BOnjIKl} LISTaUG ,

Transkript

1

2

3 BOnjIKl} LISTaUG ,

4

5

6

7 TIDSSKRIFT 6 \^ JdgKyet'/af L CV. PRYTZ Tredivte Bind ^ København Martius Truelsens Bogtrykkeri

8 Metersystemet. 1 Meter = Fod. 1 Centimeter = Tolvtedelstm. 1 Millimeter = Tolvtedelsln. 1 Kilometer = dansk Mil. 1 Kvadratmeter = Kvadratfod. 1 Hektare = Td. Land 1 Kubikmeter = Kubikfod. 1 Liter = Pot.. 1 Hektoliter = Korntønde. 1 Kilogram = Pund. I Fod = Meter. 1 Tolvtedelstm = Centimeter. 1 Tolvtedelsln = Millimeter. 1 dansk Mil = Kilometer. 1 Kvadratfod = Kvadratmeter. 1 Td. Land = Hektare. 1 Kubikfod = Kubikmeter. 1 Pot = Liter. 1 Korntønde Hektoliter 1 Pund = Kilsram.

9 TIDSSKRIFT FOR SKOVVÆSEN OG TRÆHANDEL, XXX. Række A. (Side med 14 Billeder og 1 Kort i Teksten.) Alfabetisk Fortegnelse over Indholdet. Afdelingen 110 afskovede Arealers Dyrkning., Ete 19 Arbejdslønnen i Træindustrien 179 Arbejdsløshed, Stødrydning og 31 Bibliotek., Landbohøjskolens 17, 37, Bestemmelser vedrørende Tørv 75 Bogføringsnyhed., Nummer Katalog. En 182 Bog., Prisen paa 141 Brænde., Hugst og Handel med 50, 154 Brændselsnævnets Opvisning af Optagning af Stødbrænde Briiel : Danske Skovdistrikter og deres Bestyrelse, G., Anm. 95 Dansk Brændsels- og Kontrolforening 75 Dansk Skovforenings Love 153 Dansk Tidsskrift-Index. Af Svend Dahl og Th. Dossing. Anm. 131 Danske Forstkandidaters Forening 43 Danske Skovdistrikter og deres Bestyrelse. Af G. Briiel. Anm. 95 Distriktsaar., De Forststuderendes 96 Driftsbogens Skema 90 Eftermæle. S. M. Storm 187 Eksamen., Skovbrugs- 48, 49, 78 Fejllæren og dens anvendelse i skogbruket. Af I. K. Sandmo. Anm 131 Fonden for skogsvetenskaplig forskning 117 Foredrag paa Landbohøjskolen 140 Forstkandidaters Lønforhold. En Maalestok 39, 69 Index., Dansk Tidsskrift-, -Anm 131 side

10 4^ Hugsten i Kapitelstaksten., Gennemsnit af 180 Kortbogen - 150, 178, 189 Kortbog for S. A. 2. D., En 135 Krigsaarenes Kulturarealer 134 Kulturudgifter i Sverrig 119 Kosters Staudebog. Anm 16 Landbohøjskolens Aarsskrift. Anm 129 Landbohøjskolens Bibliotek 17, , 133, 190 Landhaand værkernes Gavntræforbrug 144 Landøkonomisk Jordbundslære. Af Harald R. Christensen. Anm 36 Lønforhold., Forstkandidaters, En Maalestok. 39, 69 Motorsave i danske Skove., Forsøg med (1 Billede)..." 1 Nogle Spørgsmaal om dansk Skovbrug 70 Nummer Katalog. En Bogføringsnyhed 182 Oldenindsamling 45, 107 Opvisning af Optagning af Stødbrænde., Brændselsnævnets 121 Skovbrugsmaskiner (9 Billeder) 52 Overenskomst., En 152 Plantemarkedet., Forholdene paa 144., Situationen nu paa 125 Skatterne cg Merhugsten 28 Skattespørgsmaalet 10, 19 Skogarbetarnes levnads- og arbetsforhållanden i Varmland. Dalarne och Norrland. Anm 66 Skovbrugernes Uddannelse., Teori og Praksis i 79 Skovbrugseksamen Skovbrugsmaskiner.. Opvisning af (9 Billeder) 52 Skovdistrikter og dere«bestyrelse.. G. Briiel : Danske, Anm. 95 Skovens Nettoindtægt 13 Skovfogedbolig.. Endnu en (4 Billeder) 87 Skovfogedprøven Skovfrøberetning, Foraaret Skowærdi., En Efterskrft 18 Skovværdi i Praksis 8 Skriftlige Opgaver ved Skovbrugseksamen 48, 49 Storm. Eftermæle., S. M. 187 Stødbrænde 105

11 Side Stødbrænde., Brændselsnævnets Opvisning af Optagning af Stødrydning og Arbejdsløshed 31 Sygelighed., Vore Skovtræers 100 Tekniska skogs- och sågverksskolan i Hsrnosand 41 Teori og Praksis i Skovbrugernes Uddannelse 79 Tropeskovbrug. Af A. Heilmann. Anm 65 Tropeskovbrug., Undervisningen i 66 Tropismen und excentriches Dichenwachstum der Baiime. Af A. Engel. Anm 83 Træmarkedet , 141 Træ og andre Skovprodukter. Af A. Oppermann. Anm 61 Tømmer og Træ 116 Tørv., Bestemmelser vedrørende 75 Uddannelse.. Teori og Praksis i Skovbrugernes 79 Undervisningen i Tropeskovbrug 66 Vore Skovtræers Sygelighed 100

12 ^ ALFABETISK FORTEGNELSE over Forfatterne i Bind XXX. (A. og B. er Tidsskriftets to Rækker, de efterfølgende Tal de Sider i Rækken, hvor Forfatterens Artikler eller Afhandlinger begynder.) Side Bauditz, N. P. A., Forstkandidat A. 70. B. 107 Bjørner. I. L.. Træhandler A. 25, &1, 113, 178 Borncbasch. C. H., Forstkandidat, 2det Sorø D A. 36, 129 Bruun, Alfred, Professor, Landbohøjskolen A. 16 Dalgas, I. M., Forstassistent A. 179, 180, 187 Gregersen, G., Direktør A. 1 Kindt, Sv., Forstassistent, Bregentved D A. 189 Kofoed-Hansen, A. F., Forstmester, Island B. 119 Konradsen, O. G., Skovrider, Christiansæde og Pederstrup D A. 150 Lorenzen. E., Forstkandidat A. 45 Nlundt. H., Skovrider, 2det Sorø D A. 135 Nielsen, H. C. T. V., Skovrider, Holstenshus m. fl. D... B. 66 Nyholm, H. V., Professor, Landbohøjskolen A. 133 Olsen, Carsten, mag. scient B. 1 Prytz. C. V.. Professor A. 8, 13, 18, 19, , 39, 43, , 75, 79, 83, 90, , 100, 107, 110, 117, 119, 13i. 134, ; B 46, 52, 76, 85, 132 Rafn. Johannes, Skovfrøhandler A. 144 Rossen, V., Forstkandidat B. 95 Rønhof. C. C., Forstassistent, 1ste Sorø D A. 52 Schierbeck. Otto, Forstkandidat A. 125 Schmidt, P., Skovfogedaspirant A. 41 Tidemand-Dal. I., Arkitekt A. 87.0

13 jic^h^ ^ Fra Skoven. Forsøg med Motorsave i de danske Skove. Alt som Skovbruget, ligesom anden dansk Virksomhed, er kommet ind paa rationelle Baner og maalbevidst stræber efter ved forstandig og økonomisk Hugst stadig at gøre Skovene værdifuldere eller holde dem paa et vist bestemt Stade, rettes Bestræbelserne samtidig mod at faa det mest mulige ud af Træet. Da Overskuddet her, som i alle andre Virksomheder, er Differensen mellem samtlige Indtægter og Udgifter, er det klart, at denne Differens foruden ved større Indtægter stadig kan forøges gennem Formindskelse af Omkostningerne ; og da en af Omkostningerne formentlig vil have en stadig stigende Tendens, nemlig Arbejdslønnen, er det klart, at man her, som i al anden Virksomhed, maa se at indskrænke Haandarbejdet til det mindst mulige, det vil sige paa saa mange Omraader som gørligt erstatte Haandkraft med Masfc/nkraft. Det Punkt, imod hvilket Spørgsmaalet Erstatning af Haandkraft med Maskinkraft naturligt vender sig, er Fældning og Afkortning af Træerne. Allerede meget længe har Maskintræfældning været anvendt andre Steder. Der eksisterer bl. a. et meget morsomt gammelt Billede, som viser, at man i Rusland paa et vist Tidspunkt anvendte en Træfældningsindretning til Haand- *) Af en 3 Aar gammel Beretning. Tidsskrift for Sl^ovvæsen XXX, A.

14 2 Fra Skoven. kraft, i Princippet meget nær den, der senere, stærkt teknisk forbedret, men i og for sig ikke principielt forskellig herfra i Konstruktionen, har fundet Anvendelse i Amerika. Men nok om det historiske! For at faa oplyst, hvad der vil kunne tænkes opnaaet gennem maskinel Drift af Skovsave i det hele, nedsattes der d. 1ste Januar 1911 et Udvalg bestaaende af de Herrer Skovridere Nellemann og Muus og Direktør Gunnar Gregersen for at behandle Spørgsmaalet ; Ingeniør, cand. polyt. Preben Hempel fungerede Udvalgets Opgave var at som Sekretær. undersøge Mulighederne for Anvendelse af mekanisk Kraft til Fældning og Opskæring af Træ i danske Skove, hvorimod en eventuel Konstruktion af en dertil egnet Maskine laa uden for Opgaven i første Omgang. Udvalget fik ved sin Nedsættelse overladt en Del Materiale, som paa Foranledning af daværende Formand for Dansk Skovforening", Hr. Baron Wedell-Neergaard, var fremskaffet af den daværende Gesandt i Washington, Grev Moltke, som indeholdt Beretninger fra Fristaternes Skovbrugsdepartement angaaende Brugen af og Formen for mekanisk Krafts Anvendelse i nordamerikansk Skovbrug, samt Tilbud og Beskrivelser fra Fabrikanter af saadanne mekaniske Skovsave, som Skovbrugsdepartementet havde givet Anvisning paa som eventuelt egnede for danske Forhold. Ifølge disse Oplysninger fabrikeres der, kort refereret, i U. S. A. tre Slags Maskinsave, nemlig nogle, der drives ved Trykluft, andre efter ganske samme Princip, men drevet ved Damp, og endelig en tredie, drevet af en Benzinmotor, der kan transporteres gennem Skoven fra Træ til Træ. De to første Maskiner er kun anvendelige til Afkortningsarbejde af de fældede Træer.

15 : Fra Skoven. * Efter de afsluttede Forarbejder besluttede Udvalget i Overensstemmelse med Dansk Skovforening", at Forsøgene skulde gaa ud paa : a) dels at udarbejde en for danske Forhold egnet Metode for Opskæring af Stammer, b) dels at søge oplyst Betydningen af en Række varierende Faktorer ved Opskæring, navnlig Forholdet mellem Savenes Tandform, Stilling, Udlægning, Filning o. lign., samt Savens Kraftforbrug. Det bestemtes endvidere, at de fornødne Forsøgsrækker skulde gennemføres paa Teknologisk Institut, og at man hovedsagentlig burde have sin Opmærksomhed henvendt paa saadanne Fældningsmaskiner, der var let transportable, ikke stillede for store Fordringer til Opstilling og Pasning, samt var lette at forankre solidt paa Stedet. Da ingen af de fra Udlandet kendte mekaniske Save syntes at tilfredsstille disse Fordringer, besluttede man sig til at foretage en Række Undersøgelser, som i Almindelighed vilde omfatte følgende Undersøgelser til Konstatering af de bedst mulige Forhold for Maskinsavning anvendte til Skovningsøjemed, derunder Bestemmelse af Savformens, Tykkelsens, Tandformens, Udlægningens og Slaglængdens Indflydelse paa Kraftforbruget, samt en Konstatering af Kraftforbrugets antagelige Størrelse under de bedst mulige Forhold, for derigennem at have Midler til en kalkulatorisk Beregning af Omkostningerne ved Anvendelsen af den mekaniske Kraft til Skovningsarbejde. Ved en Sammenligning med kendte Omkostninger ved Haandkrafts Anvendelse i lignende Tilfælde vilde man kunne danne sig et Skøn i det hele over Udsigterne for den mekaniske Krafts Anvendelighed.

16 : 4 Fra Skoven. Fra Hr. Skovrider Nellemann modtoges en Række Tal, han i Tidens Løb havde noteret sig fra sin Praksis, og som viste, at af det Arbejde, som Opskovning af Bøg andrager, udgør Opskæringen c. S2 pct. Desuden havde Skovrideren konstateret, at af den totale Opskæringstid med Haandkraft var c. 60 pct. effektiv Arbeidstid (anvendt udelukkende til Skæring), medens c. 40 pct. medgaar til Flytning af Saven, til at bringe denne i Stilling m. m. I Begyndelsen af September gik man igang med den første Undersøgelsesrække, der begyndte hos Skovrider Nellemann, hvor Udvalget samledes for at se paa en mekanisk Skovsav, som var i Brug paa det Classenske Fideikommis" Skovdistrikt. Det besluttedes her, at Saven skulde indsendes til -Teknologisk Institut for at benyttes til Forsøgene. Saven ankom til Institutet, og man gik igang med disse Forsøg; men forinden var der udført en Del Forarbejder med Opstilling og Undersøgelser af de forskellige Savklinger, idet man ved forskellig Afbalancering af Saven søgte at formindske eller forøge Trykket, hvormed denne førtes ned i Træet. Efter at de indledende Forsøg var afholdte, blev de endelige Forsøgsrækker udførte i Foraaret 1914 og strakte sig over c. 3 Uger, og Resultaterne blev berettet til Dansk Skovforening i en udførlig Rapport, hvoraf vi skal uddrage følgende Forsøgene har vist, at blandt de Forhold, af hvilke en Motorsavs Ydeevne og Økonomi afhænger, spiller den Tid, der medgaar til Forberedelse af hvert Snit, absolut Hovedrollen, og det vil ved Konstruktionen af en Motorsav være den første Betingelse for Opnaaelsen af et godt Resultat, at Saven bliver saa letbevægelig som mulig, saaledes at Betjeningen af den kan indskrænkes det mest mulige.

17 ; : Fra Skoven. 5 I samme Forbindelse finder man Anledning til at fremhæve, at Motorsavens Anvendelighed i høj Grad vil staa i Forhold til saavel, i hvilken Grad Skovningen kan holdes nogenlunde samlet, som til Snitarealets samlede Størrelse pr. Stamme. Det konstateredes videre ved Forsøgene at en Motor paa 2 å 2 KH. vil være tilstrækkelig til Arbejde med Stammer op til 70 cm i Diameter at Savens Hastighed bør være saa stor som mulig, men at den ved Stiksave med stor Slaglængde af Hensyn til Klingens Stivhed formentlig ikke kan forceres op over 180 å 200 Slag pr. Minut; at Slaglængden skal være saa stor, at alle skærende Tænder for hvert Slag kommer fri af Snittet, hvilket vil sige, at Slaglængden skal være lidt større end det største Snits Diameter. I denne Henseende finder man Anledning til at indskyde en Bemærkning om, at Afhængigheden mellem Slaglængde og Snitdiameter i høj Grad vil være bestemmende for Motorsavens Dimensioner og Bevægelighed. En enkelt Standarttype paa en Motor-sav vil derfor sikkert ikke være saa formaalstjenlig som flere forskellig Maskinstørrelser, beregnet paa store, middel og smaa Snitdiametre. Undersøgelserne af selve Savklingens Beskaffenhed gav til Resultat, at Klingetykkelsen skal være saa lille, som Stivhedshensynet tillader det. I saa Henseende fandt man et Optimum ved c. 2 mm Klingetykkelse, en Værdi som imidlertid afhænger af Savens øvrige Dimensioner. Endelig konstateredes en væsentlig Forskel paa de forskellige Tandformers Kraftforbrug, og at en Tandform med en Rømmetand" for hver 2 Skæretænder var de andre undersøgte Tandformer overlegen, selvfølgelig under Forudsætning af at den i Henseende til Filning og Udlægning er behandlet paa rette Maade.

18 ^ 6 Fra Skoven. Porsøget udførtes af to Mand, hvoraf den ene passede Saven, den anden Motoren og samtlige Aflæsninger og Afvejninger. Med Hensyn til Omkostningerne tjener nedenstaaende Oplysninger, der forudsætter en aarlig Arbejdstid af 800 Timer, gennemsnitlig Kraftforbrug af 1.2 HK. samt Motorens effektive Køretid til ^ af Arbejdstiden : Motorens Anskaffelsespris 1000 Kr ^^ Forrentning 5 pet. ;= 50 Kr. p. a. = ^ 6.25 Øre pr. T Afskrivning 10 =: loo Kr. > = Reparation 1 > ^ 10 Kr. > = =^ 1.25 > > ^ 800 Brændselsforbrug pr. HK. Time = 0.40 kg. Brændselsforbr. pr. eff. Time O 40x1.2 = 0.48 kg 25 Forbrug pr. Arbejdstime 0.48 X ^ ^ = kg Pris for Motorbenzin 41 Øre pr. kg. Pris pr. Arbejdstime 41 x 0.12 = 4.92 Forbrug af Smøreolie 0.02 kg pr. eff. Time Forbrug af Smøreolie pr. Arbejdstime = ' 0.02 X 4 = kg. Pris for Smøreolie 50 x = 0.25» = Øre pr. T Lønning til 2 Arbejdsmænd a 40 Øre pr. Time =^ > > Idet Skæretiden pr. m* er 28 Minutter. vil der pr. Time blive skaaret ^2.14 nr 28 Samlede Udgifter Øre pr. T og Omkostningerne er da = 48.5» >

19 Fra Skoven. ^ 7 Anvendes en Raaoliemotor, der i Anskaffelsespris koster 700 Kr., faas: 3800 ^ ^ Forrentning Kr. = = 4.7t) Øre pr. T Afskrivning Kr. =^ = > 800 "700 Reparation 7.00 Kr. = = 0.88 "» ^ 800 Pris for Raaolie = 1 1 Øre pr. kg. Forbrug 0.45 kg pr. HK. T. Forbrug pr. Arbejdstime kg. Pris 11 X0.135 =: 1.49»» Smøreolie 0.25»» I alt Øre pr.t. Lønning til to Arbejdsmænd > > Omkostninger pr. m'^ med samme Skæretid som Øre pr.t. ovenfor er da =^ 4600» 2.14 De anførte Priser er alle fra før Krigen og maa selvfølgelig til enhver Tid erstattes med Dagspriserne ; men da Brændselsforbruget, som vist, kun spiller en ret underordnet Rolle, kan man sikkert som almengyldigt Resultat fastslaa, at Maskinkraften stiller sig gunstigere end Haandkraften, og at der er Mulighed tilstede for et lønnende Resultat af mekanisk Krafts Anvendelse til Afkortning af Bøgetræ. Denne gunstige Opfattelse fik Udvalget yderligere bekræftet ved Overværelsen af en Prøveskæring med Motorsav i Sommeren 1916, foranstaltet paa Bregentved Skovdistrikt ved Hr. Forstinspektør Storm med Assistance af Teknologisk Institut. Ved Afslutningen af disse Forsøg betragtede Udvalget

20 8 Fra Skoven. sin Del af Opgaven som løst og henstiller til idé- og initiativrige Mænd at fremstille den mest brugelige Motorsav. Opgaven er ingenlunde let, men næppe uløselig; og den Transportabel A\otor-Sko\ sav. heldige Løsning vil sikkert kunne bringe saavel Opfinder som dansk Skovbrug betydelige Fordele. Gunnar Grenersen. Skovværdi i Praksis. For nylig har jeg her i Tidsskriftet*) omtalt Muligheden af at knytte Skovvurdering og ") Se Bind XXIX, Side 300.

21 ! -715 Praksis Fra Skoven. 9 Træmaaling sammen. Hurtigere end jeg havde ventet det, er der bleven kastet Lys over denne Sag ved et i Praksis forekommende Tilfælde af Skovvurdering. I Tidsskriftet for 1916*) meddeltes der, at Dronninglund Storskov og Endelt med et Areal af henholdsvis 653 og 58 ha 1=711 hal... er solgt... for i alt Kr." Nu i December 1917 gaar der gennem Dagbladene en Meddelelse om, at Dronninglund Storskov... paa 1300 Tdr. L." ha] er købt for Kr. Imellem disse 2 Vurderinger af samme Skov ligger der et Tidsrum af knap 2 Aar ; ved den første er Skoven vurderet til c. 366 Kr., ved den anden til 879 Kr. pr. ha. Disse Tal tyder ikke paa, at Praktikerne er meget sikre i deres Vurdering af Skov. Derimod synes de mig at tale for, at en Træmaaling, som vilde have kostet 1-2 Kr. pr. ha, maatte have kunnet betale sig for den sidste Køber; i alt Fald kan de c Kr..ikke have spillet nogen afgørende Rolle over for de Kr. Det er, som jeg tidligere udtalte det, ikke der. Skoen trykker. Rimeligvis har hverken Sælger eller Køber ved de to Skovhandeler vidst, at man overhovedet kan maale Skovens Vedmasse ; de som Hr. Skovrider Wilhjelm : har staaet paa samme Standpunkt kan ikke". Og hvis der har været nogen fagkyndig Raadgiver ved de to Handeler, har Vedkommende rimeligvis stillet sig paa samme Standpunkt over for Træmaalingen. Men saa længe de vordende Skovejere har Penge nok, sker der jo heller ingen Skade. C. V. Prytz. *) Se Bind XXVIII, Side 31.

22 af 10 Fra Skoven. Skattespørgsmaalet. Landet over spekuleres der i Øjeblikket paa, hvor meget der af Skovens sidste Aarsudbytte skal opgives som skattepligtig Indkomst. Tidligere har Fremgangsmaaden oftest været den, at det paagældende Godskontor simpelthen har opført den Sum, der for Skovens Regnskabsaar figurerede som Netto. I Aar foreligger der saa ekstraordinære Forhold, at Opgivelse til Skat sikkert vil volde en Del Vanskelighed og kræve Samarbejde mellem Skovbrugerne og Godskontorerne. Det vilde være ønskeligt, om Principperne for Opgivelsen Landet over kunde blive saa ensartede, retfærdige og klare som muligt, saa at Gnidningsmodstand ved Antagelsen eller maaske endog Kassation af Opgivelserne kunde undgaas. Dansk Skovforening har bidraget til at klarlægge Sagen en Del, men endda turde der være Usikkerhed tilbage. I Foreningens Tidsskrift 1917 S findes der refereret, hvorledes Skovforeningen over for Indenrigsministeriet og derefter Indenrigsministeren i sine Bemærkninger ti! Forslaget om Loven af 22de April 1917 fremdrager I Skattedepartementets Vejledning til Anvendelsen af Loven om Indkomst- og Formueskat) den Passus angaaende Skovbrug, at der som Reg&l kun kan tages Hensyn til den Indtægt, der er indvundst ved ordinær Hugst hvorimod den Indtægt. der haves ved en uden for den almindelige Driftsplan foretaget ekstraordinær Afskrivning af større Areaj'.er, f. Eks. paa Grund af Naturbegivenheder eller tilsigtede Forandringer af Ejendommens Kultur, ikke kan medregnes, for saa vidt den ikke er foregaaet i Spekulationsøjemed ; i sidstnævnte Falld er den derved indvundne Fordel skattepligtig..." Endvidere refereres sammesteds, at Finansministeren derefter i Folketinget udtalte, at den nævnte Vejledtiing ikke fuldt ud

23 Fra Skoven. 1 1 dækker et Tilfælde som det her berørte, men at han maa fortolke Loven saaledes paa dette Omraade, at hvad der foregaar af Skovhugst ud over den normale Plan for Skovens Hugst og særlig nu paa Grund af Opfordring fra Myndighedernes Side, maa betragtes som Formueomlæggelse, og derfor ikke kan inddrages i Skatteligningen, hverken for Indkomstens Vedkommende eller endnu mindre for Merindtægtens. Efter disse Anvisninger er det jo givet, at Skove, der i det sidste Regnskabsaar har hugget mere end sædvanligt og planmæssigt, vil kunne opgive mindre til Skat, end hvad der staar opført paa gammeldags Maade som Aarets Netto. Men saa kommer Spørgsmaalet om at finde et loyalt Udtryk for den planmæssige Hugst. I mange Tilfælde foreligger en Skovplan, som anfører en normal aarlig Etat; men denne vil ofte være uanvendelig - især hvor Planen og Etatsansættelsen er en Del Aar gammel fordi Skovene allerede før Krigen og i Begyndelsen af denne har overskredet deres egne planmæssig ansatte Etater frivilligt, dels paa Grund af de bedre Konjunkturer, dels maaske ogsaa fordi Udnyttelse og Tilvækst i det hele har været i Opgang Landet over. Og da kan Planens gamle, frivilligt forladte Etatsansættelser sikkert ikke bruges som Udgangspunkt. I saa Tilfælde og endvidere der, hvor der overhovedet ingen Plan findes, vil det naturligste Grundlag formentlig være at hente fra Hugstens Størrelse i de 3 saakaldte Normalaar, nemlig /15. Og det var sikkert ønskeligt, om det kunde blive almindeligt Landet over at bruge denne nylig konstaterede gennemsnitlige Hugst i Normalaarene" som Skattenorm. Hvis f. Eks. et Distrikt efter sin Plan har en Etat paa

24 er 1 2 Fra Skoven m\ men i Normalaarene faktisk har hugget m^' aarlig og i sidste Regnskabsaar (hvor almindeligvis en De! af Sommerpligthugsten indgaar) m"', saa skulde der herefter ved Opgivelse til Skat kun anføres de I af Aarets Netto, naar denne Størrelse opgøres som hidtil almindeligt. - Nu er der ganske vist yderligere det aabne Spørgsmaal, om man i Tillid til Finansministerens ovennævnte Udtalelse tør tro paa, at ogsaa Skattedepartementet, som vel er afgørende i slige Sager, vil billige, at der ikke yderligere som skattepligtig Indkomst opføres den Fortjeneste, som ligger i, at de borteskamoterede m ' solgte til Krigspriser i Stedet for til almindelige, jævne Priser. I Henhold til almindelig Retfærdighed burde dette vist ske; men Finansministerens Anvisning hidtil den eneste Rettesnor, der foreligger er jo den billigste for Skoven og tilmed langt den simpleste og nemmeste Udvej, thi Krigsfortjenesten paa den undtagne Rest er ikke nem at opgøre retfærdigt eller overskueligt. Det kan ogsaa i denne Forbindelse gøres gældende, at de fleste Distrikter i Øjeblikket ligger med store Restancer paa deres Kulturer, hvilket næppe har fundet gyldigt Udtryk i de løbende Skovregnskaber. Disse to Ting kan muligvis opveje hinanden, saa Retfærdigheden netop naas ved at følge Anvisningen bogstaveligt og hverken tage Hensyn til Krigsfortjenesten paa Merhugsten eller til Kulturgælden. Medens vi i tidligere Aar kun fra ganske enkelte Sider har hørt - og overhørt Opfordringer til at faa Skovens Kapitaler med ind i Regnskaberne, saa har Tiderne nu belært os om, at denne Sag har praktisk Betydning, og at det forsømte maa indhentes.- Skovforeningen har ned-

25 Fra Skoven. 13 sat et Bogholderiudvalg om Sagen, og fra forskellige Skovdistrikter høres der om Oprettelse af Skovfond til Undergravning af det gamle Nettobegreb ; nu bevirker Skatteansættelsen, som skal være færdig inden 15de Februar, at Skovbrugerne Landet over maa tænke over Sagen. M. Skovens Nettoindtægt. Forfatteren af foranstaaende Artikel om Skattespørgsmaalef fremsætter i Slutningen en Udtalelse, som peger mod Fremtiden samtidig med, at den kaster Lys over Fortiden. Jeg sigter herved til den Ytring, at det har praktisk Betydning" at faa Skovens Kapitaler med ind i Regnskaberne", hvor de hidtil ikke har haft noget at gøre. Vi har alle længe, maaske altid, været enige om, at hvad der vedrører Skovens Aarsregnskab og da især Nettoindtægten, det har praktisk Betydning; men indtil nu har ingen haft Brug for at udregne Nettoindtægten paa anden Maade end ligefrem som Forskellen mellem Aarets løbende, kassemæssige Indtægter og Udgifter. Det nye, der er kommet belærende" til, er, at vor Udregning af Nettoindtægten faar praktisk Betydning", idet den indvirker paa næste Aars Udgift til Skatter. Hr. M. ønsker en saa ensartet, retfærdig og klar Definition af indeværende Aars Nettoindtægt som muligt, og heri vil rimeligvis alle være enige med ham ; men mon det samme vil være Tilfældet m. H. t. den Vej, han foreslaar at gaa frem ad? Skovbrugets Driftsplaner mener den ærede Forfatter ikke at kunne bruge som almindelig Rettesnor ved Afgørelsen af Spørgsmaalet om, hvad der retfærdigt kan regnes for Netto, og heri har han Ret. Men jeg kan ikke være enig

26 14 Fra Skoven. med ham i Grundene til hans Opfattelse. Driftsplanerne er uskikkede til denne Brug, fordi de hidtil ikke har omfattet det her foreliggende Spørgsmaal : Forholdet mellem Aarsregnskabets Netto og Skovens Kapitaler; disse sidste er saa at sige aldrig nævnt i vore Driftsplaner, endsige da bestemte ved dem. For dog at komme til et Resultat - - inden 15de Februar 1918 foreslaar Hr. M. da at bruge de 3 saakaldte Normalaar"s Nettoindtægt. Efter hvad der allerede foreligger offentlig udtalt om Hugsten i disse 3 Aar, , i Forbindelse med den paabudte Merhugst, kan man imidlertid ikke gaa ud fra, at en saadan Definition af den normale Nettoindtægt" vil blive retfærdig; den vilde medføre forholdsvis høje Skatter for dem, som allerede tidligt har søgt at imødekomme Samfundets Trang til mere Brænde, hvorimod de, der bevidst eller ubevidst har hamstret" med deres Træ, slipper billigt fra Skatterne. Det er saare glædeligt, at der er nedsat et Bogholderiudvalg, som vil kunne vejlede til en retfærdig Bestemmelse af Skovens Aars-Nettoindtægt ; men inden 15de Februar 1918 faas der ikke Hjælp ad den Vej; det vil rimeligvis vare en Aarrække, i alt Fald inden Hjælpen naar at blive almindelig. Hvis jeg ikke skønner fejl, maa man om ad Skovbrugernes teoretiske Uddannelse ; de vordende Skovbrugere maa i deres Studietid lære den nye Bogføring at kende, lære at bruge den, inden den kan praktiseres. Den Vej fremad, som Skovbrugsteorien, Læren om Skovbrugets Økonomi i en Aarrække har udbygget og givet Anvisning paa, er hidtil ikke bleven befaret af udøvende Skovbrugere. Og selv om en eller anden nu skulde mene, at der herved er forsømt noget, saa er Tiden til 1 5de Fe-

27 Fra Skoven. 15 bruar 1918 i alt Fald for knap til, at det forsømte skulde kunne indhentes. For saa vidt er jeg enig med Hr. M.; der kan kun være Tale om en afkortet, tilnærmende Fremgangsmaade. Derved kommer jeg tilbage til det tidligere omtalte Forhold : Sammenhængen mellem Skovens Værdi og dens Vedmasse, mellem Nettoen i Penge og Tilvæksten i Kubikmeter. Selve det nu rejste Skattespørgsmaal er i sin Grund netop Spørgsniaalet om Hugsten i Forhold til Tilvæksten. Jeg skulde tro, at de fleste Skovridere med god Samvittighed vilde kalde det Nettoudbytte normalt, som deres Distrikt har givet i et Aar, hvor Hugsten var lig Tilvæksten. Men hvorledes skal man faa et paalideligt Tal for Skovens Tilvækst? der er ikke Tid til Undersøgelser, selv om man var klar over, hvorledes de skulde udføres. Der er ingen anden Vej end at gaa om ad det samlede Vedforraad ; og denne Størrelse kan man kun bestemme tilnærmelsesvis rigtigt; selv over for den hurtigste Maalemaade erklærer Praksis, endog under normale Forhold: vi kan ikke", endsige da under Merhugstens Travlhed. Paa ethvert planlagt Skovdistrikt, og dem er der mange af, har man sikkert fra tidligere Tid nogle sammenhørende Tal for Afdelingers Areal, Vedmasse og Højde. Hvis man.,j r... Vedmasse af dem udregner den saakaldte Intensitet = Areal x Højde vil man finde Tal, som med forholdsvis stor Sikkerhed kan overføres paa de Afdelinger, for hvilke man ikke kender andet end Arealet ; man Højden for at kunne udregne Vedmassen. behøver da blot at skønne Det Arbejde, at udregne Intensiteten, kan udføres i en enkelt eller nogle faa Aftentimer; og det Arbejde, at skønne Intensitet og Højde paa enhver af Skovens Afdelinger,

28 16 Fra Skoven. i kræver kun en enkelt Gennemgang af disse, saa det kan naas Løbet af Januar Maaned. Den afsluttende Udregning af Skovens samlede Vedmasse kan højst tage en Aften eller to. Har man først Skovens samlede Vedmasse, kan man let og forholdsvis sikkert bestemme den normale Tilvækst ved Hjælp af en eller anden af de offentliggjorte Tilvækstoversigter ; skulde Benyttelsesprocenten" ikke findes opført i Oversigten, er det kun et Øjebliks Sag at udregne Tallet for den Omdrift, som falder nærmest sammen med den, man selv holder paa sit Distrikt. Sin egen Omdrift kan enhver finde ved at dividere det hidtidige aarlige Kulturareal ind i Skovens Areal. En saadan Bestemmelse af den normale Hugst og af den dertil svarende Nettoindtægt synes mig at fyldestgøre de Krav, som Hr. M. stiller, i alt Fald paa de Skovdistrikter, hvor Aldersklasseforholdet er blot nogenlunde i Nærheden af det regelmæssige; og den er bedre end intet der, hvor man slet ikke har Rede paa Skovens Aldersklasseforhold. C. V. Prytz. Om Bøger. Røsters Staudebog udsendte Planteskoleejer Fridlev Køster i Brabrand Illustreret og beskrivende Plantekatalog for Have- og Skovbrug". I Aar har han udsendt en noget lignende Bog, ovennævnte Staudebog". Han kalder den ikke for et Katalog, endskønt den i alfabetisk Orden opfører ikke mindre end Arter og Varieteter af Stauder, Bregner, Chrysanthemum til Dyrkning paa Friland og Georginer, som, uden at det siges, maa antages at kunne købes i hans Planteskole ; og han har Ret til at undlade at

29 : Om Bøger. 1 7 anvende Katalognavnet og kalde Bogen en Vejledning i Stauders Kultur og Anvendelse i Have- og Parkanlæg", fordi en saadan Vejledning udgør en væsentlig Del af Bogen og gives i klar og systematisk Form med de mange forskellige Anvendelsesmaader som Udgangspunkt. Det maa erkendes, at Forfatteren gennem denne Vejledning, kortfattet som den er, men med Henvisning til mere udførlig Litteratur, vil opnaa at aabne uanede Perspektiver for den haveinteresserede Amatør, som hidtil har troet, at Stauder er nogle store gammeldags Planter, som staar og passer sig selv paa en Rabat eller i Udkanten af et Busket. Herfor maa man yde Forfatteren Anerkendelse, og heri maa han søge en Del af Belønningen for sit Arbejde. Skal der ankes imod Bogen, er det, at den har taget for meget med. Ve den Amatør, der paa egen Haand skal gøre et Udvalg mellem de Stauder; han vil, trods al Vejledning, staa over for det som Franskmanden kalder embarras de richesse, det vil frit oversat sige, at han hverken vil vide ud eller ind. Antallet, gennem et skønssomt Udvalg blandt Varieteterne, reduceret til en Trediedel, vilde vist have gjort mere umiddelbar Nytte. Og en Anke til Den i visse Partier af Bogen slette Korrekturlæsning, som bl. a. paa hæslig Vis har radbrækket mange Plantenavne. Alfred Bruun. Landbohøjskolens Bibliotek. Forøgelser i November Betænkning om Anlæg af et nyt Statsarboret. Kbh S. Castle : Genetics and eugenics. A reference book for animals and plant breeders. Cambridge S. Fig. 36 Tvl. Tidsskrift for Skovvæsen XXX. 2

30 Mechanical 18 Om Bøger. Fujioka : Studien iiber den anatomischen Bau des Holzes der japanischen Nadelbåume. Tokyo Tvl. Guttenberg : Grundriss der Forstverwaltungslehre. Leipz S. Hauch: Opbygning af Skov. Kbh S. Fig. Neu'lin and Wilson.- properties of woods grown in the United States. Wash S. 3 Tvl. Fra Skoven. Skovværdi. En Efterskrift. Min lille Notits*) om Skovværdi i Praksis" har bragt en Stadfæstelse paa den Opfattelse, at det, der vedrører Skovens.^årsregnskab, har praktisk Betydning. Fra to forskellige Sider har jeg nemlig pr. omgaaende faaet Meddelelse om, at Sagen med Dronninglund Storskov hænger noget anderledes sammen, end man efter de i Dagspressen offentliggjorte Oplysninger maatte formode. Dronninglund Storskov er bleven træmaalt i 1916, altsaa efter det først omtalte Salg (i 1915, c. 366 Kr. pr. ha). Og fra den anden Side hævdes det med Bestemthed, at Skoven er i Stand til at forrente Købesummen ved det sidste Salg (i 1917, c. 879 Kr. pr. ha). Disse to Meddelelser stammer begge fra Fagmænd, og de er dobbelt glædelige ; dels viser det sig, at Træmaalingen er bleven brugt som et af Udgangspunkterne ved den sidste Værdsætning ; og den har sikkert været medvirkende til den stærke Stigning ; dels afgiver den hele Sag nu et Eksempel paa, at Skov kan have en meget højere Værdi, end Praktikere" forud har ment. Spørgsmaalet r Teoretiker *) Se foran Side 8.

31 Fra Skoven. 1 9 eller Praktiker? har for øvrigt tidligere været fremme netop i Forbindelse med denne Skovejendom (se Tidsskrift for Skovvæsen Bind XVII (1905) Side 94). Den Udtalelse, med hvilken jeg sluttede miin Notits om Skovværdi i Praksis", har altsaa hvad jeg beklager faaet gal Adresse. Det er ikke Køberne ved de to sidste Ejerskifter eller deres sagkyndige Raadgiver, men den foregaaende Ejer af Dronninglund Storskov, der har savnet den nyttige Vejledning, som en Træmaaling forud for Salget i 1915 kunde have givet. C. V. Prytz. Skattespørgsmaalet. I Anledning af den Diskussion, der i Skovbrugskredse har fundet Sted om, hvorledes man skal beregne den Del af forrige Aars Hugstudbytte, der ikke skal inddrages i Skatteligningen, har Dansk Skovforening fundet sig foranlediget til at rette en Anmodning til Skattedepartementet om at fremkomme med en Udtalelse om, hvorledes den paagældende Beregning bør foretages, i hvilken Henseende Skovforeningen over for Departementet har fremsat Forslag. Efter forud indhentede mundtlige Udtalelser nærerskovforeningen grundet Haab om, at Departementets Svar vil foreligge inden 1. Februar d. A. Red. De afskovede Arealers Dyrkning. Paa et Møde i Dansk Skovforenings Sjællandske Afdeling i December 1917 drøftedes Spørgsmaalet om, hvorledes de store, nu afskovede Arealer bør behandles, for at Skoven skal tage saa lidt Skade som muligt. Spørgsmaalet blev for øvrigt fremdraget allerede i Oktober 1917 paa et Møde i Forstlig Diskussionsforening. 2*

32 20 Fra Skoven. Den Skade, der følger eller kan følge med de nødtvungne Renafdrivninger, er først og fremmest, at Ukrudt tager Overhaand paa selve Arealerne, eller at Jorden bliver forbrændt" ( død'); for det andet at ogsaa Jorden under de tilstødende Bevoksninger tager Skade paa samme Maade; for det tredie at de nye Randtræer faar Barkslag, bliver vanrisede, toptørre eller væltes af Vinden; for det fjerde at der, mere end før, kommer Træk ind i Skoven og fremkalder Mordannelse ; for det femte at Afdelinger bliver skaaret i Stykker, saia de vanskeligt igen hver for sig bliver til en Driftsenhed ; og endelig for det sjette at et ikke helt lille Areal kan komme til at ligge uproduktivt et Aar eller mere. Tvangshugsten har vel ogsaa voldet anden Skade, saaledes Forstyrrelse af Skovens planmæssige Drift hen imod et regelmæssigt Aldersklasseforhold og en god' Hugstfølge, Forringelse af vore Afsætningsforhold og uformodede Vanskeligheder i Arbejderforholdene ; men disse Sider af Sagen vedkommer ikke eller kun i ringe Grad Spørgsmaalet om Dyrkningen af de afdrevne Arealer i Fra næsten alle Sider erkendes det. at vi i Øjeblikket mangler Træfrø og -planter til de store Kulturarealer, og at det manglende først kan tilvejebringes i Løbet af nogle Aar. Deri ligger der en stor Fristelse til at strække det forhaandenværende Kulturmateriale saa langt som muligt, d. V. s. at frembringe daarlige Bevoksninger eller at sætte en Træart (Rødgran) paa Afdelinger, hvor den ikke kan give noget godt Resultat. Skaden herved vilde mærkes langt ind i Fremtiden og bør derfor undgaaes. Endelig har de fleste Skovbrugere nu for Tiden saa travlt, at de let fristes til at vælge en Dyrkningsmaade, blot fordi den er let overkom-

33 Fra Skoven. 21 melig, eller endog skyde hele Sagen ud, fordi den menes at være uoverkommelig i Øjeblikket. Skal der raades nogenlunde Bod paa de her omtalte Ulemper, vil det være meget nyttigt at finde en eller flere Fremgangsmaader, som er rent midlertidige og derved skaffer Skovbrugerne den fornødne Tid til dels at gennemtænke de forskellige Forhold grundigt, dels at fremskaffe det mest formaalstjenlige Materiale af Træfrø og -planter. Allerede ved Mødet i Diskussionsforeningen foreslog Skovrider Mundt at dyrke Agerbrugsplanter paa de renafdrevne. delvis stødryddede Skovarealer; og ved Mødet i Sjællandske Afdeling omtalte Baron Wedell-Neergaard Gul Sennop som formentlig særlig egnet til denne Bnig, selv om der er Vanskeligheder ved dens Dyrkning. Der er dog vist ogsaa Mulighed for andre Planter; baade Sølvboghvede. Lupiner og Hamp er fra sagkyndig Side bleven anbefalede; og det forekommer mig et Forsøg værd, om ikke en eller anden Kaal- eller Roeart skulde kunne gro paa de Steder, hvor man er i Stand til forud at bearbejde Jorden grundigt. Kan der tillige skaffes Gødning, forøges Mulighedernes Antal, i alt Fald med Kartofler. Der er saa meget mere Grund for Skovbrugerne til i 1918 at dyrke de træblottede Arealer med Agerbrugsplanter, som vort Folk i har Brug for alt, hvad der kan frembringes af Føde for Mennesker eller Husdyr eller kan tjene som Raastof for vor Industri. I den Henseende er Gul Sennop fortrinlig; Frøene indeholder megen Olie og Resten fra Olie-vindingen kan omdannes til Foderkager. Dyrkningen af Agerbrugsplanter er imidlertid afhængig af, at man kan faa det fornødne til Udsæd. Ogsaa i den Henseende stiller Gul Sennop sig gunstigt; det siges, at der, i alt Fald endnu, findes saa meget Frø af den her i Landet,

34 ; 22 Fra Skoven. at der formentlig er nok til de 1000 ha, eller hvor stort nu det Areal er. som vore Skove kan stille til Raadighed i Imod Dyrkningen af Agerbrugsplanter indvendes der, at man ikke kan faa Hestekraft og Redskaber til det ret haarde og vanskelige Arbejde at pløje og harve Skovjord. Saa vidt jeg ved. er denne Hindring dog ikke tilstede i alle Egne af vort Land ; og desuden forekommer det mig, at det bedste her let kan blive det godes Fjende. Man maa ikke forlange at faa Skovjorden straks omdannet til normal Agerjord mindre kan gøre det. Kan man ikke faa fuldbearbejdet. saa nøjes man med delvis Bearbejdning ; og herved aabnes der Mulighed for at faa udført i ah Fald en Del af jordarbejdet med Haandkraft ; desværre er der jo mere end nok af ledig Arbejdskraft ; og har den kunnet bruges til at fælde Træer, saa kan den vel ogsaa bruges til at grave eller hakke Jorden. Derved kommer man ind paa Spørgsmaalet, om det kan betale sig at dyrke Agerbrugsplanter paa Skovjorden. Hertil vil jeg da sige. at man skal regne rigtigt. Hovedsagen, set fra Skovens Standpunkt, er at faa jorden dækket straks. saa Græs og andet Ukrudt ikke kan komme frem ; derved vil der spares mange Penge til den efterfølgende Skovkultur. Har vore Skove kunnet bære Skaden ved den store Tvangshugst uden anden Erstatning end den, der skal ligge i de ikke synderlig høje Maksimal-Brændepriser, saa kan de vist ogsaa overkomme at dyrke nogle Hektar med Agerbrugsplanter uden anden Erstatning end den, der vil komme gennem de ret høje Priser paa Høsten af Gul Sennop m. m. Selv om Høsten i Størrelse kommer til at staa langt tilbage for den normale Host paa Agermark, kan der

35 : Fra Skoven. 23 dog let blive et Overskud i Penge, naar blot Hovedformaalet : at skærme Jorden mod Ukrudt og Forringelse naaes. Hvad Afsætningen af den kommende Høst angaar, skal jeg henpege paa de ret talrige Opfordringer, der er udsendt til Landets Jordbrugere om paa Forhaand at tegne Arealer til Dyrkning i 1918 netop med Gul Sennop. Over for mig har Aktieselskabet Dansk Sojakagefabrik" under 2den Januar 1918 udtalt, at det eventuelt vil kontrahere om Afgrøden af Gul Sennop fra Tdr. Land; og der er, saa vidt jeg ved, ogsaa andre Købere. Frø til Udsæd vil kunne faas hos de sædvanlige Forhandlere ; men skulde nogen møde Vanskelighed paa dette Punkt, kan jeg henvise Vedkommende til Det tekniske Landbrugsudvalg'", som gennem Professor O. H. Larsen paa Landbohøjskolen har udtalt sin Villighed til at hjælpe med i denne Sag. Om Sennopsdyrkingens Teknik har jeg fra sagkyndig Side modtaget nogle Oplysninger, af hvilke jeg skal gengive følgende Gul Sennop kan give et godt Udbytte paa alle bedre Muldjorder og giver særlig stort lav, muldrig Jord ; ved Udbytte paa moseagtig eller sin hurtige Vækst holder den Ukrudt godt nede. Ved Udsæd vil en Frømængde af kg. pr. ha være rimelig til Bredsaaning og c. 15 kg til Radsaaning. Som Regel saas Gul Sennop paa samme Tid som eller straks efter Vaarsæden, men den kan ogsaa saas senere, til hen sidst i Maj. Der kræves ikke stærk Gødskning; paa lav, muldrig Jord kan 200 kg Superfosfat og kg Salpeter pr. ha være tilstrækkeligt; paa højere, mindre muldrig Jord indtil det dobbelte. Modningen kendes paa, at Frøene bliver gule og faste, samt at Skulpene fra at være rødlige gaa over til blive blege og tørre. Gul Sennop gaar ikke i Leje" saaledes som Korn ; men den kan stille sig skraat efter Vind-

36 24 Fra Skoven. retningen ; høstes den med Selvbinder,' maa man da køre med Heldningsretningen; den bør i alle Tilfælde bindes i Neg af Hensyn til Indkørsel og Tærskning. Efter Høstningen maa Negene blive liggende længe. 2 3 Uger eller mere, paa Arealet til Vejring, da Frøet ellers tager Skade ved Opbevaringen efter Tærskning; der er ingen Fare for Spild ved denne Henliggen, da Skulpene ikke springer op, selv i meget vekslende Vejr. Har man ikke Tid eller Lejlighed til at lade Negene ligge til Vejring, maa Frøet efter Tærskningen lægges i et tyndt Lag i Træk eller Sol og røres flere Gange daglig. I Henhold til det her fremførte maa jeg indtrængende tilraade de Skovbrugere, som har nogenlunde store afskovede Arealer, snarest muligt at sætte sig i Forbindelse med en Aftager af Sennopshøsten eller i alt Fald med en Leverandør af Sennopsfrø for at faa Rede paa. hvor meget af disse Arealer der bør dyrkes med Gul Sennop i Paa let Jord vil det vist være rimeligere at bruge Sølvboghvede og under særlige Forhold Lupiner eller Hamp, Kartofler eller Roer, eller hvilken anden Plante man niaatte finde formaalstjenlig. I det foregaaende har jeg kun tænkt paa de afdrevne Arealer, som er store nok og ligger frit nok til, at en Agerbrugsafgrøde kan trives paa dem. Tvangshugsten har imidlertid mange Steder medført, at Træerne er bleven borthuggede paa smaa og indelukkede (delvis overskyggede) Arealer. Der kan man ikke dyrke Agerbrugsplanter, og ofte er der heller ikke noget at stille op med de træagtige Kulturplanter. Dog vilde ogsaa her Græs og andet Ukrudt indfinde sig og brede sig. hvis disse Pletter faar Lov til at ligge urørte hen.

37 Fra Skoven. 25 Ogsaa for den Slags Arealer tilbyder der sig netop nu et Hjælpemiddel ; man kan med Fordel dyrke Nælder paa dem, idet den store Brændenælde (Urtica dio'ica) afgiver et værdifuldt Raastof i Stængelens Taver og et udmærket Foder i Topspidsen og Bladene. Om Nældedyrkningen vil der i en nær Fremtid komme nærmere Meddelelse ; derfor skal jeg ikke nu omtale den yderligere. Derimod maa jeg til Slut, paa given Foranledning, indtrængende henstille til Brændselsnævnet eller Amtsforde- 1erne eller hvem det nu er, der har den Side af Sagen i sin Haand, at hjælpe Skovbrugerne til at kunne dyrke de afskovede Arealer i Foraaret Paa disse Arealer henstaar der nemlig endnu meget Brænde, som enten slet ikke er tildelt til nogen Forbruger eller i alt Fald ikke afhentet; det maa absolut fjernes i god Tid, inden Foraarsbehandlingen af Jorden skal til at begynde, altsaa inden der indtræder blivende Tøvejr. C. V. Prytz. Fra Træmarkedet. Situationen nu. Ved Aarsskiftet plejer mange Forretninger i Gavntræ at være afsluttede. Paa Distrikterne er ved denne Tid én stor Del Effekter aflagt, og Skovbrugerne har faaet Overblik over, hvad der kan naaes i Sæsonen, saa de med nogenlunde Sikkerhed kan udbyde og sælge med fast Levering. Køberne har, fra deres Ordrebøger og fra den Plan, de har kunnet lægge over det nye Aars Forbrug, dannet sig et Skøn over deres omtrentlige Behov, og disse Faktorer i Forening har saa bragt Handelerne i Stand. Tidsskrift for Skovvæsen XXX, A

38 26 Fra Træmarkedet. Men saaledes er det ikke i Aar. Den store Pligthugst af Brænde og den store Efterspørgsel paa dette har draget Tanker og Arbejdskraft i en enkelt Retning. Vel bliver der aflagt Gavntræ, men naar og hvor meget er stadig ret usikkert. Og Køberne er ikke bedre stillede. Vil Efterspørgselen stige eller falde? Ja, det afhænger af saa mange Tilfældigheder, som dise Krigstider har skabt eller vil skabe. Det oparbejdede Gavntræ bruges jo kun i Forbindelse med andre Materialer, mest udenlandske (Jærn og Staal. Lim og Lak, Lærred og Læder); og af deres Tilgang afhænger det, om et Halvfabrikata kan placeres. Men Tilgangen bliver stadig mere usikker, og kun Freden, som vi alle venter og haaber paa, vil bringe en virkelig Forandring. Vi er vel nok det neutrale Land, der mærker Krigens Afbræk mindst, og det sætter da ogsaa sit Præg paa vort Træmarked. Der er afsluttet en Del Forretninger til alle mulige, og vel ogsaa nogle til umulige Priser. Kun saa meget kan til Dato siges med Bestemthed, at Priserne overvejende er stærkt stigende for Eg (især Skibstræ), noget stigende for Bøg, og faldende for Ask og Naaletræ. Transportvanskelighederne vil sikkert i Vinter blive ikke mindre end i sidste Sæson, snarere maa man regne med større Besvær med at faa Skovvogne, Banevogne og Tonnage. Der er kommet Maksimalpris paa savet og kløvet Kakkelovnsbrænde. Det betyder, at denne Vare. som de fleste andre Varer med lovfæstet Højestepris, enten delvis forsvinder, eller bliver forringet i Kvalitet, eller Bestemmelsen paa anden Maade søges omgaaet. Nogle Avertissementer af følgende Indhold er i saa Tilfælde ret interessante : Prima Brænde til Maksimalpris tilbydes. Brændet kan efter særligt Ønske saves og kløves

39 Fra Træmarkedet. 27 i bestemte Størrelser." Mon ikke dette særlige Ønske" skal særligt betales? Det kan maaske interessere at høre lidt om Brændepriserne i vort Naboland, Sverrig. Bøg, Brænde, ikke under 3" Flæk c. 62 Kr. pr. Favn, Knippel (Fabriksved) c. 50 Kr. pr. Fv ; Birk, Brænde, under 3" Flæk c. 55 Kr. pr. Fv., Knippel (Fabriksved) c 42 Kr. pr. Fv., frit Banevogn, alt i 36" Længde = 108 Kbf. SV. pr. Favn. For øvrigt har Priserne paa svensk savet Last nu holdt sig konstante et helt Aar med et lille Fald paa c. 2 3 ^ for nordlandske Varer en kort Tid i Efteraaret. men Prisen har snart rettet sig igen. Fra Amerika kan der foreløbig ikke ventes Træladninger, og i Tyskland samt Østerrig-Ungarn er Lagrene af savet Eg nu saa stærkt reducerede, at Priserne begynder at stige stærkt, og Udførselstilladelserne at blive knappere. I Rusland ligger der store Mængder af Eg i Kævler, Wainscot og savede Varer; men selv om der kommer en Separatfred i Stand paa Østfronten, hvad der i Øjeb'ikket ikke er megen Udsigt til. vil det tage sin Tid, før Fremkomsten af russisk Gavntræ sætter sit Præg paa vort Træmarked. For Resten er der nylig i Rusland udstedt Forbud mod al Skovhugst paa egen Haand. Der skal først indhentes Tilladelse dertil fra de forskellige lokale Myndigheder, benne Lov kan let komme til at ramme alle de nye russiske Skovbrugsselskaber haardt. Særlig norske Selskaber har jo under Krigen opkøbt store russiske Skovarealer; forleden har atter et norsk Konsortium (E. Rishovd og H. Aaby, Drammen) købt for 4 Millioner Kr. Skov i Gouvernementet Kostroma.

40 28 Fra Træmarkedet. Vi gaar ind i det nye Aar under mere usikre Forhold end i Meget tyder paa, at Efterspørgselen paa Træmarkedet har kulmineret foreløbig. Den forhøjede Diskonto og den uhyggeligt stigende Arbejdsløshed varsler ikke godt; men i en Tid som vor, de store Overraskelsers Tid. kan Omslaget komme naar som helst. /. L. Bjørner. Fra Skoven. Skatterne og Merhugsten. I Fortsættelse af foranstaaende Udtalelse*) om Skattesagen har Tidsskriftet faaet Meddelese om, at Dansk Skovforenings Henvendelse af 10de Januar 1918 til Skattedepartementet havde følgende Ordlyd: Ifølge Meddelelse af 14de April f. A. fra Indenrigsministeriet har Finansministeriet i Skrivelse af 10de s. M. til førstnævnte Ministerium angaaende Beskatning af Skovejernes Udbytte ved den forøgede Hugst, der er paakrævet for at sikre Landets Brændselsforsyning, resolveret, at hvad der foregaar af Skovhugst ud over den normale Plan paa Grund af den Opfordring, der er fremkommet fra Myndighedernes Side, maa betragtes som Formueomlægning, og at Indtægten derfor følgelig ikke kan inddrages i Skatteligningen, hverken for Indkomstens eller for Merindkomstens Vedkommende." Da nu Tidspunktet for Opgivelse af Indtægt til Skatteberegning er nær forestaaende, mener Dansk Skovforening, at det vil være af stor Betydning for en ensartet Beregning af de Beløb, der for Skovejere i Henhold til foranstaaende *) Se foran Side 19.

41 : : Fra Skoven. 29 er skattefri, at der udsendes en Vejledning ti! Beløbenes Udfindeise, og man skal tillade sig at foreslaa, at Skattedepartementet sanktionerer følgende Beregningsmaade Paa de Skovdistrikter, for hvilke der forefindes en Driftsplan, benyttes Flanens Tal for den aarlige Hugst til Bestemmelse af den Del af den i det forløbne Aar skovede Vedmasse, der har givet skattepligtig Indtægt, medens Indtægten af Resten, foranlediget ved Tvangshugsten. er skattefri. Denne skattefrie Indtægt vil kunne udfindes ved fra Bruttoindtægten af den skattefrie Vedmasse" at drage de ved Vedmassens Nedskovning, Oparbejdning. Forhandling m. V. paaløbne Udgifter. Derved faar man den søgte Størrelse, nemlig den Del af Distriktets Nettoudbytte, der i Henhold til Finansministeriets forannævnte Resolution er skattefri. Tilbage som skattepligtig bliver Resten af Distriktets Nettoudbytte, nemlig Bruttoindtægten af den normale Vedmassehugst minus Skovningsudgifter m. m. og minus Distriktets sædvanlige Udgifter til Administration, Skovforbedring, Kultur m. v. Paa de Skovdistrikter, hvor der ikke forefindes nogen Driftsplan, beregnes den skattepligtige Hugst som Gennemsnit af Hugsten i de tre Normalaar , 19 Kl- 14 og og der gaas i øvrigt frem ganske som i foregaaende Tilfælde beskrevet. Man tillader sig af Hensyn til det fremrykkede Tidspunkt at anmode om Svar saa snart som muligt. Skattedepartementets Svar af 23de Januar 1918 var følgende Efter at Finansministeriet i Skrivelse af I Ode April f. A. vedrørende Beskatning af Skovejernes Udbytte gennem den forøgede Hugst efter Loven af 20de April s. A. havde ud-

42 : 30 Fra Skoven. talt, at Ministeriet vilde fortolke Loven af 8de Juni 1912 om Indkomst- og Formueskat til Staten saaledes, at Hugst ud over den normale Plan maatte betragtes som Formueomlægning, og at Indtægten derved følgelig ikke kunde inddrages under Skatteligningen hverken for Indkomstens eller for Merindkomstens Vedkommende, har Skovforeningen i Skrivelse af 10de d. M. henstillet, at der til Udfindeise af, hvilken Del af Skovejernes Indtægter af deres Skovbrug, der herefter maa anses for skattepligtigt og hvilken Del skattefri, udfærdiges en nærmere Vejledning i Overensstemmelse med den af Foreningen foreslaaede Beregningsmaade. Foranlediget heraf skal man efter stedfunden Brevveksling med Landsoverskatteraadet og efter, at Sagen har været forelagt Finansministeren meddele, at man mener at kunne tiltræde den af Foreningen foreslaaede Beregningsmaade, saaledes at der ved den kommende Skatteansættelse for Skatteaaret med Hensyn til de nævnte Indtægter forholdes paa følgende Maade 1) Paa de Skovdistrikter, hvor der forefindes en Driftsplan, tages der ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst alene Hensyn til den Del af den i Aarets Løb skovede Vedmasse, der svarer til den planmæssige Hugst og saaledes, at der i den herfor indvundne Bruttoindtægt fradrages dels de den paagældende Vedmasse verørende Skovningsudgifter m. v., dels de Distriktet vedrørende sædvanlige Udgifter til Administration og Kultur m. v. 2) Paa de Skovdistrikter, hvor der ikke forefindes nogen bestemt Driftsplan, men hvor den i de foregaaende Aar stedfundne Skovning dog maa antages ikke at have været mindre end den til Skovens Krav svarende, vil der paa tilsvarende Maade ved Udfindeisen af den skattepligtige Ind-