Projekt Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Transkript

1 Projekt Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Aabenraa Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Projektets sammenhæng til øvrige tiltag Formål Oprindelige ansøgning Revideret ansøgning Projektforløbet Målopfyldelse og erfaringer Evalueringsdesign Brugeroplevede udbytte Spørgeskemaer og interviewguide Resultater interview Resultater spørgeskemaer Diabetespatienter Resultater efter undervisning og træning Resultater ved 6. mdr. opfølgning Resultater ved 6. mdr. opfølgning Hjertepatienter Resultater efter undervisning og træning Resultater ved 6 mdr. opfølgning KOL-patienter Resultater efter undervisning og træning Resultater ved 6 mdr. opfølgning Samlet konklusion Effekt Hjertepatienter Resultater Sammenhænge Konklusion KOL-patienter Resultater Sammenhænge Rygestop Konklusion Diabetespatienter Resultater Sammenhænge

3 Konklusion Procesevaluering i Aktivitetsbestemte medfinansieringsområder Fremmøde Henvisninger Ulighed i sundhed Udvidet forløb Levekårsressourcer Patient til patientundervisning Kompetenceudvikling Forsat drift Projektets resultater og erfaringer Evalueringsdesign Undervisnings- og træningstilbud Brugeroplevede udbytte Effekt Procesevaluering Aktivitetsbestemt medfinansiering Fremmøde Ulighed i sundhed Kompetenceudvikling Forsat drift Perspektivering og videndeling Spredning af viden

4 Tilskudsmodtager Aabenraa Kommune Projektnummer Projektets navn(e) eller betegnelse(r) Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Projektleders navn og kontaktinformation, herunder angivelse af navnet på fx hospitalet, afdelingen, forvaltningen m.v., samt evt. hjemmeside, hvor der kan læses mere om projektet Lene Hansen, Sundhedsplanlægger Ledelse og Udvikling, Sundhed & Omsorg, Aabenraa Kommune Projektet er finansieret via puljen vedrørende Forløbsprogrammer Patientundervisning og egenomsorg X Dato for udfyldelse af slutrapportering Projektets status (sæt kryds og angiv dato) Projektet er afsluttet X Projektet er ikke afsluttet Dato for afslutning Dato for forventet afslutning 4

5 1. Projektets sammenhæng til øvrige tiltag Patientuddannelsen er en del af Sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og Aabenraa Kommune. 2. Formål 2.1 Oprindelige ansøgning Overordnet målsætning for alle ansøgningens aspekter Fremme af sammenhæng i patientforløbet med henblik på at minimerer uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser og sygehuskontakter. De foreslåede aktiviteter skal give borgere med kronisk sygdom et bedre og mere sammenhængende patientforløb, således at borgernes egenomsorg og regulering af den kroniske sygdom vil medføre et lavere behov for kontakt med sundhedsvæsenet. Målsætning for indsatserne vedr. projektledelse og de konkrete kronikerindsatser Fremme effektive forløb for patienter der vanskeligt rummes inden for standardiserede forløb Øge den enkeltes handlekompetence og medvirke til at sikre den enkeltes livskvalitet Give patienterne en grundlæggende viden om deres sygdom, og om hvordan de kan medvirke til at forebygge eller forhindre progression af sygdommen og mestring af egen sygdom. Delmål for projektledelsen At udvikle, oprette og gennemføre tværfaglige tilbud til borgere Under 65 år med type 2 diabetes med hjertesygdom i fase 2b, hvor der er rehabiliteringsbehov At udvikle, oprette og gennemføre et træningstilbud til borgere med hjertekarsygdomme og diabetes i stratificeringsmodellens fase 1 og 2, der har deltaget i de kommunale rehabiliteringstilbud, men hvor der med baggrund i deres sociale forhold, er behov for, at vedligeholde det opnåede resultat i forhold til fysisk form og livskvalitet. At projektets videnopsamling anvendes i forhold til prioritering af fremtidige indsatser, herunder udvikling i Aabenraa Kommune At opspore borgere under 65 år med type 2 diabetes At det undervisende personale opnår de nødvendige kompetencer til at gennemføre diabetesprojektet Der udarbejdes et evalueringsdesign til evalueringen af indsatserne. Tovholder på kommunikations- og informationstiltag i forhold til indsatser, eksterne parter mv. Delmål for de konkrete kronikerindsatser At give borgeren en grundlæggende viden om diabetes og hjertesygdom At identificere påvirkelige risikofaktorer (rygning, kost og motion) så livsstilsændringer og 5

6 evt. medicinsk behandling kan forebygge videre udvikling af sygdom At vejlede borgeren i at mestre sin sygdom At motivere borgeren til en sund livsstil At fastholde og om muligt forbedre borgerens fysiske, psykosociale og erhvervsmæssige funktionsniveau At identificere påvirkelige risikofaktorer (rygning, kost, motion) så livsstilsændringer og medicinsk behandling kan forebygge videre udvikling af sygdom At hindre sygdommen i at udvikle sig yderligere At udskyde eller forhindre komplikationer og tilbagefald, således at den kronisk syge opnår størst mulig sygdomsmestring og livskvalitet At reducere den sociale ulighed At der er fremmøde >75 % At borgeren opnår et fald i en eller flere af følgende parametre: HbA1c, kolesteroltal, blodtryk, vægt, fedtprocent, taljemål Indsatserne på diabetes og hjerterehabilitering igangsættes med henblik på at oprette patienthold for borgere med henholdsvis højere og lavere egenomsorgsevne. Dette sker i et forsøg på at vurdere hvorvidt metoden, med at differentiere indsatsen mellem de to grupper, er effektfuld. Indsatserne vil som udgangspunkt bygge på dokumenterede effektive løsninger, der vil være flest mulige borgere til gavn, med andre ord indledes der en holdindsats bygget på eksisterende dokumenterede metoder for holdundervisning. Udviklingen og den praktiske afprøvning af metoden vil danne rammen om en dokumentation af de forventede effekter. Borgernes data på projektet sammenholdes med antal (gen)indlæggelser, antal ambulante besøg, samt besøg hos praktiserende læge. Projektlederen vil udarbejde et evalueringsdesign til evalueringen og effektmåling af indsatserne. Evalueringen vil være af såvel kvantitativ, som kvalitativ karakter. Målsætning for Koordinationsteam Fremme effektive forløb ved sikring af en klar koordinering mellem Sygehus Sønderjylland, praksissektoren og de sønderjyske kommuner i forhold til fælles kroniske patienter. Herunder en kortlægning af relevante kronikertilbud med henblik på tværsektorielle henvisningsvejledninger. Koordinationsteamet vil fremme synergigevinster gennem en forbedret koordinering inden for kommunerne og på tværs af regionen, således at de pågældende borgere vil opleve et effektivt forløb der bygger på en sammenhæng mellem praksis, sygehus og kommune. Målsætning for kompetenceudvikling i samarbejde med Region Syddanmark Fremme af kompetenceudvikling af sundhedspersoner i kommunerne med henblik på at sikre effektive forløb for kronikere, samt den efterfølgende implementering i organisationen. Den nødvendige kompetenceudvikling af sundhedspersonerne i kommunerne forventes løftet gennem Region Syddanmarks ansøgning Kompetenceudvikling af sundhedspersonale til at forstærke indsatsen for patienter med kronisk sygdom, således søges der ikke midler til kompetenceudvikling. Målgruppe Målgruppen for ansøgningen er differentieret i forhold til de enkelte ansøgningsdele. Målgruppen for de konkrete indsatser er borgere med en kronisk lidelse i stratificeringsgruppe 1 og 2, hvor målgruppen for koordinationsteamet er borgere med en kronisk lidelse i stratificeringsgruppe 3 og 4, jf. Kronikerstrategien i Sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og Aabenraa Kommune. 6

7 2.2 Revideret ansøgning Sundhedsministeriet har godkendt følgende ændringer til målsætningen: Etablering af koordineringsteam tages ud af ansøgningen, fordi de praktiserende læger ikke ser mulighed for at være en del af et sådan team. Hvilket er en forudsætning for etablering af et koordinationsteam. Etablering af et koordinationsteam erstattes med udvikling af en fleksibel model for patientuddannelse på tværs af diagnoser diabetes, KOL og hjertesygdom og oprettelse af patientpatientundervisning for kronisk syge. Målsætning for indsatserne vedr. projektledelse og de konkrete kronikerindsatser Øge den enkeltes handlekompetence og medvirke til at sikre den enkeltes livskvalitet. Formålet med rehabilitering er dels at give patienterne en grundlæggende viden om deres sygdom, og om hvordan de kan medvirke til at forebygge eller forhindre progression af sygdommen, dels at vejlede patienterne i at mestre deres sygdom. Fremme af effektive forløb for patienter der vanskeligt rummes inden for standardiserede forløb. Delmål for projektledelsen At udvikle, oprette og gennemføre tværfaglige tilbud til borgere med type 2 diabetes med hjertesygdom i fase 2b, hvor der er rehabiliteringsbehov udvikling og oprettelse af en fleksibel model for patientuddannelsesforløb på tværs af diagnoserne. Herunder fokuseres der på borgere der vanskeligt rummes inden for standardiserede forløb. Det giver mulighed for at fokusere på mindre ressourcestærke borgere. etablering af ny patient-til-patient-undervisning. At projektets videnopsamling og evaluering af indsatser anvendes i forhold til prioritering af fremtidige indsatser, herunder udvikling i Aabenraa Kommune At samarbejde med praktiserende læger Der udarbejdes et evalueringsdesign til evalueringen af indsatserne. Tovholder på kommunikations- og informationstiltag i forhold til indsatser, eksterne parter mv. Delmål for de konkrete kronikerindsatser At give borgeren en grundlæggende viden om diabetes og hjertesygdom At vejlede borgeren i at mestre sin sygdom At motivere borgeren til en sund livsstil At fastholde og om muligt forbedre borgerens fysiske, psykosociale og erhvervsmæssige funktionsniveau At identificere påvirkelige risikofaktorer (rygning, kost, alkohol, motion) så livsstilsændringer kan forebygge videre udvikling af sygdom At hindre sygdommen i at udvikle sig yderligere At udskyde eller forhindre komplikationer og tilbagefald, således at den kronisk syge opnår størst mulig sygdomsmestring og livskvalitet At fokusere på den sociale ulighed i sundhed At der er fremmøde >75 %. 7

8 Indsatserne vil som udgangspunkt bygge på dokumenterede effektive løsninger, der vil være flest mulige borgere til gavn, med andre ord indledes der en holdindsats bygget på eksisterende dokumenterede metoder for holdundervisning. Borgernes data i projektet sammenholdes med antal (gen)indlæggelser, antal ambulante besøg, samt besøg hos praktiserende læge. Projektkoordinatoren vil udarbejde et evalueringsdesign til evalueringen af indsatserne. Evalueringen vil være af såvel kvantitativ, som kvalitativ karakter. Målgruppe Målgruppen for ansøgningen er differentieret i forhold til de enkelte ansøgningsdele. Målsætning for kompetenceudvikling i samarbejde med Region Syddanmark Fremme af kompetenceudvikling af sundhedspersoner i kommunerne med henblik på at sikre effektive forløb for kronikere, samt den efterfølgende implementering i organisationen. Den nødvendige kompetenceudvikling af sundhedspersonerne i kommunerne løftes gennem Region Syddanmarks ansøgning Kompetenceudvikling af sundhedspersonale til at forstærke indsatsen for patienter med kronisk sygdom. 8

9 3. Projektforløbet Projektet er delt i 2 perioder: 2010 og 2011 med den oprindelige projektbeskrivelse, fremover kaldet kronikertilbud med ny projektbeskrivelse, fremover kaldet kronikertilbud : a). Udvikling og afprøvning af sygdomsspecifikke patientundervisnings- og træningsforløb til type 2 diabetikere og patienter med hjertesygdom i fase 2 b. Patientundervisningen var et forløb på 10 undervisningsgange á 1½ time og træningen var 10 gange á 1½ time. For diabetespatienter var patientundervisningen et forløb på 10 undervisningsgange á 1½ time og træningen var 10 gange á 1½ time. For hjertepatienterne var der 7 undervisningsgange og 12 træningsgange (2 gange om ugen i 6 uger). b). Forsøg på etablering af et koordineringsteam med de praktiserende læger i et samarbejde med Tønder Kommune og Haderslev Kommune. De praktiserende læger vurderede ikke, at det var muligt at være en del af teamet og teamet blev derfor ikke etableret. c). Udvikling af spørgeskemaer til patienterne i samarbejde med Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden. Spørgsmålene går på patienternes udbytte af undervisning og træning. d). Pilottest af udvidet forløb til patienter med behov for ekstra træning på små hold. e). Samarbejde med praktiserende læger via Kommunalt-Lægeligt Udvalg (KLU). f). Samarbejde med Sygehus Sønderjylland via Samordningsforum i Syd (SOF). g). Kompetenceudvikling af undervisere og andre medarbejdere ved Aabenraa Kommune h). Udvikling af evalueringsdesign. i). Evaluering af undervisning og træning på baggrund af besvarelser fra spørgeskemaerne, interview med patienter og undervisernes erfaringer. j). Godkendelse af revideret ansøgning. k). Udvikling af et nyt koncept baseret på Region Syddanmarks patientuddannelse Vejen Videre og I balance med kronisk sygdom fra Steno Diabetes Center. Værktøjskassen anvendes som et sundhedspædagogisk redskab. l). Implementering af patient til patientundervisning for kroniske syge i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning og Sundhedsstyrelsen. m). Udarbejdelse af Manual for Patientuddannelse på tværs Kom godt videre. 2012: a). Afprøvning og implementering af patientuddannelse på tværs til type 2 diabetikere, patienter 9

10 med hjertesygdom i fase 2b og patienter med Kroniske Obstruktiv Lungesygdom (KOL). Følgende moduler indgår i det individuelle tilbud: mestringsmodul, sygdomsspecifikt modul, madværksted, rygestop, vægtstop, vægtstoprådgivning, individuel rådgivning/coaching og individuel diætvejledning til KOL-patienter med BMI<21 og træning. Derudover er der tilbud om temaaften med patientforeninger. b). Implementering af patient til patientundervisning Aktiv med kronisk sygdom og Lær at tackle kroniske smerter. c). Undersøgelse af levekårsressourcer c). Kompetenceudvikling af undervisere og andre medarbejdere ved Aabenraa Kommune. d). Revidering af spørgeskemaer i forhold til den nye patientuddannelse. e). Sundhedsudvalget godkender tilbuddet om patientuddannelse til kronikere som et permanent tilbud. f). Indsamling af data til evaluering. 4. Målopfyldelse og erfaringer Projektets programteori er illustreret via et pipelinediagram i figur 1. Formålet med projektet er gennem undervisning og træning, at forbedre og om muligt fastholde patienternes fysiske, psykosociale og erhvervsmæssige funktionsniveau, at hindre sygdommen i at udvikle sig og udskyde eller hindre komplikationer Figur 1. Pipeline diagram for programteori 10

11 11

12 4.2 Evalueringsdesign Projektet evalueres på en række områder. Ud over de i figur 2 illustrerede evalueringer evalueres medfinansiering, behovet for tilbud til kronikere, patient til patientundervisning og kompetenceudvikling. Der anvendes både kvalitativ og kvantitativ metode i evalueringen. Figur 2. Evalueringsdesign 12

13 4.3 Brugeroplevede udbytte Formålet med brugerundersøgelsen er at vurdere, om patienterne gennem undervisningen og træning: har fået viden om egen sygdom har ændret/bibeholdt holdning og fået lyst til eller bibeholdt lysten til at have en forbedret livsstil er blevet i stand til at udøve egenomsorg har ændret livsstil Spørgeskemaer og interviewguide Til evaluering af det brugeroplevede udbytte er der udarbejdet spørgeskemaer og interviewguide i et fællesskab med Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden. Spørgeskemaerne er testet og valideret blandt deltagerne på et undervisnings/træningsforløb for hjertepatienter i Haderslev Kommune Resultater interview Der er gennemført et fokusgruppeinterview d I fokusgruppeinterviewet tillagde hjertepatienterne de følelsesmæssige reaktioner stor betydning. Der var enighed om, at det ville være godt med større fokus på de psykiske/følelsesmæssige reaktioner i undervisningen. Deltagerne i interviewet italesatte betydningen af det sociale aspekt. Deltagerne ønskede, at der var tid til at tale frit i en skemalagt pause Resultater spørgeskemaer Læsevejledning: Data præsenteres for henholdsvis diabetespatienter, hjertepatienter og KOL-patienter. Data fra præsenteres samlet og data fra 2012 præsenteres for sig, idet undervisningskonceptet blev ændret i Data for benævnes fremover kronikertilbud 1 og data fra 2012 benævnes kronikertilbud 2. Alle patientgrupper modtager et spørgeskema efter intervention og efter 6 mdr. Når det står, at 75 % af deltagerne har oplevet, læses det, som 75 % i høj grad og i nogen grad har oplevet. Ønsker man at se fordelingen på i høj grad og i nogen grad henvises til diagrammerne Diabetespatienter Besvarelser : 45 ud af 63 patienter har svaret på spørgsmålene, svarende til en svarprocent på 72 %. 2012: 15 ud af 27 patienter har svaret på spørgsmålene, svarende til en svarprocent på 56 %. 6 ud af 7 patienter har svaret på spørgsmålene om mestringsmodulet, svarende til en svarprocent på 86 %. 12 ud af 23 patienter har svaret på spørgsmålene om det sygdomsspecifikke modul, svarende til en 13

14 svarprocent på 52 %. 14 ud af 26 patienter har svaret på spørgsmålene om træning, svarende til en svarprocent på 54 %. Tabel 1 viser, at 71 % af besvarelserne kommer fra kvinder og 29 % af besvarelserne kommer fra mænd. Tabel 2 viser, at ved kronikerforløb 1 i havde 31 % af patienterne haft diabetes over 5 år. I 2012 var det kun 20 % der havde haft diabetes i mere end 5 år. Tabel 3 viser hvor mange gange, patienterne har deltaget i undervisning og træning. Det ses at % af patienterne i har deltaget 6-9 gange. I 2012 har 34 % af patienterne deltaget i alle 3 sygdomsspecifikke undervisningsgange og 79 % har deltaget i træningen 6-9 gange. Tabel 1. Fordeling af mænd og kvinder Køn Antal Procent Antal Procent Kvinder % % Mænd % 4 27 % Tabel 2. Sygdomsvarighed Under 1 år 22 % 33 % 1-5 år 47 % 47 % Over 5 år 31 % 20 % Tabel 3. Fremmøde Undervisning: Mindre end 3 gange: 2 % 3-9 gange: 58 % 10 gange: 40 % Træning: 3-5 gange: 2 % 6-9 gange: 62 % 10 gange: 36 % Sygdomsspecifikt modul: 1 gang: 8 % 2 gange: 58 % 3 gange: 34 % Træning: < 6 gange: 0 % 6-9 gange: 79 % Mere end 9 gange: 21 % Resultater efter undervisning og træning Undervisning Kronikertilbud 1 28 % af patienterne oplever, at der i undervisningen var gentagelser fra tidligere undervisning. 27 % af patienterne havde pårørende med til undervisningen. Heraf havde 92 % udbytte af at have pårørende med. 14

15 Viden Figur 3 viser, at 90 % eller derover oplever, at have fået viden om følgende emner: sygdommen type 2 diabetes, livsstilens betydning for type 2 diabetes, mad og blodsukker. Figur 3. Viden ved diabetes Har du fået viden om hvad du skal kigge efter på vardeklarationer? hvordan diabetesvenlig mad tilberedes? hvad du skal gøre ved for lavt/højt blodsukker? betydningen af, at have et stabilt blodsukker? hvordan du kan foretage blodsukkermålinger? overvægts betydning for diabetes? kostens betydning for diabetes? motions betydning for diabetes? fodpleje? senkomplikationer? hvad type 2 diabetes er? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret Holdning Figur 4 viser, at over 90 % af patienterne oplevede, at de skiftede holdning, så de fik lyst til at ændre livsstil, opretholde et stabilt blodsukker og få eller bevare en diabetesvenlig kost. Figur 4. Lyst til Har du fået mere lyst til få eller bevare en diabetesvenlig kost? opretholde et stabilt blodsukkerniveau? at ændre din livsstil, så den bliver mere diabetesvenlig Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret 15

16 Adfærd Figur 5 viser, at mindst 75 % af patienterne har ændret adfærd i forhold til at kende symptomer ved højt/lavt blodsukkerniveau og til at håndtere symptomer fra deres diabetes. Figur 5. Ændring af adfærd Adfærd Er du blevet bedre til at håndtere symptomer ved Er du blevet bedre til at kende symptomer ved for Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret Kronikertilbud 2 Mestringsmodul Viden Figur 6 viser, at alle patienterne oplever at have fået viden og/eller redskaber til at mestre livet med kronisk sygdom, påvirke egen motivation til livsstilsændring og betydningen af fysisk aktivitet. Figur 6. Viden ved diabetes og redskaber til at mestre livet med en kronisk om den betydning fysisk aktivitet har for din og redskaber, så du kan påvirke din egen motivation Har du fået viden Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Adfærd Figur 7 viser, at alle patienterne har ændret adfærd, så de mestrer livet med en kronisk sygdom og har fået nye livsstilsvaner. Figur 7. Ændret adfærd Har du ændret vaner - fysisk aktivitet? Har du ændret en eller flere vaner? Har du brugt redskaberne? Adfærd Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 16

17 Sygdomsspecifikt modul 42 % af patienterne havde pårørende med til undervisningen. Alle havde udbytte af at have pårørende med. Viden Figur 8 viser, at over 90 % af patienterne oplever at have fået viden om sygdommen type 2 diabetes og alkohols betydning for blodsukkeret. Alle patienter har fået viden om livsstilens betydning, mad og blodsukkeret. Figur 8. Viden ved diabetes Har du fået viden om hvad du skal gøre ved for højt/lavt blodsukker? betydningen af, at have et stabilt blodsukker? hvordan du selv kan foretage blodsukkermålinger? hvilken betydning alkohol har for dit blodsukker? hvilken betydning kulhydrater har for dit blodsukker? hvilke mad- og drikkevarer, der indeholder overvægts betydning for diabetes? kostens betydning for diabetes? motionens betydning for diabetes? fodpleje? senkomplekationer? hvad type 2 diabetes er? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Motivation Figur 9 viser, at alle patienter har fået troen på, at de kan bibeholde og/eller ændre deres livsstil. Figur 9. Motivation Har du fået troen på, at du kan bibeholde/ændre din livsstil, så lyst til at opretholde et stabilt blodsukker? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 17

18 Adfærd Figur 10 viser, at mindst 80 % af patienterne har ændret adfærd i forhold til kost og i forhold til at kende symptomer ved højt/lavt blodsukkerniveau. Figur 10. Ændret adfærd Adfærd Har du ændret kostvaner, så de er blevet mere Er du blevet bedre til at genkende symptomer ved Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Træning Kronikertilbud 1 73 % af patienterne tilkendegav, at de havde behov for flere træningsgange. 24 % så en fordel i, at underviseren deltog i træningen, 73 % har ikke svaret på spørgsmålet og 3 % svarede i mindre grad. Holdning Figur 11 viser, at 91 % af patienterne oplever, at de har fået mere lyst til at være fysisk aktive. Figur 11. Ændret holdning Har du ændret holdning så du har fået mere lyst til, at være mere fysisk aktiv? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret Helbred og kondition Figur 12 og 13 viser, at 88 % af patienterne vurderer, at træningen har haft en gavnlig effekt på deres helbred. 71 % oplever, at deres kondition er blevet bedre med træningen, 29 % oplever, at den er uændret. Figur 12. Udbytte af træning Udbytte Har træningen generelt haft en gavnlig effekt på Har det været svært at leve op til forventningerne Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret 18

19 Figur 13. Udbytte af træning Udbytte Hvordan er din kondition nu, i forhold til tidligere? Bedre Uændret Dårligere Kronikertilbud 2 Figur 14 viser, at alle patienterne oplever at de fik mere lyst til at være fysisk aktive. 71 % vurderer, at de var fysisk aktive, før de startede på kurset. Det ses endvidere, at 71 % oplever, at det er svært at leve op til forventningerne om at træne selv i hverdagen. 93 % af patienterne vurderer, at træningen har haft en gavnlig effekt på deres helbred. Figur 14. Træning ved kronikertilbud 2 Træning Føler du, at træningen generelt har haft en gavnlig Har du gennem træningen fået lyst til at være mere I hvor høj grad var du fysisk aktiv før du startede på Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Samlede udbytte Kronikertilbud 1 84 % af patienterne har oplevet, at de kunne drage nytte af de øvrige deltagere på holdet. 44 % har planer om at holde kontakten til mindst en deltager. Figur 15 viser, at 87 % af patienterne oplever, at deres velbefindende er blevet bedre efter kurset. 9 % vurderer, at deres velbefindende i mindre grad er blevet bedre. Figur 15. Samlet udbytte Samlet udbytte Er dit vebefindende blevet bedre? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret 19

20 94 % af deltagerne vurderede deres udbytte af kurset som godt, heraf 64 % virkelig godt. Kronikertilbud 2 Figur 16 viser, at 93 % af patienterne oplever, at deres velbefindende er blevet bedre efter kurset, og 7 % vurderer at deres velbefindende i mindre grad er blevet bedre. Alle oplever, at de er blevet bedre til at håndtere symptomerne ved diabetes. Figur 16. Samlet udbytte 2012 Samlet udbytte Er du blevet bedre til at håndtere symptomer ved Er dit velbefindende blevet bedre, efter du har Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Figur 17 viser, at alle vurderer deres udbytte af kurset som godt, heraf 67 % som virkelig godt. Figur 17. Vurdering af kronikertilbud 2 Vurdering Din samlede vurdering Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt Resultater ved 6. mdr. opfølgning Besvarelser Tabel 4 viser, at der er 28 besvarelser i og 10 besvarelser for I er det 64 % kvinder, der har svaret på spørgsmålene og i 2012 er dette øget til 80 %. Tabel 4, Fordeling af mænd og kvinder Køn Antal Procent Antal Procent Kvinder % 8 80 % Mænd % 2 20 % 20

21 Kronikertilbud 1 Viden Over 90 % af patienterne oplever forsat, at have fået viden om følgende emner: sygdommen type 2 diabetes, livsstilens betydning for type 2 diabetes, mad og blodsukkeret, se figur % oplever, at de har viden om symptomer ved høj/lavt blodsukker. Figur 18. Viden ved diabetes, efter 6 mdr. Har du viden om er du dig sikker på, hvad du skal gøre ved for symptomer ved for højt/lavt blodsukker? om betydningen af, at have et stabilt er du dig sikker på, hvordan du kan foretage overvægts betydnings for diabetes? kostens betydning for diabetes? hvad du skal kigge efter på varedeklarationer? motions betydning for diabetes? fodpleje? senkomplikationer? hvad type 2 diabetes er? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret Motivation Alle er motiveret for at spise en diabetesvenlig kost, og 96 % er motiveret for at opretholde et stabilt blodsukkerniveau, se figur 19. Figur 19. Motivation Er du motiveret for at spise en diabetesvenlig kost? at opretholde et stabilt blodsukkerniveau? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret 21

22 Adfærd Alle bruger det, de har lært om kost. 71 % oplever at være mere fysisk aktive end før kurset startede, og 86 % ønsker at være mere fysisk aktive, se figur % oplever, at de er blevet bedre til at håndtere symptomer. Figur 20. Ændret adfærd Er du blevet bedre til at håndtere symptomer siden Vil du gerne være mere fysisk aktiv? Er du mere fysisk aktiv nu, sammenlignet med før du Bruger du det du har lært om kost? Adfærd Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret Samlet udbytte Figur 21 viser, at 93 % har ændret livsstil, så den er blevet mere diabetes venlig, og alle tror, at de kan bevare denne livsstil. 96 % mener, at træning har haft en gavnlig effekt på deres helbred. 75 % svarer, at deres velbefindende er blevet bedre fysisk, 54 % oplever, at deres psykiske velfindende er blevet bedre, og 43 % oplever, at deres sociale velbefindende er blevet bedre. Figur 21. Samlet udbytte ved diabetes, 6 mdr. Kronikertilbud 1 Samlet udbytte Er dit velbefindende blevet bedre socialt+ Er dit velbefindende blevet bedre Psykisk? Er dit velbefindende blevet bedre fysisk? Har træningen haft en gavnligt effekt på dit helbred? Har du troen på, at du kan forsætte med din livsstil? Har du ændret din livsstil, så den er blevet mere Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret 22

23 Kronikertilbud 2 Viden Alle patienterne oplever forsat, at have viden om følgende emner: sygdommen type 2 diabetes, livsstilens betydning for type 2 diabetes og varedeklarationer, se figur % oplever, at de har viden om blodsukkeret, fodpleje og senkomplikationer og 80 % ved, hvordan de skal måle blodsukker. Figur 22. Viden ved diabetes, 6 mdr. Har du viden om hvad du skal kigge efter på varedeklarationer? hvad du skal gøre ved for lavt/højt blodsukker? betydningen af, at have et stabilt blodsukker? hvordan du selv kan foretage blodsukkermåling? overvægts betydning for diabetes? kostens betydning for diabetes? motions betydning for diabetes? fodpleje? senkomplikationer? hvad type 2 diabetes er? Ja i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Motivation Figur 23 viser, at alle er motiveret for at opretholde et stabilt blodsukkerniveau og have en diabetesvenlig kost. Figur 23. Motivation Er du motiveret for? at have en diabetesvenlig kost? at opretholde et stabilt blodsukker? Ja i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 23

24 Adfærd 88 % angiver, at de bruger det, de har lært om kost. 90 % oplever at være mere fysisk aktive end før kurset startede, og 90 % ønsker at være mere fysisk aktive, se figur % oplever, at de er blevet bedre til at håndtere symptomer ved lavt/højt blodsukker. Figur 24. Ændret adfærd Adfærd Vil du gerne være mere fysisk aktiv? Er du mere fysisk aktiv nu? Brugr du det du har lært om kost Kan du genkende symptomer ved lavt/højt Ja i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Samlet udbytte Figur 25 viser, at alle ændret livsstil, så den er blevet mere diabetes venlig, og at de har troen på, at de kan bevare denne livsstil. Alle patienter oplever, at træning har haft en gavnlig effekt på deres helbred. Figur 25. Samlet udbytte, 6 mdr. Kronikertilbud 2 Samlet udbytte Har du troen på, at du kan fortsætte med din livssstil? Har du ændret din livsstil, så den er blevet mere Har træningen en gavnlig effekt på dit helbred? Ja i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 24

25 Resultater ved 6. mdr. opfølgning Besvarelser Tabel 4 viser, at der er 28 besvarelser i og 10 besvarelser for I er det 64 % kvinder, der har svaret på spørgsmålene og i 2012 er dette øget til 80 %. Tabel 4, Fordeling af mænd og kvinder Køn Antal Procent Antal Procent Kvinder % 8 80 % Mænd % 2 20 % Kronikertilbud 1 Viden Over 90 % af patienterne oplever forsat, at have fået viden om følgende emner: sygdommen type 2 diabetes, livsstilens betydning for type 2 diabetes, mad og blodsukkeret, se figur % oplever, at de har viden om symptomer ved høj/lavt blodsukker. Figur 18. Viden ved diabetes, efter 6 mdr. Har du viden om er du dig sikker på, hvad du skal gøre ved for symptomer ved for højt/lavt blodsukker? om betydningen af, at have et stabilt er du dig sikker på, hvordan du kan foretage overvægts betydnings for diabetes? kostens betydning for diabetes? hvad du skal kigge efter på varedeklarationer? motions betydning for diabetes? fodpleje? senkomplikationer? hvad type 2 diabetes er? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret 25

26 Motivation Alle er motiveret for at spise en diabetesvenlig kost, og 96 % er motiveret for at opretholde et stabilt blodsukkerniveau, se figur 19. Figur 19. Motivation Er du motiveret for at spise en diabetesvenlig kost? at opretholde et stabilt blodsukkerniveau? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret Adfærd Alle bruger det, de har lært om kost. 71 % oplever at være mere fysisk aktive end før kurset startede, og 86 % ønsker at være mere fysisk aktive, se figur % oplever, at de er blevet bedre til at håndtere symptomer. Figur 20. Ændret adfærd Adfærd Er du blevet bedre til at håndtere symptomer siden Vil du gerne være mere fysisk aktiv? Er du mere fysisk aktiv nu, sammenlignet med før du Bruger du det du har lært om kost? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret 26

27 Samlet udbytte Figur 21 viser, at 93 % har ændret livsstil, så den er blevet mere diabetes venlig, og alle tror, at de kan bevare denne livsstil. 96 % mener, at træning har haft en gavnlig effekt på deres helbred. 75 % svarer, at deres velbefindende er blevet bedre fysisk, 54 % oplever, at deres psykiske velfindende er blevet bedre, og 43 % oplever, at deres sociale velbefindende er blevet bedre. Figur 21. Samlet udbytte ved diabetes, 6 mdr. Kronikertilbud 1 Samlet udbytte Er dit velbefindende blevet bedre socialt+ Er dit velbefindende blevet bedre Psykisk? Er dit velbefindende blevet bedre fysisk? Har træningen haft en gavnligt effekt på dit helbred? Har du troen på, at du kan forsætte med din livsstil? Har du ændret din livsstil, så den er blevet mere Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret Kronikertilbud 2 Viden Alle patienterne oplever forsat, at have viden om følgende emner: sygdommen type 2 diabetes, livsstilens betydning for type 2 diabetes og varedeklarationer, se figur % oplever, at de har viden om blodsukkeret, fodpleje og senkomplikationer og 80 % ved, hvordan de skal måle blodsukker. Figur 22. Viden ved diabetes, 6 mdr. Har du viden om hvad du skal kigge efter på varedeklarationer? hvad du skal gøre ved for lavt/højt blodsukker? betydningen af, at have et stabilt blodsukker? hvordan du selv kan foretage blodsukkermåling? overvægts betydning for diabetes? kostens betydning for diabetes? motions betydning for diabetes? fodpleje? senkomplikationer? hvad type 2 diabetes er? Ja i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 27

28 Motivation Figur 23 viser, at alle er motiveret for at opretholde et stabilt blodsukkerniveau og have en diabetesvenlig kost. Figur 23. Motivation Er du motiveret for? at have en diabetesvenlig kost? at opretholde et stabilt blodsukker? Ja i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Adfærd 88 % angiver, at de bruger det, de har lært om kost. 90 % oplever at være mere fysisk aktive end før kurset startede, og 90 % ønsker at være mere fysisk aktive, se figur % oplever, at de er blevet bedre til at håndtere symptomer ved lavt/højt blodsukker. Figur 24. Ændret adfærd Adfærd Vil du gerne være mere fysisk aktiv? Er du mere fysisk aktiv nu? Brugr du det du har lært om kost Kan du genkende symptomer ved lavt/højt Ja i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 28

29 Samlet udbytte Figur 25 viser, at alle ændret livsstil, så den er blevet mere diabetes venlig, og at de har troen på, at de kan bevare denne livsstil. Alle patienter oplever, at træning har haft en gavnlig effekt på deres helbred. Figur 25. Samlet udbytte, 6 mdr. Kronikertilbud 2 Samlet udbytte Har du troen på, at du kan fortsætte med din livssstil? Har du ændret din livsstil, så den er blevet mere Har træningen en gavnlig effekt på dit helbred? Ja i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Hjertepatienter Besvarelser I har 68 patienter gennemført et forløb for hjertepatienter. 40 patienter har besvaret spørgeskemaerne, hvilket giver en besvarelsesprocent på 59 %. I 2012 har 35 patienter gennemført et hjerteforløb. 17 patienter har besvaret spørgsmålene, hvilket giver en besvarelsesprocent på 49 %. Patienterne har i 2012 kun svaret på spørgsmål for de moduler, de har deltaget i. 11 ud af 15 har svaret på spørgsmål om mestringsmodulet, hvilket giver en svarprocent på 73 % 15 ud af 28 har svaret på spørgsmål om det sygdomsspecifikke modul, hvilket giver en svarprocent på 54 %. 12 ud af 34 har svaret på spørgsmål om træning, hvilket giver en svarprocent på 36 %. Tabel 5 viser, at 82 % af besvarelserne kommer fra mænd og 18 % kommer fra kvinder ved kronikerforløb 1. Tabel 6 viser, at ved i havde 55 % af patienterne haft hjertesygdom under 1 år. I 2012 tallet var 59 %. Tabel 7 viser hvor mange gange, patienterne har deltaget i undervisning og træning. Det ses at % af patienterne i har deltaget 10 gange i undervisning og træning. I 2012 har 80 % af patienterne deltaget i begge de sygdomsspecifikke undervisningsgange og 92 % har deltaget i træningen alle gange. Tabel 5. Fordeling af mænd og kvinder Køn Antal Procent Antal Procent Kvinder 7 18 % 7 41 % Mænd % % 29

30 Tabel 6. Sygdomsvarighed Under 1 år 55 % 59 % 1-5 år 10 % 12 % Over 5 år 35 % 29 % Tabel 7. Fremmøde Undervisning: Mindre end 3 gange: 0 % 3-6 gange: 25 % 10 gange: 75 % Træning: 3-5 gange: 5 % 6-9 gange: 16 % 10 gange: 79 % Sygdomsspecifikt modul: 1 gang: 20 % 2 gange: 80 % Træning: Mindre end 6 gange: 0 % 6-9 gange: 8 % Alle gange: 92 % Resultater efter undervisning og træning Undervisning Kronikertilbud 1 63 % oplever, at der var gentagelser fra tidligere undervisning. 45 % af deltagerne havde pårørende med til undervisningen. Heraf havde 89 % udbytte af at have pårørende med. 30

31 Viden Figur 26 viser, at over 90 % af patienterne oplever at have fået viden om følgende emner: hjertesygdom, livsstil, medicin, og mad. Over 85 % oplever at have fået viden om symptomer ved hjertesygdom. 80 % oplever at have fået viden om de følelsesmæssige reaktioner, der kan opstår i forbindelse med hjertesygdom. Figur 26. Viden om hjertesygdom Har du fået viden om om rygnings betydning for din hjertesygdom? om kostens betydning for din hjertesygdom? om motionens betydning for din hjertesygdom? om, hvor vigtigt det er at du tager din medicin om forskellige typer af hjertemedicin? om, hvad du skal gøre, hvis du får forhøjet blodtryk så du er blevet bedre til at genkendes symptomer, om symptomer forbundet med hjertesygdom om, hvordan hjeretevenlig mad tilberedes? om de følelsesmæsige reaktioner, som kan opstå i Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret 31

32 Holdning Figur 27 viser, at over 90 % af patienterne oplever, at de har skiftet holdning, så de fik lyst til og troen på, at de kan ændre livsstil, at de er opmærksomme på, hvad de skal gøre, når de mærker symptomer ved hjertesygdom, at de er opmærksomme på vigtigheden af at få målt blodtryk og kolesterol og få eller bevare en hjertevenlig kost. 70 % er blevet motiveret for at begrænse rygning. 12 % ikke svaret på spørgsmålet. Figur 27. Holdning Har du ændret holdning, så du er opmærksom på hvad der motivere dig? har fået mere lyst til at tage din medicin, som det er er blevet motiveret til at begrænse rygning har fået lyst til, at dyrke mere motion er blevet opmærksom på vigtigheden af at få målt er blevet mere opmærksom på, hvad du skal gøre, har fået lyst til, at få eller bevare en hjertevenlig kost? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret Adfærd Figur 28 viser, at 70 % af patienterne har ændret adfærd, så de er blevet bedre til at håndtere følelsesmæssige reaktioner. Figur 28. Ændret adfærd Adfærd Har du fået troen på, at du kan ændre din livsstil, så Er du blevet bedre til at håndtere følelsesmæssige Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret 32

33 Kronikertilbud 2 Mestringsmodul Viden Figur 29 viser, at alle patienterne oplever at have fået viden og/eller redskaber til at mestre livet med kronisk sygdom. 91 % oplever at have fået viden og/eller redskaber til at påvirke egen motivation til livsstilsændring og betydningen af fysisk aktivitet. Figur 29. Viden om hjertesygdom Har du fået viden og redskaber til at mestre livet med en kronisk om den betydning fysisk aktivitet har for din og redskaber, så du kan påvirke din egen motivation Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Adfærd Alle patienterne har ændret adfærd, så de mestrer livet med en kronisk sygdom, se figur % har fået nye livsstilsvaner, og 82 % har ændret adfærd vedrørende fysisk aktivitet. Figur 30. Ændret adfærd Adfærd Har du ændret vaner - fysisk aktivitet? Har du ændret en eller flere vaner? Har du brugt redskaberne? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 33

34 Sygdomsspecifikt modul 41 % oplever, at der var gentagelser fra tidligere undervisning. 20 % havde pårørende med til undervisningen. Heraf havde 80 % udbytte af at have pårørende med. Viden Figur 31 viser, at alle har fået viden om symptomer ved hjertesygdom, 93 % har fået viden om medicin og 80 % har fået mere viden om, hvor vigtigt det er, at de tager medicinen som aftalt med lægen. 80 % af patienterne oplever at have fået viden om de følelsesmæssige reaktioner ved hjertesygdom. 92 % oplever at have fået viden om livsstilens betydning for hjertesygdom. Figur 31. Viden ved hjertesygdom Har du fået viden om hvor vigtigt, det er at du tager din medicn nøjagtigt forskellige typer af hjertemedicin, deres virkning og overvægts betydning for hjertesygdom? kostens betydning for hjertesygdom? motionens betydning for hjertesygdom? symptomer? følelsesmæssige reaktioner? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Motivation 75 % af patienterne har fået troen på, at de kan bibeholde og/eller ændre livsstilen, se figur % har fået mere lyst til at være fysisk aktive, 60 % har fået mere lyst til at tage medicinen som aftalt med lægen, og 69 % har fået lyst til at være opmærksom på, hvad der motiverer dem. 46 % mener ikke, at det er relevant at begrænse eller stoppe med at ryge. Figur 32. Motivation Har du fået lyst til? at bevare eller ændre din livsstil, så den forbliver at være opmærksom på, hvad der motiverer dig? tage din medicin nøjagtigt, som det er aftalt med undgå eller begrænse rygning? at være mere fysisk aktiv? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ikke relevant for mig 34

35 Adfærd 73 % er blevet bedre til at håndtere følelsesmæssige reaktioner, og 93 % har ændret adfærd i forhold til at reagerer på symptomer og vigtigheden af at måle blodtryk og kolesterol, se figur 33. Figur 33. Ændret adfærd Adfærd Er du blevet bedre til at håndtere følelsesmæssige Er du blevet mere opmærksom på, hvad du skal gøre Er du blevet bedre til at genkende symptomer? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ikke relevant for mig Træning Kronikertilbud 1 73 % af patienterne tilkendegav, at de havde behov for flere træningsgange. Viden Figur 34 viser, at 93 % af patienterne oplever at have fået viden om, hvad kroppen kan og ikke kan i forhold til fysisk træning. Figur 34. Viden om træning Har du fået viden om Hvad din krop kan og ikke kan i forhold til fysisk Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret Motivation 88 % af patienterne har fået lyst til at være mere fysisk aktive, se figur 35. Figur 35. Motivation Har du ændret holding, så du har fået lyst til at være mere aktiv? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret 35

36 Adfærd 90 % af deltagerne vurderer, at træningen har haft en gavnlig effekt på deres helbred, se figur % oplever, at deres kondition og deres fysiske aktivitetsniveau er blevet bedre med træning. 93 % får pulsen op og bliver forpustede, når de træner, se figur 36. Figur 36. Ændret adfærd Hvordan er dit fysiske aktivitetsniveau, i forhold til Hvordan er din kondition nu, i forhold til før? Adfærd Bedre Uændret Dårligere Ubesvaret Figur 37. Ændret adfærd Adfærd Har træningen generelt haft en gavnlig effekt på dit Får du pulsen op og bliver du forpustet, når du Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret Kronikertilbud 2 Alle patienter oplever at have fået erfaring med, hvad kroppen kan i forhold til fysisk træning, og alle har fået lyst til at være mere fysisk aktive. 83 % var fysisk aktive, før de fik hjertesygdom, se figur 38. Alle patienter vurderer, at træningen har haft en gavnlig effekt på deres helbred, at deres fysiske aktivitetsniveau er blevet bedre med træning, og at de får pulsen op og bliver forpustede, når de træner. 92 % oplever, at deres kondition er blevet bedre efter de startede på kurset, se figur 39. Figur 38. Træning Træning Har træningen haft en gavnlig effekt på dit helbred? Får du pulsen op og bliver du forpustet? Har du fået erfaring med hvad din krop kan og ikke Har du fået lyst til at være mere fysisk aktiv? I hvor høj grad var du fysisk aktiv før du fik Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 36

37 Figur 39. Træning Træning Hvordan er din kondition nu? Bedre Uændret Dårligere Samlet udbytte Kronikertilbud 1 91 % af patienterne synes, at de kan drage nytte af de øvrige deltagere på holdet. 60 % har planer om at holde kontakten til mindst en deltager. 88 % vurderer, at deres velbefindende er blevet bedre. 90 % er blevet bedre til at håndtere symptomer ved hjertesygdom, se figur 40. Figur 40. Samlet udbytte ved hjertesygdom, kronikertilbud 1 Er du blevet bedre til at håndtere symptomer ved Er dit vebefindende blevet bedre? Samlet udbytte Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Kronikertilbud 2 Alle vurderer deres udbytte af kurset som værende godt, heraf 80 % som virkelig godt, se figur 41. Figur 41. Samlet vurdering ved hjertesygdom, kronikertilbud 2 Vurdering Din samlede vurdering Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt 37

38 Resultater ved 6 mdr. opfølgning Besvarelser Tabel 8 viser, at i har 30 patienter svaret på spørgsmålene, heraf er 87 % mænd. I 2012 har 9 patienter svaret på spørgsmålene, heraf er 66 % mænd. Tabel 8. Fordeling af mænd og kvinder Køn Antal Procent Antal Procent Kvinder 4 13 % 3 33 % Mænd % 6 66 % Kronikertilbud 1 Viden Over 90 % af patienterne oplever forsat, at have viden om følgende emner: livsstilens betydning for hjertesygdom og at tage medicinen som det er aftalt med lægen. 73 % angiver, at de har viden om medicinens virkninger og bivirkninger. 76 % har viden om symptomer forbundet med hjertesygdom og mad, og 93 % ved, hvad de skal gøre, hvis de har forhøjet blodtryk og/eller kolesterolniveau. Figur 42. Viden ved hjertesygdom, efter 6 mdr. Har du viden om rygnings betydning for hjertesygdom? kostens betydning for hjertesygdom? motions betydning for hjertesygdom? hvor vigigt det er, at du tager din medicin nøjagtigt, virkninger og bivirkninger ved hjertemedicin? hvad du skal gøre, hvis du har forhøjet blodtryk symptomer forbundet med hjertesygdom? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret 38

39 Motivation Over 90 % angiver, at de er motiverede for at have en hjertevenlig livsstil og at tage deres medicin som aftalt med lægen. 83 % procent er opmærksomme på, hvad de skal gøre ved symptomer. 63 % er motiverede for at begrænse/undgå rygning. 23 % finder det ikke relevant at undgå/begrænse rygning, se figur 43. Figur 43. Motivation Er du motiveret for være opmærksom på hvad der motiverer dig? tage din medicin nøjagtig som det er aftalt med dyrke mere motion? undgå/begrænse rygning? være opmærksom på, hvad du skal gøre, hvis du spise en hjertevenlig kost Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret Ikke relevant Adfærd 90 % angiver, at de bruger det, de har lært om kost. 84 % oplever, at de er blevet bedre til at håndtere følelsesmæssige reaktioner, og 80 % oplever, at de er blevet bedre til at håndtere symptomer, se figur 44. Figur 44. Ændret adfærd Adfærd Kan du genkende symptomer, som er forbundet Bruger du det, du har lært om hjertevenlig kost? Er du blevet bedre til at håndtere følelsesmæssige Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret 39

40 Samlet udbytte Figur 45 viser, at 84 % har ændret livsstil, så den er blevet mere hjertevenlig, og 93 % tror, at de kan bevare denne livsstil. 87 % tilkendegiver, at de er blevet bedre til at håndtere deres hjertesygdom. Figur 45. Samlet ubytte. hjertesygdom Samlet udbytte Har du troen på, at du kan forsætte den Har du ændret livsstil, så den er blevet mere Er du blevet bedre til at håndtere din hjertesygdom, Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ubesvaret Kronikertilbud 2 Viden Figur 46 viser, at alle patienterne forsat oplever, at have viden om følgende emner: kostens og motionens betydning for hjertesygdom, at tage medicinen som det er aftalt med lægen, virkninger og bivirkninger ved medicinen, og hvad de skal gøre hvis de har forhøjet blodtryk og/eller kolesterolniveau. 62 % har forsat en viden om symptomer ved hjertesygdom, og 85 % har viden om rygnings betydning. Figur 46. Viden ved hjertesygdom Viden om hvad rygning betyder for din hjertsygdom? hvad kost betyder for din hjertesygdom? hvad motion betyder for din hjertesygdom? hvor vigtigt det er at tage din medicin nøjagtigt, som virkninger og bivirkninger ved hjertemedicin? hvad du skal gøre ved forhøjet blodtryk og/eller symptomer forbundet med hjertesygdom? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 40

41 Motivation Figur 47 viser, at alle er motiverede for at dyrke mere motion, spise en hjertevenlig kost, tage medicinen som det er aftalt med lægen og være opmærksom på, hvad der motiverer dem. 38 % er motiverede for at undgå eller begrænse rygning. 50 % mener ikke, at det er relevant for dem. Figur 47. Motivation Er du motiveret for at være opmærksom på hvad der motivere dig? tage din medicin nøjagtigt, som det er aftalt med undgå eller begrænse rygning? at dyrke mere motion? at have en hjertevenlig kost? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke ikke relevant for mig Adfærd Figur 48 viser, at alle er blevet bedre til at håndtere deres hjertesygdom og de følelsesmæssige reaktioner ved hjertesygdom. De oplever, at de får pulsen op og bliver forpustede, når de træner, de ønsker at være mere aktive, og de bruger det, de har lært om kost. 67 % er mere fysisk aktive nu end tidligere. 88 % kan genkende symptomer forbundet med hjertesygdom. Figur 48. Ændret adfærd Adfærd Får du pulsen op og bliver du forpustet, når du Vil du gerne være mere fysisk aktiv? Er du mere mere fysisk aktiv? Er du blevet mere opmærksom på hvad du skal gøre Kan du genkende symptomer forbundet med Bruger du det du har lært om kost? Kan du håndtere følelsesmæssige reaktioner? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 41

42 Samlet udbytte 88 % har ændret livsstil, så den er blevet mere hjertevenlig, og alle tror, at de kan bevare nuværende livsstil. Alle patienter mener, at træning har haft en gavnlig effekt på deres helbred. 78 % svarer, at deres fysiske velbefindende er blevet bedre, 89 % oplever, at deres psykiske velfindende er blevet bedre og 63 % oplever, at deres sociale velbefindende er blevet bedre. Se figur 49. Figur 49. Samlet udbytte. Hjertesygdom Samlet Er dit velbefindende blevet bedre socialt? Er dit velbefindende blevet bedre psykisk? Er dit velbefindende blevet bedre fysisk? Har træningen en gavnlig effekt på dit helbred? Har du troen på at du kan fortsætte med denne Har du ændret livsstil, så den er blevet mere Er du blevet bedre til at håndtere din hjertesygdom Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke KOL-patienter Besvarelsesprocent 27 patienter har deltaget i et KOL-forløb i 2012 og 22 har besvaret et spørgeskema, hvilket giver en besvarelsesprocent på 81 %. Patienterne har kun svaret på spørgsmål for de moduler de har deltaget i. 6 ud af 10 har svaret på spørgsmål om mestringsmodulet, hvilket giver en besvarelse på 60 %. 19 ud af 25 har svaret på spørgsmål om det sygdomsspecifikke modul, hvilket giver en besvarelse på 76 %. 21 ud af 25 har svaret på spørgsmål om træning, hvilket giver en svarprocent på 84 %. Tabel 9 viser, at 32 % af besvarelserne kommer fra kvinder og t668 % kommer fra mænd. Tabel 10 viser, at 50 % af patienterne haft KOL i 1-5 år. Tabel 11 viser hvor mange gange, patienterne har deltaget i undervisning og træning. Det ses at 89 % har deltaget i alle 3 sygdomsspecifikke undervisningsgange og 62 % har deltaget i træningen gange. Tabel 9. Fordeling af mænd og kvinder Køn 2012 Antal Procent Kvinder 7 32 % Mænd % 42

43 Tabel 10. Sygdomsvarighed 2012 Under 1 år 18 % 1-5 år 50 % Over 5 år 32 % Tabel 11. Fremmøde 2012 Sygdomsspecifikt modul: 1 gang: 0 % 2 gange: 11 % 3 gange: 89 % Træning: Mindre end 6 gange: 0 % 6-9 gange: 38 % gange: 62 % Resultater efter undervisning og træning Undervisning Mestringsmodul Viden Figur 50 viser, at alle patienterne oplever at have fået viden og/eller redskaber til, at mestre livet med kronisk sygdom, påvirke egen motivation til livsstilsændring og betydningen af fysisk aktivitet. Figur 50. Viden ved KOL, mestringsmodul Har du fået viden og redskaber, så du kan påvirke din egen motivation om den betydning fysisk aktivitet har for din og redskaber, så du kan påvirke din egen motivation Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 43

44 Adfærd Figur 51 viser, at alle patienterne har brugt denne viden, og 83 % har ændret en eller flere vaner. 66 % har ændret deres fysiske aktivitets niveau. Figur 51. Ændret adfærd ved KOL, mestringsmodul Adfærd Har du ændret vaner - fysisk aktivitet? Har du ændret en eller flere vaner? Har du brugt redskaberne? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Sygdomsspecifikt modul 21 % af deltagerne havde pårørende med til undervisningen. Alle havde udbytte af at have pårørende med. Viden Figur 52 viser, at alle patienterne oplever at have fået viden om livsstilens betydning for KOL. 89 % har fået viden om sygdommen og symptomer, 95 % har fået viden om hvordan forværring i sygdommen mærkes, medicin og betydningen af at tage medicinen, som det er aftalt med lægen. Figur 52. Viden ved KOL, sygdomsspecifikt modul Har du fået viden om hvor vigtigt det er at, du tager din medicin nøjagtigt forskellige typer af lungemedicin og rygnings betydning for lungesygdom? motions betydning for lungesygdom? hvordan forværring af KOL mærkes? symptomer forbundet med KOL? hvad KOL er? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 44

45 Motivation Figur 53 viser, at alle patienterne har fået lyst til at være opmærksomme på, hvad der motiverer dem. 84 % har fået lyst til mere motion, og 90 % har fået lyst til at tage medicinen, som det er aftalt med lægen. 47 % svarer, at det ikke er relevant for dem at stoppe med at ryge, og 53 % er blevet motiverede for at begrænse eller undgå rygning. Figur 53. Motivation Er du motiveret for? at være opmærksom på hvad der motiverer dig? at tage din medicin nøjagtig som det er aftalt med at undgå eller begrænse rygning? at være mere fysisk aktiv? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ikke relevant for mig Adfærd 95 % har ændret adfærd, så de er blevet bedre til at håndtere KOL i hverdagen og bruge vejrtrækningsteknikker og øvelser, se figur 54. Figur 54. Ændret adfærd Bruger du de vejrtrækningsøvelser du har lært? Kan du bedre håndtere din KOL i hverdagen? Adfærd Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 45

46 Træning Figur 55 viser, at alle patienterne oplever at have fået erfaring med, hvad kroppen kan i forhold til fysisk træning. 90 % af deltagerne har fået lyst til at være mere fysisk aktive. 62 % var fysisk aktive før de fik KOL. 90 % af deltagerne vurderer, at træningen har haft en gavnlig effekt på deres helbred. 100 % oplever, at deres kondition blev bedre efter de startede på kurset. 95 % vurderer, at deres fysiske aktivitetsniveau blev bedre med træning, og at de får pulsen op og bliver forpustede, når de træner, se figur 56. Figur 55. Træning, KOL Træning Har træningen haft en gavnlig effekt på dit helbred? Får du pulsen op og bliver du forpustet, når du Har du fået lyst til at være mere fysisk aktiv? I hvor høj grad var du fysisk aktiv før? Har du fået erfaring med hvad din krop kan og ikke Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Figur 56. Træning, KOL Træning Hvordan er dit aktivitetsniveau nu? Hvordan er din kondition nu, i forhold til før kurset? Bedre Uændret Dårligere Samlet udbytte Figur 57 viser, at alle patienterne vurderer deres udbytte af kurset som godt, heraf 73 % som virkelig godt. Figur 57. Samlet udbytte KOL Dit samlede udbytte af hele kurset? Samlet udbytte Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt 46

47 23 % af deltagerne har planer om at holde kontakten til 1 eller flere af de øvrige deltagere Resultater ved 6 mdr. opfølgning Besvarelser Tabel 12 viser, at 5 patienter har svaret på spørgsmålene i 2012, fordelt på 2 kvinder og 3 mænd. Mange af patienterne har ikke haft mulighed for at svare på 6 mdr. evalueringen, idet det ikke var 6 mdr. siden de sluttede undervisning/træning ved projektets afslutning. Tabel 12. Fordelingen af mænd og kvinder Køn kvinder 3 mænd Kronikertilbud 2 20 % af patienterne har efter 6 mdr. forsat kontakt til 1 eller flere af de øvrige deltagere. Viden Alle oplever forsat, at have viden om livsstilens betydning for deres lungesygdom og betydningen af hvor vigtigt det er, at de tager deres medicin som aftalt med lægen. 80 % har forsat viden om deres medicin, og hvad de skal gøre, hvis de mærker forværring af lungesygdommen, se figur 58. Figur 58. Viden ved KOL Har du fået viden om rygnings betydning for din lungesygdom? motions betydning for din lungesygdom? betydningen af, hvor vigtigt det er, at du tager virkninger og bivirkninger af din lungemedicin? hvad du skal gøre, hvis du mærker forværring af KOL? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 47

48 Motivation Figur 59 viser, at alle er motiverede for at dyrke mere motion, at tage medicinen som det er aftalt med lægen, at være mere fysisk aktive og forsætte livsstilen, så den er mere hensigtsmæssig for lungesygdommen. 80 % er opmærksomme på, hvad der motiverer dem og at undgå eller begrænse rygning. Figur 59. Motivation at fortsætte din livsstil, så den er mere at være mere fysisk aktiv? at være opmærksom på hvad der motiverer dig? at tage din medicin nøjagtigt, som det er aftalt med at undgå eller begrænse rygning? at dyrke mere motion? Er du motiveret for Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Adfærd Alle oplever, at træningen har en gavnlig effekt på helbredet og at de får pulsen op og bliver forpustede ved træning. 75 % oplever at være mere fysisk aktive end før kurset startede. 80 % er blevet hurtigere til at reagerer på symptomer ved KOL. Alle er blevet mere bevidste om kostens betydning, og de er blevet bedre til at håndtere deres lungesygdom, se figur 60. Figur 60. Ændret adfærd Har træningen en gavnlig effekt på dit helbred? Adfærd Får du pulsen op og bliver du forpustet, når du Er du mere fysisk aktiv nu? Er du blevet hurtigere til at reagere på symptomer Er du blevet mere bevidst om kostens betydning? Er du blevet bedre til at håndtere din lungesygdom Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 48

49 Samlet udbytte Alle oplever, at deres velbefindende er blevet bedre fysisk. 60 % oplever at deres velfindende er blevet bedre psykisk og socialt, se figur 61. Figur 61. Samlet udbytte, KOL Samlet Er dit velbefindende blevet bedre socialt? Er dit velbefindende blevet bedre psykisk? Er dit velbefindende blevet bedre fysisk? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Samlet konklusion Konklusion efter undervisnings- og træningsforløb Konklusionsafsnittet er delt i temaerne undervisning, træning og samlede udbytte. Kronikertilbud 1 er tilbud til diabetespatienter og hjertepatienter. Kronikertilbud 2 er tilbud til diabetespatienter, hjertepatienter og KOL-patienter. KOL-patienterne indgik først i projektet fra Undervisning Viden Kronikertilbud 1: Over 90 % har fået viden om deres sygdom, symptomer og livsstilens betydning for deres sygdom. 80 % af hjertepatienterne har fået viden om de følelsesmæssige reaktioner. Kronikertilbud 2: Mestringsmodulet har givet alle diabetespatienter og KOL-patienter viden om og redskaber til: at mestre livet med kroniske sygdom, at påvirke egen motivation til livsstilsændring og betydningen af fysisk aktivitet. Alle hjertepatienter har fået redskaber til at mestre livet med kronisk sygdom og 90 % har fået viden om og redskaber til at påvirke egen motivation til livsstilsændring og betydningen af fysisk aktivitet. Det sygdomsspecifikke modul har givet alle diabetespatienter og KOL-patienter og 90 % af hjertepatienterne viden om livsstilens betydning % af diabetespatienterne har fået viden om emnerne: sygdom, symptomer og medicin, mens det for hjertepatienterne er % og for KOL-patienterne er det %. Holdning Kronikertilbud 1: Mindst 90 % har fået lyst til at ændre livsstil, så den bliver mere sygdomsvenlig. Dog svarer kun 70 % af hjertepatienterne, at de er motiverede for at begrænse rygning, 12 % har ikke besvaret spørgsmålet. I forhold til rygning vil mange af patienterne formentlig ikke svare, at de er motiverede for at begrænse eller stoppe rygning, hvis de aldrig har røget eller er eksrygere. Derfor er spørgsmål og svar misvisende. 49

50 Motivation Kronikertilbud 2: Alle diabetespatienter og 75 % af hjertepatienterne er motiverede for at bibeholde eller ændre livsstil. Alle KOL-patienter er motiverede for at være opmærksomme på hvad der motiverer dem, det gælder kun for 69 % af hjertepatienterne. 90 % af KOL-patienterne og 60 % af hjertepatienterne er motiverede for at tage medicinen, som det er aftalt med lægen. Alle diabetespatienter er motiverede for at opretholde et stabilt blodsukkerniveau. 84 % af KOL-patienterne og 75 % af hjertepatienterne er motiverede for at være mere fysisk aktive. 53 % af KOL-patienterne og 46 % hjertepatienterne er motiverede for at undgå eller begrænse rygning. 45 % fra begge patientgrupper svarer at spørgsmålet ikke er relevant for dem. I forhold til rygning vil mange af patienterne formentlig ikke svare, at de er motiverede for at begrænse eller stoppe rygning, hvis de aldrig har røget eller er eksrygere. Derfor er spørgsmål og svar misvisende. Adfærd Kronikertilbud 1: 75 % af diabetespatienterne er blevet bedre til at kende symptomer og 80 % er blevet bedre til at håndtere dem. 70 % af hjertepatienterne er blevet bedre til at håndtere de følelsesmæssige reaktioner Kronikertilbud 2: Alle patienterne på mestringsmodulet har brugt de redskaber de har fået kendskab til. Alle diabetespatienter har ændret 1 eller flere vaner, mens det gælder for 90 % af hjertepatienterne og 83 % af KOL-patienterne. Alle diabetespatienterne har ændret deres vaner omkring fysisk aktivitet, mens det gælder for 82 % af hjertepatienterne og 66 % af KOL-patienterne. Blandt patienterne på det sygdomsspecifikke modul svarer alle diabetespatienterne, at de er blevet bedre til at genkende symptomer og at 80 % har ændret kostvaner. 93 % af hjertepatienterne er blevet bedre til at genkende symptomer og er opmærksomme på hvad de skal gøre ved forhøjet blodtryk og kolesterol. 73 % af hjertepatienterne er blevet bedre til at håndtere følelsesmæssige reaktioner. 95 % af KOL-patienterne har ændret adfærd, så de er blevet bedre til at håndtere KOL. Træning Kronikertilbud 1: 93 % af hjertepatienterne har fået viden om og erfaring med hvad kroppen kan og ikke kan. 91 % af diabetespatienterne og 88 % af hjertepatienterne har fået mere lyst til at være fysisk aktive. 93 % af hjertepatienterne får pulsen op og bliver forpustede, når de træner, og 98 % vurderer, at deres kondition er blevet bedre. 88 % af diabetespatienterne og 90 % af hjertepatienterne vurderer, at træningen har en gavnlig effekt på deres helbred. Kronikertilbud 2: Alle hjertepatienter og KOL-patienter har fået viden om og erfaring med hvad kroppen kan og ikke kan. 71 % af diabetespatienterne, 83 % af hjertepatienterne og 62 % af KOL-patienterne var fysisk aktive før de startede på undervisnings- og træningsforløb. Alle diabetespatienterne og hjertepatienterne og 90 % af KOL-patienterne har lyst til at være mere fysisk aktive. Alle hjertepatienter og KOL-patienter vurderer, at deres kondition er blevet bedre. Alle hjertepatienter og 95 % af KOL-patienterne får pulsen op og bliver forpustede, når de træner. Alle hjertepatienter og 95 % af KOL-patienterne vurderer, at deres fysiske aktivitetsniveau er blevet bedre. Alle hjertepatienter, 94 % af diabetespatienterne og 90 % af KOL-patienterne vurderer, at træningen 50

51 har haft en gavnlig effekt på deres helbred. Samlet udbytte Ved kronikertilbud 1 vurderer 87 % af diabetespatienterne og hjertepatienterne at deres velbefindende er blevet bedre. Ved kronikerforløb 2 vurderer alle patienter deres udbytte som virkelig godt eller godt. Konklusion for 6 mdr. evaluering Der konkluderes samlet for diabetespatienter, hjertepatienter og KOL-patienter for kronikertilbud 1 og kronikertilbud 2, indenfor områderne viden, motivation, adfærd og samlet udbytte. Viden Efter 6 mdr. har alle diabetespatienter og alle KOL-patienter forsat viden om livsstilens betydning. Alle hjertepatienter har viden om kost og motion, men kun 90 % af hjertepatienterne har viden om rygnings betydning for deres hjertesygdom. Alle diabetespatienter har viden om sygdommen. Alle diabetespatienterne i kronikertilbud 1 har viden om sen-komplikationer og 90 % i kronikertilbud 2 har denne viden. Alle KOL-patienter er opmærksomme på, hvor vigtigt det er at tage medicinen, som det er aftalt med lægen, og 80 % har viden om virkninger og bivirkninger. 80 % af KOL-patienterne ved, hvad de skal gøre ved forværring af KOL. Alle hjertepatienter er opmærksomme på, hvor vigtigt det er at tage medicinen, som det er aftalt med lægen. 73 % af hjertepatienterne i kronikerforløb 1 har viden om virkninger og bivirkninger ved medicinen, alle hjertepatienter ved kronikertilbud 2 har denne viden. 75 % af hjertepatienterne i kronikertilbud 1 og 62 % ved kronikerforløb 2 har viden om symptomer forbundet med hjertesygdom. Motivation Alle er motiverede for at have en sygdomsvenlig livsstil. Spørgeskemaet har dog ikke givet svar på spørgsmålet i forhold til rygning, se ovenstående kommentarer til rygning. I kronikertilbud 1 er 96 % af diabetikerne motiverede for at opretholde et stabilt blodsukkerniveau, hvilket stiger til 100 % ved kronikerforløb 2. Alle hjertepatienter og KOL-patienter er motiverede for at tage medicinen nøjagtigt, som det er aftalt med lægen. Adfærd Kost: I kronikertilbud 1 bruger alle diabetespatienterne det de har lært om kost. Dette falder til 88 % ved kronikerforløb % af hjertepatienterne i kronikertilbud 1 bruger det de har lært om kost, hvilket stiger til 100 % ved kronikertilbud 2. Alle KOL- patienter er blevet beviste om kostens betydning. Fysisk aktivitet: I kronikertilbud 1 er 71 % af diabetikerne mere fysisk aktive, og 86 % ønsker at blive mere fysisk aktive. I kronikerforløb 2 er 90 % af diabetespatienterne mere fysisk aktive, og 90 % ønsker at blive mere fysisk aktive. Ved kronikertilbud 2 er 68 % af hjertepatienterne mere fysisk aktive, og alle ønsker at blive mere fysisk aktive. Alle KOL-patienter får pulsen op og bliver forpustede når de træner. 75 % af KOL-patienterne er mere fysisk aktive, og alle føler at træningen har en gavnlig effekt på deres helbred. Symptomer: 86 % af diabetespatienterne i kronikertilbud 1 og 80 % i kronikertilbud 2 er blevet bedre til at genkende og håndtere symptomer ved diabetes. 80 % af hjertepatienterne i kronikerforløb 1 og 88 51

52 % i kronikerforløb 2 er blevet bedre til at genkende og håndtere symptomer ved hjertesygdom. 80 % af KOL-patienterne er blevet bedre til at genkende og håndtere symptomer ved diabetes. 83 % af hjertepatienterne ved kronikerforløb 1 er blevet bedre til at håndtere følelsesmæssige symptomer, dette er steget til 100 % ved kronikerforløb 2. Samlet udbytte 93 % af diabetikerne i kronikertilbud 1 og alle i kronikertilbud 2 har ændret livsstil, så den er blevet mere diabetesvenlig, og alle har troen på, at de kan fortsætte denne livsstil. 84 % af hjertepatienterne i kronikertilbud 1 og 88 % i kronikertilbud 2 har ændret livsstil, så den er blevet mere diabetesvenlig. 93 % fra kronikerforløb 1 og alle fra kronikerforløb 2 har troen på, at de kan forsætte denne livsstil. 96 % af diabetikerne i kronikertilbud 1 og alle i kronikertilbud 2 mener, at træningen har en gavnlig effekt på deres helbred. Alle hjertepatienter ved kronikertilbud 2 mener, at træningen har en gavnlig effekt på deres helbred. Diabetespatienter ved kronikerforløb 1, hjertepatienter ved kronikerforløb 2 og KOL-patienter ved kronikerforløb 2 er spurgt til deres velbefindende fysisk, psykisk og socialt. Alle KOL-patienters fysiske velbefindende er blevet bedre, mens det gælder for 78 % af hjertepatienterne og 75 % af diabetespatienterne. Det psykiske velbefindende er forbedret hos 60 % af KOL-patienterne, 89 % af hjertepatienterne og 55 % af diabetespatienterne. Det sociale velbefindende er forbedret hos 60 % af KOL-patienterne, 63 % af hjertepatienterne og 42 % af diabetespatienterne. 52

53 4.4 Effekt Effekten måles på baggrund af forskellige målinger foretaget før undervisning/træning, efter undervisning/træning og ved den opfølgende samtale efter 6 mdr. På baggrund af disse målinger er det muligt at måle effekten som Den direkte effekt: forskellen mellem målingerne fra før og til efter undervisning/træning På egen hånd: forskellen mellem målingerne efter undervisning/træning er sluttet og indtil 6 mdr. opfølgning Den reelle effekt i hele forløbet: forskellen i målingerne fra før undervisning/træning startede og indtil 6 mdr. opfølgning. Figur 61 illustrerer dette. Figur 61. Effektmålinger Der indgår ikke lige mange observationer i de 3 analyser: den direkte effekt, effekten af at være på egen hånd og den reelle effekt. Det har ikke altid været muligt at indsamle data, når patienten har været til samtale og derfor er der mangler i det totale datasæt. Gennemsnitsværdierne i tabellerne kan derfor være forskellige. Det fremgår ved den enkelte analyse, hvor mange observationer der indgår. Signifikans måles på 5 % signifikansniveau Hjertepatienter Undervisnings- og træningstilbuddet er en del af det samlede rehabiliteringstilbud til hjertepatienter i fase 2b. Det øvrige rehabiliteringsforløb foregår på Sygehus Sønderjylland, der følger patienterne med blodprøver og andre test. Patienten følges 1 år på Sygehus Sønderjylland. Aabenraa Kommune modtager ikke svarerne på målingerne. Aabenraa Kommune måler 6 min. gangtest med Borg Skala. Gangtesten er således den eneste 53