Introduktion til aerodynamik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion til aerodynamik"

Transkript

1 Introduktion til aerodynamik Hvorfor flyver den? Helt overordnet: Grunden til at et fly kan flyve er luftstrømmen henover vingerne. Husk det, ingen luftstrøm ingen flyvning! Og den flyver fordi der heldigvis er en naturlov som siger at den kan flyve. Det er Bernouilles lov. Bernoullie var en schweizsisk videnskabsmand som opdagede, at når luften blæser hen over et legeme, så opstår der et sug. I daglig tale kalder vi det "venturi effekten". Den bliver større, jo hurtigere luften passerer. Faktisk bliver den fire gange så stor når vi fordobler lufthastigheden. Uden selv måske at vide, så kender du sikkert denne effekt fra det daglige liv. Det er den der er årsag til, at et flag blafrer i vinden, det der den der sørger for at suge malingen op fra beholderen i en malepistol, det er den der får vingerne på en vindmølle til at rotere. Så når luften bevæger sig hen over vores vinger, opstår der altså et sug og det sker selvfølgelig på begge sider af vingen. Men hvis vi sørger for at luften løber hurtigst hen over oversiden af vingen, så bliver suget størst her og mindst på undersiden. Når oversiden suger mere end undersiden, vil vingen blive suget op. Det hedder at "den løfter". Jo større forskel der er mellem lufthastigheden på over- og undersiden, jo mere løft er der i vingen. For at få luften til at bevæge sig hen over vingerne, må vi bevæge flyet. Det gør vi med motoren. Motoren trækker flyet i gennem luften så luften farer hen over vingerne og der kommer løft. Er dette løft større end flyets vægt, vil det stige. Er løftet lig med flyets vægt, vil det flyve i samme højde og er løftet mindre end flyets vægt, vil det synke ned. Så her er regel nr. 1: Det er forskellen i lufthastighed mellem over- og undersiden af vingen som giver os løft til at flyve med! Hvordan skaber vi denne hastighedsforskel på vingen? Det gør vi hjælp af 2 metoder: 1. Krumning på profilet og 2. indfaldsvinklen. Hvis et profil er fladt i bunden og krumt på oversiden, vil luften løbe hurtigere på oversiden. Og så får vi løft. Hvis du har et profil, som er lige fladt på begge sider, ja så kan det også flyve ved at stille det skråt. Det kaldes at justere indfaldsvinklen. Det der sker er, at luften der kravler op over forkanten bliver afbøjet og derfor får mere fart på, ligesom hvis der var en krumning. Og så får vi den hastighedsforskel som giver os løft.

2 Du har sikkert oplevet, hvordan dette fungerer i praksis, f.eks. ude i lufthavnen: Et fly kører ud på startbanen og accelerer op, men det letter ikke. Først nå kaptajnen "roterer" flyet dvs. give højderor så hele kroppen begynder at dreje omkring hovedhjulene, får man det berømte "spark bagi". Det er fordi vingen pludselig begynder at løfte kraftigt fordi indfaldsvinklen er forøjet kraftigt ved rotationen. Der går ikke mange øjeblikke før flyvet slipper jorden og bliver "airborne". Hvis denne effekt ikke var tilstede, måtte man op i en meget højere hastighed og have en meget længere startbane. Så her er regel nr. 2: Hastighedsforskellen mellem over- og underside skabes ved at have forskellig krumning mellem over- og underside Så her er regel nr. 3: Hastighedsforskellen mellem over- og underside kan også skabes ved at variere vingens indfaldsvinkel. Hvordan virker rorene? På helt samme måde: Når roret slår ud, ændres luftstrømmen og der kommer mere løft på den ene side end den anden. Hvis du f.eks. kigger på dit højderor set fra siden, så svarer et udslag til en krumning af haleplanet og dermed en hastighedsforskel og et løft. Giver du nedadror, vil halen løfte opad, giver du opadror, vil halen løfte nedad. Så her er regel nr. 4: Rorene virker ved enten at ændre krumningen på profilet eller ved at ændre indfaldsvinklen. så der skabes løft til den modsatte side af udslaget. Hvad betyder disse regler egentlig for mig? Jo, for hvis der ikke er fart over vinger og hale og dermed løft i flyet, så falder det ned! Hvis løftet er lig med flyets vægt, flyver det vandret, hvis løftet er større end flyets vægt, vil det stige, og hvis løftet er mindre end flyets vægt, vil det falde. Så enkelt er det. Had er stall? Stall er når løftet forsvinder. En "stallet" vinge er en vinge der har mistet løftet. I virkeligheden er der kun een slags stall, og alle de andre slags, man ellers hører om, er bare mere specifikke under-varianter. Stallet kommer, når vingens indfaldsvinkel bliver så stor, at luftsrømmen hen over den pludselig bryder sammen og bliver til turbulens fra forkanten.

3 Du hører ofte om 3 slags stall og det er samme bolledej, men man adskiller dem alligevel, fordi de opstår i forskellige situationer: 1. Almindeligt stall, 2. tip stall og 3. "High Speed Stall" (eller G-stall). Almindelig stall (alle stalls moder!) Almindeligt stall er simpelthen, når du flyver for langsomt. Nå man flyver langsommere og langsommere, falder løftet. Derfor må vi stikke næsen mere og mere i sky for at genvinde løftet og holde flyet i luften. På et eller andet tidspunkt bryder fartvinden henover vingen sammen (går i turbulens) og løftet forsvinder pludseligt. Det kender du fra charterferien, hvor piloten løfter næsen mere og mere jo tættere han kommer på landingsbanen. På et eller andet tidspunkt bryder fartvinden henover vingen sammen (går i turbulens) og løftet forsvinder pludseligt. Det sker lige før landingen, hvor piloten tager gassen helt af og løfter næsen endnu mere, og pludselig falder flyet bogstavelig talt ned på banen. Den er blevet stallet ned. Du kunne mærke det som et lille sug i maven. Grunden til at man staller ned, er, at stallhastigheden er den lavest mulige flyvehastighed og derfor den der giver mindst mekanisk påvirkning af flyet i selve landingsøjeblikket. En god RC pilot, staller også sin model ned! Tip-stall Tip-stall er den almindelige betegnelse for, når kun en del af vingen, tippen, pludselig staller. Det sker teknisk set kun på flyvinger, der ikke er ens hele vejen ud, men er spidset til eller har forskllige profiler/indfaldsvinkler undervejs. Tip-stall forekommer oftest på tilspidsede vinger med krængror i tippen: Når krængroret bevæges nedad, øges tippens indfaldsvinkel forbi tippens stall punkt, løftet forsvinder, og vingen falder ned i tippen i stedet for at blive løftet i tippen. Den drejer alstå modsat det man ønskede. Tip-stall er den mest almindelige "radiofejl", fordi piloter i almidelighed oplever det som, at "radioen ikke virker". G-stall G-stall er et fænomen som kun opstår på meget hurtige modeller og kun under G-belastning i en manøvre. Eftersom det opstår ved høje hastigheder benævnes det oftest "High Speed Stall". Og det er lidt misvisende. Det er sker er meget simpelt: Vores løft vokser med hastigheden, det ved vi, men når vi lægger flyet ind i et drej og hiver i højderoret, så vokser også G- påvirkningen, flyet bliver altså meget tungere. Det kompenserer vi for med

4 mere indfaldsvinkel og vupti, i høj fart går der turbulens i luften henover vingen og flyet vælter rundt. Så al sin enkelhed, er et G-stall et ganske almindeligt "Langsom stall". Flyet er bare blevet meget tungere på grund af G-belstningen, og derfor ligger stall grænsen ved en langt højere hastighed. Så her er regel nr. 5: Stall er når vingen eller en del af vingen holder op med at løfte fordi indfaldsvinklen bliver for stor Hvad er luftmodstand? Luftmodstand er der der får orkaner til at vælte træer. Hvis den ikke eksisterede ville vi ikke have et begreb som "vind". Og desværre ville vi heller ikke kunne flyve! Der skal energi til, for at afbøje luft, den energid Hvad er profiler? Et vingeprofil er faconen på vingen når den skæres i skiver. Profilet er det der helt overordnet styrer vingens og dermed flyets egenskaber. Det simpleste vingeprofil er blot et flad plade, de mest komplicerede er dem der kurver i flere retninger, f.eks. "S-profiler". Nogle profiler er meget tynde, andre er meget tykke. Nogle profiler er symmetriske, har lige stor krumning på både over- og underside, andre er mere krumme på oversiden end på undersiden. Jo tykkere et profil bliver, jo større bliver hastighedsforskellen mellem over- og undersiden og derfor behøver det ikke flyve særligt hurtigt for at løfte. Flade profiler De flade profiler bruger vi i papirsflyvere og ofte til højde- og sideror. Hvis du kombinerer regel 2 og 3, kan du udlede at flade profiler ikke kan løfte når indfaldsvinklen er 0, så er lufthastigheden jo ens på begge sider. Så derfor er det regel 3, der skaber løftet. Krummede profiler er de mest almindelige.

5 Aerodynamik - Introduktion På et motorfly virker fire kræfter: tyngdekraften, opdriften, luftmodstanden og trækkraften. Tyngdekraften er rettet mod jorden og størrelsen afhænger af flyets vægt. Opdriften er rettet lodret op og størrelsen afhænger af vingernes form. Luftmodstanden er rettet bagud og størrelsen afhænger af flyets form. Trækkraften er rettet fremad og leveres af motoren. Når et fly flyver med konstant højde og hastighed, er størrelsen af tyngdekraft og opdrift ens, og størrelsen af luftmodstand og trækkraft er ens. Opdriften kommer fra vingerne. Når luften passerer vingen, opstår der en trykforskel mellem underside og overside. På oversiden mindskes trykket i forhold til omgivelserne, på undersiden øges trykket. Derfor opstår der en trykforskel over vingen. Denne trykforskel gør at vingen påvirkes af en kraft opad - opdriften. Opdriften afhænger af flere ting: 1) vingens areal - når det fordobles, fordobles også opdriften; 2) farten - når den fordobles, firedobles opdriften; 3) vingens hældning i forhold til luftstrømningen (indfaldsvinklen). Vinklen mellem vingen (blå streg) og luftstrømmen (røde streg) er indfaldsvinklen.

6 Når vinklen mellem vingen og luftstrømmen vokser, stiger opdriften. Men på et tidspunkt bliver vinklen så stor, at luften bliver turbulent på vingens overside. Opdriften bliver da meget hurtigt mindre og flyet staller. Effekten er, at flyet vipper forover og opbygger derved fart hurtigt. En variant er når kun den ene vinge staller. Så ruller flyet kraftigt og hurtigt til den side hvor den stallede vinge er. Den situation kan udvikle sig til et spin. Luftmodstanden kan opdeles i flere typer. Luft som ved passage henover en vinge bliver turbulent, skaber gnidningsmodstand. Formen af flyet og vingerne specielt, bestemmer hvor langt luften strømmer hen over overfladerne før der opstår store hvirvler. Herunder ses en figur, hvor forskellige former er sammenlignet med en plade opsat i luftstrømmen (100% luftmodstand). Luften bevæger sig fra venstre mod højre. Bemærk at der kun er lille forskel på en kuglen og halvkuglen. Dråbeformen bliver bedre jo længere den er fordi den turbulente luft opstår længere tilbage på formen, når luften ikke tvinges til at ændre retning så hurtigt. På grund af trykforskellen mellem vingens overside og underside, strømmer luft fra undersiden til oversiden ude ved vingetipperne og danner en hvirvel. Herved tabes lidt opdrift ved vingetipperne som giver et bidrag til den samlede modstand på flyet: den inducerede modstand. Den findes også ved skarpe overgange, fx mellem vinger og krop. Flaps og luftbremser En vinges opdrift kan forøges ved at bruge flaps. Det betyder at luften ved vingens bagkant tvinges skråt nedad, hvorved trykforskellen mellem over- og underside øges. Flaps sænker også den fart, hvor flyet staller. Det betyder at flyet kan flyve langsommere når der anvendes flaps. Modstanden øges en del når hjulene sænkes. På oversiden af vingen sidder der på nogle fly luftbremser - eller spoilers - der kan bruges hvis flyet skal dale hurtigt. Disse bremser ødelægger luftstrømmen på oversiden af dele af vingen, hvorved opdriften mindskes. Også

7 luftmodstanden øges ved brug af spoilers, så flyet taber fart og kan dale hurtigere. Ror Højderoret bruges til at ændre flyets (næse)stilling. Føres pinden frem, tvinges rorfladen ned hvorved opdriften på haleplan+ror øges og halen bevæger sig opad og næsen ned. Trækkes pinden tilbage, tvinges rorfladen op hvorved opdriften på haleplan+ror mindskes og halen bevæger sig nedad og næsen op. Krængerorerne, der sidder et stykke ude på vingerne, bruges til at krænge flyet. Føres styrepinden til venstre, svinger venstre krængeror op og højre krængeror ned. Derved mindskes opdriften på venstre vinge og øges på højre. Flyet krænger derfor til venstre. Flyet vil samtidig begynde at glide sidelæns til venstre, men da kroppen glider bedst på langs af luftstrømmen, svinger hele flyet til venstre. Yderligere sker der også det, at modstanden på højre vinge (krængeror op) bliver lidt større end på venstre vinge. Det giver den virkning, at flyet har tendens til at dreje mod højre. Det modvirker piloten ved at give lidt sideror til venstre. Sideroret bruges til at dreje flyet til højre eller venstre. Det bruges sammen med krængerorerne. I et rigtigt fly betjenes krængerorerne med styrepinden/rattet og sideroret med pedaler. Skal man fx svinge til venstre, skubbes pinden til venstre samtidig med at man træder på venstre pedal. Herved øger flyet krængning. Det bliver det ved med til man neutraliserer både styrepind og til dels pedal. Stall I Flight Simulator er krængeror og sideror normal koordineret automatisk, men det et værd at anskaffe sig et sæt gode pedaler, hvis man fx vil prøve stall over en vinge eller et spind. Hvis flyet bringes til at stalle over en vinge og går i spind, bliver der brug for sideroret (alene). Så snart et spind er begyndt at udvikle sig, gives fuldt sideror til modsat side. Man venter et kort øjeblik og skubber så pinden frem. Når rotationen stopper, neutraliseres sideroret og pinden trækkes tilbage så farten ikke bliver for høj. Som nævnt falder stall-hastigheden ved brugen af flaps. Men den afhænger også af flyets krængning. I en kurve med 30 hældning, øges stall-hastigheden med cirka 7%. Med 45 hældning er det 19% og med 60 hældning, er stall-hastigheden øget med 41%. Typisk er hastigheden på finalen 1,3 gange stall-hastigheden, men den sikkerhedsmargin bliver mindre, hvis der flyves med krængning. Kurven herunder viser hvormange procent stallhastigheden øges med stigende krænging.

8 Fx er stallhastigheden for Learjet'en 100 knob (ved given totalvægt). En indflyvning med 130 knob giver en margin på 30 knob. Men hvis man under indflyvningen krænger 40, vil stall-hastigheden være øget med 14%, dvs. til 114 knob og marginen indskrænket til 16 knob. Det er en halvering af margin. Den subsoniske aerodynamik handler om luftstrømning omkring et fly når hastigheden er så lav at lufttætheden - densiteten - kan regnes konstant. Effekten af varierende densitet kommer ikke pludseligt, men vokser gradvist som hastigheden øges. Under 300 knob man i praksis se bort fra disse effekter. Lufttæthed Lufttætheden, eller luftens densitet, fortæller hvor stor massen er af et specifikt volumen luft. Tætheden angives med det græske bogstav rho. Masse måles i kilogram (kg) og volumen i kubikmeter (m³), så I havniveau er lufttætheden 1,22 kg/m³ (ved 15 C), men aftager med højden. Forestiller man sig at hver kvadratmeter af jordoverfladen har en støjle af luft stående ovenpå sig, er det klart at når der allerede i den første meter af luftsøjlen ligger over 1 kg og bliver tiltrukket af Jorden, så vil luftsøjlen som rækker over 100 kilometer op, være en tung sag. Selvom lufttætheden bliver mindre efterhånden som man kommer i højden, er vægten af luftsøjlen over hver kvadratmeter jord over 10 tons. Lufttryk er den kraft hvormed luften påvirker et specifikt areal med. Lufttryk angives oftest med bogstavet p, eventuelt P. Kraften F måles i Newton (N). Arealet A måles i kvadratmeter, så P = F/A. Som trykenhed bruges Pascal (Pa), men den enhed dækker altså over N/m². Trykket ved jordoverfladen er omkring Pa. I fly-verdenen bruges hektopascal (hpa) og normaltrykket bliver så 1013 hpa (1013,25 for at være helt præcis). Den oprindelige metode til at måle lufttryk på, var at aflæse højden af den kviksølvsøjle som luften kunne bære. Ved normalt lufttryk er den 760 mm, hvilket svarer til 29,92 tommer. Heraf enheden for tryk angivet på mange højdemålere i fly og stadig anvendt i fx Nordamerika. Det følgende afsnit ligger i grænseområdet hvad angår baggrunden for aerodynamik. Hvis molekyler er sort snak, så spring frem til overskriften Venturi. Luftens sammensætning Men hvad er luft egentlig? Sammensætningen af den nederste del af atmosfæren ser således ud målt i volumen:

9 Nitrogen, ilt og argon er eksempler på grundstoffer, mens kuldioxid og nogle af de 'andre luftarter' er sammensætninger af grundstoffer. Fælles for alle luftarterne - eller gasserne - er at det er molekyler. Historien om molekylernes opbygning er ikke så interessant med aerodynamik-øjne, men for at få den bedste forståelse af aerodynamik, kan molekylebegrebet være nyttigt. Luftmolekylerne er i konstant bevægelse. Som boldene i en lotto-maskine bevæger de sig rundt vilkårligt mellem hinanden. Den bevægelse er et udtryk for luftens temperatur: jo vildere bevægelser, jo varmere er luften. Det enkelte molekyles hastighed kan være mange hundrede meter i sekundet. Såvidt det mikroskopiske niveau. Set med menneske-øjne er antallet af molekyler i et givent rumfang luft så stort, at vi ikke kan registre de enkelte bevægelser. Men med et termometer kan vi altså måle gennemsnitsfarten af molekylerne. Mikroskopisk kan lufttryk forklares som den impuls som molekylerne overfører ved sammenstødet med en overflade. Det kan vises at lufttrykket er proportionalt med produktet af molekylernes middelhastighed og molekyletætheden. Når nu både temperatur og tryk afhænger af molekylernes middelhastighed skulle man tro at når vi varmer noget luft op (og altså øger molekylernes 'vildskab'), så stiger også trykket. Og sådan er det også hvis luften der varmes op er spæret inde. Hvis det derimod er i fri luft øges godt nok molekylernes middelhastighed, men samtidig støder de også meget oftere ind i hinanden. Det får dem til at spredes og molekyltætheden mindskes. Omtrent så meget at trykket er uændret. Kigger vi på luft som passerer forbi en flyvemaskine vil vi med ovenstående in mente se molekylernes bevægelse sammensat af to typer bevægelse: mikroskopisk flyver de rundt mellem hinanden, rammer nogle gange hinanden og andre gange flyvemaskinen; makroskopisk følges molekylerne pænt ad forbi flyvemaskinen. Med det billede, giver det følgende afsnit om venturi-effekten måske mere mening. Venturi-effekten En grundlæggende ligning siger i ord at massen af en given portion strømmende luft er konstant. Der kan altså ikke skabes eller fjernes masse. Bevæger portionen af luft sig gennem et rør med variende diameter, vil luftmassen per sekund der strømmer igennem fx en snæver del af røret være lig luftmassen per sekund der strømmen igennem en vid del af røret. Men hvis det skal kunne lade sig gøre, må luften strømme hurtigere gennem den snævre del af røret, end gennem den vide del. Det gælder ikke bare for luft, men for enhver fluid (både luft og vand er fluider). Hvis fluidens hastighed er v, målt fx i meter per sekund, kan denne sammenhæng udtrykkes i kontinuitetsligningen:

10 hvor A er et vilkårligt tværsnitsareal af røret. I dette afsnit om subsonisk aerodynamik kan luftdensiteten regnes konstant (fx gennem det nævnte rør), så ligningen simplificeres til Av = konst. Hvis et rør hvorigennem der strømmer luft (eller vand!) har en indsnævring med det halve tværsnitsareal, vil luften (eller vandet) fordoble hastigheden gennem indsnævringen. En portion luft i jævn bevægelse med hastigheden v har en mængde energi som vokser med kvadratet på v (E = ½mv² hvor m er massen af luftportionen). Denne energi er bevægelsesenergi eller kinetisk energi. Luftportionen har samtidig en anden form for energi (oplagret), der hænger sammen med lufttrykket i portionen. Under forudsætning af at luftportionen ikke ændrer temperatur, er summen af de to typer energi konstant portionen. Bevægelsesenergien i den flyvende portion luft er direkte et udtryk for det dynamiske tryk (q), mens den anden (oplagrede) energi er et udtryk for det statiske tryk (p). Sammenhængen udtrykkes i Bernoullis ligning: dynamisk tryk + statisk tryk = konstant eller q + p = konstant Herover ses et snit af røret. Det kaldes også et Venturi-rør. Tværsnitsarealet af indgang og udgang er den samme, A1. Tværsnittet af indsnævringen har arealet A2. En portion luft er på vej gennem røret. Ved indgangen strømmer luften med hastigheden v1. Samme hastighed må luften have i udgangen (kontinuitetsligningen). Gennem indsnævningen er tværsnittet mindre end A1, så luften må strømme hurtigere end v1 (igen kontinuitetsligningen). Men her må det dynamiske tryk jo så være større end andre steder i røret. Det må videre betyde at det statiske tryk er mindre, for Bernoullis ligning siger at at summen af de to tryk skal være konstant i ethvert tværsnit af røret. Indtil nu har luften bevæget sig gennem røret, men situationen ville være helt den samme hvis det var røret som fløj gennem luften. Forudsætningerne for ovennævnte sammenhænge var altså: luften kan ikke komprimeres (den forudsætning holder under cirka 300 knob) luftstrømmen er jævn (jævn defineres senere!) temperaturen er konstant

11 Venturi-effekten kan afprøves med et simpelt forsøg. Der skal bruges to strimler papir, ca. 2 cm x 8 cm, samt en knappenål. Strimlerne hænges op på nålen og man blæser forsigtigt fra oven. Det kan være nødvendigt at forme strimlerne, så afstanden er en anelse større ved nålen end længere nede for at venturi-effekten kan opstå. Aerodynamik - Trykfordeling omkring profil Omkring en flyvinge eller et vingeprofil ønskes en opadrettet kraft. Det kan opnås hvis der er en trykforskel mellem over- og underside af profilet. Når luft bevæger sig omkring vingeprofilet, vil den nær vingeoverfladen skulle bevæge sig længere end den luft som passerer i stor afstand. Men når luftens hastighed øges, falder det statiske tryk. Hvis luftstrømmen omkring vingeprofilet tvinges til at strømme hurtigere over profilet end under, vil det statiske tryk faldes mest på oversiden. Den resulterede trykforskel mellem vingeprofilets underside og overside giver derfor anledning til en opadrettet kraft, opdrift. Et vingeprofil kan se ud som vist på figuren herunder. Den rette linie gennem profilets forkant og bagkant kaldes for korde-linien. Afstanden fra profilets forkant til bagkant er korden. Forkanten (eng.: leading edge) er det punkt forrest på profilet hvor krumningen er mindst. Et vingeprofil er normalt asymmetrisk, som vist herover. Forestiller man sig en helt symmetrisk profil, dvs. hvor kurven over og under kordelinien er hinandens spejlbillede, vil luft som møder profilens forkant præcist, blive bremset helt op. Det dynamiske tryk vil her falde til nul, mens det statiske tryk vokser tilsvarende. Punktet hvor luften foran vingeprofilet står stille, kaldes for det forreste stagnationspunkt. Ved vingens bagkant vil det statiske tryk være forholdsvist lille. Netto vil der altså være en trykforskel mellem forog bagkant som giver anledning en bagudrettet kraft, modstand.

12 Omkring det asymmetriske vingeprofil vil det statiske tryk variere meget. Ved at ændre på profilets vinkel i forhold til luften, ændres trykfordelingen. Typisk vil der allerede ved en vinkel på 0 være et lavere tryk over end under, så opdriften er positiv. Det kan være nemmere at behandle trykfordelingen omkring et profil, hvis det statiske tryk sættes i forhold til det statiske tryk i den frit strømmende luft (langt fra vingeprofilet). Kaldes det statiske tryk lige omkring vingen for p og det langt væk for p0, vil det relative tryk kunne udtrykkes som p-p0. p0 er atmosfæretrykket. Et vingeprofil som frembringer opdrift, har over vingen et relativt tryk som er negativt fordi p < p0, mens der under vingen vil være et relativt tryk som er positivt fordi det statiske tryk her er højere end langt fra vingen. På figuren herunder er relative tryk som er positive tegnet som røde pile, mens negative tryk er blå. Øges profilets vinkel så luften kommer ind og rammer mere af undersiden, vil det statiske tryk på oversiden mindskes, hvorved det relative tryk p-p0 bliver mere negativt (længere blå pile). På undersiden er det omvendt, p-p0 bliver mere positivt (længere røde pile). Den vinkel som profilet danner med luften kaldes for indfaldsvinklen (eng.: angle of attack, AOA). Når indfaldsvinklen, der ofte symboliseres med det græske bogstav alfa ( ), bliver tilstrækkelige stor (16-20 ), bliver luften over vingeprofilet turbulent. Det statiske tryk stiger til nær p0 (svarer til korte/ingen blå pile). På figuren har pilene varierende retning. Retningen fortæller hvor trykket varierer mest.

13 Aerodynamik - Opdrift Vand, luft og alle andre fluider har en naturlig evne til at 'hænge sammen' som kaldes viskositeten. Vand, olie og fedt er eksempler på fluider med stigende viskositet (i den rækkefølge). Men luft har også en viskositet. Effekten er at luft som bevæger sig hen over en overflade, 'klæber' fast hvor den har direkte kontakt med overfladen. En anelse over overfladen, 'klæber' luften til sig den underliggende luft, der i forvejen hænger fast i den faste overflade. I en glidende overgang ind mod den faste overflade, bliver luftens hastighed altså reduceret til nul. Figuren herunder viser hastigheden af luften som strømmer henover en fast overflade. Den lodrette akse angiver voksende afstand til overfladen. Et stykke fra overfladen ophører stigningen i lufthastighed. Luften strømmer her med hastigheden. Det luftlag hvor luftens hastighed ligger mellem 0 og 99% af, kaldes for grænselaget (eng.: boundary layer). Hvis luften i grænselaget kan inddeles i tynde flader, der ligger ovenpå hinanden og hvor luften ikke blandes lagene imellem, er luftstrømmen i grænselaget laminar. Det var det som i afsnittet om Venturi-effekteten blev kaldt en 'jævn' strømning. Grænselaget er, når luftstrømmen over profilet er laminar, bare få millimeter tykt. I sådan et grænselag vil luften strømme med mindst tab. Desværre er der en grænse for hvor langt hen over vingeprofilet det kan lade sig gøre. Uværligt vil luften begynde at blande og omslaget til en fuldstændig blanding - den turbulente luftstrøm - sker ret pludseligt. Alligevel kan den turbulente luft stadig klæbe til vingeprofilet, så grænselaget bevares omend noget tykkere end tilfældet er for det laminare lag. Omslaget fra en laminar strømning til en turbulent strømning sker i omslagsområdet (eng.: transition region). Det turbulente grænselag, der er noget tykkere end det laminare,

14 producerer stadig opdrift, omend mindre end det laminare grænselag. Luftmodstanden stiger samtidig. Hastighedsprofilen i det turbulente grænselag ændres også i forhold det det laminare. Nær profilets overflade vokser hastigheden ikke så hurtigt med afstanden. På et vingeprofil med lille indfaldsvinkel vil det turbulente grænselag strække sig stort set til vingebagkanten. Det betyder at næsten hele profilet producerer opdrift. Men når indfaldsvinklen øges, får det turbulente grænselag svært ved at klæbe til vingen bagerst. Man siger luften separerer. Den del af profilet hvor luften er separeret, producerer ingen opdrift. Der er her ikke noget grænselag. Når luften er separaret, hvilket sker over separationspunktet, ændrer hastighedsprofilen sig dramatisk. Nær vingens overflade strømmer luften baglæns! Efterhånden som indfaldsvinklen øges, rykker separationspunktet sig frem over vingeprofilet. Mindre og mindre af vingen kan levere opdrift. Hvor luften har separeret, stiger det statiske tryk også til nær omgivelsernes tryk. Det betyder at luft som strømmer i grænselaget, skal arbejde mod et stigende tryk når det nærmer sig separationspunktet. Det fremskynder udbredelsen af området med separeret luft. Effektet på et fly er at opdriften forsvinder ret pludseligt når en kritisk indfaldsvinkel nås. Det staller. Opdriften L (opdrift = Lift på engelsk) kan skrives Konstanten, der kaldes opdriftkoefficienten, afhænger udelukkende af indfaldsvinklen. S er et karakteristisk areal som kan sættes lig vingernes areal hvis det er opdriften derfra der skal findes. Figuren herunder viser afhængigheden af indfaldsvinklen.

15 Aerodynamik - Modstand Ligesom trykfordelingen omkring vingeprofilet producerer opdrift, skaber det også modstand. Men hvor vingerne bidrager med størstedelen af opdriften på et fly, skabes modstanden både af vinger, flykrop og alt hvad der stikker ud af flyet (hjul, finner, antenner osv). Modstanden kan deles op i to komponenter: profilmodstand og induceret modstand. Profilmodstanden opstår når luften gnider mod flyets overflader (friktionsmodstand) og når luften separerer. Den inducerede modstand opstår når store trykforskelle omkring flykroppen kan udlignes omkring kanter, hvilket fx sker ved vingetipperne hvor overtrykket på undersiden af vingen udlignes med undertrykket på oversiden. Desuden giver den kraftige ændring af luftstrømmen ned bag en vinge anledning til et tab (downwash). Profilmodstand - friktion Friktionsmodstanden skyldes luftens berøring med flyets overflader. Så længe luftstrømmen er laminar, er det kun et ganske tyndt lag luft som har kontakt med den faste overflade. Friktionen er mindst i den strømning. Når strømmen slår om til turbulent, får meget mere luft kontakt med overfladen. Friktionen stiger. For at mindske friktionsmodstanden, må den laminare strømning altså bevares så langt som muligt. En medvirkende faktor til et tidligt omslag til turbulent strømning er vingeforkantens ruhed. Nogle vingeprofiler er meget følsomme overfor forkantens beskaffenhed. Det ses på nogle svævefly, hvor vanddråber eller insekternedslag kan have dramatisk indflydelse på glideevnen. Profilmodstand - formmodstand Formmodstanden skyldes at separeret luft slår tilbage mod flyets overflader. Henover vingeprofilet sker det efter separationspunktet. Da punktet rykker frem over vingen med stigende indfaldsvinkel, stiger formmodstanden med stigende indfaldsvinkel. Formmodstand opstår mange andre steder på et fly end over vingerne. Når hjulene sænkes separerer luften bag dæk og ophæng og dermed stiger modstanden. Profilmodstand - interferensmodstand Skarpe overgange mellem fx flykrop og vinger giver anledning til interferensmodstand. Tabet fra interferensmodstand kan mindskes ved at montere beklædninger (eng.: fairings) omkring overgangene. Generelt vokser profilmodstanden med kvadratet på hastigheden. Induceret modstand - randtab På grund af trykforskellen mellem en vinges over- og underside, vil luft ude ved vingetipperne strømme fra undersiden og op på oversiden. Da vingen samtidig bevæger sig gennem luften, vil strømningen give anledning til en randhvirvel (eng.: vortex eller tip vortex). Sådan en hvirvel kræver energi at danne, så den opfattes som et tab.

16 Randhvirvlerne kan ikke forhindres, men ved at udstyre vingetipperne med vinglets (små lodrette vinger), reduceres tabet. Hvirvlerne er omkring vingetipperne meget små, men kraftige. Længere bag flyet vil hvirvlerne vokse, mens lufthastigheden falder. Efter større fly, kan hvirvlerne sagtens vælte mindre fly rundt. Induceret modstand - downwash Når luften strømmen hen over et vingeprofil, forlader det profilet i en anden retning - skråt nedad - end omgivelserne. Den ændring kræver energi og da energien oplagres i den nedadgående luftstrøm (eng.: downwash), er det et tab. Mange af fænomenerne i aerodynamikken - især omkring vingerne - er skjult for øjnene. Men over den forreste del af en vinges overside, samt ved randhvirvlerne, dannes kraftige undertryk. Er luften meget fugtig, kan man opleve at vanddampen kondenserer i de områder og det er en meget synlig effekt. Randhvirvlerne, der er kraftigst ved lav fart, kan tit ses når et fly laver indflyvning. Kondensering på vingernes overside kan tit ses under starter, hvor indfaldsvinklen bliver meget stor og trykket derfor lavt. Det kræver bare at den relative luftfugtighed er stor nok. Induceret modstand falder med voksende fart, i modsætning til profilmodstand som stiger. Den inducerede modstand kan udtrykkes hvor L er opdriften og er en koefficient for induceret modstand. Et vingeprofil som ikke producerer opdrift, yder derfor ingen induceret modstand. Det hænger naturligvis sammen med at opdriften dannes når der opbygges trykforskelle mellem under- og overside af profilet. Total modstand Diagrammet herunder viser variationen af profilmodstand og induceret modstand med farten. Den totale modstand er summen af de to. Enhederne på akserne er vilkårlige: kurverne rykker sig når flyets konfiguration ændrer sig, fx ved brug af flaps, sænkning af hjul, ændret vægt, osv.

17

18 For en flyvinge eller en fuglevinge ser billedet sådant ud, se figur 7. På oversiden af vingen ligger strømlinjerne tættere end underneden, derved opstår der undertryk på oversiden af vingen i forhold til undersiden. Derfor må der være en opdrift på vingen og hvis denne opdrift er stor nok kan flyet lette. Fig. 7. Strømlinjer omkring en flyvinge. Luftstrømmen kommer fra højre og linjerne presses mere sammen over flyvingen end under. Herved opstår opdriften på vingen. Opdriften afhænger af vingens konstruktion, areal A, luftens massefylde luft og luftens fart v, samt af den såkaldte C W -værdi: HYD(4.2) Hvis flyet skal lette må opdriften være mindst lig tyngdekraften af flyet.

19 HYD(4.3) Et meget tungt fly skal derfor have en stor begyndelsesfart for at kunne gå på vingerne. Det samme gælder store fugle som svaner. De nærmest går på vandet i starten før de letter. Sammenligner vi fart og længde af to fugle kan man vise at der gælder:

Opdrift og modstand på et vingeprofil

Opdrift og modstand på et vingeprofil Opdrift og modstand på et vingeprofil Thor Paulli Andersen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 Vingens anatomi Et vingeprofil er karakteriseret ved følgende bestanddele: forkant, bagkant, korde, krumning

Læs mere

Dette dokument tilhører: FLYVESKOLE MANUAL

Dette dokument tilhører: FLYVESKOLE MANUAL Dette dokument tilhører: FLYVESKOLE MANUAL Side 1 INTRO: Der er mange tilgange til flyvning, man kan uddanne sig til pilot eller stewardesse/steward, eller man kan nøjes med at være passager. Med begge

Læs mere

Eksamensspørgsmål til aerodynamik

Eksamensspørgsmål til aerodynamik 1. Nogle ror anvender aerodynamisk afbalancering. Hvorfor? a) For at opnå en bedre aerodynamisk strømning omkring roret. b) For at piloten ikke skal bruge så store kræfter på at bevæge roret under flyvning.

Læs mere

FLYVESKOLE MANUAL Må kun bruges til flysimulation UDGAVE 2.2 Date 14/7-2012

FLYVESKOLE MANUAL Må kun bruges til flysimulation UDGAVE 2.2 Date 14/7-2012 Dette dokument tilhører: MÅ IKKE FJERNES FRA SIMULATOREN FLYVESKOLE MANUAL Må kun bruges til flysimulation UDGAVE 2.2 Date 14/7-2012 Side 1 INTRO: Der er mange tilgange til flyvning, man kan uddanne sig

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

aerodynamik kapitel 1

aerodynamik kapitel 1 1 aerodynamik kapitel 1 Svæveflyve 1 3 Aerodynamik Kræfter Opdrift Modstand Vingens stallings egenskaber Stabilitet Styring Flutter Flyvning i krumme baner Belastninger Præstationsdata I n d l e d n i

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.

Læs mere

Aerodynamik Lektion 3. Where am I? Charles A. Lindberg, upon arrival in Paris

Aerodynamik Lektion 3. Where am I? Charles A. Lindberg, upon arrival in Paris Aerodynamik Lektion 3 Where am I? Charles A. Lindberg, upon arrival in Paris } Hvad snakkede vi om sidste gang? Kræfter på et fly Drej G-kræfter / lastfaktor Stall og spind Flaps og slats/slots } Hvad

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som

Læs mere

Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold

Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold Bernoulli s lov Med eksempler fra Indhold 1. Indledning...1 2. Strømning i væsker...1 3. Bernoulli s lov...2 4. Tømning af en beholder via en hane i bunden...4 Ole Witt-Hansen Køge Gymnasium 2008 Bernoulli

Læs mere

PPL(A) Luftfartøjskendskab og flyvelære. 32 spørgsmål, 60 minutter. Elevsæt: 6042 Masterset: 7161

PPL(A) Luftfartøjskendskab og flyvelære. 32 spørgsmål, 60 minutter. Elevsæt: 6042 Masterset: 7161 32 spørgsmål, 60 minutter Elevsæt: 6042 Masterset: 7161 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 29 Højderoret anvendes til at bevæge flyvemaskinen omkring: a) tværaksen. b) højaksen. c) propelaksen. d) længdeaksen.

Læs mere

Stop cylinderen rigtigt i endestillingen Af Peter Windfeld Rasmussen

Stop cylinderen rigtigt i endestillingen Af Peter Windfeld Rasmussen Stop cylinderen rigtigt i endestillingen Af Peter Windfeld Rasmussen I nogle applikationer skal en cylinder køres helt i bund ved høj hastighed. For at afbøde det mekaniske chok kan alle cylinderleverandører

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå).

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå). Motorik - aktiviteter Her er forskellige udfordrende og sjove øvelser/aktiviteter, som også kan bruges til at krydre andre aktitviteter med. f.eks. gøre dem sjovere eller sværere. De er gode og kan bruges

Læs mere

Grafisk Tekniker. Serigrafi. Checkliste: Brug nedenstående checkliste for at gøre tingene i den rigtige rækkefølge.

Grafisk Tekniker. Serigrafi. Checkliste: Brug nedenstående checkliste for at gøre tingene i den rigtige rækkefølge. Checkliste: Brug nedenstående checkliste for at gøre tingene i den rigtige rækkefølge. Indstillingsparametre: 1) X- & Y-akserne (nulstil) 2) Montering af stencil (+/- 1 mm.). 3) Anlæg (monter). 4) Kontravægte.

Læs mere

Trafilestyrelsen. PPL{A) Luftfartøjskendskab og flyvelære. 32 spørgsmål, 60 minutter. Elevsæt: Masterset: $ ~Transportm in isteriet

Trafilestyrelsen. PPL{A) Luftfartøjskendskab og flyvelære. 32 spørgsmål, 60 minutter. Elevsæt: Masterset: $ ~Transportm in isteriet Trafilestyrelsen Donish Tronsport Authority PPL{A) Luftfartøjskendskab og flyvelære 32 spørgsmål, 60 minutter Elevsæt: Masterset: 6422 7612 $ ~Transportm in isteriet Spørgsmål l point: l På mange flytyper

Læs mere

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.

Læs mere

Instruktion havkajak

Instruktion havkajak Instruktion havkajak Discipliner for havkajak 24-04-2009 Fredericia Roklub Per Jørgensen Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 12: Side 14: Side 15: Skadesforebyggende

Læs mere

Brugervejledning Viki, Vik, Viktor & Viktoria

Brugervejledning Viki, Vik, Viktor & Viktoria Brugervejledning Viki, Vik, Viktor & Viktoria Jørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 DK-6230 Rødekro Tlf: +45 74 66 92 42 iversen@ji.dk www.ji.dk Indholdsfortegnelse Værd at vide Side 4 Inden første cykeltur

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR

Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR I denne brugsanvisning kan høreapparat, renseudstyr og lignende se anderledes ud end det, du har. Ret til ændringer forbeholdes. Høreapparater, tilbehør

Læs mere

F3A X-klassen Program og manøvrebeskrivelser

F3A X-klassen Program og manøvrebeskrivelser F3A X-klassen Program og manøvrebeskrivelser F3A X-klassen Beskrivelse af manøvrerne for R/C kunstflyvning Alle manøvrer starter i samme højde og på samme linje. Centermanøvrer starter og slutter i samme

Læs mere

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling: Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

ESKY LAMA Tillykke med din nye helikopter

ESKY LAMA Tillykke med din nye helikopter ESKY LAMA Tillykke med din nye helikopter Hvis du har ris/ros, forslag eller kommentarer er du meget velkommen til at skrive til os på info@rcfun.dk. Der er et væld af muligheder med en RC helikopter,

Læs mere

Orientering om spilerdug. Eksempler på brug af spilerdug

Orientering om spilerdug. Eksempler på brug af spilerdug Orientering om spilerdug Eksempler på brug af spilerdug Hvorfor spilerdug? Hvorfor spilerdug? Hurtig at placere Glideevnen er stor specielt når spilerdugen er lagt dobbelt Der er mange anvendelsesmuligheder.

Læs mere

RASMUS CORNELIUS.COM AERODYNAMIK FLYVEPRINCIPPER

RASMUS CORNELIUS.COM AERODYNAMIK FLYVEPRINCIPPER 1 RASMUS CORNELIUS.COM AERODYNAMIK FLYVEPRINCIPPER Aeronautics was neither an industry nor a science. It was a miracle. Igor Sikorsky RASMUS CORNELIUS Buschauffør i Arriva, turistbus chauffør i hele Europa

Læs mere

Øvelser i Begynderklassen.

Øvelser i Begynderklassen. Øvelser i Begynderklassen. 1 Her starter banen! Tidtagningen begynder, når dommeren kommanderer "Fremad". 2 Banen er slut - Tidtagningen stoppes 3* Højre sving. 90 skarp drejning til højre. Som ved normal

Læs mere

Halvliggende vristspark

Halvliggende vristspark Halvliggende vristspark Anvendes til afleveringer over lange distancer, sideskift, indlæg fra siden, målspark, hjørnespark og skud på mål. Tilløb Tilløbet skal være vinklet i forhold til sparkeretningen

Læs mere

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er

Læs mere

AGV Kursus August 1999

AGV Kursus August 1999 AGV Kursus August 1999 Dato: 26.08.99 Morten Nielsen Daniel Grolin Michael Krag Indledning: Princippet bag en AGV (Autonomous Guided Vehicle) er at få et køretøj til at bevæge sig rundt i nogle omgivelser,

Læs mere

Theory Danish (Denmark)

Theory Danish (Denmark) Q1-1 To mekanikopgaver (10 points) Læs venligst den generelle vejledning i en anden konvolut inden du går i gang. Del A. Den skjulte metalskive (3.5 points) Vi betragter et sammensat legeme bestående af

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Hvis du leder efter et billigt haveskur,

Hvis du leder efter et billigt haveskur, Den overdækkede hyggekrog giver skuret en ekstra dimension. Med plads til alle havens redskaber og en hyggekrog oven i købet overgår dette solide haveskur langt de skure, du kan købe dig til. Den solide

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

RASMUS CORNELIUS.COM AERODYNAMIK FLYVEPRINCIPPER

RASMUS CORNELIUS.COM AERODYNAMIK FLYVEPRINCIPPER 2 RASMUS CORNELIUS.COM AERODYNAMIK FLYVEPRINCIPPER It is possible to fly without motors, but not without knowledge and skills! Wilbur Wright HVAD HAR VI GLEMT SIDEN SIDST? Opdrift / opdriftcenter Opdrift

Læs mere

Denne brugervejledning er et redskab til alle, som skal hjælpe børn, der bruger NF-Walker som et stå og ganghjælpemiddel.

Denne brugervejledning er et redskab til alle, som skal hjælpe børn, der bruger NF-Walker som et stå og ganghjælpemiddel. Information 2 Denne brugervejledning er et redskab til alle, som skal hjælpe børn, der bruger NF-Walker som et stå og ganghjælpemiddel. Man skal på forhånd have modtaget en oplæring omkring nedenstående

Læs mere

Opvarmningsprogram. Hagestræk. Pc-stræk

Opvarmningsprogram. Hagestræk. Pc-stræk Opvarmningsprogram Lav altid dette træningsprogram, inden du går i gang med øvelserne, uanset hvad du har lavet af træning, inden du skal i gang. Opvarmningsprogrammet kan også bruges som et lille træningsprogram

Læs mere

Instruktion i kommandoerne.

Instruktion i kommandoerne. Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand

Læs mere

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE Eksperimenter om gyroer og flyvning Lav en cykelhjulsgyro Du kan fremstille en gyro af et gammelt cykelhjul: Montér håndtag på begge sider af et cykelhjul. Sæt dig i en

Læs mere

Dansk Faldskærms Unions AFF ELEVHÅNDBOG

Dansk Faldskærms Unions AFF ELEVHÅNDBOG Dansk Faldskærms Unions AFF ELEVHÅNDBOG 1 Introduktion AFF er en forkortelse for Accelereret Frit Fald AFF er altså en hurtigere måde at lære at beherske det frie fald på end den traditionelle (automat/-

Læs mere

Indhold: Faktuelle oplysninger Side 1 Undersøgelse Side 1 Havarikommissionens vurdering. Side 6

Indhold: Faktuelle oplysninger Side 1 Undersøgelse Side 1 Havarikommissionens vurdering. Side 6 REDEGØRELSE HCLJ530-000109 Hændelse Luftfartøj: Discus CS Registrering: OY-XSU Motor: Ingen Flyvning: Privatflyvning, VFR Besætning: 1 ingen tilskadekomst Passagerer: Ingen Sted: Svæveflyvecenter Arnborg

Læs mere

Nogle opgaver om fart og kraft

Nogle opgaver om fart og kraft &HQWHUIRU1DWXUIDJHQHV'LGDNWLN 'HWQDWXUYLGHQVNDEHOLJH)DNXOWHW $DUKXV8QLYHUVLWHW &HQWUHIRU6WXGLHVLQ6FLHQFH(GXFDWLRQ)DFXOW\RI6FLHQFH8QLYHUVLW\RI$DUKXV Nogle opgaver om fart og kraft Opgavesættet er oversat

Læs mere

Indholdsfortegnelse REDSKABSTEKNIK...1 Tov... 3 Tøndebånd... 6 Bold... 9 Vimpel... 12

Indholdsfortegnelse REDSKABSTEKNIK...1 Tov... 3 Tøndebånd... 6 Bold... 9 Vimpel... 12 REDSKABSTEKNIK Indholdsfortegnelse REDSKABSTEKNIK...1 Tov... 3 Tøndebånd... 6 Bold... 9 Vimpel... 12 Reglement 2006-2007 2 Tov De bevægelser, der er karakteristiske og som kendetegner tovets specielle

Læs mere

Afretter. Afretter. Fig. 1 Afretter Anvendelse At rette træet lige. At fjerne ujævnheder/skævheder, der naturligt er i materialet træ.

Afretter. Afretter. Fig. 1 Afretter Anvendelse At rette træet lige. At fjerne ujævnheder/skævheder, der naturligt er i materialet træ. Afretter Fig. 1 Afretter Anvendelse At rette træet lige. At fjerne ujævnheder/skævheder, der naturligt er i materialet træ. Opbygning På maskinen er der monteret et sideanslag, som kan indstilles sideværts

Læs mere

Se en verden fra oven

Se en verden fra oven Se en verden fra oven En helt speciel oplevelse! Den bog, du nu holder i hænderne, har et budskab: personen, som forærede den til dig, ønsker at give dig en speciel gave - en oplevelse. Hvilken oplevelse

Læs mere

Øvelser til større børn

Øvelser til større børn som bedrer bevægelse, styrke, balance og stabilitet i fødderne. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og Ergoterapi Tlf. 97 66 42 10 SÅDAN GØR DU ØVELSE

Læs mere

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen 1. Start Rally Lydighed Begynderklassen I begynderklassen er hunden i snor og skal føres i løs line. På hele banen bliver kontakten mellem hund og fører bedømt, herunder at hunden holder pladspositionen.

Læs mere

Brugsanvisning. Flishugger, 13 HK benzin Varenr.: 90 35 973. Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg.

Brugsanvisning. Flishugger, 13 HK benzin Varenr.: 90 35 973. Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg. Brugsanvisning Flishugger, 13 HK benzin Varenr.: 90 35 973 Sdr. Ringvej 1 I 6600 Vejen I Tlf. 70 21 26 26 I Fax 70 21 26 30 I www.p-lindberg.dk Tillykke med dit produkt fra P. Lindberg! Inden installering

Læs mere

Figur 1: Kraftpåvirkning af vingeprol

Figur 1: Kraftpåvirkning af vingeprol 0.1 Aerodynamik 0.1. AERODYNAMIK I dette afsnit opstilles en matematisk model for de kræfter, der virker på en vingeprol. Disse kræfter kan få rotoren til at rotere og kan anvendes til at krøje nacellen,

Læs mere

SOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med

SOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med 1 2 SOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med forslag til træningsøvelser og planlægning af lektioner

Læs mere

KEEP SAILING. Få et hurtigt overblik over nogle af de nye funktioner du har fået i din logbog over de sidste par måneder

KEEP SAILING. Få et hurtigt overblik over nogle af de nye funktioner du har fået i din logbog over de sidste par måneder KEEP SAILING Nummer 3 November 2015 SENESTE FORBEDRINGER Få et hurtigt overblik over nogle af de nye funktioner du har fået i din logbog over de sidste par måneder HVOR SEJLER VI EGENTLIG? Med de flere

Læs mere

Håndvask i Afrika. Benny Lautrup Niels Bohr Institutet 22. januar 2004

Håndvask i Afrika. Benny Lautrup Niels Bohr Institutet 22. januar 2004 Håndvask i Afrika Benny Lautrup Niels Bohr Institutet 22 januar 2004 At jordens rotation får badevand til at løbe ud af karret i en hvirvel, der set oppefra drejer mod uret på den nordlige halvkugle og

Læs mere

med meteorologi ved Lars Nielsen

med meteorologi ved Lars Nielsen Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning

Læs mere

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under

Læs mere

Faldskærmsskolen. Indholdsfortegnelse

Faldskærmsskolen. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 3 DIN PÅKLÆDNING OG TILSTAND... 4 UDSTYR... 4 Riggen... 4 KALOTTENS OPDELING... 6 ET FALDSKÆRMSSPRING... 7 FORHOLD PÅ SPRINGPLADSEN... 8 HVEM HVAD

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12. Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var

Læs mere

Her kan du slette enkelte figurer i et diagram ved at klikke på figuren der skal slettes og herefter på Slet.

Her kan du slette enkelte figurer i et diagram ved at klikke på figuren der skal slettes og herefter på Slet. 9. FLOWDIAGRAMMER Der er i D4InfoNet indbygget et program til opbygning af flowdiagrammer. Diagrammerne kan placeres på forsiden af de enkelte håndbøger, og kan tilføjes kapitler eller de enkelte dokumenter.

Læs mere

MONTERING AF DINE QUICKSTEP-FLISER

MONTERING AF DINE QUICKSTEP-FLISER MONTERING AF DINE QUICKSTEP-FLISER 1) GENERELT QUICKSTEP UNICLIC er et revolutionerende system til lægning af laminatgulve uden brug af lim. Det praktiske not-/ferdesign betyder, at fliserne klikkes sammen.

Læs mere

Hvorfor virker koblingen ikke på min FS1? Spørgsmålet er stillet et utal af gange og der findes mange svar herpå. Jeg vil i denne guide gennemgå

Hvorfor virker koblingen ikke på min FS1? Spørgsmålet er stillet et utal af gange og der findes mange svar herpå. Jeg vil i denne guide gennemgå Hvorfor virker koblingen ikke på min FS1? Spørgsmålet er stillet et utal af gange og der findes mange svar herpå. Jeg vil i denne guide gennemgå samtlige de komponenter der enten er en del af koblingen

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Motorisk træning Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Hermed inspiration til motorisk træning og forskellige rammer, man kan

Læs mere

DGI Skydning. Hjælp på banen. Pistol

DGI Skydning. Hjælp på banen. Pistol DGI Skydning Hjælp på banen Pistol Indhold Nulpunktet 3 Det optimale sigte 4 Det rigtige fokus 5 Aftrækkerfingeren 6 Hovedplacering 7 Rekyloptag 8 Håndfatning 9 Vejrtrækning 10 Skydning med pude 11 Fokuspunkter

Læs mere

Brugervejledning Fun2Go

Brugervejledning Fun2Go Brugervejledning Fun2Go Jørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 DK-6230 Rødekro Tlf: +45 74 66 92 42 iversen@ji.dk www.ji.dk Indholdsfortegnelse Bemærk Introduktion Tekniske data Inden første cykeltur Tilpasning

Læs mere

Træningsøvelser fra Urban Workout Nørrebro

Træningsøvelser fra Urban Workout Nørrebro Træningsøvelser fra Urban Workout Nørrebro Lav dit eget program med denne bog! Opvarmningsøvelser All-round øvelser Makkerøvelser Træningsformer Muskelgruppetræning En UWN træning starter normalt med opvarmning

Læs mere

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,

Læs mere

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter Dette er et selvtræningsprogram beregnet til træning med henblik på at mindske dine smerter foran på knæet og under knæskallen. Desuden har øvelserne en

Læs mere

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen. Side 1 0101 Beregn uden hjælpemidler: a) 2 9 4 6+5 3 b) 24:6+4 7 2 13 c) 5 12:4+39:13 d) (1+4 32) 2 55:5 0102 Beregn uden hjælpemidler: a) 3 6+11 2+2½ 10 b) 49:7+8 11 3 12 c) 4 7:2+51:17 d) (5+3 2) 3 120:4

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

TROLLA Græsopsamler 120 cm

TROLLA Græsopsamler 120 cm TROLLA Græsopsamler 120 cm Artikel nr.: 12009 DK montagevejledning 2010/01 Kære kunde, Tillykke med dit nye Trolla produkt. Vi håber du vil få stor glæde af det. Kassen med dit nye Trolla produkt kan indeholde

Læs mere

Eksperimenter om balance og rotation

Eksperimenter om balance og rotation EKSPERIMENTER FOR 3. - 6. KLASSE Eksperimenter om balance og rotation Piruetter på en kontorstol Det ser flot ud, når gymnast snurrer hurtigt rundt i luften, og når en skøjteprinsesse laver piruetter på

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Flishugger 15 Hk Benz.

Flishugger 15 Hk Benz. Brugermanual Varenr.: 9043623 Flishugger 15 Hk Benz. Sdr. Ringvej 1-6600 Vejen - Tlf. 70 21 26 26 - Fax 70 21 26 30 www.p-lindberg.dk Flishugger. Varenummer: 9043623 Beskrivelse: Flishugger drevet af en

Læs mere

Træningsmateriale sprint

Træningsmateriale sprint Træningsmateriale sprint Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Generelt om sprint... 2 Lektion 1 løbeteknik... 4 Lektion 2 start og acceleration... 5

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

60+ - EN STÆRK ALDER

60+ - EN STÆRK ALDER 60+ - EN STÆRK ALDER Af Nickie Winfield Almquist og Kåre Seidelin 60+ EN STÆRK ALDER Roning er en sport der kan dyrkes langt op i alderdommen. Det kræver blot, at du har lyst til at vedligeholde din krop.

Læs mere

BRUGSANVISNING. Flexaball Classic

BRUGSANVISNING. Flexaball Classic BRUGSANVISNING Flexaball Classic Generel introduktion: Body-træningsgymnastikboldene giver mulighed for at lave en alsidig træning af kroppen. Spændinger/kramper løsnes, mave-og rygmusklerne styrkes og

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival Faldskærm i fart!

Dansk Naturvidenskabsfestival Faldskærm i fart! Dansk Naturvidenskabsfestival Faldskærm i fart! Mads Clausen Instituttet Sønderborg - 1 - Dette hæfte kan anvendes på en række forskellige måder: Som den første introduktion til fysik i gymnasiet/htx.

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Placering for en målmand: Ny og uerfaren.

Placering for en målmand: Ny og uerfaren. MÅLMANDS ØVELSER Placering for en målmand: Ny og uerfaren. Stå i udgangsstilling med arme oppe hele tiden mens modstander kører bolden rundt. Arme skal falde naturligt med ned med spændte håndled (når

Læs mere

Introduktion til montering og lodning af komponenter

Introduktion til montering og lodning af komponenter Introduktion til montering og lodning af komponenter René Gadkjær DTU Elektro 22 01 2016 Loddekolben og det tilhørende værktøj. Hovedformålet med at lodde komponenter sammen, er at sammenføje 2 materialer

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 8 sider Skriftlig prøve, den 24. maj 2005 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr.: 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt. "Vægtning": Besvarelsen vægtes

Læs mere

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...

Læs mere

VELA Tango 100, 100EL, 200 & 200EL BRUGERMANUAL VARIANT: Manual. nr. 105015. VELA Tango 200El. Artrodese VELA Tango 100 VELA Tango 200

VELA Tango 100, 100EL, 200 & 200EL BRUGERMANUAL VARIANT: Manual. nr. 105015. VELA Tango 200El. Artrodese VELA Tango 100 VELA Tango 200 BRUGERMANUAL DK Tango VARIANT: 100, 100EL, 200 & 200EL Manual. nr. 105015 Tango 100 Artrodese Tango 100 Tango 200 Tango 100El Tango El Ståstøtte Tango 200El INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0. INDLEDNING 3 1.1. SIKKERHED

Læs mere

Tryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov

Tryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov 1/6 Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov Indhold 1. Definition af tryk...2 2. Tryk i væsker...3 3. Enheder for tryk...4 4. rkimedes lov...5 Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Tryk.

Læs mere

Qi-Gong. (ikke presse) ind under kroppen, som vist til

Qi-Gong. (ikke presse) ind under kroppen, som vist til Qi-Gong Du skal - som det første du sætter på plads hver gang du starter træningen - sørge for at stå med vægten ligelig fordelt på foden, nøjagtig som i de indrammede områder vist på tegningen her til

Læs mere

Massefylden af tør luft ved normalt atmosfærisk tryk ved havets overade ved 15 C bruges som standard i vindkraftindustrien og er lig med 1, 225 kg

Massefylden af tør luft ved normalt atmosfærisk tryk ved havets overade ved 15 C bruges som standard i vindkraftindustrien og er lig med 1, 225 kg 0.1 Vindens energi 0.1. VINDENS ENERGI I dette afsnit... En vindmølle omdanner vindens kinetiske energi til rotationsenergi ved at nedbremse vinden, således at hastigheden er mindre efter at rotorskiven

Læs mere

fejemaskine til gulve og tæpper, som hjælper dig med at gøre rent hurtigere og nemmere, end det er muligt med andre ledningsfrie fejemaskiner.

fejemaskine til gulve og tæpper, som hjælper dig med at gøre rent hurtigere og nemmere, end det er muligt med andre ledningsfrie fejemaskiner. Brugervejledning Tillykke med din nye - den ledningsfri fejemaskine til gulve og tæpper, som hjælper dig med at gøre rent hurtigere og nemmere, end det er muligt med andre ledningsfrie fejemaskiner. Hemmeligheden:

Læs mere

M2 Tip. Bade/toiletstole med tip funktion hydraulisk eller elektrisk. HMN a/s

M2 Tip. Bade/toiletstole med tip funktion hydraulisk eller elektrisk. HMN a/s M2 Tip Bade/toiletstole med tip funktion hydraulisk eller elektrisk M2 Tip bade/toiletstole Giv ældre og handicappede en bedre og mere værdig pleje med M2 Tip bade/toiletstole. M2 Gas-Tip Standard sæde:

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

Rally Lydighed Øvelsesvejledning

Rally Lydighed Øvelsesvejledning Det primære i øvelserne er markeret med fed og kursiv. Begynderklassen 1 Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i pladspositionen. Tidtagningen starter på dommerens

Læs mere

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

C Model til konsekvensberegninger

C Model til konsekvensberegninger C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv

Læs mere

Ryttere i god form kører 6 x 3/2 (3 min aktiv, 2 min pause) Ryttere i mindre god form kører 4 x 3/2 (3 min aktiv, 2 min pause)

Ryttere i god form kører 6 x 3/2 (3 min aktiv, 2 min pause) Ryttere i mindre god form kører 4 x 3/2 (3 min aktiv, 2 min pause) 14 Uvelse AT-intervaller: Der køres på den store rundstrækning (Kurreholmvej) - der skal nok bruges to runder til intervallerne. Ryttere i god form kører 6 x 3/3 (3 min aktiv, 3 min pause) Ryttere i mindre

Læs mere