SmartDox film om Middelalderen

Transkript

1 SmartDox film om Middelalderen v. Kasper Bøg Undervisningsforløb for klasse Odense Bys Museer, 2012

2 Indhold Introduktion... 2 Forløb... 3 Research og inspiration... 4 Lidt om Dokumentarfilm... 4 Hvorfor mobiltelefonen?... 6 Præproduktion... 7 Temaer til middelalder-dokumentarer... 8 Dolken i klosteret... 8 Portræt af Knud den Hellige... 8 Tro og religion i middelalderen og nu... 9 Da Dronningen flyttede til byen Claus Bergs altertavle Respons Produktionen Publicering Introduktion SmartDox film om Middelalderen er et undervisningsforløb, der har omdrejningspunkt i anvendelsen af mobiltelefoner til produktion af korte dokumentarfilm om Middelalderen. Forløbet tager afsæt i Odense Bys Museers digitale læremiddel Tro, mord & kærlighed, der tjener som inspirationskilde til elevernes arbejde med at producere korte dokumentarfilm om middelalderbyen Odense. Eleverne tilegner sig således både viden om Odenses historie og middelalderen generelt, indsigt i dokumentarfilmen som genre og filmsprogets virkemidler, samt erfaringer med at planlægge og realisere et produktionsforløb. De færdige film kan publiceres på Odense Bys Museers dertil udviklede digitale platform SmartDox & Storytelling. Undervisningsforløbet adresserer fagmål i fagene dansk, historie og kristendom, og retter sig mod elever i klasse. Projektet er blevet til for midler tildelt af Kulturstyrelsen, og er afviklet som

3 et samarbejde mellem Odense Bys Museer, Knowledge Lab (Syddansk Universitet), Lommefilm, samt elever og lærere fra Camp 10, Korsløkke Ungdomsskole i Odense. Forløb Undervisningsforløbet er opdelt i fire overordnede faser: 1. Research & inspiration 2. Præproduktion, bl.a. kamera og redigeringsøvelser 3. Produktion 4. Publicering Elevernes arbejde indledes med en research og inspirationsfase, hvor de tilegner sig viden om og indsigt i middelalderen og de livsformer der kendetegnede den. Dette kan fx gøres gennem arbejde med det digitale læremiddel Tro, mord og kærlighed ( relevant litteratur (fx folkeviser eller romaner og/eller noveller der udspiller sig i middelalderen) og film og tv, der beskriver livet i middelalderen med øje for temaer og problemstillinger eleverne kan genkende fra deres egen virkelighed. Ligeledes omfatter research- og inspirationsfasen en introduktion til dokumentarfilmen, således at eleverne bliver bekendte med genrens særlige kendetegn og virkemidler. Præproduktionsfasens hovedfokus er at gøre eleverne fortrolige med de planlægningsmæssige aspekter ved filmproduktion, samt at eleverne får planlagt deres egen produktion, dvs. skriver manuskript, indgår aftaler med medvirkende, finder locations til filmen osv. Når fasen afsluttes skulle eleverne gerne have en ide til en film og en plan for hvordan den skal realiseres. Ide og plan præsenterer de for klassens øvrige elever og lærere og modtager efterfølgende respons på deres oplæg. Herefter gennemarbejdes ideen på baggrund af den givne respons. Produktionsfasen indledes med at eleverne arbejder med en række mindre øvelser, der har til formål at give dem praktisk erfaring med de håndværksmæssige aspekter ved at lave film, herunder fundamentale filmiske virkemidler, anvendelse af lydeffekter og musik, samt de særlige udfordringer der knytter sig til at filme med mobiltelefoner. Efter at have afsluttes øvelserne går eleverne i gang med at filme og redigere deres dokumentarfilm. Når eleverne er færdige med deres film afholdes et premiere-event, hvor filmene fremvises i deres færdige form, ligesom de også kan publiceres på Odense Bys Museers dertil udviklede digitale platform SmartDox & Storytelling.

4 Research og inspiration Skal eleverne lave dokumentarfilm, der omhandler middelalderen er det naturligvis både nødvendigt, at de tilegner sig et grundlæggende kendskab til dokumentarfilmen som genre og til Middelalderens livsformer og karakteristika. Odense Bys Museers digitale læremiddel Tro, mord og kærlighed og udstillingen Byens liv kan med fordel udgøre afsættet for elevernes research omkring sidstnævnte, idet der på begge formidlingsplatforme tilbydes en bred introduktion til livet i middelalderen, der favner såvel hverdagens rutiner som store historiske begivenheder. Tro, mord og kærlighed finder du her: mens Byens liv kan opleves på Møntergården i Odense. Ligeledes synes det oplagt at arbejde med relevant litteratur i den forberedende fase. Lidt om Dokumentarfilm Betegnelsen dokumentarfilm dækker over en bred vifte af ikke-fiktive film, der dokumenterer et eller andet centralt aspekt ved virkeligheden fra en personlig synsvinkel. Det kan fx være noget politisk, historisk, kulturelt, socialt eller kunstnerisk. Selvom dokumentarfilm kan have vidt forskellige former og udtryk, har de altså det til fælles at de beskæftiger sig med virkelige mennesker og virkelige historier. De tager med andre ord udgangspunkt i fakta. Dog styres dokumentarfilmens beskrivelse af virkeligheden af filmskaberens holdning til det der skildres. Fortælleformen vælges ud fra den historie der skal fortælles, og hvilken oplevelse man ønsker at give publikum. Det kan fx være den dybdeborende eller klassiske dokumentarfilm, hvor der fokuseres på at informere og oplyse, den dramatiserende dokumentar, hvor man rekonstruerer virkelige begivenheder i en fiktiv form, eller den poetiske dokumentarfilm, hvor der fokuseres på de sanselige sider af virkeligheden 1. Der findes flere forskellige former indenfor dokumentargenren, men de tre valgte eksempler er umiddelbart de mest relevante i forhold til produktionen af korte dokumentarer om middelalderen. De tre formers særlige kendetegn fremgår af nedenstående skema 2 : Formål: Den dybdeborende dokumentar At undersøge et emne eller en problemstilling Der fremsættes en påstand og der argumenteres for den Den dramatiserende dokumentar At sætte virkeligheden til debat Virkelige begivenheder genskabes i dramatisk form Den dokumentar poetiske At præsentere de poetiske og æstetiske sider af virkeligheden Fokus på at skabe stemninger 1 Kjærland, Synnøve & Torben Blankholm: Fat om dokumentarfilm, Det Danske Filminstitut,

5 Indhold: Fokus på at afdække en problemstilling Vi skal afsløre noget! Fokus på at afdække svært forklarlige sager Vi viser noget så vi kan diskutere det! Fokus på at vise det vi normalt ikke bemærker i hverdagen Vi går på opdagelse! Dramaturgi: Lineært forløb Der startes ved begyndelsen, hvorefter man arbejder sig frem til en konklusion / afslutning Spændingsopbygning Ved hjælp af dramatiske optrin illustreres relevante problemstillinger, der efterfølgende diskuteres Associative/sanselige forløb Der er sanserne der styrer forløbet. Det handler om at opleve og fordybe sig i sanseindtryk Filmiske virkemidler Voice over Nærbilleder Mange klip Montageklipning: meget synlig klippestil, der knytter forskellige billeder sammen for at publikum skal tænke over sammenhængen mellem billederne Brug af scenografi, kulisser og skuespillere Stemningsmusik Spændingsskabende klipning Subjektivt kamera: kamerastil der foregiver at noget ses gennem en andens øjne. Kameraet tager altså et menneskes plads og handlingen opleves fra hendes synsvinkel Glidende kamerabevægelser Stemningsmusik Montageklipning: meget synlig klippestil, der knytter forskellige billeder sammen for at publikum skal tænke over sammenhængen mellem billederne Arkivbilleder, animationer Udover fortælleformen spiller filmens virkemidler også en central rolle i forhold til publikums oplevelse. Derfor bør man som filmskaber gøre sig grundige overvejelser over, hvordan man

6 præsenterer indholdet i sin film. I det følgende introduceres en række eksempler på forskellige virkemidler der kan indgå i elevernes overvejelser: - Kameravinkler/bevægelser: Skal kameraarbejdet være roligt eller skal det være uroligt og rystet? Hvad betyder valget heraf for filmens udtryk? Fra hvilke vinkler vælger man at skildre filmens aktører (mennesker / bygninger / genstande), og hvilken betydning har det? - Klipperytme: Skal der være en rolig rytme med forholdsvis få klip eller skal det klippes ofte og hurtigt? Skal der krydsklippes mellem forskellige indholdselementer, fx en person der interviewes og det hun interviewes om? - Voice Over: Skal der anvendes en fortællestemme? Skal det være filmskaberen selv der kommenterer på indholdet eller skal der være en af de personer, der medvirker i filmen? - Musik: Skal der bruges musik i filmen? Hvordan påvirker musikken filmens udtryk? Hvordan påvirker forskellige typer musik filmens billedside? - Interviews: Skal der anvendes interviews i filmen og i så fald hvem skal interviewes og hvordan skal interviewene bruges? - Skal filmskaberen selv medvirke i filmen, og i så fald hvilken funktion har hun i filmen? Det er selvsagt en god ide at vise eleverne eksempler på forskellige typer dokumentarfilm, og arbejde med deres brug af virkemidler, således at de får lejlighed til at forholde sig til konkrete eksempler på de nævnte dokumentarformer. I den forbindelse kan der med fordel tages afsæt i Det Danske Filminstituts undervisningsmateriale Fat om dokumentarfilm : Hvorfor mobiltelefonen? Mobiltelefonen er et oplagt værktøjsvalg, når der skal laves korte filmproduktioner i undervisningssammenhænge. Dette skyldes dels at det er en teknologi der er nem at betjene, dels at eleverne i forvejen er fortrolige med den og dels at det er en teknologi der er let tilgængelig. Der skal således ikke bruges lang tid på at introducere eleverne for et videokameras funktionaliteter, ligesom man i kraft af at stort set alle elever ejer en mobiltelefon kan arbejde i mindre enheder og have mange produktioner i gang på samme tid. Denne del af forløbet omfatter altså følgende elementer: - Research omkring Middelalderen - Arbejde med webbaseret digitalt læremiddel - Arbejde med dokumentarfilmen som genre

7 Præproduktion I præproduktionen er der to centrale fokusområder for eleverne. Dels skal de planlægge deres egen film, herunder lave manuskript, indgå interviewaftaler og finde locations, og dels skal de præsentere deres filmideer for hinanden med henblik på at give og modtage respons. I forhold til planlægningen af filmen er det helt centralt at eleverne går struktureret til værks og får forberedt sig grundigt inden de påbegynder produktionsfasen. Det kan derfor være en fordel at lade dem tage afsæt i følgende forberedelsesstruktur: 1. Fastlæg filmens formål og indhold. Beslut jer for hvad filmen skal handle om. Hvad vil I gerne fortælle? 2. Fastlæg filmens form. Hvilken type dokumentarfilm vil I lave? Overvej om formen passer til filmens tema. Hvad betyder valget af form for jeres produktion? Vælger I den dybdeborende dokumentar skal I fx finde relevante personer i kan interviewe, vælger I den dramatiserende skal I fx finde passende kulisser, dragter og skuespillere, og vælger I den poetiske skal I fx på grundig opdagelse i byen for at finde spændende indhold til jeres films billedside. 3. Skriv et detaljeret manuskript, så I ved hvad der skal ske i filmen, hvornår det skal ske og hvem der skal medvirke. 4. Find gode locations til jeres film. Besøg dem inden I skal filme der, så I ved hvordan der ser ud. tag fotos af dem, så I kan huske det. Nogle steder skal man måske spørge om lov inden man filmer der. 5. Overvej kameravinkler og klipperytme og -stil, så I har en ide om hvordan jeres billeder skal se ud. Tegn eksempler på filmens billeder for at huske jeres valg. 6. Lav aftaler med personer der skal medvirke i god tid. 7. Forbered jer grundigt på interviews. Skriv spørgsmålene ned og øv jer på hinanden, så I har styr på dem inden I laver det rigtige interview. Tilstræb at lave spørgsmål der kræver uddybende svar. Undgå spørgsmål der kan besvares med ja eller nej. 8. Fordel hovedansvaret for arbejdsopgaverne mellem jer, så I hver især bliver specialister på jeres egne områder. Vælg fx kamera-mænd/kvinder, interviewer, fortæller, klipper osv. Undgå så vidt muligt at en af jer har ansvaret for et område alene. 9. Lav prøveoptagelser inden de rigtige optagelser, så I er sikre på at alting fungerer som det skal.

8 10. Planlæg at have god tid til at redigere filmen. Det er tit her tingene driller. 11. Sæt jer i publikums sted. Tror I de synes jeres film er interessant? Hvis I vurderer at filmen primært er spændende/sjov at se for jer selv har I ikke gjort jeres arbejde godt nok. Lav det om. 12. Tag jer selv alvorligt! Pjat og sjov er skægt mens det står på, men det fungerer dårligt på film. I opnår et meget bedre resultat, hvis I tør tage opgaven og jer selv alvorligt. Temaer til middelalder-dokumentarer Det kan godt være en udfordring at finde på en god ide til en film om middelalderen. Nedenstående oplæg er tænkt som en hjælp til at finde vej til den gode ide: Dolken i klosteret Da arkæologer udgravede resterne af Sortebrødre Kloster fandt de til deres overraskelse en såkaldt nyredolk. Dolken er i dag en del af udstillingen Byens Liv på Møntergården. Undersøg mysteriet om nyredolken på klosteret. - Hvorfor havde munkene et våben på klosteret? - Hvad kendetegner en nyredolk? - Hvor fandt arkæologerne den? Aftal et interview med en historiker eller arkæolog og få ham / hende til at fortælle om dolken. Giv jeres eget bud på hvad dolken er blevet brugt til. Portræt af Knud den Hellige Kong Knud den IV har haft så stor betydning for Odense, at han i dag optræder i Odense Kommunes officielle logo. Han blev myrdet i Odense i 1086 og blev siden hen kendt som Knud den Hellige, fordi han blev gjort til helgen, men hvad var han egentlig for et menneske? Gå Knud den hellige efter i sømmene og tegn et portræt af ham. - Hvorfor har han betydet så meget for Odense? - Hvordan var han som konge? - Hvem myrdede ham og hvorfor blev han myrdet? Aftal et interview med en museumsmedarbejder eller en af domkirkens præster og få ham / hende til at fortælle om Knud den Hellige. Giv jeres vurdering af Knud den hellig som konge og som vartegn for Odense.

9 Tro og religion i middelalderen og nu Religion var en utrolig vigtig del af folks liv i middelalderen. Middelalderens mennesker anså himmel og helvede for at være nøjagtigt lige så virkelige størrelser som den verden de bevægede sig rundt i til daglig. Diskuter forskellen på børn og unges tro nu og dengang. - Lav en kort dramatisering over to børns samtale om tro og religion i middelalderen - Lav et interview med nogle konfirmander om deres forhold til tro og religion - Diskuter fordele og ulemper ved fortidens og nutidens forhold til religion og tro

10 Da Dronningen flyttede til byen Dronning Christine boede i Odense fra 1504 til 1521 og havde stor betydning for byen. Hun var bl.a. dybt engageret i byens religiøse liv, og spillede en afgørende rolle i tilblivelsen af Claus Bergs fantastiske altertavle. Lav et portræt af dronning Christine, hvor I skifter mellem dramatiserede interview-sekvenser med dronningen og interviews med en nutidig historiker. Lad evt. jeres Dronning Christine kommentere historikerens udtalelser. - Hvordan var Dronnings Christines forhold til hendes mand, kong Hans? - Hvorfor flyttede hun til byen? - Hvordan var hendes forhold til en anden af Odenses magtfulde borgere Jens Andersen Beldenak?

11 Claus Bergs altertavle I Skt. Knuds Kirke hænger et af Danmarks fornemste kunstværker fra middelalderen, nemlig Claus Bergs altertavle. Claus Berg var en tysk billedskærer og maler, der blev inviteret til Odense af Dronning Christine, hvor han blev leder af et af Nordeuropas vigtigste billedskærer, billedhugger og malerværksteder. Altertavlen er hans hovedværk og kendetegnes ved en umådelig detaljerigdom. Lad kameraet gå på opdagelse i tavlens detaljer og skønhed. Krydsklip evt. med billeder, der kommenterer og/eller uddyber tavlens temaer og indhold. Understreg stemningen i filmen med noget velvalgt underlægningsmusik.

12 Respons Mod præproduktionens afslutning præsenterer eleverne deres filmideer for hinanden og for deres lærere, og modtager deres respons på arbejdet, hvorefter de arbejder videre med deres ideer. Når der arbejdes med respons er det vigtigt at holde sig følgende for øje: - Fremhæv først de ting ved filmideen der er gode og fungerer. Udpeg dernæst de ting der kan forbedres. - Forklar hvorfor du synes noget er godt, og hvorfor du synes noget kan forbedres. Kom med forslag til hvordan det kan forbedres. Formuler evt. kritikken som spørgsmål. - Responsen skal være konkret. Brug konkrete eksempler fra elevernes oplæg når du giver respons. - Der skal være balance i responsen. Sørg for at udpege ca. lige så mange gode ting ved filmideen som du udpeger ting der kan forbedres. - Hvis der er særlige elementer ved filmen I gerne vil have hjælp til er det en god ide at udpege dem inden respons-sessionen starter. Så kan de der giver responsen koncentrere sig om at hjælpe jer. hvor I har mest brug for det.

13 - Som responsmodtager tier I stille og lytter når I får respons. Det er ikke et angreb på jeres film, men forsøg på at hjælpe jer til at gøre den bedre, så det er ikke nødvendigt at forsvare den. - Som responsmodtagere kan I bruge ros, kritik og ideer som det passer dig. Det er jeres film! Denne del af forløbet omfatter altså følgende elementer: - Planlægning og strukturering af et produktionsforløb - Koncept og ideudvikling på gruppeplan - Udarbejdelse af indhold til e dokumentarfilm - Etablering af kontakt til og indgåelse af aftaler med relevante interviewpersoner - Forberedelse af interviews - Mundtlig præsentation af et koncept eller en ide - Arbejde med respons på gruppeniveau Produktionen I produktionsfasen introduceres de håndværksmæssige aspekter ved at lave film, herunder fundamentale filmiske virkemidler, anvendelse af lydeffekter og musik, samt de særlige udfordringer der knytter sig til at filme med mobiltelefoner, for eleverne gennem en række mindre øvelser inden de går i gang med at filme og redigere deres dokumentarfilm. Det er vigtigt at påpege at øvelserne ikke skal tage for lang tid og at det ikke er produktet men processen der er i fokus her. Målet er altså i højere grad at eleverne lærer noget om at lave film end at de laver små perfekte øvelsesfilm. Et produktionsforløb kan hurtigt blive en uoverskuelig affære. Det kan derfor være en fordel at lade eleverne tage afsæt i følgende tips og rammer: - Indled filmen med et establishing shot. Et establishing shot er et billede, der viser hvor og somme tider hvornår filmen foregår - Introducer filmens centrale tema eller problemstilling tidligt, således at publikum ved hvad filmen handler om - Gå tæt på når du filmer med mobilen. Undgå at bruge zoom-funktionen. - Hold mobilen stille når I filmer. Det er et lille kamera og selv ganske små bevægelser kan se voldsomme ud på filmen. - Vær opmærksom på lyden. Mobilens mikrofon er følsom og opfanger let støj fra omgivelserne.

14 - Film jeres scener flere gange og fra flere forskellige vinkler, og tænk over hvordan kameravinklerne påvirker publikums oplevelse af filmens indhold. - Undgå overflødige scener. Samtlige scener i filmen skal have en funktion og bidrage til filmens samlede udtryk. Spørg jer selv hvad I vil fortælle med hver enkelt scene. - Show don t tell! Hvis det er muligt, så kommuniker via billeder. Øvelse 1: Lav en kort film, der viser en elevs rejse mellem to steder på skolen, fx fra skoleindgang til klasseværelse - Start med et establishing shot. - Klipningen skal være lineær - Der skal være mindst en ting, der får eleven til at stoppe og undre sig - Varighed: max 1 minut Øvelse 2: Lav en kort film, der viser en elevs rejse mellem to steder på skolen - Start med et establishing shot - Brug montageklipning til at understrege elevens forhold til sin skole - Varighed: max 1 minut Øvelse 3: Lav to forskellige versioner af en af jeres to øvelsesfilm. Gør versionerne forskellige gennem brug af musik og lydeffekter Efter øvelserne går eleverne i gang med at producere deres dokumentarfilm. Filmen skal tage afsæt i eller omhandle middelalderen på en eller anden måde, og have en varighed på 2-4 minutter. Denne del af forløbet omfatter altså følgende elementer: - Praktisk arbejde med filmiske virkemidler og filmproduktion - Afvikling af interviews - Gruppebaseret samarbejde omkring afviklingen af et produktionsforløb

15 Publicering Forløbet afsluttes med at eleverne viser deres film til en premiereforestilling, hvor eleverne præsenterer deres film og reflekterer over deres proces inden forevisningen, og/eller publicerer dem på den digitale platform SmartDox & Storytelling. Vil man gøre lidt ekstra ud af afslutningen på forløbet kan man med fordel lade publikummet der overværer fremlæggelsen af fortællingerne omfatte personer, der ikke har været en del af forløbet, og gerne personer der ikke har deres daglige gang på skolen. Eksempelvis kan man jo indgå samarbejde med det lokale museum og invitere museumspersonale til at indgå i et lille ekspertpanel, der kommenterer filmene i forbindelse med premieren. Denne del af forløbet omfatter altså: - Kommunikation af egenproducerede film på webbaserede digitale platforme - Mundtlig præsentation af film og produktionsforløb