Værd at vide om GPS, AIS og RADAR KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værd at vide om GPS, AIS og RADAR KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK"

Transkript

1 Værd at vide om GPS, AIS og RADAR KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS

2 DENNE BROCHURE ER PRODUCERET MED STØTTE FRA NAVICO GMBH, OFFICE DK. BILLEDERNE VISER PRODUKTER FRA FORSKELLIGE VIRKSOMHEDERS SORTIMENT. GPS-systemets funktion Satellitbaseret navigation Satellitbaseret navigation er almindeligt brugt inden for al form for transport også på vandet. Det mest kendte system er det amerikanske GPS (Global Positioning System). Russerne har opbygget et system kaldet GLONASS (Global Navigation Satellite System) og EU er i gang med at opbygge et europæisk satellitsystem kaldet Gallileo opkaldt efter den italienske fysiker og astronom Galileo Gallilei. I denne brochure vil vi kun beskæftige os med GPS, da det er verdens mest anvendte satellitnavigationssystem. GPS-systemets elementer GPS-systemet består af følgende tre hovedelementer: 1. Satellitterne 24 satellitter kredser i 6 baner omkring jorden i en afstand af km. En sådan sammensætning af satellitter sikrer, at der altid er et minimum af 4 satellitter til rådighed for stedbestemmelse overalt på jorden. 2. Anlæg på landjorden Disse anlæg består af sporingsstationer, kontrolcentre og kommunikationsstationer. Sporingsstationerne er fordelt over hele jorden og modtager alle udsendte data fra satellitterne. De modtagne data sendes til et kontrolcenter, hvor alle data bliver beregnet og korrigeret. Fra kontrolcentret sendes de korrigerede data dernæst retur til satellitterne via kommunikationsstationerne. Ved hele denne operation får satellitterne opdateret den tidsreference, position og øvrige data, som indgår i de navigationsmeddelelser fra satellitten, der af din GPS-modtager bruges til at beregne en position. 3. Brugerudstyret Brugerudstyret er alle GPS-modtagere hvad enten de bruges i luften, på søen eller på landjorden, er stationære eller bærbare. Sådan virker en maritim GPS Positionsbestemmelse kræver en maritim GPSmodtager (i daglig tale blot kaldet en GPS) og fire satellitter til rådighed, idet modtageren skal bestemme bredde, længde, tid og højde. På grundlag af data fra satellitterne beregner din GPS sin egen position, og i tilgift får du en meget nøjagtig tidsangivelse i UTC, hvilket svarer til GMT. Ud over den aktuelle position beregner din GPS, på grundlag af de løbende positionsberegninger, også bådens beholdne kurs og fart, dvs. den faktiske fart og kurs hen over jordens overflade. Nøjagtigheden af positionsbestemmelsen kan variere, men for en ren GPS vil den oftest være omkring 10 meter. Men der findes udstyr til at opnå endnu større nøjagtighed, som omtales i det følgende. Differential GPS (DGPS) For at forbedre GPS systemets nøjagtighed oprettede man i store dele af verden DGPSsystemer, som består af en række landbaserede stationer, der på grundlag af satellitternes signaler beregner korrektionsdata og sender disse til din DGPS-modtager, som derefter automatisk korrigerer sin egen position. Dette net af landstationer bruges nu kun af den professionelle skibsfart, da fritidssejlere hovedsageligt anvender et satellitbaseret system uden landstationer kaldet SDGPS. Ved hjælp af 4 satellitter bestemmes en nøjagtig position, idet afstanden fra hver satellit til skibet sættes lig med radius i hver sin cirkel. Skæringspunktet for de 4 cirkler angiver bådens position. Satellitbaseret DGPS (SDGPS) Under forkortelser som WAAS (USA), EGNOS (Europa) eller MSAS (Japan) har man opbygget forskellige SDGPS-systemer, og der kommer flere til. SDGPS-systemer er en følge af de meget høje krav, primært luftfarten stiller til navigationsnøjagtighed og navigationssignalets stabilitet. Systemernes signaler stilles frit til rådighed og kommer således alle til gode. SDGPS-systemerne baserer sig på såvel GPS som GLONASS og i fremtiden også det europæiske GALILEO. Formålet med SDGPS-systemerne er at opnå en ubegrænset dækning i de højst trafikerede områder på jorden med en nøjagtighed i positionsbestemmelsen på ca. 2 meter lidt afhængigt af udstyr samt satellitternes placering og antal. Der er i alle tilfælde tale om geostationære satellitter, der sender DGPS-korrektioner over områder på jorden. De her nævnte SDGPS-systemer er fuldt udbyggede og operative. Krav til GPS-modtageren Signalfrekvenserne fra WAAS/EGNOS/MSAS satellitterne er i samme område som de normale GPS signaler og kan modtages med en almindelig GPS-antenne. Derfor vil det normalt kun være nødvendigt at udbygge softwaren i GPSmodtageren for at kunne benytte SDGPS informationerne. Mange GPS-modtagere er allerede SDGPS kompatible og fremover må man forvente, at alle vil være det. 2 3

3 4 GPS-udstyret GPS udstyr er blevet helt almindeligt i fritidsfartøjer efterhånden som priserne er faldet og udstyret finder anvendelse på stadigt flere områder. Selve udstyret kan antage mange forskellige former og behøver ikke at fylde meget. Håndholdte enheder, maritime navigationsanlæg med elektroniske søkort, eller for den sags skyld mobiltelefoner og armbåndsure med indbygget GPS chip. GPS til maritimt brug Også for det udstyr, der anvendes til søs, er der sket en rivende udvikling. Bærbare GPS-modtagere De bærbare GPS-modtagere har for alvor været med til at udbrede anvendelsen af GPSsystemet. Gode, bærbare GPS-modtagere på størrelse med en mobiltelefon sælges i dag af en lang række udbydere til priser helt nede fra omkring tusinde kroner. Stationære GPS-modtagere: Stationære GPS-modtagere til maritimt brug kan i princippet opdeles i to kvalitetsklasser og priserne følger med: De dyre er SOLAS godkendt efter standarder fastlagt af IMO (International Maritime Organisation). Disse GPS-modtagere er godkendt til professionelt brug og mærket med et skibsrat. Derfor kaldes godkendelsen ofte Ratmærket eller Wheelmark -godkendelsen. En SOLAS godkendelse indebærer, at produkterne skal opfylde en lang række standarder og skal typegodkendes i omfattende tests. De billigere GPSmodtagere har ikke denne godkendelse. Både SOLAS godkendte og ikke SOLAS godkendte GPS-modtagere findes som rene GPSmodtagere og som kombinerede instrumenter. Hvad kan en GPS? I sin enkleste form kan en GPS angive positionen samt beregne retning og hastighed. For maritim anvendelse er det vigtigt at forstå, at hastigheden angives som den faktiske hastighed hen over jordens overflade og altså ikke hastigheden gennem vandet, som bådens log viser. GPS en tager dermed højde for vind og strøms indflydelse på kurs og fart. Disse egenskaber kombineres med muligheden for at fastlægge og lagre en eller flere geografiske positioner (såkaldte waypoints), som indkodes med de respektive koordinater fra søkortet. Typisk kombineres en maritim GPS med en søkortplotter. Eksempel på en ren GPS til fast montering. GPS kombineret med andre navigationsinstrumenter Kombinationer af GPS med andre navigationsinstrumenter kan have forskellige navne, men det første niveau i kombinationsinstrumenter er med dagens teknologi en søkortplotter. Netop den kombination er mest udbredt blandt fritidssejlere. Søkortplotter med GPS I en søkortplotter kan positionsbestemmelsen fra GPS en direkte overføres til visning i et elektronisk søkort. Denne visning foregår på en farveskærm. Med en kortplotter om bord kan man altså følge sin position, kurs og fart i et elektronisk søkort og man kan både sætte og lagre sine waypoints direkte i det elektroniske søkort. Kortplottere fås med fladskærme i forskellige størrelser, typisk fra 5 og opefter. De største skærme er selvfølgelig dyrest, men på fritidsbåde sætter pladsforholdene også ofte en praktisk grænse for størrelsen af skærmen. Eksempel på en søkortplotter med GPS Vær opmærksom på, at de nyeste skærme (displays) bygger på diodeteknologi, som både giver et meget lysstærkt display og et lavt strømforbrug. Søkortplotter med GPS & ekkolod En udvidet udgave af søkortplotteren kan indeholde ekkolod, så visning af avancerede dybdeoplysninger foregår på samme skærm. Søkortplotter med GPS, ekkolod og radar I de mere avancerede kombinationsinstrumenter findes også muligheden for at integrere visning af søkort og radarbillede på én og samme skærm. Oftest kan skærmen opdeles, så man kan se, hvor man sejler i søkortet og samtidigt kan sammenholde det billede med et tilsvarende radarbillede af omgivelserne. Netværksplotter med Broadband radar og ekkolod samt NMEA2000 integration af motordata m.m. Fordelen er, at man ved at sammenholde de to billeder nemt kan skelne de faste objekter, der fremgår af søkortet, fra bevægelige mål (skibe) som man skal tage sig særligt i agt for. Kombinationsmuligheder Der er normalt mulighed for fuld integration i brugerfladen af andre instrumenter som f.eks. log og vind. Instrumenter af forskellige fabrikater kan også oftest arbejde sammen gennem den åbne standard NMEA2000, der har afløst NMEA0183. Men forskelllige fabrikater udstyr kan alligevel godt have forskellige integrationsmuligheder ud over den rene standard. Der kendes eksempler på fabrikater, der ud over standardfunktionerne understøttet af NMEA2000 tilbyder ethernet-kommunikation mellem bådens forskellige instrumenter. Den videre udvikling Nogle af de her beskrevne kombinationsinstrumenter er fortsat ganske kostbare, men tendensen er som med al anden teknologi at selv dagens mest avancerede instrumenter bliver tilgængelige for en bredere kreds i løbet af forholdsvis kort tid. Tendensen er også, at instrumenterne kombineres mere og mere, så den samme boks kan flere ting uden at prisen nødvendigvis stiger tilsvarende. 5

4 En GPS-modtager bidrager til øget sikkerhed til søs AIS - Automatic Identification System En GPS-modtager opfattes ofte blot som endnu et elektronisk instrument, der gør det nemmere at navigere, og det er indiskutabelt, at navigationen bliver meget nemmere. Men muligheden for en præcis stedbestemmelse og sejlads efter fastlagte waypoints øger også sikkerheden til søs. Nødsituationer Fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er det allervigtigste elektroniske udstyr for fritidssejlerne, at man om bord på sin båd har både en VHF-radio og en GPS-modtager. I en nødsituation giver denne kombination mulighed for et nødopkald med en helt præcis angivelse af positionen. Har man en nyere VHF-radio med DSC (Digital Selective Call) bør de to apparater forbindes, så afsendelse af den automatiske DSC nødmelding automatisk ledsages af bådens nøjagtige position på tidspunktet for nødopkaldet. Også for de helt små både vil kombinationen af en kommunikationsenhed (bærbar VHF eller en MOB-knap mobiltelefon) og en bærbar GPS betyde en stærkt øget chance for at blive fundet hurtigt ved f.eks. et motorhavari til havs. MOB situationer I en mand-over-bord situation kan positionen for uheldet aflæses direkte på GPS-modtageren. På næsten alle modtagere er der endog direkte en MOB-knap, der ved ét tryk fastholder og lagrer positionen. En eftersøgning lettes på den måde betragteligt, da man ved eftersøgningen blot kan følge strømmen fra den nøjagtige position, hvor personen faldt overbord. Sejlads i usigtbart vejr Ved sejlads om natten eller i usigtbart vejr kan det være en sikkerhedsmæssig gevinst, at risikoen for at fare vild er stort set nul, når man hele tiden kan navigere efter fastlagte waypoints og bestemme sin nøjagtige position selv uden adgang til pejlemærker. Læs mere om VHF og VHF med DSC i brochuren Værd at vide om VHF og DSC fra Søsportens Sikkerhedsråd AIS er et automatisk informationssystem, der er obligatorisk for næsten alle skibe over 300 bruttotons dog er eksempelvis krigsskibe undtaget. AIS forventes også at blive et EU-krav for fiskeskibe over 15 meter, men er det endnu ikke. Skibe med AIS sender løbende via det maritime VHF bånd informationer om bl.a. identitet, position, kurs og fart til andre skibe og til landstationer i nærheden. Systemet er oprindelig skabt til erhvervstrafikken, men anvendes nu også i stor udstrækning af fritidsfartøjer, som dermed selv om natten og i dårlig sigtbarhed kan tage højde for store skibe, som måtte være på kollisionskurs. Da AIS bl.a. afhængigt af antennehøjden på VHF-senderen rækker op til 30 sømil, giver AIS en enestående god forvarsling om kommende store skibe. AIS giver desuden mulighed for at se om hjørner, da store skibe med AIS vil være synlige også selvom de p.t. ligger i radarlæ af eksempelvis en ø. En fuld AIS installation består i princippet af en AIS transponder, dvs. sender/modtager, der kobles til en VHF sender/modtager og en GPS med tilknyttet grafisk display. Teknisk kan det være samlet i flere eller færre enheder. I fritidsfartøjer kan man undlade transponderen, så man kun kan se, men ikke blive set. Det var oprindelig formentlig økonomisk betinget, men ventes at forsvinde efterhånden som udstyret falder i pris. Der findes 2 AIS-klasser 1. Det oprindelige Klasse A system til det professionelle marked, som kan anskaffes til alle fartøjer med en godkendt radiostation 2. Et klasse B system, som må anvendes af bl.a. fritidsfartøjer. Klasse B meddelelser bliver kun vist, hvis der er plads i VHF-båndet og større skibe kan i områder med mange fritidsbåde fravælge at vise signaler fra Klasse B stationerne AIS i erhvervsfartøjer over 300 bruttotons For de store skibe, hvor AIS er obligatorisk, kan man sige, at systemet giver mulighed for både at SE (store skibe med AIS) OG BLIVE SET. Fejlkilderne er de skibe, der ikke har monteret AIS og de skibe med AIS, der af en eller anden grund udsender fejlagtige oplysninger. Brug af radar og at holde udkig er derfor fortsat en ubetinget nødvendighed. AIS i fritidsfartøjer Et klasse B anlæg giver ligeledes mulighed for at SE (store skibe med AIS), MEN INGEN GARANTI FOR AT BLIVE SET. Det skyldes at Klasse B meddelelser kun bliver vist, hvis der er plads i VHF-båndet. Desuden kan større skibe i områder med mange fritidsbåde fravælge at vise signaler fra Klasse B stationerne. Også fritidssejlere skal være opmærksomme på, at skibe kan udsende fejlagtig information, såfremt udstyret ikke er installeret og fungerer korrekt. Det gælder også udstyr monteret i fritidsbåde. Trods disse forbehold giver AIS af flere årsager en kraftig forbedring af sejladssikkerheden - også for fritidssejlere. Bedre overblik AIS giver en forbedret situationsforståelse både i dagslys, om natten og i usigtbart vejr. Såfremt man kan se AIS billedet på søkort plotteren og/eller radaren, vil man ikke være i tvivl om, hvordan man skal forholde sig overfor de fartøjer omkring en, der optræder med et AIS spor. Man kan umiddelbart se position, kurs og fart på de omkringliggende fartøjer og kan dermed bedre bedømme, hvilke konsekvenser ens egne handlinger vil få i forhold til de omkringliggende fartøjer med AIS. 6 7

5 Bedre redningsmuligheder Søværnets Operative Kommando (SOK) anvender input fra det danske landbaserede AIS system i overvågningen af danske farvande og informationen herfra anvendes bl.a. ved eftersøgnings- og redningsoperationer. I tilfælde af uheld, havari m.v. giver AIS de assisterende enheder og myndigheder og ikke mindst SOK en væsentligt forbedret mulighed for at lokalisere en havarist, også selv om havaristens AIS som følge af havariet ikke sender. Det skyldes at SOK registrerer og lagrer alle AIS oplysninger, så man i et sådant tilfælde kan spole tilbage til seneste registerede position. God viden om en havarists position medfører generelt kortere eftersøgningstid og dermed bedre mulighed for redning af menneskeliv og værdier. AIS erstatter ikke en radar AIS og radar er to af hinanden uafhængige navigationshjælpemidler, som på hver deres Eget fartøj måde giver navigatøren forskellige informationer om sejladsen. Radaren ser først og fremmest alle objekter i dens synsfelt deriblandt også skibe uden AIS. Radaren placerer de sete objekter rigtigt, dvs. også skibe med fejlvisning på deres AIS. Til gengæld giver radaren ikke samme detaljerede informationer om de objekter, den ser. AIS har den styrke, at den ser længere, kan se om hjørner og giver detaljerede informationer om andre fartøjer (eller bøjer), der er udstyret med AIS. De to navigationshjælpemidler supplerer altså hinanden, men erstatter IKKE hinanden. AIS-vagt Tyverisikring Som en ekstra bonus til bådejere med AIS tilbyder Søværnets Operative Kommando (SOK) gratis AIS-vagt. Hvis dit fartøj flytter sig eller signalet forsvinder, hvad der oftest nok ville være pga. tyveri, sender systemet en SMS-alarm til dig. Læs mere om AIS-vagt på PRAKTISKE INFORMATIONER OM AIS 1. Anvend kun typegodkendt CE mærket udstyr. 2.AIS kræver tildeling af MMSI (Maritime Mobile Service Identity) numre En AIS sender på to VHF-kanaler og anvender et 9-cifret nummer (MMSI) som identifikation. Et MMSI nummer til radioudstyr i skibe tildeles af Søfartsstyrelsens Center for Søfarende og Fiskere, pt. (nov 2009) for et gebyr på kr. 750,-. Hvis fartøjet i forvejen har en registreret VHFradio, tildeles MMSI nummeret dog uden beregning. 3. Pas på AIS med nødsignalfunktion AIS indgår ikke i det verdensomspændende nød- og sikkerheds Kommunikationssystem Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS). Der er set eksempler på AIS klasse B udstyr, der sælges med en nødsignalfunktion, der, når den udløses, sætter transponderen til at udsende teksten MAYDAY. Da AIS ikke er en del af GMDSS, er der ikke lyttevagt som på VHF kanal 16 og GMDSS. Derfor er der ingen sikkerhed for, at en sådan nødmelding vil blive registreret i tide af relevante myndigheder eller andre fartøjer. RADAR - RAdio Detection And Ranging Radaren har som navigations- og antikollisionsinstrument betydet et enormt fremskridt for sikkerheden til søs og har ikke mindst bevist sit værd ved nedsat sigtbarhed. Mens udbredelsen i erhvervstrafikken formentlig er 100% er udbredelsen hos fritidssejlere af flere årsager endnu beskeden. Radaren sender gennem en kombineret sende- og modtageantenne radiobølger ud i rummet for på den måde at opdage genstande (mål) på havets overflade. Når radiobølgerne rammer et mål reflekteres en del af radiobølgens energi til modtageantennen. Gennem forstærkning og anden behandling i radarinstrumentet præsenteres det tilbagesendte signal som en lille plet på en radarskærm, som i radarsprog kaldes et ekko. Ligegyldigt hvilken type radar man anskaffer, så kræver det både øvelse og erfaring at betjene radaren og tolke radarbilledet korrekt. Der findes i dag 2 forskellige radartyper på fritidsmarkedet Pulsradaren er den traditionelle radar, der i dag anvendes både professionelt og af mange fritidssejlere. Eksempel på AIS klasse B med farveskærm FMCW-radaren, den såkaldte Frequency Modulated Continuos Wave radar eller frekvensmoduleret kontinuerlig bølge, er nyudviklet til brug i fritidsfartøjer, men er egentlig en videreudvikling af et kostbart system, der anvendes millitært. 8 Billedet viser eget fartøj (rød markering) på vej øst om Fynshoved. Eget fartøj vil utvivlsomt møde Katrine Krog i det smalle løb nord for Fynshoved. Fartøjsføreren kan umiddelbart bedømme situationen og tage de nødvendige forholdsregler, inden mødet i løbet. Men husk du kan ikke forvente at alle fartøjer i området har AIS om bord, så der kan være skibe, du ikke kan se! Særligt vigtige farvandsafmærkninger (fyr eller bøjer) kan også udstyres med AIS og udsender så datameddelelser kaldet Aids-to-Navigation Reports. Alle disse meddelelser kan vises på et skibs elektroniske informationssystem. 9

6 Pulsradaren Pulsradaren udsender ved hjælp af en magnetron højfrekvente radiobølger som en puls. Hvis den rammer et mål på havets overflade, returneres en del af pulsens energi til modtageantennen, hvorefter den præsenteres som et ekko på radarskærmen om bord. Dette sker i én proces på få mikrosekunder. Derefter udsendes den næste puls o.s.v. Med kendskab til radiobølgers hastighed og ved at måle tiden fra en radiopuls afsendes til den reflekteres fra et mål og registreres af modtageantennen, kan afstanden til målet beregnes. Retningen til målet fås fra den retning (pejling) radarantennen peger i, i det øjeblik den udsender og modtager signalet. Pulsradar Karakteristika for pulsradaren Teknologien i pulsradaren er velkendt og gennemprøvet, men har nogle ulemper: Magnetronen i radaren kræver en vis opvarmningstid, før den kan tages i brug. Det er næsten umuligt at se mål, der ligger tæt på eget skib Den skelner kun vanskeligt mellem mål, der ligger meget tæt op ad hinanden. Pulsradaren registrerer også regn, sne og høje bølger som ekkoer. Stråling fra radarantennen kan være farlig for mennesker. Det begrænser mulighederne for installation i mindre både. Pulsradaren er ret energikrævende. Kræver en erfaren operatør for at få optimalt udbytte På plussiden tæller Pulsradaren er god til at opdage mål på større afstande. Er ikke sårbar overfor interferens fra andre radarer eller reflektorer på eget fartøj. Pulsradaren kan se radarsvarefyr såkaldte RACONs (RAdar BeaCON) anbragt i fyr og bøjer samt SART (Search And Rescue Transponder) nødsendere. FMCW-radaren FMCW-radaren har ingen bevægelige dele og radar og antenne er bygget sammen i en enhed til den såkaldte i radardome. Radardome med indbygget FMCW-radar med antenne FMCW-radaren udsender kontinuerligt højfrekvente radiobølger med stigende frekvens (frekvensmodulering). Hvis bølgen reflekteres fra et mål, vil den returnere til modtageren med samme frekvens, som da den blev udsendt. Mens dette foregår fortsætter radaren med at transmittere med stigende frekvens. Afstanden til et mål findes ved at måle frekvensforskellen mellem den udsendte og den modtagne frekvens til samme tidspunkt. Ligesom ved pulsradaren kan man udtage pejlingen til ekkoet. Karakteristika for FMCW-radaren FMCW radaren er i denne form en ny teknologi, der stadig er under udvikling. Der er endnu enkelte områder, der formentlig arbejdes videre med, men hele baggrunden for udvikling af FMCW radaren er naturligvis at komme flest mulige af Pulsradarens ulemper til livs. Det er lykkedes på følgende områder Radaren fungerer uden opvarmningsperiode. Den bruger meget mindre energi end pulsradaren (ca. 30% mindre). Antenneudstrålingen er mindre end en mobiltelefons, og antennen kan derfor anbringes hvor som helst om bord i et fartøj. Den kan se mål, der ligger meget tæt på skibet. Den kan skelne tætliggende mål fra hinanden. På minussiden tæller FMCW-radaren er mindre god til at opdage mål på store afstande. FMCW-radaren kan ikke se radarsvarefyr (RACONs) og SART nødsendere. Den er følsom overfor interferens fra andre radarer og reflektorer på eget fartøj. Brug af radar forpligter Brug af radar forpligter også for fritidssejlere. Når radaren anvendes, skal fritidssejleren være klar over, at De internationale søvejsregler flere steder omtaler brug af radar og i visse tilfælde pålægger ekstra ansvar til førere af fartøjer med radar. I regel 5 der omhandler udkig indgår radar, som et af de midler man kan bruge til at holde behørigt udkig. I regel 6 omhandlende sikker fart, nævnes nogle ekstra faktorer, som navigatøren ved brug af radar skal tage i betragtning i sin vurdering af begrebet sikker fart. I regel 7 omhandlende fare for sammenstød, påpeges, at når radaranlægget er i drift, så skal dette benyttes på behørig måde til fjernafsøgning samt til systematisk observation af konstaterede genstande. Det er altså ikke nok blot engang imellem at kaste et blik på apparatet, men man skal systematisk anvende de informationer radaren giver en. I regel 19 omhandlende skibe under nedsat sigtbarhed, og som alene ved hjælp af radar konstaterer tilstedeværelsen af andre skibe, beskrives hvilke forholdsregler, man skal tage for at undgå kollision. Om sikker sejlads Kompas og søkort er ikke blevet umoderne trods de mange muligheder, som den moderne teknik giver. Et kompas bør fortsat være standard i enhver båd og søkort fortsat i de både, der har plads til det. En GPS bør betragtes som et supplement til kompas og søkort ikke som en fuldgyldig erstatning. Udkig er fortsat en af de fornemste pligter for føreren af et skib. AIS og radar er hver især gode hjælpemidler, der både i klart vejr hjælper skibsføreren til at se langt og til at se om natten samt i usigtbart vejr. Sikker sejlads handler ikke kun om at have det nyeste elektroniske udstyr, men i høj grad også om omtanke, planlægning og vedligeholdelse af de grundlæggende færdigheder for færdsel til søs. Se mere om dette på og på hvor alle, der færdes på vandet, kan finde gode råd til sikker sejlads

7 ANNONCE Agentur: OPHAVSRET TIL SØKORT: KORT OG MATRIKELSTYRELSEN / 6. OPLAG DENNE BROCHURE ER PRODUCERET MED STØTTE FRA NAVICO GMBH, OFFICE DK Søsportens Sikkerhedsråd har til formål at arbejde for sikkerhed til søs for alle, der benytter danske farvande til rekreative formål.

Værd at vide om GPS, AIS og RADAR. www.soesport.dk

Værd at vide om GPS, AIS og RADAR. www.soesport.dk Værd at vide om GPS, AIS og RADAR Kommunikation & stedbestemmelse til søs www.soesport.dk Denne brochure er produceret med støtte fra Navico gmbh, office dk. Billederne viser produkter fra forskellige

Læs mere

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK BILLEDERNE VISER PRODUKTER FRA FORSKELLIGE VIRKSOMHEDERS SORTIMENT. Nød- og sikkerhedskommunikation Eksempel på en standard

Læs mere

Værd at vide om. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk

Værd at vide om. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk Værd at vide om VHF og DSC Kommunikation & stedbestemmelse til søs www.soesport.dk Billederne viser produkter fra forskellige virksomheders sortiment. VHF radioen er din livline til land i en nødsituation

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk

Værd at vide om mobiltelefoni til søs. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk Værd at vide om mobiltelefoni til søs Kommunikation & stedbestemmelse til søs www.soesport.dk Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Radio. Udstyr De radiosystemer og delelementer, som er godkendt til brug i GMDSS er:

Radio. Udstyr De radiosystemer og delelementer, som er godkendt til brug i GMDSS er: 39 Radio Radiostationen om bord er livlinen til hjælp. Kommer man ud for en ulykke til søs f.eks. havari, kvæstelse af et besætningsmedlem eller hvis der er sygdom om bord, er radioen i de fleste tilfælde

Læs mere

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1

Læs mere

Oftest stillede spørgsmål!

Oftest stillede spørgsmål! Oftest stillede spørgsmål! På denne side finder du nogle af de spørgsmål som jeg oftest får stillet. Skulle du have problemer med et eller andet du ikke finder et svar på her, er du velkommen til at sende

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

At se og blive set 2: AIS & Radar af Sten Engelstoft (s/y Troldand, pt. Middelhavet, se: www.troldand.dk)

At se og blive set 2: AIS & Radar af Sten Engelstoft (s/y Troldand, pt. Middelhavet, se: www.troldand.dk) At se og blive set 2: AIS & Radar af Sten Engelstoft (s/y Troldand, pt. Middelhavet, se: www.troldand.dk) Hvor den foregående artikel om radarreflektorer drejede sig om at blive set, skal vi denne se nærmere

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA Version 1.0 Dato: 2. juli 2008 Bilag 1: Uddannelse og træning i radar, version 1, 25. juni 2001 Bilag 2: Uddannelse og træning i ARPA, version

Læs mere

Vejledning om elektroniske søge- og genfindingssystemer

Vejledning om elektroniske søge- og genfindingssystemer Vejledning November 2010 Vejledning om elektroniske søge- og genfindingssystemer til sporing af stjålne køretøjer, entreprenørmaskiner, både m.v. Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk

Læs mere

side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole

side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole Udarbejdet: 7. april 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Matilde, 17 fods DRACO 1700 TL motorbåd

Læs mere

a9 and a12 Flyer (Multi-Language) Final.indd 1 aseries

a9 and a12 Flyer (Multi-Language) Final.indd 1 aseries a9 and a12 Flyer (Multi-Language) Final.indd 1 D 2" HE" / 1 NYrie 9 Multitouch Multifunction Displays e as aseries Kraftfuld, alsidig navigation; aserie multifunktion displays giver dig hurtigheden og

Læs mere

Sejladsmønstre i danske farvande. Fra tunge statistik polygoner til lette kort på ArcGISonline

Sejladsmønstre i danske farvande. Fra tunge statistik polygoner til lette kort på ArcGISonline Sejladsmønstre i danske farvande Fra tunge statistik polygoner til lette kort på ArcGISonline Kort om AIS (Automatisk Identifikations System) AIS til GIS - Arbejdsgang fra vektor til raster Overvejelser

Læs mere

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER FOR NAVIGATØRER BEVIS 1.1 Du skal til prøven kunne demonstrere: Skibsfører Styrmand 1. grad Styrmand 2. grad Sætteskipper Styrmand af 3. grad Fiskeskipper af 1. grad Styrmand af 1. grad i fiskeskibe Kystskipper

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.26.11.12 OS 1. Identifikation af redderen Olav Storm, Forstander Ranum Efterskole

Læs mere

Positionering. Click to edit Master title style. Når alting ved hvor det er

Positionering. Click to edit Master title style. Når alting ved hvor det er Click to edit Master title style Positionering Når alting ved hvor det er Jakob Fredslund, Alexandra Instituttets indsatsområde for Positionering-i-alting Click to edit Master title style Muligheder Inspiration

Læs mere

Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK Sejlende har pligt til at hjælpe nødstedte på søen. Det betyder, at sejlere bør kende søens nødsignaler og nogle af de

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Vejledning om. Maritim SRC radioprøve

Vejledning om. Maritim SRC radioprøve Vejledning om Maritim SRC radioprøve Søfartsstyrelsen, den 4. august 2015 Lovgrundlaget I henhold til lov om radiofrekvenser fastsætter IT- og Telestyrelsen nærmere regler for de prøver, som er en forudsætning

Læs mere

Værd at vide om sikkerhed for fritidsdykkere NYTTIG VIDEN OG GODE RÅD WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om sikkerhed for fritidsdykkere NYTTIG VIDEN OG GODE RÅD WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om sikkerhed for fritidsdykkere NYTTIG VIDEN OG GODE RÅD WWW.SOESPORT.DK Pjecens formål Formålet med denne pjece er at give gode råd om sikkerhed i forbindelse med fritidsdykning. Generelt

Læs mere

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv STCW kurser Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt Formålet med dette 1 dags kursus er

Læs mere

DanTrack DT-30 Satellit tracking alarm

DanTrack DT-30 Satellit tracking alarm DanTrack DT-30 Satellit tracking alarm DT-serien: forskellige funktioner til forskellige behov Nyeste generation af DanTrack's Satellit tracking alarmer - DT-30 - lever lige som sin forgænger, DT-100 op

Læs mere

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut +YDGHU*36" GPS = Global Position System. Det består af 24 satellitter som cirkulerer ca. 20.000 km. over jorden. Disse sender kontinuerligt et tidssignal, og det er det signals forsinkelse som gør at positionen

Læs mere

Sporing af demente med GPS-teknologi

Sporing af demente med GPS-teknologi Sporing af demente med GPS-teknologi Større tryghed og bevægelsesfrihed for demente Med GPS-TRACKER ved man altid, hvor den demente befinder sig. Sporing af demente med GPS-teknologi Hvorfor skulle demente

Læs mere

Maritim kommunikation hvor står vi?

Maritim kommunikation hvor står vi? Maritim kommunikation hvor står vi? I hele skibsfartens historie har der været et behov for kommunikation mellem rederen og skibet. Indtil opfindelsen af telegrafen, måtte rederen vente på efterretninger

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester LCG-2 Introduktion til GPS 1. Observationsteknikker og GPS-koncepter 2. Absolut positionering baseret på

Læs mere

D-Star. En moderne kommunikations form

D-Star. En moderne kommunikations form D-Star En moderne kommunikations form Indhold Problemformulering... 2 Starten på D-Star... 3 Om D-Star nettet... 4 Udstyr til D-Star... 8 Kilde angivelse... 10 Konklusion... 11 1 Problemformulering Jeg

Læs mere

Professionelle Kommunikationsantenner, Filtre og Combinere Design, Udvikling og Produktion. 2.2. Antenner for bevægelige enheder.

Professionelle Kommunikationsantenner, Filtre og Combinere Design, Udvikling og Produktion. 2.2. Antenner for bevægelige enheder. 1. Hvad er en antenne? 2. Antennetyper 2.1. Fastmonterede antenner 2.2. Antenner for bevægelige enheder 3. Hvor god er en antenne? 4. Målinger på antenner Side 1 af 12 1. Hvad er en antenne? En antenne

Læs mere

Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK DENNE PJECE ER SPONSERET AF IVER C. WEILBACH & CO A/S Nødsignaler Langsom hævning og sænkning af udstrakte arme. Orangefarvet

Læs mere

GPS Autostyring. Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.dk 25. oktober 2012

GPS Autostyring. Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.dk 25. oktober 2012 GPS Autostyring Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.dk 25. oktober 2012 GNSS Global Navigation Satellite Systems GPS: Global Navigation System, USA Glonass, RUS Galileo, EU Beidou (Compass), Kina 20.000 km

Læs mere

INMARSAT. 9.1 INMARSAT-satellitternes placering rundt om jorden

INMARSAT. 9.1 INMARSAT-satellitternes placering rundt om jorden 101 er en mellemstatslig organisation, der blev oprettet i 1979 med det formål, at tilvejebringe global satellitkommunikation til søs, herunder specielt nødog sikkerhedskommunikation. Senere er s formål

Læs mere

Ekkolod. FCV-627 & FCV-587 5,7 / 8,4 farve LCD Sportsfisker ekkolod. FCV-295 10,4 farve LCD Professionelt Sportsfisker ekkolod. www.furuno.

Ekkolod. FCV-627 & FCV-587 5,7 / 8,4 farve LCD Sportsfisker ekkolod. FCV-295 10,4 farve LCD Professionelt Sportsfisker ekkolod. www.furuno. Ekkolod FCV-627 & FCV-587 5,7 / 8,4 farve LCD Sportsfisker ekkolod De to ekkolod FCV-627 og FCV-587 er kendt verden over som noget af det bedste sportsfiskerudstyr i prisklassen. De to lod har de seneste

Læs mere

Sejl og sikkerhedsinstruks for Vemmelev junior- og ungdomsklub.

Sejl og sikkerhedsinstruks for Vemmelev junior- og ungdomsklub. En rigtig god dag på vandet Udarbejdet af: Vemmelev Junior- og ungdomsklub Skolevej 2 4241 Vemmelev. Vemmelev d. 8. maj 2012. 1 1. Redder. Vemmelev junior- og ungdomsklub Skolevej 2 4241 Vemmelev V/ leder:

Læs mere

DK1.1 STARTVEJLEDNING PLACÉR. LOG IND. SPOR. KOM HURTIGT I GANG MED SKYEYE GPS SPORING. Med Lommy Blue GPS-enhed STARTVEJLEDNING

DK1.1 STARTVEJLEDNING PLACÉR. LOG IND. SPOR. KOM HURTIGT I GANG MED SKYEYE GPS SPORING. Med Lommy Blue GPS-enhed STARTVEJLEDNING DK1.1 PLACÉR. LOG IND. SPOR. KOM HURTIGT I GANG MED SKYEYE GPS SPORING. Med Lommy Blue GPS-enhed Velkommen Tak fordi du har valgt SkyEye GPS sporing med en Lommy Blue GPS-enhed. Din nye GPS sporings-enhed

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-2/99

Læs mere

TC06 Brugermanual 2014-07

TC06 Brugermanual 2014-07 TC06 Brugermanual 2014-07 1. Isæt SIM kort Inden SIM kort isættes bør du sikre at PIN kode ikke er aktiveret. Dette gøres ved at sætte kortet i en telefon. Kortet skydes ind fra siden, med guld-kontakterne

Læs mere

TECHNICAL REPORT DONG ENERGY REPORT NO. 646046-HAZ01 REVISION NO. B DET NORSKE VERITAS

TECHNICAL REPORT DONG ENERGY REPORT NO. 646046-HAZ01 REVISION NO. B DET NORSKE VERITAS DONG ENERGY HAZARD IDENTIFIKATION OG KVALITATIV RISIKO EVALUERING AF SEJLADSSIKKERHEDEN FOR 6 VINDMØLLER VED FREDERIKSHAVN REPORT NO. 646046-HAZ01 REVISION NO. B DET NORSKE VERITAS Date of first issue:

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

Digitalt TV og Digital modtager

Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV er en betegnelse for det TV signal, du modtager. Når man taler Digitalt TV taler man også tit om DVB, henholdsvis DVB T, DVB C eller DVB S. DVB står for Digital

Læs mere

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024172 Senere ændringer til

Læs mere

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få internet

Læs mere

indream SmartCar GPS tracker

indream SmartCar GPS tracker indream SmartCar GPS tracker REV 2.4-27-05-2015 Specifikationer Type Lokationshastighed GPS / GSM antenne Forsyningsspænding indream SmartCar Hot start < 2 sekunder (Åben himmel) Kold start < 38 sekunder

Læs mere

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud.

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud. Dato: 06-2005 Hermed fremsendes uopfordret en brochure mappe med vores udstyr til måling af brændstof forbrug om borde på skibe. Jeg håber at i lige har tid til at gennemse det medsendte. Systemet har

Læs mere

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 7. maj 2010 22. årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 110-120 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61 110 188 116 103

Læs mere

Sikkerhedsinstruks sejlerlinjen, Kerteminde Efterskole

Sikkerhedsinstruks sejlerlinjen, Kerteminde Efterskole Sikkerhedsinstruks sejlerlinjen, Kerteminde Efterskole 1) Identifikation af rederen og dennes juridisk ansvarlige person Kerteminde Efterskole, Degnehøjvej 20, 5300 kerteminde. Forstander Lars Brudvig

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS)

VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS) VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS) Søfartsstyrelsen, 27. november 2007 Alle skibe omfattet af ISPS koden skal udstyres med et sikringsalarmsystem efter nærmere

Læs mere

Brug af GPS for korttegning GPSmap 60

Brug af GPS for korttegning GPSmap 60 Brug af GPS for korttegning GPSmap 60 Fremstilling af grid på grundmaterialet side 1 Import af track og waypoints fra GPS til OCAD side 2 Indstilling af GPS og brug af antenne side 5 Almanac for satellitmodtagelse

Læs mere

SSI-9001 IP65. Installations vejledning. SSIHuset v/svane Electronic ApS. GSM fjern kontrol og alarm system

SSI-9001 IP65. Installations vejledning. SSIHuset v/svane Electronic ApS. GSM fjern kontrol og alarm system SSI-9001 IP65 GSM fjern kontrol og alarm system Installations vejledning SSIHuset v/svane Electronic ApS Vejledning Kontakt Tænd/sluk 1 - Strømforsyning: Forbundet til egen 12V / 1.5A strømforsyning (*)

Læs mere

WEB-LOG systemet. Om WEB-LOG

WEB-LOG systemet. Om WEB-LOG DK WEB-LOG Om WEB-LOG Med WEB-LOG systemet er det muligt at registrere køretøjets aktiviteter via GPS f.eks. hvor køretøjet har været anvendt, hvilke funktioner på køretøjet der anvendes, samt i hvilket

Læs mere

SSI 6000.0400 GSM Fjernbetjenings system for porte/garage døre

SSI 6000.0400 GSM Fjernbetjenings system for porte/garage døre 1 SSI 6000.0400 GSM Fjernbetjenings system for porte/garage døre Vejledning SSIHuset v/svane Electronic ApS Arildsvej 27, Gråmose, DK-7442 Engesvang mail: ssi@svane-el.dk http: svane-el.dk 2 System for

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? 16 kajakker, 12 kanoer og 2 robåde 1. Identifikation af rederen Skriv navn

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 14. september 2015 23:00 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer

Læs mere

Radio Frequency Identification. Jonas Nobel, Nikolaj Sørensen og Tobias Petersen

Radio Frequency Identification. Jonas Nobel, Nikolaj Sørensen og Tobias Petersen Radio Frequency Identification Jonas Nobel, Nikolaj Sørensen og Tobias Petersen Hvad er RFID I starten af 70'erne blevet stregkoden opfundet til at gøre det lettere at handle. Stregkoden kunne huske et

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Sted: Tejn Havn Alle både skal under konkurrencen afgå fra og komme tilbage til Tejn Havn af hensyn til muligheden for at håndhæve kontrollen af

Læs mere

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette

Læs mere

Værd at vide om Mand Over Bord PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om Mand Over Bord PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om Mand Over Bord PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK DENNE BROCHURE ER SPONSERET AF DANMARKS TURSEJLERFORENING Formål I det meste litteratur om Mand-Over-Bord fokuseres der på at

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Kurser og efteruddannelse for fiskere

Kurser og efteruddannelse for fiskere Kurser og efteruddannelse for fiskere Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhed for erhvervsfiskere AMU 44381 - Varighed: 15 dage På kurset Søsikkerhed for erhvervsfiskere

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0. Dato: 9. oktober 2006

UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0. Dato: 9. oktober 2006 UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0 Dato: 9. oktober 2006 1. Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens krav til

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

K.A.S. sejlerskole. Strandvænget 43 2100 København Ø Tlf. 39 20 71 72

K.A.S. sejlerskole. Strandvænget 43 2100 København Ø Tlf. 39 20 71 72 K J Ø B E N H A V N S A M A T Ø R - S E J L K L U B K.A.S. sejlerskole SEJLERSKOLE Strandvænget 43 2100 København Ø Tlf. 39 20 71 72 K.A.S. sejlerskole tilbyder en toårig sejleruddannelse, hvor du gennemgår

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)

Læs mere

2014-09. TC06 Brugermanual

2014-09. TC06 Brugermanual 2014-09 TC06 Brugermanual 1. Isæt SIM kort Inden SIM kort isættes bør du sikre at PIN kode ikke er aktiveret. Dette gøres ved at sætte kortet i en telefon. Kortet skydes ind fra siden, med guld-kontakterne

Læs mere

Værd at vide om rednings- og svømmeveste PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om rednings- og svømmeveste PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om rednings- og svømmeveste PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK DENNE BROCURE ER SPONSERET AF BALTIC LIFEJACKETS Brochurens formål Formålet med denne pjece er at give fritidssejlere

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

wlsn* 2-vejs trådløst netværk Den hurtige vej til mere pålidelig sikkerhed

wlsn* 2-vejs trådløst netværk Den hurtige vej til mere pålidelig sikkerhed wlsn* 2-vejs trådløst netværk Den hurtige vej til mere pålidelig sikkerhed * wireless Local SecurityNetwork (trådløst lokalt sikkerhedsnetværk) 2 Hvad er wlsn? Det trådløse lokale sikerhedsnetværk wlsn

Læs mere

REKLAME, DELTAGERNUMMERSKILT OG PRESSEKONTAKT

REKLAME, DELTAGERNUMMERSKILT OG PRESSEKONTAKT Watski 1-2-3 SAILING ALONE OR WITH FRINDS 1-handed, 2-handed eller 3-handed distancekapsejlads Rungsted-Flakfortet og Flakfortet-Rungsted Kongelig Dansk Yachtklub Rungsted Havn 13. 15. august 2015 INDBYDELSE

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Megin jolle 1. Identifikation af rederen Center for Kystfriluftsliv Kirkestræde

Læs mere

2.0. Multifunktions PE-svejsemaskine med web-baseret dokumentation

2.0. Multifunktions PE-svejsemaskine med web-baseret dokumentation 2.0 Multifunktions PE-svejsemaskine med web-baseret dokumentation 2.0 - hurtig og sikker samling af præisolerede rør Web-baseret dokumentation sikrer overblik over projektets status Multifunktionel svejsemaskine,

Læs mere

Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking.

Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking. Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking. Satellitbaner En satellit i bane omkring et andet himmellegeme er i frit fald. Ved hjælp af Keplers love kan baneradius og omløbstid bestemmes.

Læs mere

Modtagelse af Antenne TV i Danmark

Modtagelse af Antenne TV i Danmark Modtagelse af Antenne TV i Danmark Efter at det analoge sendernet i Danmark blev slukket d. 1. november 2009 og erstattet af et nyt digitalt terrestrisk sendernet, har der generelt været meget få problemer

Læs mere

Venligst bemærk, at specifikationer og oplysninger er underlagt ændringer uden forudgående varsel i denne vejledning.

Venligst bemærk, at specifikationer og oplysninger er underlagt ændringer uden forudgående varsel i denne vejledning. TK201 Vejledning Forord Tillykke med din nye GPS tracker TK201. Denne manual viser hvordan du betjener enheden nemt og korrekt. Sørg for at læse denne manual grundigt, før du bruger dette produkt. Venligst

Læs mere

BESLUTNINGSBARRIEREN ER HØJERE

BESLUTNINGSBARRIEREN ER HØJERE At lave innovation og tænke nye forretningsområder kræver et velfunderet grundlag, der sikre kendskab til målgruppens behov og forretningens strategiske mål. Det er vigtigt at være sin position bevidst

Læs mere

Få hjælp til at opnå et godt signal

Få hjælp til at opnå et godt signal Få hjælp til at opnå et godt signal Her på siden kan du læse mere om hvordan du sikrer dig et godt tv-signal, og hvordan du undgår fejlkilder, der kan føre til pixeleringer eller udfald af billede og lyd.

Læs mere

NOVEMBER 2014 SØFARTSSTYRELSEN TEKNOLOGIUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR LANDBASERET LODSNING I DANSKE FARVANDE ENDELIG RAPPORT

NOVEMBER 2014 SØFARTSSTYRELSEN TEKNOLOGIUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR LANDBASERET LODSNING I DANSKE FARVANDE ENDELIG RAPPORT NOVEMBER 2014 SØFARTSSTYRELSEN TEKNOLOGIUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR LANDBASERET LODSNING I DANSKE FARVANDE ENDELIG RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: NAVIGATION II SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Illumi rigger den digitale logbog til

Illumi rigger den digitale logbog til Case A2SEA Illumi rigger den digitale logbog til Når offshore-specialisterne A2SEA planter kæmpe vindmøller midt ude på havet, bruger de Illumis digitale logbog til at logge geografiske og geologiske data.

Læs mere

Vores hverdag handler om at tænke nyt, og sådan skaber vi de produkter, der gør, at du altid kan føle dig tryg. ANLÆG FOR TRYGHED1

Vores hverdag handler om at tænke nyt, og sådan skaber vi de produkter, der gør, at du altid kan føle dig tryg. ANLÆG FOR TRYGHED1 Vores hverdag handler om at tænke nyt, og sådan skaber vi de produkter, der gør, at du altid kan føle dig tryg. ANLÆG FOR TRYGHED1 Mere end 100 års erfaring inden for brandsikring og sikringssystemer VI

Læs mere

Lærebog og opgavesamling til den teoretiske del af Duelighedsprøven

Lærebog og opgavesamling til den teoretiske del af Duelighedsprøven Lærebog og opgavesamling til den teoretiske del af Duelighedsprøven Version: 14 / 2014 Vigtigt at vide: Hvis bogen tages i brug ved undervisning eller selvstudium, skal både undervisere og elever være

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

GODT SIGNAL KRÆVER KORREKT INSTALLATION

GODT SIGNAL KRÆVER KORREKT INSTALLATION GODT SIGNAL KRÆVER KORREKT INSTALLATION (OPDATERET JANUAR 2014) Med anbefalingerne Den gode antenneinstallation vil foreningen sætte fokus på modernisering af husets antenneinstallation. De seneste 25

Læs mere

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012 OMKnet trådløs Dette dokument er udarbejdet ud fra egen viden, informationssøgning og testning på kollegiet. En længere og større testning og undersøgelse vil være nødvendig før en præcis pris og endelig

Læs mere

Større oplevelser. til vands og på land

Større oplevelser. til vands og på land Større oplevelser til vands og på land Alle danske søkort, havneinformationer, ankerbøjer, oplevelser under vand og på land, mulighed for at tilslutte GPS og meget mere. Det levende Søkort 2 er et komplet

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Mark like a Professional. Markeringssystem FlyMarker PRO

Mark like a Professional. Markeringssystem FlyMarker PRO Mark like a Professional Markeringssystem FlyMarker PRO Mark like a Professional FlyMarker PRO Version MOBIL Med den håndholdte CNC markeringssystem Fly- Marker PRO, bliver markering af store, tunge og

Læs mere

XProtect-klienter Tilgå din overvågning

XProtect-klienter Tilgå din overvågning XProtect-klienter Tilgå din overvågning Tre måder at se videoovervågning på For at skabe nem adgang til videoovervågning tilbyder Milestone tre fleksible brugergrænseflader: XProtect Smart Client, XProtect

Læs mere

BRUGERMANUAL BRUGERMANUAL. Kom godt i gang med GPS System

BRUGERMANUAL BRUGERMANUAL. Kom godt i gang med GPS System BRUGERMANUAL BRUGERMANUAL Kom godt i gang med GPS System 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Systemet indeholder 3 SIM-kort & operatørvalg 3 Afmontering af PIN-kode på SIM-kort 3 Montering

Læs mere