Sundhedspolitik Indholdsfortegnelse
|
|
- Kjeld Groth
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse
2 Forord Sund hele vejen Ikast-Brande Kommunes sundhedspolitik tager afsæt i Byrådets visioner på sundhedsområdet, og danner rammen for kommunens samlede sundhedsindsatser. Et vigtigt omdrejningspunkt i visionerne er, at sundhed er den enkeltes ansvar, men fællesskabet er et bærende element i sundhed. ken knytter også an til Byrådets grundholdning om, at du finder løsninger sammen med os hvilket kendetegner mentaliteten og måden, vi går til tingene på i Ikast- Brande Kommune: Vi lytter til borgerne, deres idéer, ønsker og udfordringer og forsøger i et samarbejde, at finde de brugbare løsninger og etablere effektive indsatser for bedre sundhed og trivsel. Det handler om at være sund hele vejen. ken synliggør desuden en fælles sundhedsforståelse i Ikast-Brande Kommune. Den er fundamentet for det vigtige tværgående samarbejde mellem borgere, foreninger, forskellige kommunale opgaveområder og andre aktører om sundhed og trivsel for alle borgere, udvælgelse af indsatsområder samt måden man arbejder med sundhed på. På sundhedsområdet har enhver kommune deres særlige udfordringer. Dette gælder også Ikast-Brande. Her er udvalgt fire særlige indsatsområder som uddybes i sundhedspolitikken og hvor målet er: Bedre mental sundhed Mere bevægelse og fysisk aktivitet gerne i foreninger og andre fællesskaber Mindre røg Bedre kostvaner og mindre overvægt ken falder i fire dele: Del 1 Introducerer hvad sundhedspolitikken bygger på - især Byrådets visioner, men fx også sundhedsaftalen og sundhedsprofilen Hvordan har du det. Del 2 Præsenterer fire udvalgte sundhedstemaer som har en særlig opmærksomhed samt eksempler på større tværgående igangværende indsatser, der kan medvirke til at løfte sundhed og trivsel blandt borgerne. Del 3 Gennem udvalgte nøglemodeller præsenteres Ikast-Brande Kommunes fælles sundhedsforståelse som er vigtig for et tværgående og koordineret samarbejde om bedre sundhed og trivsel for alle. Del 4 Viser et link bilaget - dette gør vi i Ikast-Brande Kommune. Bilaget giver en beskrivelse af en række konkrete indsatser, som omsætter sundhedspolitikkens visioner til handlinger. Sundheds- og Omsorgsudvalget, Ikast-Brande Kommune
3 Sund hele vejen del 1 Grundlaget for sundhedspolitikken
4 Grundlaget for sundhedspolitikken ken knytter sig tæt til Byrådets visioner på sundhedsområdet og danner rammen for kommunens samlede sundhedsindsatser. Et vigtigt omdrejningspunkt i visionerne er, at sundhed er den enkeltes ansvar, men fællesskabet er et bærende element i sundhed. Byrådets visioner på sundhedsområdet Sund hele vejen ken skal både rumme den forebyggende, rehabiliterende og helbredende indsats for alle borgere i alle aldre. Derfor har byrådet disse fire sundhedsrettede indsatsområder: Sundhed er den enkeltes ansvar, men fællesskabet er et bærende element i sundhed. Målet for Byrådet er, at borgerne i Ikast-Brande Kommune kommer styrket ud af de forhold, som nævnes i regionens rapport: Hvordan har du det?. Nye initiativer tænkes sammen med Byrådets pejlemærke om Liv i hele kommunen, hvor lokale initiativer fx kan styrke fællesskaber og sætte fokus på motion og kost. Byrådet vil understøtte sport-, idræt-, og foreningsliv i deres sundhedsfremmende tiltag - bl.a. gennem projektet Bevæg dig for livet. ken er for alle borgere i Ikast-Brande. Kommunen er en vigtig del af det samlede sundhedsvæsen med ansvaret for at skabe gode rammer for sund levevis samt etablere forebyggende og sundhedsfremmende indsatser for borgerne. Dette tydeligøres gennem sundhedsaftalen mellem region og kommuner. I visionen for Sundhedsaftalen står følgende: Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance er et sundhedsvæsen, hvor alle har lige muligheder for et sundt og langt liv, hvor alle borgere inddrages aktivt i egen sundhed, hvor flere sundhedsløsninger placeres i det nære, og hvor vi får mere sundhed for pengene.
5 I Sundhedsaftalen uddybes visionen: Mere lighed i sundhed hvor det er nødvendigt at behandle borgerne forskelligt og styrke den forebyggende indsats ved at tilpasse indsatser til den enkelte borger. Sundhedsindsatser på borgernes præmisser så borgerne oplever mulighed for at være aktive i eget forløb. Sundhedsløsninger tæt på borgeren så en indsats griber mindst muligt ind i hverdagen. Mere sundhed for pengene så man kan skabe mest mulig sundhed for borgerne for de ressourcer, der er. I forlængelse af Byrådets visioner bygger vores samarbejde med borgerene på at: udvise empati og forståelse for det særlige i den enkelte borgers livssituation understøtte borgerens mestring af egen livsituation fremme læring og refleksion over egen livsstil og dens betydning for sundhed og trivsel have fokus på de handlinger borgeren kan gøre for at fremme egen sundhed og trivsel og forebygge sygdomme. Gode rammer og forudsætninger for sundhed og trivsel kan skabes på mange forskellige steder og vi arbejder både på et individ-, gruppe- og samfundsniveau (fig. 1). Med sundhedspolitikken ønsker vi i Ikast-Brande Kommune at videreudvikle det brede og tværgående samarbejde med at tænke sundhed og trivsel ind i alle relevante opgaver arbejdsgange, beslutninger og nye tiltag. Derfor er det vigtigt, at sundhedspolitikken har sammenhæng til kommunens andre politikker. Udviklingen af sundhedsindsatser sker også i samarbejde med borgere, foreninger og andre ud fra Byrådets grundholdning formuleret i Vision : Du finder løsninger sammen med os.
6 Samfund omhandler indsatser for gode ramme for livet fx leveog arbejdsvilkår, uddannelsesog boligforhold, infrastruktur, kulturelle tilbud, foreningsliv, natur og grønne områder i byer, trafiksikkerhed m.v. Grupper omhandler især indsatser som retter sig mod grupper af borgere og fællesskaber fx i et bestemt boligområde, børn i daginstitutioner, unge i folkeskolen eller under uddannelse, borgere uden for arbejdsmarkedet, ældre m.v. Individ omhandler indsatser som retter sig mod det enkelte menneske i sin særlige livssituation hvor der kan være behov for rehabilitering, genoptræning, støtte/hjælp. Fig. 1. Sundhedsindsatser foregår ud fra tre niveauer som tager udgangspunkt i et individ-, gruppe- og/eller samfundsniveau.
7 ken i Ikast-Brande Kommune er karakteriseret ved at have en bred tværgående involvering af forskellige faggrupper, foreninger og borgere. Dette tog sin begyndelse med udformningen af sundhedspolitik efter kommunalreformen i ken er senere blevet revideret i 2012 og nu i Under begge revisioner har der været opmærksomhed på værdien af de gode idéer og erfaringer, der kommer fra forskellige samarbejdsparter, den brede tværgående forankring af sundhedspolitikken samt et godt koordineret samarbejde på tværs. Vores sundhedspolitik har således en historie og rød tråd. Der er imidlertid også en række andre faktorer, som i dag ligger bag sundhedspolitikken, og som er medvirkende til de forskellige indsatser og sundhedstemaer, der arbejdes med. På nedenstående illustration fig. 2 ses nogle vigtige eksempler på det ophæng sundhedspolitikken bygger på. Nationale mål for sundhedsvæsenet og danskernes sundhed Sundhedsaftalen mellem kommuner og region Sundhedsstyrelsens 11 Forebyggelsespakker SUND HELE VEJEN Foregående sundhedspolitikker i IBK Sundhedsprofilen Hvordan har du det, Skolebørnsundersøgelsen o. lign. Tema- og debatmøder, høringer i lokale råd, foreninger og udvalg i IBK Større tværgående projekter og satsninger i IBK Fig. 2. Eksempler på visioner, mål, aftaler m.v. der ligger bag sundhedspolitikken i Ikast-Brande Kommune.
8 Sund hele vejen del 2 Udvalgte sundhedstemaer og eksempler på tværgående indsatser i Ikast-Brande Kommune Bedre mental sundhed Mere bevægelse og fysisk aktivitet gerne i foreninger og andre fællesskaber SUND HELE VEJEN De fire sundhedstemaer i Ikast-Brande Kommune Mindre røg Bedre kostvaner og mindre overvægt
9 Fire udvalgte temaer i indsatser for bedre sundhed og trivsel Den nationale sundhedsprofil udkommer hvert fjerde år og dækker borgere +16 år. Sundhedsprofilen er kendt i kommunerne som Hvordan har du det -undersøgelsen. I rapporten kan man se sundhedstilstanden i Ikast-Brande Kommune på en række områder sammenlignet med sundhedstilstanden i resten af regionens kommuner. Rapporten deler også de enkelte kommuner op i forskellige sociogeografiske områder. Her kan det ses, at Ikast-Brande Kommune fremstår som en homogen kommune. Resultater fra den seneste udgave af Hvordan har du det -undersøgelsen (2018; se næste side) er blevet præsenteret for politikere og tværgående samarbejdspartnere. Gennem dialog, debat, workshop samt andre processer er man blevet enige om fire hovedtemaer, som skal have særlig opmærksomhed i de kommende år. Det er: Bedre mental sundhed Mere bevægelse og fysisk aktivitet gerne i foreninger og andre fællesskaber Mindre røg Bedre kostvaner og mindre overvægt De udvalgte temaer flugter med flere af de nationale mål for danskernes sundhed / bedre folkesundhed samt Byrådets nye visioner for sundhedsområdet ( ) hvor der bl.a. står: Målet for Byrådet er, at borgerne i Ikast-Brande Kommune kommer styrket ud af de forhold, som nævnes i regionens rapport: Hvordan har du det?. Da Hvordan har du det -undersøgelsen bliver foretaget hvert fjerde år, er det muligt at følge udviklingen inden for de udvalgte temaer. Et generelt succeskriterie for indsatserne er, at Ikast-Brande i den næste Hvordan har du det -undersøgelse ligger på regionsgennemsnittet på de udvalgte områder. Da de øvrige kommuner i regionen også arbejder på forbedringer inden for de nævnte områder betyder Ikast-Brande Kommunes målsætning, at vi skal udvikle os mere på de fire områder end en række andre kommuner i regionen. Der vil ske årlige afrapporteringer af de fire indsatsområder bl.a. gennem opfølgning af indsatser på tværgående møder med alle kommunale fagområder. Derudover følges der op på den regionale sundhedsaftale og de nationale mål for sundhedsvæsenet i en årlig ledelsesrapport til fagudvalg og byråd. På de følgende sider præsenteres målsætningen for de fire indsatsområder. Til sidst, i denne del 2 af sundhedspolitikken, beskrives kort fire eksempler på igangværende større tværgående indsatser, som er vigtige for at nå målsætningen.
10 Ikast-Brande Kommunes placering i forhold til regionsgennemsnittet i Hvordan har du det - undersøgelsen. De røde pile i venstre margin udpeger de områder, som ligger til grund for udvælgesen af de fire sundhedstemaer der vil blive arbejdet særligt med frem mod den næste Hvordan har du det -undersøgelse i 2022.
11 Bedre mental sundhed FAKTA I Ikast-Brande Kommune er der 32% af borgerne over 16 år, som har et højt stressniveau. Det svarer til borgere. Der er 6% som har depression, hvilket svarer til borgere. På begge områder ligger Ikast-Brande over gennemsnittet i regionen. Tal fra Hvordan har du det? undersøgelsen. MÅLSÆTNING WHO udpeger stress og psykiske lidelser som den største sygdomsbyrde i verden i I Ikast-Brande Kommune er vi meget opmærksomme på betydningen af god mental sundhed for oplevelse af trivsel, livskvalitet og handlekraft. Samtidig ser vi god mental sundhed som en vigtig nøgle til også at kunne forebygge af en række livsstilssygdomme, hvoraf en del kan være alvorlige kroniske sygdomme. Med mental sundhed er der ofte fokus på det enkelte menneske (individniveau), men i Ikast-Brande har vi også fokus på betydningen af meningsbærende fælleskaber og tilhørsforhold (gruppeniveau) samt gode rammer (samfundsniveau) som den mentale sundhed kan udvikle sig i. Målet er at: Bremse udviklingen og i bedste fald nedsætte - antallet af borgere, der har et højt stressniveau således Ikast-Brande i den næste Hvordan har du det -undersøgelse i 2022 ligger på regionsgennemsnittet. Arbejde for at færre borgere udvikler depression så Ikast-Brande i den næste Hvordan har du det -undersøgelse i 2022 ligger på regionsgennemsnittet. I Ikast-Brande Kommunes strateginotat Vision Robusthed (2016), er der desuden formuleret tre følgende målsætninger: Et stigende antal børn, unge, voksne og ældre, skal have mange robustheds-kendetegn. Borgere, der har brug for mental støtte og omsorg skal mødes med relevante indsatser og metoder, der vurderes at virke. Der skal skabes gode rammer og levevilkår for borgerne med det sigte at fremme mental sundhed og robusthed. Indsatser skal bygge på et i stigende omfang bredt og
12 tværgående samarbejde, som involverer alle kommunale driftsområder, samarbejde med andre eksterne partnere samt borgere, fx gennem foreningslivet og andre aktive borgere og fællesskaber. I publikationen Mental sundhed (Sundhedsstyrelsen, 2018) kan man læse mere om generelle anbefalinger på området. Se
13 Mere bevægelse og fysisk aktivitet gerne i foreninger og fællesskaber FAKTA I Ikast-Brande Kommune er der 21% af borgerne over 16 år, som er fysisk inaktive set i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det svarer til borgere og betyder at Ikast- Brande ligger over gennemsnittet i regionen. Tal fra Hvordan har du det? undersøgelsen. MÅLSÆTNING Ikast-Brande Kommune er forsøgskommune i projekt Bevæg dig for livet. Med baggrund i projektet er målsætningen for mere bevægelse og fysisk aktivitet blandt borgerne formuleret ret præcist: 85% af alle kommunens borgere er fysiske aktive i Det svarer til 2000 flere borgere end i dag. 58% dyrker idræt og motion i fritiden i Det svarer til at 3300 flere borgere end i dag. Arbejde for at færre borgere er fysisk inaktive så Ikast-Brande i den næste Hvordan har du det -undersøgelse i 2022 ligger på regionsgennemsnittet. I publikationen Forebyggelsespakke Fysisk aktivitet (Sundhedsstyrelsen, 2018) kan man læse mere om generelle anbefalinger for fysisk aktivitet for børn, unge, voksne og ældre. Se
14 Mindre røg FAKTA I Ikast-Brande Kommune er der 18% af borgerne over 16 år, som ryger dagligt. Det svarer til borgere, og betyder at Ikast-Brande ligger over gennemsnittet i regionen. Blandt Ikast-Brande Kommunes skoleelever i 7. til 9. klasse er det 1,8%, som ryger cigaretter dagligt, mens 3,4% ryger mindst én gang om ugen. 0,8% i aldersgruppen ryger e- cigaretter dagligt, mens 1,8% gør det mindst én gang om ugen. 1,4% bruger snus dagligt, mens 2% gør det mindst én gang om ugen. (Kilde: Ungeprofilundersøgelsen, 2017/2018). Tal fra Hvordan har du det? undersøgelsen. MÅLSÆTNING Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden er gået sammen om at danne partnerskabet Røgfri Fremtid. Ikast-Brande Kommune har i november 2018 besluttet at gå ind i partnerskabet og dermed forpligtet sig på at forfølge partnerskabets mål som kan læses i nedenstående målsætning: Et røgfri Danmark i 2030, hvor ingen børn og unge ryger, og hvor færre end fem procent af den voksne befolkning ryger. På lidt kortere sigt er målet, at andelen af befolkning over 16 år som ryger dagligt ikke er højere end regionsgennemsnittet, når den næste Hvordan har du det? undersøgelse gennemføres i Fremme de gode fællesskaber, hvor rygning er yt. Arbejde for en røgfri kommune herunder også reduktion og udfasning af brugen af E- cigaretter og snus.
15 I publikationen Forebyggelsespakke - Tobak (Sundhedsstyrelsen, 2018) kan man læse mere om generelle anbefalinger for røgfri miljøer, røgfri arbejdstid, fleksible rygestoptilbud samt henvisningssamarbejde mellem kommune, almen lægepraksis og sygehuse. Se
16 Bedre kostvaner og mindre overvægt FAKTA I Ikast-Brande Kommune er der 16% af borgerne over 16 år, som har et usundt kostmønster i forhold til de gældende anbefalinger. Det svarer til borgere. Der er 20% som er svært overvægtige, hvilket svarer til borgere. På begge områder ligger Ikast-Brande over gennemsnittet i regionen især omkring svær overvægt. Tal fra Hvordan har du det? undersøgelsen. MÅLSÆTNING I Ikast-Brande Kommune er vi meget opmærksom på både hvad der kommer på tallerkenen (sund kost) og hvad der er omkring tallerkenen (sociale fællesskaber). Ét er at borgerne ved noget om sund kost, noget andet er om borgerne er opmærksomme på deres spisevaner, adfærd og den kultur, der er forbundet med det at spise. Målsætningen er følgende: Bremse udviklingen - og i bedste fald nedsætte - antallet af borgere der er svært overvægtige således Ikast-Brande i den næste Hvordan har du det -undersøgelse i 2022 ligger på regionsgennemsnittet omkring svær overvægt. Arbejde for bedre kostmønster og spisevaner så Ikast-Brande i den næste Hvordan har du det -undersøgelse i 2022 ligger på regionsgennemsnittet omkring usundt kostmønster.
17 I publikationen Forebyggelsespakke - Mad og måltider samt Forebyggelsespakke - Overvægt (Sundhedsstyrelsen, 2018) kan man læse mere om generelle anbefalinger på de to områder. Se
18 Eksempler på tværgående hovedindsatser i forbindelse med de fire sundhedstemaer I Ikast-Brande Kommune har man gode erfaringer med at samarbejde på tværs af kommunale områder og sammen med borgere og foreninger i lokalområderne for at skabe bedre sundhed og trivsel. I forbindelse med de udvalgte sundhedstemaer, er der flere igangværende indsatser, som bygger på et tværgående samarbejde og som kan medvirke til at løfte sundheden blandt kommunens borgere. Her skal blot nævnes to eksempler: Projekt Bevæg dig for livet har fokus på mere bevægelse og fysisk aktivitet i hverdagslivet samt styrkelse af foreningslivet i hele kommunen. Projekt Fælles fremtid på tværs et boligsocialt projekt i Ikast. Projektets helhedsplan involverer en række delaftaler hvor flere specifikt omhandler sundhed og trivsel. Dertil kommer at Ikast-Brande er gået ind i ABC for mental sundhed (et australsk koncept der er baseret på forskning og forankret i Statens Institut for Folkesundhed) som kan forstærke udvalgte indsatser i det boligsociale projekt samt i andre områder af kommunen. Endvidere lægges der op til, at vi i den kommende tid vil se nærmere på Sundheds- og trivselsvurdering i fagudvalg. Her gives en samlet vurdering af fremtidige direkte eller indirekte virkninger (positive som negative) for borgernes sundhed og trivsel som knytter sig til fx et politikforslag, en strategi, et projekt, et program eller plan. Således kan en sundheds- og trivselsvurdering være med til at kvalificere politikkernes beslutning. I bilaget - dette gør vi i Ikast-Brande Kommune, findes yderligere en beskrivelse af en række konkrete indsatser, som omsætter sundhedspolitikkens visioner til handlinger. Læs mere om bilaget side X
19 Sund hele vejen del 3 En fælles tværgående sundhedsforståelse
20 Hvad er sundhed og trivsel? Ikast-Brande Kommunes sundhedsforståelse Viden om og forståelsen af, hvad sundhed og trivsel er og hvad der skaber sundhed og trivsel er afgørende for, hvad vi i Ikast-Brande Kommune prioriterer på sundhedsområdet, samt måden hvorpå man arbejder med sundhedsindsatserne (den pædagogiske tilgang til borgerene er kort uddybet på side X). En fælles tværfaglig forståelsesramme er et nødvendigt fundament for, at borgere, foreninger, forskellige kommunale opgaveområder og faggrupper samt andre aktører kan samarbejde koordineret på tværs om bedre sundhed og trivsel for borgere i alle aldersgrupper. I Ikast-Brande arbejder vi ud fra en bred og dynamisk sundhedsforståelse, hvor sundhed ses som en ressource og noget mere og andet end blot fravær af sygdom. I sundhedsforståelsen indgår både fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer som på hver deres måde har betydning for sundhed og trivsel. Også rammerne for hverdagslivet spiller en stor rolle. Med baggrund i dette har vi udviklet en række modeller for sundhedsområdet, hvoraf de vigtigste beskrives i det følgende. Udvalgte nøglemodeller for sundhedsområdet Ikast-Brande Kommunes forebyggelsesindsatser retter sig først og fremmest mod vigtige livsstilsområder, der kan forhindre eller nedsætte risiko for sygdom. Disse områder er kendte som KRAM-faktorerne, der er en forkortelse af Kost, Rygning, Alkohol og Motion. FIGURTEKST ERSTATTES MED FØLGENDE Rygning frarådes herunder også e- cigaretter og snus FIGURTEKST ERSTATTES MED FØLGENDE Alkohol i begrænsede mængder og ikke over de officielle genstandsgrænser (7/14 genstande om ugen for kvinder/mænd) Faktorer der knytter sig til helbreds-kram et har stor betydning for det fysiske helbred og forebyggelse af sygdom.
21 Kommunens sundhedsfremmeindsatser handler om at bevare eller øge mental sundhed og psykisk modstandskraft gennem redskaber og fællesskaber der gør, at man har forudsætninger for at mestre tilværelsen. Et hverdagsliv som grundlæggende opleves meningsfuldt og sammenhængende har afgørende betydning for at kunne håndtere stress, udfordringer og kriser som livet byder. Ikast-Brande Kommune har i den forbindelse udviklet et mentalt sundheds-kram med faktorer, der er vigtige for mental sundhed og handlekraft: Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring. Faktorer der knytter sig til det mentale sundheds-kram har stor betydning for psykisk modstandskraft.
22 Sundhedsmodellen Det Dobbelte KRAM Et godt fysisk helbred og en god mental sundhed har samlet set stor betydning for oplevelsen af trivsel og livsglæde hverdagen. Sundhedsmodellen Det Dobbelte KRAM giver et dynamisk og helhedsorienteret arbejdsgrundlag som involverer de førnævnte KRAM-faktorer for både det fysiske helbred og den mentale sundhed - uanset om der er tale om indsatser på individ-, gruppe- og/eller samfundsniveau. Sundhedsmodellen Det Dobbelte KRAM. Det Dobbelte KRAM viser, at det fysiske helbred og den mentale sundhed tilhører hver deres dimension, og derfor opstår flere kombinationer mellem sundhed og helbred. For eksempel er det muligt at have en kronisk sygdom og være mental sund på samme tid, hvilket er en vigtig pointe i de kursustilbud som kommunens Sundhedsfremme- og Forebyggelsesområde tilbyder. Samtidig gør det omvendte sig gældende: At man kan være rask, men af forskellige årsager opleve både længerevarende stress og belastninger i hverdagslivet. På trods af opsplitningen mellem helbred og mental sundhed findes der meget tætte sammenhænge mellem de to dimensioner. For eksempel øger længerevarende stress risikoen for at udvikle sygdom, der rammer helbredet. Til gengæld virker et liv med regelmæssig motion/fysisk aktivitet (gerne i foreninger eller andre fællesskaber) positivt på den mentale sundhed.
23 Sundhed for Alle Alle for Sundhed Sundhedsindsatser bygger på et tværgående samarbejde Med baggrund i et nødvendigt bredt samarbejde på tværs om sundhed og trivsel, arbejder Ikast-Brande Kommune efter mottoet Sundhed for Alle Alle for Sundhed. Baggrunden for mottoet er, at faktorer der har betydning for sundhed og helbred optræder i mange forskellige forhold livet igennem. Det kan fx dreje sig om den enkelte persons arvelige egenskaber eller om samfundsskabte levevilkår, der udgør rammerne for hverdagslivet. Som det fremgår af nedenstående illustration, findes der en række vigtige og veldokumenterede faktorer for sundhed og helbred på individ-, gruppe- og samfundsniveau. På hver deres måde knytter faktorerne sig til fx individuel livsstil, rammerne for livet i lokalområder, foreningsliv, arbejdsmiljø i private virksomheder samt forskellige kommunale opgaveområder, bl.a. dagtilbud, skoler, jobcenter, kultur/fritid, ældre, psykiatri/handicap eller teknisk område. Derfor er det vigtigt, at alle på hver deres måde arbejder for sundhed. Veldokumenterede faktorer der har betydning for sundhed og sygdom. (Kilde: Folkesundhed og Risikofaktorer, Sundhedsstyrelsen, 2006).
24 Trivselsbakken Trivselsbakken viser (som i foregående model) faktorer, som påvirker sundhed og helbred, men modellen illustrerer også den aktive balance mellem såvel den enkelte borgers ansvar for egen sundhed som samfundets ansvar for borgernes sundhed. De udvalgte faktorer som ses i bakken kan have en positiv og en negativ side. Billedligt talt kan faktorerne gøre bakken mindre eller mere stejl alt efter om de fremmer eller hæmmer vilkårene for individets sundhed og trivsel (illustreret med den grønne og den røde pil i bakken). Rygsækken illustrerer personens mentale sundhed. Jo mere den er fyldt med fx reflekterede (livs)erfaringer, viden, kompetencer, hensigtsmæssige mestringsstrategier mv., jo større robusthed har man til livets rejse, og jo bedre forudsætninger for at arbejde med sin mentale sundhed og sit fysiske helbred. En vigtig del af Ikast-Brande Kommunes sundhedsindsatser handler om, hvordan man dels kan gøre bakken mindre stejl, dels hvordan borgerne kan bevare eller gendanne deres robusthed i robuste fællesskaber. I begge perspektiver har Ikast-Brande fokus på risikofaktorer og beskyttende faktorer. Trivselsbakken visse en række faktorer med betydning for sundhed og trivsel samt den aktive balance mellem den enkelte borgers ansvar for egen sundhed og samfundets ansvar for borgernes sundhed.
25 Om tilgangen til og samarbejdet med borgerne At få mennesker du møder til at vokse Når man som fagprofessionel arbejder med andre mennesker - uanset deres alder og funktionsniveau er samarbejdet mellem borger og professionel afgørende vigtig for et godt resultat. For den professionelle handler det især om at kunne møde borgeren der, hvor borgeren er i sit liv med respekt for de forskellige prioriteringer, opfattelser og levevilkår som forskellige mennesker nu engang har. Blandt borgerne kan der fx være forskellige opfattelser af, hvad sundhed er samt hvad der har betydning for deres egen sundhed og trivsel. Hvis sundhedsfremmende og forebyggende indsatser omkring det enkelte menneske skal lykkes, er det i vores tilgang til borgerne vigtigt, at den professionelle har faglige kompetencer og menneskelig fingerspidsfornemmelse til at kunne tage udgangspunkt i borgerens egen logik. De bedste forudsætninger for at ændre livsstil, vaner og adfærd er, når den enkelte borger er motiveret. Dette er igen tæt koblet med at have en forståelse omkring egen livssituation og at kunne se meningen med fx livsstilsændringer og indsatser herom. Derfor er det en vigtig kompetence hos fagprofessionelle, at de kan finde frem til det særlige i hver enkelt borgers livssituation, hvad der vægtes og giver mening i hverdagslivet samt hvilken sundhedsforståelse den enkelte borger har og arbejder ud fra. Dette danner udgangspunktet for den videre dialog og samarbejde mellem borger og den professionelle, hvor det bl.a. kan handle om at den professionelle præsenterer forskellige værktøjer til at mestre hverdagslivet samt støtte til livsstilændringer. Omdrejningspunktet i Ikast-Brande Kommunes tilgang til borgerne (sundhedspædagogik) er således, at få mennesker man møder til at vokse og tage ansvar for eget liv ved især at: udvise empati og forståelse for det særlige i den enkelte borgers livssituation understøtte borgerens mestring af egen livsituation fremme læring og refleksion over egen livsstil og dens betydning for sundhed og trivsel have fokus på de handlinger borgeren kan gøre for at fremme egen sundhed og trivsel og forebygge sygdomme.
26 Sund hele vejen del 4 - dette gør vi i Ikast-Brande Kommune I bilaget - dette gør vi i Ikast-Brande Kommune findes en beskrivelse af en række konkrete indsatser, som omsætter sundhedspolitikkens visioner til handlinger. Bilaget ligger på kommunens hjemmeside under Politikker.
Sund hele vejen. Ikast-Brande Kommunes sundhedspolitik
Sund hele vejen Ikast-Brande Kommunes sundhedspolitik Indhold Forord: Sund Hele Vejen... 4 Visioner og grundlag... 6 Grundlaget for sundhedspolitikken... 7 Byrådets visioner på sundhedsområdet 18... 8
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereDet Dobbelte KRAM for bedre mental sundhed
Det Dobbelte KRAM for bedre mental sundhed Af Peter Thybo og Mette Skov Stoffer, formandsskabet i Talrige undersøgelser konkluderer, at det står sløjt til med den mentale sundhed i Danmark. Lad os derfor
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereUDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
Sundhed og trivsel for alle i lighed i sundhed fl ere g lade børn l i vs d u e l i g e u n g e vo ks n e i ba l a nce 2016-2019 1 er et aktivt seniorliv KOV1_Kvadrat_RØD Indhold Forord 3 Forord 4 Udfordringen
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mere1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Læs mereUdkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune
Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik
SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereSundhed Godkendt den
Sundhed Godkendt den 21.2.2019 Denne strategi er todelt med et fokus på mental sundhed og et fokus på fysisk sundhed. Begge dele beskrives nedenfor. Mental sundhed fremgår af del 1 og fysisk sundhed af
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereForord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar
Forord Ruth Lauridsen, Socialudvalgsformand Billund Kommune ønsker, at sundhed bliver mangfoldigt og med en klar politik om, at sundhed tænkes ind i arbejdsgange, beslutninger og nye tiltag. Sundhedstankegangen
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereFOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune
FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at
Læs mereSundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre
Sundhedspolitik sunde borgere i alle aldre Indholdsfortegnelse Forord....................... 3 Pejlemærke og principper.............. 4 Indsatsområder.................... 5 1. Sunde børn, unge og familier
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereSUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.
1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...
Læs mereRubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017
Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere
Læs mereSundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse
Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra
Læs mereSundhedspolitik 2018
Sundhedspolitik 2018 Vers. 161017-3 Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår
Læs mereSUOC Team Udvikling og Sundhed
NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereSTRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse
Læs mereSundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune
Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering
Læs mereVISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018
VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Juni 2019 Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Vision,
Læs mereSund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik
Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at
Læs mereRanders Kommune. Sundhedspolitik
Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i
Læs meregladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan
gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan 2019-2020 Sammen om mental sundhed Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger for
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereFLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL
FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL eller stress. Tal for mental sundhed i Hjørring Kommune Stigning i andelen af borgere
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af
Læs mereIndsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Læs mereHjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK
Hjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK 2019-2022 FORORD Vores borgere skal leve et godt, sundt og langt liv. Det er ambitionen med Hjørring Kommunes sundhedspolitik. S undhedspolitikken bygger videre og bedre
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereSUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives
Læs mereFælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommunerne i Region Hovedstaden Sammen er vi stærkere I foråret
Læs mereUdkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune
Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision
Læs mereSAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering
SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen
Læs mereSundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes
Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse
Læs mereTværgående Sundhedspolitik
Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE
SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE en del af SUNDHEDSPOLITIK FOR NATURENS RIGE forebyggelse INDHOLD 03 Indledning 04 Forslag til indsatser 06 Aximaion et et rempore 07 Velos peruptaspel is
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri
Læs mereSundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Læs mereStrategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.
Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...
Læs mereOplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.
Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereSundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx
Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester
Læs mereFAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne
FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende
Læs mereSUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives
Læs mereSundhedspolitik
Sundhedspolitik 2019-22 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Fra vision til handling... 3 Sunde rammer... 5 Lighed i sundhed... 6 Mental sundhed... 7 Sundhed i fællesskab... 8 Fra politik til konkrete indsatser...
Læs mereDen sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune
Den sammenhængende børne- og ungepolitik Horsens Kommune 2017-19 1 Forord Vi har en fælles vision I Horsens har vi en fælles vision om, at alle børn og unge skal have en uddannelse. Det gælder for alle
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereGenoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.
FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret
Læs mereAftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne
Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis Indført med Sundhedsloven 2007 Gældende fra 2019 2023 altså ind over valgperioderne Sundhedskoordinationsudvalget (SKU)har lavet
Læs mereFremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker
Læs mereSundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune
Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mereSammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar
Læs mereGodkendelse af status på Sundhedspolitik , ultimo 2016
Punkt 2. Godkendelse af status på Sundhedspolitik 2015-2018, ultimo 2016 2016-040894 Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender status på Sundhedspolitik 2015-2018, ultimo 2016. Mads
Læs mereTEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER
. TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for
Læs mere