Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik
|
|
- Peter Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr 3 Årgang 2 Januar 2003 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket med støtte fra Trafikministeriet Indeks Nyt udstyr skal reducere antallet af uheld mellem cyklister og højresvingende lastbiler Forsøg med gadespejle i Odense Ulykkesudvalg i Odense side 1 side 4 Forsøg med gadespejle i Odense Ny afmærkning giver færre cykeluheld side 5 Projekt Indkøbscyklen i Præstø Kommune side 6 Evaluering af Vi cykler til arbejde kampagnen 2002 side 8 Med støtte fra Trafikministeriet gennemfører Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Odense Kommune og Daresco A/S et forsøg med opstilling af gadespejle i fire udvalgte kryds i Odense. Forsøget forventes gennemført i foråret Forsøg med gadespejle Ganske almindelige gadespejle opsat i signalregulerede kryds skal fremover sikre, at lastbilchauffører fra deres plads bag rattet har det nødvendige udsyn til cykelstien og kan tage bestik af situationen, inden de går i gang med et højresving. Højresvingende lastbiler kombineret med ligeudkørende cyklister i vejkryds med fremført cykelsti er den cocktail, der indebærer nogle af de mest risikofyldte situationer i trafikken. Herom taler ulykkestal fra mange påkørsler med svært tilskadekomne og dræbte gennem de seneste år deres tydelige sprog. CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik v/ Dansk Cyklist Forbund, Rømersgade 5-7, 1362 Kbh. K. Hjemmeside: Redaktør: Pablo Celis. pce@dcf.dk I redaktionen: Jens E. Pedersen Redaktionen afsluttet: 10. januar 2003 Forventet deadline for næste nummer: Medio marts fortsættes på side 2 Cykelviden.dk udgives af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket med støtte fra Trafikministeriet. Carl Bro A/S er hovedsponsor.
2 Landet rundt Kort nyt & Hvad tænker du på? HELE LANDET: I maj 2003 arrangerer Dansk Cyklist Forbund med støtte fra Trafikministeriet en kampagne med titlen "Hvad tænker du på" for at få voksne cyklister til at køre mere sikkert. Temaet er cyklisters kørsel i kryds. De lokale færdselssikkerhedsudvalg samt Dansk Cyklist Forbunds lokalafdelinger er inviteret til at være lokale samarbejdspartnere. En kampagneavis er udsendt til de lokale færdselssikkerhedsudvalg og til DCF s lokalafdelinger i november Kampagneavisen kan rekvireres af alle, der er interesserede i at være samarbejdspartnere. Ring til Dansk Cyklist Forbund for yderligere information på tlf eller skriv til sikkercyklist@dcf.dk Tilmeldingsfristen for samarbejdspartnere i kampagnen er d. 20. februar Cykelstier frem for motorveje HELE LANDET: Søndagsavisen har netop lavet en undersøgelse af befolkningens prioritering inden for trafikinvesteringer. Og prioriteringen er klar: Befolkningen ønsker sig mest af alt flere cykelstier. 63% giver flere cykelstier høj prioritet, mens flere motorveje på 9. pladsen kun opnår 22%. Forsøg med gadespejle - fortsat fra side 1 Desværre har diverse tiltag, herunder lovinitiativer med bl.a. krav om bedre sidespejle på lastbiler, ikke haft den forventede positive effekt på antallet af denne type trafikulykker - tværtimod. De samlede ulykkestal for hele 2002 forelå ikke ved nyhedsbrevets deadline. Men ulykkesopgørelsen fra de første tre kvartaler af året viser, at der i denne periode skete 45 ulykker med personskade, hvoraf de fire var med dødelig udgang. Sammenlignes situationen med ulykkestal for de to foregående hele år, er der al mulig grund til at forvente en forøgelse, når også resultatet fra fjerde kvartal af 2002 om kort tid dukker op. En sådan udvikling er selvsagt langtfra opmuntrende. Inspiration fra ny uheldsundersøgelse Der foreligger allerede en god portion viden om højresvingsulykker i vejkryds med lastbiler og cyklister som aktører. Senest har Dansk Cyklist Forbund bidraget med en uheldsanalyse foretaget af trafikingeniør Pablo Celis. Undersøgelsen omfattede en gennemgang af 30 uheld bl.a. via interviews med trafikofre. Et hovedresultat er, at over tre fjerdedele af ulykkerne er sket i firebenede signalregulerede kryds med fremført cykelsti. Samtidig fremgår det, som en væsentlig pointe i undersøgelsen, at cyklisternes placering på cykelstien mellem lastbilens inderside og fortovskanten forringer chaufførens orienteringsmuligheder via nærzonespejlet. Det er bl.a. erfaringerne fra den nylig afsluttede uheldsundersøgelse, der har fået Pablo Celis ind i konstruktive overvejelser om, at opsætning af almindelige gadespejle i signalregulerede kryds med fremført cykelsti vil kunne give lastbilchauffører et fuldt udsyn til cykelstien. Og specielt til den del, som sidespejlenes "blinde" vinkler forhindrer. Pilotprojekt Ifølge Pablo Celis ventes resultater af pilotprojektet klar i løbet af foråret. I første fase af projektet opsættes et enkelt gadespejl i et signalreguleret kryds med fremført cykelsti. Prøveopstillingen har til formål at belyse, hvilken type spejl der giver chaufføreren det bedste indtryk at cyklisternes hastighed og sande position....fortsættes på side 3 2
3 Kort nyt Landet rundt & Pendlercykler godt for kollektiv transport HELE LANDET: Pendlercykler kan tilsyneladende være med til at tiltrække kunder til de kollektive transportformer, skriver vejsektoren.dk. Det viser et pendlercykelprojekt iværksat af Nordjyllands Trafikselskab i samarbejde med Aalborg Kommune, Dansk Cyklist Forbund, Aalborg Rutebilstation A/S og Vejdirektoratet. Projektet er delvist finansieret af Trafikpuljen. Nordjyllands Trafikselskab har udarbejdet en evaluering af projektet og følgende hovedresultater kan fremhæves: - Der har i gennemsnit har været udlejet cykler pr. måned, men en enkelt måned var antallet af udlejede cykler helt oppe på Brugere af pendlercykelordningen har været meget tilfredse med udlejningsordningen. - 7% af brugerne har adgang til bil, men fravalgte denne til fordel for kombinationen cykel/kollektiv transport. Dette tyder på, at udlejningsordningen kan være med til at fastholde og tiltrække kunder til bus og tog. Læs mere om evalueringen på: Forsøg med gadespejle - fortsat fra side 2 Første fase af projektet evalueres gennem interviews med lastbilchauffører. Endvidere skal prøveopstilligen tilvejebringe erfaringer med eventuelle eksterne gener på spejlet såsom spejlning fra signaler, sol og billygter. Efterfølgende vil der i projektets fase 2 blive opsat gadespejle i fire udvalgte signalregulerede kryds. Evalueringen efter prøveperioden foretages af uvildige eksperter. Det sker på baggrund af videoregistrering af lastbilernes og cyklisternes adfærd og køremåde henholdsvis før og efter opsætning af gadespejlene. Der er ikke på nuværende tidspunkt klare retningslinjer for foranstaltninger til bekæmpelse af højresvingsulykker mellem lastbiler og cyklister. Derfor lægges der med gadespejlsprojektet op til, at erfaringer herfra kan blive et vigtigt grundlag for Vejdirektoratets vejregelforberedende arbejde. Det er klart, at resultaterne fra undersøgelsen efter evalueringen bliver afgørende for, om gadespejle i kryds er en foranstaltning, der mere bredt skal satses på i den forebyggende indsats mod højresvingsulykker. Jeg ser positivt på mulighederne, og der er ikke tvivl om, at det vil være en utrolig hjælp til chaufførerne. Det er ingen hemmelighed, at chaufførerne er i en yderst vanskelig situation netop på grund af de påviseligt "blinde" vinkler, som bilens spejle ikke dækker. Her bør vi gøre noget, siger Pablo Celis. Af Kai Thygesen ChaufførNyt Læs mere om højresvingende lastbiler på Læs mere om uheldsundersøgelsen 2002 på 3
4 Odense Cykelby Ny cykelruteplan ODENSE CYKELBY: I stil med Kraks velkendte ruteplanlægger har Odense Kommune i samarbejde med Krak nu udviklet en cykelruteplan. Cykelruteplanen er baseret på adresser, så brugeren skal indtaste start- og slutadresse og evt. et via-punkt. Man kan også vælge en af de foruddefinerede lokaliteter som f.eks. en svømmehal. Cykelruteplanen er opbygget som Kraks ruteplanlægger på nettet, men med rutelængden som det afgørende i stedet for rejsetiden som på Kraks ruteplanlægger. Brugeren skal foruden indtastning af startog slutadresse markere, om det er den korteste eller den anbefalede rute, der skal angives. Af Mette Fynbo - Odense Kommune Odense Kommune Ulykkesudvalg i Odense Formålet med et nyt Ulykkesudvalg er at fremme trafiksikkerheden i Odense Kommune, bl.a. via øget viden om de mest alvorlige ulykker samt øget opmærksomhed i offentligheden. Odense Kommune oprettede i 2002, som led i udførelsen af Handlingsplan for trafiksikkerhed , et såkaldt Ulykkesudvalg. Ulykkesudvalget består af et samarbejde mellem kommunen, Odense Politi, Fyns Amt og Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital. Udvalget rykker ud, når der sker dødsulykker eller alvorlige ulykker med gående/cyklende børn. Gruppen kan udvides efter behov med f.eks. bilinspektører eller trafikpsykologer. Det er muligt at få præsenteret ruten på to måder hengholdsvis Rutevisning på kort og Rutebeskrivelse på tekst. Den anbefalede rute tager hensyn til familier, børn og ældre. Derfor vil ruten fortrinsvis følge cykelstier, hvilket kan betyde, at brugeren skal køre længere end den korteste rute, men at ruten vil være mere behagelig og ikke mindst mere sikker. Prøv cykelruteplanen på: Cykling i gågader ODENSE CYKELBY: Cyklisterne i Odense har længe ønsket mulighed for at cykle i gågaderne uden for butikkernes åbningstid, og 1. december 2002 blev det tilladt at cykle i udvalgte gågader i Odense i tidsrummet kl Gruppen får ulykkesdata fra både politiet og skadestuen, når en ulykke indtræffer. Herefter foretages en fælles besigtigelse af ulykkesstedet inden for 1 uge. Der udarbejdes en ulykkesrapport indeholdende bl.a. ulykkesdata over en længere periode, formodet ulykkesårsag m.m. Rapporten konkluderer på muligheden for både kort- og langsigtede løsningsforslag. Det skal dog nævnes, at det langt fra er sikkert, at der bliver foretaget fysiske ændringer på alle lokaliteter, da analyserne bl.a. indeholder ulykkesdata for en længere tidsperiode og ikke kun det faktuelle uheld. Pressen kontaktes ikke direkte, men de har dog selv henvendt sig ad flere omgange. Gruppen startede officielt i oktober 2002 og har indtil midt januar 2003 været i aktion 7 gange. Løsningsforslagene har indtil nu varieret fra signalmæssige ændringer, opsætning af vejbelysning, ændret skiltning, ændret hastighedsgrænse, brev til knallertkørelærere omkring påvirkning af de unge samt brug af trafikinformatører. Indtil videre har samarbejdet givet værdifuld øget viden, både på den enkelte lokalitet samt generelt. Vi har gode faglige diskussioner omkring nogle trafiksikkerhedsmæssige problemer/foranstaltninger, set med forskellige øjne. Fordelen er, at cyklisten spares for at køre en omvej. Men det skal ske med mindst mulig gene for fodgængerne. I nattetimerne kan det til gengæld skabe tryghed hos undersøgelse af cyklisters placering ved lastbiler i kryds og analyse af Desuden har det ført til videre undersøgelser f.eks. en spørgeskema- fodgængerne, hvis der med cyklisterne bliver skabt mere liv i gadebilledet. 312-uheld. Se mere på: 4
5 Kort nyt Landet rundt Nye vejregler for cyklister HELE LANDET: Et vejarbejde vil, uanset hvor lille det er, medføre ulempe og risiko for cyklisterne og vejarbejderne. Det er derfor vigtigt, at man både ved planlægningen og ved udførelsen af arbejdet er omhyggelig med afmærkningen. Det skal de nye Vejregler for afmærkning m.m. bidrage til, skriver vejsektoren.dk. Se vejreglerne på: Bussen holder STORKØBENHAVN: I et nyt hæfte fra HUR angives vejledninger til sikre udformninger af cykelstier i forbindelse med etablering af busstoppesteder. & vejsektoren.dk Ny afmærkning giver færre cykeluheld Et let opfatteligt harlekinmønster i vigepligtsregulerede kryds giver færre cykeluheld. Det fremgår af notatet "Mere sikker på cykel i Randers" fra Danmarks TransportForskning. Etablering af harlekinmønstre i kryds har medført en nedgang i uheldstallet for cyklister og knallertkørere på 40-45%. Det viser en før/efteruheldsevaluering fra Randers, skriver vejsektoren.dk. I hele Hovedstads-regionen findes der ca busstoppesteder af meget forskellig standard. Der findes mange flotte stoppesteder og terminaler, men også mange stoppesteder af ringe kvalitet. De væsentligste kritikpunkter er: hullede vejbelægninger, manglende eller dårligt vedligeholdte læskærme samt mangelfuld rengøring og vedligeholdelse af stoppestedets øvrige inventar og området omkring busstoppestedet. Det overordnede formål med det nye hæfte fra HUR er at medvirke til at forbedre kvaliteten ved stoppestederne. Hæftet kan bruges som inspiration og som en vejledning til brug for vejmyndigheder ved nybygning eller ombygning af busstoppesteder Se hele hæftet på: I årene blev fire nye typer af afmærkninger ved ca. 120 busstoppesteder, ca. 115 sideveje i vigepligtsregulerede kryds samt i 18 signalregulerede kryds etableret i Randers Kommune. Evalueringen af uheld fra før og efter etableringen af afmærkningerne viser, at de etablerede harlekinmønstre og cykelfelter ved sideveje medførte et stort fald i uheld mellem venstresvingende bilister og ligeudkørende cyklister. Samtidig faldt antallet af uheld med cyklister, der kom cyklende ud fra sidevejene, med omkring to tredjedele. Netop den sidste type af uheld er et af de mest alvorlige problemer for cyklisters sikkerhed i dagens Danmark. Det er derfor opmuntrende, at der nu er fundet et effektivt og billigt tiltag til løsning af dette problem. Læs mere om undersøgelsen på Danmarks Transport Forsknings hjemmeside - 5
6 Af Bo Vilberg Nielsen - Præstø Kommune Præstø Kommune Projekt "Indkøbscyklen" i Præstø Kommune Testpilot med "Donkey-anhænger" i Præstø By. Projektets målsætning: Projektets overordnede mål var at bidrage til Trafik 2005s målsætning om overflytning af 4% af persontransportarbejdet fra personbil til cykel og gang inden år Det specifikke projektmål var at øge cyklens andel af ture til indkøb i Præstø Kommune med 25% gennem projektperioden. Der har været stor tilfredshed med cykelprodukterne blandt testpiloterne og antallet af indkøbsture på cykel er steget igennem projekt forløbet, dette både blandt testpiloterne og Præstøborgerne i øvrigt udtaler Bo Vilberg Nielsen. Med projekt "Indkøbscyklen" (Trafikpuljen 1997) har Præstø Kommune i samarbejde med Vejdirektoratet og Præstø Handelsstands forening afprøvet forskellige tiltag m.h.p. at fremme indkøb på cykel, for derved at mindske forureningen (udledning af CO 2 m.v.) og skabe et bedre bymiljø. Projektet blev gennemført i perioden fra foråret 1999 frem til eftersommeren Formålet med projekt "Indkøbscyklen" har været at kortlægge barrierer og muligheder for at foretage indkøb på cykel. Det er sket ved: 1) at testpiloter (borgere) afprøvede forskellige former for cykeludstyr til transport af indkøbsvarer (store og små varemængder). 2) at afprøve en cykelbudordning til udbringning af større varemængder. 3) at indtænke cykelfremmende tiltag (cykelparkering i forbindelse med ny rutebilstation m.v.) i forbindelse med anlægsarbejder i Præstø Bymidte. Test af cykeludstyr og resultaterne I det følgende er der alene fokus på den del af projektet, der vedrører udlån af cykeludstyret. Læs hele evalueringsrapporten "Indkøbscyklen" på Hele projektet er nærmere beskrevet i den netop offentliggjorte evalueringsrapport "Indkøbscyklen" som kan læses på på side 7 6
7 Kort nyt Landet rundt & Af Bo Vilberg Nielsen - Præstø Kommune Over ofre for cykelulykker HELE LANDET: Hvert år får skadestuerne over henvendelser på grund af cykelulykker. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. - Det er ikke vores indtryk, at kommuner har optrappet vedligeholdelsen af veje og cykelstier de seneste år, udtaler DCF's direktør Jens E. Pedersen i Fyens Stiftstidende. Læs undersøgelsen i Ugeskrift for Læger: Tre ud af fire husker cykellygten HELE LANDET: På landsplan kører tre ud af fire cyklister ud i mørket med rigtig lys på cyklen. Det fremgår af en landsdækkende lygtetælling netop gennemført af Dansk Cyklist Forbund. - Den helt store glædelige overraskelse i år er tallene fra København. Knap 80 pct. af københavnerne kører med korrekt lys på cyklen. Det er en stigning på næsten 5 pct. i forhold til sidste år, hvilket er virkelig flot, siger Jens E. Pedersen, direktør i Dansk Cyklist Forbund. - Jeg er dog ikke helt tilfreds endnu, vi skal op over de 90 pct. før, det bliver rigtig godt, tilføjer han. De nye diodelygter er en af årsagerne til det gode resultat. - De nye lygter er bedre, batterierne holder længere, og de er nemme at have med i lommen. Men vi vil fortsat arbejde hen imod at alle cykler skal have indbyggede cykellygter. Før de har det, bliver det ikke rigtig godt, understreger Jens E. Pedersen. Projekt Indkøbscyklen i Præstø Kommune - fortsat fra side 6 Udlån af forskellige typer cykeludstyr til "testpiloter" (dvs. aktive borgere) har skullet give viden om en række cykelprodukters anvendelighed til indkøb i Præstø Bymidte på cykel. Over 50 testpiloter (ud af ca indbyggere i Præstø) har i perioden afprøvet forskellige typer af cykel-anhængere, sammenklappelige cykelkurve og andre bagageløsninger. Der har været stor tilfredshed med cykelprodukterne blandt testpiloterne og antallet af indkøbsture på cykel er steget igennem projektforløbet, dette både blandt testpiloterne og Præstøborgerne i øvrigt. En interviewundersøgelse har vist, at der gennem projektforløbet i Præstø er sket en stigning i antallet af indkøbsture som bliver foretaget på cykel. Denne stigning har været på 17,5% mod et projektmål på 25%. Rent konkret betyder det, at over 25% af indkøbsturene i 2001 foretages på cykel. Antallet af indkøbsture som er foretaget i bil har gennem projektperioden været faldende, om end der er tale om et lille fald. Dette tal skal sammenholdes med en stigning i transportarbejdet for biler på landsplan. Hvorvidt stigningen i cykeltrafikken alene kan relateres til projekt "Indkøbscyklen" kan diskuteres. Det har vist sig at være svært at identificere de klare årsagssammenhænge for stigningen. Vejrliget har eksempelvis stor betydning for, om de handlende er mest motiveret for at cykle til indkøbsmulighederne. Solskin på interviewdagene trækker således tallene i den "rigtige retning". Men det faktum, at over 50 borgere har vist et stort engagement i projektet gør, at denne projektdel betragtes som en succes. Og ser man specifikt på testpiloternes transportvaner er der sket en ændring. Langt flere anvender cyklen - langt mere end tidligere. Det indikerer, at cykeludstyret er brugbart til indkøb. Testpiloternes fortsatte tilstedeværelse i gadebilledet den dag i dag viser, at det er muligt at foretage indkøb på cykel - ikke mindst når cykeludstyret og motivationen er tilstede. Læs hele evalueringsrapporten - "Indkøbscyklen" på 7
8 Kort nyt Landet rundt & Af Gitte Lilholdt - Dansk Cyklist Forbund Nye tal for cykeltrafikken HELE LANDET: Halvdelen af den voksne befolkning kører dagligt i bil til arbejde eller uddannelsessted. 27 pct. kører på cykel, og 13 pct. kører med offentlige transportmidler. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som i august 2002 har undersøgt familiernes miljøvaner, herunder deres brug af transportmiddel. Interviewpersonerne er blevet spurgt om deres egne, sædvanlige transportvaner. De personer, der er fyldt 18 år og som er i fast arbejde eller under uddannelse, er blevet spurgt om transportmåden, transportafstanden og hyppigheden af transporten til arbejdsstedet eller til uddannelsesinstitutionen. Uden for hovedstaden er bilen det foretrukne transportmiddel, hvorimod cyklen er det mest anvendte transportmiddel i hovedstaden. Hele 53% bruger cyklen til arbejde eller uddannelsessted i Hovedstaden. Det hænger bl.a. sammen med transportafstandene mellem hjem og arbejdssted eller uddannelsesinstitution. 55 pct. af dem, der bor i hovedstaden, og 69 pct. af dem, der bor i hovedstadens forstæder, siger, at de har mellem 5-24 km i transportafstand. Kilde: Danmarks Statistik Se hele opgørelsen fra DS på Evaluering af Vi Cykler til Arbejde kampagnen 2002 Dansk Cyklist Forbund og Dansk Firmaidrætsforbund gennemførte i 2002 den landsdækkende kampagne Vi Cykler til Arbejde for 5. år i træk. I efteråret 2002 gennemførte TetraPlan A/S en ekstern evaluering af kampagnen. Evalueringen modtog økonomisk støtte fra Trafikministeriet. Den overordnede konklusion på evalueringen lyder, at kampagnen har understreget sin succes med deltagelse af mere end ansatte på danske virksomheder. 75% af deltagerne har været med i kampagnen mere end én gang. Det indikerer, at kampagnen har formået at indgå som et led i at fastholde en cykelkultur i befolkningen. Som sådan har kampagnen en tydelig berettigelse. Kampagnens effekt Evalueringsrapporten viser, at der samlet set er sket en stigning i kørte kilometer på cykel til arbejde på 2%. I alt 14% af deltagerne cykler oftere og/eller længere efter kampagnen. Af dem angiver næsten 80%, at cyklen har erstattet bilen på turen til arbejde. Ca. 10% af deltagerne oplyser, at de har mindre cykelbrug efter kampagnen. 43% af deltagerne er ikke daglige cyklister forud for kampagnen. Det er således i denne gruppe, man kan forvente, at kampagnen har et potentiale i forhold til at øge cykelbrugen. Ud af denne gruppe har 36% samlet øget deres cykelbrug efter kampagnen med 150%. Ud over stigningen i kørte kilometer på cykel til arbejde på 2%, viser rapporten også, at cyklen benyttes oftere af deltagerne efter kampagnen. Der ses således en markant effekt på cykelbrugen til øvrige formål. 18% bruger cyklen mere i fritiden efter kampagnen. 31% af disse var førstegangsdeltagere i Fortsættes på side
9 Kalenderen X 28. april maj 2003 Vi Cykler til Arbejde 2003 Tilmelding foregår på hvor du også kan få yderligere information om kampagnen maj 2003 Hvad tænker du på? I maj 2003 lancerer Dansk Cyklist Forbund med støtte fra Trafikministeriet en ny kampagne med titlen "Hvad tænker du på" for at få voksne cyklister til at køre mere sikkert i kryds. Se mere om tilmelding til kampagnen på 2. juni 2003 Trafikministeriets cykelkonference Mandag, den 2. Juni 2003 kl afholdes Trafikministeriets cykelkonference i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København. Evaluering af Vi Cykler til Arbejde - fortsat fra side 8. Hvorfor deltager deltagerne? Adspurgt om, hvorfor man deltager i Vi cykler til arbejde kampagnen, svarer overbevisende mange (82% af deltagerne) at sundhed og velvære er den primære begrundelse for at deltage i kampagnen. Dette stemmer godt overens med, at mange af deltagerne cykler, selvom de har langt til arbejde. Deltagerne cykler i gennemsnit 6,8 kilometer til arbejde. På en delt andenplads kommer henholdsvis chancen for at vinde præmier, at være mere miljøbevidst og et stærkere kollegialt sammenhold. Arrangørerne havde en klar forventning om, at det er de personlige gevinster, sundhed, præmier og det kollegiale fællesskab, der motiverer deltagerne. Det er meget positivt at se, at også miljøbevidstheden er vægtet så højt. Det er overvejende kvinder, der deltager i kampagnen, hvilket ligger helt i tråd med tidligere evalueringer af kampagnen. Kun 1/3 af deltagerne er mænd. En sådan fordeling blandt deltagerne repræsenterer meget godt fordelingen mellem kvinder og mænd, der cykler, men ændrer ikke ved, at der også fremover skal arbejdes for at få flere mænd til at deltage i kampagnen - og få dem til fortsætte med at cykle efterfølgende. Vi cykler til arbejde kampagnen 2003 kører fra 28. april til 25. maj og der er åbnet for tilmelding. Lokale samarbejdspartnere i kommunerne blev inviteret til at deltage allerede i november måned. Læs mere på kampagnens hjemmeside: Tilmelding til konferencen kan ske på Call for papers offentligtgøres på i løbet af uge august 2002 Trafikdage 2003 Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet indbyder igen i 2003 til en todages trafikkonference i dagene august Se mere på 9
10 Andre sponsorer? Cykelviden er finansieret af Trafikministeriet. Finansieringen dækker udgifterne til at vedligeholde hjemmeside og udsende nyhedsbrev i en tidsbegrænset periode på et år. Derfor er Cykelviden afhængig af eksterne midler for at kunne fortsætte i forhåbentligt mange år frem. Ønsker din virksomhed at støtte Cykelviden, hører vi meget gerne fra jer. I så fald kontakt venligst Jens E. Pedersen - Dansk Cyklist Forbund på mail-adressen: jep@dcf.dk eller på dir. tlf Styr på cykeltrafikken Cykeltrafikken er i fokus i dagens trafikdebat. Cykling er sundt, og mange korte bilture kan og bør i højere grad erstattes af en cykeltur. Sikre og trygge cykelarealer er et plus for vores byer og kan medvirke til, at flere tager cyklen. At få flere til at cykle kræver, at vi er parate til at tage et fælles ansvar og gøre en indsats på mange fronter. Samtidig indebærer det, at en række forskellige aktører må medvirke. Her har Carl Bro as Trafik & Transport mange års erfaring med planlægning af cykeltrafik, og gennem vores rådgivning kan vi tilbyde: bistand til vejbestyrelser ved udarbejdelse af en sammenfattende cykelpolitik planlægning af cykelrutenet - for pendleren, skolebarnet og turcyklisten gennemgang af eksisterende cykelruter og vurdering af fremkommelighed, trafiksikkerhed og tryghed udformning af sikre og cyklistvenlige færdselsarealer udpegning af og information om sikre skoleveje vurdering af potentialer for overflytning fra bil til cykel deltagelse i kampagner til fremme af cykeltrafik og bedre trafikkultur i samarbejde med politikere, vejbestyrelse og lokalpresse udarbejdelse af systemer til løbende tilstandsvurdering og hovedeftersyn af en vejbestyrelses cykelstinet planlægning af drift og vedligehold af cykelarealer inddragelse af cykeltrafikken i trafik- og miljøhandlingsplaner, parkeringsplaner, pendlerplaner, Parker & Rejs, vejvisning mm. Yderligere oplysninger kan fås hos Thomas Gätke eller Erik Basse Kristensen, Carl Bro as Trafik & Transport, Granskoven 8, 2600 Glostrup, tlf
11 TARCO har en målsætning om at blive Danmarks grønneste entreprenør I 2002 vandt vi Fyns Amts Miljøpris for gennem flere år at have udviklet de nødvendige teknologier for genanvendelse af forskellige restmaterialer i produktionen af nye vejmaterialer. Hermed er der sparet store mængder naturlige råstoffer, og de miljø- og landsskabsmæssige problemer, som normalt er forbundet med både affaldsbortskaffelse og råstofindvinding, er mindsket betydeligt. Meget få forbinder måske asfalt med miljø - men i Tarco har vi mulighed for at tilbyde asfaltprodukter, hvor der er taget miljøhensyn i produktionen, og hvor forbruget af råstoffer er så lavt som muligt. For at skabe mulighed for at bedømme de enkelte produkter har vi nu udviklet Det Grønne Index, som tydeliggør ressourceforbruget og gør det nemmere at være miljøbevidst indkøber af asfaltarbejde. Målet er at miljø fremover vægtes som en væsentlig faktor, når det gælder valg af nye belægninger til veje og cykelstier i det danske land. God tur i det grønne... TARCO VEJ A/S Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg, Tlf , Fax: , Web: Mail: tarco@tarco.dk
Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereCykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser
Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereCYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Læs mereMere sikker på cykel i Randers
Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til
Læs mereCykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen
Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereNotat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper
Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2017
Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereHelsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:
Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mere10 gode råd om færdsel
10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereFormålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.
Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereUlykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.
Læs mereTransportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mere6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers
Læs mereIndledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab
Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne
Læs mereTema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17
30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereSikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI
UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister
Læs mereHvem styrer busdriften?
HL_Hvem styrer busdriften_4 20/10/05 10:26 Side 12 Offentligt/privat Kollektiv trafik er ikke nogen privat sag Det kommunale landkort vil ændre sig i de kommende år. Og dermed er den offentlige service
Læs mereGenerelt for hele distriktet
Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring
Læs mereHvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP
Kære forældre Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Scan koden og hent app en GRATIS! Eller læs mere på www.odense.dk/skolevej Er du klar
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereTrafikpolitik Gl. Lindholm Skole
Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..
Læs mereNotat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.
Notat Emne: Til: Kopi: til: Supercykelstiens delprojekter og finansiering Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt De 11. september 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Supercykelstiens delprojekter
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereSkolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereHandlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune
Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder
Læs mereTema 5: Trafik og sikkerhed
Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereNotat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC
Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i
Læs mereCykelparkeringsplan for Århus
Forfattere: Pablo Celis, Civilingeniør, Århus Kommune pace@aarhusdk Kresten Madsen, Trafikplanlægger, COWI A/S krma@cowidk Århus Kommune har i samarbejde med COWI A/S udarbejdet en Cykelparkeringsplan
Læs mereAlminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.
Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. PÅ
Læs mere5. klassernes cykeldag fredag den 12. juni 2015
Informationsmappe til 5. klassernes cykeldag Anden fredag i juni måned arrangerer Gentofte Kommune en cykeldag for 5. Klasserne på alle kommunens skoler. Eleverne skal alle ud på en cykeltur i skolens
Læs mereHøjresvingskampagne 2015
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Højresvingskampagne 2015 Udviklingen i højresvingsulykker Helt overordnet er udviklingen
Læs mereDen nationale cyklistundersøgelse
2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,
Læs mereNye idéer til reduktion af vejstøj i byer
Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.
Læs mereEvaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed
Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund
Læs merePotentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang. Linda Christensen, LCH@Transport.DTU.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.DTU.
Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang Linda Christensen, LCH@Transport.D.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.D.dk Andelen, der går og cykler afhængig af rejselængden Rejselængden er
Læs mereForsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler
Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er
Læs merei den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.
Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.
Læs mereSkivholme Herskind cykelstien
Skivholme Herskind cykelstien Skal vi køre i bil, eller cykle hvis vi tør En brugerundersøgelse med henblik på at klarlægge behovet for en cykelsti mellem Skivholme og Herskindskolen. Udarbejdet af Flemming
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen
Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereForord: Cyklistforbundet i Hvidovre fremsender hermed et notat om Hvidovre en Cykel-kommune til Agenda 2100 strategi & handlingsplan for 2012 15.
Forord: Cyklistforbundet i Hvidovre fremsender hermed et notat om Hvidovre en Cykel-kommune til Agenda 2100 strategi & handlingsplan for 2012 15. Det er vores håb at notatet kan give idéer og inspiration
Læs mereCykeltrafik - noget for sig?
Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver
Læs mereSikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling
Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling Af Thomas Krag, Dansk Cyklist Forbund Indledning Cyklister beskyldes ofte for ikke at overholde færdselsreglerne og for ikke at tage hensyn til
Læs mereFlere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler
Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor
Læs mereTrafikpolitik Mou Skole
Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17
Læs mere- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde
- et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Læs mereReferat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark
Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark - Indlæg og diskussioner på Trafikdage 2000 - Af Lárus Ágústsson og Trine Bunton Nielsen. Indledning Workshoppen indledtes med fire korte oplæg, hvor
Læs mereCOWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT COWI A069401 A069401-002 5.0 18. JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI INDLEDNING og cyklen til. andet i kraft af kommunens egenskab
Læs mereBrædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan
Bræd Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Skolebestyrelsen har vedtaget en trafikpolitik og forslag til handlinger - for at fremme viden om trafiksikker adfærd for skolens elever. Vores ambition
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases
Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål
Læs mereUheldsanalyse fra interview med trafikofre
Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet
Læs mereIndstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. oktober 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Godkendelse af projekt og indtægtsbevilling for en supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg.
Læs mere40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune
40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereHolstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen
Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereTvis Skoles trafikpolitik
Tvis Skole har vedtaget følgende overordnede trafikpolitik, der er udgangspunkt for skolens samlede arbejde med trafiksikkerhed: Tvis Skoles trafikpolitik Skolen vil på enhver måde medvirke til at forebygge
Læs mereTest en elcykel et storskala pendler-elcykel projekt
Abstract Test en elcykel et storskala pendler-elcykel projekt 1.1 Baggrund 1. august 2013 søsatte Gate 21, 8 kommuner og 8 hospitaler i Region Hovedstaden med støtte fra Cykelpuljen Danmarks største elcykelprojekt.
Læs mereHvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008
Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar
Læs mereOdense - Danmarks Nationale Cykelby
Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren Underlien Jensen Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren
Læs mereNotatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.
NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i
Læs mereCYKLING OG DETAILHANDEL
ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet
Læs mereTiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.
NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKnallerter på stier i eget tracé?
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 2. august 2007/LYA Knallerter på stier i eget tracé? Baggrunden for dette notat er en række henvendelser om knallertkørsel på Gjernstien igennem Resenbro. Regler
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereUdgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag:
Næstved Kommune Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag: 1. august 2001 Næstved Kommune, Teknisk Forvaltning Mogens Hansen, Næstved Politi Mogens Niss, Markrådet Søren Underlien
Læs mereBilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej
Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk
Læs mere