Skovdyrkeren. Nr. 3 Marts Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter
|
|
- Adam Olesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skovdyrkeren Nr. 3 Marts 2011 Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter
2 Skovbrugets rolle i visionen om det fossilfrie Danmark Biomasse udgør en tiendedel af den energi, der anvendes globalt, og i fremtiden vil mere energi komme fra biomasse. Skovprodukter til energi har den fordel, at de sjældent konkurrerer med fødevareproduktion. Man kan aldrig imødekomme den samlede efterspørgsel på energi alene ved hjælp af biomasse. I takt med en stigende global efterspørgsel må man forvente prisstigninger på biomasse til energiformål. Det er i sig selv godt for biomasseproducenterne, herunder skovbruget - og derfor skal man bruge biomassen, hvor den giver mest værdi. Mange argumenterer i dag for, at biomasse giver mest værdi i energisystemet, når den substituerer kul, olie og naturgas, dvs. når den brændes af i kraftværker og fjernvarmeanlæg. Men der er mange andre teknologier, som kan producere el og varme (f.eks. vind- og solarteknologier), og der er faktisk en væsentlig forskel mellem biomasse og de øvrige former for grøn energi. Sol og vind findes nemlig i rigelige mængder til at imødekomme vores totale energibehov, og teknologisk udvikling vil kun gøre anvendelse af vind- og solenergi billigere i fremtiden. Man må således forvente, at andre energiformer end afbrænding af biomasse på sigt bliver de billigste, når vi taler om rutineproduktion af el og varme. Og hvis biomasseprisen stiger meget, viser klimakommissionens analyser, at biomassen fremover fortrinsvis vil blive anvendt til tung transport i form af bioethanol/diesel, til industrielle processer, som kræver meget høje temperaturer, og som back-up for el- og varmeproduktionen. Hvis et fossilfrit energisystem skal opnås i Danmark, bliver det opgaven at udvikle omkostningseffektive og bæredygtige produktionsformer. Samt nye teknologier, som kan omdanne træmassen til energi. Biomasse er en vare, der handles på det internationale marked. Mange har fejlagtigt den opfattelse, at klimakommissionen opererede med en køb-dansk klausul i sine forudsætninger. Man har ganske vist lagt et loft ind i sin plan, som svarer til, hvad Danmark potentielt kan producere - men kommissionen forudsætter, at biomassen til enhver tid købes, hvor den er billigst. Så for skovbruget ligger her både en stor mulighed og en stor udfordring. Katherine Richardson Professor og prodekan ved Københavns Universitet Katherine Richardson (bill.) var formand for regeringens klimakommission, som aflagde rapport i efteråret Kommissionen foreslog en total omlægning af den danske energiforsyning fra fossile brændsler som kul og olie, og henimod vedvarende energikilder som vind, sol og biomasse. Ovenstående kommentar er en forkortet version af Katherine Richardsons indlæg på Skovdyrkernes nyligt afholdte halvårsmøde for formænd, bestyrelsesmedlemmer og skovridere. Se også 3
3 Poppel som energiafgrøde på landbrugsjord Poplen er på det seneste blevet interessant, fordi grøn vækst -tilskuddet til energiafgrøder nu også gælder for denne art. Poppel kan herefter etableres på landbrugsjord med et etableringstilskud på kr./ ha, samtidig med at man opretholder enkeltbetalingsstøtten på arealet. Mange foretrækker poppel fremfor pil. Dels fordi man med poplen opnår en egentlig skovbevoksning frem for et pilekrat. Dels fordi man ikke behøver specialmaskiner til plantning eller høst. Den høstede flis er desuden af højere kvalitet og langt enklere at håndtere og lagre. Og endelig kan poplen bruges til meget andet og mere end flis. Poplens eneste umiddelbare ulempe i forhold til pilen er, at høstindtægterne indfinder sig noget senere. 4 Energipoppel Vi har en del erfaringer med dyrkning af poppel i Danmark. Poppeldyrkningen havde et opsving i 50 erne, men en del af de anvendte arter eller kloner bukkede under for sygdomme. Samtidig faldt dele af markedet bort. Poppel blev derfor aldrig rigtig en anerkendt træart på linie med arter som bøg, eg, ahorn og ask.
4 I de sidste år er poplen dog blevet anvendt en del som ammetræ i læhegn og skovrejsning på landbrugsjord. Erfaringerne herfra har været gode. Man har især haft gode erfaringer med anvendelsen af den nordamerikanske balsampoppel-krydsning Populus maximowiczii x tricocarpa i daglig tale kaldet OP42. Den starter hurtigt og sikkert, får (indtil videre) ingen sygdomme af betydning, og den sætter minimalt med rodskud. Dens form er sjældent fuldstændig ret, hvilket dog ikke spiller nogen rolle i forhold til energiproduktion. Der findes andre gode poppelkloner, men de færreste er i kommerciel handel. Senest har et firma startet en import af italienske poppelkloner. De virker lovende, men der er ingen praktisk dyrkningserfaring med dem her i landet, hverken med hensyn til produktionens størrelse eller i forhold til velegnede dyrkningslokaliteter. Poppel i kort, mellemlang og lang rotation De importerede italienske sorter hævdes at kunne dyrkes både i en ekstrem kort rotation på 2-3 år og i en mellemlang rotation - hvor der høstes med 6-10 års intervaller. Billedet til højre viser italiensk poppel, sommer 2010, sat som stikling i foråret i en dækafgrøde af rug. Dyrkning af poppel i den meget korte rotation minder på mange måder om dyrkning af energipil. Der anvendes samme dyrkningsmetoder, samme plante- og høstmaskiner, og fliskvaliteten er sammenlignelig med pileflis. Anderledes med poppel i mellemlang rotation. Her plantes færre træer pr. ha, træerne opnår væsentlig større dimensioner og høsten foregår med skovningsmaskiner eller normale flishuggere. Det betyder billigere kulturer, større frihed i valg af areal, høstmetode og -tidspunkt. Samtidig fås en bedre fliskvalitet med mindre barkandel, og endelig giver de større dimensioner mulighed for afsætning som f.eks. cellulosetræ. Ud fra de danske erfaringer er en længere omdriftstid på år dog mere optimal. De fleste popler opnår først deres maksimale produktion i års-alderen, og det kan betragtes som barnemord at fælde træerne inden dette tidspunkt. I forhold til enkeltbetalingsordningen er der her det formelle problem, at hele arealet skal være høstet inden 10 års-alderen. Vi mener, at den første flisproduktion kan foregå som en udtynding ved 10 års-alderen hvorefter træerne vokser videre til afdrift i års-alderen (måske efter endnu en tynding midtvejs). Dette lader sig desværre ikke gøre efter de gældende regler, men der er håb om en opblødning af reglerne. Krav til voksested Poppel er et pionértræ, der trives godt på de fleste jordbundstyper, men på mager sandjord kan tørke være et problem i etableringsåret, med stor planteafgang til følge. Den stiveste lerjord er heller ikke optimal. Poppel tåler kortere perioder med oversvømmelser, men er generelt mindre egnet på våde arealer. Lavninger, hvor nattefrost kan være et problem, bør ligeledes undgås. Arealforberedelse I kulturstadiet er poppel meget følsom over for ukrudtskonkurrence. En grundig jordbearbejdning er derfor betingelsen for en vellykket kultur. Ved opdyrkning af brakmarker og arealer med meget græs anbefales en forudgående behandling med Roundup. Jordbearbejdningen bør være dybere end almindelig pløjedybde for at bryde evt. pløjesål samt sikre en god rodudvikling. Reolpløjning kan være en fordel på de lette jordtyper, da ukrudtskonkurrencen dermed bliver minimal. 5
5 Plantetal Høje plantetal har den fordel, at det tilplantede areal hurtigt lukker, hvorved ukrudt udkonkurreres og produktionspotentialet optimeres. Plantetallet må dog tilpasses dyrkningsformen. Dyrkes poppel i kort omdrift, som pil, synes planter/ha at være optimalt. I længere omdrift anbefales plantetal på ca stk/ ha. (plantning på 2 x 2 meter). Til lang omdrift kan det være en fordel at etablere kulturer med helt ned til planter/ha (plantning på 3x3 m), men det bemærkes, at enkeltbetalingsordningen kræver et minimum plantetal på stk./ha. Plantetyper På reelle, helt ukrudtsfrie arealer kan anvendes stiklinger. Det er relativt nemt og billigt. Men en barrods- eller en dækrodsplante er betydelig mere dyrkningssikker. Den kommer hurtigere fra start og er ikke nær så følsom for ukrudtskonkurrence. Anlæg og renholdelse Plantning kan ske med traditionelle plantemaskiner eller den type specialbygget plantemaskine, som også anvendes til pilestiklinger. Der kan plantes fra sidst i marts til hen i juni, men en tidlig plantning anbefales for at få så stor en rodudvikling som muligt. Som nævnt er renholdelse alfa og omega for en vellykket produktion. Der kan vælges mellem en mekanisk eller en kemisk renholdelse eller en kombination. Den mekaniske vil typisk foregå med en strigle (i starten) fulgt op af harvning. Et velegnet kemisk middel er jordmidlet Stomp, der bekæmper enårig rapgræs og tokimbladet ukrudt. Efter løvfald om efteråret kan bredsprøjtes med Roundup. Efter 2-3 år lukker poplen og skygger herved ukrudtet væk. Rådfør dig med din skovfoged. Gødskning Poppel er tildelt en kvælstofnorm på 120 kg N/ha/år, en fosfornorm på 15 kg P/ha, og en kaliumnorm på 50 kg K/ha. Selv på de letteste sandjorder er 120 kg N/ha mere end tilstrækkeligt for poppel, som kræver mindre kvælstof end energipil. Især hvis arealet er tilført en god madpakke i form af husdyrgødning eller slam i forbindelse med jordbearbejdningen inden plantning, er det næppe nødvendigt at gødske igen før efter første høst, hvor der skal kompenseres for den næring, der fjernes. Ved dyrkning af poppel i 10-årig rotation eller længere opnås dimensioner, der kan anvendes til andet end flis. Afhængig af kvalitet og dimension vil det være muligt at afsætte poppeltræ til spånplade- eller til cellulose- Udbytteniveau p valg Der foreligger en række forskellige danske og svenske tal for tilvækst. Ifølge et teoretisk skøn over poplens maksimale produktionsevne under danske forhold, kan den producere op til 14 tons tørstof/ha/år. Et udbytte på 8-10 tons tørstof/ha/år forventes at være realistisk på de fleste jordtyper ved god dyrkningspraksis, mens tons kun kan opnås på de allermest egnede jorde. Den lange omdrift giver uden tvivl den bedste gennemsnitlige tilvækst. af po Flere italienske poppelkloner De leveres som 22 cm stik jord, og de markedsføres på volum lavt gødningsbehov, god regenerat for en række svampe- og bakteriesy Her i landet er der endnu ingen pra italienske kloner og deres volumen dokumenteret. Til sammenligning leveres den ken 0/1-barrodsplante. Den er erfar ringssikker, lidt mere tolerant tilvækst i det første år. Vol OP42 i Danmark er des Til sammenligning tyder foreløbige danske erfaringstal for energipil (kort omdrift) på en gennemsnitslig produktion, som ligger noget under 10 tons tørstof/ha/år. Mulighed for flere produkter 6
6 industrien. I den længste omdrift bliver der endog mulighed for at sælge kævler til finérproduktion. Disse muligheder giver en fleksibilitet, der betyder, at man ikke er låst fast på en ren flisafsætning, og det giver fleksibilitet i forhold til hugsttidspunkt. Omdriftsalder Mens det vil være normalt at skulle genplante efter en lang omdrift, kan det ved de korte eller mellemlange omdrifter være aktuelt at lade træerne skyde igen efter hugst. Der er kun få erfaringer for, hvor længe træerne kan bevare deres vitalitet i nye generationer. På et tidspunkt falder produktionen, og træerne angribes måske af råd og svamp. ppelklon kom på markedet i løbet af linger beregnet til landbrugsentilvækst, træfliskvalitet, ionsevne samt høj resistens over gdomme. ktisk dyrkningserfaring med de tilvækst er derfor endnu ikke dte OP42 normalt som en ingsmæssigt lidt mere etableoverfor ukrudt og har større umentilvæksten for uden dokumenteret. Poppel versus energipil p Erfaringsgrundlaget for pe l dyrkning af poppel som energiafgrøde i meget kort omdrift, er ganske begrænset i forhold til energipil. Hertil kommer, at tilvækstpotentialet for de nyindførte poppelkloner stadig er ukendt. Derfor er dyrkning af poppel i kort omdrift på mange måder en pionerindsats med de risici og udfordringer, det indebærer. Den økonomiske forskel ved anvendelse af enten en italiensk klon eller den velkendte OP42, skønnes i denne sammenhæng lille. Hvis derimod en længere omdrift på år kan indpasses i enkeltbetalingsordningen, er man her dyrkningsteknisk på meget mere fast grund. Særlig interessant er de alternative muligheder for afsætning af den producerede vedmasse. Det er naturligvis svært at forudse markedsforholdene og tilskudsordningernes udvikling over en årig periode. Derfor indeholder poppel som en langsigtet investering flere usikre parametre i forhold til traditionelle landbrugsafgrøder. Omvendt er poppel en attraktiv afgrøde, hvis efterspørgslen på flis stiger (alle politiske signaler taler for dette!), med stigende priser til følge. Poplens alternative afsætningsmuligheder giver yderligere en fordel. I næste nummer af Skovdyrkeren vil vi komme mere detaljeret ind på økonomien i poppeldyrkningen. SLING-studerende Morten Faudel og Skovdyrkernes energiskovgruppe 7
7 Fordele ved skovcertificering Industrien og byggemarkederne efterspørger i stigende grad certificeret træ - som er lettere at afsætte og til bedre priser. En certificering af skovbrug kan derfor sikre, at alle afsætningskanaler er åbne for træ i fremtidens marked. De Danske Skovdyrkerforeninger opnåede allerede i foråret 2007 status som»paraplyorganisation«under den mest udbredte danske skovcertificeringsordning, PEFC. I sommeren 2010 blev Skovdyrkerne godkendt til også at forestå FSC-certificering, så vi nu kan udføre paraplycertificering med begge de internationale certificeringsordninger. Den enkelte skovejer kan selv vælge, hvilken ordning man ønsker at benytte. Eller man kan lade skoven dobbeltcertificere, så træet kan sælges under begge ordninger.»markarbejdet«udføres af en af Skovdyrkerforeningens medarbejdere, og selve certificeringen og driften kontrolleres af et uafhængigt og statsanerkendt certificeringsfirma. Holsteenshus blev i 2010 dobbeltcertificeret i samarbejde med Skovdyrkerforeningen Fyn. Dobbeltcertificering Godset Holstenshuus ved Faaborg, der har knap 600 ha skov, er pr. 1. september 2010 blevet dobbeltcertificeret - under både PEFC og FSC. Arbejdet er udført af forstfuldmægtig Ulrik Nielsen fra Skovdyrkerforeningen Fyn. Han nævner, at der er en politisk forskel på de to certificeringer, idet FSC har sine rødder i de grønne organisationer, mens PEFC mere udspringer af skovbrugets organisationer. Godsejer Ditlev Berner, Holstenshuus, melder klart ud, at dobbeltcertificeringen blandt andet er gennemført for at øge markedsadgangen. - Certificeringen giver afsætningsmæssigt en konkurrencemæssig fordel - og en merpris på flere områder, påpeger Ditlev Berner. På kort sigt giver certificeringen cirka 10 kroner mere pr. kubikmeter træ. Og på langt sigt betyder den en sikring af vores afsætningsmuligheder. Også små skove - Ud over de afsætningsmæssige fordele gør certificeringen, at man får styr på sin bedrift og får dokumenteret, hvordan man driver den, understreger Ulrik Nielsen - Hvert femte år skal man lave en opgørelse, hvor man opsummerer de forløbne års drift, så man ser i hvilken retning, skovbruget er gået. F.eks. skal status helst vise en reduktion i forbruget af hjælpemidler som gødning og pesticider m.v. - Problemet for Skovdyrkerforeningen Fyn er, at vi har mange små skove, og vi har derfor været nødt til at lave et system, som også gør certificering fordelagtig for dem. Vi har nu fundet en måde at skrue det sammen på, så det er billigere, men samtidig opfylder de krav der stilles. Konceptet vil være forskelligt fra ejendom til ejendom - I praksis foregår det på den måde, at Skovdyrkerforeningen laver diverse manualer samt en mappe med 8
8 hele konceptet, fortæller Ditlev Berner. Vi har ikke hidtil været medlem af Skovdyrkerforeningen, men man kan godt som ikke-medlem blive certificeret. Grøn Driftsplan - For os er certificeringen blevet billigere, fordi vi allerede havde fået lavet en omfattende Grøn Driftsplan, Det har gjort det nemt at sætte de byggesten ovenpå, som kræves til certificering. For mindre ejendomme har Skovdyrkerne lavet et koncept for en Grøn Driftsplan Light med henblik på en billig certificering. Prisen vil dog altid afhænge af skovens størrelse og sammensætning, siger Ulrik Nielsen. Blandt fordelene ved certificering nævner Ulrik Nielsen, at man over for omverdenen kan dokumentere, at man driver sit skovbrug bæredygtigt. Man får et godt arbejdsredskab med et bedre overblik over driften af skoven. Og man kan opnå bedre priser for produkterne. Til at leve med - For vores vedkommende er det med dokumentation over for omverdenen en væsentlig bevæggrund for certificeringen, understreger godsejer Ditlev Berner. Der er altid skepsis om, hvorvidt man driver sin skov bæredygtigt. Og der mener jeg, at det er bedre at hoppe med på toget - og være med til at bestemme retningen - end at stå på perronen og se toget køre forbi. - Man kan altid være nervøs for, om man mister noget selvbestemmelse. F.eks. ligger det i certificeringen, at man ikke må øge sin andel af nåletræer. Der er også nogle forhold, som gør sig gældende i forbindelse med pyntegrønt og juletræer. - Certificering medfører selvfølgelig nogle forandringer. Men Holstenshuus skovbrug drives i forvejen bæredygtigt, så de forandringer, der skal til, er til at leve med, vurderer Ditlev Berner. - Hvis ikke, så har man altid muligheden for at melde sig ud igen, fastslår Ulrik Nielsen. Journalist Anders Kurt Simonsen Skove og naturejendomme salg og vurdering Aktuelle ejendomme: Nordjylland: Midtjylland: Sydjylland: Fyn: Vestjylland: Bornholm: Hals Mosebrug 179 ha Tolshave Mose 11 ha Ikastvej 26 ha Guldbergsminde Øst 32 ha Eltanggårds Skove i alt 33 ha Sydvejen Plantage i alt 10 ha Rosenlund og Skælshus i alt 16 ha Tornehave 15 ha Vester Gundesbøl Plantage i alt 21 ha Gl. Skovgaard 49 ha Munkerup 21 ha Se mere på eller kontakt Jesper Just Nielsen på: S K O V- OG NATURE J E NDO MME. R Å D GIV NING O G F O RMIDL ING 9
9 En skovrejsning 2 år efter Skovdyrkeren har været på medlemsbesøg vest for Christiansfeld, hvor ejendommen Kildehave ligger idyllisk i det småbakkede landskab. Her valgte skovejer Jens Arne Jørgensen at rejse ny skov i Efter et langt liv som landmand med kvægdrift på en gård ved Gabøl vest for Vojens, valgte Jens Arne Jørgensen og hustru at sælge gården og finde et sted, hvor de kunne nyde deres otium. Det skulle være et sted, hvor der var plads til et liv tæt på naturen. Valget faldt på Kildehave - en ejendom på 10 ha med primært landbrugsjord, et par mindre søer og et mindre bælte af randskov. Skovrejsning På den nyerhvervede ejendom ønskede Jens Arne Jørgensen at følge naturens gang hen over året, at opleve vildtet tæt ved ejendommen, samt at pleje sin interesse for skovbrug. Han kontaktede derfor Skovdyrkerforeningen for at få rådgivning om skovrejsning og tilskudsordningen til privat skovrejsning. Skovdyrkerforeningen har efterfølgende ydet bistand med projektering, rådgivning og entreprise. Renholdelse af nyplatningen har Jens Arne Jørgensen selv stået for. Den har primært foregået med en lille rækkegående traktor, efterspændt med en smal harve. Skovrejsningen rummer en stor variation af træarter. Den indeholder kulturer med bøg, eg, lind og kirsebær, samt diverse indblandingsarter. Hertil kommer adskillige holme med lærk og sitkagran. Den nye skov To år efter tilplantning kan man tydeligt se resultatet af et plantevalg baseret på kvalitetsmateriale, en omhyggelig projektering og tilplantning, en næringsrig jordbund og nogle gode vækstår, samt ikke mindst Jens Arne Jørgensens grundige renholdelse - skovrejsningen er simpelthen kernesund og i god vækst. Flere steder når planterne ligefrem hovedhøjde på ejeren, hvilket må siges at være meget imponerende, skovens unge alder taget i betragtning. Der er en stor glæde forbundet med at skabe noget så varigt og positivt som ny skov og det er en fornøjelse at se, når det sker med succes. Tilskudsordningen til privat skovrejsning Er du også interesseret i at plante ny skov eller at udbygge en eksisterende skov, skal du hurtigst muligt kontakte sin skovfoged med henblik på rådgivning. Fristen for ansøgninger om tilskud til skovrejsning er én gang årligt den 1. maj. Skal der udarbejdes en ansøgning kan der dog nemt gå 1-2 måneder før alt er på plads og man kan sende en ansøgning afsted på drømmeprojektet. Jan Teinborg (jte@skovdyrkerne.dk) 10
Skovdyrkeren ØST. Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter. Nr. 3 Marts 2011
Skovdyrkeren Nr. 3 Marts 2011 ØST Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter Mens vi venter på asken er popler så en mulighed? Chalara fraxinea Chalare fraxinea
Læs mereSkovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter. Nr.
Skovdyrkeren Nr. 3 Marts 2011 NORD-ØSTJYLLAND Poppel som energiafgrøde Fordele ved skovcertificering En skovrejsning - 2 år efter Aktuel dyrkning - Juletræer Selvom man har mest lyst til at sidde foran
Læs mereFRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord
FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland
Læs mereFlerårige energiafgrøder
Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved
Læs mere1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Læs mereTema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland
Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis
Læs mereAfgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter
21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi
Læs mereEnergipil. Din fremtid?
2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem
Læs merePoppel dyrkning og tilvækst
Skovskolen, IGN ENERWOODS UNIVERSITY OF COPENHAGEN Poppel dyrkning og tilvækst Anders Tærø Nielsen, HedeDanmark A/S; IGN, Københavns Universitet Palle Madsen, Skovskolen, IGN, Københavns Universitet Slide
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereDANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI
DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI Baggrundsnotat - udarbejdet november 2011 1 Fakta om aktørerne: HedeDanmark a/s er Danmarks største selskab inden for udvikling og levering af serviceydelser
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereNyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at
Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi
Læs mereKulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer
Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.
Læs mereBiomasseoptimeret skovdyrkning
Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen
Læs merePile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?
Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer? Bioresource-seminar Aarhus Universitet 22. november 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Anders
Læs mereØget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -
Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars
Læs mereDen danske biomasse ressource opgørelse og fremtid
Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.
Læs mere»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse
»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000
Læs mere»Grundvandsbeskyttelse
»Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com
Læs mereIntroduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold
Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS
Læs mereHvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?
Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Vurdering af omdriftstid på lavskov
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 14. juni 2019 Journal 2019-760-001255 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Vurdering af omdriftstid på lavskov
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereUdviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015
NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereDe Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC.
Øst Nr. 7 Maj 2007 Skovdyrkerforeningerne PEFC-certificeret Læhegn Skovnings- og plantesæsonen vel overstået Igen tilskud til skovrejsning Forretningsbetingelser Sommerferieplanen 2007 Skovdyrkerforeningerne
Læs mereBæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen
Bæredygtighedskriterier & certificering Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Indhold Biomassetyper Bæredygtig skovdrift Eksempler på særlige fokusområder Bæredygtig bioenergi EU kriterier for flydende
Læs mereFremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a.
Fremtidens Puls i Skovdyrkerne Nord-Østjylland 2016-2017 SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Marsvej 3, Paderup 8960 Randers SØ Danmark CVR-nr. 35 50 41 17 tlf. 86 44 73 17 fax 86 44 81 87 sno@skovdyrkerne.dk
Læs mereErfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12
Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...
Læs mereNye penge til skovrejsning
Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereIPM bekæmpelse af honningsvamp
IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse
Læs mereHvad kan plantes til de forskellige
Hvad kan plantes til de forskellige formål? Orientering om arter/kloner - fokus på poppel og sitkagran. Af Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Seniorkonsulent Bruno Bilde Jørgensen Seniorforsker Thomas
Læs mereVi har nu gennem 5 år afviklet et arrangement før generalforsamlingen og det er således blevet et fast indslag.
Tolne Skov ApS Bestyrelsens beretning -Generalforsamlingen, den 23. maj 2017. Velkommen til generalforsamlingen i Tolne Skov. Vi har nu gennem 5 år afviklet et arrangement før generalforsamlingen og det
Læs mereIPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt
IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereDanske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.
Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen
Læs mereSkovskolens udviklingskonference Praktiske erfaringer med flisning. Skovrider Michael Gehlert
Skovskolens udviklingskonference 2017 Skovflis en vigtig brik for bæredygtig udvikling Praktiske erfaringer med flisning - hvordan griber man det an? Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereBiomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen
Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural
Læs mereKære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik
Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien
Læs mereUdbud og tilbudsgivning i skovbruget. hvordan sammenligner man dækningsbidrag?
Udbud og tilbudsgivning i skovbruget hvordan sammenligner man dækningsbidrag? Formål med dagens indlæg En hvis mængde af driftsopgaver i skovbruget udbydes i dag i mere eller mindre formelle licitationer,
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs merePil. Etablering. Foto: Søren Ugilt Larsen
Side 1 af 5 Pil Pil (Salix sp.) kan anvendes til en række formål, f.eks. flethegn, faskiner, flettede kurve og biobrændsel. Dyrkningsvejledningen er udarbejdet med henblik på afsætning af biomassen som
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereÅret der næsten er gået... Her ved indgangen til sommeren
Øst Juni 2010 nr. 3 Indhold: Året er næsten gået Certificering af juletræsproduktionen - GlobalGAP Certificering af skovdriften med PEFC eller FSC Ferieplan Markvandring: Drift af mindre juletræsarealer
Læs merePilehøst vinteren 2012/2013
04-04-2013/jj Pilehøst vinteren 2012/2013 Biobrændsel assens A/S Konklusion: Høsten i år var 1. rotation på kontrakttype II. Udbyttet dette år har været bedre end sidste år. Udbyttet beregnes vækstmæssigt
Læs mereLandbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen
Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereTag din have med, når du flytter
Tag din have med, når du flytter Kan du ikke bære at skulle forlade de planter i haven, som betyder meget for dig? Bare rolig du kan tage mange af dem med. Læs hvordan her. Har du fået et frugttræ på din
Læs mereMarkedet for træflis i Danmark.
Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 29-1 EPU alm. del Bilag
Læs mereElefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:
Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser
university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereKulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion
Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august
Læs mereDyrkning af energipil
Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen
Læs mereBiomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas
Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Vi kan ikke undvære kraftvarmeværkerne i fremtidens energisystem Mængden af el fra vind- og solenergi svinger meget og er afhængig
Læs mereKan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en
Læs mereHvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt
Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er nøglen til en bæredygtig fremtid:
Læs mere-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
Læs mereBaggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler
Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet
Læs mereDansk Landbrugs Fremtid
Dansk Landbrugs Fremtid Økologisk Rådgivning Inspirationsdag 10 nov. 2015 Søren Kjeldsen-Kragh Professor Københavns Universitet Nutid og Fremtid Har landbruget været på rette vej? 1. Hvad er landbrugets
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereSkovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan
Skovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan Skovkonference på Christiansborg 11. oktober 2018 Jakob Ellemann-Jensen: Vi skal passe på vores skove. De er gode for vores klode, og derfor skal vi
Læs mereBIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas
BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger
Læs mereVestjylland. Fokus på energipil. Der opleves i øjeblikket et stort fokus på energipil både politisk og fra jordbrugserhvervets side.
Vestjylland Nr. 165 Temanummer energipil Fokus på energipil Dyrkning Tilskud til etablering af energiafgrøder Værdikædens sidste led Tørstofproduktion Økonomi Udover bundlinjen Alternativer til pil Konklusion
Læs mereBaggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme
Baggrund Mens FSC og PEFC skovcertificering er blevet stadigt mere udbredt blandt større statslige, andre offentlige og private skov ejere verden over, er det samme ikke tilfældet for små og mindre ejendomme
Læs mereKommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU
Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken
Læs mereGødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE
Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereDer er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening
Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening Dansk Skovforening er Skovbrugets brancheorganisation. Dansk Skovforening arbejder for at fremme danske
Læs mereFRA MARK TIL MARKED. Bæredygtig forsyning med bioenergi i Nordsøregionen
FRA MARK TIL MARKED Bæredygtig forsyning med bioenergi i Nordsøregionen Partnere internationalt og i Danmark Projektleder er COAST Centre for Environmental and Sustainability Research, Universitetet i
Læs mereBiomasse og det fleksible energisystem
Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereFSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.
FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale
Læs mereNIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1
2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an
Læs mereØlby Præstegårds- plantage
Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs merePerspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse
Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Divisionsdirektør Steen Riber HedeDanmark a/s 16-03-2010 Hovedbudskaber (hvis jeg mister den røde tråd) Der er ingen sikre tal på potentialet
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereStort potentiale i dansk produceret flis
Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 EPU alm. del
Læs mereTREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse
TREFOR Vand Værdiskabende grundvandsbeskyttelse Baggrund Situationen i indvindingsoplandet og vejen frem Nogle indvindingsområder er udfordret af bl.a. intensivt landbrug Nogle jordejere er udfordret af
Læs mereEnergiafgrøder med skattefradrag.
- 1 Energiafgrøder med skattefradrag. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et nyt lovforslag skal fremme energiafgrøder gennem skattefradrag. Forslaget har interesse både for professionelle landmænd
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mere1.Status for projekt: Greve Skov
NST-203-00004 Referat fra møde den 8.11 2017 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Mødedeltagere: Alice Petersen, Greve Kommune Maria Skytt Burr, Greve Kommune Tommy Koefoed, Greve Kommune Anne-Mette Jansen
Læs mereHvad motiverer skovejerne til bæredygtig skovdrift? Skovkonference på Christiansborg 11. oktober 2018
Hvad motiverer skovejerne til bæredygtig skovdrift? Skovkonference på Christiansborg 11. oktober 2018 Hvad motiverer og skaber værdi for den enkelte skovejer? Sammenhæng med dagens tema: Motivation af
Læs mereBORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG
HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,
Læs mereHvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereVdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby
Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej
Læs merePræsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.
Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige
Læs mereEn løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid.
En løsningsmodel der kan købe menneskeheden lidt mere tid. GROW FOR IT er en non-profit forening der tilbyder mennesker en mulighed for at balancere deres CO 2 udledning gennem skovrejsning. Den 1. marts
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereLAGRING TØRSTOFTAB KVALITET
LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET OMHU VED LAGRING ER VIGTIGT FOR AT MINDSKE TAB AF TØRSTOF OG SIKRE GOD FLISKVALITET Resultater fra lagringsforsøg 2013 Forsøg med lagring af pil og poppel i Tyskland Ældre danske
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mere