(Lotteri) DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Transkript

1 Hvordan og hvorfor mærker biologer fisk? Formål kan have flere formål, f.eks. undersøgelse af: Alder og Vækst Dødelighed Bestandsstørrelse Adfærd Vandringer Døgn/sæson/års rytme Habitatvalg Gydning Fødesøgning (Lotteri)

2 Hvordan og hvorfor mærker biologer fisk? Mærketyper Mærker kan inddeles i to kategorier: Gruppe-mærker (batch-mærkning) Individuelle mærker Passive mærker Aktive mærker

3 Hvordan og hvorfor mærker biologer fisk? Mærketyper Gruppe-mærker (batch-mærkning) Finne-klip Kemisk mærkning Tatovering

4 Hvordan og hvorfor mærker biologer fisk? Mærketyper Individuelle mærker Passive mærker Aktive mærker

5 Hvordan og hvorfor mærker biologer fisk? Mærketyper Individuelle mærker Passive mærker Aktive mærker

6 Hvordan og hvorfor mærker biologer fisk? Mærketyper Passive mærker et individuelt nummer Anker-mærker (Floy- eller T-bar tags) Carlin-mærker Originale Canadiske Kæbe-mærker Knap-mærker CW-mærker (Coded Wire) VI-mærker (Visual Implant)

7 Hvordan og hvorfor mærker biologer fisk? Mærketyper Passive mærker et individuelt nummer Anker-mærker (Floy- eller T-bar tags) Carlin-mærker Originale Canadiske Kæbe-mærker Knap-mærker CW-mærker (Coded Wire) VI-mærker (Visual Implant)

8 Hvordan og hvorfor mærker biologer fisk? Mærketyper Passive mærker et individuelt nummer Anker-mærker (Floy- eller T-bar tags) Carlin-mærker Originale Canadiske Kæbe-mærker Knap-mærker CW-mærker (Coded Wire) VI-mærker (Visual Implant)

9 Hvordan og hvorfor mærker biologer fisk? Mærketyper Passive mærker et individuelt nummer Anker-mærker (Floy- eller T-bar tags) Carlin-mærker Originale Canadiske Kæbe-mærker Knap-mærker CW-mærker (Coded Wire) VI-mærker (Visual Implant)

10 Hvordan og hvorfor mærker biologer fisk? Mærketyper Passive mærker et individuelt nummer Anker-mærker (Floy- eller T-bar tags) Carlin-mærker Originale Canadiske Kæbe-mærker Knap-mærker CW-mærker (Coded Wire) VI-mærker (Visual Implant)

11 Hvordan og hvorfor mærker biologer fisk? Mærketyper Individuelle mærker Passive mærker Aktive mærker

12 Hvordan og hvorfor mærker biologer fisk? Mærketyper Individuelle mærker Passive mærker Aktive mærker

13 Hvordan og hvorfor mærker biologer fisk? Mærketyper Aktive mærker kan give respons eller indsamle og opbevare oplysninger Telemetri mærker Radio telemetri Akustisk telemetri Aktiverings mærker PIT (Passive Integrated Transponder) mærker (RFID Radio Frequency Identification) DST (Data Storage Tags) mærker Indsamlings mærker Satellit - mærker

14 Undersøgelser af fisk i ferskvand - fiskenes adfærd Adfærdsstudier ved hjælp af radiotelemetri Radiosenderen indopereres i bughulen eller monteres eksternt på ryggen. Sendere helt ned til 0,5 g Individuelle frekvenser Fisken udsættes igen Pejling Manuelt fra båd eller bredden af et vandløb. Fiskens position registreres på GPS Automatisk med datalogger på en fast station

15 Undersøgelser af fisk i ferskvand - fiskenes adfærd Adfærdsstudier ved hjælp af radiotelemetri Resultater Aktivitetsmønster Habitatvalg Vandringer Over døgn / sæson / år Sammenligne adfærd mellem Forskellige økosystemer Forskellige arter Forskellige grupper

16 Undersøgelser af fisk i ferskvand - fiskenes adfærd Eksempel: skallers habitatvalg i klar og uklar sø Klarvandet sø Uklar sø Jacobsen et al, 2004 Klarvandet sø: stime i skjul under åkander antiprædator-adfærd? Uklar sø: spredt ud over hele søen i åbent vand aktiv fødesøgning uden risiko?

17 Undersøgelser af fisk i ferskvand - fiskenes adfærd Eksempel: store aborres aktivitetsmønster dag og nat i en klarvandet sø Konklusion: Store aborrer er rovfisk som er meget afhængig af synet i sin fødesøgning

18 Undersøgelser af fisk i ferskvand - fiskenes adfærd Nyt forskningsemne: cypriniders vintermigrationer Klarvandet sø Uklar sø Jacobsen et al, 2004 I løbet af vinteren forlod en stor del af skallerne søen og tog ophold i til- og afløb. Her stod de i tætte stimer i lange perioder (måneder).

19 Undersøgelser af fisk i ferskvand - fiskenes adfærd Nyt forskningsemne: cypriniders vintermigrationer Skallers brug af vinter-refugier i en uklar og en klarvandet sø Jepsen & Berg, 2002

20 Undersøgelser af fisk i ferskvand - fiskenes adfærd Nyt forskningsemne: cypriniders vintermigrationer Metode: PIT-teknologi

21 % % % % Undersøgelser af fisk i ferskvand - fiskenes adfærd Nyt forskningsemne: cypriniders vintermigrationer Úde af söen Vandrende fisk 100 tilløb Afløb Sep 25-Oct 14-Dec 02-Feb 24-Mar 13-May 0 Dato Dato Ude af søen Vandrende fisk 05-Sep 25-Oct 14-Dec 02-Feb 24-Mar 13-May 02-Jul % af 50alle de mærkede skaller vandrede i løbet af vinteren 40 Om efteråret 30 var det hovedsagelig tilløbet der blev benyttet 20 Om foråret 10 var det hovdsagelig afløbet 0 20 % af skallerne vendte ikke tilbage Dato Sep 25-Oct 14-Dec 02-Feb 24-Mar 13-May 02-Jul 05-Sep 25-Oct 14-Dec 02-Feb 24-Mar 13-May Dato Mærkning af Skov fisk et al., upubl. data

22 Undersøgelser af fisk i ferskvand - fiskenes adfærd PIT mærke teknologien har andre anvendelsesmuligheder

23 Aborres adfærd i klar og uklart vand

24 Aborres adfærd i klar og uklart vand Aborren er en prædator, der dominerer i klarvandede søer Begrænset evne til jagt i uklart vand Den er en visuelt orienterede jæger Er vandet uklart kan den kun se byttet på kort afstand Den er en aktiv jæger, der opsøger byttet Byttet kan måske nå at undvige, når aborren opdager det sent Aborrer jager i små grupper, hvilket øger jagtsuccen Gruppen bliver måske generet af det uklare vand Men nogle uklare søer har alligevel en god bestand af rovaborrer, hvorfor mon det?

25 Aborres adfærd i klar og uklart vand Er det vikelig sandt at aborrer ikke kan jage i uklart vand? Karforsøg Har aborrer i en uklar sø et andet aktivitetsmønster? Telemetriundersøgelse

26 per capita intake rate Er aborrer i stand til at jage i uklart vand? Karforsøg: Tre grader af turbiditet To tætheder af byttefisk Perch predation clearwater moderate turbid highly turbid Turbidity level prey density low prey density high Signifikant effekt af byttetæthed Ingen signifikant effekt af vandets uklarhed Tendens til en effekt ved lav byttettæthed Ja! men bedst når byttetætheden er høj

27 Har aborrer forskellig adfærd i klart og uklart vand? Aktivitetsniveau Habitat valg Døgnrytme Telemetriundersøgelse

28 Aborres adfærd i klar og uklart vand Engelsholm Sø klarvandet Secchi dybde: m Gødstrup Sø - Uklar Secchi dybde: m 43 ha Max dybde: 6.1m Vegetationsdække: lavt Fisk: Aborre, gedde, skalle 46 ha Max dybde: 4.0m Vegetationsdække: lavt Fisk; Aborre, gedde, skalle, brasen, sandart

29 Aborres adfærd i klar og uklart vand 20 aborrer mærket i hver sø Størrelse cm Alle fisk fulgt i et døgn ad gangen 8 positioner (før og efter middag, solnedgang, midnat, solopgang Aktivitetsniveau Horisontal fordeling

30 Min. activity (mh-1) mean + SD Min. activity (mh-1) mean + SD 200 Aborres adfærd i klar og uklart vand Aktivitetsniveau: 150 Clearwater lake diurnal activity patterns Midday Sunset Midnight Sunrise Den klarvandede sø Signifikant forskel på aktivitet over døgnet May June June Turbid lake - diurnal activity patterns Midday Sunset Midnight Sunrise 200 Den uklare sø Ingen døgnvariation Også aktivitet om natten May June June

31 Aborres adfærd i klar og uklart vand Horisontal fordeling den klarvandede sø Alle dag - pejlinger Alle nat - pejlinger

32 Aborres adfærd i klar og uklart vand Horisontal fordeling den uklare sø Alle dag - pejlinger Alle nat - pejlinger

33 freq of occ % freq of occ % Hvorfor ændret anfærd i den uklare sø? Hvorfor er aborrerne mere aktive hele tiden i den uklare sø måske fordi de skal bruge mere tid på at fouragere? Clear water lake - perch diet June Sept Var der færre bytte i den uklare sø? Nej, de havde flere fisk i maverne. Var fiskenes kondition dårligere i den klarvandede sø? Nej, faktisk lidt bedre. Alt dette peger på, at der er nok føde til aborrerne i den uklare sø Fish Invertebrates Empty Turbid Lake - perch diet June Sept. Fish Invertebrates Empty Når der er færre store aborrer i uklare søer, skyldes det bestemt ikke at de ikke kan jage eller mangler mad

34 Hvordan og hvorfor mærker biologer fisk? Mærkernes Rolls Royce Satellit pop-up mærker Kontinuert pejling 24 / 365

35 Hvordan og hvorfor mærker biologer fisk? Mærkernes Rolls Royce Satellit pop-up mærker Er et DST mærke, der opsamler oplysninger om temperatur og tryk løbende På et forudbestemt tidspunkt frigør det sig selv fra fisken og flyder op til overfladen Herfra sender det sine data til en satellit, der videresender data til forskeren

36 Hvordan og hvorfor mærker biologer fisk? Mærkernes Rolls Royce Individuelle mærker Passive mærker Aktive mærker

37 Hvordan og hvorfor mærker biologer fisk? Mærkernes Rolls Royce Individuelle mærker Passive mærker Aktive mærker

38 Hvordan og hvorfor mærker biologer fisk? Mærkernes Rolls Royce Akustiske mærker udsender lydbølger, som kan opfanges af en hydrofon Kan bruges på store dybder Kan bruges i saltvand Dårligere positionsbestemmelse Mindre rækkevidde Følsom overfor objekter, der kan skygge for signalet (banker, undervandsplanter osv.)

39 Hvordan og hvorfor mærker biologer fisk? Mærkernes Rolls Royce Kontinuert pejling 24 / 365 Akustiske mærker, der kan sende et lydsignal, der indeholder oplysninger om Tryk Temperatur En matrix af hydrofoner

40 Hvordan og hvorfor mærker biologer fisk? Mærkernes Rolls Royce