Hjælpen er vistnok nær...

Transkript

1 Hjælpen er vistnok nær... Hvad sker, hvis du trykker på den røde knap? Vi afdækker de mystiske bogstavkombinationer, der kan gøre dig sikrere på havet. TEKST ØYVIND BORDAL FOTO KANNAD/SCANMARINE, COSPAS/SARSAT, GMDSS Hvem får besked om hvad? Epirb, AIS, SART, PLB, DSC og MMSI. Det er ingen hemmelighed, at mange af disse mystiske koder dækker over elektronisk sikkerhedsudstyr. Men hvad er det egentlig tale om? Hvordan virker det? Hvem får besked om hvad, hvis en nødsituation skulle opstå? I dette og kommende numre serverer vi en guide. Kryptiske forkortelser fl agrer omkring i sejlermiljøet i disse år. De dukker op på nettet, i bådblade, samtaler på havnen og så videre. Ingen har lyst til at fremstå som uvidende, så der bliver tit nikket og smilet for at dække over en stor sky af forvirring. En hel del sejlere går desuden omkring 24 BÅDMAGASINET

2 med en uspecifik følelse af, at de måske burde anskaffe sig noget af alt det her nye. Men usikkerheden omkring hvad det egentlig er, hvordan det bruges, og hvad der mon sker, hvis herligheden skal aktiveres, afholder mange fra at tage skridtet fuldt ud. Falsk tryghed? Viden er altså kodeordet. Og det gælder i endnu højere grad, den dag du stolt bærer eksempelvis en nødpejlesender om bord og sejler afsted. Sikkerhedsudstyr, der ikke er placeret, monteret eller sat op korrekt, eller som ikke er kendt og gennemgået af det mandskab, der er om bord, er nemlig ikke meget værd. Det kan endda give en falsk tryghed, for man tror jo, at hjælpen er nær, hvis noget farligt sker. Og det er den så alligevel ikke, hvis udstyret ikke er opladet, registreret og aktiveret eller hvis ingen om bord kan finde ud af at bruge det. Hvad og hvordan? Dette er udgangspunktet for Bådmagasinets guide til nyt sikkerhedsudstyr. Guiden kan først af alt give dig et informeret grundlag, så du kan tage en fornuftig beslutning om, hvilket udstyr der passer til dig, din båd, og din sejlads. Du får også en kortfattet orientering om, hvordan det virker, hvad der sker, når det aktiveres, og hvad man i det hele taget skal gøre for at få fuldt udbytte af den sikkerhed, de forskellige typer udstyr kan tilbyde. Vi har fået hjælp af nogen af landets førende eksperter Peter Visby Mikkelsen og Gordon Skinner fra ScanMarine DK. I de kommende numre tager vi de forskellige typer udstyr op; her i første omgang handler det om Epirb. FEBRUAR

3 Guide til elektronisk sikkerhedsudstyr EPIRB: Radiofyr til nødbrug Skal du længere til havs end VHF-radioen rækker? Så har du brug for en Epirb. Vælg en enhed med GPS og tænk over, hvor i båden den bedst kan monteres. Emergency Position-Indicating Radio Beacon! Det hjælper altid, når man finder ud af præcis, hvad en forkortelse egentlig forkorter. Hurtigt oversat er en Epirb et radiofyr til nødsituationer, som er i stand til at indikere, det vil sige opgive position. Radiosignalet sendes på 406 Mhz som er en international nødfrekvens, forklarer Gordon Skinner fra ScanMarine. Det opfanges af satelitter, som formidler det videre til landbaserede automatiserede stationer rundt om i verden. Stationerne videresender nødsignalet til nationale offentlige myndigheder. I Danmark er det Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen formidler informationen videre til en søredningsstation. I praksis er det SOK, Søværnets Operative Kommando, som organiserer eftersøgning og redning eventuelt i samarbejde med en anden tilsvarende organisation i et andet land, hvis fartøjet befinder sig i fremmed farvand. Der går kun få minutter, i særlige tilfælde kan der dog gå op til to timer, fra en Epirb aktiveres, til SOK ved, 26 BÅDMAGASINET

4 Gordon Skinner (t.v.) og Peter Visby Mikkelsen fra Scan-Marine er eksperter i sikkerhedsudstyr til både. Her med elektronisk nødblus og personlig AIS-nødpejlesender. Foto: Øyvind Bordal. at du er i alvorlige vanskeligheder. De vil typisk varsle fartøjer i nærheden og dirigere dem til din position. Hvis et fly- eller helikoptersøg er muligt, vil det også blive iværksat. Specielle redningsfartøjer kan desuden sendes ud fra den kyststation som ligger tættest på. Virker over hele kloden Satelitterne, som systemet betjener sig af, ejes og drives af Cospas-Sarsat, der er en international søredningsorganisation. Systemet samarbejder også med geostationære satelitter, som sikrer dækning ved polerne. En Epirb virker altså nu over hele kloden. Nyere satelitter sikrer, at signalet formidles hurtigere, men kræver til gengæld GPS-signal for at kunne servere en hurtig og nøjagtig position. Køb derfor helst en Epirb med GPS de fleste nyere modeller har det! Flere signaler at søge på Peter Visby Mikkelsen, også fra ScanMarine DK, fortæller, at udover radiosignalet på 406 Mhz, har alle Epirb-enheder indbygget en ekstra funktion: De udsender også et radiosignal på 121,5 Mhz. Det bruges til at pejle fartøjet mere nøjagtig, siger han. 406 Mhzsignalet giver nemlig kun en grov positionsangivelse; indenfor en radius af en god sømil. Selvfølgelig med mindre enheden er udstyret med GPS. Der er også PLB PLB eller EPIRB? PLB Personal Locator Beacon er ganske enkelt en bærbar variation af en Epirb til personlig brug. Den registreres til båden, og den er særlig god at have på sig, hvis man skulle falde i vandet. Den har noget mindre batterikapacitet normalt 24 timers aktiv sendetid efter aktivering, i stedet for 48 timer som en Epirb garanterer. Der findes dog en model (Kannad PRO PLB) som også har 48 timers sendetid. Teknologi og funktionsmåde i øvrigt er identisk. En PLB er typisk noget billigere i anskaffelse. EPIRB FEBRUAR

5 En aktiveret Epirb førte til at et skib blev dirigeret hen til havaristen her. Skibet sørgede for læ i ekstreme bølger, og besætningen kunne hejses trygt om bord. Billedet er taget fra skibets ræling. strobelight på enhederne, så de kan fi ndes visuelt i mørket. Sammen med GPS-signalet er der altså flere backup-funktioner, som sikrer, at hjælpen kommer frem til den helt rigtige position. Kodes og registreres En Epirb skal kodes med fartøjets MMSI nummer og registreres hos Søfartsstyrelsen. Din forhandler kan sikkert hjælpe. Registrering med MMSI nummer sikrer, at et nødsignal ikke kun indeholder din position, men også identifi kation af fartøj og ejer. Der er desuden telefonnummer til pårørende med i datapakken. Man opfordrer i tillæg til at indsende information om sejlplan og mandskabsliste inden større sejlture på den måde kan en redningsoperation planlægges og udføres endnu mere effektivt. Klasse 1 eller 2? En klasse 1 Epirb er forsynet med en automatisk udløser, så den aktiveres automatisk, når den kommer under vand. Den kan dog også udløses manuelt. En klasse 2 Epirb skal udløses manuelt. Begge udgaver flyder og har batterikapacitet til at sende i minimum 48 timer. Batteriet har en holdbarhed på tre-seks år og skal skiftes af et autoriseret værksted. Det koster en hel del, så hold øje med batteriets levetid, hvis du køber brugt. Batteriets installationsdata og levetid skal oplyses på en mærkat på apparatet kr. Prisen på en Epirb ligger et sted mellem og kr. Hvis du ikke allerede har et MMSI-nummer (se nedenstående boks), så koster registreringen hos Søfartstyrelsen 800 kroner. Batteriskift kan koste op til kroner, men enkelte modeller er lavet på en måde, så man kan skifte batteriet selv. Der påløber ikke andre løbende udgifter, abonnementer eller lignende. Monteringen er nem; enheden har sin egen strømforsyning og antenne. Der er dermed ikke nogen eksterne tilslutninger. Apparatet monteres i en holder som medfølger en klasse 1 Epirb skal monteres udenfor, så den har fri adgang opad, hvis båden synker. Der er en line monteret, så den aktiverede Epirb efterfølgende kan bindes fast i redningsfl åden. En klasse 2 Epirb kan eventuelt monteres under dæk, tæt ved nedgangen, så den kan komme med i en såkaldt grabbag, hvis man må forlade båden og gå i redningsfl åden. Pas endelig på, så du ikke kommer til at aktivere din Epirb ved et uheld og hvis det sker, meld det straks fra til Lyngby Radio, evt. via VHF. Hvad er MMSI? MMSI står for Maritime Mobile Service Identity. Det består af et nicifret tal og kan sammenlignes med et telefonnummer til båden (en slags digital version af kaldesignalet til VHF). Du får udstedt et MMSI-nummer af Søfartsstyrelsen (ansøgningsskema kan hentes her: ansogning-kaldesignal.pdf) Det koster 800 kr. i afgift ved oprettelse. MMSI-nummeret indeholder information om fartøj, ejer og hjemmehavn. Det indkodes i din VHF-radio, hvis den ellers har DSC-funktion (hvad stort set alle har i dag). Det indkodes desuden i din Epirb. MMSI-nummeret er en del af det verdensomspændende søsikkerhedssystem GMDSS, som også omfatter den kommercielle skibsfart. Mere på 28 BÅDMAGASINET

6 KORT OG GODT Hold varmen Kom varm igennem vinteren med denne smarte hue og matchende tørklæde fra Musto. Begge dele kan maskinvaskes og består af 55 % akryl og 45 % bomuld. Huens for er i 100 % bomuld, så man undgår elektrisk hår i den tørre vinterluft. Fås i to forskellige farvekombinationer: Navy blå/hvid og Barolo/Ketchup. Huen koster cirka 250 kr., og tørklædet koster 440 kr. -søe musto.dk Internationalt signalsæt Bogstavsfl ag, talvimpler, svarvimpler og lighedstander samlet i en smart opbevaringspose, der er afmærket, så man med lethed kan få flaget tilbage på den rigtige plads efter brug. Signalsættet fås i tre forskellige størrelser: 30x24 cm, 45x35 cm og 60x48 cm. Prisen er henholdsvis 995 kr., kr. og kr. -søe watski.dk Beneteau Flyer 6 Rap og hurtigsejlende Tre nye søsterbåde havde verdenspremiere på bådudstillingen i Paris i december måned. Der er tale om en båd, der fås i tre forskellige udgaver: Space Deck (styrpultbåd), Sport Deck (soldækog kahytsbåd) og Sun Deck (bowrider). Alle tre modeller er kendetegnet ved et dynamisk og moderne design, der signalerer fart og kraft. Super gode planende egenskaber med Air-step skrog. Fås fra kr. inkl. 115 hk Yamaha motor. -søe risbjerg.dk 4475 synes godt om synes du? Vi har spurgt læserne på baadmagasinet.dk Hvordan kan du bedst lide at betale havnepenge? Svarmuligheder: På broen hvor havnefogeden kommer og opkræver I en automat 10,2 % 5,5 % 40,6 % 43,8 % På havnekontoret i åbningstiden Vil helst lægge pengene i en kuvert i en postkasse FEBRUAR