Om tilsyn med kommunale dagtilbud 2015/2016

Transkript

1 Notat til udvalget Om tilsyn med kommunale dagtilbud 2015/2016 Tilsyn med dagtilbud i Holbæk Tilsyn i dagtilbud er lovpligtigt. I Holbæk er det besluttet at tilsynet skal ske minimum hver andet år. Tilsynsforpligtelsen udmøntes efter 15 og 16 i Lov om Retssikkerhed og Administration på det sociale område og Dagtilbudsloven 1. Tilsynet er udført i perioden og af en konsulent fra fagcenter for læring og trivsel. Tilsynet er både en myndigheds og udviklingsopgave. Myndighedsopgaven består i at kontrollere hvorvidt og hvordan dagtilbudslovens rammer efterleves. Fx arbejdet med de pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger for børn i sprogligt udsatte positioner, samt et godt lærings og børnemiljø. Udviklingsopgaven består i gennem dialog at få øje på hvordan kvaliteten af den pædagogiske praksis kan udvikles yderligere, således at børnene trives og bliver så dygtige som de kan. Hensigten med tilsynet er i øvrigt at give forældrebestyrelsen og det politiske niveau et indblik i dagtilbudsområdet, samt at danne grundlag for dialog om prioriteringer af de kommende års indsatser Forud for tilsynsbesøget i de enkelte dagtilbud (børnehus/dagplejegruppe) er der indsamlet data, om dagtilbuddet via research på hjemmeside, sprogvurderinger, forældreintra og dialog med Børneindsatsen. Under tilsynet er der indhentet data gennem de observationer og feltnoter tilsynskonsulenten og den besøgende pædagogiske leder har foretaget. Nyt tilsynskoncept for tilsynet i 2015/2016 Inden påbegyndelsen af tilsynet i 2015/2016 er tilsynskonceptet justeret for at øge kvaliteten og udbyttet af tilsynsbesøget for såvel medarbejdere, pædagogiske leder og distriktsledere. Tilsynskonceptet har til formål 1

2 At udvikle pædagogisk praksis via et blik udefra Give ledere og medarbejdere et indblik i kvaliteten i det enkelte børnehus/dagplejen og sætte fokus på hvor de pædagogiske udviklingsmuligheder findes. Give forældrebestyrelsen og det politiske niveau, et indblik i det samlede område og orientere om muligheder og udfordringer. Det nye tilsynskoncept består af flere nye elementer, fx observation og deltagelse af en pædagogisk leder fra et andet distrikt. Observation Tilsynskonsulenten udfører en observation i formiddagstimerne, hvor dagligdagen i institutionen betragtes. Det kan fx være observation af pædagogiske aktiviteter og relationer mellem barn og voksen. Observationen varer ca. to timer og indbefatter besøg på alle stuer i et børnehus, eller legestueaktiviteter i dagplejen. Herefter fortsætter tilsynet med dialog, hvor børnehusets pædagogiske leder, distriktsleder, en medarbejderrepræsentant og den besøgende pædagogiske leder. En forældrerepræsentant deltager på den første del af mødet, for at berige tilsynet med forældreperspektivet. Pædagogisk leder fra et andet børnehuse og distrikt med på tilsyn Tilsynet er udvidet med deltagelse af en pædagogisk leder fra et andet børnehus. Dette sker med henblik på, at to sæt øjne ser mere end et og for at understøtte det udviklingsorienterede fokus, som er centralt for tilsynet. Et blik udefra skaber en spejling af det børnehus, hvor der udføres tilsyn., Derudover spejler den pædagogiske leder også egen praksis, hvorved han/hun opnår refleksion over udviklingsmuligheder i eget børnehus. Den deltagende pædagogiske leder kan udover selve tilstedeværelsen på tilsynet, fungere som sparringsparter og yde feedback med afsæt i egen lederrolle, både under og efter tilsynet. Der er i opsamlingen fra alle 8 distrikter udtrykt stort udbytte af denne ordning. Besøgene og deltagelse i tilsynet, bidrager til inspiration og nye vinkler på det pædagogiske arbejde og understøtter netværket mellem pædagogiske ledere på tværs af børnehuse/distrikterne. Udviklingen fra Fra tilsynet i 2014 og til tilsynsrunden 2015/16 er der sket en væsentlig udvikling og dermed også et synligt kvalitetsløft på dagtilbudsområdet i Holbæk. Det overvejende indtryk er, at der er et mere kvalificeret grundlag for faglige drøftelser i tilsynsdialogen. Det kvalificerede afsæt kan spores tilbage til de fælles pædagogiske grundlag i form af Strategi for fremtidens dagtilbud i Holbæk, Revision af den pædagogiske læreplan Kompetencegivende aktionslæringsforløb, for alle medarbejdere. Der kan ligeledes iagttages en positiv udvikling i form af en mere udviklende og reflekteret pædagogiske praksis med en højere grad af fokus på børnenes læring og trivsel. Udviklingen kan blandt andet henføres til det målrettede arbejde, der er sket indenfor dagtilbudsområdet i de senere år, hvor alle medarbejdere har deltaget i et uddannelses forløb om pædagogisk praksisudvikling med afsæt i Aktionslæring og narrative fortællinger. 2

3 I observationerne af praksis fremstår medarbejdere og ledere mere bevidste i tilgangen til det pædagogiske arbejde. Fx er refleksioner over målet med aktiviteter, tilrettelæggelse og prioriteringer af den pædagogiske dagligdag italesat, når der i observationen spørges ind til mål og mening med aktiviteter eller handlinger. Ud fra tilsynsrunden må det dog konstateres, at der er betydelige forskelle i kvaliteten af det pædagogiske tilbud børnehusene imellem. En del børnehuse har gennemgået en betydelig positiv udvikling, mens andre børnehuse ikke i samme grad har profeteret af de initiativer, der er arbejdet med siden sidste tilsynsrunde. Følgende afsnit er opdelt i nedslagspunkter, der særligt har vist sig på tilsynsrunden. Sproglig udvikling for alle børn I 2014 havde børnehuse/medarbejdere og ledere generelt en oplevelse af, at de arbejdede bevidst og systematisk med sprogudvikling i den daglige pædagogiske praksis. Der var en tendens til, at arbejdet med sproglig udvikling ansås, som en særlig indsats, der primært er fokuseret omkring enkelte børns sproglige udfordringer. Det fokus er ved tilsynet i 2015/16 ændret. Der er fortsat fokus på de særlige indsatser, men alle børnehuse uden undtagelse, beskriver at de har fokus på sproglige udvikling for alle børn. Fra tilsynet i 2014, var tendensen, at kvaliteten i sprogarbejdet afhang af medarbejdernes interesser og kompetencer, samt faglige viden om sprog og sprogtilegnelse. For tilsynet i 2015/16 opleves en større faglig viden og kvalitet i arbejdet med børns sproglige udvikling. Fokus på sproglig udvikling kommer til udtryk i tilsynsdialogen. Medarbejdere og ledere henviser til videns indsamling, aktuel forskning, aktioner, refleksionsfaser og den bevidsthed og erfaring der er indsamlet via det kompetencegivende aktionslæringsforløb. Der arbejdes gangske enkelt mere systematisk, målrettet og synligt med sproglige udvikling i alle børnehuse, herunder dagplejen. Det forventes at efterårets sprogvurderinger af alle 3 årige vil give en indikation på om indtrykkene fra tilsynet holder og om det mere systematisk arbejde med understøttelsen af den sproglige udvikling, har haft en positiv effekt på børnenes sproglige kunnen. Udviklingstiltagene for 2016 indbefatter: Systematisk sprogvurdering af alle 3 årige med start fra 1. august 2016 Uddannelse af nøglepersoner i alle børnehuse på diplomniveau Generelt øget fokus på alle børns sproglige udvikling i alle områder og for alle medarbejdere På tilsynet fortæller en forældre til dagplejen i dagtilbudsdistriktet ved Tuse Næs: Der er sket virkelig meget med dagplejen det seneste år. Jeg kan både se og høre at de arbejder mere med børnenes sprog. Min dreng kan hele tiden nye ord, rim eller remser og det er ikke ting han lærer her hjemme. Når jeg henter ham i legestuen, kan jeg se hvor det kommer fra fordi de har leget eller læst eller øvet sig på noget bestemt Systematik i forældresamarbejdet og hjemmets læringsmiljø 3

4 Siden tilsynet i 2014 er der kommet væsentlig fokus på forældrenes rolle og ansvar i barnets udvikling. Der opleves en positiv tendens til en øget bevidsthed om, hvordan familiens ressourcer og hjemmets læringsmiljø benyttes i samarbejdet om det enkelte barns læring. Også i det skriftlige arbejde er forældrenes rolle og ansvar nu beskrevet de fleste steder. Mange steder arbejdes der med udviklingstiltag, der øger forældrenes mulighed for og bevidsthed omkring barnets læring og udvikling. Dog er der stor forskel på hvor mange ressourcer der prioriteres til det fælles samarbejde om barnets læring. På tilsynet fortæller en forældre til barn i distrikt Engskov Jeg kan følge med i mange flere ting nu, end da mit første barn gik her. Jeg får flere fif til hvordan jeg kan lære mit barn mere af det de er optaget af i børnehuset. Jeg bliver også taget mere med på råd personalet spørger mere til hvad vi gør der hjemme Ledelse På tilsynet i 2014 oplevedes de pædagogiske ledere som individuelt ansvarlige for deres matrikel. Det stod ligeledes klart at det enkelte børnehus udvikling afhang af den enkelte pædagogiske leders kvalifikationer, samt forståelse for -og evne til at arbejde med kvalitetsudvikling. For tilsynet et 2015/16 er der sket en bevægelse fra, at arbejde individuelt, til at arbejde mere team orienteret med ledelsesopgaven på tværs af distriktet. Teamet løser fælles udfordringer, sparrer med hinanden og planlægger i fællesskab udviklingstiltag. Generelt fremstår alle distrikter nu som en ledelsesenhed. I tilsynsdialogen i 2015/16 fremgår det flere steder, at ledelsesteamet/samarbejdet på tværs af skole og dagtilbud har udviklet sig således, at sammenhængen i børns liv understøttes i det daglige arbejde. Fra tilsynet i 2014 og til tilsynet i 2015/16 er retningen for den pædagogiske udvikling i Holbæk blevet langt tydeligere. Strategier og politikker ser ud til at give de enkelte ledelsesteams bedre mulighed for at udnytte ledelsesteamets ressourcer i forhold til løsning af kerneopgaven. På tilsynet fortæller en pædagogisk leder fra distrikt Sofielund: tidligere var jeg mere alene om opgaverne. Nu fordeler vi dem i lederteamet og jeg får mulighed for at gøre mere af det jeg er stærk til. Vi har også mange debatter om hvordan opgaverne kan løses. Jeg lærer noget nyt hele tiden Dokumentation og evaluering På tilsynet i 2014 var den generelle tendens, at der ikke arbejdes systematisk med dokumentation og evaluering. Evalueringen foregik ofte mundtligt, med fokus på hvad gik godt og hvad gik skidt. Der blev på tilsynsrunden udtrykt et stort ønske om at blive introduceret til en metode, der ikke var tidskrævende og samtidig af god kvalitet. Der er ved tilsynet 2015/16 konstateret en udvikling i arbejdet med dokumentation og evaluering, omend i meget varierende grader. Der er fortsat behov for at sikre at dokumentation og evaluering sker systematisk og organiseret med afsæt i den eller de metoder, der har fokus på barnets læringsudbytte. 4

5 Med afsæt i aktionslæring arbejdes der nu med narrative fortællinger, og mange steder med forløbsskemaer der understøtter dette arbejde. Flere steder finder medarbejdere dette arbejde svært. Der hersker dog ingen tvivl om at medarbejdere og ledere langt de fleste steder erkender vigtigheden af arbejdet og stræber mod at integrere dokumentation og evalueringen i dagligdagen. De steder hvor der er fastlagte rammer for hvordan, og hvor meget dokumentation der skal udarbejdes, har der ofte været en række faglige overvejelser og dialoger om prioriteringer i ledergrupperne. Dette ser ud til at sikre en mere bevidst praksisudvikling. De steder opleves såvel leder som medarbejdere mere bevidste om mål og mening med arbejdet. På tilsynet i dagplejen Isefjord fortæller en dagplejer Når jeg kigger 2 eller 3 år tilbage på mit arbejde, så var dagplejen et godt sted med mange glade børn. Nu ser jeg mere på værdien for barnet og ved hvad mit arbejde betyder for barnet i fremtiden. Jeg er blevet mere bevidst og dygtigere. Jeg har altid tænkt at mit arbejde var vigtigt, nu er jeg bare blevet bedre til at kigge efter det der virker, og gøre mere af det Pædagogisk tilbud som helhed Det generelle indtryk fra tilsynsbesøgende er, at den pædagogiske dagligdag organiseres mere kvalificeret med afsæt i læringsmål fra den pædagogiske læreplan sammenlignet med tilsynsrunden i Det pædagogiske arbejde fremstår i langt de fleste børnehuse og dagpleje, som velovervejet og med et beskrevet formål. Det enkelte barns/børnegruppens læringsudbytte beskrives mange steder, men der er fortsat behov for, at både fagcentret og de 4 nye områder videreudvikler arbejdet med dokumentation og evaluering af arbejdet. En del af udviklingen kan blandt andet henføres til de indsatser, der har været gennemført indenfor de seneste år, hvor især det kompetencegivende aktionslæringsforløb og den løbende sparring fra fagcentret beskrives som værdifulde af ledere og medarbejdere. For enkelte børnehuse, har arbejdet med revisionen af den pædagogiske læreplan, aktionslæring og fokus på gå fra et aktivitetsfokus til et læringsfokus, været en udfordring. Tilsynet biddrager til at få øje på disse børnehuse, og giver dermed mulighed for at etablere et samarbejde om den videre understøttelse af børnehusets potentialer. Udviklingstiltagene i denne forbindelse financierens af de to mio. kr. der politisk er prioriteret til fokuserede indsatser og faciliteres/understøttes af fagcenteret Anbefalinger, indskærpelser og påbud I 2014 blev der givet 1 påbud og 2 indskærpelser. Den ene indskærpelse omhandlede manglende pædagogisk planlægning, herunder en generel bekymring om hvorvidt der arbejdes med pædagogiske overvejelser i forhold til de pædagogiske aktiviteter. Den anden indskærpelse omhandlede manglende skriftligt arbejde omkring børn i udsatte positioner. Påbuddet blev givet, for ikke at arbejde med afsæt i de pædagogiske læreplaner, samtidig var der en generel bekymring om hvorvidt der konsekvent arbejdes inkluderende i børnehuset. Tilsynet i 2015/2016 har udløst en række anbefalinger. Størstedelen omhandler justeringer af arbejdet med at omsætte læringsmål fra de pædagogiske læreplaner til pædagogiske aktiviteter i daglig praksis. Der er på tilsynet konstateret, at der ikke alle steder, har været tilstrækkelig opmærksomhed på dette område. 5

6 Der er desuden en generel tendens til at arbejdet med evaluering af læringsmål, med afsæt i barnets/børnegruppens læringsudbytte, ikke er en tilstrækkelig integreret del af den pædagogiske praksis. Det skal dog nævnes, at enkelte institutioner har faste aftaler for dette og formår at sikre en systematik i evalueringen og dermed formår at basere nye læringsaktiviteter på disse. Der er i alt udstedt 7 indskærpelser og 2 påbud. Ved første blik kan stigning i antal af indskærpelser og påbud tolkes som en tilbagegang i kvaliteten af dagtilbud. Der er i virkeligheden primært tale om en reaktion på manglende opfølgning på de anbefalinger der blev givet ved sidste tilsynsrunde. Derudover er vi blevet langt skarpere på de strategiske målsætninger og forventninger til praksis. Det bliver derved også tydeligere hvor den pædagogiske praksis, ikke i tilstrækkelig grad, er udviklet i den ønskede retning. Indskærpelserne er primært givet på baggrund af manglende dokumentation og evaluering af læringsmål fra den pædagogiske læreplan, til pædagogiske aktiviteter. På tilsynet i 2014 blev der i anbefalingerne sat fokus på at børnehusene skulle udvikle arbejdet med omsættelsen af læringsmål til aktiviteter. På tilsynet i 2015 konstateres det, at flere børnehuse endnu ikke havde forholdt sig til anbefalingen, hvilket udløser en indskærpelse. I to tilfælde omhandler indskærpelsen børnesynet og tilgangen til børn. I et enkelt tilfælde er der tale om manglende omsættelse af læringsmål, samt et fokus på organisering af pædagogisk praksis. Det ene påbud er givet i et børnehus, hvor omsættelse af den pædagogiske læreplan ikke var en del af den pædagogiske praksis. Børnehuset kunne på tilsynet ikke redegøre for arbejdet med de pædagogiske læreplaner, som er et lovkrav. Det andet påbud er givet til et børnehus, da det i forbindelse med tilsynet er konstateret, at børnehaven ikke overholder den gældende lovgivning vedr. sprogvurderinger af børn i sprogligt udsatte positioner. I alle 9 tilfælde samarbejder fagcentrets udviklingsenhed med områdeleder og pædagogisk leder, samt repræsentanter fra TRIO gruppen, om at udarbejde en handleplan for det videre arbejde. I 6 børnehuse ansættes (med midler fra politisk pulje til intensive indsatser) tidsbegrænsende projektmedarbejdere til understøttelse af børnehusenes kvalitetsudvikling. Der ydes ligeledes ledersparring fra fagcentrets kompetenceudviklingsmedarbejder på alle planer i udviklingsprocessen. Pædagogisk udviklingskonsulent Rikke Nyvang 6