Vestjylland. Fokus på energipil. Der opleves i øjeblikket et stort fokus på energipil både politisk og fra jordbrugserhvervets side.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vestjylland. Fokus på energipil. Der opleves i øjeblikket et stort fokus på energipil både politisk og fra jordbrugserhvervets side."

Transkript

1 Vestjylland Nr. 165 Temanummer energipil Fokus på energipil Dyrkning Tilskud til etablering af energiafgrøder Værdikædens sidste led Tørstofproduktion Økonomi Udover bundlinjen Alternativer til pil Konklusion Energipil efter én vækstsæson - er etablering og pleje i orden, kvitterer pilen med en god tilvækst. Størrelsen på dækningsbidraget er dog usikkert. Men også andre forhold gør sig gældende - bemærk den friske fod efter råvildt! Fokus på energipil Der opleves i øjeblikket et stort fokus på energipil både politisk og fra jordbrugserhvervets side. Skovdyrkerne følger her op med et temanummer, der giver dig mulighed for at bedømme den nye driftsgren på et nuanceret grundlag. Der er flere drivkræfter bag den store interesse. Først og fremmest giver de nuværende lave kornpriser den enkelte landmand anledning til at undersøge andre afgrøder og muligheder. Dertil kommer et politisk fokus på biobrændsler som følge af planen om Grøn Vækst og den altid nærværende CO2-debat; man hører her planer om tilplantning af op til ha. Endelig kommer en del af opmærksomheden fra en energisektor der ønsker at stimulere et større udbud selv om den nuværende træressource er stor nok til bæredygtigt at forsyne et forbrug af flis, der er langt større end det nuværende.

2 Fokus på pil Danmarks flisressource Skove og læhegn leverer i øjeblikket brændselsflis svarende til et energiforbrug på godt 11 millioner Gigajoule. Det modsvarer 8% af den samlede danske energiforsyning. Skovene skønnes dog at kunne levere til et samlet forbrug på omkring 20 millioner Gigajoule - altså langt mere end det nuværende forbrug. På baggrund af forbruget, er der på den korte bane ingen grund til at udvide udbuddet af brændselsflis. Men politisk lægges der ikke skjul på, at jordbruget skal være en medspiller i Danmarks grønne regnskab og her vurderes pil og halm at have et stort potentiale til at reducere CO2-udslippet og imødekomme visionerne i Grøn Vækst, ved at erstatte fossile brændstoffer og ved at tage lavbundsjorde ud af produktion. Arealet med energipil vokser Arealet med energipil vokser støt - og med afsæt i et totalareal på blot hektar i 2001 vurderes det, at der alene i 2009 er blevet plantet mindst ha med energipil. Samlet set vurderes der i 2010 at være ca ha med energipil i Danmark. Mange af arealerne er dog små (< 2 ha) og drives ikke i en kommerciel sammenhæng. Ifølge en analyse foretaget af Fødevareministeriet i 2008 kan der tilplantes ha med energipil frem mod år Der skal primært satses på tilplantning af marginaljorde. Målsætningen er ambitiøs og ikke mange iagttagere tror, der vil blive plantet så meget - men hensigten svarer til et produktionsapparat, som er i stand til at producere op mod 15 millioner Gigajoule - hvilket er noget mere end det nuværende samlede forbrug (marked). Foreløbig er energipil blot en niche indenfor dansk energiforsyning, men med ovennævnte politiske mål kan dette ændres. Alene på baggrund af hvad der allerede er plantet ser det ud til, at energipilen er en faktor, der er kommet for at blive. Hensigten med dette temanummer Skovdyrkerforeningen Vestjylland ønsker med dette temanummer, at belyse og sammenstille de mange forhold der gør sig gældende ved dyrkning og produktion af energipil. Som rådgiver i skovbrugserhvervet og betydende aktør på biomassemarkedet, har foreningen en naturlig interesse i at samle og formidle viden om emnet - og vi vil ikke skjule, at vi er en anelse bekymrede over, om ikke den aktuelle udvikling er lidt for hovedkulds, og for at en del beslutninger om etablering af pil sker på for løst et grundlag uden at der stilles tilstrækkeligt kritiske spørgsmål som: Er produktionsforudsætningerne realistiske? Er afsætningen for den kommende produktion blot tilnærmelsesvis sikker? Hvis pileflis skal erobre markedsandele i et velforsynet biomassemarked - hvad betyder det så for prisen? Vi håber at svarene på disse spørgsmål træder lidt tydeligere frem i dette temanummer, hvor vi også præsenterer en rådgivningspakke, der kan hjælpe den enkelte lodsejer med en kvalificeret beslutningstagen om tilplantning med pil. 2

3 Dyrkning af energipil Pil er karakteristisk ved at have en hurtig vækst og høj tolerance overfor oversvømmelse og anaerobe forhold. Pil er dog samtidig lyskrævende, varmeelskende og følsom overfor frost i forårs, sommer og vintermånederne. Der findes ca. 300 forskellige arter af pil, på latinsk Salix sp. Kommercielt er det arterne S. viminalis, S. dasyclados og S. schwerinii som anvendes i energiproduktion. Det er altovervejende forskellige kloner af S. viminalis, som anvendes i kommerciel piledyrkning. Kloner Pileplantager bliver anlagt som klonplantager ud fra vegetativ foryngelse, baseret på de/den samme planter (klon). Forskellige kloner har forskellige egenskaber. Pil er kendt for dens evne til at hybridisere og danne nye underarter. Det er derfor relativt nemt at fremavle nye kloner. Dette forhold anvendes i udviklingen af nye kloner af bla. det svenske firma Läntmannen, Agroenergi, som er storleverandør af pilekloner. Klonerne markedsføres efter deres egenskaber inden for tilvækst, frost, tørke og sygdomsmodstandsdygtighed. Se skemaet næste side. Jordbundsforhold Det er en almindelig opfattelse, at pil gror bedst på vandlidende arealer. Dette er imidlertid ikke korrekt; men pil er dominerende på sådanne arealer, fordi den er en af de få arter, der kan gro der. På kolde og våde jorde vil pil ofte få en langsommere start med øget risiko for problemer med ukrudt. Pil kan vokse under meget varierende jordbundsforhold, men opnår kun en stor tilvækst på arealer med egnede jordbundsforhold. Sådanne arealer er karakteriseret ved; God vandholdende evne Ingen udtørring / et højtliggende grundvandsspejl Neutral ph - hverken sur eller basisk Adgang til vand Væksten er tydeligt betinget af adgangen til vand, uden at dette må være stillestående eller at pilen oversvømmes i for lang tid ad gangen. Pilens behov for vand er stort og skønnes til være 3-5 mm pr. dag i vækstsæsonen. Plantning af energipil. Efter plantning kan arealet med fordel tromles for at forhindre udtørring. 3

4 Dyrkning af energipil På jorde hvor der ikke findes et højt grundvandsspejl vil tørke kunne give nedgang i produktionen, medmindre der kunstvandes. Dyrkning på sandjord og andre jorde med udpræget mulighed for tørke, indebærer alt andet lige en større risiko for tilbageslag i tilvæksten. Arealforberedelse Pil fordrer som de fleste andre afgrøder et velforberedt og renholdt såbed. Energipil er meget følsom overfor konkurrence fra ukrudt. Det vurderes af at dybdepløjning ofte vil være godt givet ud - særligt ved opdyrkning af brakmarker og hvor der forventes større mængder af frøukrudt. Dybdepløjningen er god, fordi den vender ukrudtsfri jord op øverst og medvirker til en bedre jordstruktur, hvor pilen opnår en dybere rodudvikling. Stiklinger Energipil etableres ved brug af stiklinger fremstillet af 1-2 år gamle skud, som er høstet om vinteren i hele længder på 2-3 meter og lagret på køl indtil de skal anvendes. Vækstkraft og overlevelsesevne øges med længde og tykkelse af stiklinger. Standard stiklingen er cm lange og 1 2 cm tyk. På grund af risikoen for udtørring henover vinteren anbefales forårsplantning. Plantetal Plantetallet har indflydelse på hvor hurtigt pilen formår at dække det tilplantede areal. Høje plantetal ( ) giver mulighed for højere produktion ved korte høstcyklus. Erfaringer viser dog, at mer-produktionen ved høstcyklus på 3-5 år er mindre udtalt. Et højt plantetal øger også risikoen for hendøen pga. af større indbyrdes konkurrence mellem stiklingene. Førhen blev plantetal på ca stk. pr hektar anbefalet, mens der i dag typisk anvendes stk. pr. ha. Klon Tåler frost Tåler tørke Tørstof produktion (index) Rust/insekter/bladbiller (Index) Gudrun Ja 145 0/28/22 Karin Ja 126 5/116/- Tora ja 158 0,3/44/111 Tordis - ja 131 0/63/86 Swen ,3/116/104 Torhild /87/107 Inger - ja 144 2/54/103 Olof /44/106 Jorr /79/94 Oversigt over nogle forskellige pilekloner og egenskaber. De to kolonner længst til højre er index baserede. Tora er således angivet med den største tørstofproduktion. Tilsvarende i den sidste kolonne; Jo mindre tal des større modstandsdygtighed overfor henholdsvis rust, insekter eller bladbiller.. 4

5 Dyrkning af energipil Etablering Plantning kan ske med en specialbygget plantemaskine, hvor pileskud i hele længder automatisk afskæres til cm lange stiklinger og udplantes. Plantepræstationen er her omkring stk./time med to mand på maskinen. Der plantes i dobbelte rækker med en indbyrdes afstand på 75 cm i dobbeltrækken og 150 cm mellem dobbeltrækker. Afstanden mellem stiklingerne i rækken er 55 cm. Det anbefales at tromle arealet, både før og efter stiklingene er sat. Tromling kan foretages ovenpå stiklingene. Tromling foretages for at sikre et jævnt areal, så skader på knive efterfølgende undgås under høst. Tromlingen reducerer også risikoen for udtørring. Ved siden af den manuelle indsats anbefales det, at sprøjte arealet med 2 l glyphosat inden stiklingene sættes samt at sprøjte med 4 l Stomp kort efter at stiklingene sat. Efter etablering foretages renholdelse med kemi normalt efter hver høst. Pesticidforbruget set over hele omdriften er generelt lav, med et behandlingsindeks på ca. 0,4. Der bør harves et par gange i løbet af foråret for at fremme udtørring i det øverste jordlag. Dette reducerer mængden af frøukrudt. Efter første vækstsæson Efter første vækstsæson anbefales det, at skære alle skud ned til jordhøjde med en brakpudser, for at få fordelt væksten på flere nye skud. Gødskning Bortførslen af næringsstoffer ved høst af energipil er relativt høj sammenlignet med skovbrug, fordi der bortføres friske skud og dermed kvælstof. Gødskning er derfor nødvendig. Normalt gødskes inden etablering ligesom det anbefales at gødske i det følgende år. Under omdriften anbefales det at gødske efter hver høst, hvor spredning kan foregå uhindret. Energipil etableret i brakmark uden tilstrækkelig renholdelse. Der ses ingen tilvækst af betydning efter en vækstsæson. Konkurrence fra ukrudt har resulteret i nul vækst og nul rodnet i pilen.. og den medfølgende madpakke i stænglen er tabt... 5

6 Dyrkning af energipil Høstinterval Høstintervallet skal primært fastlægges ud fra høstomkostningen pr. tons tørstof, som alt andet lige søges minimeret. Høstintervallet bør dog også baseres på dyrkningsmæssige aspekter. Gror pil i mere end 4 år er der større risiko for, at der dannes pælerødder som kan ødelægge drænrør. Høstes pilen hyppigere, dannes kun trævlerødder, som i mindre omfang vil påvirke dræn. Pilens dimensioner øges drastisk med alderen og ved hugstintervaller længere end 2-3 år bliver pilen problematisk at høste med lettere grej - som typisk er en ombygget majshøster. Omvendt øges kvaliteten af pileflisen jo længere høstinterval, da barkandelen i det høstede materiale bliver mindre, ligeledes ophobes en større mængde biomasse hvis høsten baseres længere intervaller. Det er velkendt fra andre arter, at en andel af stødene hendør efter hver stævning. Baseret på ovenstående og ifølge anbefalet praksis bør pil høstes hvert 2. til 3. år. Høstmetode Energipil kan høstes på to måder - enten som helskudshøst eller ved direkte flisning med eks. finsnitter. Høstes med direkte flisning indeholder den friske flis omkring % vand. Direkte flisning kan give anledning til svampeudvikling, forrådnelse og varmedannelse med tørstoftab til følge, hvis flisen lagres. Derfor er forudsætningen for direkte flisning at der kan leveres direkte til varmeværk eller med kort oplagring. Derudover skal direkte levering også indpasses med evt. bløde jordbundsforhold om vinteren. 6 Ved høst af helskud til senere flisning, er der mulighed for at lagre pil med et mindre tørstoftab. Denne håndteringskæde har dog en relativt lavere kapacitet med flere håndteringer og er derfor fordyrende. Omdriftsalder og omlægning Erfaringer fra Danmark og Sverige peger på at energipil kan dyrkes i en omdriftsalder svarende til år inden produktionen begynder at aftage. Svampe og insekter Pil kan som andre planter rammes af forskellige sygdomme. De mest omtalte er rust, pilebladbille. Vildtskader Pil er eftertragtet af vildtet og bidskader kan i nogle tilfælde forekomme i større omfang. Kronvildt må her forventes at være den største synder. Rådyr, hare og mus vil også bide pil, men vil i praksis kun forårsage skader af mindre betydning. Frost og tørke Pil kan overleve selv svær tørke, men ved tørke vil der være en nedgang i tilvæksten. Erfaringer peger på, at pil har svært ved at vende tilbage til fuld vækst, efter at have været ramt af tørke. I vinterhalvåret hvor pilen ikke er i vækst, kan planten tåle meget hård frost. I vækstperioden er den derimod følsom overfor frost og allerede ved temperaturer under 2 grader er der risiko for skader. Kolde arealer bør derfor undgås.

7 Tilskud til etablering af flerårige energiafgrøder Det er muligt at få tilskud til arealer med energipil, poppel og flere andre træarter der dyrkes som lavskov. Lavskovsarealer Arealer tilplantet med følgende arter: Pil. poppel, rødel, ask og hassel enten i blandinger eller renbestand. Også andre arter kan opnå enkeltbetaling (ahorn, avnbøg, birk, eg, elm, løn, navr og el), men ikke etableringsstøtte. Tilskud og skat Der kan ansøges om etableringstilskud på ca kr. samt hektar støtte på ca kr. Forholdene for enkeltbetaling kendes ikke efter Tilskuddet er skattepligtigt. Omkostninger til etablering kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Krav Der skal samlet søges til min. 2 ha under enkeltbetalingen og arealer skal være mindst 0,30 ha. Arealer skal være veldefineret og afgrænsede. Der er krav om høst, mindst en gang hvert tiende år. Desuden skal arealer leve op til de generelle betingelserne under enkeltbetalingsordningen. Renbestande af poppel kræver mindst planter/ha. Mens andre arter herunder energipil (inkl. blandinger med poppel) skal etableres med minimum planter/ha. Etableringen af energiafgrøden skal finde sted i perioden den 1. januar den 15. juni. Genplantning og supplerende plantning i allerede eksisterende energiafgrøde arealer er ikke berettiget til støtte. Ansøgning Ansøgning skal ske via fælleskemaet (fx sammen med ansøgning om enkeltbetaling) senest den 21. april For arealer, hvor der ønskes tilskud til etablering af energiafgrøder i 2011, og som er beliggende "kystoplande", kan der forhåndsansøges i sommeren Indberetning Der skal senest 15. juli indsendes dokumentation for indkøb af plantemateriale. Prioritering Der er i 2010 afsat midler til etablering af ha energiafgrøder - og der kan ske overførsel af evt. uforbrugte midler fra to andre ordninger. Hvis ansøgningerne overskrider bevillingen, vil der ske en prioritering mellem ansøgningerne. Prioriteringen sker i forhold til kystoplande samt private arealer forud for offentlige arealer. Der prioriteres også efter grødens art: (1) pil, (2) poppel, (3) rødel og (4) ask, hassel og blandinger. Tilskudsmuligheder Områder med blå farve (mørk eller lys) er de kystoplande, hvor etableringsstøtten er højest prioriteret. 7

8 Værdikædens sidste led forbrænding Uden afsætningsmuligheder mister dyrkning af energipil hurtigt sin produktionsværdi. Energipil producerer kun ét produkt af betydning og det aftages af en snæver kundegruppe. Kvaliteten af pileflis Flis afregnes efter indholdet af energi opgjort som nedre brændværdi. Handelsenheden er Gigajoule (Gj). Energiindholdet afhænger af tørstofvægt og fugtindhold i flisen. Men også flisens ensartethed og askeindhold er relevant i forhold til dens kvalitet. Pileflis har tendens til, at indeholde både stikkere - store og lange stykker - og støv. Begge dele er uønskede hos varmeværkerne, der efterspørger et så ensartet materiale som muligt. Navnlig stikkere kan volde problemer under indførslen af flis i kedlerne. En ordentlig hugning af flisen er afgørende for at undgå stikkere. Pileflis indeholder en større andel af bark og næringsstoffer end traditionelt flis og askeindholdet er derfor lidt højere. Dette forhold gør flisen svær at lagre, når den hugges frisk. Pil har let ved, at optage tungmetaller og kan navnlig indeholde væsentligt mere cadmium, hvilket stiller krav til den efterfølgende askehåndtering. Et højere indhold af næringsstoffer o.a. i flisen medfører en øget risiko for slaggedannelse og tæring på kedlerne. Endelig er pileflis meget let med en tørstofvægt på kun 125 kg/rm mens flis fra nåletræ vejer 155 kg/rm. Dette betyder, at der skal indføres et større volumen, for at opnå den samme effekt som hvis der anvendes alm. træflis. 8 Erfaring og interesse Energipil er indtil videre kun dyrket og afsat som et nicheprodukt. Derfor er erfaringerne med afbrænding i større skala begrænsede. Friskt pileflis er et meget fugtigt materiale og det vil derfor kun være varmeværker med røggaskondensator, som forventes at være aftagere. En røggaskondensator gør det muligt at udnytte den energi der bindes i vanddampen og optimal afbrænding sker ved en fugtprocent på omkring 42%. Varmeværker der har erfaring med pileflis nævner uensartet flis som følge af dårlig oparbejdning samt den lave rumvægt som de væsentligste årsager til forringelse af kvaliteten. Men varmeværkerne vurderes at være interesserede hvis i) flisen er ensartet ii) prisen er rigtig. Afsætning og pris Med baggrund i disse forhold vurderes pileflis til at være et ringere produkt end traditionel træflis. Afregningsprisen pr. Gj vil derfor formentlig også være lavere. Hvor meget vides ikke - men 10% lavere skønnes sandsynligt, ikke mindst i en situation, hvor pileflis skal erobre markedsandele fra skovflis. En fugtprocent over 40% medfører at flisen ikke kan langtidslagres når den hugges direkte. Logistik og afsætning overfor varmeværket skal derfor være veltilrettelagt og evt. koordineret mellem flere dyrkere.

9 Tørstofproduktion Det er stadig småt med reelle produktionstal for energipil, dels fordi det har været dyrket i et begrænset omfang dels fordi der med 10 års mellemrum udvikles nye kloner med forventede produktionsforbedringer. Forskelle i tørstofproduktion Der angives ret forskellige tal på den potentielle tørstofproduktion for energipil. Estimater på op til 9-12 tons tørstof pr. ha ses ofte. Egentlige erfaringstal er begrænsede, men de der findes - ligger noget lavere end de estimater, der oftest indgår i de fremadrettede dyrkningsmodeller... Svenske piledyrkere har i perioden opnået i gennemsnit 2,6-4,5 tons tørstof pr. ha. Mens de 25% bedste opnåede 7 tons tørstof pr. ha. Danske erfaringer ligger tilsvarende lavt. Forsøg fra perioden viste 7,5 tons tørstof pr. ha. Nyere danske forskningsforsøg viser udbytteniveauer på op mod 14 tons tørstof pr. ha. Men dette må opfattes som en øvre grænse for det produktionsniveau der kan forventes på velegnede jord. Et niveau på 6-9 tons vurderes mere sandsynligt på marginale til mellemgode jorde. Ud fra en normal kalkulebetragtning bør produktionsniveauerne derfor snarere ansættes til 8-10 tons tørstof pr. ha end de tons tørstof pr. ha som ofte ses. Økonomi - forudsætninger I det følgende gennemgås en modelberegning for økonomien i energipil. Et resume for beregningen er gengivet i tabellen på de næste sider. Generelt Modellen er en driftsherrebetragtning og alle arbejds- og maskinomkostninger er baseret på maskinstationstakster. Modellen antager at der tilplantes 20 ha. Der regnes med opstartsomkostninger på maskinarbejde og stordriftsfordele kan derved afspejles i modellen. Øverst pileflis af god kvalitet og nederst foto af konventionel nåletræflis. Pileflis har en tendens til at være mere uens i kvaliteten end almindeligt træflis. Lange stykker (stikkere) samt smuld og støv er uønsket da det volder besvær under indtag og forbrænding hos varmeværkerne. Der er en del uløste problemer omkring pileflis som brændsel - bla. dårlig lagerstabilitet og lavere energiindhold sammenlignet med skovflis. 9

10 Økonomi - forudsætninger Det antages at pilen dyrkes i en 23-årig omdrift inkl. år 0. Kalkulationsrenten sættes til 4%. Alle beregninger er før skat (Efter de seneste ændringer i skattereglerne kan etableringsomkostningerne straksafskrives). Tørstof Tørstofproduktionen sættes til 8 tons/ha/ år. Den nedre brændværdi uden vand er 18,4 GJ og flisen antages at have en fugtprocent på 43 ved levering, omregnet svarer dette til at varmeværkets energiudbytte er 16,1 GJ pr. tons. Markedsprisen sættes til 39 kr. pr. GJ. Tilskud Det forudsættes endvidere at pilen kan etableres med et tilskud på kr. pr. hektar i år 0, men hektarstøtte i øvrigt er ikke indregnet. Men denne kan forventes at være 2200 pr. ha pr år - i det mindste frem til 2013, hvor den nuværende EU landbrugsreform udløber. Etablering Der plantes stk. stiklinger pr. ha. til 50 øre stykket og plantearbejdet sættes til kr pr. ha. Der foretages reolpløjning af arealet. Et overblik over indtægter og produktionsomkostninger fordelt gennem omdriften. Modellen er en driftsherrebetragtning og det ant

11 Økonomi - forudsætninger Gødning Modellen indregner i første omgang omkostninger til køb af handelsgødning. I praksis kan det være reelt at disse til 0 kr. hvis der anvendes husdyrgødning eller slam. Der gødskes med 120 kg N pr. ha. i år 2 derefter i alle høstår samt året efter høst. Der gødskes med 15 kg fosfor og 50 kg kalium i år 1 og derefter i alle høstår. Kemi, pleje og vedligeholdelse Der anvendes kun kemi (RoundUp, Stomp og Kerb) i de tre år første år af omdriften. sivt i de 2 første år derefter kun efter høst. Omkostninger til vanding er ikke inkluderet. Høst Der høstes ved direkte flisning hvert 3 år i alt 7 gange gennem omdriften. Der høstes 24 tons tørstof pr gang eller 168 tons gennem hele omdriften. Transport Afstanden til nærmeste værk sættes til 40 km. Dette vil med en vægtfylde på 125 kg/ rm give en omkostning på 135 kroner pr tons. Mekanisk vedligeholdelse foretages intenodellen er en driftsherrebetragtning og det antages at alt arbejde foretages af en maskinstation.

12 Økonomi - resultater Under de nævnte forudsætninger bliver omkostningen for stiklinger og plantning kr/ha. Den totale omkostning inkl. maskinarbejde, kemi og planter i år 0 er kr/ ha. De gennemsnitlige årlige maskinomkostninger er kr/ha, heraf koster gødning 782 kr/ha/år, mens landevejstransport koster 983 kr/ha/år og høst inkl. marktransport og læsning koster kr/ ha/år, plantning 132 kr/ha/år og renholdelse/pleje koster kr/ha/år. Samlet set er omkostningen 41 kr/gj sammenlignet med en kalkuleprisen på 39 kr/ Gj. Driftsresultatet under de givne forudsætning er et negativt dækningsbidrag på kr/ha/år (diskonteret ved 4%). Nedenstående er vist to tabeller med følsomhedsanalyser for det gennemsnitlige årlige dækningsbidrag (DB II). Tabellerne viser, at afregningsprisen helst skal op på 40 kr/gj og tørstofproduktionen på 10 tons før dækningsbidraget bliver positivt. Beregningen kan diskuteres! Omkostningen til gødning kan reduceres hvis der anvendes slam. Maskinomkostningerne kan reduceres, hvis man selv råder over egnet grej. Hermed er det muligt at omkostningerne kan bringes under den estimerede salgspris på 39 kr/gj og resultere i et positivt DB ved lavere udbytte. Endelig kan kalkuleprisen naturligvis diskuteres. Skovdyrkerne vurderer, at pileflis vil blive afregnet mindst 10% lavere end skovflis. Samtidig mangler de fleste kalkuler at indregne en mellemhandler avance - det er de færreste producenter, der vil være store nok til at være direkte leverandør til varmeværkerne. Dermed synes de 39 kr/gj at være en optimistisk pris. Følsomhedsanalyse: Der er betydelige ændringer i dækningsbidraget når tørstofproduktion og afregningspris ændres. Røde tal illustrerer et negativt dækningsbidrag. 12

13 Udover bundlinjen... Ikke alle forhold kan inddrages i en simpel driftsøkonomisk analyse. Dyrkning af energipil rummer flere aspekter - positive såvel som negative. Næringsstoffer Energipil er mere skånsom overfor miljøet end traditionel landbrugsdrift. På grund af pilens dybtgående og forgrenede rodsystem er udvaskning af næringsstoffer mindre end ved dyrkning af korn. Under høst af energipil bortføres væsentlige mængder af næringsstoffer og gødskning er derfor en nødvendighed. Arealer med energipil klassificeres som harmoniarealer og kan være med til at afhjælpe landbrug med ubalance i husdyrgødningen. Til sammenligning kræver skov som oftest ingen eller meget lidt gødskning. Brug af pesticider - sygdom Efter 3-4 år kan pilen dyrkes uden brug af pesticider, medmindre der konstateres angreb af insekter eller andre skadevoldere. Energipil er anlagt med kloner. Sygdomsangreb kan derfor ramme hårdt, fordi alle planter er ens. Fleksibilitet Pil kan plantes og høstes på andre tidspunkter end de gængse markafgrøder. Dette giver mulighed for en sæsonudjævning og bedre udnyttelse af maskiner. Omvendt er høst af pileflis bundet op på ret snævre dimensionsintervaller; skuddene må ikke blive for store til grejet de høstes med. Ligeledes er hyppig høst påkrævet for at undgå dannelse af pælerødder. Tyndinger i skov er ikke på samme måde underlagt faste intervaller og indgreb kan derfor i højere grad tilrettelægges efter konjunkturer i markedet. Kun ét produkt Dyrkning af energipil giver kun en afsætningsmulighed og er samtidigt rettet mod et begrænset marked. Træ fra skov har flere afsætningsmuligheder: flis, cellulose, kasse- og konstruktionstræ. Omvendt giver energipil landbruget mulighed for at satse på flere produkter i landbrugets samlede produktion. Flora og fauna Sammenlignet med de marker, som typisk er den tidligere arealanvendelse, er flerårig energipil generelt set ligeså godt eller bedre som levested for de fleste småpattedyr, vinterfugle og insekter. I områder hvor der ikke i forvejen er tilpas meget skov må dyrkning af energi forventes at have en særlig positiv indvirkning på råvildt- og fuglebestanden. Energipil fremmer primært levesteder for de arter der betegnes generalister. Arter der i forvejen har det svært i landbruget og har brug for lysåbne levesteder vil få det sværere med energipil. Energipil er dog stadig en monokultur og sammenlignet med skov eller brakmarker er både flora og fauna begrænset. 13

14 Udover bundlinjen Jagt Energipil kan med fordel indpasses i markplaner og bidrage til en bedre jagtejendom. Jordbund Forsuringen af jordbunden ved dyrkning af energipil modsvarer den som sker ved dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder. Forsuringen er væsentlig større end ved dyrkning af skov, fordi der ikke gødskes i samme omfang. Tilførsel af kalk er derfor nødvendigt. CO2 Som udgangspunkt er energipil et CO2- neutralt brændsel under forudsætning af, at det direkte erstatter fossile brændstoffer; hvis pileflis erstatter skovflis bidrager det ikke til CO2-regnskabet; også i dette perspektiv, er det en forbrugsudvidelse, der skal drive logikken. I sammenligning med traditionelt skovbrug bemærkes, at træ til konstruktion binder CO2 i årtier og at det stående CO2 lager i en skovbevoksning er langt større end i pil. Landskabelige hensyn Udseendet af energipil i landskabet afhænger vel i nogen grad af øjnene der ser. Men tilplantede arealer vil i høj grad ændre karakter, særligt hvis det foregår i ådale og langs vandløb. Energipil en ny invasiv art?! Pilen er let at opformere og spreder sig ivrigt ved både frø og vegetativ formering. Dette er en fordel ved etableringen af nye pilekulturer men der er også risiko for en ny invasiv art i landskabet. Alternativer til energipil Der har været et relativt snævert fokus på pil som energiafgrøde, men både skov og monokultur med poppel er et alternativ til energipil - selvom ingen af delene tildeles meget opmærksomhed i den nuværende debat om grøn energi. Nåletræ Produktion af nåletræ har en række fordele som ikke genfindes i pil. Høsttidspunktet kan i højere grad vælges af den enkelte og indpasses efter markedet. Træet kan afsættes til andre formål end energi - herunder cellulose, emballage og konstruktionstræ. Særligt ved sidstnævnte opnås en længere binding af CO2. Forsøg med tyndingsfri drift af sitkagran peger på en tørstofproduktion på 6 tons pr. ha pr. år. Dyrkning af sitkagran kræver væsentlig mindre gødskning end energipil og pesticidforbruget er mindre. Poppel Poppel er som pil nem at etablere og lidt mindre følsom overfor ukrudt end pil. Biomasseproduktionen menes at være det samme for pil og poppel, men poppel koncentrerer produktionen på færre individer eller et mindre areal om man vil. Erfaringer med poppel peger dog på at de har sværere ved at lave rodskud og at evnen aftager med antal høster. Flis fra poppel minder om traditionelt træflis og er derfor et kendt produkt. Poppel har måske større tilvækst end energipil, ligesom gødskningsbehovet formentlig er mindre. 14

15 Konklusion Vores konklusion er at energipil ud fra en snæver økonomisk betragtning er en risikabel afgrøde. Man skal overveje grundlaget inden man går i gang som piledyrker og binder et areal op på en langvarig investeringshorisont. Energipil kræver de rette vækstbetingelser og en intensiv indsats de første år, hvis den skal lykkes som energiafgrøde. Tørstofproduktion og markedspris for pileflis er endnu ukendte størrelser og deres størrelse påvirker bundlinjen i meget høj grad. Som følge af kvaliteten vil markedsprisen på pileflis vil være lavere end traditionel skovflis. Der skal etableres (og aflønnes) en afsætningsstruktur (måske andelsbaseret?) og i øjeblikket kan sikker afsætning ikke tages for givet, da flismarkedet allerede er velforsynet og afsætningen af pileflis vil ske i skarp konkurrence med konventionel træflis. På denne baggrund vurderes de væsentligste økonomiske risici ved produktion af energipil at være: Optimistisk vurdering af tørstofproduktion Afsætning er ikke garanteret Pileflis er af lavere kvalitet end konventionelt træflis Kun ét slutprodukt med et snævert afsætningsinterval Undervurdering af høst- og transport omkostninger Lang omdrift Andet end flis Pil er dog andet en bare flis - produktionen rummer fordele som ikke afspejles direkte i bundlinjen og pil kan plantes på en ejendom med henblik på: Samlet optimering af markplan Jagt- og vildtpleje Reducering af næringsstofnedsivning Overblik over mulighederne for pileproduktion på din ejendom før du investerer - prøv Skovdyrkernes pilepakke! Skovdyrkerforeningen tilbyder konsulentbesøg - med geografisk ejendomsscreening, kortbilag og økonomisk analyse af pileproduktionen på din ejendom. Vi gennemgår tallene, konklusionen og alternativerne sammen. Pris for pilepakken: kr + moms. - Se mere på eller kontakt os for yderligere information på

16 Foreningens personale Skovrider Michael Gehlert Mobil Forstfuldmægtig Rasmus F. Nielsen Mobil Skovfoged Chresten M. Petersen Mobil Skovfoged Jan F. Madsen Mobil Skovfoged Martin Viborg Mobil Skovfoged Jacob Husted Christensen Mobil Skovfoged Katrine B. Hauberg Mobil Skovfoged Emil F. Poulsen Mobil Skovfogedassistent Casper Pleidrup Mobil Skovfogedassistent Anders K. Elmholdt Mobil Administration Inga Thyme Tlf Administration Tove N. Madsen Tlf Administration Jette K. Hansen Tlf Udgivet af: Skovdyrkerforeningen Vestjylland Nupark 47F, 7500 Holstebro Tlf Fax

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

Pilehøst vinteren 2012/2013

Pilehøst vinteren 2012/2013 04-04-2013/jj Pilehøst vinteren 2012/2013 Biobrændsel assens A/S Konklusion: Høsten i år var 1. rotation på kontrakttype II. Udbyttet dette år har været bedre end sidste år. Udbyttet beregnes vækstmæssigt

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Mikroflis. - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil?

Mikroflis. - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil? Mikroflis - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil? Mikroflis Overordnet problemstilling Hvordan anvendes mikroflis mest hensigtsmæssigt mhp. at løse CO2-reduktionsopgaven

Læs mere

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET OMHU VED LAGRING ER VIGTIGT FOR AT MINDSKE TAB AF TØRSTOF OG SIKRE GOD FLISKVALITET Resultater fra lagringsforsøg 2013 Forsøg med lagring af pil og poppel i Tyskland Ældre danske

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT PIL

EVALUERINGSRAPPORT PIL EVALUERINGSRAPPORT PIL Evalueringsrapport Pil Af: Trine Eide Videncentret for Landbrug Flemming Gertz Videncentret for Landbrug Kurt Hjort-Gregersen AgroTech Brian H. Jacobsen Københavns Universitet Uffe

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Indretning og drift af hønsegårde

Indretning og drift af hønsegårde Indretning og drift af hønsegårde KATALOG Bedre udnyttelse af ressourcerne i økologisk ægproduktion 1 Indholdsfortegnelse 1) Indledning... 3 2) Hønsehusets placering... 4 a) Nærarealet... 4 3) Dræning

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007 Juni 2007 Det behøver ikke at koste en bondegård at komme i gang med at presse olieholdige frø. Den mindste oliepresser koster omkring 12.000 kr. men så er kapaciteten også kun ca. 5 kg frø i timen. Urenheder

Læs mere

Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde.

Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde. INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Anne Kirstine Krog SKAT - Jura og Samfundsøkonomi Miljø og energi Skibsbyggerivej 5, 9000 Aalborg e-mail: anne.kirstine.krog@skat.dk

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning

Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning Plantekvalitet Når man sætter en plante i jorden, er der to ting, som er vigtige: plantens proveniens og plantens fysiske kvalitet. Det sidste er især vigtigt på kort sigt og afgørende i selve udplantningsfasen.

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND Fra energiproduktion på Naturgas, til Flis FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 10.9.15 Peter Kjær Madsen, energichef Forsyning Helsingør A/S FH har 5 forsyningsområder

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard Hvordan kan FOTdata bruges som et bidrag til beregning af landbrugsstøtte? FødevareErhverv uddeler hvert år op mod 7 mia. kroner i landbrugsstøtte på

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Hvad kan jeg give i jordleje?

Hvad kan jeg give i jordleje? Hvad kan jeg give i jordleje? Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen & Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen www.shakespeak.com Gør dig parat til at stemme Internet 1 2 Denne præsentation er indlæst uden

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Ressourcer Ren forbrænding Recycling

Ressourcer Ren forbrænding Recycling Ressourcer Ren forbrænding Recycling 3R NÆRVARME LOKALT FRA LOKALE ENERGIKILDER 3R Bæredygtig kollektiv varmeforsyning lokalt fra lokale energikilder 3R varmeservice er den eneste varmeforsyning som sikrer

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020.

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Høringsvar: Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Landsforeningen, Plantning og Landskab repræsenter Landmænd og bygger dets virke på lokale aktionsgrupper

Læs mere

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas BIOMASSE TIL ENERGI 3 VI KAN IKKE UNDVÆRE KRAFTVARMEVÆRKERNE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Mængden af el fra vind- og solenergi svinger

Læs mere

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due 19b-lovgivningen 19b: Aktiviteter nævnt på bilag 2 i NBL i Natura 2000 skal anmeldes Kommunen

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere