Bjarne Rusch Svendsen 7A F2003. Speciale Dampspærre i Byggeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bjarne Rusch Svendsen 7A F2003. Speciale Dampspærre i Byggeriet"

Transkript

1 Bjarne Rusch Svendsen 7A F2003 Speciale Dampspærre i Byggeriet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...2 DAMPSPÆRRENS HISTORIE...3 GENERELLE LOVKRAV...4 DAMPSPÆRRENS EGENSKABER, FUNKTION OG PÅVIRKNINGER...5 FUGTLÆRE...5 FUGTKILDER...6 INDEKLIMA OG VENTILATION...7 DIFFUSSION OG KONVEKTION...8 PLACERING OG MONTERING...9 PRODUKTTYPER...14 PLASTDAMPSPÆRRE:...14 ALUMINIUMS BASEREDE DAMPSPÆRRE:...14 BITUMEN BASEREDE DAMPSPÆRRE:...15 HYGRODIODE:...15 DELKONKLUSION...18 MATERIALE PRØVER...19 BYGGESKADER...20 INDEKLIMA...22 INDEKLIMA PROBLEMER PGA. FUGT FOREBYGGELSE INDEKLIMA UNDERSØGELSE KONKLUSION AF UNDERSØGELSEN...26 KONKLUSION:...27 ORD OG TEGNFORKLARING...28 LITTERATURLISTE...29 Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 1

3 Indledning En betydelig del af alle byggeskader er forårsaget af fugt, råd og forskellige former for svampeangreb, samt forringet isoleringsevne i bygningskonstruktioner. Råd og svamp er under kraftig mistanke for at medføre forskellige sygdomme f.eks. allergi, eksem og astma. Herudover er fugtskader dyre at udbedre. Dette understreger vigtigheden af at både de projekterende og udførende er meget omhyggelige med at etablere en effektiv dampspærre ved såvel nybyggeri samt i renoveringsopgaver. Jeg vil i denne rapport forsøge at belyse problemer i forbindelse med mangelfulde og /eller forkert udført fugt isolering samt give anvisninger på almindeligt anvendte projekterings- og udførelses detaljer ved fugt isolering. I rapporten vil jeg primært beskæftige mig med dampspærrer i loft/tag og ydervægskonstruktioner. Derudover vil jeg beskrive forskellige dampspærrer typer og deres egenskaber fra diverse leverandører af dampspærrer. Jeg har valgt at skrive om dampspærre/dampbremse i byggeriet. Fordi jeg har som tømrer erfaret, hvor svært det kan være at få en dampspærre til at holde tæt under et helt byggeri med mange håndværkere/faggrupper indblandet. Som kommende projekterende kan jeg derfor se, hvor vigtigt det er at få tilrettelagt en konstruktion, uden at dampspærren bliver beskadiget. I rapporten vil jeg beskrive dampspærrens historie og de forskellige typer dampspærrer. Dampspærrens funktion og egenskaber og dens påvirkninger på husets konstruktioner. I rapporten vil jeg også vise nogle konstruktionseksempler fra diverse leverandører af dampspærrer. Endvidere vil jeg i specialet komme ind på byggeskader og årsagen til det stigende antal. Og til slut vil se på de indeklima problemer der opstår pga. fugt. Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 2

4 Dampspærrens historie Dampspærre i byggeriet Problemet med for meget fugt i vores bygninger er et relativt nyt fænomen. Det er de seneste år vi er begyndt at bygge på en måde der ikke lader fugt og vanddamp komme ud af vores boliger. I starten af 60`erne begyndte der at skyde typehuse op overalt. Der kom mere isolering i væggene, termoruder i alle vinduerne, og alt blev gjort ekstra tæt. Der blev et større krav til komforten i vores boliger. Tidligere havde man klaret det med de pudsede vægge og lofter der efterfølgende var malerbehandlet. I takt med udviklingen af nye materialer og større krav til isolering blev resultatet en højere luftfugtighed. Det var de nye isoleringsmaterialer, der ikke kunne transportere den øgede fugtmængde ud gennem konstruktionen. Det gjorde at fugten ophobede sig inde i denne, og løsningen blev en dampspærre. Man startede med alukraft der er en slags papir med aluminiumsfilm på, den blev dog ikke så populær, som den efterfølgende plastikmembran, der havde en meget større, diffusionstæthed, der så gjorde at fugten blev holdt adskilt fra konstruktionen. Der er så senere kommet et produkt der hedder Hygrodiode der bliver beskrevet senere, men i korte træk er en dampspærrer der kombinerer to ting nemlig at både være tæt og samtidig kunne lade konstruktionen ånde. På billedet kan man se hvordan man definerede en dampspærre i Kilde: Politikens håndbøger, Vi bygger hus, 1. oplag 1968 Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 3

5 Generelle lovkrav BR stk. 7 Overgangen mellem opvarmede rum og tagkonstruktioner af træ skal udføres på en sådan måde, at der ikke opstår skadelig kondens og sådan, at luftgennemgang forhindres. ( 7.3, stk. 7 ) Såfremt der anvendes en dampspærre til at forhindre luftgennemgang, anbringes den på den side af varmeisoleringen, der vender mod det opvarmede rum. Dampspærren skal slutte tæt til ydervægge og alle former for gennembrydninger i loftsfladen. BYG-ERFA erfaringsblad Generelle krav De fleste fugtproblemer, der konstateres i forbindelse med brug af dampspærrer, skyldes enten at dampspærren er anbragt forkert, eller at den ikke er lufttæt. Især volder udførelsen af detaljer som samlinger, tilslutninger og gennemføringer mange problemer. Der ses også problemer på grund af, at skader opstået under eller efter opsætning ikke udbedres, f.eks. perforering ved trækning af elinstallation. Endelig kan der være anvendt uegnede materialer, f.eks. forhåndenværende plastfolie. Ved brug af dampspærren skal der benyttes egnede materialer, og dampspærren skal være monteret korrekt. Det er især vigtigt at skabe tilstrækkelig tæthed ved detaljer, hvorfor der skal udvises særlig omhu både med at udarbejde og udføre disse. Der må også udvises omhu for at undgå, at dampspærren beskadiges under eller efter opsætning. Sker der alligevel, skal skaden udbedres på betrykkende vis. Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 4

6 Dampspærrens egenskaber, funktion og påvirkninger Fugtlære Fugt i udeluft. Den atmosfæriske luft, som omgiver os, indeholder altid mere eller mindre fugt i form af usynlig vanddamp. Vanddampen tilføres luften ved fordampning fra hav, søer, fugtig jord og planter. Når jordens atmosfære ikke til stadighed er mættet med vanddamp, selv ikke over havene, skyldes det temperaturforholdene i atmosfæren. Når luft stiger til vejrs, afkøles den, hvorved vanddampen forsættes og danner skyer, og en del vanddamp falder som nedbør. Når solen opvarmer jordoverfladen, fordamper der igen vand, som føres til vejrs, afkøles og igen falder som nedbør. Dette kredsløb foregår til stadighed, drevet af solstråling. Fugt i inde luft. Fugtindholdet i luften inde i vore bygninger bestemmes af fugtindholdet i den atmosfæriske luft, som vi ventilere vore bygninger med, samt af de ekstra fugtmængder, vi tilfører i form af fugt fra fx udånding og tøj tørring. Især om vinteren vil fugtindholdet i indeluften derfor normalt ligge væsentligt over fugtindholdet i udeluften. Om sommeren med åbne vinduer vil fugtindholdet i luften være nær det samme ude og inde. Når fugtindholdet er større inde end ude, vil der være en tendens til, at vanddampmolekylerne søger indefra ud mod det fri gennem bygningens konstruktioner, og det indebærer en risiko for, hvis der er temperaturfald gennem konstruktionen, at vanddamp vil kunne samle sig som kondensvand og forårsage fugtskader. Et væsentligt element i fugtlæren er de fysiske love for luftens evne til at indeholde og til at afgive vanddamp. Det grundlæggende forholder er, at luft ved en given temperatur kun kan indeholde en begrænset mængde vanddamp, samt at luften kan indeholde større mængder vanddamp jo højere temperaturen er. Denne fysiske sammenhæng fremgår af det såkaldte vanddampdiagram, som ses neden under. Figur 1. SBI-anvisning 178 side. 7 Fugtlære 1 1 Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 5

7 Fugtkilder Som nævnt udsættes en bygningsdel for en række varme og fugtpåvirkninger. Bygningsdelen påvirkes indefra af fugt fra personers ophold og andre aktiviteter som fra badeværelser og køkkener. Temperaturen vil i størstedelen af året være højere på indersiden af konstruktionen end på ydersiden. Betydningen af dette er, at der opstår en trykforskel igennem konstruktionen. Trykforskellen vil få noget af den fugtige indeluft til at trække ud i konstruktionen. Da det er temperaturen der bestemmer luftens indhold af vandamp, og man oftest har forskellig ude og indetemperatur, kan det derfor være nødvendigt at anbringe en dampbremse eller dampspærre i konstruktionen, for at undgå skadelige fugtophobninger i at opstå. (En dampbremse er en betegnelse for en dampspærre med en relativ lille tæthed.) Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 6

8 Indeklima og ventilation Det gode indeklima har stor betydning for os alle, fordi vi tilbringer størstedelen af livet indenfor, i boligen og på arbejdet. Indeklimaet skal derfor være af en sådan karakter, at det ikke alene reducerer risikoen for, at vi pådrager os gener, sygdomme eller symptomer, men også sikrer behagelige forhold. Et godt indeklima har stor betydning for vores koncentrations- og arbejdsevner. I bygningsreglementet (12.1) og BR-S 98 (12.2) er kravene til rumventilation beskrevet. Heri står blandt andet, at der i boligenheder og ethvert beboelses rum skal være et samlet luftskifte på 0,5 gange i timen. Kravet anses for at være opfyldt, hvis der er en åbning til det fri på 30 cm² pr. 25 cm² gulvareal i hvert beboelsesrum kombineret med mekanisk udsugning eller naturlig aftræk fra de våde rum. I småhuse skal åbningen være 60 cm² op til 25 cm²gulvareal, når der ikke er mekanisk ventilation. I rum større end 25 cm² øges åbningen proportionalt. Et andet krav er, at alle opholdsrum skal have oplukkelige vinduer. Derudover er formuleret krav til aftræk eller udsugning fra køkkener, ildsteder, toilet og baderum, samt komfurer og vandvarmere til gas afbrænding. Endvidere er anført, at luftoverføring mellem rum altid kun må ske fra mindre forurenede rum til mere forurenede. De samme krav gælder for rum, der kan sidestilles med beboelsesrum. Det gælder for eksempel visse kontorer. Åbningsarealet på 30 cm² i hvert rum er ikke altid tilstrækkeligt til at opretholde et tilfredsstillende luftskifte i disse kontorer. Der må suppleres med vindues udluftning. Brugeradfærden er derfor afgørende for den faktiske ventilationstilstand. SBI 196 Indeklimahåndbogen 2 Lidt over en tredjedel af Danmarks samlede energiforbrug anvendes i boligerne, og lidt under en tredjedel af dette forbrug anvendes i forbindelse med boligventilation. Flere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem forhøjet fugt og gener og sygdomme, som fx allergi og astma blandt beboere. Dette skyldes, at vækst af skimmel svampe forekommer, når konstruktionerne regelmæssigt eller i længere perioder har et vandindhold, der svarer til ligevægt med luft med over 75 % RH, og at husstøvmider trives bedst ved relativ fugtighed over 45 % RH. 2 Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 7

9 Især i det moderne byggeri er der ofte problemer med indeklimaforholdene. Det skyldes bla. de mange nye syntetiske materialer som anvendes i dag. Dampspærre, som er med til at gør husene fuldstændig tætte så gasser og dampe ophober sig i huset Dårligt indeklima kan medføre slimhinde- irritation i øjne, svælg og næse, hovedpine, hudirritation, utilpashed, kløe og træthed. At skabe en godt bolig og sundt indeklima er en kompleks sag, men ved at vælge miljøvenlige materialer (både indvendig og udvendig), samt at tænke sig om ved forhold som lyd, dagslys, solafskærmning, varmeforsyning m.m. kan man ved ombygning og nybyggeri forhindre uheldige løsninger. Det er ofte dårlige ventilationsforhold der fremkalder indeklima problemer. Ved ventilation drejer det primært om at fjerne den fugtige luft, samt de gasser som afgives fra byggematerialer, inventar og beboernes aktiviteter. Ventilation kan tilføres ved at lave mekanisk ventilation Diffussion og Konvektion Dampbremse/dampspærre har to funktioner; Den skal hindre diffusion som er fugtens vandring gennem materialerne. Derudover luftstrømning, som er fugtens vandring gennem konstruktionen. Dampbremsen/dampspærren skal være det damp- og lufttætte lag i en konstruktion. Konvektion er en anden form for fugttransport, den opstår på grund af utætheder i dampspærren. Utætheder opstår som regel på grund af sjusk eller dårlig projektering. Følgerne af utæthederne er at fugtig rumluft trænger ud i konstruktionen, og kan give alvorlige bygningsskader Det er derfor vigtigt altid at følge producentens forskrifter for at få en så tæt dampspærre som muligt. Det er altså dampspærrens vigtigste funktion at være luft tæt, så isoleringsevnen ikke bliver nedsat, på de anvendte isoleringsmaterialer. Organiske materialer som feks. træ kan angribes af råd og skimmelsvamp, der kan være med virkende til et større svampeangreb får fat i konstruktionen. Uorganiske materialer kan også påvirkes af for høj fugtighed. Mursten, tegl og beton kan frostsprænge ved højt fugtindhold og lav temperatur. Armering, stål og murebindere som ikke er beskyttet mod rust kan ruste ved høj luftfugtighed. Disse nedbrydninger og varmetab er resultatet, når konstruktionerne ikke er konstrueret hensigtsmæssigt, i forhold til de påvirkninger de udsættes for. Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 8

10 Placering og montering Dampspærre i byggeriet I traditionelle facader af teglsten, beton og letbeton anvendes normalt ikke dampspærre. Den indvendige væg er tilstrækkelig damptæt, og ydervæggen og isoleringen er af uorganiske materialer. Fugt, der trænger ind i væggen og kondenserer, vil blive transporteret kappillært ud til overfladen og fordampe. Lette facadekonstruktioner opbygget af træskelet, der udfyldes med isolering, må på den indvendige side af isoleringen udføres med en dampspærre. Den sikreste placering af dampspærren er et stykke inde i isoleringen, hvor den er godt beskyttet mod utilsigtet gennemhulning. Se billede 2. Herved opnås også, at det ikke er nødvendigt at gennembryde dampspærren under udførelse af el-installationer og kabelføring, idet disse let kan anbringes i isoleringen på den varme side af dampspærren. Dampspærren anbringes som hoved regel 1/3 inde i isoleringslaget regnet fra den varme side,( se billede 1-4 ). Elinstallationer kan i øvrigt ofte alternativt placeres i konstruktioner uden dampspærre, f.eks. kan lampeudtag anbringes i indervægge i stedet for i loft. Herved undgås naturligvis helt risikoen for at beskadige dampspærren. Montering på træ og andet sømfast materiale opsættes dampspærren med korrosionsbestandige hæfteklammer eller eventuelt papsøm. På stålskelet opsættes dampspærren med dobbeltklæbende tape eller den kan klæbes op med lim efter leverandørens anvisninger. Billedet viser en dampspærre, som ikke slutter tæt mod væg, og som er beskadiget under montering af lampe udtag. Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 9

11 Billede 1. Vægkonstruktioner, hvor dampspærren er anbragt Et stykke inde i varmeisoleringen. Anbringes der el-dåser i væggen, bør der udføres et underlag af plade-materiale, f,eks. 15 mm. krydsfiner., for at sikre at dampspærren ikke rives i stykker.. Billede 2. Lampeudtag i loft. Dampspærren ligger 50 mm. inde i isoleringen. Billede 3 Lampeudtag i loft. Dampspærren ligger helt under isoleringen. Hjælpematerialer som tape og fugemasse skal have lang levetid og være egnet til brug sammen med den valgte dampspærre. Bemærk at silikonefugemasse normalt ikke er egnet til brug sammen med dampspærrer af eller med plast. Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 10

12 Billede 4. Billede 5. Lampe udtag i loft. Dampspærre Klemt samling af dampspærre i skelletvæg. ligger helt under isolering. Lampeudtag Samlingerne placeres over stolperne og klemmes ved er anbragt på spær. Af hensyn til lampeudtagets påsætning af lægte. dybde er der påsat 25 mm. forskallingsbrædder Ved samlinger, tilslutninger og gennemføringer bør der altid etableres et stabilt underlag for dampspærren, så arbejdet kan udføres på mest holdbare måde, underlaget skal være plant så folder undgås og så dampspærren slutter tæt sammen. Dampspærren bør opsættes på et sent tidspunkt, feks. Umiddelbart før færdigisolering og opsætning af loftpladerne eller forskalling. Herved begrænses risikoen for at dampspærren bliver beskadiget, mest muligt. Dog skal den op inden der sættes varme på bygningen da byggefugt ellers kan trænge ud i konstruktionen. Samlinger skal altid udføres som klemte, klæbede, eller fugede samlinger, så der fås en så lufttæt samling så muligt. Tilslutninger til andre materialer bliver ligeledes bedst med en klemt samling eller en fuge af butyl bånd eller silikonefugemasse, i begge tilfælde skal der være fast underlag feks. et bræt eller et stykke plade materiale. Se billede 6-10 Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 11

13 Billede 6. Tilslutning af dampspærre i loft til letbetonbagvæg. Dampspærren er anbragt et stykke oppe i isoleringen, hvor den er godt beskyttet mod mekanisk overlast. Billede 7. Tilslutning af dampspærre til vindueslysning. Der udføres fast underlag for dampspærren hele vejen rundt i lysningen. Billede 8. Tilslutning af dampspærre i væg til fugtspærre i gulv. Dampspærren føres ud på gulvet, hvorefter væggen færdiggøres. Fugtspærre i gulv skal overlappe dampspærren med min. 100 mm. samlingen sikres med tape eller butylbånd. Billede 9. Eksempel på samling ved tung ydervæg og tag. Der viser at dampspærren er ført helt ned bag skyggelisten, og giver en klemt samling. Billede 10. Eksempel på hvordan dampspærren er trukket 50 mm. Tilbage fra den inderste beklædning, for at undgå gennem brydning Fra fx el-kabler. Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 12

14 Som nævnt er det samlingerne og gennembrydningerne der er det kritiske punkt, ved monteringen af dampspærren, og som man derfor bør være ekstra omhyggelig med. Gennembrydninger af ventilations kanaler kan løses med et underlag af krydsfiner som så først gennembrydes, og som så giver et godt underlag for dampspærren, der afsluttes så til sidst med fuge undt omkring ventilations røret. Se billede 11. Billede 11. gennemføring af ventilationskanal Billede 12. Eksempler på samlinger af dampspærre klemt, tapet og samling med fugebånd. Vindues firmaet Velux hjælper den udførende med at lave en dampspærre der er tæt, med en dampspærrekrave der giver en hurtig og sikker tilslutning mellem et Velux ovenlysvindue og tagkonstruktionens dampspærre. Dampspærrekraven er en robust og enkel løsning, der kan anvendes i alle tagkonstruktioner. Såfremt Velux lysningspaneler anvendes, indgår dampspærrekraven i lysningspanelet. Dampspærrekraven sparer tid ved indbygningen af Velux ovenlysvinduer og øger sikkerheden for, at monteringen er korrekt og damptæt. Hermed reduceres ophobning af fugt. Dampspærrekraven opfylder SBI s anbefalinger om klemt og klæbet samling af dampspærren. Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 13

15 Produkttyper Der er et stort udvalg af dampspærrematerialer. Materialer med dokumentation for diffusionstæthed og levetid bør foretrækkes. De fleste materialer leveres som banevarer i håndterbare ruller af plast, alukraftpapir, folier og bitumenbasis. De produkter som anvendes, skal have de for anvendelsen nødvendige egenskaber. Dette gælder både dampspærre og eventuelle hjælpemidler som tape, fugemasse mv. Plastdampspærre: Denne dampspærre findes i en lang række varianter og forskellige tykkelser med mere eller mindre robusthed og diffusionsmodstand. Den fremstilles næsten udelukkende af polyethylen. Nogle af plastdampspærrerne produceres med tilsætning af blødgøre og tilsætningsstoffer. Dette gør produkterne sårbare overfor alkaliske miljø. Plastdampspærrer er i større tykkelser robuste over for mekanisk påvirkning. Af robust hensyn anbefales det, at tykkelsen er mindst 0,15 mm. Plastdampspærre er følsom over for sollys og tåler almindeligvis ikke UV-stråling. Z- værdien er fra plastprodukterne. Aluminiums baserede dampspærre: Alu-baserede dampspærrer er opbygget med et tyndt lag aluminium som diffusionsbremsende lag. Dampspærren findes i forskellige udformninger, som har det tilfælles, at alufolien er limet til et bærelag blot et lag kraftpapir. Dette produkt er det, som i husbygning anvendes under betegnelsen alukraft. De dyrere produkter kan være forsynet med armeringsvæv for at øge robustheden, og de kan være lamineret med plast for at øge modstandsevnen mod kemiske påvirkninger fra omgivelserne. En alu-baseret dampspærre uden armering er generelt sårbar overfor mekanisk påvirkning, og ubeskyttet aluminium kan desuden nedbrydes af alkaliske produkter f.eks. frisk beton eller cementbaserede plader. de fleste alu-baserede dampspærrer har meget store diffusionsmodstande. Den reflekterende virkning af alufolien er uden praktisk betydning for varmetransporten. Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 14

16 Bitumen baserede dampspærre: Ved specielle anvendelser eller ved store fugtbelastninger er det ofte muligt at anvende tagpap som dampspærre. Det kræver dog, at der etableres fast underlag for dampspærren. Tagpap kan gøres fuldstændig lufttæt, idet samlingerne kan svejses eller klæbes sammen. Kræves der meget stor diffusionsmodstand kan tagpappen leveres med alu-indlæg. Hygrodiode: Hygrodiode er handelsnavnet på en speciel dampspærre, som tillader fugt at passere ud af konstruktionen. Hygrodiode består af vandsugende kunststoffilt (polypropylen), som på begge sider er belagt med brede strimler af plastfolie. Der er en vis afstand mellem strimlerne, som er forskudt for hinanden på de to sider, således at strimlerne på den ene side er placeret over mellemrummene på den anden side. Når vanddamp søger at trænge gennem Hygrodiode virker den som almindelig dampspærre. Over for frit vand virker Hygrodiode kapillarsugende. Fugt, som kondenserer på den, kan således ved kapillarsugning transporteres gennem den indvendige side, hvor fugten f.eks kan fordampe ind mod rummet. Hygrodiode kan principielt anvendes alle steder, hvor der anvendes traditionel dampspærre, men hygrodiodes specielle udtørringseffekt opnås kun optimalt for konstruktioner, hvis overflade i visse perioder opvarmes af solen. Dette betyder eksempelvis, at udtørringsevnen for nordvendte konstruktioner begrænses. Hygrodiode er robust over for mekaniske påvirkninger. Den er dog følsom overfor længere tids sollys. Det er en betingelse for, at Hygrodiode fungerer optimalt, at der er direkte kontakt mellem isoleringen og Hygrodiode, således at fugten ved kapillarsugende overføres direkte til hygrodiodens vandsugende striber. Udtørrings effekten opnås bedst i følgende konstruktioner. Uventilerede tagkonstruktion med tagpap eller zink/stål Uventilerede tagkonstruktioner med beklædning af tegl, beton og eternit, såfremt der samtidigt anvendes et diffusionsåbent undertag. Kviste og buekonstruktioner, hvor der delvis er sol påvirkning. Facader, ikke nordvendte. Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 15

17 Varmt tag (med eller uden hældning) 1. Tagpap, tagfolie o.l., med/uden sten. 2. Mineraluld, EPS 3. Hygrodiode 4. Beton, letbeton, træ, perf. stål, stål med åbne samlinger 5. Diff. åben maling, akustisk overflade, nedhængt loft Koldt tag (med eller uden hældning) 1. Tagpap, tagfolie 2. Finer, brædder 3. Spær 4. Mineraluld 5. Hygrodiode 6. Forskalling 7. Gips, træbeton, træ, mineraluld 8. Diffusionsåben maling Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 16

18 For udnyttelse af hygrodiode s udtørringsegenskaber skal isoleringen være i direkte kontakt med hygrodiode. Desuden skal beklædningen ind mod rummet være diffusionsåben, og konstruktionens yderside må ikke ligge i permanent skygge. Dog vil Hygrodiode altid fungere som en traditionel dampspærre uanset solpåvirkning. Figur 1. Plaststrimlerne sikrer at Hygrodiode får en tilstrækkelig diffusionstæthed Figur 2. Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 17

19 På kurven kan man se hvordan Hygrodioden arbejder i en konstruktion Og så i forhold til en plastfolie. Delkonklusion Fugt giver som nævnt anledning til mange problemer omkring bygningskonstruktioner og indeklima. Man må derfor opfordre til at denne problematik tages meget mere alvorligt af både projekterende, tilsynsførende og udførende. Man må forlange at de projekterende gør sig stor umage i at benytte konstruktioner som sikrer at dampspærren kan monteres på den rigtige måde. Det vil sige at i videst muligt omfang skal placeres så den ikke nedbrydes af diverse installationer mv. De udførende bør være langt mere omhyggelige med at montere dampspærren korrekt og sikre at eventuelle skader udbedres forsvarligt. Min egen erfaring som tømrer er, at der er meget lidt fokus på vigtigheden af at dampspærren er tæt. Jeg har aldrig oplevet, at der er nogen tilsynsførende, der har nævnt dampspærren hverken ved renovering eller nybyggeri. Det er en umiddelbar lille del af et byggeri, som meget let kan blive overset, men få meget store konsekvenser, hvis der bliver sjusket. Hvordan kan kyllingen trække vejret inde i ægget? Fordi den bor i et hus uden dampspærre! Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 18

20 Materiale prøver Dampspærre i byggeriet Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 19

21 Byggeskader Definition: Byggefejl kan deles op i 2 kategorier: 1. Projekteringsfejl. Utilstrækkeligheder ved tegninger og beskrivelser og manglende viden. 2. Uførelsesfejl, utilstrækkeligheder ved arbejdsgangen, manglende kunnen. Ved byggeskader forstås skader, der kunne være undgået ved rigtig projektering og korrekt arbejdsudførelse. Årsagen til byggeskader kan nok ikke besvares konkret, men de sidste års mange nye byggematerialer og metoder, har en medvirkende årsag til de mange byggeskader. Særlig gælder det for højisolerende og damptættematerialer, fejlagtig anvendelse af disse medfører altid fugtskader, som er langt den hyppigste form for skader og anslås at udgøre mindst 70 % af samtlige skader. En anden årsag kan også være den projekterendes undervisning i materiale lære. I 1950 arbejdede den projekterende med ca. 500 materialer, i dag er der langt over alene inden for gulvbelægnings materialer findes op mod 3000 forskellige materialer. På grund af det store udbud af materialer, bliver det let fabrikantens salgs evner der afgør det enkelte materiale valg. Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 20

22 Det er naturligvis ikke alle byggeskader der kan undgås, mangler ved materialer viser sig ofte flere år efter bygningers færdiggørelse på grund af uforudsete kemiske omdannelser, træthedsfænomener etc. Sætninger i grunden med revnedannelser til følge kan skyldes forskydninger i grundvandspejlet, som ikke kunne forudses da bygningen blev udført. Forebyggelse af byggeskader, kan være en grundig orientering af byggeskaderne, og disses årsager. Ødelagte dampspærre Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 21

23 Indeklima. En gang var det kun de mere miljøbeviste, der gik op i indeklima. I dag optager det rigtigt mange mennesker - fordi flere og flere ser ud til at mærke konsekvenserne af et dårligt indeklima. Nyere tal tyder således på, at op mod halvdelen af alle allergitilfælde kan føres tilbage til påvirkninger fra de huse, vi færdes i. Men hvad handler det egentlig om, og hvad skal man være opmærksom på? Indeklima er en kombination af mange forhold. Nogle har at gøre med selve konstruktionen, andre med vægge og gulve, og den behandling, vi har givet dem. Noget handler om, hvordan vi indretter os, og hvordan vi gør rent. En del handler om de materialer, vi omgiver os med inde i huset, og andet drejer sig om vores brug af rummene. Der er mange ting at være opmærksom på, og ofte handler det om kombinationer af flere forhold. Indeklima problemer pga. Fugt. Som nævnt tidligere er der flere undersøgelser der viser en sammenhæng mellem forhøjet fugt og gener og sygdomme, som fx allergi og astma blandt beboere. Dette skyldes, at vækst af skimmel svampe forekommer, når konstruktionerne regelmæssigt eller i længere perioder har et vandindhold, der svarer til ligevægt med luft med over 75 % RH, og at husstøvmider trives bedst ved relativ fugtighed over 45 % RH. Vækst af skimmelsvampe kan resultere i produktion af sporer, som indeholder allergener, og flere typer af skimmelsvampe producerer endvidere stærke giftstoffer. Forebyggelse. Fugt i vores boliger giver ideelle betingelser for husstøvmider og skimmelsvamp. Der er meget, man kan gøre for at løse problemet. En måde man kan se om der er noget galt med fugtigheden, er at bruge et hygrometer, om vinteren skal luftens fugtighed være %. Om sommeren skal den være 60-65%. Forskellen mellem sommer og vinter skyldes, at varm luft kan indeholde mere vand end kold luft. De sikre tegn på alvorlige problemer med fugt i boligen er, når vinduerne driver og der har dannet sig dug på inder siden af ruden. Lugter der også surt og muggent så er det klare tegn på for meget fugt i boligen. Som tidligere nævnt i specialet, er grunden ofte at husene er blevet for tætte ved grundig efter isolering. Mennesker afgiver meget fugt, en familie på 4 personer afgiver omkring 15 liter vand i døgnet, fordi de sveder, ånder, bader, tørrer tøj og laver mad. Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 22

24 Mug ved ubenyttet radiator Hvad kan man selv gøre?. Efter at alle direkte fugtkilder er fjernet eller mindsket, er der flere måder at begrænse rumfugten, inde luftens relative fugtighed nedsættes lettes ved åbne vinduerne. Friskluft ventiler må ikke blokeres de skal så vidt muligt holdes åbne døgnet rundt, elektriske ventilatorer skal rengøres ved støvsugning. Emhætter som også medregnes som udluftning, skal have skiftet filter eller have vasket filteret en gang om måneden. Små ventilatorer skal rengøres med støvsugning. Tørring af tøj skal undgås i boligen, det øger luftfugtigheden betragteligt. Tøj skal tørres udenfor eller i godt ventileret og opvarmet tørrekælder. En bolig bør luftes ud flere gange om dagen 5-10 min. og helst med gennemtræk. Badeværelser hvor der bades meget skal der luftes godt ud. Madlavning uden låg på gryderne giver også forøget damp i boligen. Der er to principielt forskellige metoder til at begrænse forekomsten af skimmelvækst og kondens forsaget af luftens fugt. Enten hæves overfladetemperaturen, eller luften fugtindhold nedsættes. Overflade temperaturen kan f.eks. ske ved at efterisolere ydervæggene, hæve rumtemperaturen eller give rumluften mulighed for at opvarme væggen. Et Speciale skrevet af Bjarne Rusch Svendsen 7.A 23

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj.

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj. Kære beboer I dag opholder de fleste danskere sig indendørs i mere end 90% af døgnets 24 timer. At skabe et godt indeklima er derfor stadig større betydning for menneskets generelle trivsel uanset hvordan

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 til byggeri med særlige krav til fugtadoptiv dampspærre 0.2 10.0 s d m DAFA

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING RAW PLUS FIXED MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED

MONTAGEVEJLEDNING RAW PLUS FIXED MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED Let konstruktion med installationslag. Paralleltag med installationslag Ventileret loftrum. Dampspærre monteret med installationslag Placering i væg, tag og loft. Dampspærren

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 Nr. 2 JUNI 2016 til byggeri med særlige krav til fugtadaptiv dampspærre DAFA

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

RAW PRO STANDARD, RAW PRO ULTRA & RAW PRO HIGHTACK

RAW PRO STANDARD, RAW PRO ULTRA & RAW PRO HIGHTACK MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PRO STANDARD, RAW PRO ULTRA & RAW PRO HIGHTACK Let konstruktion med installationslag. Parallel tag med installationslag Ventileret loftrum. Dampspærre monteret med installationslag

Læs mere

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Håndværkernes Energiforum Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret på lokale kontakter og et fagligt netværk - indsatsen er

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 Nr. 2 JUNI 2016 Et komplet sortiment af intelligente produkter 7 3 6 4 6 1 5

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Tæthed september 2007

Tæthed september 2007 Tæthed september 2007 Ventilation (VGV) Solindfald Transmissionstab Varmeakkumulering Køkkenudstyr Personer Radiator Elektronik Infiltration (Lufttæthed) Indhold Problemstilling hvorfor lufttæthed? 2 Krav

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Guide Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor tætne et eksisterende hus? UDGIVET NOVEMBER 2009 Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Når man vil spare på varmen i sit hus, er et

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

FUGT OG KONDENSATION

FUGT OG KONDENSATION St3 FUG'f 3 UDK 697.147 697.137.5 699.82 FUGT OG KONDENSATION STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt forårsaget af kondensation Ved kondensation forstås i denne

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i dagtilbud har, temperaturens påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Indhold Side Indledning 1 Indvendig efterisolering uisolerede bygninger 2 Udvendig efterisolering ved aftagning

Læs mere

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20%

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20% Lufttæthed projektering generelt Pantone black 00% Pantone 6 C yellow 00% magenta 0% Blad 40 s. -6 Dato: Februar 008. Side Projektering Lufttæthed Indholdsfortegnelse Bygningsreglementets krav -- -- Kan

Læs mere

Indeklima. i min bolig

Indeklima. i min bolig Indeklima i min bolig Udgiver: Himmerland Boligforening, december 2016 Udarbejdet af Himmerland Boligforening i forbindelse med forsøgsprojektet Almene boligers ventilationsanlæg. Forsøgsprojektet er støttet

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv BR 08 Kritisk fugttilstand -i bygninger I byggetilladelsen kan stilles krav om: 4.1 stk 6 Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp

ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp Det er lettere at isolere med ISOVER ISOVER Vario Duplex den intelligente klimamembran ISOVER Vario Duplex er den intelligente klimamembran, der

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006

Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006 Illustration (1) viser et hus med en utæt klimaskærm. Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side), Dette vil

Læs mere

Grønlands Hjemmestyre

Grønlands Hjemmestyre Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik Bygge- og Anlægsstyrelsen Grønlands Hjemmestyre Saaffiginnissut Deres Vor All. Brev og Boligventilation Vedlagt sendes "Information om bygningsreglementets til boligventilation".

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Montagevejledning. Fordele. Anvendelse. Montage og info»trin-for-trin«

Montagevejledning. Fordele. Anvendelse. Montage og info»trin-for-trin« Armeret højtydende fugtadaptiv dampspærre Montagevejledning Anvendelse RAW INTELLO systemet sikrer, i henhold til DIN 4108 og BR10, de damp- og lufttættelag i isolerede konstruktioner. Membranen skaber,

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Ingeniørforeningens faglige netværk Bygningsfysik TM. Aftenarrangement Dampspærrens anvendelse og holdbarhed - konsekvenser i bygninger

Ingeniørforeningens faglige netværk Bygningsfysik TM. Aftenarrangement Dampspærrens anvendelse og holdbarhed - konsekvenser i bygninger Ingeniørforeningens faglige netværk Bygningsfysik TM Aftenarrangement Dampspærrens anvendelse og holdbarhed - konsekvenser i bygninger Aftenarrangement vedr. Dampspærrens anvendelse og holdbarhed Aftenens

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle

Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle Hvorfor SkamoWall? SkamoWall er svaret på en tilbagevendende udfordring for dig, der har problemer kolde og fugtige indvendige vægge, der ophober

Læs mere

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE NeothermVentilation Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY 2 Hvorfor er ventilation nødvendig? Moderne huse er velisolerede og helt

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med temperatur som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med temperatur som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Temperatur Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer på uddannelsessteder. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i undervisningslokalet har, temperaturens påvirkning af præstationsevnen, og

Læs mere

Pvc-belægning og beklædning Vandtætte flisebeklædninger Vandtætte malebehandlinger Træbeklædning Vådrumstapet

Pvc-belægning og beklædning Vandtætte flisebeklædninger Vandtætte malebehandlinger Træbeklædning Vådrumstapet Pvc-belægning og beklædning Vandtætte flisebeklædninger Vandtætte malebehandlinger Træbeklædning Vådrumstapet Banevarer - homogene 2,0/1,5 mm tykke med plan underside Fuldklæbes med trådsvejsede samlinger

Læs mere

klassifikation dampspærre systemer

klassifikation dampspærre systemer klassifikation dampspærre systemer af Dampspærren er vigtig for den byggetekniske sikkerhed og for energiforbruget DUKO tilbyder en uvildig klassifikationsordning som gør det lettere for bygherrer, projekterende

Læs mere

FUGTTEKNISK INSPEKTION

FUGTTEKNISK INSPEKTION FUGTTEKNISK INSPEKTION Adresse, 5000 Odense Rekvirent: Kundenavn Besigtiget dato: 12-05-2016 Rapport dato: 16-08-2016 Konsulent: Steffen Clausen Mobil: 29821261 info@cbgroup.dk Havnegade 100 Indgang i

Læs mere

Rørcenterdagene 14. juni Radonsikring af bygninger for kloakmestre

Rørcenterdagene 14. juni Radonsikring af bygninger for kloakmestre Rørcenterdagene 14. juni 2017 Radonsikring af bygninger for kloakmestre Ulla Byrlund Konsulent Bygninger & Miljø Program Hvad er radon? Radon i danske boliger? Måling Sundhedsaspekter Regler om radon Indtrængningsveje

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut (fra 1. januar 2007) Danish Center of Excellence

Læs mere

INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD...

INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD... INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD... Det er velkendt at boligen skal være tæt, så man undgår varmespild. Men i bestræbelserne på at få lukket utætheder må man ikke overse, at frisk luft og dermed ventilation

Læs mere

Efterisolering af mansardtag - indefra. Eksisterende isoleringstykkelse. Figur 1

Efterisolering af mansardtag - indefra. Eksisterende isoleringstykkelse. Figur 1 Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af mansardtag - indefra For at spare på energien bør mansardvægge og gulve i skunkrummet bag dem efterisoleres, hvis de er isoleret

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Teknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Fugt 4.5 Fugt 4.5 Gyproc Håndbog 9 461 Teknik / Fugt 4.5 Fugt Indhold 4.5.0 Indledning... 463 4.5.1 Fugttransportmekanismer... 464 4.5.2 Fugt i luft... 465 4.5.3 Rumklimaklasser... 468 4.5.4 Fugttransport

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

God Energirådgivning hvordan?

God Energirådgivning hvordan? God Energirådgivning hvordan? Potentielle indeklimaproblemer i energirenoverede bygninger v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR Introduktion til de tre anvisninger om efterisolering SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 239: Efterisolering

Læs mere

Isola Undertag. Til fast underlag. Tørre og sunde huse!

Isola Undertag. Til fast underlag. Tørre og sunde huse! Isola Undertag Til fast underlag Isola Isokraft Høj Normal Tørre og sunde huse! Isola Isokraft Fast underlag af brædder eller tagkrydsfiner Generelt om undertag Isola Isokraft er et ekstra kraftigt og

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Kilowatt, Kroner og Kultveilte

Kilowatt, Kroner og Kultveilte Kilowatt, Kroner og Kultveilte Følger af energibesparende foranstaltninger Anne Pia Koch Teknologisk Institut Byggeri - Fugt og Indeklima 20. maj 2009 Energibesparende foranstaltninger n Hvor kan det gå

Læs mere

ROCKWOOL Tætningssortiment. - overblik og monteringsanvisninger

ROCKWOOL Tætningssortiment. - overblik og monteringsanvisninger ROCKWOOL TÆTNINGSSORTIMENT Rockwool DANMARK 0/0 ROCKWOOL - overblik og monteringsanvisninger En tæt bygning er en vigtig faktor... Et lavt energiforbrug til opvarmning af bygninger afhænger ikke bare af

Læs mere

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering

Læs mere

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima Byg og bo med godt indeklima » indeklima var ikke det første, vi tænkte på, da vi byggede vores

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen Hillerødvej 6A, 3550 Slangerup

Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen Hillerødvej 6A, 3550 Slangerup Frederikssund Kommune Frederiksberg den 15. februar 2010 Byggeafdeling B & H sags nr.: 100158 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Att.: Anders Sparholt Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen

Læs mere

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com SKAMO PLUS www.skamol.com Egenskaber Diffusionsåben og kapillaraktiv Skimmelhæmmende Isolerende Ubrandbar Høj trykstyrke Fri for sundhedsskadelige stoffer Nem at forarbejde med alm. håndværktøjer Fakta

Læs mere

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed Bygningens tæthed er også dit ansvar Gode råd om dampspærre og tæthed Et fælles ansvar Dampspærren er ofte et sart element i konstruktionen, fordi den meget let kan blive beskadiget, hvis den er i vejen

Læs mere

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside Fugtkursus 2014 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2014 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

RAPPORT SUNDHEDSEFTERSYN 2014

RAPPORT SUNDHEDSEFTERSYN 2014 RAPPORT SUNDHEDSEFTERSYN 2014 Arbejdernes Andels-Boligforening Afdeling 25 13 RÆKKEHUSE Arendalsvej 4 28 Opført i 1983 Vurdering af afdeling 25, rækkehuse, Arendalsvej 4-28 Afdeling 25 består af i alt

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015 Skimmelsvampe Galgebakken 8. September 2015 Tidsplan 20.05: Velkomst/opstart. 20.05-21.05: o Hvad er skimmelsvampe. o Hvorledes opstår skimmelsvampe. o Testmetoder. o Hvorledes afrenses skimmelsvampe.

Læs mere

SKIMMELSVAMPE HVIS DU VIL VIDE MERE. Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar besked

SKIMMELSVAMPE HVIS DU VIL VIDE MERE. Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar besked HVIS DU VIL VIDE MERE Advice a/s SKIMMELSVAMPE www.skimmel.dk Information, gode råd og mere materiale om skimmelsvampe Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger (By og Byg Anvisning

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006 Besigtigelsesdato: Den 04.03.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage 20-6-2012 Søren Peter Bjarløv Lektor Minisymposium 20. juni 2012 kl. 13-16 lokale 151 Ventilationsforhold

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere