Værd at vide om GPS, AIS og RADAR KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værd at vide om GPS, AIS og RADAR KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK"

Transkript

1 Værd at vide om GPS, AIS og RADAR KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS

2 DENNE BROCHURE ER PRODUCERET MED STØTTE FRA NAVICO GMBH, OFFICE DK. BILLEDERNE VISER PRODUKTER FRA FORSKELLIGE VIRKSOMHEDERS SORTIMENT. GPS-systemets funktion Satellitbaseret navigation Satellitbaseret navigation er almindeligt brugt inden for al form for transport også på vandet. Det mest kendte system er det amerikanske GPS (Global Positioning System). Russerne har opbygget et system kaldet GLONASS (Global Navigation Satellite System) og EU er i gang med at opbygge et europæisk satellitsystem kaldet Gallileo opkaldt efter den italienske fysiker og astronom Galileo Gallilei. I denne brochure vil vi kun beskæftige os med GPS, da det er verdens mest anvendte satellitnavigationssystem. GPS-systemets elementer GPS-systemet består af følgende tre hovedelementer: 1. Satellitterne 24 satellitter kredser i 6 baner omkring jorden i en afstand af km. En sådan sammensætning af satellitter sikrer, at der altid er et minimum af 4 satellitter til rådighed for stedbestemmelse overalt på jorden. 2. Anlæg på landjorden Disse anlæg består af sporingsstationer, kontrolcentre og kommunikationsstationer. Sporingsstationerne er fordelt over hele jorden og modtager alle udsendte data fra satellitterne. De modtagne data sendes til et kontrolcenter, hvor alle data bliver beregnet og korrigeret. Fra kontrolcentret sendes de korrigerede data dernæst retur til satellitterne via kommunikationsstationerne. Ved hele denne operation får satellitterne opdateret den tidsreference, position og øvrige data, som indgår i de navigationsmeddelelser fra satellitten, der af din GPS-modtager bruges til at beregne en position. 3. Brugerudstyret Brugerudstyret er alle GPS-modtagere hvad enten de bruges i luften, på søen eller på landjorden, er stationære eller bærbare. Sådan virker en maritim GPS Positionsbestemmelse kræver en maritim GPSmodtager (i daglig tale blot kaldet en GPS) og fire satellitter til rådighed, idet modtageren skal bestemme bredde, længde, tid og højde. På grundlag af data fra satellitterne beregner din GPS sin egen position, og i tilgift får du en meget nøjagtig tidsangivelse i UTC, hvilket svarer til GMT. Ud over den aktuelle position beregner din GPS, på grundlag af de løbende positionsberegninger, også bådens beholdne kurs og fart, dvs. den faktiske fart og kurs hen over jordens overflade. Nøjagtigheden af positionsbestemmelsen kan variere, men for en ren GPS vil den oftest være omkring 10 meter. Men der findes udstyr til at opnå endnu større nøjagtighed, som omtales i det følgende. Differential GPS (DGPS) For at forbedre GPS systemets nøjagtighed oprettede man i store dele af verden DGPSsystemer, som består af en række landbaserede stationer, der på grundlag af satellitternes signaler beregner korrektionsdata og sender disse til din DGPS-modtager, som derefter automatisk korrigerer sin egen position. Dette net af landstationer bruges nu kun af den professionelle skibsfart, da fritidssejlere hovedsageligt anvender et satellitbaseret system uden landstationer kaldet SDGPS. Ved hjælp af 4 satellitter bestemmes en nøjagtig position, idet afstanden fra hver satellit til skibet sættes lig med radius i hver sin cirkel. Skæringspunktet for de 4 cirkler angiver bådens position. Satellitbaseret DGPS (SDGPS) Under forkortelser som WAAS (USA), EGNOS (Europa) eller MSAS (Japan) har man opbygget forskellige SDGPS-systemer, og der kommer flere til. SDGPS-systemer er en følge af de meget høje krav, primært luftfarten stiller til navigationsnøjagtighed og navigationssignalets stabilitet. Systemernes signaler stilles frit til rådighed og kommer således alle til gode. SDGPS-systemerne baserer sig på såvel GPS som GLONASS og i fremtiden også det europæiske GALILEO. Formålet med SDGPS-systemerne er at opnå en ubegrænset dækning i de højst trafikerede områder på jorden med en nøjagtighed i positionsbestemmelsen på ca. 2 meter lidt afhængigt af udstyr samt satellitternes placering og antal. Der er i alle tilfælde tale om geostationære satellitter, der sender DGPS-korrektioner over områder på jorden. De her nævnte SDGPS-systemer er fuldt udbyggede og operative. Krav til GPS-modtageren Signalfrekvenserne fra WAAS/EGNOS/MSAS satellitterne er i samme område som de normale GPS signaler og kan modtages med en almindelig GPS-antenne. Derfor vil det normalt kun være nødvendigt at udbygge softwaren i GPSmodtageren for at kunne benytte SDGPS informationerne. Mange GPS-modtagere er allerede SDGPS kompatible og fremover må man forvente, at alle vil være det. 2 3

3 4 GPS-udstyret GPS udstyr er blevet helt almindeligt i fritidsfartøjer efterhånden som priserne er faldet og udstyret finder anvendelse på stadigt flere områder. Selve udstyret kan antage mange forskellige former og behøver ikke at fylde meget. Håndholdte enheder, maritime navigationsanlæg med elektroniske søkort, eller for den sags skyld mobiltelefoner og armbåndsure med indbygget GPS chip. GPS til maritimt brug Også for det udstyr, der anvendes til søs, er der sket en rivende udvikling. Bærbare GPS-modtagere De bærbare GPS-modtagere har for alvor været med til at udbrede anvendelsen af GPSsystemet. Gode, bærbare GPS-modtagere på størrelse med en mobiltelefon sælges i dag af en lang række udbydere til priser helt nede fra omkring tusinde kroner. Stationære GPS-modtagere: Stationære GPS-modtagere til maritimt brug kan i princippet opdeles i to kvalitetsklasser og priserne følger med: De dyre er SOLAS godkendt efter standarder fastlagt af IMO (International Maritime Organisation). Disse GPS-modtagere er godkendt til professionelt brug og mærket med et skibsrat. Derfor kaldes godkendelsen ofte Ratmærket eller Wheelmark -godkendelsen. En SOLAS godkendelse indebærer, at produkterne skal opfylde en lang række standarder og skal typegodkendes i omfattende tests. De billigere GPSmodtagere har ikke denne godkendelse. Både SOLAS godkendte og ikke SOLAS godkendte GPS-modtagere findes som rene GPSmodtagere og som kombinerede instrumenter. Hvad kan en GPS? I sin enkleste form kan en GPS angive positionen samt beregne retning og hastighed. For maritim anvendelse er det vigtigt at forstå, at hastigheden angives som den faktiske hastighed hen over jordens overflade og altså ikke hastigheden gennem vandet, som bådens log viser. GPS en tager dermed højde for vind og strøms indflydelse på kurs og fart. Disse egenskaber kombineres med muligheden for at fastlægge og lagre en eller flere geografiske positioner (såkaldte waypoints), som indkodes med de respektive koordinater fra søkortet. Typisk kombineres en maritim GPS med en søkortplotter. Eksempel på en ren GPS til fast montering. GPS kombineret med andre navigationsinstrumenter Kombinationer af GPS med andre navigationsinstrumenter kan have forskellige navne, men det første niveau i kombinationsinstrumenter er med dagens teknologi en søkortplotter. Netop den kombination er mest udbredt blandt fritidssejlere. Søkortplotter med GPS I en søkortplotter kan positionsbestemmelsen fra GPS en direkte overføres til visning i et elektronisk søkort. Denne visning foregår på en farveskærm. Med en kortplotter om bord kan man altså følge sin position, kurs og fart i et elektronisk søkort og man kan både sætte og lagre sine waypoints direkte i det elektroniske søkort. Kortplottere fås med fladskærme i forskellige størrelser, typisk fra 5 og opefter. De største skærme er selvfølgelig dyrest, men på fritidsbåde sætter pladsforholdene også ofte en praktisk grænse for størrelsen af skærmen. Eksempel på en søkortplotter med GPS Vær opmærksom på, at de nyeste skærme (displays) bygger på diodeteknologi, som både giver et meget lysstærkt display og et lavt strømforbrug. Søkortplotter med GPS & ekkolod En udvidet udgave af søkortplotteren kan indeholde ekkolod, så visning af avancerede dybdeoplysninger foregår på samme skærm. Søkortplotter med GPS, ekkolod og radar I de mere avancerede kombinationsinstrumenter findes også muligheden for at integrere visning af søkort og radarbillede på én og samme skærm. Oftest kan skærmen opdeles, så man kan se, hvor man sejler i søkortet og samtidigt kan sammenholde det billede med et tilsvarende radarbillede af omgivelserne. Netværksplotter med Broadband radar og ekkolod samt NMEA2000 integration af motordata m.m. Fordelen er, at man ved at sammenholde de to billeder nemt kan skelne de faste objekter, der fremgår af søkortet, fra bevægelige mål (skibe) som man skal tage sig særligt i agt for. Kombinationsmuligheder Der er normalt mulighed for fuld integration i brugerfladen af andre instrumenter som f.eks. log og vind. Instrumenter af forskellige fabrikater kan også oftest arbejde sammen gennem den åbne standard NMEA2000, der har afløst NMEA0183. Men forskelllige fabrikater udstyr kan alligevel godt have forskellige integrationsmuligheder ud over den rene standard. Der kendes eksempler på fabrikater, der ud over standardfunktionerne understøttet af NMEA2000 tilbyder ethernet-kommunikation mellem bådens forskellige instrumenter. Den videre udvikling Nogle af de her beskrevne kombinationsinstrumenter er fortsat ganske kostbare, men tendensen er som med al anden teknologi at selv dagens mest avancerede instrumenter bliver tilgængelige for en bredere kreds i løbet af forholdsvis kort tid. Tendensen er også, at instrumenterne kombineres mere og mere, så den samme boks kan flere ting uden at prisen nødvendigvis stiger tilsvarende. 5

4 En GPS-modtager bidrager til øget sikkerhed til søs AIS - Automatic Identification System En GPS-modtager opfattes ofte blot som endnu et elektronisk instrument, der gør det nemmere at navigere, og det er indiskutabelt, at navigationen bliver meget nemmere. Men muligheden for en præcis stedbestemmelse og sejlads efter fastlagte waypoints øger også sikkerheden til søs. Nødsituationer Fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er det allervigtigste elektroniske udstyr for fritidssejlerne, at man om bord på sin båd har både en VHF-radio og en GPS-modtager. I en nødsituation giver denne kombination mulighed for et nødopkald med en helt præcis angivelse af positionen. Har man en nyere VHF-radio med DSC (Digital Selective Call) bør de to apparater forbindes, så afsendelse af den automatiske DSC nødmelding automatisk ledsages af bådens nøjagtige position på tidspunktet for nødopkaldet. Også for de helt små både vil kombinationen af en kommunikationsenhed (bærbar VHF eller en MOB-knap mobiltelefon) og en bærbar GPS betyde en stærkt øget chance for at blive fundet hurtigt ved f.eks. et motorhavari til havs. MOB situationer I en mand-over-bord situation kan positionen for uheldet aflæses direkte på GPS-modtageren. På næsten alle modtagere er der endog direkte en MOB-knap, der ved ét tryk fastholder og lagrer positionen. En eftersøgning lettes på den måde betragteligt, da man ved eftersøgningen blot kan følge strømmen fra den nøjagtige position, hvor personen faldt overbord. Sejlads i usigtbart vejr Ved sejlads om natten eller i usigtbart vejr kan det være en sikkerhedsmæssig gevinst, at risikoen for at fare vild er stort set nul, når man hele tiden kan navigere efter fastlagte waypoints og bestemme sin nøjagtige position selv uden adgang til pejlemærker. Læs mere om VHF og VHF med DSC i brochuren Værd at vide om VHF og DSC fra Søsportens Sikkerhedsråd AIS er et automatisk informationssystem, der er obligatorisk for næsten alle skibe over 300 bruttotons dog er eksempelvis krigsskibe undtaget. AIS forventes også at blive et EU-krav for fiskeskibe over 15 meter, men er det endnu ikke. Skibe med AIS sender løbende via det maritime VHF bånd informationer om bl.a. identitet, position, kurs og fart til andre skibe og til landstationer i nærheden. Systemet er oprindelig skabt til erhvervstrafikken, men anvendes nu også i stor udstrækning af fritidsfartøjer, som dermed selv om natten og i dårlig sigtbarhed kan tage højde for store skibe, som måtte være på kollisionskurs. Da AIS bl.a. afhængigt af antennehøjden på VHF-senderen rækker op til 30 sømil, giver AIS en enestående god forvarsling om kommende store skibe. AIS giver desuden mulighed for at se om hjørner, da store skibe med AIS vil være synlige også selvom de p.t. ligger i radarlæ af eksempelvis en ø. En fuld AIS installation består i princippet af en AIS transponder, dvs. sender/modtager, der kobles til en VHF sender/modtager og en GPS med tilknyttet grafisk display. Teknisk kan det være samlet i flere eller færre enheder. I fritidsfartøjer kan man undlade transponderen, så man kun kan se, men ikke blive set. Det var oprindelig formentlig økonomisk betinget, men ventes at forsvinde efterhånden som udstyret falder i pris. Der findes 2 AIS-klasser 1. Det oprindelige Klasse A system til det professionelle marked, som kan anskaffes til alle fartøjer med en godkendt radiostation 2. Et klasse B system, som må anvendes af bl.a. fritidsfartøjer. Klasse B meddelelser bliver kun vist, hvis der er plads i VHF-båndet og større skibe kan i områder med mange fritidsbåde fravælge at vise signaler fra Klasse B stationerne AIS i erhvervsfartøjer over 300 bruttotons For de store skibe, hvor AIS er obligatorisk, kan man sige, at systemet giver mulighed for både at SE (store skibe med AIS) OG BLIVE SET. Fejlkilderne er de skibe, der ikke har monteret AIS og de skibe med AIS, der af en eller anden grund udsender fejlagtige oplysninger. Brug af radar og at holde udkig er derfor fortsat en ubetinget nødvendighed. AIS i fritidsfartøjer Et klasse B anlæg giver ligeledes mulighed for at SE (store skibe med AIS), MEN INGEN GARANTI FOR AT BLIVE SET. Det skyldes at Klasse B meddelelser kun bliver vist, hvis der er plads i VHF-båndet. Desuden kan større skibe i områder med mange fritidsbåde fravælge at vise signaler fra Klasse B stationerne. Også fritidssejlere skal være opmærksomme på, at skibe kan udsende fejlagtig information, såfremt udstyret ikke er installeret og fungerer korrekt. Det gælder også udstyr monteret i fritidsbåde. Trods disse forbehold giver AIS af flere årsager en kraftig forbedring af sejladssikkerheden - også for fritidssejlere. Bedre overblik AIS giver en forbedret situationsforståelse både i dagslys, om natten og i usigtbart vejr. Såfremt man kan se AIS billedet på søkort plotteren og/eller radaren, vil man ikke være i tvivl om, hvordan man skal forholde sig overfor de fartøjer omkring en, der optræder med et AIS spor. Man kan umiddelbart se position, kurs og fart på de omkringliggende fartøjer og kan dermed bedre bedømme, hvilke konsekvenser ens egne handlinger vil få i forhold til de omkringliggende fartøjer med AIS. 6 7

5 Bedre redningsmuligheder Søværnets Operative Kommando (SOK) anvender input fra det danske landbaserede AIS system i overvågningen af danske farvande og informationen herfra anvendes bl.a. ved eftersøgnings- og redningsoperationer. I tilfælde af uheld, havari m.v. giver AIS de assisterende enheder og myndigheder og ikke mindst SOK en væsentligt forbedret mulighed for at lokalisere en havarist, også selv om havaristens AIS som følge af havariet ikke sender. Det skyldes at SOK registrerer og lagrer alle AIS oplysninger, så man i et sådant tilfælde kan spole tilbage til seneste registerede position. God viden om en havarists position medfører generelt kortere eftersøgningstid og dermed bedre mulighed for redning af menneskeliv og værdier. AIS erstatter ikke en radar AIS og radar er to af hinanden uafhængige navigationshjælpemidler, som på hver deres Eget fartøj måde giver navigatøren forskellige informationer om sejladsen. Radaren ser først og fremmest alle objekter i dens synsfelt deriblandt også skibe uden AIS. Radaren placerer de sete objekter rigtigt, dvs. også skibe med fejlvisning på deres AIS. Til gengæld giver radaren ikke samme detaljerede informationer om de objekter, den ser. AIS har den styrke, at den ser længere, kan se om hjørner og giver detaljerede informationer om andre fartøjer (eller bøjer), der er udstyret med AIS. De to navigationshjælpemidler supplerer altså hinanden, men erstatter IKKE hinanden. AIS-vagt Tyverisikring Som en ekstra bonus til bådejere med AIS tilbyder Søværnets Operative Kommando (SOK) gratis AIS-vagt. Hvis dit fartøj flytter sig eller signalet forsvinder, hvad der oftest nok ville være pga. tyveri, sender systemet en SMS-alarm til dig. Læs mere om AIS-vagt på PRAKTISKE INFORMATIONER OM AIS 1. Anvend kun typegodkendt CE mærket udstyr. 2.AIS kræver tildeling af MMSI (Maritime Mobile Service Identity) numre En AIS sender på to VHF-kanaler og anvender et 9-cifret nummer (MMSI) som identifikation. Et MMSI nummer til radioudstyr i skibe tildeles af Søfartsstyrelsens Center for Søfarende og Fiskere, pt. (nov 2009) for et gebyr på kr. 750,-. Hvis fartøjet i forvejen har en registreret VHFradio, tildeles MMSI nummeret dog uden beregning. 3. Pas på AIS med nødsignalfunktion AIS indgår ikke i det verdensomspændende nød- og sikkerheds Kommunikationssystem Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS). Der er set eksempler på AIS klasse B udstyr, der sælges med en nødsignalfunktion, der, når den udløses, sætter transponderen til at udsende teksten MAYDAY. Da AIS ikke er en del af GMDSS, er der ikke lyttevagt som på VHF kanal 16 og GMDSS. Derfor er der ingen sikkerhed for, at en sådan nødmelding vil blive registreret i tide af relevante myndigheder eller andre fartøjer. RADAR - RAdio Detection And Ranging Radaren har som navigations- og antikollisionsinstrument betydet et enormt fremskridt for sikkerheden til søs og har ikke mindst bevist sit værd ved nedsat sigtbarhed. Mens udbredelsen i erhvervstrafikken formentlig er 100% er udbredelsen hos fritidssejlere af flere årsager endnu beskeden. Radaren sender gennem en kombineret sende- og modtageantenne radiobølger ud i rummet for på den måde at opdage genstande (mål) på havets overflade. Når radiobølgerne rammer et mål reflekteres en del af radiobølgens energi til modtageantennen. Gennem forstærkning og anden behandling i radarinstrumentet præsenteres det tilbagesendte signal som en lille plet på en radarskærm, som i radarsprog kaldes et ekko. Ligegyldigt hvilken type radar man anskaffer, så kræver det både øvelse og erfaring at betjene radaren og tolke radarbilledet korrekt. Der findes i dag 2 forskellige radartyper på fritidsmarkedet Pulsradaren er den traditionelle radar, der i dag anvendes både professionelt og af mange fritidssejlere. Eksempel på AIS klasse B med farveskærm FMCW-radaren, den såkaldte Frequency Modulated Continuos Wave radar eller frekvensmoduleret kontinuerlig bølge, er nyudviklet til brug i fritidsfartøjer, men er egentlig en videreudvikling af et kostbart system, der anvendes millitært. 8 Billedet viser eget fartøj (rød markering) på vej øst om Fynshoved. Eget fartøj vil utvivlsomt møde Katrine Krog i det smalle løb nord for Fynshoved. Fartøjsføreren kan umiddelbart bedømme situationen og tage de nødvendige forholdsregler, inden mødet i løbet. Men husk du kan ikke forvente at alle fartøjer i området har AIS om bord, så der kan være skibe, du ikke kan se! Særligt vigtige farvandsafmærkninger (fyr eller bøjer) kan også udstyres med AIS og udsender så datameddelelser kaldet Aids-to-Navigation Reports. Alle disse meddelelser kan vises på et skibs elektroniske informationssystem. 9

6 Pulsradaren Pulsradaren udsender ved hjælp af en magnetron højfrekvente radiobølger som en puls. Hvis den rammer et mål på havets overflade, returneres en del af pulsens energi til modtageantennen, hvorefter den præsenteres som et ekko på radarskærmen om bord. Dette sker i én proces på få mikrosekunder. Derefter udsendes den næste puls o.s.v. Med kendskab til radiobølgers hastighed og ved at måle tiden fra en radiopuls afsendes til den reflekteres fra et mål og registreres af modtageantennen, kan afstanden til målet beregnes. Retningen til målet fås fra den retning (pejling) radarantennen peger i, i det øjeblik den udsender og modtager signalet. Pulsradar Karakteristika for pulsradaren Teknologien i pulsradaren er velkendt og gennemprøvet, men har nogle ulemper: Magnetronen i radaren kræver en vis opvarmningstid, før den kan tages i brug. Det er næsten umuligt at se mål, der ligger tæt på eget skib Den skelner kun vanskeligt mellem mål, der ligger meget tæt op ad hinanden. Pulsradaren registrerer også regn, sne og høje bølger som ekkoer. Stråling fra radarantennen kan være farlig for mennesker. Det begrænser mulighederne for installation i mindre både. Pulsradaren er ret energikrævende. Kræver en erfaren operatør for at få optimalt udbytte På plussiden tæller Pulsradaren er god til at opdage mål på større afstande. Er ikke sårbar overfor interferens fra andre radarer eller reflektorer på eget fartøj. Pulsradaren kan se radarsvarefyr såkaldte RACONs (RAdar BeaCON) anbragt i fyr og bøjer samt SART (Search And Rescue Transponder) nødsendere. FMCW-radaren FMCW-radaren har ingen bevægelige dele og radar og antenne er bygget sammen i en enhed til den såkaldte i radardome. Radardome med indbygget FMCW-radar med antenne FMCW-radaren udsender kontinuerligt højfrekvente radiobølger med stigende frekvens (frekvensmodulering). Hvis bølgen reflekteres fra et mål, vil den returnere til modtageren med samme frekvens, som da den blev udsendt. Mens dette foregår fortsætter radaren med at transmittere med stigende frekvens. Afstanden til et mål findes ved at måle frekvensforskellen mellem den udsendte og den modtagne frekvens til samme tidspunkt. Ligesom ved pulsradaren kan man udtage pejlingen til ekkoet. Karakteristika for FMCW-radaren FMCW radaren er i denne form en ny teknologi, der stadig er under udvikling. Der er endnu enkelte områder, der formentlig arbejdes videre med, men hele baggrunden for udvikling af FMCW radaren er naturligvis at komme flest mulige af Pulsradarens ulemper til livs. Det er lykkedes på følgende områder Radaren fungerer uden opvarmningsperiode. Den bruger meget mindre energi end pulsradaren (ca. 30% mindre). Antenneudstrålingen er mindre end en mobiltelefons, og antennen kan derfor anbringes hvor som helst om bord i et fartøj. Den kan se mål, der ligger meget tæt på skibet. Den kan skelne tætliggende mål fra hinanden. På minussiden tæller FMCW-radaren er mindre god til at opdage mål på store afstande. FMCW-radaren kan ikke se radarsvarefyr (RACONs) og SART nødsendere. Den er følsom overfor interferens fra andre radarer og reflektorer på eget fartøj. Brug af radar forpligter Brug af radar forpligter også for fritidssejlere. Når radaren anvendes, skal fritidssejleren være klar over, at De internationale søvejsregler flere steder omtaler brug af radar og i visse tilfælde pålægger ekstra ansvar til førere af fartøjer med radar. I regel 5 der omhandler udkig indgår radar, som et af de midler man kan bruge til at holde behørigt udkig. I regel 6 omhandlende sikker fart, nævnes nogle ekstra faktorer, som navigatøren ved brug af radar skal tage i betragtning i sin vurdering af begrebet sikker fart. I regel 7 omhandlende fare for sammenstød, påpeges, at når radaranlægget er i drift, så skal dette benyttes på behørig måde til fjernafsøgning samt til systematisk observation af konstaterede genstande. Det er altså ikke nok blot engang imellem at kaste et blik på apparatet, men man skal systematisk anvende de informationer radaren giver en. I regel 19 omhandlende skibe under nedsat sigtbarhed, og som alene ved hjælp af radar konstaterer tilstedeværelsen af andre skibe, beskrives hvilke forholdsregler, man skal tage for at undgå kollision. Om sikker sejlads Kompas og søkort er ikke blevet umoderne trods de mange muligheder, som den moderne teknik giver. Et kompas bør fortsat være standard i enhver båd og søkort fortsat i de både, der har plads til det. En GPS bør betragtes som et supplement til kompas og søkort ikke som en fuldgyldig erstatning. Udkig er fortsat en af de fornemste pligter for føreren af et skib. AIS og radar er hver især gode hjælpemidler, der både i klart vejr hjælper skibsføreren til at se langt og til at se om natten samt i usigtbart vejr. Sikker sejlads handler ikke kun om at have det nyeste elektroniske udstyr, men i høj grad også om omtanke, planlægning og vedligeholdelse af de grundlæggende færdigheder for færdsel til søs. Se mere om dette på og på hvor alle, der færdes på vandet, kan finde gode råd til sikker sejlads

7 ANNONCE Agentur: OPHAVSRET TIL SØKORT: KORT OG MATRIKELSTYRELSEN / 6. OPLAG DENNE BROCHURE ER PRODUCERET MED STØTTE FRA NAVICO GMBH, OFFICE DK Søsportens Sikkerhedsråd har til formål at arbejde for sikkerhed til søs for alle, der benytter danske farvande til rekreative formål.

Værd at vide om GPS, AIS og RADAR. www.soesport.dk

Værd at vide om GPS, AIS og RADAR. www.soesport.dk Værd at vide om GPS, AIS og RADAR Kommunikation & stedbestemmelse til søs www.soesport.dk Denne brochure er produceret med støtte fra Navico gmbh, office dk. Billederne viser produkter fra forskellige

Læs mere

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK BILLEDERNE VISER PRODUKTER FRA FORSKELLIGE VIRKSOMHEDERS SORTIMENT. Nød- og sikkerhedskommunikation Eksempel på en standard

Læs mere

Værd at vide om. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk

Værd at vide om. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk Værd at vide om VHF og DSC Kommunikation & stedbestemmelse til søs www.soesport.dk Billederne viser produkter fra forskellige virksomheders sortiment. VHF radioen er din livline til land i en nødsituation

Læs mere

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK DENNE PJECE ER PRODUCERET MED STØTTE FRA NAVICO DANMARK A/S. BILLEDERNE VISER PRODUKTER FRA FORSKELLIGE VIRKSOMHEDERS

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

AIS Automatic Identification System. Til mindre fartøjer

AIS Automatic Identification System. Til mindre fartøjer AIS Automatic Identification System Til mindre fartøjer AIS Automatic Identification System AIS er et maritimt VHF-baseret system, som er obligatorisk for skibe over en vis størrelse. Med AIS udsender

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk

Værd at vide om mobiltelefoni til søs. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk Værd at vide om mobiltelefoni til søs Kommunikation & stedbestemmelse til søs www.soesport.dk Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Kapitel 1 side 11. USA kan forstyrre signalet. Broer skygger for signalet. Har brug for fem satellitter. Andre fejlkilder

Kapitel 1 side 11. USA kan forstyrre signalet. Broer skygger for signalet. Har brug for fem satellitter. Andre fejlkilder Kapitel 1 side 11 Fejl på satellitkompasset Et satellitkompas er afhængigt af signalet fra satellitterne. Hvis der bliver problemer med signalet, kan satellitkompasset vise forkert. Broer skygger for signalet

Læs mere

EPIRB. 11.1 COSPAS/SARSAT-systemet

EPIRB. 11.1 COSPAS/SARSAT-systemet 117 (Emergency Position Indicating Radio Beacon) er en nødradiobøje, og GMDSS udrustede skibe skal være udstyret med mindst en. Der er defineret 3 forskellige, som arbejder på hver sin måde. Fælles for

Læs mere

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1

Læs mere

Radio. Udstyr De radiosystemer og delelementer, som er godkendt til brug i GMDSS er:

Radio. Udstyr De radiosystemer og delelementer, som er godkendt til brug i GMDSS er: 39 Radio Radiostationen om bord er livlinen til hjælp. Kommer man ud for en ulykke til søs f.eks. havari, kvæstelse af et besætningsmedlem eller hvis der er sygdom om bord, er radioen i de fleste tilfælde

Læs mere

Tillykke med din nye Cobra søkort plotter. Her er en kort gennemgang i brugen af din nye kortplotter, og de ting du skal være opmærksom på.

Tillykke med din nye Cobra søkort plotter. Her er en kort gennemgang i brugen af din nye kortplotter, og de ting du skal være opmærksom på. COBRA MC 600CI/CX INDLEDNING Tillykke med din nye Cobra søkort plotter. Her er en kort gennemgang i brugen af din nye kortplotter, og de ting du skal være opmærksom på. COBRA søkortplotteren bruger C-MAP

Læs mere

Mikkel Gundersen Esben Milling

Mikkel Gundersen Esben Milling Mikkel Gundersen Esben Milling Grundregel nr. 1 En GPS kan og må ikke erstatte navigation med kort og kompas! Kurset Basal brug af GPS Hvad er en GPS og hvordan virker systemet Navigation og positionsformater,

Læs mere

GMDSS FUNKTIONSKRAV AD PKT. 7: AD PKT. 8: Ethvert skib skal, når det er i søen, være i stand til at:

GMDSS FUNKTIONSKRAV AD PKT. 7: AD PKT. 8: Ethvert skib skal, når det er i søen, være i stand til at: 4 FUNKTIONSKRAV Ethvert skib skal, når det er i søen, være i stand til at: I den maritime radiotjeneste hedder radiosikkerhedssystemet altså (Global Maritime Distress and Safety System). Det blev indført

Læs mere

Oftest stillede spørgsmål!

Oftest stillede spørgsmål! Oftest stillede spørgsmål! På denne side finder du nogle af de spørgsmål som jeg oftest får stillet. Skulle du have problemer med et eller andet du ikke finder et svar på her, er du velkommen til at sende

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

Perspektiv nr. 14, 2008. AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik. Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard

Perspektiv nr. 14, 2008. AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik. Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard AIS (Automatic Identification System) benyttes dagligt af Farvandsvæsenet til at forbedre sejladssikkerheden.

Læs mere

Opgaver til kort 152

Opgaver til kort 152 Opgaver til kort 152 Søren Toftegaard Olsen Søren Toftegaard Olsen Skovvænget 16-B 7080 Børkop www.studienoter.dk Opgaver til kort 152 2. udgave 1. oplag Denne bog må ikke sælges eller ændres; men kan

Læs mere

UKLASSIFICERET Bilag 4 Fagplan 1444 DeMars DIR D 01639850 01/14 HJEMMEVÆRNSSKOLEN

UKLASSIFICERET Bilag 4 Fagplan 1444 DeMars DIR D 01639850 01/14 HJEMMEVÆRNSSKOLEN UKLASSIFICERET Bilag 4 Fagplan 1444 DeMars DIR D 01639850 01/14 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Instrumentlære B. Kort navn Instrumentlære FAGPLAN C. Formål Faget skal give kursisten færdighed i

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 24. februar 2016 13:03 Denne sikkerhedsinstruks er gældende for bevaringsværdigt fiskefartøj Elisabeth K571 kaldesignal OU 8893.

Læs mere

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2015/ Aften aften

Egå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2015/ Aften aften Egå sejlklub Duelighedsbevis 5. Aften Vinteren 5. aften Fra 3 og 4. aften: Repetition søvejsregler Søvejsregler(4), 5, 6, 24 og 26 7, 8, 27 og 28. Gennemgang opgaver 6-16. Instrumenter. Kompas (herunder

Læs mere

Information om. nedlæggelse af visse skibsruter i Kattegat den 1. oktober 2010

Information om. nedlæggelse af visse skibsruter i Kattegat den 1. oktober 2010 Til: Se forsendelsesliste i bilag 12. juli 2010 SØFARTSSTYRELSEN Vermundsgade 38 C 2100 København Ø FARVANDSVÆSENET Overgaden oven Vandet 62 B 1023 København K KORT & MATRIKELSTYRELSEN Rentemestervej 8

Læs mere

Uddannelsesbog til On the Job Training 1

Uddannelsesbog til On the Job Training 1 Uddannelsesbog til On the Job Training 1 For, at blive kvalificeret til optagelse på NAV II, skal aspiranten deltage i søvagter, blive undervist og vejledt ud fra uddannelsesbogens emner, under kyndig

Læs mere

NAVMAN TRACKER 5380 - Quick Guide

NAVMAN TRACKER 5380 - Quick Guide NAVMAN TRACKER 5380 - Quick Guide Tillykke med din nye NAVMAN 5380 kortplotter! NAVMAN TRACKER 5380 bruger C-MAP NT+ / MAX søkort. Elektroniske søkort er ment som en hjælp til navigation, de kan ikke bruges

Læs mere

NAVMAN TRACKER 5500, 5110 Quick Guide

NAVMAN TRACKER 5500, 5110 Quick Guide NAVMAN TRACKER 5500, 5110 Quick Guide Tillykke med din nye NAVMAN 5500, 5110 kortplotter/! NAVMAN TRACKER 5500, 5110 bruger C-MAP NT+ søkort. Elektroniske søkort er ment som en hjælp til navigation, de

Læs mere

Radar. Lysende prikker på radarbilledet Første gang man ser et radarbillede, virker det nok forvirrende. Det er fordi, radarbilledet ikke

Radar. Lysende prikker på radarbilledet Første gang man ser et radarbillede, virker det nok forvirrende. Det er fordi, radarbilledet ikke Kapitel 4 side 24 Radar En radar bruger man til at holde øje med andre skibe, så man ikke sejler ind i dem. Radar står for Radio Detection And Ranging. Radaren viser andre skibe og måler afstand og retning

Læs mere

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I

Læs mere

Radio skannere og lydbehandlings programmer.

Radio skannere og lydbehandlings programmer. Radio skannere og lydbehandlings programmer. Der er mange forskellige muligheder, hvis man har en scanner og OZ4ui, Lars har tidligere haft skrevet i amsat-oz, om scannere og vejrsatellitter. Men der er

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA Version 1.0 Dato: 2. juli 2008 Bilag 1: Uddannelse og træning i radar, version 1, 25. juni 2001 Bilag 2: Uddannelse og træning i ARPA, version

Læs mere

NAVMAN TRACKFISH 6600 Quick Guide

NAVMAN TRACKFISH 6600 Quick Guide NAVMAN TRACKFISH 6600 Quick Guide Tillykke med din nye NAVMAN 6600 kortplotter/fishfinder! NAVMAN TRACKFISH 6600 bruger C-MAP NT+ / MAX søkort. Elektroniske søkort er ment som en hjælp til navigation,

Læs mere

Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande

Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande Søfartsstyrelsen udbyder en undersøgelse af, om der kan foretages landbaseret lodsning i danske farvande med en tilsvarende

Læs mere

SKRIFTLIG PRØVE Certifikat til betjening af Maritime VHF-radioanlæg

SKRIFTLIG PRØVE Certifikat til betjening af Maritime VHF-radioanlæg SOFARTSSTYRELSEN AntalfejZ Udi1des af censor ALM DSC-ALM Certifikat udstedes Ja Nej Oplyst resultat Ja Nej SKRIFTLIG PRØVE Certifikat til betjening af Maritime VHF-radioanlæg (SR Sted: Svendborg Dato:

Læs mere

Nød-, il- og sikkerhed

Nød-, il- og sikkerhed 85 Nød- il- og sikkerhedskommunikation Det væsentligste formål med GMDSS er at give skibsfarten mulighed for at sende og modtage meddelelser vedrørende sikkerheden for menneskeliv til søs. Disse meddelelser

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

Monterings- og betjeningsvejledning

Monterings- og betjeningsvejledning Monterings- og betjeningsvejledning DGPS/Glonass-modtager AG-STAR Version: V5.20150602 3030247600-02-DA Læs og overhold denne betjeningsvejledning. Opbevar denne betjeningsvejledning til fremtidig brug.

Læs mere

D-Star. En moderne kommunikations form

D-Star. En moderne kommunikations form D-Star En moderne kommunikations form Indhold Problemformulering... 2 Starten på D-Star... 3 Om D-Star nettet... 4 Udstyr til D-Star... 8 Kilde angivelse... 10 Konklusion... 11 1 Problemformulering Jeg

Læs mere

At se og blive set 2: AIS & Radar af Sten Engelstoft (s/y Troldand, pt. Middelhavet, se: www.troldand.dk)

At se og blive set 2: AIS & Radar af Sten Engelstoft (s/y Troldand, pt. Middelhavet, se: www.troldand.dk) At se og blive set 2: AIS & Radar af Sten Engelstoft (s/y Troldand, pt. Middelhavet, se: www.troldand.dk) Hvor den foregående artikel om radarreflektorer drejede sig om at blive set, skal vi denne se nærmere

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Duelighedsbevis Duelighedsprøve i sejlads for, 1407 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Ved/efter fagets afslutning skal kursisten: Viden Redegøre for teoretisk terrestrisk

Læs mere

Vejledning om elektroniske søge- og genfindingssystemer

Vejledning om elektroniske søge- og genfindingssystemer Vejledning November 2010 Vejledning om elektroniske søge- og genfindingssystemer til sporing af stjålne køretøjer, entreprenørmaskiner, både m.v. Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk

Læs mere

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER FOR NAVIGATØRER BEVIS 1.1 Du skal til prøven kunne demonstrere: Skibsfører Styrmand 1. grad Styrmand 2. grad Sætteskipper Styrmand af 3. grad Fiskeskipper af 1. grad Styrmand af 1. grad i fiskeskibe Kystskipper

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS Version 2 Dato: 1. oktober 2008 1. Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens prøvekrav ved erhvervelse af Duelighedsbevis

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i. Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega

Læs mere

Yachtskipper 3 kursus

Yachtskipper 3 kursus Yachtskipper 3 kursus Undervisning: Undervisningen foregår i Gilleleje Sejlklub hver torsdag fra den 26. oktober 2017 til den 10. maj 2018. Undervisningen tilrettelægges som workshops, instruktøren gennemgår

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B? SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

DanTrack DT-30 Satellit tracking alarm

DanTrack DT-30 Satellit tracking alarm DanTrack DT-30 Satellit tracking alarm DT-serien: forskellige funktioner til forskellige behov Nyeste generation af DanTrack's Satellit tracking alarmer - DT-30 - lever lige som sin forgænger, DT-100 op

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS) 1445 Short Range Certificate, MHV Udgivelse MAR 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med faget er at bibringe kursisten viden omkring

Læs mere

a9 and a12 Flyer (Multi-Language) Final.indd 1 aseries

a9 and a12 Flyer (Multi-Language) Final.indd 1 aseries a9 and a12 Flyer (Multi-Language) Final.indd 1 D 2" HE" / 1 NYrie 9 Multitouch Multifunction Displays e as aseries Kraftfuld, alsidig navigation; aserie multifunktion displays giver dig hurtigheden og

Læs mere

himlen - og hvad så? Anna B.O. Jensen

himlen - og hvad så? Anna B.O. Jensen Nye GNSS satellitter på himlen - og hvad så? Anna B.O. Jensen DdL Fagligt Møde, 31. januar 2014 Hvem er foredragsholderen? Uddannet: Landinspektør i 1994 Ph.d. i geodæsi fra Københavns Universitet Ansat:

Læs mere

Autonavigatør til mindre Fartøjer

Autonavigatør til mindre Fartøjer Fra det historiske hjørne. af Carl-Ove Thor (bragt i DFÆL-Bladet nr. 111 i forkortet udgave her i fuld version) Denne gang handler det om Decca systemet og en artikel i Sejl og Motor fra januar 1946. Artiklen

Læs mere

Sejladsmønstre i danske farvande. Fra tunge statistik polygoner til lette kort på ArcGISonline

Sejladsmønstre i danske farvande. Fra tunge statistik polygoner til lette kort på ArcGISonline Sejladsmønstre i danske farvande Fra tunge statistik polygoner til lette kort på ArcGISonline Kort om AIS (Automatisk Identifikations System) AIS til GIS - Arbejdsgang fra vektor til raster Overvejelser

Læs mere

SKRIFTLIG PRØVE Certifikat til betjening af Maritime VHF-radioanlæg (SR

SKRIFTLIG PRØVE Certifikat til betjening af Maritime VHF-radioanlæg (SR = Udfyldes afcensor SOFARTSSTYRELSEN AntalfejZ ALM DSC-ALM Certifikat udstedes Ja Nej Oplyst resultat Ja Nej SKRIFTLIG PRØVE Certifikat til betjening af Maritime VHF-radioanlæg (SR Sted: Søfartsstyrelsen

Læs mere

side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole

side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole Udarbejdet: 7. april 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Matilde, 17 fods DRACO 1700 TL motorbåd

Læs mere

Prøvekrav for navigatører

Prøvekrav for navigatører Prøvekrav for navigatører Kvalifikationer Bevis Prøvekrav Prøveform 1.1 Sønæringsbevis som: Styrmand af 3. grad i fiskeskibe demonstrere, hvorledes man som navigatør skaffer sig kendskab til placering

Læs mere

Professionelle Kommunikationsantenner, Filtre og Combinere Design, Udvikling og Produktion. 2.2. Antenner for bevægelige enheder.

Professionelle Kommunikationsantenner, Filtre og Combinere Design, Udvikling og Produktion. 2.2. Antenner for bevægelige enheder. 1. Hvad er en antenne? 2. Antennetyper 2.1. Fastmonterede antenner 2.2. Antenner for bevægelige enheder 3. Hvor god er en antenne? 4. Målinger på antenner Side 1 af 12 1. Hvad er en antenne? En antenne

Læs mere

Dansk Sejlunions vurdering af forslaget om forhøjet afgift på kaskoforsikringer

Dansk Sejlunions vurdering af forslaget om forhøjet afgift på kaskoforsikringer Brøndby, den 30. november 2012 Dansk Sejlunions vurdering af forslaget om forhøjet afgift på kaskoforsikringer Tak til Folketingets skatteudvalg for at lade Dansk Sejlunion få foretræde for udvalget onsdag

Læs mere

SSI 6000.0400 GSM Fjernbetjenings system for porte/garage døre

SSI 6000.0400 GSM Fjernbetjenings system for porte/garage døre 1 SSI 6000.0400 GSM Fjernbetjenings system for porte/garage døre Vejledning SSIHuset v/svane Electronic ApS Arildsvej 27, Gråmose, DK-7442 Engesvang mail: ssi@svane-el.dk http: svane-el.dk 2 System for

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Procedurer 1444 Radiooperatørcertifikatkursus, MHV Udgivelse MAR 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med faget er, at bibringe kursisten viden om og praktisk færdighed i operationelle

Læs mere

Digitalt TV og Digital modtager

Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV er en betegnelse for det TV signal, du modtager. Når man taler Digitalt TV taler man også tit om DVB, henholdsvis DVB T, DVB C eller DVB S. DVB står for Digital

Læs mere

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og

Læs mere

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande

Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og Automatisk Identifikations System (AIS). Denne indsats

Læs mere

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/ Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/16 Velkommen tilbage 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift, misvisning og

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: NAVIGATION II. 1) Hvad er navnene på skæringspunkterne mellem et steds lodlinie og himmelkuglen?

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: NAVIGATION II. 1) Hvad er navnene på skæringspunkterne mellem et steds lodlinie og himmelkuglen? SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-2/99

Læs mere

Fangst- og redskabsovervågning

Fangst- og redskabsovervågning Kapitel 12 side 72 Fangst- og redskabsovervågning Udstyret til fangst- og redskabsovervågning giver fiskeren oplysninger om trawlet og fangsten. Oplysningerne bliver samlet på en skærm. Det kan være et

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.12.11.12 OS 1. Identifikation af rederen Olav Storm,

Læs mere

Prøvekrav for speedbådsprøven

Prøvekrav for speedbådsprøven Prøvekrav for speedbådsprøven Teori Forskellige typer af både og fordele og ulemper ved de forskellige skrogformer i forhold til sødygtighed. Muligheder for placering af besætning. Forskellige former for

Læs mere

Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad.

Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/03

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.26.11.12 OS 1. Identifikation af redderen Olav Storm, Forstander Ranum Efterskole

Læs mere

Kompasset. Kapitel 1 side 2

Kompasset. Kapitel 1 side 2 Kapitel 1 side 2 Kompasset Det magnetiske kompas Moderne skibe er spækket med elektronisk udstyr til at navigere efter. Men hvis skibets strømforsyning svigter, er der kun et instrument, der virker. Det

Læs mere

Sejl sikkert og lovligt i Øresund og andre steder med trafiksepareringssystemer

Sejl sikkert og lovligt i Øresund og andre steder med trafiksepareringssystemer Til: Se forsendelsesliste i bilag 2 30. august 2011 Vores reference: Sag 201105974 Arkivkode 30.30.06 Center for Maritim Regulering /cgj Sejl sikkert og lovligt i Øresund og andre steder med trafiksepareringssystemer

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

SIMRAD AP60. Prisstærk og avanceret autopilot med thruster interface. Let integrering med allerede eksisterende SIMRAD controllere og følere.

SIMRAD AP60. Prisstærk og avanceret autopilot med thruster interface. Let integrering med allerede eksisterende SIMRAD controllere og følere. SIMRAD AP60 Denne autopilot erstatter den velkendte SIMRAD AP35, til en fornuftig pris udarter den sig fantastisk på arbejdsbåde, mindre fiske fartøjer og på andre fartøjer hvor der ikke stilles krav til

Læs mere

Sikker navigation kravene til dig som skipper!

Sikker navigation kravene til dig som skipper! Sikker Kurs projektet, foredragsaften d. 12. nov. i klubhuset: For de medlemmer, der finder emnet interessant, kan man finde et rimelig fyldigt referat nedenfor. Sikker navigation kravene til dig som skipper!

Læs mere

PLOT FIS FØR DE P. 32 Fisk & Fri

PLOT FIS FØR DE P. 32 Fisk & Fri PLOT FIS FØR DE P 32 Fisk & Fri ISKENE PLOTTER DIG... Udviklingen inden for GPS går rivende hurtigt, og med fremkomsten af stadigt billigere, mere letbetjente og præcise apparater, er teknologien for alvor

Læs mere

Positionering Nokia N76-1

Positionering Nokia N76-1 Nokia N76-1 2007 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes. Nokia, Nokia Connecting People, Nseries og N76 er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Nokia Corporation. Andre produkter og firmanavne,

Læs mere

Sporing af demente med GPS-teknologi

Sporing af demente med GPS-teknologi Sporing af demente med GPS-teknologi Større tryghed og bevægelsesfrihed for demente Med GPS-TRACKER ved man altid, hvor den demente befinder sig. Sporing af demente med GPS-teknologi Hvorfor skulle demente

Læs mere

DSvU. Antal spørgsmål i prøven 24 Beståelseskrav 75% = 18 spørgsmål. Visual Approach Chart for EKSB. Navn:

DSvU. Antal spørgsmål i prøven 24 Beståelseskrav 75% = 18 spørgsmål. Visual Approach Chart for EKSB. Navn: Antal spørgsmål i prøven 24 Beståelseskrav 75% = 18 spørgsmål Til til rådighed 30 minutter Bilag Visual Approach Chart for EKSB Navn: 1. Du befinder dig ved Broager (se Visual Approach Chart for EKSB)

Læs mere

Introduktion til GPS. Søren P. Petersen / dvl-lyngby.dk

Introduktion til GPS. Søren P. Petersen / dvl-lyngby.dk Introduktion til GPS Søren P. Petersen / dvl-lyngby.dk Hvad bruges en håndholdt GPS til? Måle tilbagelagt distance og fart Optage spor og markere punkter Navigere til et punkt efter et spor efter en rute

Læs mere

Sikkerhedsartikler SOLAS: Safety of Life at Sea

Sikkerhedsartikler SOLAS: Safety of Life at Sea Sikkerhedsartikler SOLAS: Safety of Life at Sea Elektrisk vandlys, m/ tilbehør Comet Beskrivelse 17 04 9550 Comet vandlys, selvaktiverende når de kastes i vandet og pæren vender opad 17 04 9560 Holder

Læs mere

Aldrig mere fare vild

Aldrig mere fare vild Aldrig mere fare vild i EUROPA KOMMISSIONEN Mennesker har altid villet vide hvor de er... ET FAST HOLDEPUNKT I TID OG RUM Der skal mange enkeltoplysninger til for at bestemme hvor man er i tid og rum.

Læs mere

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester LCG-2 Introduktion til GPS 1. Observationsteknikker og GPS-koncepter 2. Absolut positionering baseret på

Læs mere

SØ- OG HAVFISKERI: MARINEELEKTRONIK FOR BEGYNDERE

SØ- OG HAVFISKERI: MARINEELEKTRONIK FOR BEGYNDERE Med moderne GPS-teknologi er det pærelet at visualisere området samt finde frem til et waypoint. Alt hvad du skal gøre er at trykke på waypointet, samt»navigate to«knappen og så går det ellers derudaf.

Læs mere

Værd at vide om sikkerhed for fritidsdykkere NYTTIG VIDEN OG GODE RÅD WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om sikkerhed for fritidsdykkere NYTTIG VIDEN OG GODE RÅD WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om sikkerhed for fritidsdykkere NYTTIG VIDEN OG GODE RÅD WWW.SOESPORT.DK Pjecens formål Formålet med denne pjece er at give gode råd om sikkerhed i forbindelse med fritidsdykning. Generelt

Læs mere

Vejledning for Airline Company VHF Operational Control Stations

Vejledning for Airline Company VHF Operational Control Stations Vejledning for Airline Company VHF Operational Control Stations Side 1 Udgivet af Trafik- og Byggestyrelsens Center for personcertificering København 2011. Side 2 INDHOLD 1 Generelt... 4 2 Ansvar... 4

Læs mere

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler

Søfartsstyrelsen. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Søvejsregler Søfartsstyrelsen Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/03 Søvejsregler Hjælpemidler: Bilag med billeder af skibslys (Y3Søv -1/03) 1. Du er fører af et maskindrevet

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: NAVIGATION II

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: NAVIGATION II SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/99

Læs mere

Brug af GPS for korttegning

Brug af GPS for korttegning Brug af GPS for korttegning Fremstilling af grid på grundmaterialet side 1 Import af track og waypoints fra GPS til OCAD side 2 Indstilling af GPS og brug af antenne side 5 Almanac for satellitmodtagelse

Læs mere

En aften med Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen. ved Michael Skov, SFS og Jes Carstens, GST

En aften med Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen. ved Michael Skov, SFS og Jes Carstens, GST En aften med Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen ved Michael Skov, SFS og Jes Carstens, GST Agenda Kort om Søfartsstyrelsen Kort om sejladssikkerhed Automatisk identifikationssystem (AIS) Efterretninger

Læs mere

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv STCW kurser Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt Formålet med dette 1 dags kursus er

Læs mere

Færgefart. Kurser for ansatte inden for færgefart. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Færgefart. Kurser for ansatte inden for færgefart. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv Færgefart Kurser for ansatte inden for færgefart Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus grundlæggende STCW regulation A/VI/1-1, A-VI/1-3 og A-VI/1-4 Varighed:

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

BIOS retningslinjer ved feltarbejde på havet (DK) og i skibe ( > 20 bruttoregistertons)

BIOS retningslinjer ved feltarbejde på havet (DK) og i skibe ( > 20 bruttoregistertons) 1. februar 2013 MASL/evs BIOS retningslinjer ved feltarbejde på havet (DK) og i skibe ( > 20 bruttoregistertons) Denne beskrivelse er gældende for medarbejdere, studerende, erhvervspraktikanter, gæster

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud.

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud. Dato: 06-2005 Hermed fremsendes uopfordret en brochure mappe med vores udstyr til måling af brændstof forbrug om borde på skibe. Jeg håber at i lige har tid til at gennemse det medsendte. Systemet har

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER

VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER Søværnets Operative Kommando Istjenesten ISMELDETJENESTEN Den danske ismeldetjenestes opgave er at fremskaffe oplysninger til brug for isbrydningstjenesten, de søfarende,

Læs mere

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Sømandskab Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Søvejsregler De Internationale Søvejsregler 1840 - DK

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv

Læs mere

SupplyVagten. -højteknologisk, gennemprøvet og driftsikker. ubemandetvagtcentral

SupplyVagten. -højteknologisk, gennemprøvet og driftsikker. ubemandetvagtcentral SupplyVagten -højteknologisk, gennemprøvet og driftsikker ubemandetvagtcentral SupplyVagten CareSupply s højteknologiske gennemprøvede og driftsikre vagtcentral SupplyVagten giver borgerne og hjemmeplejen

Læs mere

Positionering. Click to edit Master title style. Når alting ved hvor det er

Positionering. Click to edit Master title style. Når alting ved hvor det er Click to edit Master title style Positionering Når alting ved hvor det er Jakob Fredslund, Alexandra Instituttets indsatsområde for Positionering-i-alting Click to edit Master title style Muligheder Inspiration

Læs mere

KEEP SAILING. Den nye version af KEEP SAILING appen er nu frigivet, og vi gennemgår de nye muligheder og forbedringer

KEEP SAILING. Den nye version af KEEP SAILING appen er nu frigivet, og vi gennemgår de nye muligheder og forbedringer KEEP SAILING Nummer 2 Oktober 2016 NY VERSION PÅ GADEN Den nye version af KEEP SAILING appen er nu frigivet, og vi gennemgår de nye muligheder og forbedringer SEJLERFILM I DEN MØRKE TID Vi giver dig en

Læs mere