Værd at vide. om skolepatruljen. Indhold:

Transkript

1 Værd at vide om skolepatruljen Indhold: Introduktion, 2 Belønning, 2 Bevis, 2 Blinde vinkler, 2 Diplom, 3 Farlig opførsel, 3 Forsikring, 3 Forældremøder, 3 Forældres accept, 3 Hastighed, 4 Hensigt, 4 Hvor står skolepatruljen, 5 Hvordan står skolepatruljen i trafikken, 5 ID-kort, 7 Opgave hvem må skolepatruljen dirigere, 7 Oprettelse, 7 Mobiltelefon, 8 Møde til tiden, 8 Nedlæggelse, 8 Reaktionstid, 8 Sigtbarhed, 8 Udrykningskøretøjer, 9 Udstyr, 9 Ulykke, 9 Undervisning, 10 Øjenkontakt, 10

2 Introduktion Belønning Værd at vide om skolepatruljen er et A-Z opslagsværk med svar på spørgsmål, som du kunne have om skolepatruljerne. Emnerne er listet i alfabetisk rækkefølge. Se evt. indholdsfortegnelsen for at se en oversigt over emnerne. Hvis du har spørgsmål, du ikke kan finde svar på, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os. Nogle steder arrangeres ture for skolepatruljen. Det giver både eleverne en gulerod, anerkendelse og skaber sammenhold gennem fælles oplevelser. Det er en god ide at vise sin anerkendelse både over for de andre trafikanter, skolens elever og særligt over for eleverne i skolepatruljen. I forhold til eleverne i skolepatruljen kan det være alt fra mundtlig ros, en is på en varm sommerdag og en kop kakao på en regn- eller snevejrsdag til ture i biografen eller udflugter. Eller måske en tur i Legoland eller Tivoli, når Rådet for Sikker Trafik hvert år inviterer til skolepatruljedag. Nogle steder er der lokale sponsorer, der gerne vil hjælpe med udgiften til belønningen. En anden måde at styrke sammenholdet er at lave følordninger. Dvs. at lade erfarne skolepatruljer stå sammen med de nye. Det gør både de nye tryggere ved opgaven og styrker de erfarne elevers selvtillid ved at give dem ansvar og anerkendelse. Skolepatruljens indsats er vigtig En af de stærkeste måder at vise eleverne vigtigheden af deres arbejde som skolepatrulje er via det lokale politis deltagelse. Dels i undervisningsforløbet, men særligt ved at politiet kigger forbi om morgenen, mens skolepatruljen er på vagt. Bevis Blinde vinkler Når eleverne er færdige med at stå skolepatrulje, kan du udlevere et bevis på deres deltagelse i skolepatruljen. Beviset kan de med fordel bruge fx i forbindelse med jobsøgning. Det kan være svært for skolepatruljen at sætte sig ind i, hvad de andre trafikanter kan se fra deres synsvinkel. Eleverne kan få en bedre forståelse for trafikanternes blinde vinkler, hvis de selv prøver at sidde i forskellige køretøjer. Lad dem fx sidde i både en personbil og en varebil/lastbil og placer dem forskellige steder omkring stedet, hvor de skal stå patrulje. På den måde erfarer eleverne, hvor bilisterne kan have vanskeligheder med at se både patruljen og de øvrige trafikanter omkring posten. Udsynet fra en lastbil er meget begrænset, og chaufføren er helt afhængig af bilens spejle. Men selvom spejlene er helt korrekt indstillet, er der områder, som er vanskelige for chaufføren at få overblik over - altså områder som man hverken kan se gennem vinduerne eller via spejlene. Fx vil cyklisten på højre side af lastbilen ud for førerhuset hverken være til at se fra ruden eller ved hjælp af spejlet. På grund af lastbilens højde er der områder lige omkring bilen, som også er blinde for chaufføren. 2

3 Diplom Eleverne i skolepatruljen får et diplom, når de har gennemført teoriforløbet, den praktiske prøve, og forældrene har skrevet under på deres accept af elevens deltagelse. Alle elever bør bestå den praktiske prøve. Er der elever, der klarer sig meget dårligt, eller er der andet, der volder eleverne problemer, er det vigtigt at gentage de praktiske øvelser. Enten i forbindelse med den praktiske prøve eller i de første dage, eleven eller holdet skal stå skolepatrulje. Husk at minde eleverne om, at de nu er rollemodeller for de andre elever og har et stort ansvar, de skal leve op til, hvor både elever og deres forældre, lærerne og politiet regner med dem. Farlig opførsel Skolepatruljen kan komme ud for, at der er trafikanter, som ignorerer dem. Hvis der er tale om en grov forseelse, kan skolepatruljen tage bilistens nummer og give det videre til dig. Skolen kan så gå til politiet, hvis det skønnes, at hændelsen er alvorlig. Det er meget forskelligt, hvordan man løser den slags sager rundt om i landet. Skolen eller den ansvarlige for skolepatruljen kan fx træffe en aftale med det lokale politi om det. Vigtigst er det, at skolepatruljen tages alvorligt: De skal vide, at der bliver gjort noget, og de skal have en tilbagemelding på, hvordan sagen ender. Mange sager kan løses med en enkelt telefonopringning til den trafikant, som har opført sig tåbeligt. Andre sager ender med en anmeldelse. Husk at minde dine elever om, at de skal forholde sig roligt og forsøge at undgå en konflikt. Som skolepatrulje har de kun lov til at holde tilbage på skolens egne elever. De andre fodgængere må i princippet passere skolepatruljen, selv om de spærrer for fodgængerne. Eleverne kan dog stille og roligt forklare de utålmodige voksne eller ældre elever, at de er der for at hjælpe skolens mindste elever. Ved at træde ud på vejen uden at respektere skolepatruljen sender de et uheldigt signal til skolens mindste elever - de kunne jo finde på at følge efter. Forsikring Under udførelse af deres patruljearbejde er skolepatruljerne omfattet af reglerne i arbejdsskadesikringsloven jf. 2 og 5-7. Forældremøder Du kan invitere skolepatruljen med på et forældremøde i indskolingen, særligt 0. og 1. klasse. Det giver skolepatruljen synlighed og styrker deres ansvar over for de mindre elevers forældre. Forældrene møder nogle af de elever, som er med til at hjælpe deres børn sikkert til skole. Og for de forældre, der afleverer deres børn i bil, øger mødet deres respekt over for skolepatruljen. 3 Forældres accept Det er vigtigt at orientere og inddrage forældrene af to årsager; de skal dels godkende barnets deltagelse i skolepatruljen, og dels spiller de også en rolle, når det kommer til at motivere barnet og støtte det i at møde til tiden. Sidst i forældrebrevet er der to ark, som de skal underskrive og aflevere til skolen og politiet, hvis politiet efterspørger det. Forældrenes skriftlige accept er vigtig og en betingelse for, at eleven kan være med i skolepatruljen og få sit diplom for gennemført uddannelse.

4 Hastighed Hensigt Det kan være svært at vurdere, hvor hurtigt en bil kører. Ikke desto mindre er det vigtigt at kunne vurdere, når skolepatruljen står ved vejen og skal bedømme, om der er så langt til den nærmeste trafikant, at det er muligt for ham/hende at standse uden problemer. Denne vurderingsevne skal skolepatruljen bruge, når de skal give tegn til bilisten om at få lov til at sende nogle elever over vejen. Derfor er det vigtigt, at skolepatruljen øver sig i at vurdere fart og afstand. Og de kan fx forsøge at komme med nogle bud på, hvilke faktorer der har indflydelse på vurderingen. Det kan være køretøjets størrelse, udseende, motorlyd og omdrejningstal, der påvirker vurderingen. Man kan kun være opmærksom på nogle få ting ad gangen og i én bestemt retning. I trafikken orienterer vi os først og fremmest ved hjælp af synet. Derfor kan vi bedømme andre trafikanters opmærksomhed ved at se på deres synsretning. Hvis man er så tæt på en trafikant, at man kan få øjenkontakt med vedkommende, kan man også på denne måde registrere, om der er kontakt og en gensidig forståelse for, hvem der holder for hvem m.m. Bilens placering på vejen kan være med til at give et praj om, om trafikanten fx vil svinge til højre, til venstre eller fortsætte ligeud. Også hjulenes stilling indikerer trafikantens hensigt. Vær opmærksom på hjulstil- lingen på biler, der gør klar til sving. Hjulretning = svingretning. Knallerter og motorcykler, der skal til at svinge, vil ofte lægge sig ned i svinget. På den måde vil deres hældning kunne fortælle noget om hensigten. Sammenholder man trafikantens alder med opmærksomheden, bevægelsesretningen og situationen som helhed, har man et rimeligt værktøj til at bedømme andres hensigter. Alderen har betydning for ens færdes i trafikken Små børn (under 5-6 år) mangler erfaring. Det betyder, at de har sværere ved at afstands- og fartbedømme de andre trafikanter. De er spontane i deres reaktioner. Ser de fx noget på den anden side af vejen, er deres opmærksomhed ofte kun rettet mod det, og de glemmer trafikken. Små børn er usikre i deres bevægelser og kan let snuble eller falde til fare for sig selv og andre. Børn i flok kan være mere optaget af hinanden end trafikken. Og alle tror, at de andre har tjek på trafikken, når de krydser vejen. De lidt ældre børn (6-10 år) er rimeligt gode til at forudse farer og kan godt krydse vejen, hvis forholdene er enkle og overskuelige. Men de bruger lang tid til at orientere sig. Og har de besluttet sig til at gå over, holder de sjældent øje med trafikken, mens de er på vej. Børn på cykel skal både håndtere den øvrige trafik og samtidig beherske deres cykel. Det kræver meget træning at blive en sikker cyklist. Unge knallertkørere og bilister kræver også ekstra opmærksomhed. De har tit svært ved at tilpasse farten til forholdene. De overvurderer sig selv og undervurderer risikoen. De bevæger sig hurtigere, end de har været vant til, og de har ikke erfaring med at vurdere færdslen i det nye tempo. 4

5 Ældre trafikanter kan opfatte og reagere langsomt, og de kan have nedsat syn og hørelse. De kan være dårligt gående og bange for at falde. Derfor kan de som fodgængere være mindre opmærksomme på den øvrige trafik. Hvor står skolepatruljen Skolepatruljens arbejdssted er fortrinsvis fodgængerfeltet, hvis det findes inden for rimelig afstand fra skolen. Der kan også være en skolepatrulje ved en lysreguleret overgang. Specielt i lysregulerede kryds kan det være svært for skolens yngste elever at overskue trafikken. Mange små elever er meget optaget af det, de har lært: At rødt lys betyder, at de skal vente, og grønt lys betyder, at de må gå. Men de glemmer, at der f.eks. også er grønt for de svingende biler, som kan overse barnet. Derfor står skolepatruljen også i lysregulerede kryds for at sikre, at elever ikke overses af fx svingende bilister. Hvordan står skolepatruljen i trafikken Udgangspunktet for skolepatruljens arbejde er fortovskanten eller vejkanten. Så længe eleverne skal vente, spærrer skolepatruljen for dem med armene. Skolepatruljen tager armene ned, når der er grønt lys, eller når de vurderer, at der er fri bane for de ventende elever. Skolepatruljen kan følge med ud på vejen for at dække elevernes overgang. Skolepatruljen skal da stå med fronten mod bilerne med håndskiltet i den hånd, som vender ud mod midten af kørebanen. Armene skal strækkes så håndskiltets runde plade er cirka i skulderhøjde Mange steder er trafikken omkring skolen meget tæt. Disse steder kan det være vanskeligt at få afviklet skoleelevernes overgang tilstrækkeligt sikkert ved, at skolepatruljen kun venter på fri bane. Det kan derfor være nødvendigt, at skolepatruljen giver tegn til den kørende trafik om, at den gerne vil have lov til at sende de ventende elever over vejen. På meget trafikerede steder er det fornuftigt at lade skolepatruljen bestå af flere elever i hver side af vejen. Det kræver samarbejde: Alle i patruljen skal vide præcis, hvem der gør hvad. Det kan derfor være en fordel at udnævne en patruljefører. Det er så denne patruljefører, som har det overordnede ansvar for kommunikationen tværs over vejen. Hvem der skal være patruljefører aftales inden, eleverne kommer til posten, og eleverne kan skiftes til at have 5

6 det ansvar. Patruljeføreren bør udvælges blandt de ældste elever, der tidligere har fungeret som skolepatrulje. Står skolepatruljen andre steder end i lysreguleret overgang, fodgængerfelt eller T-kryds, må eleverne ikke træde ud på kørebanen som på illustrationerne på forrige side. Skolepatruljen må i stedet blive på fortovskanten eller i vejkanten. Her er deres funktion at spærre for eleverne, mens de afventer fri bane, således at eleverne ikke kommer til at træde ud foran den kørende trafik. Når der er fri bane, lader skolepatruljen de ventende elever passere vejen. Når der igen kommer kørende trafik, spærrer skolepatruljen atter for skolens øvrige elever. Lyskryds Når eleverne skal stå i et lyskryds, skal de naturligvis følge lysreguleringen. Men det er væsentligt at fortælle dem, at de ikke skal træde direkte ud på vejen, fordi der er grønt lys. Der vil nemlig også være grønt lys for de svingende bilister, og de kan komme til at overse enten eleverne i skolepatruljen eller nogle af de andre krydsende cyklister eller fodgængere. Eleverne må heller ikke tage det for givet, at alle andre trafikanter holder tilbage for rødt lys. Bilister kan køre over for gult eller forsøge at nå med over, på trods af at der er skiftet til rødt. Det betyder, at de kan køre gennem fodgængerfeltet, hvor skolepatruljen skal træde ud, når der er blevet grønt for skolepatruljen. Især cyklister kan have tendens til at tage chancen og køre over for rødt lys og endda vælge ikke at respektere skolepatruljen. Så eleverne skal hele tiden være opmærksomme på al trafik på trods af lysregulering. Fodgængerfelt Når skolepatruljen står ved et fodgængerfelt uden lysregulering, er det vigtigt, at de også hjælper trafikken med at glide bedst muligt. Eleverne skal altså lede efter et hul i trafikken, hvor de kan kan lade de ventende elever passere vejen. Ligesom de bør træde tilbage på fortovet eller vejkanten, så snart alle elever har passeret vejen, så trafikken igen kan glide. Hvis der er meget trafik Ved at vifte op og ned med håndskiltet inde fra fortovskanten kan skolepatruljen sende et signal til nær- meste trafikant om, at der nu er nogle elever, som gerne vil over. Det er ikke sikkert, at trafikanterne ser dette signal eller kender det. Derfor er det vigtigt, at eleverne lærer, at de først må gå ud på vejen for at dække af, når trafikken er helt standset. Er der flere vognbaner og flere skolepatruljer i hver side, må de ventende elever ikke følge den første skolepatrulje i første vognbane, men skal vente til begge elever i skolepatruljen er på plads foran vognbanerne. Det er en god idé, at de helt nye elever går over med grundig vejledning de første gange. Vigepligt Selv om den krydsende trafikant har vigepligt for skolepatruljen og de andre gående, skal dine elever være opmærksomme på, at vedkommende kan have overset skolepatruljen eller andre trafikanter. De skal derfor hele tiden være opmærksomme på dels den krydsende/svingende trafik og dels de elever, de skal hjælpe over vejen. 6

7 ID-kort ID-kort udleveres til alle elever, når de har været igennem hele uddannelsesforløbet og udleveres fx sammen med diplomet. Eleverne har mulighed for at indsætte et pasfoto på deres ID-kort. Det er en fordel at laminere det efterfølgende. Eleverne skal bruge ID-kortet som bevis for, at de er med i skolepatruljen og har gennemført uddannelsen. De bør have det på sig, når de står skolepatrulje. Det er primært politiet, der på deres besøg vil spørge efter ID-kort. For eleverne kan det også have den fordel, at det kan bruges ifm. lokale aftaler med fx biografer eller cafeer, hvor eleven kan få rabat eller endda noget gratis. Opgave hvem må skolepatruljen dirigere Skolepatruljen må kun udøve sin myndighed over for skolens elever og har ikke hjemmel til at standse eller på anden måde at regulere den øvrige trafik jf. Færdselslovens 89. En skolepatrulje må altså kun dirigere skolens elever. I forhold til trafikken er skolepatruljens rolle tilbageholdende og må udelukkende appellere til trafikken om at standse, så det bliver muligt at sende ventende elever over vejen. Trafikanterne skal i henhold til Færdselslovens 3 stk. 2 vise særligt hensyn over for skolepatruljen. Når skolepatruljen står på sin post, er det vigtigt, at eleverne udelukkende har deres opmærksomhed rettet mod arbejdet. De skal ikke lige tjekke mobilen, snakke med deres kammerater, som kommer forbi etc. De små elever skal føle sig trygge, når de skal over vejen. Det gør de kun, hvis de oplever, at skolepatruljerne tager deres opgave alvorligt og seriøst. Det er også på denne måde, at skolepatruljen får skabt respekt om sig. Oprettelse I henhold til Færdselslovens 3, stk. 3, påhviler det politi og vejmyndigheder efter samråd med skolerne at træffe foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende trafik på deres vej til og fra skolen. Såvel kommunalbestyrelsen og den enkelte skoleleder som det stedlige politi kan tage initiativet til oprettelse af en skolepatrulje. Den endelige beslutning om oprettelse af en skolepatrulje træffes af kommunalbe-styrelsen for kommunale skolers vedkommende og bestyrelsen for de frie grundskolers vedkommende efter samråd med skolens ledelse og politiet. De nærmere retningslinjer for den praktiske udførelse fastlægges efter forhandling med politiet. Ved oprettelse af en skolepatrulje har hhv. politi, vejbestyrelse og skole følgende ansvarsområder: - Politiet skal i samarbejde med vejbestyrelsen besigtige de stedlige forhold, og de nødvendige færdselstekniske foranstaltninger skal klarlægges. - Vejbestyrelsen står for opsætning af de fornødne vejtekniske foranstaltninger. - Skolens leder kan udpege en skolepatruljeinstruktør (normalt skolens færdselskontaktlærer), der fremadrettet er kontaktperson til det videre samarbejde med politiet om skolepatruljens virke. 7

8 Mobiltelefon Møde til tiden Nedlæggelse Reaktionstid Sigtbarhed Mobiltelefonen kan selvfølgelig bruges i situationer med uheld med behov for tilkald af ambulance, hvorfor den gerne må tages med på skolepatruljestederne. Mobiltelefonen skal være i lommen eller i en taske og må ikke bruges på vagten. Det gælder både til opkald og til SMS, , kalender, internetopkobling, høre musik eller lytte til radiokanaler. Alle andre former for it- og musikudstyr med eller uden tilkoblet headsæt må ikke bæres under skolepatruljens virke. Alle regner med at skolepatruljen er på sin plads, når det er aftalt. Men det kan være svært for nogle at møde til tiden, specielt om morgenen. På den baggrund kan det være en god idé at tale med eleverne om, hvordan deres morgen ser ud. Har de deres eget vækkeur, og skal de selv stå op? Er der søskende, som de har ansvaret for også kommer ud ad døren? Er de alene om morgenen, eller kan forældrene eventuelt hjælpe dem? Hvad gør man, hvis alt glipper en morgen? Når en skolepatrulje ønskes nedlagt, bør både skole, kommune og politi inddrages i eller meddeles om beslutningen. Eleverne skal have forståelse for, at det tager tid for en bilist at reagere på en fare. Og at man på den tid kan nå at køre mange meter. Det kan være, at bilisten slet ikke ser faren. Det kan være, at bilisten er ved at give sut til babyen i bilen, skrue op for en god melodi eller spiser den morgenmad, han/hun ikke nåede at spise hjemme. Det er vigtigt at kunne forudse, hvad de andre har tænkt sig i trafikken, når eleverne i skolepatruljen står ude i morgenmylderet. Man kan fx vende følgende spørgsmål: 1. Har bilisten set, at skolepatruljen har givet tegn til, at nogle elever vil krydse vejen? Har eleverne tænkt sig at blive på fortovet, eller skal skolepatruljen gribe ind? 2. Hvad med knallertføreren? Stopper han op, når han kan se, at skolepatruljen står og dækker for elevernes overgang? Årstid Lavtstående morgensol, tåge og dis samt regn, sne og is er alle sammen noget, som en skolepatrulje skal være særdeles vågen overfor. En lavtstående morgensol kan være medvirkende til, at en trafikant kan overse en skolepatrulje, mens regn, sne og is nedsætter førernes udsyn, køretøjernes manøvredygtighed og evne til at bremse. Tåge og dis og den mørke årstid nedsætter skolepatruljens synlighed. Det er derfor vigtigt, at skolepatruljen også under disse forhold optræder forsigtigt på skolepatruljestederne og altid anvender skolepatruljeudstyret korrekt. 8

9 Lys og mørke Det er som regel først, når man selv begynder at køre bil, at man bliver bevidst om, hvor svært det er at se i fx tåge eller tusmørke. Forklar derfor eleverne om, at selv om det ser lyst ud, når de står i de halvmørke morgentimer, så kan det faktisk være ganske mørkt og svært for bilisten at se trafikanter uden lys på - som fx skolepatruljen og fodgængere. Måske kender eleverne det, at de har været udendørs og egentlig følt, at det var lyst - når de så kommer indenfor, er det tydeligt, at det faktisk er mørkt udenfor. Men vores øjne kan vænne sig til henholdsvis meget lys og mørke - men det gør sig ikke gældende på samme måde for fx en bilist. Forholdene omkring skolen Der kan være mange forskellige faktorer, som den enkelte skolepatrulje skal indrette sig efter. Det kan være vejens indretning med antal vognbaner, heller, sideveje, vejkryds, busstoppesteder, oversigtsforhold og lyssignalanlæg i skolepatruljestedets nærhed samt omstændigheder som en lav eller høj trafikmængde. Udrykningskøretøjer Det er vigtigt at tydeliggøre over for eleverne, at når der kommer køretøjer med udrykning, skal de med det samme træde tilbage på fortovet eller vejkanten og samtidig sørge for, at alle fodgængere når med dem ind. Står de inde på fortovet eller vejkanten, skal de blive der, indtil udrykningskøretøjet har passeret skolepatruljen. Udstyr Ulykke Skolepatruljen skal være iført den selvlysende gule refleksvest, og ifølge færdselsloven skal trafikanter udvise særligt hensyn over for skolepatruljer. Derfor er det vigtigt, at skolepatruljens udstyr er ens i hele landet og påført skolepatruljens logo. Det er en god ide at anvende håndskilte, da de giver skolepatruljen øget synlighed samt mulighed for at sende et tydeligt signal til trafikanterne. Står eleverne ude på vejen, bør de bruge håndskiltet. Eleverne skal vide, hvordan de skal forholde sig, hvis ulykken sker. På den måde undgår de bedst at gå i panik. De skal ikke yde førstehjælp. Den bedste hjælp, de kan yde, er at holde nysgerrige elever væk fra ulykkesstedet og eventuelt gøre trafikken opmærksom på, at der er sket en ulykke. Det kan de gøre ved at holde skiltet oppe på samme måde, som de vil gøre, hvis de gerne vil have lov til at hjælpe nogle elever over vejen. Altså vifte op og ned med håndskiltet ud mod trafikken. De skal også vide, hvordan de tilkalder hjælp. Så har de mulighed for at bede en anden om det. Hvis skolepatruljen oplever en ulykke, mens de står på posten, så skal du være opmærksom på, at det kan være en voldsom oplevelse. Eleverne har måske brug for at snakke om det, og her er det vigtigt at lytte. Skolepsykologen kan eventuelt inddrages. 9

10 Undervisning Skolepatruljematerialet er gratis og består af tre moduler, der skal afvikles i følgende rækkefølge og afsluttes med en diplomoverrækkelse: Forældre Forældrene får tilsendt forældrebrevet og orienteres om den opgave, deres barn står over for, inkl. praktiske oplysninger. Forældrene skal give deres skriftlige accept til, at deres barn må være med i skolepatruljen. Teori,2 lektioner Skolepatruljematerialet er et digitalt teoriforløb til dialogbaseret klasseundervisning. Her gennemgår eleverne den teori, der skal klæde dem på til at klare det praktiske forløb og varetage opgaven som skolepatrulje. Praktisk øvelse og prøve, 2 lektioner Teorien trænes i praksis på det sted, skolepatruljen skal stå. Den praktiske prøve afvikles på stedet. Diplom, id-kort og bevis Printes af den ansvarlige for skolepatruljen og uddeles til skolepatruljen efter endt uddannelse og tjeneste. Øjenkontakt Det er vigtigt at fortælle eleverne, at de skal sørge for at få øjenkontakt med de andre trafikanter - det er den bedste indikation på, at de har set dem. Først herefter kan skolepatruljen træde ud på vejen. 10