en udfordring, at vi kun har små lokaler, som oven i købet ligger langt fra hinanden. Så rammefaktorerne har som det ses fyldt meget i vores planlægningsarbejde. Faglig/ kompetencemæssige udvikling Deltagelse og motivation (Med udgangspunkt de gennemførte evalueringer og/eller konkrete erfaringer det daglige arbejde i læringsforsøget beskrives og vurderes her de centrale didaktiske erfaringer som læringsforsøget har givet. Herunder hvad der har fungeret godt i undervisningen og hvad har ikke fungeret godt.) Det faglige har ikke været vores dagsorden, med mindre vi tæller samarbejde med under denne kategori. Men vores umiddelbare vurdering er, at ipad en har medvirket til, at flere af eleverne har fået større motivation for læring. Det har simpelthen været sjovere. Med flere af de apps, vi har brugt, blandt andet book creator, har det været nemmere at undervisningsdifferentiere og dermed ramme den enkelte elevs faglige niveau, hvilket i sig selv er motiverende for eleverne. Sideløbende med dette projekt har almen 0.klasserne anvendt ipad i danskundervisning. Dette har kun været muligt, fordi børnene i forbindelse med ipad-timerne er blevet fortrolige med diverse apps. her læringsforsøgets betydning for elevernes faglige udvikling og eller anden kompetencemæssig udvikling.) Det langt overvejende flertal af elever fra 0.a og 0.b er meget begejstrede for timerne sammen med E1 og E2 og mange af dem gør en indsats for rent faktisk at arbejde sammen med eller lege med eleverne fra E. Fra specialklasserne udtrykker deltagelse og motivation sig lidt mere mangfoldigt. En lærer skriver: Når jeg fortæller mandagens program, er der protester, når jeg fortæller at der ipad timer. Protesterne bliver dog færre og færre, men V har meget svært ved at komme igennem de to første timer mandag, da det flyder for ham, at der efterfølgende

6 er ipad timer. Det, jeg umiddelbart har observeret, er at S klarer det fint. Men jeg ser ham kun tale med de andre, når der er fri ipad-tid. Der kommer de andre til ham, så her kan man se at det fælles tredje giver noget positivt. A klarer det super flot og snakker fint med de andre. Når D vil, så klarer han det også godt. Når der er fri-ipad tid er der flere, der gerne vil have hjælp fra J. Igen er ipad'en det fælles tredje. Det der giver et fællesskab. Jeg har ikke set, at V og Q har nogen ting med de andre. Q kender dog navnet på en af børnene fra 0.b, hvilket måske i sig selv må siges at være fremgang. her læringsforsøgets betydning for elevernes deltagelse og motivation i undervisningen.) Inklusionspotentiale Det er jo for så vidt det, vi har besvaret i de andre bokse. Et kort svar er: vores læringsforsøg virker inklusionsunderstøttende, om end det er en langsommelig proces. her hvordan eller om læringsforsøget har virket inklusionsunderstøttende. Her tænkes både på social og faglig inklusion.) Effektiviseringspotentiale Vi er i tvivl om, hvad der menes med dette punkt? her læringsforsøgets effektiviseringspotentiale. Dvs. hvilke effektiviseringsgevinster har I kunne identificere gennem læringsforsøget.) Forældresamarbejde Forældrene til børn fra normalområdet har flere gange ytret sig positivt i forhold til ipad-inklusionsprojektet. Ved sidste forældremøde mødtes forældre til børn fra både normal og special-området til fælles oplæg omkring begynderlæsning. Til synladende talte forældrene ikke sammen på tværs af klasser, men alligevel ser vi det som en succes, da det har en stor signalværdi, at vi inviterer dem sammen. Det er jo også meget nyt for forældrene, så vi tror og håber, at det på sigt, viser sig at være givet godt ud. her læringsforsøgets betydning for forældresamarbejdet.) Afvigelser i forhold til læringsforsøgets mål Vi havde oprindeligt forestillet os, at alle skulle være sammen hele tiden, så alle lærte alle at kende. Det har vi måttet revidere, så vi nu tænker, at målet er, at man kender nogen fra de andre klasser, og at man er tryg i skolens omgivelser.

7 Anvendt software (herunder digitale læremidler) Praktiske udfordringer (Her angives eventuelle afvigelser i forhold til mål og forventninger til læringsforsøget) Book creator, Puppet pals, mathboard, Pinguin math, matematikfessor, dragon box, lær klokken, geoboard, pickup sticks, quick math, matemaslik, lets tans, troldeliv.. (Her gives vurderinger og anbefalinger af anvendt software i læringsforsøget. Dvs. er der opnået erfaringer med specifikt software i læringsforsøget, som i ønsker at dele?) Vi, de involverede lærere og pædagoger, har på grund af forskellige arbejdstider svært ved at mødes for at justere og evaluere. Det bliver derfor til en del skriveri, hvilket ikke altid er optimalt. Dels fordi det ikke er alle, der får ejerskab over projektet, når vores kommunikation foregår via mails. Dels fordi lærere og pædagoger fra henholdsvis normal og specialområdet kommer med meget forskellige forudsætninger, som ikke sådan altid lige kan klares over en mail. Altså en slags manglende forventningsafstemning. En anden udfordring er hvor skal vi være?. Vores undervisningslokaler er forholdsvis små. Det gælder 0.a og 0.bs lokaler, som dog er større end E1 og E2s lokaler. Så vi har ikke ét lokale, hvor vi kan have alle elever til eksempelvis fælles beskeder, introduktion eller leg. Rent praktisk har det været utroligt tidskrævende med opsætning ipads og måske især med opdatering af apps. Qua at børnene ikke selv kan gå på nettet, da de endnu ikke kan deres unilogin (det kræver at man er sikker i oversættelse mellem store og små bogstaver samt tallene fra 1 til 9). (Her angives eventuelle praktiske udfordringer i læringsforsøget, som kan/har betydning for læringsforsøgets gennemførsel.)

8 Billeder Billederne her er fra fællesaktiviteter:

9 Nye spørgsmål: Hvornår kan vi præcis sige, at elever er inkluderet? Er det ekskluderende at sige og skrive normalområdet og specialområdet? Kan man overhovedet anvende formativ evaluering i forbindelse med tilbagemelding af denne art? Kunne det have været en fordel for os, hvis vi også havde evalueret på samarbejdet mellem personale fra almen og specialklasser? Kunne det have givet fokus på os selv og vores roller, og måske give alle ejerskab for læringsforsøget? Skulle læringsforsøget også have omfattet sfo-tid? Ikke nødvendigvis med brug af ipads, men måske i forbindelse med fællesaktiviteter om eftermiddagen.