Den første kvalitetsrapport blev udarbejdet og offentliggjort i 2012, og det du nu sidder med i hånden er kvalitetsrapporten for 2014.

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2014 med fuld analyse (Sidst opdateret ) Indledning I 2011 aftalte kommunerne og regeringen, at kommunerne hvert andet år skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i de kommunale dagtilbud. I Holbæk Kommune har vi valgt en form, hvor de faglige kvalitetsoplysninger formidles i form af en kvalitetsrapport, der indeholder de væsentligste elementer i den model for faglige kvalitetsoplysninger, som er anbefalet af Kommunernes Landsforening (KL). Den første kvalitetsrapport blev udarbejdet og offentliggjort i 2012, og det du nu sidder med i hånden er kvalitetsrapporten for Traditionelt set udarbejdes kvalitetsrapporter i et tilbageskuende perspektiv og er hovedsageligt baseret på evalueringer af de foregående års indsatser. Som bekendt er der med virkning fra 1. januar 2013 gennemført relativt omfattende strukturændringer på dagtilbudsområdet og siden version 1 af kvalitetsrapporten i 2012 er der blandt andet vedtaget en Børne- og ungepolitik, samt en strategi for fremtidens dagtilbud i Holbæk Kommune. Der er i kvalitetsrapporten for 2014 valgt en form og indhold, som primært har karakter af en status på den aktuelle kvalitet i opgaveløsningen, indenfor få, men væsentlige områder. Tanken er, at denne status blandt andet kan anvendes til brug for efterfølgende effektmålinger af de kommende års indsatser med afsæt i strategien for fremtidens dagtilbud. De tre temaer, som der primært sættes fokus på er: Dagtilbuddenes arbejde med udvikling af læringsmiljøer. Herunder en belysning af, hvordan dagtilbuddene arbejder med formulering af mål, dokumentation og evaluering af pædagogisk praksis. Dagtilbuddenes understøttelse af børns sproglige udvikling. Herunder en vurdering af den aktuelle effekt af dagtilbuddenes arbejde med sprogstimulering. Den aktuelle effekt at projekt børn i bevægelse (DGI uddannelsen). Alle tre temaer har afsæt i Børne- og Ungepolitikkens mål, de indgår samtidig i dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner og de kobler sig til et eller flere af de strategiske indsatser, der indgår i strategi for fremtidens dagtilbud. Kvalitetsrapporterne vil desuden indeholde en række faktuelle oplysninger, der afspejler kvaliteten på dagtilbudsområdeområdet. Formålet med kvalitetsrapporten Der er til kvalitetsrapporten indsamlet viden og materiale fra forældrebestyrelser, distrikter, børnehuse og hos de enkelte medarbejdere. En del af dataindsamlingen er foretaget via pædagogisk tilsyn i samtlige børnehuse og i dagplejen. Data materialet omfatter desuden sprogvurderinger af en udvalgt børnegruppe, spørgeskemaundersøgelse og behandling af spørgsmål på personalemøder i børnehuse og dagpleje.

2 I samspil med de faktuelle oplysninger giver materialet samlet set et billede af kvaliteten på dagtilbudsområdet med et særligt fokus på de tre temaer samt på de udviklingsmål og prioriteringer, rapporten peger på i et fremadskuende perspektiv. Kvalitetsrapporten har med dette afsæt tre hovedformål 1. Politisk indsigt Rapporten er et aktuelt blik på kvaliteten på dagtilbudsområdet, der skal gøre det muligt for det politiske niveau at prioritere og fokusere på de udviklingsmuligheder kvalitetsrapporten samlet set peger mod. Samtidig skal kvalitetsrapporten gøre det muligt, at sammenligne egen resultater og oplysninger med andre kommuner. 2. Forældrebestyrelser, forældreråd og samarbejdspartnere Forældrebestyrelser, forældreråd og eventuelle samarbejdspartnere skal kunne orientere sig om hvordan dagtilbudsområdet via den pædagogiske praksis, arbejder med at skabe rammer for børns læring, udvikling og trivsel. Herunder også hvordan arbejdet ud fra dagtilbudslovens rammer og målsætninger, sker i sammenhæng med de kommunalt besluttede politikker og strategier. 3. Distrikterne Kvalitetsrapporten skal udover status og indblik i kvaliteten i de tre temaer, gøre de enkeltre distrikter klogere på kvaliteten af sin egen virksomhed - og med det afsæt give mulighed for, at prioritere og udvikle lokale mål for kommende indsatser i distriktet. Kvalitetsrapporten er dermed et dialogredskab, til brug lokalt i distriktet og i samspillet med det øvrige børneområde. Hvad viser kvalitetsrapporten for 2014 De vigtigste pointer fra de tre temaer, med fokus på et udviklingsperspektiv udarbejdes og indsættes her. Tema 1 Dagtilbuddets arbejde med udvikling af læringsmiljøer Holbæk kommunes Børne og ungepolitik beskriver et fokus på barnets udvikling, i de enkelte faser af dets liv. Dagtilbuddets rolle er afgørende for at barnet bliver i stand til at mestre de muligheder og udfordringer hjemmets, dagtilbuddet og skolens læringsmiljø har. Samtidig har undersøgelser 1 vist, at børn med et godt afsæt for læring, bliver mere robuste i forhold til de læringsmiljøer de senere i livet vil møde. Temaet knytter an til de anbefalinger ministeriets taksforce for fremtidens dagtilbud 2 der peger på, at en reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis, er afgørende for barnets udvikling. Målet er samlet set et fokus på, at alle børn udvikler sig og lærer så meget som de kan. Undersøgelsen der knytter sig denne del af kvalitetsrapporten, har fokus på dagtilbuddets læringsmiljøer, og de overvejelser det pædagogiske personale har, i forhold barnets læring i daglig pædagogisk praksis. I dagtilbuddet er læring primært organiseret om barnets lege. Læringsmiljøerne skabes blandt andet af det pædagogiske personale, ved planlagte eller spontane pædagogiske aktiviteter. 1 Evt link til enten strategi for fremtidens dagtilbud med citat af Melhuish, eller direkte til Melhusih 2 Taskforce for fremtidens dagtilbud, maj %20pejlemaerker.ashx

3 Grundlaget for undersøgelsen Til analyse af dagtilbuddets arbejde med udvikling af reflekteret og tilrettelagte pædagogiske aktiviteter og læringsmiljøer, er indhentet viden i flere former. Dels i form af en anonym spørgeskema undersøgelse, hvor uddannet pædagogisk personale og de pædagogiske ledere i børnehuse og i dagplejen, forholder sig til eget arbejde med udvikling af læringsmiljøer. Undersøgelsen omfatter 161 besvarelser fra det pædagogiske personale og 46 besvarelser fra pædagogiske ledere. Dels bygger analysen på systematisk indsamlede viden via tilsyn i alle børnehuse og i dagplejen. Samlet set tegnes et billede af arbejdet med udvikling af læringsmiljøer og læringsmål og tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis i Holbæk kommune. I det følgende beskrives de særlige opmærksomhedspunkter undersøgelserne peger mod. Tilrettelæggelse af læringsmål Arbejdet med fastsættelse af læringsmål beskrives som et prioriteret område i børnehusene. Kun 3 ud af de 207 samlede besvarelser, angiver at de ikke har fokus på, eller arbejder med tilrettelagte læringsmål i dagligdagen. Der er således stor opmærksomhed på arbejdet med læringsmål og læringsmiljøer i den pædagogiske praksis. I flere besvarelser knyttes arbejdet med læringsmål, sammen med arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Besvarelserne fra undersøgelsen tyder dermed på at det pædagogiske personale og de pædagogiske ledere oplever en sammenhæng mellem de lovpligtige læreplaner og det kommunalt initieret arbejde med reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis, med fokus på læringsmål og læringsmiljøer. Undersøgelsen blandt pædagogerne og pædagogiske ledere peger på, at arbejdet med tilrettelæggelse af læringsmål primært sker på stuemøderne. På spørgsmålet om hvornår tilrettelæggelsen af læringsmål finder sted, besvarer 40% at det sker på personalemøderne, mens 70% besvarer at der oftest diskuteres læringsmål på stuemøderne. Halvdelen beskriver ydermere, at de har faste rammer for hvordan og hvornår der arbejdes med læringsmål. Tilsynsrunden og besvarelserne via spørgeskemaundersøgelsen, peger samtidig mod at det er behov for et videre arbejde med -og beskrivelser af fælles læringsmål. I mange distrikter er dialog med skolen om fastsættelse af fælles læringsmål igangsat. Langt de fleste steder beskrives initiativerne som et nyt fokus, der betragtes som værende i en opstartsfase. Fokus på aktiviteternes gennemførsel Der er en generelt tendens til at det pædagogiske personalets opmærksomhed, er rettet mod de pædagogiske aktiviteters tilrettelæggelse og gennemførsel, i højere grad end på effekten af aktiviteten, set i forhold til de fastsatte læringsmål. Det er i evaluering af læringsmål og i den dokumentation der efterfølgende udarbejdes, oftest beskrivelser af aktivitetens indhold og i mindre grad fokus på barnets eller børnegruppens læringsudbytte. De særlige indsatser Arbejdet med fastsættelse af læringsmål og bevidst arbejde med læringsmiljøer, beskrives ofte som særlige indsatser, der kan omhandle en aktuel børnegruppe, eller fx brugen af et givent rum i børnehuset. Der arbejdes primært med fokus på konkrete læringsmål, i de tilfælde hvor et eller flere børn har særlige behov. I disse tilfælde evalueres læringsmålene jævnligt og arbejdet tilrettelægges efterfølgende ud fra evalueringen. Dette adskiller sig fra arbejdet med fælles fastsatte læringsmål for enten et børnehus, eller en dagplejes samlede virke og prioriteringer. Hvis der er udarbejdet fælles læringsmål, er de sjældent evalueret, eller vurdering med henblik på justeringer til det videre arbejde. Udviklingsperspektiv Samlet set peger undersøgelsen på et behov, for at arbejde videre med systematisk fokus på fastsættelse og evaluering af læringsmål for alle børn. Der er samtidig behov for at der arbejdes

4 mere konkret med et fælles afsæt for læringsmål, et i tæt samarbejde mellem dagpleje, børnehuse og skole. Der er ligeledes behov for at arbejde med forståelsen og betydning af arbejdet med tilrettelagte og reflekteret læringsmål, der knyttes til aktiviteter og herefter vurderes og evalueres ud fra et blik på barnet eller børnegruppens læringsudbytte. Tema 2 Dagtilbuddenes understøttelse af børns sproglige udvikling. Sproget er grundlæggende for barnets udvikling og er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Fra en lang række undersøgelser ved vi, at den sproglige kunne har betydning for, hvordan barnet klarer sig videre i uddannelser. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have opmærksomhed. Børn lærer især sproget af de voksne, der omgiver dem, og derfor har forældrene og personalet i dagtilbud stor betydning for denne udvikling. Den sproglige udvikling starter allerede fra fødslen. Det betyder, at der skal rettes opmærksomhed på den tidlige sprogudvikling, som udvikles ved kontakt og kommunikation i relationen mellem barn og voksen. I dagtilbuddet skal der være opmærksomhed på ordforråd, grammatik og kommunikative færdigheder, og det skal fremgå af de pædagogiske læreplaner, hvordan dagtilbuddet arbejder med at udvikle disse færdigheder. Grundlaget for undersøgelsen Til analyse af dagtilbuddets understøttelse af barnets sproglige udvikling, er indhentet viden i form af sprogvurderinger 3 af en udvalgt børnegruppe af 3 årige, med 107 besvarelser. Der er samtidig indsamlet viden via spørgsmål, behandlet på personalemøder i børnehuse og dagpleje. Den sidste del af viden om arbejde med sprog, er indhentet systematisk, via tilsyn i alle børnehuse og i dagplejen. Samlet set tegnes et billede af den aktuelle sproglige indsats i Holbæk kommune. I det følgende beskrives de særlige opmærksomhedspunkter undersøgelserne samlet set peger mod. Sprogligt niveau og arbejdet med sprogudvikling i Holbæk Kommune Undersøgelsen viser, at der i alle børnehuse og i dagplejen er en opmærksomhed på, hvordan der i den daglige pædagogiske praksis kan arbejdes med, at understøtte børns sproglige udvikling. Det beskrives at der er fokus på sprog indsatser, såsom dialogisk læsning, hvor pædagogen har fokus på at øge ordforråd og nuancere barnets sprog via højtlæsning, og med på hverdagssamtaler. Samtidig beskrives det, at sprog og sproglig udvikling sker via tilrettelagte pædagogiske aktiviteter, knyttet til de 6 læreplanstemaer. Når vi sammenligner os med resten af landet, ligger Holbæk kommune 13% over gennemsnittet for antallet af børn med behov for fokuseret eller særlig sproglig indsats. Vi har dermed en større andel af børn i sproglige vanskeligheder end i resten af landet. Den arbejdsindsats der tilrettelægges i børnehuse og dagpleje ser dermed ikke ud til at have tilstrækkelig effekt ifølge resultaterne af de sprogvurderinger der er foretaget til kvalitetsrapporten. 3 Sprogvurderinger er ikke obligatoriske for alle børn, men af dagtilbudslovens 11 fremgår det: Der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Sprogvurderinger foretages derned ud fra en vurdering af forældre og fagpersonale i samarbejde. I Holbæk kommune anvendes sprogvurderingsmaterialet, udsendt af Socialministeriet.

5 Sprogpædagogernes arbejde Det faglige personale, med særlig uddannelse i arbejdet med sprog, sprogpædagogerne 4, arbejder oftest med særlige indsatser med enkelte børn eller børnegruppe, hvor der vurderes at være særlig behov. Arbejdet med generelt sprogligt arbejde fylder ifølge undersøgelsen en mindre del af sprogpædagogens arbejde. Undersøgelsen peger ligeledes på at uddannelsesniveauet for sprogpædagogerne med fordel kan styrkes og at flere, eller alle medarbejdere i dagtilbuddene skal sikres en fælles bredere grundlæggende viden om sprogets betydning for barnets udvikling. Talesprog, sprogforståelse og vurderingen af barnets sproglige niveau I Holbæk Kommune laves en sprogvurdering af de tre årige børn, hvor der efter pædagogisk overvejelser, og i dialog med forældre, formodes at være behov for sprogstøtte. Det er dermed forældre og fagpersonalets vurdering af barnets sproglige niveau, der er afsæt for en sprogvurdering, der efterfølgende udmøntes i en sprogunderstøttende indsats, i det tilfælde der er behov. Sprogvurderingerne foretaget til kvalitetsrapporten viser, at forældre og fagpersonale vurderer barnets sproglige færdigheder lagt bedre, end hvad sprogvurderingen faktuelt viser. Der er et misforhold mellem de professionelles vurdering af den sproglige kunnen og resultatet af sprogvurderingen og hvor medarbejderne generelt vurdere, at barnet har et bedre sprog end undersøgelserne viser. Barnets talesprog, ordforråd, grammatik og kompetence til at fortælle, ligger for 9% s vedkommende på et niveau der kræver en særlig indsats. Det er en større gruppe, end forventet ifølge Børnekonsulentcenteret fagfolk på det sproglige område. Antallet ligger samtidig højere end den vurdering børnehusene har af børnenes talesprogs kompetencer. I undersøgelsen af barnets sprogforståelse, har 28% børnene i undersøgelse, behov for særlig eller fokuseret indsats til sproglig udvikling. Det samlede niveau for sprogforståelse er meget bekymrende og ligger langt over landsgennemsnittet, hvor 10% af alle børn har behov for støtte til sprogforståelse. Udviklingsperspektiv Undersøgelsen peger på, at vi i de kommende år skal rette fokus mod barnets reelle sproglige niveau, og arbejdes systematisk på at styrke barnets sprogforståelse. Målet er, at nedbringe antallet af børn i sprogvanskeligheder inden skolestart. Særligt skal arbejdet og udvikling af barnets talesprog og ordforråd styrkes. Fokus skal rettes mod effekten af de sproglige indsatser, der herefter skal danne afsættet for en reflekteret og tilrettelagt sproglig indsat for alle børn. Uddannelsen af sprogpædagoger og den generelle viden sprogudvikling i børnehuse og i dagplejen, skal gennemgås og justeres. Samlet set skal forældre og personale styrkes, i deres mulighed for at vurdere barnets reelle sproglige niveau, og samtidig have bedre kendskab til de handlemuligheder der er forbundet med videreudvikling af barnets sproglige kompetencer. 4 Sprogpædagoger er betegnelse for pædagoger, der med baggrund i sprogpædagogisk kursus på 4 dage, har særlig viden om sprog og sprogudvikling. Der er som udgangspunkt uddannet én sprogpædagog i alle børnehuse. Sprogpædagogernes arbejde spænder vidt og der er store forskelle i måden sprogpædagogen anvendes fra børnehus til børnehus.

6 Tema 3 Evaluering af projekt børn i bevægelse Byrådet besluttede i foråret 2011 at afsætte puljemidler til at fremme sundheden på Børne- og ungeområdet i Holbæk Kommune. Projekt børn i bevægelse blev til i samarbejde med DGI Midt og Vestsjælland, som en udmøntning af beslutningen og projektet gik i gang i efteråret Baggrunden for projektet var ønsket om, at iværksætte en forstærket indsats for børn i dagtilbud og SFO, med fokus på sundhedsfremmende indsatser og fysisk aktivitet. Initiativet har sammenhæng med de mål der fremgår af Børne og ungepolitikkens 5 udviklingsområde 2, En sund og aktiv start på livet og knyttes til afsnittet om sundhed i strategi for fremtidens dagtilbud. Siden Børne- og ungepolitikken har Holbæk Kommune fået en sundhedspolitik 6, der understøtter mål om, og fokus på barnets fysiske og psykiske sundhed på det samlede børne- og unge området. I det følgende tages afsæt i evalueringen af det konkrete projekt om børn i bevægelse, i sammenhæng med de vedtagne politikker. Grundlaget for undersøgelsen Evalueringen af projekt Børn i bevægelse, er indhentet viden i form af spørgeskema for de 8 distriktsbestyrelser og spørgsmål, behandlet på personalemøder i børnehuse og dagpleje. Den sidste del omhandler status på projektet, og det aktuelle omfang af projektet, indhentet via tilsyn i alle børnehuse og i dagplejen. Samlet set tegnes et billede af projektet status og effekt i Holbæk kommune. I det følgende beskrives de opmærksomhedspunkter evalueringen samlet set peger mod. Øget fokus på kroppen, sundhed og på lege/aktiviteter Forældrebestyrelserne oplever at der i forbindelse med projektet er generelt øget fokus på bevægelse og fysiske aktiviteter i børnehuse og i dagplejen. Det udtrykkes samtidig at der er kommet et øget fokus på kroppen (motorik) og på sundhed generelt. Forældrebestyrelsernes oplevelser understøttes af det pædagogiske personales beskrivelser af, at der i daglig pædagogisk praksis i højere grad end før projektet, tænkes i bevægelsesmuligheder og tiltag. Fra projekt til dagligdag Samlet set italesættes projekt børn i bevægelse, ikke længere som et projekt. Forældrebestyrelser, børnehuse, i dagplejen og på tilsynsrunden peges der samstemmigt på, at der nu er tale om bevægelse som en fast det af den pædagogiske dagligdag. Bevægelse, idræt og motorik er knyttet til de fleste pædagogiske aktiviteter som en fast del af den pædagogiske planlægning. Bevægelses aktiviteter formidles via uge og aktivitetsplaner som en naturlig og sammensmeltet del af praksis. Det kan således være svært for fx forældrebestyrelser at afgøre hvilke aktiviteter der er knyttet til projektet og hvilke der er en del af den øvrige pædagogiske praksis. Fortsat opmærksomhed på bevægelse i børnehuse og dagpleje, med fokus på effekt Arbejdet med bevægelse, idræt og motorik i dagligdagen, har stadig behov for at blive knyttet tættere til arbejdet med læringsmål. Der er samtidig behov for at indsatserne evalueres systematisk med henblik på at øge viden om effekt og udbytte for barnet eller børnegruppen. Opmærksomheden på projektets oprindelige mål og de tiltag der sker i dagtilbuddet, skal fortsat være på dagsordene og fastholdes, for ikke at miste sin betydning, eller forsvinde. 5 Børne- og Ungepolitik i Holbæk Kommune 6 Sundhedspolitik Når sundheden skal frem i Holbæk Kommune

7 Forældrebestyrelserne udtrykker ønske om mere viden og indblik i aktiviteternes formål og den effekt de efterfølgende har. Udviklingsperspektiv Samlet set er der behov for at fastholde et fokus på indsatsen. Fx ved at bibeholde en tradition om, at børnehusene og dagplejen re-certificering hver andet år. Samtidig skal de aktiviteter der er knyttet til projektet i højere grad evalueres systematisk, for derigennem at øge effekt og udbytte, for derigennem at kunne tilrettelægge den videre pædagogiske praksis. Det er samtidig centralt, at aktiviteterne til leg og bevægelse kobles til arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Et helt centralt perspektiv i det videre arbejde med børn i bevægelse, bliver at knytte den viden og de erfaringer projektet har tilført det pædagogiske felt, til fremtidige udviklingstiltag, der iværksættes for alle. Projekt børn i bevægelse er primært aktivitets fokuseret og er der i den sammenhæng ikke er tilstrækkeligt fokus på, hvordan leg og bevægelse indgår i et samspil med øvrige indsatser, der understøtter barnets udvikling. Det videre arbejde og udvikling med bevægelse og idræt, kan med fordel drejes fra et aktivitetsfokus, til et helhedsorienteret blik på barnets udvikling og læring. Fuld Analyse I det følgende er den analysedelene udfoldet. Analyse af tema 1 Dagtilbuddets arbejde med udvikling af læringsmiljøer. Analyse om læringsmiljø og fastsættelse af læringsmål Analysedelen om læringsmiljøer og læringsmål er opdelt i 2 delelementer, der samlet set skal danner et overblik over hvor bevidst og reflekteret den pædagogiske praksis er i forhold til læringsmiljøer og fastsættelse af læringsmål. De 2 delelementer repræsenterer hvert et perspektiv således at dataindsamlingen sker med bredest mulige perspektiv. Analyse Indhold Dataindsamling Formål (perspektiv) Del 1 Survey Spørgsmåls design er udarbejdet som anonymt spørgeskema undersøgelse, rettet mod det pædagogisk uddannet personalet og børnehusene og dagplejens pædagogiske ledere. Del 2 Tilsyn Pædagogisk tilsyn foretaget i alle 40 børnehuse og 8 dagplejer. Data materialet er indsamlet dels i tilsynsskema, udfyldt inden tilsynet og på baggrund af At danne os et analysegrundlag for de indsatser der iværksættes i børnehusene. Herunder en mulighed for at anskue det samlede pædagogiske personalet og lederes vurdering af deres arbejde med læringsmål og læringsmiljøer. På baggrund af tilsynsskema med spørgsmål om arbejdet med læringsperspektiver, samt dialog om læringsmiljø indsatsen på selve tilsynet, danne overblik over indsatsen på det samlede

8 selve tilsynet. børneområde i kommunen. Del analyse 1 indhentet via survey Deleanalysen er foretaget på baggrund af survey materialet, der omfatter 161 færdiggjorte besvarelser fra pædagogiske uddannet personalet og 46 færdiggjorte besvarelser fra pædagogiske ledere. Besvarelserne er anonyme og har til formål at beskrive de overvejelser og oplevelser det pædagogiske personale og de pædagogiske ledere har i arbejdet med læringsmål og læringsmiljø. Samlet set har vi i Holbæk Kommune ansat 304 uddannet pædagoger ansat fordelt på de 8 dagtilbudsdistrikter og 52 ansat med lederoverenskomst. Analysen har dermed afsæt i besvarelser fra lidt over halvdelen af målgruppen. Antallet baseres på et overenskomst træk, foretaget den Tallet kan derfor variere og ændre sig i takt med at der sker personale udskiftning, afskedigelser eller ansættelser. Arbejdet med læringsmål På spørgsmålet om hvordan der hovedsageligt arbejdes med fastsættelse af læringsmål, beskriver 67% at de primært arbejder med læringsmål for det enkelte barn. 66% svarer at de samtidig arbejder med læringsmål for aldersinddelte børnegrupper, mens 45% har fokus på fastsættelse af læringsmål for børnehusets samlede børnegruppe. 5% angiver at de ikke arbejder med læringsmål i daglig pædagogisk praksis. I det uddybende svar, udtrykkets arbejdet med læringsmål, som et nyt fokus og betragtes som værende i en opstartsfase. I flere besvarelser knyttes arbejdet med læringsmål, sammen med arbejdet med de pædagogiske læreplaner. I enkelte tilfælde beskrives arbejdet med læringsmål, alene som noget der er knyttet til børn, hvor det vurderes at være behov for særligt fokus. Arbejdet med læringsmål på personalemøder og stuemøder Arbejdet med fastsættelse af læringsmål beskrives som et prioriteret område i børnehusene. Kun 3 besvarer at de ikke har fokus på, eller arbejder med læringsmål i dagligdagen. 40% af pædagogerne og ledere svarer, at de i høj grad eller i meget høj grad arbejder med at fastsætte læringsmål på personalemøderne. 35% af pædagoger og leder svarer at de i nogen grad arbejder med læringsmål for det samlede børnehus. 21% er meget uenig eller slet ikke enig i at der løbende arbejdes med læringsmål på de fælles personalemøder. Tallene fordeler sig anderledes, når der spørges til arbejdet med læringsmål på stuemøderne. Her beskriver 70% at de i høj grad, eller meget høj grad arbejder med fastsættelse af læringsmål. 24% svarer at de i nogen grad arbejder med læringsmålene som en del af stuemøderne, mens 2% ikke oplever at der arbejdes med læringsmål på stuemøderne. Halvdelen (49%) af besvarelserne beskriversatte at der er i faste rammer for arbejdet med læringsmål og at der er fastsatte aftaler og rammer for hvornår der arbejdes med læringsmål. Dialog om læring og læringsmiljøer i børnehusene 82% af besvarelserne bekræfter, at der er løbende dialog om læringsmiljø og læringsmål, fx i forbindelse med stue og personalemøderne. Det er dog kun 25% der bekræfter at dialogen omhandler børnehusets læringsmiljø og dettes betydning for barnet. 5% angiver at de ikke oplever dialog om læringsmiljø i børnehusene/dagplejen. I de uddybende kommentarer om læringsmiljø, beskrives forhold såsom at arbejdet med læringsmiljø er på dagsordenen, men at det ikke italesættes med begreber som læringsmiljø eller

9 læringsmål. Det nævens ydermere at der er tale om tavs viden i det pædagogiske arbejde, hvor der i højere grad tales om tilrettelæggelse af aktiviteter, hvor alle har mulighed for at deltage. I flere tilfælde beskrives arbejdet med læringsmiljøer som særlige indsatser der kan omhandle en aktuel børnegruppe, eller fx brugen af et givent rum i børnehuset. Tilrettelæggelser af særlige indsatser med læringsmiljøer knytter an til arbejdet med læringsmål, som en særlig indsats, til børn eller børnegrupper med særlige behov. Dokumentation og formidling af arbejdet med læringsmål I spørgsmålet om hvordan der arbejdes med dokumentation af læringsmål, besvarer 37% at de arbejder med ét eller flere skemaer eller andre fastlagte procedurer (modeller eller skabeloner). Dokumentationen til brug i interne sammenhænge, er oftest beskrevet som udviklingsplaner, ugeplaner, via arbejdet med de pædagogiske læreplaner eller konkrete modeller, fx hentet fra EVA materialet, Smitte modellen eller andre pædagogiske analysemodeller. I spørgsmålet om formidling af læringsmål til børn og forældre, beskriver 87% at de formidler ved hjælp af skrift og billeder. 9% svarer at de ikke har fokus på at dokumentere og formidle arbejdet med læringsmål. Det skal næves at flere kommentarer i spørgeskemaet beskriver at arbejdet med læringsmål, herunder dokumentation og formidling heraf, som værende under revision/udvikling. Der er en klar tendens til at besvarelserne beskriver, at der er en opmærksomhed på arbejdet med læringsmål og at der er en bevægelse i gang. Den enkelte pædagogs arbejde med læringsmål I spørgsmålsdesignet, er det undersøgt hvordan pædagogen og den pædagogiske leder ser deres rolle i forhold til barnets læring. 94% svarer at de ser det som en naturlig del af deres daglige arbejde. 58% angiver at de arbejder målrettet med læringsmiljøer for det enkelte barn, mens 72% beskriver at arbejdet også omfatter målrettet arbejde med læringsmiljøer for børnegruppen som helhed. 4% svarer at de ikke arbejder bevidst med læringsmiljøer. I de uddybende svar forholder flere sig til, at arbejdet med læringsmiljøer er mindre på dagsordenen, end arbejdet og dialog om trivsel og udvikling. To af de pædagogiske ledere nævner i denne forbindelse deres særlige forpligtigelse til at fastholde dialogen om læringsmål og læringsmiljøer i børnehusene. Arbejdet med fysisk indretning af læringsmiljøer 60% angiver at de, i høj grad eller i meget høj grad har fokus på, at indretning af børnehuset, skal styrke børns læring. 51% svarer ydermere at de arbejder målrettet med ændringer og forbedringer af læringsmiljøet, med øje for barnets lærings og udviklingsmuligheder. Det vægtes at børnenes læringsmiljøer er inspirerende og undersøgelsen peger på at arbejdet med læringsmiljøer i de enkelte børnehuse er på genstand for stor opmærksomhed. Del analyse 2 Arbejdet med læringsmål og læringsmiljø data indhentet via tilsyn Tilrettelæggelse af læringsmål Arbejdet med fastsættelse af læringsmål beskrives på tilsynene, som et prioriteret område i børnehusene. Der er stor opmærksomhed på begrebet læring. Det udtrykkes i flere tilfælde, at det at tale om læring, er noget der arbejdes bevidst med at italesættes. I flere tilfælde udtrykkes, at læring er noget nyt, som børnehuset nu skal arbejde med. Personale og ledere oplever at de har

10 arbejdet med læring som en fast del af den pædagogiske praksis, men at de ikke konkret har brugt ordet læring. Oftest italesættes ord som udvikling i højere grad end begrebet læring. Tilsynsrunden peger samtidig mod at det er behov for et videre arbejde med -og beskrivelser af fælles læringsmål. I mange distrikter er dialog med skolen om fastsættelse af fælles læringsmål igangsat. Langt de fleste steder beskrives initiativerne som et nyt fokus, der betragtes som værende i en opstartsfase. Fokus på aktiviteternes gennemførsel Der er en generelt tendens til at det pædagogiske personalets opmærksomhed, er rettet mod de pædagogiske aktiviteters tilrettelæggelse og gennemførsel, i højere grad end på effekten af aktiviteten, set i forhold til de fastsatte læringsmål. Det er i evaluering af læringsmål og i den dokumentation der efterfølgende udarbejdes, oftest beskrivelser af aktivitetens indhold og i mindre grad fokus på barnets eller børnegruppens læringsudbytte. Mange pædagoger og ledere udtrykker på tilsynet, at de er klar over at de, i højere grad end tidligere, skal fokusere på udbyttet. De udtrykker samtidig at det kræver tilvænning og lidt øvelse i praksis. De særlige indsatser Arbejdet med fastsættelse af læringsmål og bevidst arbejde med læringsmiljøer, beskrives ofte som særlige indsatser, der kan omhandle en aktuel børnegruppe, eller fx brugen af et givent rum i børnehuset. Der arbejdes primært med fokus på konkrete læringsmål, i de tilfælde hvor et eller flere børn har særlige behov. I disse tilfælde evalueres læringsmålene jævnligt og arbejdet tilrettelægges efterfølgende ud fra evalueringen. Dette adskiller sig fra arbejdet med fælles fastsatte læringsmål for enten et børnehus, eller en dagplejes samlede virke og prioriteringer. Hvis der er udarbejdet fælles læringsmål, er de sjældent evalueret, eller vurdering med henblik på justeringer til det videre arbejde. Opmærksomheden på denne del af arbejdet med læringsmål, læringsmiljø og fokus på læringsudbytte, er stort set enslydende for alle distrikterne. Langt de fleste steder er der behov for at være fokus på dette i et fremadrettet perspektiv. Udviklingsperspektiv Samlet set peger tilsynsrunden på et behov for, at der arbejdes med systematisk fokus på fastsættelse og evaluering af læringsmål for alle børn. Der er samtidig behov for at der arbejdes mere konkret med et fælles afsæt for læringsmål, et i tæt samarbejde mellem dagpleje, børnehuse og skole. Der er ligeledes behov for at arbejde med forståelsen og betydning af arbejdet med tilrettelagte og reflekteret læringsmål, der knyttes til aktiviteter og herefter vurderes og evalueres ud fra et blik på barnet eller børnegruppens læringsudbytte. Tema 2 Dagtilbuddets understøttelse af barnets sproglige udvikling. Analysedelen om sprog er opdelt i 4 delelementer, der samlet set tegner et billede af den aktuelle sproglige indsats. De 4 delelementer repræsenterer hvert et perspektiv således at dataindsamlingen sker med bredest mulige perspektiv. Analyse Indhold Dataindsamling Formål (perspektiv) Del 1 Sprogvurderinger Udvalgt børnegruppe er alle sprogvurderet. Den samlede rapport danner grundlag for analysedelen. At danne os et reelt overblik over det aktuelle sprogniveau i en given børnegruppe. Herunder danne grundlag for yderligere målinger til sammenligning i fremtiden.

11 Del 2 P-møder Spørgsmåls design udarbejdet til samlet besvarelse i alle personalegrupper i samtlige børnehuse og i dagplejen Del 3 Tilsyn Pædagogisk tilsyn foretaget i alle 40 børnehuse og 8 dagplejer. Data materialet er indsamlet dels i tilsynsskema, udfyldt inden tilsynet og på baggrund af selve tilsynet. At danne os et analysegrundlag for de indsatser der iværksættes i børnehusene. Herunder en mulighed for at anskue det samlede pædagogiske personalet og lederes vurdering af deres sproglige arbejde. På baggrund af tilsynsskema med spørgsmål om sprogindsatser og vurderinger, samt dialog om sprog på selve tilsynet, danne overblik over sprogindsatserne på det samlede børneområde i kommunen. Analyse del 1 sprogvurderinger Alle børn der født i månederne februar, marts og april 2011 er sprogvurderet, under forudsætning af at forældrene har givet skriftlig tilladelse til det. Sprogvurderingerne er foretaget i månederne april, maj og juni Sprogvurderingerne skal fungere som en 0 punkts måling af det aktuelle sproglige niveau hos en udvalg gruppe af 3 årige. Målingen skal samtidig være grundlaget for målinger af det sproglige niveau i de komme år, så effekten af de sproglige indsatser kan målet. Analysedelen har afsæt i den samlede rapport (af 29.juli 2014) Målgruppen for undersøgelsen tæller i alt 129 børn, hvoraf de 107 er med i statistikken. Rapportens resultater Rapporten viser at Holbæk Kommune ligger et stykke over landsgennemsnittet i for børn der enten har behov for en fokuseret indsats* eller særlig indsats** i den sproglige udvikling. For Holbæk ligger denne aktuelle måling på 25%. Landsgennemsnittet (normtallet) ligger på 15% Måling på 107 børn Aktuel måling Holbæk Normtal Andel i særlig indsats 12% 5% Andel i fokuseret indsats 13% 10% Samlet 25% 15% Sprogvurderingsrapporten resultater peger på 3 afgørende faktorer, der samlet set udgør en nødvendig opmærksomhed i de kommende års prioriteringer af de sproglige indsatser. De 3 særlige faktorer er Produktivt talesprog fx ordforråd Det produktive talesprog (ordforråd, grammatik, kompetencen til at fortælle) ligger for 9% s vedkommende i området særlig indsats (norm 5%) Det betyder at en større gruppe end forventet har et bekymrende talesprog.

12 Det receptive sprog, fx sprogforståelsen Sprogforståelsen (det receptive sprog) ligger for henholdsvis 12% i området særlig indsats (norm 5%), og for 16% i området fokuseret indsats (norm 10%), hvilket betyder, at niveauet for sprogforståelsen er meget bekymrende og ligger langt under normen. Forældre og pædagogers vurdering Pædagoger og forældre vurderer, at børnenes kommunikative kompetencer, ligger over normen med henholdsvis 4% i særlig indsats (norm 5%) og 6% i fokuseret indsats (norm 10%). Forældre og fagpersonale vurdere dermed børnenes kommunikative kompetencer til at være markant bedre end det reelle niveau. Dette er i klar modsætning til den testning, der er foretaget af børnene. I Holbæk Kommune laves en sprogvurdering af de tre årige børn, hvor der efter pædagogisk overvejelser formodes at være behov for støtte i den sproglige udvikling. Det er dermed forældre og fagpersonalets vurdering af barnets sproglige niveau, der er afsæt for en sprogvurdering, efterfølgende udmøntes i en sprogunderstøttende indsats, i det tilfælde der er behov, for en fokuseret eller særlig sproglig indsats. De sprogunderstøttende indsatser kan opdeles i tre niveauer: Generel indsats For børn, der alene har behov for en generel sproglig indsats, som den blandt andet er beskrevet i den pædagogiske læreplan. Her er tale om daglig sprogstimulering og sproglige aktiviteter. Fokuseret indsats Den tilrettelægges, så et barn eller flere i en gruppe får den nødvendige opmærksomhed omkring sproget i de daglige aktiviteter. Pædagogerne er med til at vejlede forældrene om, hvordan de kan understøtte barnets sprog i hjemmet. Særlig indsats Her inddrages Børnekonsulentcentret. Det er vigtigt, at forældrene inddrages og deltager aktivt, så barnet oplever udfordringer og støtte både i hjemmet og i daginstitutionen. Evaluering og overlevering til skolen I læsestrategien beskrives det at al fokuseret og særlig indsats evalueres af det pædagogiske personale. Hvis der er behov, kan der laves en sprogvurdering af femårige. Resultater af tiltag i dagtilbud overleveres til lederen af 0. klasse. Der er i første halvår af 2014 ( til ) lave 117 sprogvurderinger af førskolebørn (5 årige) der efterfølgende må formodes overleveret til modtagerskolen. Ud af de 117 vurderinger er 90 vurderinger udarbejdet i distrikt Isefjord. Distriktet arbejder i forlængelse af et udviklingsprojekt, systematisk med at sprogvurdere alle 5 årige inden skolestart. Det betyder at 27 børn fordelt på de resterende 7 distrikter er sprogvurderet. Analysen peger dermed på at relativt få børn sprogvurderes i 5 års alderen, i forbindelse med evaluering af de sprogindsatser der er iværksat. Analyse del 2 Børnehusenes sproglige miljøer og arbejde arbejdet med sprogudvikling Denne analyse del baseres på data der er indsamlet i samtlige børnehuse og i dagplejen via spørgeskema. Spørgerammen er inddelt i 4 kategorier hvorunder der er et eller flere konkrete spørgsmål til kategorien. Analysen baseres på dels den sammenfattede besvarelse fra hvert distrikt såvel som en analyse af de enkelte børnehuses besvarelse og kommentarer i spørgsmålsdesignet.

13 Spørgsmålsdesign Kategori Viden om hvordan og hvor meget arbejdes der med sprogstimulering i daglig praksis Viden om sprogpædagogens forpligtigelser og ressourcefordeling i anvendelse af sprogpædagogen Spørgsmål - Har I dagligt fokus på sprogstimulerende aktiviteter i børnehuset? Hvordan? -Hvordan fordeler sprogpædagogens tid sig i mellem arbejdet med enkelte børn og børnegruppen som helhed? (ex: 60/40) -Hvordan inddrages sprogpædagogen i forbindelse med planlægning af pædagogiske aktiviteter? (kom gerne med eksempler) -Hvilken effekt har uddannelse af sprogpædagoger har for børnehuset? (kom gerne med eksempler) Viden om det almene (daglige) arbejde med sprog og kommunikation i børnehuset, der varetages af alle medarbejdere -Hvordan arbejder I, i dagligdagen, med sprog og sprogstimulering? (kom gerne med eksempler) -Hvordan arbejder I, med sprogstimulering af børn i udsatte positioner? (kom gerne med eksempler) -Hvilke af følgende områder ligger I størst vægt på? *Samtaler i hverdagen *Understøttende sprogstrategier *Dialogisk læsning *Tematisk sprogarbejde *Forældreinddragelse (nævn de 3 vigtigste) Viden om sprogarbejdets sammenhæng med det arbejde der planlægges og sker i forbindelse med de pædagogiske læreplaner -Hvordan arbejder I med sprogstimulering, i forbindelse med de pædagogiske læreplaner? (nævn de 3 vigtigste ting) -Hvilken effekt oplever I, at sprogarbejdet har på pædagogiske læreplaner? (Nævn de 3 vigtigste) Datamaterialet er behandlet ud fra en analyse af de 8 distrikters sammenfatning af børnehusenes besvarelser, med et understøttende fokus på de enkelte børnehuses besvarelser. Analysen peger på følgende overskrifter, der uddybes og nuanceres på baggrund af de 40 børnehuse og 8 dagplejers besvarelser.

14 Sprogpædagogens arbejde, indflydelse og status i børnehusene I alle distrikter beskrives arbejdet med sprog som centralt og noget der er i særligt fokus i dagligdagen. Særligt fremhæves arbejdet med benævnelse, hverdagssamtaler og dialogisk læsning, som et særligt fokus i dagligdagen. Sprogpædagogens rolle beskrives primært, som værende en inspirator i det sproglige arbejde, men at vedkommende indgår på lige fod med andre medarbejdere, i arbejdet med sprog. Det er ofte sprogpædagogens arbejde, at sprogvurdere og arbejde med sproggrupper, når dette er nødvendigt. Analysen peger på at sprogpædagogens ansvar alene omhandler konkrete handlinger, og særlige indsatser såsom sprogvurderinger og sproglig træning af børnegrupper med særlig behov. Besvarelserne peger derimod ikke på, at sprogpædagogens ansvar omhandler den almene udvikling af sproglige miljøer, eller er ansvarlige for det samlede arbejde med sprogudvikling i børnehusene. Et enkelt sted beskrives sprogpædagogen som ansvarlig for det samlede sprogarbejde i børnehuset. Pædagogen er dermed ansvarlig for såvel børn med særlig behov, og den samlede børnegruppes mulighed for at styrke sproget via daglige sprogaktiviteter og fokus. Forældreinddragelse I mange børnehuse beskrives et fokus på inddragelse af forældre i forbindelse med sproglig udvikling. I knap halvdelen af børnehusene og dagplejen vægtes forældreinddragelsen i som ét af de 3 prioriteret områder i arbejdet med barnets sproglige udvikling. Forældreinddragelsen vægtes i alle tilfælde som det tredje vigtigste, oftest overgået af samtaler i hverdagen, tematisk sprogarbejde eller dialogisk læsning Uddannelses af sprogpædagoger I datamaterialet udtrykkes en række oplevelser og vurderinger af uddannelsen til sprogpædagog. Der er en tendens til at mange børnehuse og flere distrikter peger på følgende forhold der har betydning for det arbejde der leveres efter uddannelse af sprogpædagoger Uddannelsen skærper fokus på sprogarbejdet. 6 ud af 8 distrikter påpeger at uddannelsen generelt har skærpet børnehusene og de enkelte medarbejderes fokus på sprogets betydning. Enkelte steder afvises et øget fokus på sprog, idet børnehusene beskriver at de allerede arbejdede fokuseret med den sproglige udvikling, inden den aktuelle medarbejder blev uddannet. Uddannelsen er for kort og ikke tilstrækkelige teoretisk Det nævnes i flere børnehuse at uddannelsen er for kort og at alle pædagoger bør have grundlæggende viden sprogets betydning. Samtidig ytres ønske om at uddannelsen er fagligt tungere og at den udvides til et længerevarende forløb på mere end 4 dage. Der er for få uddannet Det få antal uddannet betyder, at børnehusene oplever det som meget sårbart for børnehuset, hvis en sprogpædagog forsvinder, eller er på uddannelse i en periode. Der udtrykkes ønske om at flere, eller alle medarbejdere skal have en grundlæggende uddannelse i sprog og at enkelte herefter uddannes i dybden. Enkelte steder beskrives det, at det særligt er sprogpædagogens egen børnegruppe, der har fordel af sprogpædagogens kompetencer, og ikke den samlede børnegruppe.

15 Netværk skaber værdi De steder hvor der er etableret netværk mellem sprogpædagogerne, udtrykkes en stor værdi i at kunne sparre med hinanden. Derudover beskrives arbejdet i grupperne som værdifuldt i forbindelse med at fastholde fokus på og udvikling af, det sproglige arbejde i børnehusene. Det tværfaglige arbejde har større effekt I langt de fleste besvarelser fra både børnehus og dagplejen beskrives samarbejdet med tale-høre konsulenterne og fysioterapeuter fra BKC positivt. Også samarbejdet med skolen om børns sproglige udvikling, fastsættelse af fælles sproglige udviklingsstrategier mv beskrives som positivt. Det tværfaglige samarbejde fremhæves samlet set, som værende af større betydning og have større effekt end den sprogpædagogiske uddannelse. Yderligere opmærksomhedspunkter fra analysen Udover de tendenser der samler sig til overskrifter er enkelte væsentlige opmærksomhedspunkter værd at holde fokus på i det videre arbejde. Sammenhæng mellem DGI projekt og sprogets udvikling Her beskrives at der er tydelig effekt og sammenhæng mellem de lege og motoriske tiltag der sker via arbejdet med DGI og den sproglige udvikling. Det opleves at sproget påvirkes positivt (udvikler sig) i såvel den motoriske træning, såvel som i de italesættelser der danner baggrund for lege og aktiviteter i børnegrupperne. Samarbejde med bibliotekerne I forbindelse med tidlig sprog fokus og tidlig læsning er etableret et samarbejde mellem forældre, børnehuse og bibliotek. Her bliver familierne via børnehuset introduceret til materiale om tidlig læsning (læsefidusen 7 ) der kan lånes på biblioteket, så den familien i hjemmet kan fokusere på barnets sproglige udvikling. Analyse del 3 Sprogarbejdet vurderet på baggrund af tilsyn Datamaterialet til denne analyse del er indsamlet via en tilsynsrunde 8 i de kommunale dagtilbud foretaget fra marts til juni 2014, i samtlige børnehuse og i dagplejen. Dataindsamlingen baseres på systematisk indsamling af flere delelementer: 1. Indsamling af viden om sprogarbejdet i daglig praksis, og antallet af sprogvurderinger foretaget det seneste år via spørgeskema inden tilsynet. 2. Gennemgang af og dialog om børnehuset/dagplejens arbejde med sproglig udvikling på selve tilsynet. Tilsammen danner den indsamlede viden grundlag for de følgende opmærksomhedspunkter i arbejdet med børs sproglig udvikling, planlægning af sprogstimulering i daglig pædagogisk praksis og det konkrete arbejde med sprogvurderinger i dagtilbuddet. Generelt om sprogarbejdet Generelt har børnehusene en oplevelse af, at de arbejder bevidst og systematisk med sprogudvikling i den daglige pædagogiske praksis. Alle børnehuse uden undtagelse, beskriver såvel i spørgeskemaet inden tilsynet og på selve tilsynet, at de har fokus på barnets sproglige udvikling og de sproglige tiltag. Der er samlet set en tendens til at kvaliteten i sprogarbejdet afhænger af 7 Link til læsefidus 8 Link til distrikternes hjemmeside her kan du læse tilsynsrapporter for børnehuse, dagplejen og distriktet

16 medarbejdernes interesser og kompetencer og faglige viden om sprog og sprogtilegnelse. De børnehuse, hvor en eller flere personaler har særlig interesse og kompetencer, ser ud til at have flere faglige dialoger og arbejde mere systematiseret og målrettet med sproglige udvikling. Arbejdet med og prioritering af det sproglige arbejde, afhænger oftest af de udviklingstiltag, der samlet set arbejdes med i distrikterne. Langt de fleste steder beskrives arbejdet med sprog som en naturlig del af hverdagen og det arbejdet der sker i sammenhæng med de pædagogske læreplaner. Det italesætte at sprog er et gennemgående tema, der sammen med barnets alsidige personlige udvikling, ligger implicit i alle temaer og aktiviteter. Sprog som en særlig indsats Der er i de fleste børnehuse en tendens til at arbejdet med sproglig udvikling anses, som en særlig indsats, der primært er fokuseret omkring enkelte børns sproglige udfordringer. Tilsynsrunden har skabt opmærksomhed på, at der i de tilfælde hvor et barn har særlige behov for sprogstimulering, er bedre mulighed for at afsætte ressourcer til indsatsen. Det daglige, fælles fokus på sproget, kan være svært at få øje på ved tilsynet. Sprogvurderinger I en række af børnehusene har tilsynet medført, at der er givet anbefalinger om at arbejde stringent med sprogvurderinger. Børnehusene oplever sprogvurderingsmaterialet som besværligt, tidskrævende og at tid/ressourcer er svære at afse i en presset dagligdag. Sprogvurderingerne kræver at en pædagog går fra med et enkelt barn i en periode. Samtidig er der ved tilsynene en frustration at spore, omkring den tid det efterfølgende kræver at taste oplysninger i systemet. Generelt forlyder det ydermere at overgangen til ny systemplatform volder problemer. Systemet er ifølge flere børnehuse ikke pålideligt, ej heller brugervenligt. Sprogvurderingerne betragtes og italesættes oftest, med en erkendelse af, at vurderingerne udgør en vigtig del af arbejdet med sprog. I enkelte tilfælde arbejdes der systematisk med sprogvurderinger, der ikke alene bruges som afsæt i den årlige forældresamarbejde, men som samtidig danner rammen for en bredere pædagogisk refleksion over barnets ressourcer. Disse børnehuse fokuserer ikke alene på sproget, men anvender sprogvurderingsmaterialet til, i bredere forstand, at vurdere barnets udvikling. Særlig værdifuldt beskrives rammen med en til en relationen mellem voksen og barn, og det særlige indblik og fokus en sådan fredning kan medføre under vurderingen.

17 Tema 3 Den aktuelle effekt af projekt børn i bevægelse (DGI projektet) Analysedelen om projekt børn i bevægelse, kaldet DGI er opdelt i 3 delelementer, der samlet set skal evaluerer DGI certificering og re-certificeringen i samtlige børnehuse. De 3 delelementer repræsenterer hvert et perspektiv således at dataindsamlingen sker med bredest mulige perspektiv. Analyse Indhold Dataindsamling Formål (perspektiv) Del 1 Forældreoplevelse af DGI Alle 8 forældrebestyrelser er via et spørgeskema, blevet bedt om at evaluere DGI projektet ud fra en række spørgsmål. *Se dataindsamling herunder At evaluere DGI projektet, herunder måle effekten for børnene og den oplevelse familien har af DGI indsatsen Del 2 P-møder Spørgsmåls design udarbejdet til samlet besvarelse i alle personalegrupper i samtlige børnehuse og i dagplejen Del 3 Tilsyn Pædagogisk tilsyn foretaget i alle 40 børnehuse og 8 dagplejer. Data materialet er indsamlet dels i tilsynsskema, udfyldt inden tilsynet og på baggrund af selve tilsynet. At danne os et analysegrundlag for de indsatser der iværksættes i børnehusene. Herunder en mulighed for at anskue det samlede pædagogiske personalet og lederes vurdering af deres arbejde med bevægelse og idræt. På baggrund af tilsynsskema med spørgsmål om arbejdet med bevægelse, samt dialog om DGI indsatsen på selve tilsynet, danne overblik over indsatsen på det samlede børneområde i kommunen. Analyse del 1 Forældreoplevelse af Projekt børn i bevægelse (DGI) Generelt øget fokus på koppen, sundhed og på lege/aktiviteter Forældrebestyrelserne oplever at der i forbindelse med DGI projektet er et generelt øget fokus på bevægelse og fysiske aktiviteter i børnehuse og i dagplejen. Det udtrykkes samtidig at der er kommet et øget fokus på kroppen og på sundhed generelt. Bevægelse er kommet på ugeplanerne I flere distrikter beskriver forældrene, at bevægelses og idræts aktiviteter, nu er en fast del af ugeplanerne. Bevægelse tænktes ind i flere sammenhænge end tidligere. Svært skel mellem DGI projekt og almindelige aktiviteter To forældrebestyrelsers tilbagemeldinger beskriver det som svært at skelne mellem DGI og anden fysisk udfoldelse. Et distrikt har helt valgt at undlade at svare. DGi og bevægelse er sammensmeltet med daglig bevægelse, lege og aktiviteter og det giver ikke mening at kigge på Rikke Nyvang rikny@holb.dk 17

18 det som to forskellige ting. Distriktslederen anskuer i denne sammenhæng, at DGI projektet er lykkes med succes, idet at det nu er en integreret del af hverdagen. Flere forældrebestyrelser understøtter dette udsagn, og beskriver at DGI udgør en fast del af hverdagen. Inddragelse af og formidling til forældre om DGI Forældreråd og bestyrelser er involveret og orienteret, samt er med til at godkende. De resterende forældre oplever DGI til fx sommer fester og orienteres via ugeplaner. I flere tilfælde beskrives arbejdet med involvering af forældre som enten ringe, eller ikke eksisterende. Der ønskes generelt en bedre information om projektet, særligt inden opstarten. Fx kunne en information indeholde viden om hvilken betydning projektet har for børnene og hvad forældrene kunne forvente i denne forbindelse. Et enkelt distrikt beskriver hvordan DGI projektet har rettet fokus mod motorisk udvikling og selvhjulpenhed, i forbindelse med forældresamtalerne. Et andet distrikt nævner, at forældre gruppen har været inviteret til orientering om DGI (teori og praksis) undervejs i forløbet. Flere distrikter næver at certificeringen er sket på en sommerfest og at forældrene på denne måde har oplevet arbejdet med DGI på nært hold. Særligt stort udbytte for de 3-6 årige I flere beskrivelser nævens forældrenes oplevelse af, at børnene glæder sig til DGI, når det er på ugeplanerne, eller når der er særlige aktiviteter der knytter sig til projektet. Det opleves samtidig at mange lege, og aktiviteter bæres med hjem fra dagtilbuddet. Særligt beskrives det positive udbytte for de 3-6årige, det kan muligvis ses i sammenhæng med, at denne aldersgruppe kan videreformidle oplevelser og aktiviteter i hjemmet. Beskrivelser af DGIs betydning for de 0-2 årige omhandler primært rytmik og motorik. Der udtrykkes i et enkelt distrikt en udfordring i forståelse af uddannelsen indehold og hvordan der kan udøves idræt med 2 årige, eller yngre børn. Analyse del 2 Fagpersonalet oplevelse af arbejde og effekt af projekt børn i bevægelse (DGI) Denne analyse del baseres på data der er indsamlet i samtlige børnehuse og i dagplejen via spørgeskema. Spørgerammen er inddelt i 4 kategorier hvorunder der er et eller flere konkrete spørgsmål til kategorien. Analysen baseres på dels den sammenfattede besvarelse fra hvert distrikt såvel som en analyse af de enkelte børnehuses besvarelse og kommentarer i spørgsmålsdesignet. Kategori DGI projektet i forhold til daglige pædagogiske aktiviteter Bevægelse som en integreret del af den daglige pædagogiske praksis Spørgsmål -Hvilken effekt har DGI certificeringen haft på planlægningen af de pædagogiske aktiviteter? -På hvilken måde er der fokus på fysisk aktivitet og bevægelse, for børn i dagligdagen? (nævn de 3 vigtigste tiltag) -Hvilket udbytte vil I samlet set vurdere at børnene har fået af DGI certificeringen? Rikke Nyvang rikny@holb.dk 18

19 DGI certificeringens betydning for arbejdet med de pædagogiske læreplaner -Hvordan har I arbejdet med at informere forældre før, under og efter DGI certificeringen? -Hvordan har DGI certificeringen haft af effekt på jeres arbejde med de pædagogiske læreplaner? (kom gerne med eksempler) Generelt -Er der yderligere kommentarer/overvejelser til DGI projektet? Skærpet opmærksomhed på kroppens betydning Samstemmigt er tilbagemeldingerne fra børnehuse, dagpleje og distrikterne at DGI har skærpet opmærksomheden på bevægelsesaktiviteter i den daglige pædagogiske praksis. DGI har samtidig øget fokus på at være selvhjulpen (hvad kan jeg selv, hvis jeg får lov). Der udtrykkes en række positive udsagn om projektet og den værdi en fælles uddannelse og opmærksomhed på bevægelse, idræt, motorik og sundhed har skabt i de enkelte børnehuse og i dagplejen. Det bekrives i et enkelt distrikt, at der er behov for mere systematisk arbejde med planlægning af de pædagogiske aktiviteter i forhold til bevægelse. Fokus på de fysiske muligheder Projektet har øget fokus på legepladsens muligheder og en øget grad af planlagte pædagogiske aktiviteter, der er forbundet med bevægelse og idræt ude. Samtidig forlyder det, at fagpersonalet har skærpet opmærksomheden på læring og effekt af bevægelse. Der er i mange børnehuse indrettet motorik og bevægelsesrum. DGI projektet beskrives som inspirationskilde, til nytænkning i brug af rum (inde og ude). Inspiration til brug af møbler og indretning på nye og anderledes måder, nævnes som særligt givende i børnehusenes hverdag. Mange ideer er båret videre fra undervisningsmodulerne, til praksis. En af de effekter projektet har haft, er øget og mere systematisk brug af hal faciliteter. Mange steder benytter børnehuse og dagpleje ugentligt de nærliggende haller til fysisk aktivitet. Hallerne har tidligere været benyttet til aktiviteter og leg, men DGI projektet har medført en større grad af tilrettelagte pædagogiske aktiviteter, med direkte henvisning til DGI indsatsen. Fagligt understøttet viden om idræt og bevægelse Generelt forlyder det, at DGI projektet og undervisningen i såvel teori, understøttet af praksisorienteret øvelser, samlet set har styrket viden om børns kroplighed, motoriske evner og sanseintegration. Den øget faglige viden har desuden haft andre positive effekter, fx på den pædagogiske planlægning og prioritering. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner beskrives i flere tilfælde, som bedre kvalificeres i forbindelse med DGI projektet. Ifølge flere udsagn fra børnehusene, har udarbejdelsen af en bevægelsespolitik, understøttet og kvalificeret arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Kreativitet, glæde og sjov Kreativitet, glæde og sjov, samt en række nye daglige opfindelser nævnes som en særlig sidegevinst i mange børnehuse. Dét at skulle tænke bevægelse, motorik og idræt med ind i alle aktiviteter i den pædagogiske dagligdag har udviklet sig til sjove og kreative tiltag. Det faglige personalet har i forlængelse af projektet skulle re-tænke dagligdagsaktiviteter, traditioner og rutiner, til at indbefatte et bevægelsesperspektiv. DGI har i denne forbindelse været inspirationskilde og det faglige personale har lokalt arbejdet videre med ideer og Rikke Nyvang rikny@holb.dk 19

20 afprøvet/eksperimenteret med krop, bevægelse og Idræt. Her fremhæves fx eksempler med at hente madpakker baglæns og omdanne møbler og inventar til forhindringsbaner. Det beskrives som sjovere at lære med kroppen og at projektet har brudt med kulturer og traditioner om stillesiddende aktiviteter. Info til forældre Annoncering og beskrivelser via opslag såsom uge/månedsplaner er den primære kilde til information af forældre om DGI. Desuden har en række børnehuse bragt bevægelsestemaer og fx certificeringen ind i arrangementer såsom sommerfest mv. Børnehuse og dagpleje beskriver at informationer til forældre har været brede og at beskrivelserne oftest omhandler de aktiviteter der er knyttet til DGI. Det beskrives at formidlingen af DGI ikke længere italesættes som noget særligt, eller noget der er knyttet til et særligt projekt. Det er en fast del af den pædagogiske dagligdag. DGI og DIF forskellen mellem bevægelse og idræt Det beskrives i flere tilfælde, at de børnehuse der inden DGI projektet var DIF 9 certificeres som Idræts Institution, har oplevet DGI projektets undervisnings moduler som værende på lavt teoretisk niveau. Børnehusenes medarbejdere var på forhånd godt bekendt med såvel det teoretiske grundlag, og havde stor erfaring i arbejdet med krop, bevægelse og idræt i dagligdagen. Det beskrives dog samtidig at den samlede uddannelse af alle medarbejdere, har styrket den faglige debat om bevægelse. Samtidig har de DIF certificeret børnehuse fungeret som inspirationskilde og sparring for de børnehuse, der har skullet opbygge deres viden og erfaringsgrundlag fra bunden. Del 3. Effekten af DGI vurderet på baggrund af tilsynet Datamaterialet til denne analyse del er indsamlet via en tilsynsrunde i de kommunale dagtilbud foretaget fra marts til juni 2014, i samtlige børnehuse og i dagplejen. Dataindsamlingen baseres på systematisk indsamling af flere delelementer: 1. Indsamling af viden om omfanget af DGI relaterende aktiviteter i daglig praksis, spørgeskema inden tilsynet. 2. Gennemgang af og dialog om børnehuset/dagplejens arbejde med DGI på selve tilsynet. Tilsammen danner den indsamlede viden grundlag for de følgende opmærksomhedspunkter i arbejdet med projekt børn i bevægelse/dgi, planlægning af DGI relateret aktiviteter i daglig pædagogisk praksis og et fokus på effekten og udbyttet af DGI i dagtilbuddet. Certificering og re-certificering Certificeringen har stor betydning for børnehusenes opfattelse af egne kompetencer og viden om børns bevægelse og udvikling. Langt de fleste steder betragtes DGI certificeringen som end del af børnehuset/dagplejens identitet og pædagogiske arbejdsgrundlag. Certificeringen hænger rent fysisk fremme i mange børnehuse. Der hersker en stolthed over at være DGI certificeret. Re-certificeringen beskrives som værdifuld, og understøtter at der fastholdes et fokus på DGI. Børnehuse og dagpleje beskriver mange steder at re-certificeringen tilfører det faglige personale endnu et lag af viden og at de nye undervisningsmoduler skærper opmærksomheden på hvad der allerede sker i praksis, herunder et fokus på den effekt de iværksatte aktiviteterne har. Der udtrykkes særligt en positiv forventning til de kommende modulers indhold om barnets sanseintegration og den teori der knytter sig hertil. 9 Kilde på hvad Rikke Nyvang rikny@holb.dk 20