Sund hele vejen. Ikast-Brande Kommunes sundhedspolitik
|
|
- Svend Eriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sund hele vejen Ikast-Brande Kommunes sundhedspolitik
2 Indhold Forord: Sund Hele Vejen... 4 Visioner og grundlag... 6 Grundlaget for sundhedspolitikken... 7 Byrådets visioner på sundhedsområdet Sundhedstemaer Fire sundhedstemaer Bedre mental sundhed... Mere bevægelse og fysisk aktivitet Mindre røg Bedre kostvaner og mindre overvægt Tværgående indsatser Tilgangen og samarbejdet med borgerne En fælles tværgående sundhedsforståelse Hvad er sundhed og trivsel? Nøglemodeller for sundhedsområdet... 3 Sundhedsmodellen Det Dobbelte KRAM Sundhed for Alle Alle for Sundhed... 40
3 Forord: Sund Hele Vejen Ikast-Brande Kommunes sundhedspolitik kaldes for Sund Hele Vejen. Sundhedspolitikken tager afsæt i byrådets visioner på sundhedsområdet, danner rammen for kommunens samlede sundhedsindsatser, og er fundamentet for det vigtige tværgående samarbejde vi har med borgere, foreninger og andre aktører om sundhed og trivsel. De fire sundhedstemaer På baggrund af resultaterne fra den nationale sundhedsprofil og Hvordan har du det -undersøgelsen, samt tværgående debatmøder, workshop og andre processer, retter vi i Ikast-Brande Kommune vores opmærksomhed mod fire særligt udvalgte indsatsområder, hvor målet er: Bedre mental sundhed Mere bevægelse og fysisk aktivitet gerne i foreninger og andre fællesskaber Mindre røg Bedre kostvaner og mindre overvægt Sund Hele Vejen er et vigtigt redskab i arbejdet for bedre sundhed og trivsel. Vi tager udgangspunkt i byrådets vision om, at sundhed er den enkeltes ansvar, men fællesskabet er et bærende element i sundhed samt byrådets grundholdning om, at du finder løsninger sammen med os. Dette kendetegner mentaliteten og måden, vi går til tingene på i Ikast-Brande Kommune: Vi lytter til borgerne, deres idéer, ønsker og udfordringer. I et samarbejde forsøger vi at finde løsninger og effektive indsatser for bedre sundhed og trivsel. Sundhedspolitikkens opbygning Politikken har tre dele: I del 1 introducerer vi Sundhedspolitikkens byggesten, bl.a. byrådets visioner og Sundhedsaftalen. I del 2 præsenterer vi fire udvalgte sundhedstemaer og eksempler på tværgående indsatser, der er med til at løfte sundheden og trivslen blandt borgerne. Vi henviser også til bilaget Sund Hele Vejen dette gør vi i Ikast-Brande Kommune, der beskriver en række indsatser, som omsætter Sundhedspolitikkens visioner til handlinger. I del 3 præsenterer vi udvalgte nøglemodeller, der illustrerer vores sundhedsforståelse som grundlag for et tværgående og koordineret samarbejde om bedre sundhed og trivsel for alle. Med venlig hilsen Byrådet Godkendt af byrådet den xx-xx 19 4 Ikast-Brande Kommunes sundhedspolitik Ikast-Brande Kommunes sundhedspolitik
4 DEL 1 Visioner og Grundlaget for sundhedspolitikken Sundhedspolitikken skal omsætte byrådets visioner på sundhedsområdet og danne rammen for kommunens samlede sundhedsindsatser. Et vigtigt omdrejningspunkt i visionerne er, at sundhed er den enkeltes ansvar, men fællesskabet er et bærende element i sundhed. grundlag 6 Visioner og grundlag Visioner og grundlag 7
5 Byrådets visioner på sundhedsområdet 18 Sund hele vejen Sundhedspolitikken skal både rumme den forebyggende, rehabiliterende og helbredende indsats for alle borgere i alle aldre. Derfor har byrådet disse fire sundhedsrettede indsatsområder: Sundhedspolitikken er for alle borgere i Ikast-Brande. Kommunen er en vigtig del af det samlede sundhedsvæsen, der i samarbejde med sygehuse, almen praksis og borgere har ansvaret for at skabe gode rammer for sund levevis, gode behandlingsmuligheder samt forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Det tydeligøres i Sundhedsaftalen mellem region og kommuner, hvor visionen for lyder: Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance er et sundhedsvæsen, hvor alle har lige muligheder for et sundt og langt liv, hvor alle borgere inddrages aktivt i egen sundhed, hvor flere sundhedsløsninger placeres i det nære, og hvor vi får mere sundhed for pengene. Sundhed er den enkeltes ansvar, men fællesskabet er et bærende element i sundhed. Målet for Byrådet er, at borgerne i Ikast-Brande Kommune kommer styrket ud af de forhold, som nævnes i regionens rapport: Hvordan har du det?. Nye initiativer tænkes sammen med Byrådets pejlemærke om Liv i hele kommunen, hvor lokale initiativer fx kan styrke fællesskaber og sætte fokus på motion og kost. Byrådet vil understøtte sport-, idræt-, og foreningsliv i deres sundhedsfremmende tiltag bl.a. gennem projektet Bevæg dig for livet. I Sundhedsaftalen uddybes visionen: Mere lighed i sundhed hvor det er nødvendigt at behandle borgerne forskelligt og styrke den forebyggende indsats ved at tilpasse indsatser til den enkelte borger. Sundhedsindsatser på borgernes præmisser så borgerne oplever mulighed for at være aktive i eget forløb. Sundhedsløsninger tæt på borgeren så en indsats griber mindst muligt ind i hverdagen. Mere sundhed for pengene så man kan skabe mest mulig sundhed for borgerne for de ressourcer, der er. 8 Visioner og grundlag Visioner og grundlag 9
6 Vi arbejder på at skabe gode rammer og forudsætninger for sundhed og trivsel på både individ-, gruppe- og samfundsniveau (fig. 1). Med Sund Hele Vejen ønsker vi at videreudvikle det brede og tværgående samarbejde med at tænke sundhed og trivsel ind i alle relevante opgaveløsninger, arbejdsgange, beslutninger og nye tiltag. Udviklingen af sundhedsindsatser sker også i samarbejde med borgere, foreninger og andre ud fra byrådets grundholdning formuleret i Vision 18 : Du finder løsninger sammen med os. Samfund omhandler indsatser for gode ramme for livet fx leveog arbejdsvilkår, uddannelsesog boligforhold, infrastruktur, kulturelle tilbud, foreningsliv, trafiksikkerhed, natur og grønne områder i byer m.v. Grupper omhandler især indsatser som retter sig mod grupper af borgere og fællesskaber fx i et bestemt boligområde, børn i en daginstitution, unge i folkeskolen eller under uddannelse, borgere uden for arbejdsmarkedet, ældre m.v. Individ omhandler indsatser som retter sig mod det enkelte menneske i sin særlige livssituation hvor der kan være behov for rehabilitering, genoptræning, støtte/hjælp. INDIVID GRUPPE SAMFUND Fig. 1 Fig. 1. Sundhedsindsatser kan foregå ud fra tre niveauer som henholdsvis tager udgangspunkt i et individ-, gruppe- og/eller samfundsniveau. Visioner og grundlag Visioner og grundlag 11
7 Fig. 2 Afsættet for Sundhedspolitikken er en bred tværgående involvering af forskellige faggrupper, foreninger og borgere, som trækker en rød tråd tilbage til tidligere sundhedspolitikker. Der er imidlertid også en række andre faktorer, som ligger bag Sund Hele Vejen. På fig. 2 vises eksempler på de visioner, mål og aftaler, Sund Hele Vejen bygger på. Nationale mål for sundhedsvæsenet og danskernes sundhed Sundhedsaftalen mellem kommuner og region Sundhedsstyrelsens 11 Forebyggelsespakker SUND HELE VEJEN Foregående sundhedspolitikker Sundhedsprofilen Hvordan har du det, Skolebørnsundersøgelsen o. lign. Tema- og debatmøder, høringer i lokale råd, foreninger og udvalg Større tværgående projekter og satsninger Fig. 2. Eksempler på visioner, mål, aftaler m.v. der ligger bag sundhedspolitikken i Ikast-Brande Kommune. Ikast-Brande Kommune 12 Visioner og grundlag Visioner og grundlag 13
8 DEL 2 Sund- Mere bevægelse og fysisk aktivitet gerne i foreninger og andre fællesskaber Bedre mental sundhed heds- SUND HELE VEJEN De fire sundhedstemaer i Ikast-Brande Kommune temaer Mindre røg Bedre kostvaner og mindre overvægt 14 Sundhedstemaer Sundhedstemaer
9 Fire sundhedstemaer Den nationale sundhedsprofil som i kommunerne er kendt som Hvordan har du det -undersøgelsen udkommer hvert fjerde år og giver et indblik i, hvordan borgere over 16 år har det. Rapporten tydeliggør, hvordan sundhedstilstanden er i Ikast-Brande Kommune på en række områder, og sammenligner med de øvrige kommuner i regionen. Resultater fra den seneste udgave af Hvordan har du det -undersøgelsen (fig. 3) er blevet præsenteret for politikere og tværgående samarbejdspartnere. Gennem dialog, debat, workshop og andre processer har vi fundet fire sundhedstemaer, som skal have særlig opmærksomhed i de kommende år: Bedre mental sundhed Mere bevægelse og fysisk aktivitet gerne i foreninger og andre fællesskaber Mindre røg Bedre kostvaner og mindre overvægt Temaerne stemmer overens med flere af de nationale mål for danskernes sundhed og byrådets ønske om at komme styrket ud af de forhold, der nævnes i undersøgelsen Hvordan har du det. Desuden er Ikast- Brande ikke på gennemsnittet for regionen inden for de fire temaer. Da undersøgelsen bliver foretaget hvert fjerde år, er det muligt at følge udviklingen inden for de udvalgte temaer. Et generelt succeskriterie for indsatserne er, at Ikast-Brande i den næste Hvordan har du det -undersøgelse ligger på regionsgennemsnittet på de udvalgte temaer. Desuden vil vi løbende følge op på, hvordan det går med udviklingen af indsatser, der knytter sig til den regionale sundhedsaftale og de øvrige nationale mål for sundhedsvæsenet. På de følgende sider præsenterer vi målsætningen for de fire sundhedstemaer. 16 Sundhedstemaer Sundhedstemaer 17
10 Fig. 3 Fig. 3 SUNDHEDSMÅL REGION MIDTJYLLAND IKAST-BRANDE KOMMUNE Region Midtjylland Ikast-Brande Kommune Øvrige kommuner SUNDHEDSMÅL REGION MIDTJYLLAND IKAST-BRANDE KOMMUNE Region Midtjylland Ikast-Brande Kommune Øvrige kommuner Daglig rygning Antal personer: Daglig rygning Depression Antal personer: Depression 0 Højrisikoforbrug af alkohol Antal personer: Højrisikoforbrug af alkohol Svær ensomhed Antal personer: Svær ensomhed 0 0 Fysisk inaktive Antal personer: Fysisk inaktiv 4+ kroniske sygdomme Antal personer: kroniske sygdomme Usundt kostmønster Antal personer: Usundt kostmønster En del/meget nedsat arbejdsevne (-64 år) Antal personer: En del/meget nedsat arbejdsevne Svær overvægt Antal personer: Dårligt selvvurderet helbred Antal personer: Højt stressniveau Antal personer: Svær overvægt Dårligt selvvurderet helbred Højt stressniveau Oplevet høj behandlingsbyrde (personer i behandling + år) Antal personer: Svært ved at forstå information om sundhed (+ år) Antal personer: Oplevet høj behandlingsbyrde Svært ved at forstå information om sundhed Fig. 3. Ikast-Brande Kommunes placering i forhold til regionsgennemsnittet i Hvordan har du det -undersøgelsen. De røde pile i venstre margin udpeger de områder, som ligger til grund for udvælgesen af de fire sundhedstemaer der vil blive arbejdet særligt med frem mod den næste Hvordan har du det -undersøgelse i Sundhedstemaer Sundhedstemaer 19
11 Bedre mental sundhed I Ikast-Brande Kommune har 32% over 16 år et højt stressniveau. Det svarer til borgere. 6% har en depression, hvilket svarer til borgere. På begge områder ligger vi over gennemsnittet i regionen. Målsætning WHO udpeger stress og psykiske lidelser som den største sygdomsbyrde i verden i 30. Vi er meget opmærksomme på, hvor stor betydning god mental sundhed har for oplevelsen af trivsel, livskvalitet og handlekraft. Samtidig ser vi god mental sundhed som en vigtig nøgle til at kunne forebygge en række livsstilssygdomme, bl.a. alvorlige kroniske sygdomme. Med mental sundhed er der ofte fokus på det enkelte menneske (individniveau), men vi har også fokus på betydningen af fælleskaber og tilhørsforhold (gruppeniveau) samt gode rammer (samfundsniveau), som den mentale sundhed kan udvikle sig i Højt stressniveau Depression FAKTA 6 Målet er at: Bremse udviklingen og nedsætte antallet af borgere, der har et højt stressniveau således vi i den næste Hvordan har du det -undersøgelse i 22 ligger på regionsgennemsnittet. Arbejde for at færre borgere udvikler depression, så vi i den næste Hvordan har du det -undersøgelse i 22 ligger på regionsgennemsnittet. I Ikast-Brande Kommunes strateginotat Vision Robusthed (16) er der desuden formuleret tre målsætninger om bedre mental sundhed: Et stigende antal børn, unge, voksne og ældre, skal have mange robustheds-kendetegn. Vi skal møde borgere, der har brug for mental støtte og omsorg, med relevante indsatser og metoder, der virker. Vi skaber gode rammer og levevilkår for borgerne for at fremme mental sundhed og robusthed. Indsatser skal bygge på et bredt og tværgående samarbejde, som involverer alle kommunale driftsområder, samarbejder med andre eksterne partnere og borgere, fx gennem foreningslivet og andre fællesskaber. Forebyggelsespakke Mental sundhed 0 Tal fra Hvordan har du det? 17 -undersøgelsen. Region Midtjylland Ikast-Brande Kommune Øvrige kommuner I publikationen Mental sundhed (Sundhedsstyrelsen, 18) kan man læse mere om sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger på området. Se Sundhedstemaer Sundhedstemaer 21
12 Mere bevægelse og fysisk aktivitet gerne i foreninger og fællesskaber I Ikast-Brande Kommune er 21% af borgerne over 16 år fysisk inaktive set i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det svarer til 6.0 borgere og betyder, at vi ligger over gennemsnittet i regionen. Målsætning Ikast-Brande Kommune er med i projekt Bevæg dig for livet, hvor målsætningen for mere bevægelse og fysisk aktivitet blandt borgerne er, at: 8% af alle kommunens borgere er fysiske aktive i. Det svarer til 00 flere borgere end i dag. 8% dyrker idræt og motion i fritiden i 22. Det svarer til at 3300 flere borgere end i dag. Arbejde for at færre borgere er fysisk inaktive, så vi i den næste Hvordan har du det -undersøgelse i 22 ligger på regionsgennemsnittet. FAKTA Fysisk inaktiv 21 Forebyggelsespakke Fysisk aktivitet Tal fra Hvordan har du det? 17 -undersøgelsen. Region Midtjylland Ikast-Brande Kommune Øvrige kommuner I publikationen Forebyggelsespakke Fysisk aktivitet (Sundhedsstyrelsen, 18) kan man læse mere om sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet for børn, unge, voksne og ældre. Se 22 Sundhedstemaer Sundhedstemaer 23
13 Mindre røg I Ikast-Brande Kommune ryger 18% af borgerne over 16 år dagligt. Det svarer til.400 borgere og betyder, at vi ligger over gennemsnittet i regionen. Blandt kommunes skoleelever i 7. til 9. klasse er det 1,8%, som ryger cigaretter dagligt, mens 3,4% ryger mindst én gang om ugen. 0,8% i aldersgruppen ryger e-cigaretter dagligt, mens 1,8% gør det mindst én gang om ugen. 1,4% bruger snus dagligt, mens 2% gør det mindst én gang om ugen. (Kilde: Ungeprofilundersøgelsen, 17/18). FAKTA Målsætning Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden er gået sammen om at danne partnerskabet Røgfri Fremtid. Ikast-Brande Kommune har i november 18 besluttet at gå ind i partnerskabet. Dermed har vi forpligtiget os til at forfølge disse mål: Et røgfri Danmark i 30, hvor ingen børn og unge ryger, og hvor færre end fem procent af den voksne befolkning ryger. På lidt kortere sigt, at andelen af befolkning over 16 år, som ryger dagligt, ikke er højere end gennemsnittet i regionen, når den næste Hvordan har du det? undersøgelse gennemføres i 21. Fremme gode fællesskaber uden røg. Arbejde for en røgfri kommune herunder også reduktion og udfasning af brugen af E-cigaretter og snus. Daglig rygning Forebyggelsespakke Tobak I publikationen Forebyggelsespakke Tobak (Sundhedsstyrelsen, 18) kan man læse mere om sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for røgfri miljøer, røgfri arbejdstid, fleksible rygestoptilbud samt henvisningssamarbejde mellem kommune, almen lægepraksis og sygehuse. Se Tal fra Hvordan har du det? 17 -undersøgelsen. Region Midtjylland Ikast-Brande Kommune Øvrige kommuner 24 Sundhedstemaer Sundhedstemaer
14 Bedre kostvaner og mindre overvægt I Ikast-Brande Kommune spiser 16% af borgerne over 16 år usundt i forhold til de gældende anbefalinger. Det svarer til borgere. % er svært overvægtige, hvilket svarer til borgere. På begge områder ligger vi over gennemsnittet i regionen især omkring svær overvægt. Usundt kostmønster FAKTA Målsætning Vi er meget opmærksomme på, hvad der kommer på tallerkenen (sund kost), og hvad der er omkring tallerkenen (sociale fællesskaber). Ét er, at borgerne ved noget om sund kost, noget andet er, om borgerne er opmærksomme på deres spisevaner, adfærd og den kultur, der er forbundet med at spise. Målsætningen er, at: Bremse udviklingen og nedsætte antallet af borgere, der er svært overvægtige, så vi i den næste Hvordan har du det -undersøgelse i 22 ligger på regionsgennemsnittet omkring svær overvægt. Arbejde for bedre kostmønster og spisevaner så vi i den næste Hvordan har du det -undersøgelse i 22 ligger på regionsgennemsnittet omkring usundt kostmønster. 16 Svær overvægt 16 I publikationen Forebyggelsespakke Mad og måltider samt Forebyggelses-pakke Overvægt (Sundhedsstyrelsen, 18) kan man læse mere om generelle anbefalinger på de to områder. Se og Forebyggelsespakke Mad & måltider Forebyggelsespakke Overvægt Tal fra Hvordan har du det? 17 -undersøgelsen. Region Midtjylland Ikast-Brande Kommune Øvrige kommuner 26 Sundhedstemaer Sundhedstemaer 27
15 Tværgående indsatser I Ikast-Brande Kommune har vi gode erfaringer med at samarbejde på tværs af kommunale områder og sammen med borgere, foreninger og andre i lokalområderne for at skabe bedre sundhed og trivsel. Vi har allerede iværksat flere indsatser, som bygger på et tværgående samarbejde, der kan løfte sundheden blandt kommunens borgere også i forhold til de fire udvalgte sundhedstemaer. Eksempler: Projekt Bevæg dig for livet har fokus på mere bevægelse og fysisk aktivitet i hverdagslivet samt at styrke foreningslivet i hele kommunen. Projekt Fælles fremtid på tværs et boligsocialt projekt i Ikast. Projektets helhedsplan involverer en række delaftaler hvor flere specifikt handler om sundhed og trivsel. Dertil kommer, at vi er gået ind i ABC for mental sundhed (et australsk koncept der er baseret på forskning og forankret i Statens Institut for Folkesundhed), som kan forstærke udvalgte indsatser i det boligsociale projekt samt i andre områder af kommunen. Sund Hele Vejen dette gør vi i Ikast-Brande Kommune I bilaget Sund Hele Vejen dette gør vi i Ikast-Brande Kommune, kan du læse om en række konkrete indsatser, som omsætter Sundhedspolitikkens visioner til handlinger. Bilaget ligger på kommunens hjemmeside under Politikker. I den kommende tid vil vi desuden se nærmere på en eventuel anvendelse af sundheds- og trivselsvurdering i fagudvalgenes sagsbehandling fx i forbindelse med et politikforslag, en strategi, et projekt, et program eller plan. Vurderingen giver et kort og samlet billede af direkte eller indirekte virkninger for borgernes sundhed og trivsel, og kan således være med til at gøre sundhed og trivsel til en del af beslutningsgrundlaget. 28 Sundhedstemaer Sundhedstemaer 29
16 Tilgangen og samarbejdet med borgerne At få mennesker til at vokse Samarbejdet mellem borger og professionel er afgørende for et godt resultat. For den professionelle handler det især om at møde borgeren der, hvor borgeren er i sit liv, med respekt for de forskellige prioriteringer, opfattelser og levevilkår, som forskellige mennesker nu engang har. Blandt borgerne kan der være forskellige opfattelser af, hvad sundhed er, og hvad der har betydning for sundhed og trivsel. Hvis sundhedsfremmende og forebyggende indsatser omkring det enkelte menneske skal lykkes, er det i vores tilgang til borgerne vigtigt, at den professionelle har faglige kompetencer og menneskelig indsigt til at kunne tage udgangspunkt i borgerens egen logik. De bedste forudsætninger for at ændre livsstil, vaner og adfærd er, når den enkelte borger er motiveret. Dette er tæt koblet med at have en forståelse for egen livssituation og at kunne se meningen med livsstilsændringer og de nødvendige indsatser. Derfor er det en vigtig kompetence hos fagprofessionelle, at de kan finde frem til det særlige i hver enkelt borgers livssituation, hvad der vægtes og giver mening i hverdagslivet, samt hvilken forståelse af sundhed den enkelte borger har og arbejder ud fra. Det danner udgangspunktet for en dialog og et samarbejde mellem borger og den professionelle, hvor det blandt andet kan handle om, at den professionelle præsenterer forskellige værktøjer til at mestre hverdagslivet og støtte til at ændre livsstil. Omdrejningspunktet i vores tilgang til borgerne er således at få mennesker, vi møder, til at vokse og tage ansvar for eget liv ved især at: udvise empati og forståelse for det særlige i den enkelte borgers livssituation understøtte borgerens mestring af egen livsituation fremme læring og refleksion over egen livsstil og dens betydning for sundhed og trivsel have fokus på de handlinger borgeren kan gøre for at arbejde med egen sundhed og trivsel og forebygge sygdomme. 30 Sundhedstemaer Sundhedstemaer 31
17 DEL 3 En fælles tværgående sundhedsforståelse 32 En fælles tværgående sundhedsforståelse En fælles tværgående sundhedsforståelse 33
18 Hvad er sundhed og trivsel? Ikast-Brande Kommunes sundhedsforståelse Viden om og forståelsen af hvad sundhed og trivsel er, har en afgørende betydning for, hvordan vi i Ikast-Brande Kommune prioriterer på sundhedsområdet, og måden vi arbejder med sundhedsindsatserne på. En fælles tværfaglig forståelsesramme er et nødvendigt fundament for, at borgere, foreninger, forskellige kommunale opgaveområder og faggrupper kan samarbejde koordineret på tværs om bedre sundhed og trivsel for borgere i alle aldersgrupper. Nøglemodeller for sundhedsområdet Forebyggende indsatser retter sig først og fremmest mod vigtige livsstilsområder, der kan forhindre eller nedsætte risiko for sygdom. Disse områder er kendt som KRAM-faktorerne, der er en forkortelse af Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Fig. 4 er udviklet med baggrund i Sundhedsstyrelsens anbefalinger. KOST Spis fornuftigt følg de officielle kostråd I Ikast-Brande arbejder vi ud fra en bred og dynamisk sundhedsforståelse, hvor sundhed ses som en ressource og noget mere og andet end blot fravær af sygdom. I sundhedsforståelsen indgår både fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer, som på hver deres måde har betydning for sundhed og trivsel. Også rammerne for hverdagslivet spiller en stor rolle. Med baggrund i det har vi udviklet en række modeller for sundhedsområdet, hvor vi i det følgende beskriver de vigtigste. RYGNING ALKOHOL MOTION Rygning frarådes herunder også e-cigaretter og snus Alkohol i begrænsede mængder og ikke over de officielle genstandsgrænser (7/14 genstande om ugen for kvinder/mænd) Motion i rigelige mængder men alt med måde, for man kan også dyrke for meget motion, og kroppen skal have sine restitueringspauser KOST MOTION HELBREDS- KRAM RYGNING Fig. 4. Faktorer, der knytter sig til helbreds-kram et, har stor betydning for det fysiske helbred og forebyggelse af sygdom. ALKOHOL Fig En fælles tværgående sundhedsforståelse En fælles tværgående sundhedsforståelse 3
19 KOMPETENCER Udvikling, styrkelse og bevarelse af personlige, positive egenskaber og at viden og kundskaber på kognitive, intellektuelle, praktiske og sociale områder Sundhedsfremmende indsatser retter sig mod at bevare eller øge mental sundhed og psykisk modstandskraft samt give forudsætninger til at mestre tilværelsen. Et hverdagsliv som grundlæggende opleves meningsfuldt og sammenhængende har afgørende betydning for at kunne håndtere stress, udfordringer og kriser som livet byder. I den forbindelse har vi udviklet et mentalt sundheds-kram med faktorer, der er vigtige for mental sundhed og handlekraft: Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring. RELATIONER ACCEPT MESTRING De betydningsfulde og tillidsfulde menneskelige relationer i anerkendende sociale og rummelige fællesskaber, fx i familien, mellem venner, i arbejdslivet, foreningslivet mv. En indre accept af, at der er negative forhold i livet, som man ikke kan gøre noget ved, fx ulykker, pludselig opstået sygdom, dødsfald i nærmeste familie/vennekreds men der er også forhold i livet, man kan gøre noget ved, og det drejer sig om at fokusere på sidstnævnte i et ressourceorienteret perspektiv. At man magter og kan håndtere livets udfordringer, og at man magter at søge hjælp, hvis man ikke kan. KOMPETENCER MESTRING MENTAL SUNDHEDS- KRAM RELATIONER ACCEPT Fig. Fig.. Faktorer, der knytter sig til det mentale sundheds-kram, har stor betydning for psykisk modstandskraft. 36 En fælles tværgående sundhedsforståelse En fælles tværgående sundhedsforståelse 37
20 Sundhedsmodellen Det Dobbelte KRAM Et godt fysisk helbred og en god mental sundhed har samlet set stor betydning for oplevelsen af trivsel og livsglæde i hverdagen. Sundhedsmodellen Det Dobbelte KRAM giver et dynamisk og helhedsorienteret arbejdsgrundlag, som involverer de førnævnte KRAM-faktorer for både det fysiske helbred og den mentale sundhed uanset om der er tale om indsatser på individ-, gruppe- og/eller samfundsniveau. KOMPETENCER RELATIONER ACCEPT MESTRING USUND Svag følelse af sammenhæng Svag følelse af begribelighed håndterbarhed meningsfuldhed SUNDHEDSFREMME Mental sundhed set i et livsperspektiv SUND Stærk følelse af sammenhæng Stærk følelse af begribelighed håndterbarhed meningsfuldhed Det Dobbelte KRAM viser, at det fysiske helbred og den mentale sundhed tilhører hver deres dimension, og derfor opstår flere kombinationer mellem sundhed og helbred. For eksempel er det muligt at have en kronisk sygdom og være mental sund på samme tid, hvilket er en vigtig pointe i de kursustilbud, som vi tilbyder på Sundhedsfremme- og Forebyggelsesområdet. Samtidig gør det omvendte sig gældende: At du kan være rask, men af forskellige årsager opleve både længerevarende stress og belastninger i hverdagslivet. På trods af opsplitningen mellem helbred og mental sundhed findes der meget tætte sammenhænge mellem de to dimensioner. For eksempel øger længerevarende stress risikoen for at udvikle sygdom, der rammer helbredet. Til gengæld virker et liv med regelmæssig motion/fysisk aktivitet gerne i foreninger eller andre fællesskaber positivt på den mentale sundhed. SYG Dårlig helbred FOREBYGGELSE Fysisk helbred set i et biologisk perspektiv RASK Godt helbred Fig. 6 KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Fig. 6. Sundhedsmodellen Det Dobbelte KRAM 38 En fælles tværgående sundhedsforståelse En fælles tværgående sundhedsforståelse 39
21 Sundhed for Alle Alle for Sundhed Med baggrund i et nødvendigt bredt samarbejde på tværs om sundhed og trivsel arbejder vi efter mottoet Sundhed for Alle Alle for Sundhed. Baggrunden for mottoet er, at faktorer, der har betydning for sundhed og helbred, optræder i mange forskellige forhold livet igennem. Det kan fx dreje sig om den enkelte persons arvelige egenskaber eller om samfundsskabte levevilkår, der udgør rammerne for hverdagslivet. Som det fremgår af nedenstående illustration, findes der en række vigtige og veldokumenterede faktorer for sundhed og helbred på individ-, gruppe- og samfundsniveau. På hver deres måde knytter faktorerne sig til individuel livsstil, rammerne for livet i lokalområder, foreningsliv, arbejdsmiljø i private virksomheder og forskellige kommunale opgaveområder blandt andet dagtilbud, skoler, jobcenter, kultur/fritid, ældre, psykiatri/handicap eller teknisk område. Derfor er det vigtigt, at alle på hver deres måde arbejder for sundhed. Generelle socio-økonomiske, kulturelle og miljømæssige determinanter Uddannelse Landbrug og fødevareproduktion Arbejdsmiljø Levevilkår og arbejdsvilkår Sociale relationer og lokale netværk Individuelle livsstilsfaktorer Alder, køn og arvelige faktorer Fig. 7 Arbejdsløshed Vand og sanitære forhold Sundhedsydelser Boligforhold Fig. 7. Veldokumenterede faktorer der har betydning for sundhed og sygdom. (Kilde: Folkesundhed og Risikofaktorer, Sundhedsstyrelsen, 06). 40 En fælles tværgående sundhedsforståelse En fælles tværgående sundhedsforståelse 41
22 Trivselsbakken Trivselsbakken viser, hvilke faktorer, som påvirker sundhed og helbred, og balancen mellem den enkelte borgers ansvar for egen sundhed og samfundets ansvar for borgernes sundhed. De udvalgte faktorer, som ses i bakken, kan have en positiv og en negativ side. Billedligt talt kan faktorerne gøre bakken mindre eller mere stejl, alt efter om de fremmer eller hæmmer vilkårene for individets sundhed og trivsel (illustreret med den grønne og den røde pil i bakken). Rygsækken illustrerer personens mentale sundhed. Jo mere den er fyldt med fx reflekterede (livs)erfaringer, viden, kompetencer og hensigtsmæssige strategier for at mestre livet, jo større robusthed har man til livets rejse, og jo bedre forudsætninger har man for at arbejde med både den mentale sundhed og det fysiske helbred. En vigtig del af vores sundhedsindsatser handler om, hvordan bakken kan gøres mindre stejl, og hvordan borgerne kan bevare eller gendanne deres robusthed i robuste fællesskaber. I begge perspektiver har vi fokus på risikofaktorer og beskyttende faktorer. Mental sundhed Robusthedens rygsæk SUNDHED OG HELBRED Socialøkonomi, miljø mv. Kulturelle faktorer Fig. 8 Leve- og arbejdsvilkår Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM), personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Fig. 8. Trivselsbakken visse en række faktorer med betydning for sundhed og trivsel samt den aktive balance mellem den enkelte borgers ansvar for egen sundhed og samfundets ansvar for borgernes sundhed. 42 En fælles tværgående sundhedsforståelse Visioner og grundlag 43
23 Læs mere om sundhed på hjemmesiden
Sundhedspolitik Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Forord Sund hele vejen Ikast-Brande Kommunes sundhedspolitik tager afsæt i Byrådets visioner på sundhedsområdet, og danner rammen for kommunens samlede sundhedsindsatser. Et vigtigt
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereDet Dobbelte KRAM for bedre mental sundhed
Det Dobbelte KRAM for bedre mental sundhed Af Peter Thybo og Mette Skov Stoffer, formandsskabet i Talrige undersøgelser konkluderer, at det står sløjt til med den mentale sundhed i Danmark. Lad os derfor
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereSundhed skal læres. (Hvordan holder jeg mig sund og rask)
"Livet handler ikke om at vente til uvejret har lagt sig. Det handler om at lære at danse i regnen. Sundhed skal læres (Hvordan holder jeg mig sund og rask) - Hvad er tankerne bag Sind Skolerne - Hvad
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereUdkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune
Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereHvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereUDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
Sundhed og trivsel for alle i lighed i sundhed fl ere g lade børn l i vs d u e l i g e u n g e vo ks n e i ba l a nce 2016-2019 1 er et aktivt seniorliv KOV1_Kvadrat_RØD Indhold Forord 3 Forord 4 Udfordringen
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereSundhed Godkendt den
Sundhed Godkendt den 21.2.2019 Denne strategi er todelt med et fokus på mental sundhed og et fokus på fysisk sundhed. Begge dele beskrives nedenfor. Mental sundhed fremgår af del 1 og fysisk sundhed af
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik
SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk
Læs mereFOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune
FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs meregladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan
gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan 2019-2020 Sammen om mental sundhed Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger for
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE
SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE en del af SUNDHEDSPOLITIK FOR NATURENS RIGE forebyggelse INDHOLD 03 Indledning 04 Forslag til indsatser 06 Aximaion et et rempore 07 Velos peruptaspel is
Læs mereSundhedspolitik 2018
Sundhedspolitik 2018 Vers. 161017-3 Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår
Læs mereUdkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune
Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision
Læs mereKRAM dit arbejdsmiljø
KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mere1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Læs mereSundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre
Sundhedspolitik sunde borgere i alle aldre Indholdsfortegnelse Forord....................... 3 Pejlemærke og principper.............. 4 Indsatsområder.................... 5 1. Sunde børn, unge og familier
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereSUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.
1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri
Læs mereSundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af
Læs mereSUOC Team Udvikling og Sundhed
NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Juni 2019 Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Vision,
Læs mereForord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar
Forord Ruth Lauridsen, Socialudvalgsformand Billund Kommune ønsker, at sundhed bliver mangfoldigt og med en klar politik om, at sundhed tænkes ind i arbejdsgange, beslutninger og nye tiltag. Sundhedstankegangen
Læs mereSAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering
SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen
Læs mereRubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017
Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...
Læs mereRanders Kommune. Sundhedspolitik
Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i
Læs mereSund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik
Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere
Læs mereSUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereStrategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.
Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...
Læs mereOplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.
Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereSundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse
Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereHvordan har du det? 2017 Odder Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Hvordan? Sundhedsprofil for Odder Kommune Hvorfor? Fælles udfordring? Fælles løsning? Hvad? Om
Læs mereSund By Netværkets temagruppe om mental sundhed
Sund By Netværkets temagruppe om mental sundhed Stafetten gives videre :o) Et kort historisk tilbageblik og et smugkig mod fremtiden Fortid skaber fremtid Den som ikke kender sin historie gennem de sidste
Læs mereSUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereFLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL
FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL eller stress. Tal for mental sundhed i Hjørring Kommune Stigning i andelen af borgere
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mereSundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes
Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereSammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar
Læs mereUdkast til Sundhedspolitik
Ringsted Kommune Udkast til Sundhedspolitik Udkast januar 2017 Udkast til Sundhedspolitik Indhold Indledning... 2 Politikkens opbygning... 3 Gennemgående værdier... 4 Samskabelse... 4 Lighed i sundhed...
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereGodkendelse af status på Sundhedspolitik , ultimo 2016
Punkt 2. Godkendelse af status på Sundhedspolitik 2015-2018, ultimo 2016 2016-040894 Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender status på Sundhedspolitik 2015-2018, ultimo 2016. Mads
Læs mereProjekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereSundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune
Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering
Læs mereSundhedspolitik
Bilag 1 Sundhedspolitik 2019-2022 Vores sunde Frederiksberg Frederiksberg er Hovedstadens grønne hjerte det skal også være Hovedstadens sunde hjerte. De seneste fire år har vi målrettet arbejdet mod at
Læs mereVISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018
VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed
Læs mereForebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereSundhedspoli sk strategi år 2016 2019
Sundhedspolisk strategi år 2016 2019 FORORD At være sund er en væsentlig forudsætning for at leve det liv, som man ønsker sig. Faxe Kommunes sætter derfor Sundhed højt på dagsordenen. Vi har de sidste
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mere