REFERAT Læreruddannelsens Uddannelsesudvalg

Transkript

1 REFERAT Læreruddannelsens Uddannelsesudvalg Mødetidspunkt: Tirsdag 5. marts 2019 kl. 15:00-17:00 Mødested: Referent Deltagere: Afbud: Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg SØ Lokale CME 5.K.18 Susanne Munk Nielsen Medlemmer af Læreruddannelsens Uddannelsesudvalg: Peter Larsen, Birthe Lund, Per Knudsen, Jan Knærkegaard, Helle Weile Larsen, Peter Hansen, Bo Birk Nielsen, Jesper Vinther, Helle Larsen, Michaels Bundgaard, Thorkild Rams. Emil Bojer Kanstrup, Bodil Christensen, Martin Østergaard Christensen, Patrick Juhl Klit, Stefan Møller Christiansen, Thomas Mark, Janne Holt 1) Dagsorden Efter en kort præsentationsrunde af pædagoguddannelsens og læreruddannelsens uddannelsesudvalgsmedlemmer blev dagsorden godkendt. Den første del af mødet fra kl blev afholdt med begge uddannelsesudvalg 2) Stærke læringsfællesskaber Lærer- og pædagoguddannelsen arbejder sammen om et forsknings-og udviklingsprojekt om stærke læringsmiljøer (projektbeskrivelse vedhæftet som bilag). Indledning ved Anne Krogh: Projektet giver en god mulighed for at arbejde sammen og på tværs af de to uddannelser. UCN har fokus på arbejdet med læringsmiljøer studieintensiteten er vigtig, og man ser gerne, at de studerende arbejder på fuld tid. Anne Krogh er projektansvarlig og studieleder Gitte Orlowitz (PU) og studieleder Thorkild Rams (LU) står for den daglige projektledelse. Formålet med projektet er: - At udvikle et levende og engageret studiemiljø ved at øge samvær med de studerende i uddannelserne og dermed øge de studerendes læringspotentiale - At udfordre og forandre uddannelsernes traditionelle mentale modeller af undervisning og vejledning til læringsmiljøer med praksis, der fremmer refleksiv praksislæring - At udvikle kvaliteten af uddannelsesudvikling gennem anvendelse af indsatsteori og forskning Professionshøjskolen UCN 1/6

2 Status for projektet ved Gitte Orlowitz og Thorkild Rams: Projektelementer i 2018: Nedsættelse af styregruppe studieråd temadag med den nyeste viden kortlægning 2 dages seminar LU/PU- nedsættelse af visionsgruppe udvælgelse af perspektiver. Bemærkninger: Kortlægningen af nuværende erfaringer med studieintensitet (hvor arbejdede de studerende rigtig godt) resulterede i afholdelse af workshops, hvor undervisere gav gensidig inspiration. Projektelementer i : Uddannelsesudvalg forskningsdesign prøvehandlinger - læringscirkler dokumentation og resultater publicering - konference om læring. Drøftelse af fokuspunkter/muligheder i det videre arbejde: Herefter indledes en drøftelse med de to uddannelsesudvalg af, hvordan vi både på lærerog pædagoguddannelsen og i praktikperioderne kan arbejde med vejledning og læringsmiljøer, der fremmer refleksiv praksislæring. Dette med et særligt fokus på at fremme de studerendes viden og færdigheder i forbindelse med at kunne indgå i tværprofessionelle samarbejder. Projektledelsen: Er vi gode nok til at klæde de studerende på til tværprofessionelt arbejde? Er vi gode nok til at arbejde med vores praktikinstitutioner? De studerende gør det, vi gør. Spørgsmålene kan sættes op i forhold til to temaer: Tema 1: Fremtidens kompetencer Tema 2: Fremtidens læringsmiljø Efter en kort summepause kom der følgende spørgsmål og perspektiver frem, som kan indeholdes i projektet fremadrettet: - Tværprofessionelt samarbejde skal give mening give point - Praktikken er interessant de to uddannelser har meget tilfælles de studerende er glade for at møde hinanden derude. - Refleksiv praksislæring hvordan kan vi styrke refleksiviteten i praksis? Skal de studerende styres lidt mere i deres praktikker, så de måske kommer det samme sted hen i praktikperioden? Hvordan kan de komme til at lave noget sammen? samarbejdet skal også afprøves i praksis, og de studerende skal have mulighed for at arbejde med feedback og refleksivitet. Professionshøjskolen UCN 2/6

3 - Hvordan skabes en ligevægt mellem de to professioner? Hvorfor har man ikke fællesfag på uddannelserne? Vigtig at få begge elementer ind. I Hjørring kommune er der fokus på at få italesat, hvordan hver enkelt medarbejder leverer ind i skolen. - Læringsmiljø hvor meget kan praksis holde til? Vigtigt at forventningsafstemme og systematisere. Skal der udpeges nogle særlige institutioner, hvor de fælles praktikforløb kan lægge? - Der opleves høj intensitet i praktikken og måske ikke så meget på studiet. Hvordan kan man koble det bedre? - Hvis læringsintensiteten skal op, er det vigtigt at øge de studerendes nysgerrighed. Det er nødvendigt at facilitere denne proces kraftigt det er vigtigt, at de studerende erkender, at de ikke har viden nok. Der skal være fokus på læringsmiljøet (også gerne tværfagligt fra begyndelsen) men pas på med at vil det hele på samme tid. - Fokus på hvad der sker efter et praktikforløb: Erfaringerne fra praktikforløbet skal tilbage til uddannelserne. Der sker en masse før og under praktikken fokus på at få trukket erfaringer ind i uddannelsen bagefter. Eksempelvis kan praktikken bruges til at undersøge forskellige konkrete/generelle udfordringer i undervisningen, hvor de studerende undersøger/indsamler data og kan give forslag til videre afprøvninger/udvikling. Der blev formuleret følgende ønsker til projektet fra de to uddannelsesudvalg: Praksis: Gerne praksisforløb udenfor normale praktikperioder, praksis ind i uddannelserne Studieintensitet: Tilrettelæggelse af 40 timers arbejdsuge. Studiegruppeaftaler. Skolen som et stærkt læringsmiljø og en fælles læringsarena. Ex. afprøvning af fælles praksisforløb/cases på udvalgte skoler (evt. i Rebild, Hjørring og Aalborg kommuner) Fokus på fælles læringsmiljø og fælles viden på uddannelserne. Læringsmiljø som støtte for refleksiv praksislæring 3) Digitalisering at være bedre forberedt til den digitale skole II (kl ). Uddannelsesudvalget for læreruddannelsen deltager. a) En skoleleders syn på de nye læreres kompetencer (Rune Træholt, Sønderholm Skole, deltager) b) Eksempler på it, der fremmer læring og beriger undervisningen - engelskfaget som eksempel (Lene Jensen, CFU-konsulent, og Thomas Kjærgaard, lektor lærerudd., deltager) Professionshøjskolen UCN 3/6

4 Rune Træholt, Skoleleder på Sønderholm skole. Rune har beskæftiget sig med digital udvikling og digital forandring. Runes oplæg tog udgangspunkt i spørgsmålet: Hvordan klæder vi de studerende bedst muligt på for at ruste dem til fremtidens digitale udfordringer? Skoleeleverne og IT: Skoleelevernes læreprocesser i skolen 1. Eleven som kritisk undersøger 2. Eleven som analyserende modtager 3. Eleven som målrettet og kreativ producent 4. Eleven som ansvarlig deltager. Rune ser ikke de unge, som mere informationsparate, og heller ikke nødvendigvis skrappere til it. Det er en myte. De unge formår heller ikke i en højere grad at multitaske de hopper bare imellem forskellige ting - eleverne er i højere grad Users end Producers. Faget teknologiforståelse peger fremad. Her skal eleverne lære at forholde sig kritisk til teknologi og forme den, fremfor blot at bruge den. Der arbejdes indenfor fire kompetenceområder: digital myndighedsgørelse teknologisk handleevne, computationel tankegang, digital design og designprocesser Rune oplever, at mange skoler kun når til user- delen og ikke beskæftiger sig med elementer som modify og senere create. De nye læreres IT-kompetencer: Rune oplever, at de nye lærere har IT-færdigheder, og de forholdsvist nemt vænner sig til fx MinUddannelse. Udfordringen er i forhold til den brede inddragelse, der synes dimittenderne selv, at de ikke har så meget med sig fra uddannelsen - de har ikke forholdt sig til digital dannelse. Fx har undersøgelser vist, at de studerende har svært ved at søge efter oplysninger på nettet. De studerende har ikke selv fået undervisning i informationssøgning og det Professionshøjskolen UCN 4/6

5 betyder, at de også overlader deres elever til informationssøgning på egen hånd. Et område der kræver, at vi arbejder med stilladsering. Her anbefales bogen: Didaktik 2.0. De nye lærere har færdigheder indenfor specifikke programmer, men i forhold til at inddrage det mere bredt (didaktiske færdigheder), synes de ikke, at de har så meget med sig fra uddannelsen. Hvad skal vi så gøre ud i skolen? Rune har gode erfaringer med Kompas, som har en aktionspræget tilgang. Her bliver standardprogrammer på Ipaden sat ind i en didaktisk sammenhæng og ikke kun til at træne, ofte pointesløse, færdigheder. Vi skal selv prøve det i praksis måske skal det tages med i uddannelsen. Lene Jensen CFU-konsulent og lærer med speciale i engelsk, dansk Lene præsenterer IT i engelskfaget men også i andre sammenhænge. Lene er fortaler for at lære at bruge IT, der hvor det giver mening og ikke at være forskrækket og restriktiv i sin tilgang. Lene præsenterede forskellige aktiviteter og materialer (bl.a. ultrabitten) Eleverne skal have mulighed for at producere og ikke kun bruge. Lene pointerede vigtigheden af stilladsering, og det betyder, at de studerende skal have de didaktiske værktøjer til at sætte mulighederne i spil. De studerende er dygtige fagligt, men det skal også handle om didaktik og at turde prøve. Lene anbefaler mere teknologi og tværfaglighed. Spørgsmål: Jesper: Det motiverer, men er der også mere læring? Kan man lære faget bedre? Er der en merværdi? Svar: Det er vigtigt, at eleverne får lyst til at arbejde videre, og de skal opdage, at de bliver dygtige til faget. Thomas Kjærgaard, lektor læreruddannelsen Thomas præsenterede, hvordan han anvender IT i engelskundervisningen: The four skills Receptive: listening, reading Productive: speaking, writing (skype/podcasts) Præsentation af et IT- diskussionsfora til alle undervisnings- og forberedelsesaktiviteter. Det betyder, at alle bidrager fra starten af lektionen og alle studerende har en portfolio. Mulighed for feedback/opmærksomhed fra underviser og peer-feedback i diskussionstråde. Grupperne giver feedback efter stillads. I undervisningen kigges kun på feedback. Professionshøjskolen UCN 5/6

6 Interkulturel kompetence Erasmus, etwinning Digitale læringsstrategier At lære sprog i et digitalt netværk her skal underviseren hjælpe med at sætte rammer. Digitale undervisningsstrategier Opbyggelse af gode strategier til at lære på nettet - det er ok at spørge google -Siri. Vigtigt at have fokus på at stille spørgsmål. Spørgsmål: Jesper: Hvor aktive er de studerende? Er der nogle der ikke kommer i gang. Thomas: Jeg stiller krav til deltagelse deltagelse i form af et studieprodukt. De skal ende deres posts med et spørgsmål. Man er nødt til at opbygge en retorik omkring det for at få det til at køre. Jeg godkender studieaktiviteten ved at kigge på statistikken for deltagelsen i forummet. Jesper: Bliver de dygtigere? Hvad fremmer det? Thomas: Det fremmer de studerendes aktivitet, den enkelte får mere taletid og produceret mere tekst. Om de bliver dygtigere, er svært at sige. Jeg tror ikke, vi kan accelerer læringsprocessen. Helle: Vi spøger om de bliver dygtigere? Det er måske mere interessant, om de bliver mere motiverede eller aktive. Afsluttende: Jesper: Der bliver lavet en opsamling til læreruddannelsen med anbefalinger fra disse drøftelser om digitalisering. 4) Eventuelt Intet til eventuelt 5) Punkter til næste møde Tema: Evalueringen af LU 13 hvad viser den og hvordan inddrager vi bedst uddannelsesudvalg og aftagere i revisionen af læreruddannelsen? Professionshøjskolen UCN 6/6