Pædagoguddannelsen UCN Hjørring Peerfeedback Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Pædagoguddannelsen UCN Hjørring Peerfeedback Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl"

Karen Holmberg
4 år siden
Visninger:

1 Pædagoguddannelsen UCN Hjørring Peerfeedback Pædagogstuderendes feedbackprocesser i en kompetencestyret uddannelse Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl

2 Hvad er udfordringen? De studerendes faldne motivation grundet højere krav om selvaktivitet Specialiseringen for skole- og fritidspædagogik: 50% selvaktivitet Dette peger i retning af, at pædagogstuderende efterspørger en ramme, som kan stilladsere tilrettelæggelsen af selvaktiviteter på en meningsfuld måde.

3 Afsæt for den didaktiske ramme Feedback fra medstuderende udgør en værdifuld platform for uddybende samtaler. Hvis studerende får mulighed for det, kan de let lære velegnede metoder og regler, der kan styre respektfuld feedback mellem ligemænd (Hattie & Yates, 2014: 111)

4 Problemformulering Hvilke forudsætninger har de studerende for indbyrdes at bibringe, modtage og anvende feedback i pædagoguddannelsen? Og hvordan kan en didaktisk ramme styrke kvaliteten af peer-feedback mellem studerende i forbindelse med selvaktiviteter (aktiviteter uden deltagelse af undervisere)? 30/04/2019 4

5 Hvordan defineres feedback i projektet: den proces, der skal sikre at viden, der fremmer forandring gennem tilpasning eller kalibrering af indsatsen med det formål at bringe en person tættere på et veldefineret mål (Hattie og Yates 2014: ) 30/04/2019 5

6 Typer af feedbackprocesser Kognitive feedbackprocesser Tænkning Hatties feedbackmodel Affektive feedbackprocesser Motivation og vilje til at overkomme udfordringer (indsats) Hattie & Yates Carol Dweek Tom Richie 30/04/2019 6

7 De kognitive feedbackprocesser Hatties feedbackmodel 30/04/2019 7

8 Adjunkt, Cand.mag. Kirsten Hyldahl. Mail: 8

9 9 De tre feedbacksspørgsmål Feed Up Hvad er dit mål? Feed Back Hvor er du nu i forhold til målet? Feed Forward Hvad er næste skridt for at nå målet? Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl. Mail: KHP@ucn.dk

10 Adjunkt, Cand.mag. Kirsten Hyldahl. Mail: 10

11 11 OPGAVENIVEAU Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl. Mail:

12 12 PROCESNIVEAU Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl. Mail:

13 13 SELVREGULERINGSNIVEAU Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl. Mail:

14 Adjunkt, Cand.mag. Kirsten Hyldahl. Mail: 14

15 Affektive feedbackprocesser Mindset og ressourceorienteret kommunikation 30/04/

16 16 Positiv vs. Negativ feedback De studerende ønsker at vide, hvordan de kan forbedre deres arbejde, så de kan klare sig bedre næste gang. (Hattie og Yates, 2014:103) Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl. Mail:

17 Perspektiver på feedback Negativ feedback (mangelorienteret) Du mangler at Det er overfladisk Det er sjusket skrevet Det er uorganiseret og rodet sat op Du burde skrive det sådan her Positiv feedback (Ressourceorienteret) Du kan tilføje Det vil styrke Du kunne uddybe.. Du kunne med fordel skrive det mere tydeligt, så det bliver nemmere at læse.. Du kunne organiserer din opsætning således at Du kunne skrive det sådan her

18 Undersøgelsen 30/04/

19 Rammer for undersøgelsen Konteksten for projektet har været specialiseringen for skole- og fritidspædagogik på pædagoguddannelsen Fokus på feedbackprocesser mellem studerende (peer-feedback), i studiegrupper, på tværs af campus på modul 8. Formålet er, at de studerende skal aktivere hinanden som læringsressourcer og styrke hinandens opgaver gennem feedbackprocesser

20 De 2 eksperimenter (prøvehandlinger) 1. Eksperiment afprøves i maj Denne gruppe fungerer som kontrolgruppe og modtager ikke, udover prototypen, nogen former for undervisning i, hvordan der gives effektiv feedback. Metoden introduceres kort for de studerende. På baggrund af erfaringerne og resultaterne fra 1. Eksperiment revideres protypen til et feedbackskema (Jf. bilag 3., bilag 4.) for at reducere kompleksiteten og antallet af ark mellem studerende. 2. Eksperiment afprøves i november /04/

22 Protype 2.0: Feedbackskema inkl. Vejlednig Oplæg om Hatties feedbackmodel Workshop i peerfeedback ved at anvende feedbackskemaet. Her var Feed Up udfyld eksemplarisk for de studerende, som skulle øve sig i Feed Back og Feed Forward Onlineforløb: Ressourceorienteret kommunikation & mindset Feedbackspørgsmål Feedbackniveauer 30/04/

23 Baggrund for kriterierne Adjunkt, Cand.mag. Kirsten Hyldahl. Mail: nr.

24 30/04/

25 Analysestrategi Med afsæt i problemformuleringen har projektet fokus på følgende temaer: De studerendes forudsætninger Hvilke forudsætninger har de studerende for indbyrdes at bibringe, modtage og anvende feedback i pædagoguddannelsen? Den didaktiske ramme (protypen) Hvordan kan en didaktisk ramme styrke kvaliteten i de studerendes feedbackprocesser i en kompetencemålstyret uddannelse Feedbackprocessernes kvalitet Hvordan kan en didaktisk ramme styrke kvaliteten i de studerendes feedbackprocesser i en kompetencemålstyret uddannelse 30/04/

26 Resultater 30/04/

27 Tema 1: Forudsætninger for peerfeedback Via tekstanalyse af de studerendes feedbackskemaer og produkter konkluderer rapporten følgende: De studerende giver primært Feed Back på procesniveau De studerende giver primært Feed Forward på proces- og selvreguleringsniveau De studerende i 2. eksperiment anvender i højere grad positiv feedback end dem i 1. eksperiment.

28 Opsamling af resultater med peerfeedback Projektet viser i forhold til de studerendes forudsætninger, at: De studerende oplever mening I, at udtrykke sig gennem positiv feedback Den positive feedback kan have indvirkning på, at de studerende i endnu højere grad anvender den modtagne feedback fremadrettet i deres arbejde De studerendes forudsætninger for at give feedback retter sig mod proces- og selvreguleringsniveau, hvorfor peer-feedback kan understøtte udviklingen af mere kompetente studerende. Dvs. studerende som bliver bedre til at udvikle og anvende forskellige læringsstrategier i studiearbejdet, hvilket kan have betydning for, hvordan den studerende klarer andre opgaver i uddannelsen med henblik på udvikling af selvstændighed og opgavens faglige kvalitet. 30/04/

29 Opsamling af resultater med peerfeedback Projektet viser i forhold til den didaktiske ramme, at: Feedbackskema som ramme for peerfeedback, støtter de studerende i at give feedback Aktiviteter, med henblik på de studerendes kompetenceudvikling inden for feedback, understøtter at feedbackskemaets har styrket fokus hos feedbackgiveren Feedbackskemaet styrker feedbackprocessen mellem studerende 30/04/

30 Kvalitet Anvendes den modtagne feedback fremadrettet? Udvidelsen af den didaktiske ramme i prototype 2.0 indikerer en positiv indflydelse på, om de studerende kan anvende den feedback de modtager og dermed en forøgelse af kvaliteten, som de har modtaget. Der peges på en motivation for at anvende den modtagne feedback fra medstuderende, som anvendes til at forbedre arbejdet. 59% af de studerende giver således udtryk for, at der i 2. Eksperiment fremstår en kvalitet i de medstuderendes feedback, som giver mulighed for at forbedre deres opgave den del eller meget. (38% mener lidt) Dette peger på en kvalificering af feedbackprocessen, på baggrund af prototype /04/

31 Kvalitet Faktorer i feedbackprocessen som fremmer læring (Feed Up) Det har været godt at have en overordnet beskrivelse af, hvad vi har skulle give feedback på, da det gjorde det hele meget mere konkret Det har givet et overblik over, hvad man vil have feedback på og hvad skal man give feedback på Giver et meget bedre overskueligt overblik. Både over indhold og proces. Selvom det ikke burde være nødvendigt, så har det været med til at holde os op på at skulle give feedback. 30/04/

32 Kvalitet Affektiv Feed Back & Feed Forward Faktorer i feedbackprocessen som fremmer læring: (Positiv feedback) Vi er blevet bevidstgjort om, hvad vi gjorde godt ( ) at blive bevidst om egne styrker Jeg har lært at formulere mit feedback bedre så det ikke kommer ud negativt Affektive og kognitive processer: Det har været fremmende at skulle give feedback på en anerkendende måde og at skulle finde forskellige ting, de kunne reflektere over. at få et andet syn på ens opgave og få en anerkendelse på sin opgave. 30/04/

33 Kvalitet Kognitiv Feed Back & Feed Forward Faktorer i feedbackprocessen som fremmer læring: at få et andet perspektiv på gennemarbejdet materiale. Dette har været fremmende, i form af at kunne se mere kritisk på opgaven det at få andre til at kigge på sin opgave, gør at der kommer andre øjne på, og derved kan give refleksion til andre måder at se og gøre tingene på, og hvad der kan uddybes Dette understøtter desuden resultaterne af de studerendes forudsætninger, som peger på, at de primært giver og modtager feedback på proces- og selvreguleringniveau 30/04/

34 Opsamling af resultater med peerfeedback Projektet viser i forhold til kvaliteten af feedback, at: de studerendes kompetenceudvikling har positiv indvirkning på kvaliteten af de studerendes peerfeedback, da flere studerende kan anvende den feedback de modtager i det fremadrettede arbejde. de studerende udtryk for, at feedbackskemaet giver et bedre overblik og det bliver nemmere at give feedback. Herudover har det været mere motiverende og forpligtende for giver at bibringe peer-feedback De studerende oplever desuden at de får øje på egne styrker og at de har lært at give mere anerkendende feedback Modtager giver udtryk for, at peerfeedback har styrket deres læreproces og refleksioner omkring opgaven, herunder at kunne forholde sig mere kritisk til egen opgave 30/04/

35 Spørgsmål 30/04/

36 Oplægget er en formidling af rapporten: Hyldahl, K. (2017): Pædagogstuderendes feedbackprocesser i en kompetencestyret uddannelse. UCN Du finder rapporten her: feedbackprocesser-i-en-kompetencestyret-uddannelse(b5c c20-4f68- bf f9a1ed7).html

Relaterede dokumenter

Velkommen til dialogmøde

Velkommen til dialogmøde Workshop om feedback Sygeplejerskeuddannelsen Agenda Velkommen Kort oplæg om feedback teori ved Ulla Gars og Julie Tejmers Gruppedrøftelse af arbejdsspørgsmål Præsentation og opsamling