Vestjylland. Fokus på energipil. Der opleves i øjeblikket et stort fokus på energipil både politisk og fra jordbrugserhvervets side.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vestjylland. Fokus på energipil. Der opleves i øjeblikket et stort fokus på energipil både politisk og fra jordbrugserhvervets side."

Transkript

1 Vestjylland Nr. 165 Temanummer energipil Fokus på energipil Dyrkning Tilskud til etablering af energiafgrøder Værdikædens sidste led Tørstofproduktion Økonomi Udover bundlinjen Alternativer til pil Konklusion Energipil efter én vækstsæson - er etablering og pleje i orden, kvitterer pilen med en god tilvækst. Størrelsen på dækningsbidraget er dog usikkert. Men også andre forhold gør sig gældende - bemærk den friske fod efter råvildt! Fokus på energipil Der opleves i øjeblikket et stort fokus på energipil både politisk og fra jordbrugserhvervets side. Skovdyrkerne følger her op med et temanummer, der giver dig mulighed for at bedømme den nye driftsgren på et nuanceret grundlag. Der er flere drivkræfter bag den store interesse. Først og fremmest giver de nuværende lave kornpriser den enkelte landmand anledning til at undersøge andre afgrøder og muligheder. Dertil kommer et politisk fokus på biobrændsler som følge af planen om Grøn Vækst og den altid nærværende CO2-debat; man hører her planer om tilplantning af op til ha. Endelig kommer en del af opmærksomheden fra en energisektor der ønsker at stimulere et større udbud selv om den nuværende træressource er stor nok til bæredygtigt at forsyne et forbrug af flis, der er langt større end det nuværende.

2 Fokus på pil Danmarks flisressource Skove og læhegn leverer i øjeblikket brændselsflis svarende til et energiforbrug på godt 11 millioner Gigajoule. Det modsvarer 8% af den samlede danske energiforsyning. Skovene skønnes dog at kunne levere til et samlet forbrug på omkring 20 millioner Gigajoule - altså langt mere end det nuværende forbrug. På baggrund af forbruget, er der på den korte bane ingen grund til at udvide udbuddet af brændselsflis. Men politisk lægges der ikke skjul på, at jordbruget skal være en medspiller i Danmarks grønne regnskab og her vurderes pil og halm at have et stort potentiale til at reducere CO2-udslippet og imødekomme visionerne i Grøn Vækst, ved at erstatte fossile brændstoffer og ved at tage lavbundsjorde ud af produktion. Arealet med energipil vokser Arealet med energipil vokser støt - og med afsæt i et totalareal på blot hektar i 2001 vurderes det, at der alene i 2009 er blevet plantet mindst ha med energipil. Samlet set vurderes der i 2010 at være ca ha med energipil i Danmark. Mange af arealerne er dog små (< 2 ha) og drives ikke i en kommerciel sammenhæng. Ifølge en analyse foretaget af Fødevareministeriet i 2008 kan der tilplantes ha med energipil frem mod år Der skal primært satses på tilplantning af marginaljorde. Målsætningen er ambitiøs og ikke mange iagttagere tror, der vil blive plantet så meget - men hensigten svarer til et produktionsapparat, som er i stand til at producere op mod 15 millioner Gigajoule - hvilket er noget mere end det nuværende samlede forbrug (marked). Foreløbig er energipil blot en niche indenfor dansk energiforsyning, men med ovennævnte politiske mål kan dette ændres. Alene på baggrund af hvad der allerede er plantet ser det ud til, at energipilen er en faktor, der er kommet for at blive. Hensigten med dette temanummer Skovdyrkerforeningen Vestjylland ønsker med dette temanummer, at belyse og sammenstille de mange forhold der gør sig gældende ved dyrkning og produktion af energipil. Som rådgiver i skovbrugserhvervet og betydende aktør på biomassemarkedet, har foreningen en naturlig interesse i at samle og formidle viden om emnet - og vi vil ikke skjule, at vi er en anelse bekymrede over, om ikke den aktuelle udvikling er lidt for hovedkulds, og for at en del beslutninger om etablering af pil sker på for løst et grundlag uden at der stilles tilstrækkeligt kritiske spørgsmål som: Er produktionsforudsætningerne realistiske? Er afsætningen for den kommende produktion blot tilnærmelsesvis sikker? Hvis pileflis skal erobre markedsandele i et velforsynet biomassemarked - hvad betyder det så for prisen? Vi håber at svarene på disse spørgsmål træder lidt tydeligere frem i dette temanummer, hvor vi også præsenterer en rådgivningspakke, der kan hjælpe den enkelte lodsejer med en kvalificeret beslutningstagen om tilplantning med pil. 2

3 Dyrkning af energipil Pil er karakteristisk ved at have en hurtig vækst og høj tolerance overfor oversvømmelse og anaerobe forhold. Pil er dog samtidig lyskrævende, varmeelskende og følsom overfor frost i forårs, sommer og vintermånederne. Der findes ca. 300 forskellige arter af pil, på latinsk Salix sp. Kommercielt er det arterne S. viminalis, S. dasyclados og S. schwerinii som anvendes i energiproduktion. Det er altovervejende forskellige kloner af S. viminalis, som anvendes i kommerciel piledyrkning. Kloner Pileplantager bliver anlagt som klonplantager ud fra vegetativ foryngelse, baseret på de/den samme planter (klon). Forskellige kloner har forskellige egenskaber. Pil er kendt for dens evne til at hybridisere og danne nye underarter. Det er derfor relativt nemt at fremavle nye kloner. Dette forhold anvendes i udviklingen af nye kloner af bla. det svenske firma Läntmannen, Agroenergi, som er storleverandør af pilekloner. Klonerne markedsføres efter deres egenskaber inden for tilvækst, frost, tørke og sygdomsmodstandsdygtighed. Se skemaet næste side. Jordbundsforhold Det er en almindelig opfattelse, at pil gror bedst på vandlidende arealer. Dette er imidlertid ikke korrekt; men pil er dominerende på sådanne arealer, fordi den er en af de få arter, der kan gro der. På kolde og våde jorde vil pil ofte få en langsommere start med øget risiko for problemer med ukrudt. Pil kan vokse under meget varierende jordbundsforhold, men opnår kun en stor tilvækst på arealer med egnede jordbundsforhold. Sådanne arealer er karakteriseret ved; God vandholdende evne Ingen udtørring / et højtliggende grundvandsspejl Neutral ph - hverken sur eller basisk Adgang til vand Væksten er tydeligt betinget af adgangen til vand, uden at dette må være stillestående eller at pilen oversvømmes i for lang tid ad gangen. Pilens behov for vand er stort og skønnes til være 3-5 mm pr. dag i vækstsæsonen. Plantning af energipil. Efter plantning kan arealet med fordel tromles for at forhindre udtørring. 3

4 Dyrkning af energipil På jorde hvor der ikke findes et højt grundvandsspejl vil tørke kunne give nedgang i produktionen, medmindre der kunstvandes. Dyrkning på sandjord og andre jorde med udpræget mulighed for tørke, indebærer alt andet lige en større risiko for tilbageslag i tilvæksten. Arealforberedelse Pil fordrer som de fleste andre afgrøder et velforberedt og renholdt såbed. Energipil er meget følsom overfor konkurrence fra ukrudt. Det vurderes af at dybdepløjning ofte vil være godt givet ud - særligt ved opdyrkning af brakmarker og hvor der forventes større mængder af frøukrudt. Dybdepløjningen er god, fordi den vender ukrudtsfri jord op øverst og medvirker til en bedre jordstruktur, hvor pilen opnår en dybere rodudvikling. Stiklinger Energipil etableres ved brug af stiklinger fremstillet af 1-2 år gamle skud, som er høstet om vinteren i hele længder på 2-3 meter og lagret på køl indtil de skal anvendes. Vækstkraft og overlevelsesevne øges med længde og tykkelse af stiklinger. Standard stiklingen er cm lange og 1 2 cm tyk. På grund af risikoen for udtørring henover vinteren anbefales forårsplantning. Plantetal Plantetallet har indflydelse på hvor hurtigt pilen formår at dække det tilplantede areal. Høje plantetal ( ) giver mulighed for højere produktion ved korte høstcyklus. Erfaringer viser dog, at mer-produktionen ved høstcyklus på 3-5 år er mindre udtalt. Et højt plantetal øger også risikoen for hendøen pga. af større indbyrdes konkurrence mellem stiklingene. Førhen blev plantetal på ca stk. pr hektar anbefalet, mens der i dag typisk anvendes stk. pr. ha. Klon Tåler frost Tåler tørke Tørstof produktion (index) Rust/insekter/bladbiller (Index) Gudrun Ja 145 0/28/22 Karin Ja 126 5/116/- Tora ja 158 0,3/44/111 Tordis - ja 131 0/63/86 Swen ,3/116/104 Torhild /87/107 Inger - ja 144 2/54/103 Olof /44/106 Jorr /79/94 Oversigt over nogle forskellige pilekloner og egenskaber. De to kolonner længst til højre er index baserede. Tora er således angivet med den største tørstofproduktion. Tilsvarende i den sidste kolonne; Jo mindre tal des større modstandsdygtighed overfor henholdsvis rust, insekter eller bladbiller.. 4

5 Dyrkning af energipil Etablering Plantning kan ske med en specialbygget plantemaskine, hvor pileskud i hele længder automatisk afskæres til cm lange stiklinger og udplantes. Plantepræstationen er her omkring stk./time med to mand på maskinen. Der plantes i dobbelte rækker med en indbyrdes afstand på 75 cm i dobbeltrækken og 150 cm mellem dobbeltrækker. Afstanden mellem stiklingerne i rækken er 55 cm. Det anbefales at tromle arealet, både før og efter stiklingene er sat. Tromling kan foretages ovenpå stiklingene. Tromling foretages for at sikre et jævnt areal, så skader på knive efterfølgende undgås under høst. Tromlingen reducerer også risikoen for udtørring. Ved siden af den manuelle indsats anbefales det, at sprøjte arealet med 2 l glyphosat inden stiklingene sættes samt at sprøjte med 4 l Stomp kort efter at stiklingene sat. Efter etablering foretages renholdelse med kemi normalt efter hver høst. Pesticidforbruget set over hele omdriften er generelt lav, med et behandlingsindeks på ca. 0,4. Der bør harves et par gange i løbet af foråret for at fremme udtørring i det øverste jordlag. Dette reducerer mængden af frøukrudt. Efter første vækstsæson Efter første vækstsæson anbefales det, at skære alle skud ned til jordhøjde med en brakpudser, for at få fordelt væksten på flere nye skud. Gødskning Bortførslen af næringsstoffer ved høst af energipil er relativt høj sammenlignet med skovbrug, fordi der bortføres friske skud og dermed kvælstof. Gødskning er derfor nødvendig. Normalt gødskes inden etablering ligesom det anbefales at gødske i det følgende år. Under omdriften anbefales det at gødske efter hver høst, hvor spredning kan foregå uhindret. Energipil etableret i brakmark uden tilstrækkelig renholdelse. Der ses ingen tilvækst af betydning efter en vækstsæson. Konkurrence fra ukrudt har resulteret i nul vækst og nul rodnet i pilen.. og den medfølgende madpakke i stænglen er tabt... 5

6 Dyrkning af energipil Høstinterval Høstintervallet skal primært fastlægges ud fra høstomkostningen pr. tons tørstof, som alt andet lige søges minimeret. Høstintervallet bør dog også baseres på dyrkningsmæssige aspekter. Gror pil i mere end 4 år er der større risiko for, at der dannes pælerødder som kan ødelægge drænrør. Høstes pilen hyppigere, dannes kun trævlerødder, som i mindre omfang vil påvirke dræn. Pilens dimensioner øges drastisk med alderen og ved hugstintervaller længere end 2-3 år bliver pilen problematisk at høste med lettere grej - som typisk er en ombygget majshøster. Omvendt øges kvaliteten af pileflisen jo længere høstinterval, da barkandelen i det høstede materiale bliver mindre, ligeledes ophobes en større mængde biomasse hvis høsten baseres længere intervaller. Det er velkendt fra andre arter, at en andel af stødene hendør efter hver stævning. Baseret på ovenstående og ifølge anbefalet praksis bør pil høstes hvert 2. til 3. år. Høstmetode Energipil kan høstes på to måder - enten som helskudshøst eller ved direkte flisning med eks. finsnitter. Høstes med direkte flisning indeholder den friske flis omkring % vand. Direkte flisning kan give anledning til svampeudvikling, forrådnelse og varmedannelse med tørstoftab til følge, hvis flisen lagres. Derfor er forudsætningen for direkte flisning at der kan leveres direkte til varmeværk eller med kort oplagring. Derudover skal direkte levering også indpasses med evt. bløde jordbundsforhold om vinteren. 6 Ved høst af helskud til senere flisning, er der mulighed for at lagre pil med et mindre tørstoftab. Denne håndteringskæde har dog en relativt lavere kapacitet med flere håndteringer og er derfor fordyrende. Omdriftsalder og omlægning Erfaringer fra Danmark og Sverige peger på at energipil kan dyrkes i en omdriftsalder svarende til år inden produktionen begynder at aftage. Svampe og insekter Pil kan som andre planter rammes af forskellige sygdomme. De mest omtalte er rust, pilebladbille. Vildtskader Pil er eftertragtet af vildtet og bidskader kan i nogle tilfælde forekomme i større omfang. Kronvildt må her forventes at være den største synder. Rådyr, hare og mus vil også bide pil, men vil i praksis kun forårsage skader af mindre betydning. Frost og tørke Pil kan overleve selv svær tørke, men ved tørke vil der være en nedgang i tilvæksten. Erfaringer peger på, at pil har svært ved at vende tilbage til fuld vækst, efter at have været ramt af tørke. I vinterhalvåret hvor pilen ikke er i vækst, kan planten tåle meget hård frost. I vækstperioden er den derimod følsom overfor frost og allerede ved temperaturer under 2 grader er der risiko for skader. Kolde arealer bør derfor undgås.

7 Tilskud til etablering af flerårige energiafgrøder Det er muligt at få tilskud til arealer med energipil, poppel og flere andre træarter der dyrkes som lavskov. Lavskovsarealer Arealer tilplantet med følgende arter: Pil. poppel, rødel, ask og hassel enten i blandinger eller renbestand. Også andre arter kan opnå enkeltbetaling (ahorn, avnbøg, birk, eg, elm, løn, navr og el), men ikke etableringsstøtte. Tilskud og skat Der kan ansøges om etableringstilskud på ca kr. samt hektar støtte på ca kr. Forholdene for enkeltbetaling kendes ikke efter Tilskuddet er skattepligtigt. Omkostninger til etablering kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Krav Der skal samlet søges til min. 2 ha under enkeltbetalingen og arealer skal være mindst 0,30 ha. Arealer skal være veldefineret og afgrænsede. Der er krav om høst, mindst en gang hvert tiende år. Desuden skal arealer leve op til de generelle betingelserne under enkeltbetalingsordningen. Renbestande af poppel kræver mindst planter/ha. Mens andre arter herunder energipil (inkl. blandinger med poppel) skal etableres med minimum planter/ha. Etableringen af energiafgrøden skal finde sted i perioden den 1. januar den 15. juni. Genplantning og supplerende plantning i allerede eksisterende energiafgrøde arealer er ikke berettiget til støtte. Ansøgning Ansøgning skal ske via fælleskemaet (fx sammen med ansøgning om enkeltbetaling) senest den 21. april For arealer, hvor der ønskes tilskud til etablering af energiafgrøder i 2011, og som er beliggende "kystoplande", kan der forhåndsansøges i sommeren Indberetning Der skal senest 15. juli indsendes dokumentation for indkøb af plantemateriale. Prioritering Der er i 2010 afsat midler til etablering af ha energiafgrøder - og der kan ske overførsel af evt. uforbrugte midler fra to andre ordninger. Hvis ansøgningerne overskrider bevillingen, vil der ske en prioritering mellem ansøgningerne. Prioriteringen sker i forhold til kystoplande samt private arealer forud for offentlige arealer. Der prioriteres også efter grødens art: (1) pil, (2) poppel, (3) rødel og (4) ask, hassel og blandinger. Tilskudsmuligheder Områder med blå farve (mørk eller lys) er de kystoplande, hvor etableringsstøtten er højest prioriteret. 7

8 Værdikædens sidste led forbrænding Uden afsætningsmuligheder mister dyrkning af energipil hurtigt sin produktionsværdi. Energipil producerer kun ét produkt af betydning og det aftages af en snæver kundegruppe. Kvaliteten af pileflis Flis afregnes efter indholdet af energi opgjort som nedre brændværdi. Handelsenheden er Gigajoule (Gj). Energiindholdet afhænger af tørstofvægt og fugtindhold i flisen. Men også flisens ensartethed og askeindhold er relevant i forhold til dens kvalitet. Pileflis har tendens til, at indeholde både stikkere - store og lange stykker - og støv. Begge dele er uønskede hos varmeværkerne, der efterspørger et så ensartet materiale som muligt. Navnlig stikkere kan volde problemer under indførslen af flis i kedlerne. En ordentlig hugning af flisen er afgørende for at undgå stikkere. Pileflis indeholder en større andel af bark og næringsstoffer end traditionelt flis og askeindholdet er derfor lidt højere. Dette forhold gør flisen svær at lagre, når den hugges frisk. Pil har let ved, at optage tungmetaller og kan navnlig indeholde væsentligt mere cadmium, hvilket stiller krav til den efterfølgende askehåndtering. Et højere indhold af næringsstoffer o.a. i flisen medfører en øget risiko for slaggedannelse og tæring på kedlerne. Endelig er pileflis meget let med en tørstofvægt på kun 125 kg/rm mens flis fra nåletræ vejer 155 kg/rm. Dette betyder, at der skal indføres et større volumen, for at opnå den samme effekt som hvis der anvendes alm. træflis. 8 Erfaring og interesse Energipil er indtil videre kun dyrket og afsat som et nicheprodukt. Derfor er erfaringerne med afbrænding i større skala begrænsede. Friskt pileflis er et meget fugtigt materiale og det vil derfor kun være varmeværker med røggaskondensator, som forventes at være aftagere. En røggaskondensator gør det muligt at udnytte den energi der bindes i vanddampen og optimal afbrænding sker ved en fugtprocent på omkring 42%. Varmeværker der har erfaring med pileflis nævner uensartet flis som følge af dårlig oparbejdning samt den lave rumvægt som de væsentligste årsager til forringelse af kvaliteten. Men varmeværkerne vurderes at være interesserede hvis i) flisen er ensartet ii) prisen er rigtig. Afsætning og pris Med baggrund i disse forhold vurderes pileflis til at være et ringere produkt end traditionel træflis. Afregningsprisen pr. Gj vil derfor formentlig også være lavere. Hvor meget vides ikke - men 10% lavere skønnes sandsynligt, ikke mindst i en situation, hvor pileflis skal erobre markedsandele fra skovflis. En fugtprocent over 40% medfører at flisen ikke kan langtidslagres når den hugges direkte. Logistik og afsætning overfor varmeværket skal derfor være veltilrettelagt og evt. koordineret mellem flere dyrkere.

9 Tørstofproduktion Det er stadig småt med reelle produktionstal for energipil, dels fordi det har været dyrket i et begrænset omfang dels fordi der med 10 års mellemrum udvikles nye kloner med forventede produktionsforbedringer. Forskelle i tørstofproduktion Der angives ret forskellige tal på den potentielle tørstofproduktion for energipil. Estimater på op til 9-12 tons tørstof pr. ha ses ofte. Egentlige erfaringstal er begrænsede, men de der findes - ligger noget lavere end de estimater, der oftest indgår i de fremadrettede dyrkningsmodeller... Svenske piledyrkere har i perioden opnået i gennemsnit 2,6-4,5 tons tørstof pr. ha. Mens de 25% bedste opnåede 7 tons tørstof pr. ha. Danske erfaringer ligger tilsvarende lavt. Forsøg fra perioden viste 7,5 tons tørstof pr. ha. Nyere danske forskningsforsøg viser udbytteniveauer på op mod 14 tons tørstof pr. ha. Men dette må opfattes som en øvre grænse for det produktionsniveau der kan forventes på velegnede jord. Et niveau på 6-9 tons vurderes mere sandsynligt på marginale til mellemgode jorde. Ud fra en normal kalkulebetragtning bør produktionsniveauerne derfor snarere ansættes til 8-10 tons tørstof pr. ha end de tons tørstof pr. ha som ofte ses. Økonomi - forudsætninger I det følgende gennemgås en modelberegning for økonomien i energipil. Et resume for beregningen er gengivet i tabellen på de næste sider. Generelt Modellen er en driftsherrebetragtning og alle arbejds- og maskinomkostninger er baseret på maskinstationstakster. Modellen antager at der tilplantes 20 ha. Der regnes med opstartsomkostninger på maskinarbejde og stordriftsfordele kan derved afspejles i modellen. Øverst pileflis af god kvalitet og nederst foto af konventionel nåletræflis. Pileflis har en tendens til at være mere uens i kvaliteten end almindeligt træflis. Lange stykker (stikkere) samt smuld og støv er uønsket da det volder besvær under indtag og forbrænding hos varmeværkerne. Der er en del uløste problemer omkring pileflis som brændsel - bla. dårlig lagerstabilitet og lavere energiindhold sammenlignet med skovflis. 9

10 Økonomi - forudsætninger Det antages at pilen dyrkes i en 23-årig omdrift inkl. år 0. Kalkulationsrenten sættes til 4%. Alle beregninger er før skat (Efter de seneste ændringer i skattereglerne kan etableringsomkostningerne straksafskrives). Tørstof Tørstofproduktionen sættes til 8 tons/ha/ år. Den nedre brændværdi uden vand er 18,4 GJ og flisen antages at have en fugtprocent på 43 ved levering, omregnet svarer dette til at varmeværkets energiudbytte er 16,1 GJ pr. tons. Markedsprisen sættes til 39 kr. pr. GJ. Tilskud Det forudsættes endvidere at pilen kan etableres med et tilskud på kr. pr. hektar i år 0, men hektarstøtte i øvrigt er ikke indregnet. Men denne kan forventes at være 2200 pr. ha pr år - i det mindste frem til 2013, hvor den nuværende EU landbrugsreform udløber. Etablering Der plantes stk. stiklinger pr. ha. til 50 øre stykket og plantearbejdet sættes til kr pr. ha. Der foretages reolpløjning af arealet. Et overblik over indtægter og produktionsomkostninger fordelt gennem omdriften. Modellen er en driftsherrebetragtning og det ant

11 Økonomi - forudsætninger Gødning Modellen indregner i første omgang omkostninger til køb af handelsgødning. I praksis kan det være reelt at disse til 0 kr. hvis der anvendes husdyrgødning eller slam. Der gødskes med 120 kg N pr. ha. i år 2 derefter i alle høstår samt året efter høst. Der gødskes med 15 kg fosfor og 50 kg kalium i år 1 og derefter i alle høstår. Kemi, pleje og vedligeholdelse Der anvendes kun kemi (RoundUp, Stomp og Kerb) i de tre år første år af omdriften. sivt i de 2 første år derefter kun efter høst. Omkostninger til vanding er ikke inkluderet. Høst Der høstes ved direkte flisning hvert 3 år i alt 7 gange gennem omdriften. Der høstes 24 tons tørstof pr gang eller 168 tons gennem hele omdriften. Transport Afstanden til nærmeste værk sættes til 40 km. Dette vil med en vægtfylde på 125 kg/ rm give en omkostning på 135 kroner pr tons. Mekanisk vedligeholdelse foretages intenodellen er en driftsherrebetragtning og det antages at alt arbejde foretages af en maskinstation.

12 Økonomi - resultater Under de nævnte forudsætninger bliver omkostningen for stiklinger og plantning kr/ha. Den totale omkostning inkl. maskinarbejde, kemi og planter i år 0 er kr/ ha. De gennemsnitlige årlige maskinomkostninger er kr/ha, heraf koster gødning 782 kr/ha/år, mens landevejstransport koster 983 kr/ha/år og høst inkl. marktransport og læsning koster kr/ ha/år, plantning 132 kr/ha/år og renholdelse/pleje koster kr/ha/år. Samlet set er omkostningen 41 kr/gj sammenlignet med en kalkuleprisen på 39 kr/ Gj. Driftsresultatet under de givne forudsætning er et negativt dækningsbidrag på kr/ha/år (diskonteret ved 4%). Nedenstående er vist to tabeller med følsomhedsanalyser for det gennemsnitlige årlige dækningsbidrag (DB II). Tabellerne viser, at afregningsprisen helst skal op på 40 kr/gj og tørstofproduktionen på 10 tons før dækningsbidraget bliver positivt. Beregningen kan diskuteres! Omkostningen til gødning kan reduceres hvis der anvendes slam. Maskinomkostningerne kan reduceres, hvis man selv råder over egnet grej. Hermed er det muligt at omkostningerne kan bringes under den estimerede salgspris på 39 kr/gj og resultere i et positivt DB ved lavere udbytte. Endelig kan kalkuleprisen naturligvis diskuteres. Skovdyrkerne vurderer, at pileflis vil blive afregnet mindst 10% lavere end skovflis. Samtidig mangler de fleste kalkuler at indregne en mellemhandler avance - det er de færreste producenter, der vil være store nok til at være direkte leverandør til varmeværkerne. Dermed synes de 39 kr/gj at være en optimistisk pris. Følsomhedsanalyse: Der er betydelige ændringer i dækningsbidraget når tørstofproduktion og afregningspris ændres. Røde tal illustrerer et negativt dækningsbidrag. 12

13 Udover bundlinjen... Ikke alle forhold kan inddrages i en simpel driftsøkonomisk analyse. Dyrkning af energipil rummer flere aspekter - positive såvel som negative. Næringsstoffer Energipil er mere skånsom overfor miljøet end traditionel landbrugsdrift. På grund af pilens dybtgående og forgrenede rodsystem er udvaskning af næringsstoffer mindre end ved dyrkning af korn. Under høst af energipil bortføres væsentlige mængder af næringsstoffer og gødskning er derfor en nødvendighed. Arealer med energipil klassificeres som harmoniarealer og kan være med til at afhjælpe landbrug med ubalance i husdyrgødningen. Til sammenligning kræver skov som oftest ingen eller meget lidt gødskning. Brug af pesticider - sygdom Efter 3-4 år kan pilen dyrkes uden brug af pesticider, medmindre der konstateres angreb af insekter eller andre skadevoldere. Energipil er anlagt med kloner. Sygdomsangreb kan derfor ramme hårdt, fordi alle planter er ens. Fleksibilitet Pil kan plantes og høstes på andre tidspunkter end de gængse markafgrøder. Dette giver mulighed for en sæsonudjævning og bedre udnyttelse af maskiner. Omvendt er høst af pileflis bundet op på ret snævre dimensionsintervaller; skuddene må ikke blive for store til grejet de høstes med. Ligeledes er hyppig høst påkrævet for at undgå dannelse af pælerødder. Tyndinger i skov er ikke på samme måde underlagt faste intervaller og indgreb kan derfor i højere grad tilrettelægges efter konjunkturer i markedet. Kun ét produkt Dyrkning af energipil giver kun en afsætningsmulighed og er samtidigt rettet mod et begrænset marked. Træ fra skov har flere afsætningsmuligheder: flis, cellulose, kasse- og konstruktionstræ. Omvendt giver energipil landbruget mulighed for at satse på flere produkter i landbrugets samlede produktion. Flora og fauna Sammenlignet med de marker, som typisk er den tidligere arealanvendelse, er flerårig energipil generelt set ligeså godt eller bedre som levested for de fleste småpattedyr, vinterfugle og insekter. I områder hvor der ikke i forvejen er tilpas meget skov må dyrkning af energi forventes at have en særlig positiv indvirkning på råvildt- og fuglebestanden. Energipil fremmer primært levesteder for de arter der betegnes generalister. Arter der i forvejen har det svært i landbruget og har brug for lysåbne levesteder vil få det sværere med energipil. Energipil er dog stadig en monokultur og sammenlignet med skov eller brakmarker er både flora og fauna begrænset. 13

14 Udover bundlinjen Jagt Energipil kan med fordel indpasses i markplaner og bidrage til en bedre jagtejendom. Jordbund Forsuringen af jordbunden ved dyrkning af energipil modsvarer den som sker ved dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder. Forsuringen er væsentlig større end ved dyrkning af skov, fordi der ikke gødskes i samme omfang. Tilførsel af kalk er derfor nødvendigt. CO2 Som udgangspunkt er energipil et CO2- neutralt brændsel under forudsætning af, at det direkte erstatter fossile brændstoffer; hvis pileflis erstatter skovflis bidrager det ikke til CO2-regnskabet; også i dette perspektiv, er det en forbrugsudvidelse, der skal drive logikken. I sammenligning med traditionelt skovbrug bemærkes, at træ til konstruktion binder CO2 i årtier og at det stående CO2 lager i en skovbevoksning er langt større end i pil. Landskabelige hensyn Udseendet af energipil i landskabet afhænger vel i nogen grad af øjnene der ser. Men tilplantede arealer vil i høj grad ændre karakter, særligt hvis det foregår i ådale og langs vandløb. Energipil en ny invasiv art?! Pilen er let at opformere og spreder sig ivrigt ved både frø og vegetativ formering. Dette er en fordel ved etableringen af nye pilekulturer men der er også risiko for en ny invasiv art i landskabet. Alternativer til energipil Der har været et relativt snævert fokus på pil som energiafgrøde, men både skov og monokultur med poppel er et alternativ til energipil - selvom ingen af delene tildeles meget opmærksomhed i den nuværende debat om grøn energi. Nåletræ Produktion af nåletræ har en række fordele som ikke genfindes i pil. Høsttidspunktet kan i højere grad vælges af den enkelte og indpasses efter markedet. Træet kan afsættes til andre formål end energi - herunder cellulose, emballage og konstruktionstræ. Særligt ved sidstnævnte opnås en længere binding af CO2. Forsøg med tyndingsfri drift af sitkagran peger på en tørstofproduktion på 6 tons pr. ha pr. år. Dyrkning af sitkagran kræver væsentlig mindre gødskning end energipil og pesticidforbruget er mindre. Poppel Poppel er som pil nem at etablere og lidt mindre følsom overfor ukrudt end pil. Biomasseproduktionen menes at være det samme for pil og poppel, men poppel koncentrerer produktionen på færre individer eller et mindre areal om man vil. Erfaringer med poppel peger dog på at de har sværere ved at lave rodskud og at evnen aftager med antal høster. Flis fra poppel minder om traditionelt træflis og er derfor et kendt produkt. Poppel har måske større tilvækst end energipil, ligesom gødskningsbehovet formentlig er mindre. 14

15 Konklusion Vores konklusion er at energipil ud fra en snæver økonomisk betragtning er en risikabel afgrøde. Man skal overveje grundlaget inden man går i gang som piledyrker og binder et areal op på en langvarig investeringshorisont. Energipil kræver de rette vækstbetingelser og en intensiv indsats de første år, hvis den skal lykkes som energiafgrøde. Tørstofproduktion og markedspris for pileflis er endnu ukendte størrelser og deres størrelse påvirker bundlinjen i meget høj grad. Som følge af kvaliteten vil markedsprisen på pileflis vil være lavere end traditionel skovflis. Der skal etableres (og aflønnes) en afsætningsstruktur (måske andelsbaseret?) og i øjeblikket kan sikker afsætning ikke tages for givet, da flismarkedet allerede er velforsynet og afsætningen af pileflis vil ske i skarp konkurrence med konventionel træflis. På denne baggrund vurderes de væsentligste økonomiske risici ved produktion af energipil at være: Optimistisk vurdering af tørstofproduktion Afsætning er ikke garanteret Pileflis er af lavere kvalitet end konventionelt træflis Kun ét slutprodukt med et snævert afsætningsinterval Undervurdering af høst- og transport omkostninger Lang omdrift Andet end flis Pil er dog andet en bare flis - produktionen rummer fordele som ikke afspejles direkte i bundlinjen og pil kan plantes på en ejendom med henblik på: Samlet optimering af markplan Jagt- og vildtpleje Reducering af næringsstofnedsivning Overblik over mulighederne for pileproduktion på din ejendom før du investerer - prøv Skovdyrkernes pilepakke! Skovdyrkerforeningen tilbyder konsulentbesøg - med geografisk ejendomsscreening, kortbilag og økonomisk analyse af pileproduktionen på din ejendom. Vi gennemgår tallene, konklusionen og alternativerne sammen. Pris for pilepakken: kr + moms. - Se mere på eller kontakt os for yderligere information på

16 Foreningens personale Skovrider Michael Gehlert Mobil Forstfuldmægtig Rasmus F. Nielsen Mobil Skovfoged Chresten M. Petersen Mobil Skovfoged Jan F. Madsen Mobil Skovfoged Martin Viborg Mobil Skovfoged Jacob Husted Christensen Mobil Skovfoged Katrine B. Hauberg Mobil Skovfoged Emil F. Poulsen Mobil Skovfogedassistent Casper Pleidrup Mobil Skovfogedassistent Anders K. Elmholdt Mobil Administration Inga Thyme Tlf Administration Tove N. Madsen Tlf Administration Jette K. Hansen Tlf Udgivet af: Skovdyrkerforeningen Vestjylland Nupark 47F, 7500 Holstebro Tlf Fax

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Pil. Etablering. Foto: Søren Ugilt Larsen

Pil. Etablering. Foto: Søren Ugilt Larsen Side 1 af 5 Pil Pil (Salix sp.) kan anvendes til en række formål, f.eks. flethegn, faskiner, flettede kurve og biobrændsel. Dyrkningsvejledningen er udarbejdet med henblik på afsætning af biomassen som

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Pilehøst vinteren 2012/2013

Pilehøst vinteren 2012/2013 04-04-2013/jj Pilehøst vinteren 2012/2013 Biobrændsel assens A/S Konklusion: Høsten i år var 1. rotation på kontrakttype II. Udbyttet dette år har været bedre end sidste år. Udbyttet beregnes vækstmæssigt

Læs mere

Dyrkning af energipil

Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

Dyrkning af energipil. S l 1

Dyrkning af energipil. S l 1 Dyrkning af energipil S l 1 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af BioMprojektets evalueringsrapport, der er redigeret af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Projektledelse: Hanne Bang Bligaard, AgroTech

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Høst og økonomi i piledyrkning Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Kort oversigt hvad taler vi om? Arealet med energipil i DK er nu ca. 4.800 ha Dyrkes over hele landet stort set! Typiske udbytter

Læs mere

Pilehøst 2012. Biobrændsel Assens A/S

Pilehøst 2012. Biobrændsel Assens A/S Pilehøst 2012 24-05-2012/jj Biobrændsel Assens A/S Konklusion: Piledyrkning indebærer mange agro-tekniske udfordringer, som overstiger normale kompetencer ved en energiproducent. Derfor bør entreprisen

Læs mere

Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen

Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen Høstmetoder Direkte flisning Helskudshøst Teknik Fordele/ulemper Økonomi Direkte flisning

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Mikroflis. - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil?

Mikroflis. - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil? Mikroflis - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil? Mikroflis Overordnet problemstilling Hvordan anvendes mikroflis mest hensigtsmæssigt mhp. at løse CO2-reduktionsopgaven

Læs mere

Energiafgrøder med skattefradrag.

Energiafgrøder med skattefradrag. - 1 Energiafgrøder med skattefradrag. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et nyt lovforslag skal fremme energiafgrøder gennem skattefradrag. Forslaget har interesse både for professionelle landmænd

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Bilag 5 - Faktaark artikel 68 Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark

Læs mere

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)

Læs mere

Markedet for træflis i Danmark.

Markedet for træflis i Danmark. Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 29-1 EPU alm. del Bilag

Læs mere

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET OMHU VED LAGRING ER VIGTIGT FOR AT MINDSKE TAB AF TØRSTOF OG SIKRE GOD FLISKVALITET Resultater fra lagringsforsøg 2013 Forsøg med lagring af pil og poppel i Tyskland Ældre danske

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning af energipil. Af Søren Ugilt Larsen, AgroTech, og Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug

Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning af energipil. Af Søren Ugilt Larsen, AgroTech, og Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning af energipil Af Søren Ugilt Larsen, AgroTech, og Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug December 2010 Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter

Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter Jens Bonderup Kjeldsen Forskningscenter Foulum Agenda Fokuspunkter Udvikling Høstmetoder Oversigt over høstmaskiner Lagring Hvor i Danmark sker det?

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Afslutningsrapport marts 2013 Resultatkontrakt

Afslutningsrapport marts 2013 Resultatkontrakt Afslutningsrapport marts 2013 Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekterne: Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning (1-30-76-14-09) og Anvendelse af pil

Læs mere

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

2. Træ som energiressource

2. Træ som energiressource 2. Træ som energiressource 2.1 Forbrugets og ressourcernes størrelse Træ er en vigtig energikilde verden over. I Danmark kommer energitræ fra skovflis, brænde, træaffald og træpiller samt i et meget beskedent

Læs mere

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene

Læs mere

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Bæredygtighedskriterier & certificering Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen Indhold Biomassetyper Bæredygtig skovdrift Eksempler på særlige fokusområder Bæredygtig bioenergi EU kriterier for flydende

Læs mere

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2013

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2013 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2013 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Divisionsdirektør Steen Riber HedeDanmark a/s 16-03-2010 Hovedbudskaber (hvis jeg mister den røde tråd) Der er ingen sikre tal på potentialet

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC.

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC. Øst Nr. 7 Maj 2007 Skovdyrkerforeningerne PEFC-certificeret Læhegn Skovnings- og plantesæsonen vel overstået Igen tilskud til skovrejsning Forretningsbetingelser Sommerferieplanen 2007 Skovdyrkerforeningerne

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Notat projekt nr. 2462 Intelligente virkemidler

Notat projekt nr. 2462 Intelligente virkemidler 14. december 2015 Notat projekt nr. 2462 Intelligente virkemidler Referat af dialog møde med landmænd 9. december 2015 Deltagere: Carl Ejner Baastrup. Østerskovvej 20, Låsby. Holstebrovej 101 Hjerm. Martin

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? »Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI

DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI Baggrundsnotat - udarbejdet november 2011 1 Fakta om aktørerne: HedeDanmark a/s er Danmarks største selskab inden for udvikling og levering af serviceydelser

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere