FORSØGSSTILLINGER. i psykiatrien.

Transkript

1 FORSØGSSTILLINGER i psykiatrien På Psykiatrisk Center Hvidovre blev der i 2007 etableret to forsøgs stillinger for psykologer i psykiatrien. Herfra fortæller to ledere en psykolog og en læge om de indhøstede erfaringer. Nye opgaver Af Irene Christiansen Behandlingsgarantien for psykiske lidelser har sat psykiatrien under pres: Både nuværende tal og personaleprognoser peger på en generel mangel på psykiatere, og det diskuteres intenst, om man kan få andre faggrupper til at overtage nogle af de opgaver, som psykiatere har i dag. Inden for psykiatrien er det nærliggende at tænke på psykologer som en mulig faggruppe, der kan indgå i en ændret arbejdstilrettelæggelse. I Danske Regioner arbejdes der samtidig for at etablere såkaldte uddannelsesstillinger for psykologer i psykiatrien. På Psykiatrisk Center Hvidovre tog centerledelsen hånd om den personalemæssige situation og foreslog i foråret 2007, at der skulle laves to forsøgsstillinger for psykologer af et halvt års varighed. Forsøgsstillingerne skulle omfatte det daglige samtale- og stuegangsarbejde, herunder diagnostik, udredning, psykologisk testning, journalskrivning, ansvar for udskrivningssamtaler og udskrivningsbreve. Hertil kom arbejdet med ambulante patienter, pårørende og netværk i øvrigt. Forsøgsstillingerne blev besat med to psykologer. Et halvt år senere blev stillingerne evalueret internt af to afsnitsledelser samt af ledende psykolog Birgitte Bechgaard og centerchef, overlæge Birgitte Welcher. De to forsøgsansatte psy- kologer gav også deres besyv med i forhold til at vurdere muligheder og begrænsninger ved stillingerne. I 2008 blev det efter aftale med direktionen i Region Hovedstadens Psykiatri besluttet at ansætte tre psykologer for at vurdere, om øget psykologinddragelse i de åbne afsnit kan forkorte indlæggelser og dermed give mulighed for at behandle flere patienter. Den ledende psykolog Tilbage i 1950 erne bidrog psykologer inden for psykiatrien med det diagnostiske arbejde ved hjælp af psykologisk testning. I 1970 erne blev der under påvirkning af den antipsykiatriske bølge taget afgørende skridt i retning af at etablere psykologiske behandlingstilbud. I 1980 erne og 1990 erne blev de psykologiske behandlingstilbud udviklet til at omfatte mange flere af patienterne, uanset diagnose. Samtidig implementerede man i psykiatrien det deskriptive diagnosesystem ICD-10, hvis kriterier ikke umiddelbart matcher resultaterne fra de psykologiske test, der typisk anvendes. Ledende psykolog Birgitte Bechgaard har arbejdet i psykiatrien siden 1970 erne og på tæt hold oplevet udviklingen siden da. Hun fortæller, at de hidtidige faglige bestræ- 14 PSYKOLOG NYT

2 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN belser i dag genfindes i en syntese: Ud over at psykologerne praktiserer testning, diagnosticering og terapi, tager de nu også aktivt del i ansvaret for patienten fra day one i indlæggelsen. - Vi skal ikke bare overtage, hvad lægerne gør, men vi skal supplere med det, vi i særlig grad kan. Vores force er at være tunet ind på at se patienten i sin helhed, behandle psykologisk samt strukturere vores arbejdstid. I den nye forsøgs-psykologfunktion ligger der mere akut arbejde, som psykologerne skal trænes til også at varetage. - Af fælles opgaver for psykiatere og psykologer kan jeg nævne anvendelsen af forskellige rating-skalaer, der er særligt egnede til ICD-10-diagnostik. Med projektive test, som kun psykologerne er skolede i, opnås et dybere indblik i patientens personlighedsstruktur end med ICD-10-diagnostik alene. PSYKOLOG NYT

3 FAKTA Baggrund I slutningen af 2006 udkom Danske Regioners rapport Be-handlingsgaranti i psykiatrien udfordringer og muligheder. Rapporten anbefalede, at der blev indført behandlingsgaranti for børne- og ungdomspsykiatrien og for dele af voksenpsykiatrien. Et sådant mål kunne nås ved blandt andet at overføre opgaver fra læger til andre faggrupper. I forlængelse heraf skulle der udfærdiges beskrivelser af specialistuddannelsesstillinger i psykiatrien for psykologer. Løsningen på psykiatriens problemer er undervejs. Politisk arbejdes der med området i Danske Regioner, i Dansk Psykolog Forening og i Foreningen af Speciallæger. Og i den praktiske virkelighed er man på vej til at gøre sig erfaringer med, hvordan specialpsykologer kan varetage nye opgaver i psykiatrien. Denne artikel er den første i en lille serie løbende før og efter sommer 2008 som beskriver disse erfaringer, og hvor der også skeles til, hvordan man i udlandet har løst en tilsvarende problematik. Birgitte Bechgaard gør sig til fortaler for at holde fast i denne særlige del af psykologfagligheden, samtidig med at projektive test og rapportskrivningen må forsøges forenklet, således at de tilpasses det moderne høje arbejdstempo. Brug for samarbejde med universiteterne Forsøgsstillingerne har været med til at udstikke, hvilke kompetencer der skal prioriteres i et videreuddannelsesforløb for psykologer i psykiatrien. Mange års erfaring inden for psykiatrien har vist Birgitte Bechgaard, at der grundlæggende er behov for supplerende undervisningselementer i kandidatuddannelsen i psykologi. - Psykiatrisk praksis vidner om, at der er brug for mere viden og træning i diagnosesystemerne og specielt ICD-10 samt en mere ensartet og målrettet undervisning i psykologiske test. Det er tankevækkende, at man i hvert fald på psykologistudiet i København i mange år ikke prioriterede testundervisningen så højt, at man ansatte interne lærere til at forestå undervisningen, men kun anvendte eksterne. Dertil kommer, at der savnes viden om det at udføre terapi i en hospitalsorganisation, som ligger milevidt fra den terapi, der fx udføres i privat regi. - Vi har i mange år i vores praksis savnet en dialog med universitetet om indholdet i kandidatuddannelsen. Det er et meget stort arbejde at skulle hjælpe unge kandidater med at lære de nødvendige færdigheder. På lægestudiet er der et meget tættere samarbejde mellem universitet og praksis, som også gør, at yngre læger er klædt langt bedre på til at arbejde i praksis. Kravene til psykologen Det er, siger Birgitte Bechgaard, den ledende psykolog, der skal varetage oplæringen af nyansatte psykologer. Selv skal hun være synlig, rådgive og supervisere, men skal samtidig også være forankret i en ledelsesstruktur, hvor hun kan varetage sin faggruppes interesser. Psykologer, der fra andre ansættelser ikke har været vant til at have en ledende psykolog over sig, værdsætter den ledende psykologs dobbeltfunktion. Derudover synes det ikke tilstrækkeligt at være specialist i psykoterapi, hvis man som psykolog skal arbejde i psykiatrien. I forhold til kommende videreuddannelsesstillinger i psykiatrien er der ifølge Birgitte Bechgaard behov for en bred viden om diagnostik, udredning og behandling samt mere kendskab til retspsykiatri, organisationspsykologi og supervision. Disse elementer findes i parentes bemærket allerede i den nye psykopatologiuddannelse. Psykologerne bør endvidere lade sig inspirere af lægernes psykiatriske videreuddannelse, som både er velstruktureret, og som tilmed er arbejdsgiverfinansieret. De to faggrupper kunne opdyrke et fælles kursusgrundlag fx i psykopatologi. - Psykologer skal ikke ordinere medicin, men de skal lære om det, så de kan drøfte patienternes medicinering med patienterne og i tværfagligt regi. Til gengæld bør psykologer kunne ordinere ikke-medicinsk tvang. Psykologer kan lære at vurdere, om en patient er til fare for sig selv eller andre, siger Birgitte Bechgaard. - Det er min opfattelse, at hospitalssystemet er et meget udfordrende sted at arbejde som psykolog, ikke mindst på grund af de mange samarbejdspartnere i psykiatrien. Jeg finder det inspirerende at have gruppen af psykiatere at sparre med. Begge faggrupper formår at stille kritiske spørgsmål til de mange fælles opgaver, og det skærper bevidstheden om, hvad der er belæg for i de respektive fag. På Psykiatrisk Center Hvidovre afholdes der fælles undervisnings- 16 PSYKOLOG NYT

4 forløb med lægerne, og også her handler det om selv at bidrage og være initiativrig. At navigere i organisationen Set gennem Hvidovre-briller er der dog også mulige faldgruber, man bør passe på. Birgitte Bechgaard mener således, der er en tendens til, at psykologerne idealiseres ikke alene af patienterne, men også af andre faggrupper inden for systemet: - Måske skyldes idealiseringen selve tidsånden vores psykiske velbefindende er kommet i fokus og der er i vores rige samfund blevet råd til psyken. Men idealisering kan nemt give anledning til splid med andre faggrupper, hvis vi psykologer ikke er opmærksomme herpå, eller den kan lynhurtigt blive konverteret til devaluering, hvis vi begår for mange fejl. Birgitte Bechgaard pointerer, at det kræver faglig behændighed af psykologerne at kunne navigere i en psykiatrisk organisation, hvis kultur oprindeligt er blevet defineret af læger og plejepersonale. Hun oplever, at overlægernes holdning til den ændrede arbejdstilrettelæggelse overordnet set er positiv, men at der er en vis bekymring blandt yngre læ- PSYKOLOG NYT

5 ger over eventuelt at blive forfordelt i forhold til psykologerne i spørgsmålet om, hvem der får de terapeutiske opgaver. Psykiatere vil også gerne praktisere psykoterapi og vurdere hele patienten. For Birgitte Bechgaard er målet, at lægerne også får mere tid til det for dem attraktive, således at det samlet set bliver til gavn for begge parter. - På den måde får overlægerne mere tid til det ledelsesmæssige, og de yngre læger til samtaler. Der er tale om en proces, der kommer til at tage flere år, og som indimellem vil afføde negative holdninger. Men uoverensstemmelser bør der kunne tales om, understreger Birgitte Bechgaard. - Psykologer må se i øjnene, at de er en minoritet i en organisation præget af tradition. Nogle gange bliver psykologer forbigået, fx når udvalgsposter skal besættes, men måske kommer ændringerne også til at sætte skub i noget nyt i den henseende. - Et led i at blive mere synlig som faggruppe drejer sig om at blive del af ledelsesstrukturen. Det kan ske på to måder. Dels som leder for psykologgruppen, dels som leder for flere faggrupper. Det sidste er nyt for psykologer i hospitalsvæsenet, men som psykiatrien i Region Hovedstaden er organiseret, er der mulighed for at få poster i centerledelserne. Det er to former for psykologledelse med helt forskelligt indhold, og det er derfor vigtigt at holde dem adskilt. Centerchef Centerchef Birgitte Welcher var den oprindelige initiativtager til de to forsøgsstillinger i Psykiatrisk Center Hvidovre. Ideen blev til i samråd med den øvrige gruppe af overlæger og blev drøftet i lyset af to grundlæggende forhold. Dels kunne forsøgsstillingerne kun etableres under forudsætning af, at psykologerne, ligesom fx reservelægerne, skulle arbejde direkte under overlægens behandlingsansvar. Dels måtte ledergruppen fra start være opmærksom på forplig- telsen til at træne, herunder uddanne og supervisere, de nyansatte psykologer i forsøgsstillingerne. Efter disse præciseringer var blevet drøftet, var der opbakning for forsøget i overlægegruppen. - Med de to forsøgsstillinger var der tale om et pilotprojekt, som har vist sig at blive til gavn for arbejdspladsen. Når det er sagt, er erfaringerne herfra for få til at kunne bruges til andet end som fingerpeg om, hvad centerledelsen fremover skal lægge mere vægt på i lignende ansættelser, såfremt man beslutter at fortsætte med psykologer i disse funktioner. Et af succeskriterierne er, at det kan dokumenteres, at flere patienter får et behandlingstilbud, siger Birgitte Welcher. - Det er min opfattelse, at nyansatte psykologer skal opøves i at være mere fleksible i at tilrettelægge deres arbejde, især i forhold til den akutte indsats, og være mere systematiske i deres dokumentationsarbejde. Psykologer er til gengæld på forhånd gode til at gennemføre støttende samtaler, krisesamtaler og inddrage pårørende samt netværk i øvrigt. - Hvis jeg skal opsummere fra ledelsens interne evaluering, så har vi subjektivt haft oplevelsen af, at vi har haft nogle bedre patientforløb. De to psykologer har været på ét afsnit og er ikke sprunget til, hvis der har været forfald andre steder. De to psykologer har med andre ord været beskyttet i deres funktion. Fremover vil dette ikke være tilfældet. Da skal de også bære ansvaret sammen med de læger, der har disse opgaver. Et anderledes syn på opgaverne Psykologer skal ikke arbejde som pseudo-speciallæger, da de mangler faglig ekspertise på det somatiske område. Dette er ifølge Birgitte Welcher grunden til, at der ikke kan justeres yderligere på læge-/psykolog-forholdet. I akutpsy- 18 PSYKOLOG NYT

6 kiatrien er indsigt i det somatiske helt afgørende, understreger hun, og somatiske komplikationer kræver, at der altid er en læge i vagt. Men psykologernes faglige kompetencer, såsom diagnostisk udredning, neuropsykologi og psykoterapi, skal styrkes i et udvidet, tværfagligt regi. I forsøgsstillingerne var det fx nyt for psykologerne at have det tætte daglige sammen med det øvrige plejepersonale. En mere hensigtsmæssig udnyttelse af de mange forskellige faggrupper i psykiatrien ligger Birgitte Welcher meget på sinde. I forhold til behandlingsgarantien er der behov for mere personale, især fx i neuropsykiatrien, hvor der i den grad er brug for flere psykologer. Lige nu råder de enkelte afdelinger kun over forsvindende få neuropsykologer, advarer hun. - Men det handler i det hele taget om at se lidt anderledes på opgaverne end i den nuværende praksis, hvor femseks faggrupper ofte kommer ind over den enkelte patient. Hvilke krav og behov gør sig gældende i forskellige sygdomsfaser? Hvor og hvornår sættes med fordel fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker eller måske sågar helt andre faggrupper såsom pædagoger ind? Nogle faggrupper skal være stærkere repræsenteret i rehabiliteringsfasen, mens andre i højere grad skal lægge deres kræfter i den akutte fase. Det er den slags overvejelser, Birgitte Welcher efterlyser flere af. I den forbindelse kan det anses som revolutionerende i sammenligning med tidligere praksis i psykiatrien, at psykologer på Psykiatrisk Center Hvidovre nu i højere grad bidrager til det akutte arbejde. Birgitte Welcher beskriver desuden den faglige udveksling imellem psykiatere og psykologer som ansporende; læger og psykologer træner de diagnostiske redskaber sammen for at sikre en fælles og mere nuanceret forståelse af psykopatologi. Dette samarbejde er blevet intensiveret, ved at de to faggrupper bidrager med hver deres spidskompetencer. Det har dog også været kostbart at finansiere forsøgsstillingerne, fordi psykologer ikke kan overtage lægernes vagter på grund af de mange somatiske komplikationer i psykiatrien. Hun udtrykker alligevel en forhåbning om, at en mere moderne praktiseret psykiatri, som inkluderer en ændring i arbejdstilrettelæggelsen, kan forkorte den samlede indlæggelsestid. Dermed kan det i højere grad undgås at udnytte ressourcerne uhensigtsmæssigt. Det handler om at få flere hænder til at tage ansvar for patientforløbene. - Psykologerne får naturligvis overvejende de patienter, der har brug for terapi, og ikke de somatiske patienter, siger hun. Vi har erfaringer med at have psykologer i forskellige funktioner. Dette havde de overlæger in mente, som accepterede at indgå i forsøget. Det er meget vigtigt, at omgivelserne er gearet til en anden opgavefordeling, og at psykologen ved, at det er en helt anden måde at arbejde på, når psykologen er mere med i det daglige arbejde i afsnittet. Irene Christiansen, cand.psych. FOTO: BAM/SCANPIX PSYKOLOG NYT