NYHEDSAVISEN IT I UNDERVISNINGEN APRIL 2016

Transkript

1 NYHEDSAVISEN APRIL 2016 MÅNEDENS LEDER af: Aage Toft-Christensen Finansministeriet strammer skruen VAREKURV- EVALUERING VAR IKKE REPRÆSENTATIV Klagenævnet fandt at der ikke var grundlag for opsættende virkning ELEVERNE TRIVES PÅ ERHVERVSSKOLERNE Første nationale elevtrivselsmåling for erhvervsskolerne ÆNDRET VÆGTNING VED GENNEMFØRELSE AF MINIUDBUD Klagenævnet accepterede vægtningen på baggrund af udbudsbetingelserne SIDE 2 SIDE 3 SIDE 4 SIDE 10 IT I UNDERVISNINGEN DANMARKS HIDTIL STØRSTE FORSKNINGSINDSATS PÅ GRUNDSKOLEOMRÅDET VISER, AT IT FREMMER KOMPETENCER HOS ELEVERNE, SOM ER SÆRLIGT BRUGBARE I DET 21. ÅRHUNDREDES VIDENS- OG NETVÆRKSSAMFUND. SIDE 6. Af Cindy Jane Bjerregaard, Udbudsjurist. Cand. Jur. NYT UDBUDSCIRKULÆRE OVERSIGT OVER KOMMENDE AFTALER OVERSIGT OVER AKTIVE AFTALER KONTAKT- INFORMATIONER Krav om vurdering af indkøb under tærskelværdierne Se hvilke udbud du kan nå at tilmelde dig Se hvornår aftalerne skal fornys Mød IFIRS medarbejderne SIDE 11 SIDE 12 SIDE 16 SIDE 19

2 S.2 IFIRS NYHEDSAVIS APRIL I 2016 Ledelsen: Ledelsen består af Aage Toft-Christensen (ATO) og Anders Lovén (ALO) Juristteamet: MÅNEDENS LEDER AAGE TOFT-CHRISTENSEN Finansministeriet strammer skruen en tak mere, mens eleverne trives bedre og bedre på erhvervsuddannelserne Finansministeriet udsendte den et nyt cirkulære, der pålægger de selvejende institutioner en pligt til at konkurrenceudsætte eller markedsvurdere statslige opgaver som er under tærskelværdien på ca. 1,5 mio. kr. Mange virksomheder står på spring for at byde på de selvejende institutioners udbud, ud fra en opfattelse af, at institutionerne ikke er økonomisk fokuserede når de selv udfører opgaver, såsom rengøring og kantinedrift. Institutionerne har derfor pligt til at vurdere om det kan betale sig at udlicitere opgaverne, f.eks. ved at afgive kontrolbud på udbud. Du kan læse mere om cirkulæret, der hedder Cirkulære om udbud af statslige driftsog anlægsopgaver, på side 11. Samtidig med denne nye pligt kan erhvervsskolerne notere sig, at eleverne trives, og at det skal fastholdes. Det er vigtigt at følge med den generelle udvikling i samfundet, også i undervisningen. Derfor skriver vi om de nye muligheder inden for it-området, som kan være med til at sikre, at elevernes ikke vælger erhvervsuddannelserne fra. Alt dette og meget mere kan du læse i dette nummer af Nyhedsavisen. God fornøjelse med læsningen Aage Toft-Christensen Leder af IFIRS Juristteamet består af Brit Egede Jensen (BEJ), som er på barsel indtil medio 2016, Mette Jørgensen (MEJ) som er på barsel indtil medio 2016, Dorthe Møller Jochimsen (DMJ), Cindy Jane Bjerregaard (CJB), Betina Elisabeth Kiebe Rasmussen (BEKR) (ikke på billedet) og Jakob Lægsgaard (JAL) (ikke på billedet) Controllerteamet: Controllerteamet består af Agust Arnar Einarsson (AAE), Stephanie de Fontenay (SF) Thomas Tromborg (TTR), Trine Roy (TRM) og Maja Fuglsang (MFU) (ikke på billedet) Bygherrerådgivningsteamet: Bygherrerådgivningsteamet består af Civilingeniør Jørn E. Simonsen (JSI) og Arkitekt Bolette Marott (BM).

3 Varekurv-evaluering var ikke repræsentativ for udbuddet Af Udbudsjurist Jakob Lægsgaard, Stud.merc.jur IFIRS NYHEDSAVIS APRIL I 2016 S.3 Kendelse af 17. december 2015 BC Catering Roskilde A/S mod Rudersdal Kommune. Rudersdal Kommune iværksatte et offentligt udbud vedrørende en rammeaftale med en enkelt leverandør på levering af fødevarer. Udbudsmaterialet var udarbejdet som et sortimentsudbud med tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tibud. Rudersdal Kommune modtog 3 tilbud, og tildelte rammeaftalen til en af tilbudsgiverne. En forbigået tilbudsgiver klagede over tildelingsbeslutningen, da klageren mente, at Rudersdal Kommune havde anvendt en evalueringsmodel, der var uigennemsigtig, og uegnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Klageren anmodede om, at Klagenævnet tillagde klagen opsættende virkning, hvilket de dog ikke gjorde. Rudersdal Kommune offentliggjorde i juli 2015 et offentligt udbud vedrørende en rammeaftale med en enkelt leverandør på levering af fødevarer. Udbuddet var udarbejdet som et sortimentsudbud. Tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige tilbud med underkriterierne pris (60 %), serviceniveau (20 %) og levering (20 %). Tilbudsgiverne skulle give kommunen adgang til tilbudsgivernes bestillingssider, samt angive en rabatsats i tilbuddet. Kommunen ville på baggrund af en såkaldt varekurv, der indeholdte varegrupper, som var repræsentativt for kommunens indkøbsmønstre, evaluere på tilbudsgivernes officielle listepriser på deres bestillingsside fratrukket den angivne tilbudte rabatsats i tilbuddet. Udbudsbetingelserne angav en række angivelser for hvordan varekurven ville blive sammensat. Kort fortalt ville kommunen nummerer de indkomne tilbud i den rækkefølge de blev modtaget, hvilket betød at det første tilbud ville blive nummeret som 1, anden tilbud som 2 osv. Nummer 1 ville således bestemme hvilket produkt den første varegruppe skulle sammenlignes på. Nummer 2 ville således bestemme hvilket produkt den anden varegruppe skulle sammenlignes på, og så fremdeles. Når rækken af tilbudsgivere var opbrugt, ville rækken startes forfra. Kommunen angav i udbudsmaterialet et eksempel som lød Eksempelvis varegruppe 1 kan omfatte 1 flaske á 0,5 liter sød rød saft. Tilbudsgiver 1 tilbyder 1 flaske sød rød saft fra Rynkeby på 0,5 liter. Der foretages derfor sammenligning blandt alle tilbudsgivere, på 1 flaske sød rød saft på 0,5 liter fra Rynkeby. Kommunen angav videre, at det var en forudsætning for evalueringen, at der i varekurven kunne findes mindst 100 sammenlignelige varer, hvilket ville sige hvor samtlige egnede tilbudsgivere kunne tilbyde et produkt inden for den varegruppe. Efter tilbudsfristen havde kommunen modtaget 3 tilbud, som alle blev erklæret konditionsmæssige. Kommunen indgik kontrakt med en af tilbudsgiverne. En forbigået tilbudsgiver klagede over tildelingsbeslutningen, og begærede klagen tillagt opsættende virkning. For at en klage kan få opsættende virkning skal tre betingelser være opfyldt: 1. En umiddelbar vurdering af klagen skal føre til, at klagen har noget på sig ( fumus boni juris ) 2. Der skal foreligge uopsættelighed. Det vil sige, at opsættende virkning skal være nødvendig for at afværge et alvorligt og uopretteligt tab for klageren. 3. En interesseafvejning skal tale for opsættende virkning. Klagerens interesse i, at klagenævnet tillægger klagen opsættende virkning, skal veje tungere end indklagedes interesse i det modsatte. Hvis blot én af de tre betingelser ikke er opfyldt, tillægger klagenævnet ikke klagen opsættende virkning. Klageren gjorde gældende, at evalueringen af prisen i et sortimentsudbud skal ske på grundlag af et repræsentativt udsnit i forhold til det forventede indkøb. Klageren mente ikke, at den anvendte fiktive indkøbskurv var repræsentativ for det forventede indkøb, hvorfor kommunen havde overtrådt udbudsdirektivets artikel 2 om ligebehandling og gennemsigtighed, samt reglerne omkring tildelingskriterier i artikel 53. Klagenævnet konstaterede, at der i tilfælde hvor det ikke er muligt, at beskrive alle produkter specifikt som kommunen forventer at efterspørge i rammeaftalens levetid, vil kunne foretages en evaluering på baggrund af et repræsentativt udsnit af de varer som forventes indkøbt. Ved anvendelsen af en sådan model, skulle det være gennemsigtigt for tilbudsgiverne hvad der ansås for at være repræsentativt, hvilket ikke fremgik klart og tydeligt i det konkrete tilfælde. Ligeledes skulle der sikres at den anvendte varekurv fortsat var repræsentativ selvom der blev ændret i varekurven for at gøre den mere sammenlignelig. Klagenævnet konstaterede, at der var udsigt til, at en påstand om annullation af tildelingensbeslutningen ville blive taget til følge, hvorfor klagen ansås at have noget på sig. På den baggrund konstaterede klagenævnet, at betingelsen for opsættende virkning om fumus var opfyldt. Herefter tog klagenævnet stilling til om betingelsen om uopsættelighed var opfyldt. Klagenævnet konstaterede, at klageren ville kunne kompenseres for ikke have fået tildelt kontrakten ved erstatning. Det var derfor ikke nødvendigt med opsættende virkning for at afværge et alvorligt og uopretteligt tab for klageren. Klagenævnet vurderede ikke, at betingelsen om uopsættelighed var opfyldt. Da alle tre betingelser skal være til stede for at en klage kan få opsættende virkning, traf klagenævnet afgørelse om at klagen ikke tillagdes opsættende virkning. IFIRS medlemsskoler skal være opmærksomme på: Kendelsen er relevant når der skal udbydes store sortimenter, hvor det er svært at beskrive alle produkter der forventes indkøbt i rammeaftalens levetid specifikt. I sådanne tilfælde er det muligt at henvise til produktkategorier, hvor der evalueres på et repræsentativt udsnit af de varer, som der forventes indkøbt i perioden. I det ovenstående tilfælde har udbuddet ikke været tilstrækkeligt gennemsigtigt for Tilbudsgiver hvad kommunen anså for at være repræsentativt. Det har ikke været beskrevet præcist og utvetydigt i udbudsmaterialet hvordan evalueringen af tilbuddene ville foregå i forhold til den repræsentative varekurv. Ved udarbejdelsen af evalueringsmodellen for et sortimentsudbud er det vigtigt, at det beskrives klart og præcist hvad der anses for at være et repræsentativt udsnit. Derudover er det vigtigt at det bliver beskrevet hvis der foretages ændringer i det repræsentative udsnit undervejs for at kunne sammenligne tilbuddene.

4 S.4 IFIRS NYHEDSAVIS APRIL I 2016 Eleverne trives på erhvervsuddannelserne Pressemeddelelse fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Den første nationale elevtrivselsmåling på erhvervsuddannelserne viser, at elevernes trives. Tallene viser, at forskellene i trivsel afhænger af køn, alder, og hvor langt man er i sin uddannelse. Knap eleverne på erhvervsuddannelserne har i den nationale trivselsundersøgelse for første gang for eksempel svaret på spørgsmål om, hvor motiverede de er for undervisning, og hvordan de oplever de faglige krav på skolen. Det er et led i erhvervsuddannelsesreformen, at elevernes trivsel skal styrkes. For at kunne følge med i udviklingen er det blevet obligatorisk at lave trivselsmåling en gang om året. Resultaterne fra den første måling viser, at eleverne generelt har høj trivsel. Generelt angiver eleverne en høj trivsel på alle syv trivselsindikatorer, men især når det gælder elevernes egen indsats, motivation og velbefindende, viser resultaterne, at eleverne trives rigtig godt. Eksempelvis angiver mere end to ud af tre elever den højeste trivsel (en trivselsscore på mellem 4,01 og 5), når det gælder velbefindende. Jeg er glad for at se, at eleverne på erhvervsuddannelserne generelt trives. Denne første måling gør op med nogle af de myter, der er om erhvervsuddannelserne som uddannelser, hvor eleverne ikke kan lide at være. Elever skal trives for at kunne fuldføre deres uddannelse. Derfor er øget trivsel et særligt mål for erhvervsuddannelsesreformen og et område, som skolerne arbejder meget med siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby. Elevernes trivsel er målt på syv indikatorer på en skala fra 1-5, hvor 1 angiver den dårligst mulige trivsel, og 5 angiver den bedst mulige trivsel. Tre spørgsmål indgår ikke i indikatorerne, men indgår sammen med indikatorerne i analyserne af elevtrivsel.

5 IFIRS NYHEDSAVIS APRIL I 2016 S.5 Der er forskelle i elevernes trivsel på tværs af køn, alder, og hvor langt eleverne er på uddannelsen. Ser man på indikatoren for egen indsats og motivation angiver eleverne på hovedforløbet en højere trivsel end eleverne på grundforløbet, og især hovedforløbselever med uddannelsesaftale angiver en høj trivsel. På samme måde trives kvinderne lidt bedre end mændene, og de ældre elever trives bedre end de yngre. Også når man ser på trivslen i forhold til praktik, er der forskelle i elevernes trivsel. Elever i uddannelsesaftale angiver en højere trivsel end elever i skolepraktik på spørgsmålene om praktikdelen af deres uddannelse. Også her trives kvinderne lidt bedre i praktik end mændene - 64 procent af kvinderne angiver en meget høj trivsel i forhold til 50 procent af mændene. Endelig er der en relativt stor forskel på trivslen på de forskellige institutioner. Særligt er der forskel på, hvordan eleverne oplever de fysiske rammer. På den institution, hvor trivslen i forhold til fysiske rammer er højest, angiver Figur 1. Gennemsnit på de syv indikatorer over 80 procent af eleverne den højest mulige trivsel, imens det på andre institutioner er ned til under 15 procent af eleverne, der angiver den højest mulige trivsel. Målingen er gennemført fra oktober til december Resultaterne er nu tilgængelige i ministeriets Datavarehus elever har i alt besvaret spørgeskemaet, og svarprocenten er på 76 procent. Figur 2. Andelen af elever der angiver en meget høj trivselsscore (gennemsnit mellem 4,01 og 5) på indikatoren for egen indsats og motivation

6 S.6 IFIRS NYHEDSAVIS APRIL I 2016 It i undervisningen Af Cindy Jane Bjerregaard, Udbudsjurist. Cand. Jur. Når it anvendes rigtigt, kan det bidrage til at støtte elevernes læringsprocesser. Det er én af hovedkonklusionerne fra et stort forsøgsprogram, hvor forskere, konsulenter, ledere, lærere og pædagoger fra i alt 28 skoler gennem to år har arbejdet med og gjort erfaringer med at styrke brugen af it i undervisningen. Elever, der anvender it ofte i deres undervisning, udvikler i højere grad evnen til at samarbejde, forholde sig kritisk til information og omsætte nye idéer til innovative løsninger. Brug af it i skolen klæder dermed eleverne bedre på til at begå sig i det 21. århundrede. It er en naturlig del af mange børns hverdag. Med it har lærerne andre muligheder for at differentiere undervisningen, og det giver eleverne kompetencer, som de skal bruge på et fremtidigt arbejdsmarked, så det handler om at finde de gode måder at bruge it på i skolen siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby. 28 skoler har deltaget i fem store demonstrationsskoleforsøg som led i forskningsprojektet, der blev igangsat i perioden De fem forsøg er gennemført af Aalborg og Aarhus Universiteter i samarbejde med læreruddannelsen på alle landets professionshøjskoler. Formålet med demonstrationsskoleforsøgene har været at opnå praksisorienteret viden om, hvordan it kan understøtte elevernes læring og omfordele undervisningstid til fordel for mere læring. Fokus for demonstrationsskoleforsøgene har været at skabe en skole med mere elevaktivitet, hvor den innovative undervisning udvikles, og hvor der arbejdes med nye typer af tværgående kompetencer, kendt som det 21. århundredes kompetencer. Det 21. århundredes kompetencer er en samlebetegnelse for et sæt af almene kompetencer, der i forbindelse med en række større internationale projekter er blevet udpeget som særligt vigtige for at kunne begå sig i det 21. århundrede. Begrebet dækker bl.a. over styrkede kompetencer med hensyn til samarbejde, kritisk undersøgelse, selvledelse og innovation samt entreprenante kompetencer. De fem projekter arbejder samlet set for at understøtte disse nye kompetencer ved på forskellig vis at skabe og afprøve en ny type af undervisning. I alt fem udviklingsprojekter har med forskellige tilgange og indsatser arbejdet med at udvikle praksis på skolerne. Undersøgelsen blev gennemført for grundskolen, men mange af de samme principper kan overføres til ungdomsuddannelserne. Her stiller eleverne ved valg af uddannelsessted større og større krav til undervisningen og hvordan den motivere dem. Det er naturligvis en forudsætning, at lærerene har de rette kompetencer til at bruge it i undervisningen. Forskerne bag demonstrationsskoleforsøgene peger på, at lærere der samarbejder lokalt om udvikling af deres undervisning med it som accelerator, underviser mere innovativt. Det vil sige, at lærere der anvender it til at understøtte deres undervisning og som har samarbejdet om at udvikle, undersøge og diskutere deres egen undervisning begynder at undervise mere innovativt. Og det smitter af på elevernes læring. It er dog ikke længere blot computere og projektorer. Der kommer konstant nye produkter på markedet som gør det muligt at inddrage eleverne i undervisningen. Derudover stiller eleverne også større og større krav om at undervisningen skal være interessant og motiverende for dem. Nogle af IFIRS samarbejdspartnere giver her en vurdering af udviklingen på deres område De fem projekter er: Digitalt understøttede læringsmål Hvordan digitale ressourcer kan understøtte arbejdet med målstyret undervis ning i skolen. Elevers egenproduktion og elevinddragelse Hvordan dét at gøre elever til producenter af digitale produkter kan styrke elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater og deres ejerskab til arbejdet og dermed øge deres motivation for at deltage i undervisningen. Inklusion og undervisningsdifferentiering i digitale miljøer Udvikle nye didaktiske praksisser og inddrage relevante digitale teknologier og styrke skolernes vejlederkorps ud fra tanken om, at dette kan være med til at understøtte en inkluderende og differentieret undervisningspraksis. It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiserings former i det 21. århundrede Styrke elevernes kompetencer i at bruge it på en kreativ måde i forbindelse med håndteringen af faglige problemstillinger. It-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv. Hvordan it-baserede læringsformer kan indgå i nye og innovative undervisnings forløb, og hvordan fælles udvikling af undervisningsforløb i fagteams kan indvirke på samarbejdet mellem lærere og vejledere samt udvikling af undervisningen.

7 IFIRS NYHEDSAVIS APRIL I 2016 S.7 Interaktive værktøjer i undervisningen Af Rasmus Fredholm Jørgensen, Marketingkoordinator, HP Inc. Danmark Aps Vi lever i en verden, som er i konstant forandring, hvilket betyder, at undervisning og læring i højere grad handler om samarbejde, problemløsning og kritisk tænkning. De nyeste interaktive værktøjer tilbyder en brugervenlig, engagerende platform til kreativ udfoldelse og forskning, der kan bruges til at udvide og berige enhver læseplans indhold og samtidig øge elevernes engagement og deres personlige læring. En måde at modernisere uddannelser på er via Virtual Reality, som er en computerteknologi, der genskaber et virkeligt eller forestillet miljø, som brugeren kan interagere direkte med. Ved at benytte Virtual Reality bliver det muligt at modernisere uddannelser og gøre det lettere at forberede eleverne på den virkelige verden. ZVR Virtual Reality Display fra HP er et eksempel på denne teknologi. Med denne skærm får underviserne mulighed for at skabe en ultimativ, medrivende og lærerig oplevelse, hvormed eleverne kan interagere med forskellige objekter. Foto: HP - ZVR Virtual Reality Display Det er f.eks. muligt at designe eller skille en cykel eller en motor ad og dermed forstå begreberne i mekanikken bag dem. Den gør det ligeledes muligt for eleverne at studere f.eks. biologi og andre videnskaber, hvor man kan se molekylær modellering i en realistisk 3D-verden i stedet for vha. 2D-præsentationer. Eleverne bliver derfor udfordret på et helt nyt niveau, og de kan lære via engagerende opgaver, der ellers hidtil har været for komplekse, dyre eller farlige at udføre i klasseværelset. Blended Reality er en ny form for teknologi, der gør det muligt for studerende at skabe, designe og tilpasse sig den omgivende verden på en helt ny og interaktiv måde. Blended Reality vækkes til live via helt nye computere, der bruger en unik kombination af kendte teknologier og software, der understøtter moderne læring og forskning. Foto: HP - ZVR Virtual Reality Display Teknologien er designet til at engagere eleverne ved at skabe nye og anderledes former for samarbejde, kommunikation og kritisk tænkning med udgangspunkt i de færdigheder, som er nødvendige i det 21. århundrede. Det bliver i stigende grad vigtigere for uddannelsesinstitutionerne at implementere interaktive læringsværktøjer for at følge med udviklingen samt i forbindelse med overgangen til et moderne læringsmiljø. Sprout Pro fra HP er et eksempel på, hvordan Blended Reality kan blive en del af klasseværelset. Foto: HP - Sprout Pro by HP

8 S.8 IFIRS NYHEDSAVIS APRIL I 2016 Det er en såkaldt alt-i-en-computer, som er udviklet til at ændre undervisningen, som vi kender den i dag. Sprout erstatter det traditionelle tastatur og den traditionelle mus med en berøringsskærm, scanner og andre funktioner, hvormed du kan tage virkelige objekter og nemt "hive dem ind" i din computer. Sprout hører hjemme i et klasseværelse, fysiklokale, bibliotek, mediecenter, værksted eller ethvert andet læringsmiljø, hvor computeren bliver et læringsmiljø i sig selv. Sprout gør det muligt at forbinde den fysiske verden med den digitale verden og gør det dermed muligt at nytænke, hvad du kan skabe og designe med interaktive værktøjer som læringsmiddel. De nye interaktive teknologier har til formål at forbedre læringsmiljøet, som ofte påvirker de studerendes læringsresultater direkte. De nye undervisningsmetoder giver undervisere mulighed for at udvikle undervisningen ved at implementere interaktive læringsværktøjer til at fremme samarbejde, kreativitet og dermed læringsresultaterne. Nutidens elever har brug for at blive udfordret på helt nye måder at tænke og arbejde på, hvilket vil være med til at forberede dem på morgendagens problemstillinger. Foto:

9 IFIRS NYHEDSAVIS APRIL I 2016 S.9 AV-nyheder til undervisningsbrug Af John Lisberg, Salgschef, AVC Der er i de sidste 6 måneder lanceret flere nyheder på AV-markedet end i de sidste mange år tilsammen og fokus har især ligget på laserprojektorer, interaktive touch-skærme og trådløs overførsel af billede fra PC, tablet, iphone m.v. til skærm eller projektor. Laserprojektorer er det helt nye hit og teknikken her minder i bund og grund om den der bruges i f.eks. en laser-pen. I projektoren anvendes optikker og sensorer m.v. som alt sammen medvirker til et meget farvetro billede. Med en lang lampe levetid, lave ejeromkostninger vurderer alle producenterne at 60% af alle solgte projektorer ved udgangen af 2017 vil være med laserteknik og at vi vil se denne teknik fra de fleste brands. Interaktiv undervisning har stor succes i Danmark og vi er den nation på kloden, som er tredjelængst fremme i brug og integrering af interaktive undervisningslokaler. For over 10 år siden startede folkeskolerne med Smartboards og ActivBoards fra Promethean, og disse sad på 80% af markedet, som tæller mere end undervisningslokaler. Senere tilkom de interaktive projektorer, som er meget populære på voksenuddannelser m.v. Næste generation med interaktive fladskærme er godt på vej og de store producenter har fået øjnene op for dette marked, hvor vi ser gode produkter fra i3, Promethean, NEC, og Samsung. Den nye generation at touchskærme har arbejdet for at forbedre kvaliteten i touchet, da den er afgørende for brugervenligheden. Der må ikke være delay og overfladen skal føles behagelig for fingrene. De nye skærme har optimeret samtidig med at man kan benytte den software som man allerede kender, f.eks. Note Book og Insire! Trådløs overførsel fra PC, ipad m.v. til projektor eller skærm, har været efterspurgt i mange år. Der er blevet forsøgt at bringe mange produkter i spil, men man har oplevet begrænsninger i form af stort delay, manglende synkronisering mellem billede og tekst/lyd og m.m. Markedet er nu ovre de første udfordringer og har produkter som virkelig kan styrke samspillet mellem underviser og elev/studerende og give gode muligheder for collaboration og interaktion i undervisningen. På området for trådløs overførsel finder vi de store aktører Barco, Kramer og i3 og den mest populære model er ClickShare fra Barco, som er markedsledende og netop har lanceret en helt ny serie. Den største fordel ved Barco-serien er at tilkobling til PC foregår uden brug af software, men via USB-tilslutningen, som jo findes på alle PC er. Når det drejer sig om tablets, ipads m.v. downloades blot en gratis APP, som sørger for let og smertefri tilslutning.

10 S.10 ÆNDRET VÆGTNING VED GENNEM- FØRELSE AF MINIUDBUD IFIRS NYHEDSAVIS APRIL I 2016 Af Cindy Jane Bjerregaard, Ubudsjurist, Cand.Jur. Kendelse af 26. februar HRH Albertslund Tømrer og Snedker A/S mod AlmenIndkøb v/lejerbo (Administrationsorganisationen) AlmenIndkøb v/lejerbo København iværksatte et miniudbud om forskellige arbejder ved istandsættelse af lejligheder efter fraflytning. Miniudbuddet blev iværksat på baggrund af en rammeaftale indgået af en indkøbscentral til brug for en række almene boligorganisationer på grundlag af et udbud efter udbudsdirektivet. Ved tilbudsafgivelse på rammeaftalen skulle tilbudsgiverne udfylde tilbudslisten med bl.a. en tilbudspris pr. m2 for hvert arbejde. I tilbudslisten var angivet en indbyrdes vægtning af disse tilbudspriser, men der var angivet samme vægtning for de fleste af dem. I forbindelse med miniudbuddet indgik en tilbudsliste, hvor tilbudspriserne pr. m2 for de omfattede arbejder var angivet med samme vægtning som i tilbudslisten ved udbuddet af rammeaftalen. Efter at der var indkommet tilbud ved det første miniudbud meddelte ordregiveren tilbudsgiverne, at en bestemt tilbudsgiver havde vundet miniudbud. Ca. 4 dage derefter meddelte ordregiveren imidlertid tilbudsgiverne, at ordregiveren havde konstateret en uhensigtsmæssighed i tilbudslisten, og aflyste miniudbuddet. Ordregiveren iværksatte derefter et nyt miniudbud om de samme ydelser, men med en ændret vægtning af tilbudspriserne pr. m2 for de omfattede arbejder. Ændringen gik ud på, at tilbudspriserne pr. m2 for nogle centrale malerarbejder nu blev vægtet højt. Ændringen skyldes, at ordregiveren som følge af tilbuddene ved det første miniudbud havde konstateret, at den oprindelige vægtning medførte høje priser for disse arbejder med den konsekvens, at nogle lejere skulle betale en høj udgift ved fraflytning. Den tilbudsgiver, der havde vundet det første miniudbud, afgav også tilbud under det andet miniudbud. Han beklagede sig imidlertid til ordregiveren over den omtalte ændring af vægtningen, og da ordregiveren fastholdt ændringen, klagede tilbudsgiveren til Klagenævnet for udbud. Forskellige påstande om at ordregiveren havde være uberettiget til at fastsætte vægtningen af tilbudspriserne for de omfattede arbejder anderledes ved det nye miniudbud end ved udbuddet af rammeaftalen. Klageren gjorde gældende, at ændringen af vægtningen var en overtrædelse af principperne om ligebehandling og gennemsigtighed. Ordregiveren gjorde på dette punkt følgende gældende: Da miniudbuddet skete på grundlag af konkrete arbejder, ville tilbudsgiverne kunne prissætte ydelserne i tilbudslisten med langt større sikkerhed end under udbuddet af rammeaftalen. Dette var også kommet til udtryk ved, at der ved miniudbuddet blev opnået besparelser i forhold til tilbudspriserne ved udbuddet af rammeaftalen. Klagenævnet tog ikke klagerens påstande til følge. De lagde vægt på at det ud fra angivelserne i udbudsbetingelserne for rammeaftalen om gennemførelse af miniudbud måtte tilbudsgiverne påregne, at udbudsbetingelserne, herunder tilbudslisten og vægtningen, ved et senere miniudbud i et vist omfang ville kunne ændres i forhold til udbudsbetingelserne ved udbuddet af rammeaftalen. Dette blev yderligere underbygget af at den overvejende del af ydelserne i tilbudslisen ved udbuddet af rammeaftalen havde samme vægtning og at tilbudsgiverne var bekendt med, at udbuddet af rammeaftalen omfattede mange delaftaler. Ordregiveren var således berettiget til at ændre vægtningen af de enkelte ydelser ved det nye miniudbud, så den afspejlede karakteren og omfanget af den konkrete anskaffelse. Ordregiveren havde derfor været berettiget til at iværksætte et miniudbud, hvoraf det fremgik, at der i overvejende grad ville blive lagt vægt på nogle malerarbejder, der måtte antages at være de oftest forekommende. Såfremt der er tvivl om indkøb på rammeaftaler eller yderligere konkurrenceudsættelse ved hjælp af miniudbud, så kan man altid kontakte IFIRS for vejledning.

11 IFIRS NYHEDSAVIS APRIL I 2016 S.11 NYT UDBUDSCIRKULÆRE Af Cindy Jane Bjerregaard, Udbudsjurist, cand.jur Finansministeriets har udgivet et nyt Cirkulære om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver ( udbudscirkulæret ), som de statslige selvejende institutioner er omfattet af. Baggrunden for udsendelsen af cirkulæret er den ny udbudslov (der trådte i kraft i dec. 2015) og ophævelsen af annonceringspligten efter tilbudsloven (lov om lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter). Cirkulæret trådte i kraft 1. april Med den nye udbudslov var det ikke længere pligtigt at annoncere indkøb under tærskelværdien på kr Men blot et krav om en markedsvurdering. Dette kunne give opfattelsen af at man nu havde frit lejde for indkøb under tærskelværdien. Udbudscirkulæret viser at dette ikke har været hensigten. Cirkulæret skal medvirke til at sikre, at statslige opgaver løses så effektivt som muligt. Derfor forpligtes statsinstitutioner (herunder de statsfinansierede selvejende institutioner) med passende mellemrum til at gennemgå deres opgaver med henblik på at identificere opgaver, der er udbudsegnede. Passende mellemrum vurderes at ligge i tidsrummet fra 2 til 5 år, men kan, hvis særlige forhold taler derfor, være kortere eller længere. Cirkulæret forpligter endvidere statsinstitutioner til at konkurrenceudsætte eller markedsvurdere udbudsegnede opgaver, som statsinstitutionerne selv udfører, med henblik på at vurdere, om opgaverne skal løses eksternt (udliciteres). Opgaver skal udliciteres, hvis det godtgøres, at det alle forhold taget i betragtning er det mest fordelagtige for staten. Statsinstitutionerne har i øvrigt pligt til regelmæssigt at vurdere, om institutionernes eksterne leverandører er bedst og billigst. Dette gælder uanset opgavens værdi. Gennemgangen af institutionens opgaveportefølje skal munde ud i en identifikation af institutionens udbudsegnede opgaver, som institutionen kan benytte i sit strategiske arbejde med udbud mv. Det vil derfor være oplagt at indarbejde gennemgangen af opgaverne i en indkøbspolitik for skolen. IFIRS har indgået flere aftaler om rådgivning i forbindelse med en vurdering af udlicitering: Rådgivning i forbindelse med udlicitering af kantinedrift Rådgivning i forbindelse med udlicitering af rengøring Derudover står IFIRS altid klar til at hjælpe med markedsvurderinger eller udarbejdelsen af en indkøbspolitik.

12 STATUS PÅ KOMMENDE OG IGANGVÆRENDE AFTALER 1 / 6 BEHOVSAFKLARING S.12 IFIRS NYHEDSAVIS APRIL I 2016 MARKEDSANALYSE Træpiller (Projekt 9439) Team: JAL+TTR 2 skoler er interesseret Der er stadig åben for tilmelding Forventet kontraktstart: 15. december 2016 Vagtydelser (Projekt 91019) Team: CJB Opstart 2. kvartal 2016 Forventet kontraktstart 1. januar 2017 Renovation (Projekt 91022) Team: DMJ + AAE Genudbud af igangværende aftale på renovation. Opstart 2. kvartal 2016 Kontraktstart 1. juli 2017 Håndværkerydelser: Maler (Projekt 9443) Team: CJB+TRM Udbuddet retter sig mod skoler der ønsker at have en fast tilknyttet maler 17 skoler har udtrykt interesse for dette udbudsområde Der er stadig åben for tilmelding Behovsafklaring igangsat Forventet kontraktstart: 1. september 2016 Håndværkerydelser: Murer (Projekt 9445) Team: CJB+TRM Udbuddet retter sig mod skoler der ønsker at have en fast tilknyttet murer 17 skoler har udtrykt interesse for dette udbudsområde Der er stadig åben for tilmelding Behovsafklaring igangsat Forventet kontraktstart: 1. september 2016 Håndværkerydelser: VVS & VA (Projekt 9444) Team: CJB+TRM Udbuddet retter sig mod skoler der ønsker at have en fast tilknyttet VVS & VA håndværker. 17 skoler har udtrykt interesse for dette udbudsområde Der er stadig åben for tilmelding Behovsafklaring igangsat Forventet kontraktstart: 1. september 2016

13 STATUS PÅ KOMMENDE OG IGANGVÆRENDE AFTALER 2 / 6 BESLUTNING OM DELTAGELSE IFIRS NYHEDSAVIS APRIL I 2016 S.13 Trykopgaver (Projekt 9176) Team: BEKR+AAE Udbud af indkøbsaftale på levering af trykopgaver med fokus på at opnå gode priser og gode leveringsvilkår. Forventet kontraktstart: 1. juli 2016 El-artikler (Projekt 9275) Team: ALO + TRM Indkøbsaftale på artikler til brug for uddannelse af elektrikere. Forventet kontraktstart 1. september 2016 Konfekture (Projekt 91014) Team: SF + CJB Genudbud af igangværende IFIRS aftale på konfekture. Forventet kontraktstart 1. september 2016 Tekniske luftarter (Projekt 9278) Team: BEKR + TTR Udbuddet forventes offentliggjort d. 1. august 2016 Forventet kontraktstart 1. januar 2017 Rådgivning Ingeniørydelser (Projekt 9420) Team: BEKR Udbuddet retter sig mod skoler der ønsker at have en fast tilknyttet rådgiver i form af en ingeniør. 3 skoler har udtrykt interesse for dette udbudsområde Der er stadig åben for tilmelding Forventet offentliggørelse: 1. september 2016 Forventet kontraktstart: 1. januar 2017 Rådgivning Arkitektydelser (Projekt 9421) Team: BEKR Udbuddet retter sig mod skoler der ønsker at have en fast tilknyttet rådgiver i form af en arkitekt. 4 skoler har udtrykt interesse for dette udbudsområde Der er stadig åben for tilmelding Forventet offentliggørelse: 1. september 2016, Forventet kontraktstart: 1. januar 2017 Let arbejdsbeklædning (Projekt 9422) Team: DMJ+SF 11 skoler har udtrykt interesse for dette udbudsområde Der er stadig åben for tilmelding Forventet offentliggørelse: 1. august 2016 Frisk frugt og grønt (Projekt 91005) Team: DMJ + SF Udbuddet retter sig mod skoler der ikke ønsker at medtage frugt og grønt i Cateringaftalen, eller ikke ønsker at deltage i den store Cateringaftale. Behovsafklaring igangsat Opstart 1. januar 2016 Forventet offentliggørelse 1. september 2016 Forventet kontraktstart 1. januar 2017 Læskedrikke (Projekt 91021) Team: SF + CJB Genudbud af igangværende aftale på læskedrikke Opstart 2. kvartal 2016 Kontraktstart 1. april 2017 Håndværkerydelser: Elektriker (Projekt 9441) Team: CJB+TRM Udbuddet retter sig mod skoler der ønsker at have en fast tilknyttet elektriker 17 skoler har udtrykt interesse for dette udbudsområde Der er stadig åben for tilmelding Behovsafklaring igangsat Forventet kontraktstart: 1. september 2016 Håndværkerydelser: Tømrer (Projekt 9442) Team: CJB+TRM Udbuddet retter sig mod skoler der ønsker at have en fast tilknyttet tømrer 17 skoler har udtrykt interesse for dette udbudsområde Der er stadig åben for tilmelding Planteservice (Projekt 91032) Team: CJB Indkøbsaftale på vedligehold af skolens indendørs planter. Forventet kontraktstart 1. september 2016 Autoreservedele (Projekt 9277) Team: CBJ+ SF 10 skoler har udtrykt interesse i dette udbudsområde Bustransport (Projekt 91020) Team: JAL Indkøbsaftale på levering af persontransport. Forventet kontraktstart 1. september 2016

14 STATUS PÅ KOMMENDE OG IGANGVÆRENDE AFTALER 3 / 6 UDBUDSMATERIALE UDARBEJDES S.14 IFIRS NYHEDSAVIS APRIL I 2016 UDBUDDET OFFENTLIGGØRES Tilsatsmateriale til svejseområdet (Projekt 9174)Team: ALO + TRM 5 skoler har godkendt budgettet. Forventet offentliggørelse 1. april 2016 Forventet kontraktstart 1. august 2016 EL -Udbud (Projekt 91000) Team: CJB + TRM 46 skoler har udtrykt interesse for dette udbudsområde Forventet kontraktstart: 1. januar 2018 Fagentrepriser for Roskilde Tekniske Skole (Projekt 91033) Team: CJB Udbuddet omhandler 7 fagentrepriser på 3 forskellige byggeprojekter for Roskilde Tekniske Skole. Udbuddet bliver gennemført som begrænset licitation og underhåndsbud. Forventet offentliggørelse: 15. maj 2016 Forventet kontraktstart: 1. juli 2016 Kaffe- og fødevareautomater (Projekt 91008) Team: JAL + TRM Udbuddet retter sig mod skoler der ønsker at købe eller lease kaffe- og/eller fødevareautomater.

15 STATUS PÅ KOMMENDE OG IGANGVÆRENDE AFTALER 4 / 6 KONTRAKT UNDERSKRIVES IFIRS NYHEDSAVIS APRIL I 2016 S.15 Revision og rådgivningsopgaver AMU Fyn (Projekt 91015) Team: JAL Forventet kontraktstart: 1. juli 2016 Værktøj (Projekt 9272) Team: DMJ + AAE 4 skoler deltager i udbuddet. Forventet kontraktstart 1. august 2016 Rengøringsydelse (Projekt 9483) Team: ALO + TRM 10 skoler deltager i udbuddet og har godkendt budgettet, 3 skoler overvejer stadig, de kørers særskilt. Der er fundet mægler, udbudsarbejdet er startet. Kontraktstart forventes sommer 2016 Revision Uddannelsescenter Holstebro (Projekt 91001) Team: DMJ + JAL Kontraktstart 1. april 2016 Løst inventar - Erhvervsakademiet Lillebælt (Projekt 91003) Team: BEKR Forventet kontraktstart 1. juli 2016 Kantinedrift - Erhvervsakademiet Lillebælt (Projekt 91002) Team: BEKR Forventet kontraktstart 1. juli 2016 Catering (Projekt 9433) Team: DMJ + SF 46 skoler deltager i udbuddet Kontraktstart: 1. juni 2016 Kaffe, the og kakao (Projekt 9434) Team: DMJ + SF 19 skoler deltager i udbuddet Kontraktstart: 1. juni 2016 Flytteydelser- Erhvervsakademiet Lillebælt (Projekt 91002) Team: BEKR Forventet kontraktstart 1. juli 2016

16 STATUS PÅ KOMMENDE OG IGANGVÆRENDE AFTALER 5 / 6 KONTRAKTER OG AFTALER IMPLEMENTERES OG VEDLIGEHOLDES S.16 IFIRS NYHEDSAVIS APRIL I 2016 LISTE OVER IGANGVÆRENDE AFTALER 1/2 PROJEKTNR PROJEKT DELAFTALE ANTAL SKOLER LEVERANDØR AKTUEL SLUTDATO 9106 Fællesaftaler 01 Skærmbriller 74 Dansk Erhvervsoptik Fællesaftaler 03 Skærmbriller 74 Louis Nielsen Fællesaftaler 02 Bygherrerådgivning 74 JSI Consult Kontorartikler 74 Staples Tekniske luftarter 14 Yara Praxair A/S Catering Frugt og grønt 25 Hørkram Foodservice A/S Catering Kaffe og tepulver 22 BKI Foods A/S Catering Kolonial, frost, kød og lign. 42 Dansk Cater A/S Konfekture 36 Sügro Fersk kød 3 delaftaler 3 Flere leverandører, 1 pr. delaftale Rengøringsydelser 6 delaftaler 6 Flere leverandører, 1 pr. delaftale Fersk kød - Syddansk Erhvervsskole Kalve- og oksekød, hele kroppe 1 BF-OKS Træpiller 2 Pillevarme ApS Rammeaftale; Læskedrikke 25 Royal Unibrew Rammeaftale; Måtteservice 10 MåtteXpressen A/S Rammeaftale; Renovation 15 Flere leverandører, 1 pr. delaftale Kontrakt; Elektricitet 40 SEAS-NVE Strømmen A/S Kontrakt; Elektricitet, Aftale SEAS-NVE Strømmen A/S Kontrakt; Elektricitet, Aftale SEAS-NVE Strømmen A/S Vask og leje af beklædning og linned 5 Centralvaskeriet A/S Kontrakt; Biodiesel - Hansenberg 1 DLG a.m.b.a Kantinedrift; VESTFYNS 1 Cafetinen/Karina Holm Fersk kød - Bygholm Landbrugsskole 1 Bjerre Kød Medarbejdere; Private Briller 74 Louis Nielsen

17 STATUS PÅ KOMMENDE OG IGANGVÆRENDE AFTALER 6 / 6 LISTE OVER IGANGVÆRENDE AFTALER 2/2 IFIRS NYHEDSAVIS APRIL I 2016 S.17 ANTAL AKTUEL PROJEKTNR PROJEKT DELAFTALE LEVERANDØR SKOLER SLUTDATO 9309 Frankeringsmaskiner og service 74 Danastar ApS Brændstof - EUC Sjælland 1 A/S Dansk Shell Arbejdsbeklædning 5 delaftaler 5 Flere leverandører, 1 pr. delaftale Telefoni Telenor A/S Totalrådgivning - Herningsholm Erhvervsskole 1 C.F. Møller Danmark A/S Arkitektydelser - HANSENBERG 1 Lars Edmund A/S Fersk kød - Syddansk Erhvervsskole 1 Randers Køb Engros Aps Bustransport - Bygholm Landbrugsskole 1 JJ Turist A/S Stål 14 delaftaler 13 Lemvigh-Müller Opskåret stål 12 delaftaler 11 Amutek A/S Flytteydelser 74 Flere leverandører Hjemmearbejdspladser 74 TDC A/S Konferencefaciliteter 74 Flere leverandører Rejsebureauydelser; SI 74 Carlson Wagonlit Danmark A/S Rengørings- og forbrugsartikler; SI 74 Abena A/S Håndværkerydelser; Elektriker, VVS, CTS - HANSENBERG 1 Lindpro A/S Naturgas; Energi Danmark A/S Naturgas; Energi Danmark A/S Mur og beton 6 delaftaler 6 STARK Tele - HANSENBERG 1 Telenor A/S IT; Stationære, Bærbare, Tilbehør 19 Hewlett-Packard Papir i ark; SI 74 PAPYRUS Rengøring - Syddansk Erhvervsskole 1 Compass Group Danmark A/S Rengøring - EUC Sjælland 1 ISS Facility Service A/S Rengøring - Køge Handelsskole 1 Køge Handelsskole Træ og Byg 8 delaftaler 7 STARK + BYGMA Fersk kød - Jordbrugets UddannelsesCenter Århus 2 delaftaler 1 Randers Køb Engros Aps Bredbånd - HANSENBERG 1 Telenor A/S Kantinedrift - Erhvervsskolen Nordsjælland 1 København Kantine Service Toner og blæk; SI 74 Atea Hotelophold i Danmark; SI 74 Flere leverandører Trykkeri-, print- og kopiydelser; SI 74 Flere leverandører Lyskilder; SKI 74 DBSLys A/S Malerartikler; SKI 74 Flügger A/S Revision - Kolding HF og VUC 1 Ernst & Young Bustransport - HANSENBERG 1 Vejle Turristtrafik ApS Revision - Campus Bornholm 1 BDO revision Løst inventar - SOSU Fredericia - Horsens - Vejle 1 Holmris + Flexform A/S Revision - Skive Tekniske Skole 1 Ernst & Young Interaktive storskærme 1 AV Distribution Håndværkerydelser; Aarhus Tech 9 delaftaler 1 Flere leverandører, 1 pr. delaftale Lastbiler - AMU Fyn 1 Autohuset Vestergaard A/S Rengøring 6 delaftaler 6 Flere leverandører, 1 pr. delaftale Køb af bøger 74 Saxo.com Medarbejders køb af bøger til privat brug 74 Saxo.com Vinduespolering 15 delaftaler 15 Flere leverandører, 1 pr. delaftale Energimærkning 17 GH-Energi & Rådgivning ApS Formidling af elektricitet 3 SEAS-NVE Strømmen A/S Datakommunikation, Si 74 Nianet A/S Deployment og Image håndtering 74 Coretech Denmark Sikker mail 74 Danastar ApS Udliciteringsrådgivning - DSR 74 Dansk Service Rådgivning Udliciteringsrådgivning - SM 74 Servicemæglerne Rådgivning om Internet of things mobil App 74 Bluefragments Aps Mobile device Management (MDM Løsning) 74 Coretech Denmark

18 IFIRS MEDLEMMER Agroskolen - AMU Fyn - AMU Hoverdal - AMU Nordjylland - AMU SYD - AMU Vest - Asmildkloster Landbrugsskole - Business College Syd - Bygholm Landbrugsskole - Campus Vejle - Campus Bornholm - CELF - Dalum Landbrugsskole - Erhvervsakademiet Lillebælt - Erhvervsakademi MidtVest - Erhvervsakademi Sjælland - Erhvervsakademi SydVest - Erhvervsakademi Aarhus - Erhvervsgymnasiet Grindsted - Erhvervsskolen Nordsjælland - EUC Lillebælt - EUC Nord - EUC Sjælland - EUC Syd - Frederikshavn Handelsskole - Grindsted Landbrugsskole - Gråsten Landbrugsskole Haderslev- Haderslev Handelsskole - Handelsskolen Silkeborg - Handelsgymnasiet Ribe- Handelsgymnasiet Vestfyn- HANSENBERG - Herning HF & VUC - Herningsholm Erhvervsskole - HF & VUC Fyn - IBC International Business College - Jordbrugets UddannelsesCenter Århus - Kjærgaard Landbrugsskole - Kold College - Kolding Gymnasium - Kolding HF & VUC - Køge Handelsskole - Learnmark - Nordjyllands Landbrugsskole - Rosborg Gymnasium - Roskilde Tekniske skole - Rybners - Rødkilde Gymnasium - Sct. Knuds Gymnasium - Skanderborg-Odder Center for Uddannelse - Skive Handelsskole - Skive Tekniske Skole - Social- og Sundhedsskolen Esbjerg - Social- og Sundhedsskolen Fredericia/Horsens - Social- og Sundhedsskolen Syd - Svendborg Erhvervsskole - Svendborg Gymnasium - Syddansk Erhvervsskole - Tekniske Skole Silkeborg - Tønder Handelsskole & Handelsgymnasium - Tørring Gymnasium - UddannelsesCenter Holstebro - UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern - Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen - Varde Handelsskole & Handelsgymnasium - Vejen Business College - VUC Holstebro, Lemvig, Struer - VUC Roskilde - VUC Vest - VUC Aarhus - Zealand Business College - Århus Tech

19 KONTAKT OS IFIRS NYHEDSAVIS APRIL I 2016 S.19 LEDELSE CONTROLLER TEAM Aage Toft-Christensen Leder af IFIRS ato@ifirs.dk Anders Lovén Procesleder alo@ifirs.dk Thomas Tromborg Kontraktansvarlig ttr@ifirs.dk Agust Arnar Einarsson Analysecontroller aae@ifirs.dk UDBUDSJURISTER Britt Egede Jensen Udbudsjurist (På barsel indtil medio 2016) Dorthe Møller Jochimsen Udbudsjurist dmj@ifirs.dk Trine Roy Analysecontroller trm@ifirs.dk Stephanie de Fontenay Analysecontroller sf@ifirs.dk Mette Jørgensen Udbudsjurist (På barsel indtil medio 2016) Cindy Jane Bjerregaard Udbudsjurist cjb@ifirs.dk Maja Soo Ryun Fuglsang Analysecontroller mfu@ifirs.dk BYGHERRERÅDGIVNINGSTEAMET Betina Elisabeth Kiebe Rasmussen Udbudsjurist bekr@ifirs.dk Jakob Lægsgaard Udbudsjurist jal@ifirs.dk Jørn E. Simonsen Ingeniørydelser JSI-Consult jsi@ifirs.dk Bolette Marott Arkitektydelser bm@ifirs.dk

20 IFIRS er Danmarks største indkøbsfællesskab for selvejende institutioner. 74 ungdoms- og efteruddannelsesinstitutioner er medlem af IFIRS. IFIRS aftaleportefølje består af 170 aftaler med en kontraktvolumen på ca. kr KONTINGENT Kontingentet udgør kr årligt. og giver adgang til mellem 30 aftaler fra første dag. Få tilsendt oversigt over aftalerne ved at sende mail til: LICENS Licensen til SAS lndkøbsanalyse udgør i gennemsnit ca. kr årligt. UDBUDSUDGIFTER Der opkræves første år et forskud pa 4 x kr til dækning af deltagelse i udbud og relaterede omkostninger (ex. SAS og seminarer). Deltager skolen ikke i udbud i året, tilbagebetales det opkrævede beløb. Deltagelse i udbud kræver en accept fra dig, efter du har faet tilsendt et budget for udbuddet, der består af de forventede udgifter og de forventede besparelser. Kunne du tænke dig at høre mere, så kontakt Aage Toft-Christensen via mail, ato@ifirs.dk, eller direkte på INDKØBSFÆLLESSKABET IFIRS Skovvangen Kolding Tlf.: