Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, Indledning og datagrundlag Undersøgelsen af brugertilfredsheden med kronikerrehabiliteringen er gennemført i august - september 2017, blandt borgere som har påbegyndt deres kronikerrehabiliteringsforløb i perioden fra oktober 2016 juni Borgere, der har afbrudt deres forløb før tid er også inkluderet i undersøgelsen, for også at afdække evt. årsag til frafald og om det eventuelt skyldes utilfredshed med tilbuddet. Evalueringen er baseret på 37 besvarelser (65% mænd, 35% kvinder). En mindre andel (22 %) af de adspurgte er stadig i gang med deres rehabiliteringsforløb, men størstedelen (78 %) har afsluttet deres forløb. Der har tilnærmelsesvist været en jævn fordeling af besvarelser, i forhold til de 3 diagnosegrupper (KOL, hjertesygdom og diabetes 2) jf. figur 1. Figur 1: Hvilken/hvilke af følgende sygdomme har du? Besvarelserne er primært indsamlet gennem telefoninterviews, enkelte borgere har dog valgt at svare på spørgeskemaet elektronisk. Interviewformen er blevet valgt for, at sikre en højere besvarelsesprocent og for at få mere detaljerede tilbagemeldinger. Borgernes besvarelser er blevet behandlet anonymt. Besvarelsesprocenten er opgjort til 64 %, da det ikke har været muligt at få fat i alle borgere telefonisk og enkelte har fravalgt at svare. Desuden har enkelte fået udskudt dele af deres rehabiliteringsforløb, eller har måttet afbryde forløbet umiddelbart efter opstart, grundet sygdom eller anden årsag, således at de ikke har følt sig i stand til at evaluere forløbet. Det vurderes, at undersøgelsen giver et repræsentativt billede af brugertilfredsheden med det samlede rehabiliteringsforløb. Idet, besvarelsesprocenten er høj, blandt de borgere, som har gennemført et fuldt forløb. Resultater - brugertilfredshedsundersøgelse Baggrundsoplysninger Størstedelen (70 %) af respondenterne angiver, at de ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, jf. figur 2, hvilket stemmer overens med, at størstedelen af de borgere, som bliver henvist til kommunal kronikerrehabilitering, er over 65 år. I den undersøgte periode, var 71 % af de henviste borgere over 65 år. 1

2 Figur 2: Er du tilknyttet arbejdsmarkedet? Samlet tilfredshed Undersøgelsen viser, at langt størstedelen af borgerne har været tilfredse eller meget tilfredse med deres samlede rehabiliteringsforløb, jf. figur 3. På trods af, at enkelte borgere (2 med KOL, 1 med diabetes) har været utilfredse med deres samlede forløb, så viser deres øvrige besvarelser, at de generelt har været tilfredse med dialogen med medarbejderne og med den undervisning de har deltaget i. Figur 3: Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med dit samlede rehabiliteringsforløb hos Solrød Kommune? Tilfredshed med dialogen med medarbejderne og enkelt elementer i forløbet Borgerne er blevet spurgt nærmere ind til tilfredsheden med de enkelte elementer i rehabiliteringsforløbet og dialogen med medarbejderne i rehabiliteringsteamet. Borgerne er generelt meget tilfredse med dialogen med medarbejderne om deres forløb, og oplever, at medarbejdernes vejledning er tilstrækkeligt tilpasset deres ønsker og behov. Således er 100 % enten tilfredse eller meget tilfredse med medarbejdernes evne til, at motivere dem i deres rehabiliteringsforløb, jf. figur 4 & 5. Flere borgere uddyber deres tilfredshed, eksempelvis: Jeg er meget positiv, især over medarbejdernes tilgang og væremåde. Medarbejderne var ret gode til at difference deres undervisning og vejledning og motivation. Alle medarbejdere var meget aktive, altid smilende, velformulerede og hjælpsomme. Jeg er yderst tilfreds, har lært en del, som jeg nu bruger fortløbende, idet jeg regelmæssigt deltager i 60+ motion. Det er været et rigtig godt forløb for mig. Jeg er kommet mere i gang med at motionere, og har mærket på min krop, at det giver bedre velvære og god form. Holder mig stadig i form, da jeg kan trække på det jeg har lært på forløbet. 2

3 Omkring halvdelen af borgere angiver, at de er tilfredse med den udleverede logbog og kun 2 angiver de er utilfredse med den. De resterende er neutrale eller har ikke taget stilling til det, jf. figur 4. En del borgere uddyber, at de ikke, eller kun i begrænset omfang har brugt logbogen. En fremhæver, at det var svært at komme i gang med logbogen, men at vedkommende var tilfreds med den hjælp, som personen fik til at komme i gang med den. Enkelte angiver at den var svær at skrive i eller at de ikke havde lyst til skrive i den. De borgere, som har deltaget i holdtræningen med trænende terapeuter, er generelt også meget tilfredse, kun en enkelt borger har tilkendegivet utilfredshed med træningen. En enkelt fremhæver som forbedringsforslag, at der skal være mere fokus på hvad den individuelle er i stand til. Der er generelt stor tilfredshed med holdundervisningen, hvor kun en enkelt borger specifikt har udtrykt utilfredshed med undervisningen om kost, jf. figur 6. Borgerne er generelt også godt tilfredse med de individuelle sygeplejefaglige samtaler, jf. figur 6. Kun et par borgere har udtrykt utilfredshed med samtalen, og uddybet at de ikke rigtig forstod indholdet. Figur 4: Figur 5: 3

4 Figur 6 :Tilfredshed med enkelte elementer i forløbet Forløbets længde Flertallet (54 %) af deltagerne synes, at længden af deres rehabiliteringsforløb har været passende. Mens en del (30 %) synes forløbet har været for kort. En borger uddyber eksempelvis, at vedkommende godt kunne have brugt lidt mere tid, så ændringen kom ind på ryggraden. Ligesom en anden godt kunne ønske, der var lidt mere opfølgning på deltagerne en gang imellem efter endt forløb. Kun en enkelt borger (3 %) mener, at forløbet var for langt. Figur 7: Forløbet længde Inddragelse af pårørende Der er kun 3 deltagere, som har haft pårørende med til samtaler eller undervisning i forbindelse med rehabiliteringsforløbet, jf. figur 8. Men samtidig angiver flertallet af borgerne (70 %), at der har været nok fokus på deres pårørende i forbindelse med deres rehabiliteringsforløb jf. figur 9. Der er dog 3 deltagere, som ikke synes, at der har været nok fokus på deres pårørende, hvoraf en af disse har haft deres pårørende med. Figur 8: Har du haft pårørende med til en eller flere samtaler eller undervisning i forbindelse med dit rehabiliteringsforløb? 4

5 Figur 9: Oplever du, at der har været nok fokus på dine pårørende i forbindelse med dit rehabiliteringsforløb? Samvær med andre Samværet med andre borgere med kronisk sygdom har været, helt eller delvist, betydningsfuldt for størstedelen (81 %) af borgerne, jf. figur 10. En fremhæver eksempelvis, at holdet har været med til at motivere ham mere, end hvis det bare var ham selv og en andet peger på, at det sociale har betydet rigtig meget og vedkommende har fået venner for livet. Der er dog også en mindre andel af borgerne, som angiver at samværet med andre borgere ikke har været betydningsfuldt for dem. En oplevede, at vedkommende, grundet sin alder, ikke helt var det samme sted som de andre. En anden synes, at vedkommende mest sad for sig selv, med sine egne redskaber. Figur 10: Har samværet med andre borgere med kronisk sygdom været betydningsfuldt for dig i dit rehabiliteringsforløb? Betydning for livskvalitet Langt størstedelen af borgerne (82 %) angiver, at rehabiliteringsforløbet helt eller delvist har medvirket til, at bevare eller forbedre deres livskvalitet, jf. figur 11. Figur 11: Livskvalitet 5

6 Fastholdelse 57 % af borgerne oplever, at det i høj eller meget høj grad er lykkedes dem at fortsætte de positive livsstilsændringer i deres hverdag efter endt forløb. Mens 22 % angiver, at det er lykkedes dem i nogen grad. En mindre andel oplever, at det kun i ringe grad eller slet ikke er lykkedes dem, jf. figur 12. En peger eksempelvis på, at det er svært fastholde træningen, når man ikke har nogen at træne sammen med. Mange oplever, at de har pårørende / venner, som støtter dem i deres hverdag med sygdom, men en betydelig andel (27 %) oplevet ikke denne støtte, jf. figur 13. Men flertallet (78 %) af deltagerne oplever, at de fået tilstrækkelig støtte til at fastholde de positive ændringer i deres livsstil, jf. figur 14. Kun en enkelt oplever ikke at have fået tilstrækkelig støtte de øvrige er i tvivl eller oplever, at de kun delvist fået tilstrækkelig støtte fra deres omgivelser. Figur 12: Er det lykkes dig at fortsætte den/de positive livsstilsændring(er) i din hverdag efter endt forløb? Figur 13: Har du en eller flere nære pårørende / venner, som støtter dig i din hverdag med sygdom? Figur 14: 6

7 Forbedringsforslag De fleste af deltagerne havde ingen forslag til, hvordan rehabiliteringsforløbet kunne blive bedre. 3 borgere peger på, at de godt kunne tænke sig, at tilbuddet var mere fleksibelt i forhold til mødetidspunkterne. De kunne godt tænke sig, at tilbuddet lå uden for almindelig arbejdstid, da det kan være en udfordring i forhold til at kunne deltage. En af disse borgere angiver, at vedkommende decideret har måtte stoppe forløbet på grund af sit arbejde. To borgere peger på, at det ville være bedre, hvis der var hold for den enkelte kroniske diagnose, frem for blandede hold med de 3 diagnosegrupper. En borger begrundede ønsker med, at det kan skabe forvirring. Herudover havde en enkelt borger et forslag om at give mulighed for massage undervejs i træningen, således at det ville være muligt at træne længere tid ad gangen på trods af slidgigt. En anden borger påpegende, at der mangler mere backup fra lægerne og info om mulighederne for de her forløb. 7