Uddannelser i hele landet. 7 anbefalinger skal sikre bedre uddannelsesmuligheder i landdistrikterne
|
|
- Hedvig Holst
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelser i hele landet 7 anbefalinger skal sikre bedre uddannelsesmuligheder i landdistrikterne 1
2 2
3 Bedre adgang til uddannelse uanset postnummer Der er gennem de senere årtier sket en markant centralisering af det danske uddannelsessystem. Såvel ungdomsuddannelser som videregående uddannelser er blevet samlet i færre og større enheder i og omkring de største byer. Det risikerer at skabe en yderligere geografisk skævhed i Danmark, hvor landdistrikterne bliver koblet af udviklingen. Uddannelsesinstitutioners placering, virksomhedernes rekrutteringsgrundlag og bosætning i landdistrikterne hænger nemlig sammen. Der er en klar sammenhæng mellem udbuddet af uddannelser og kompetenceniveauet lokalt, og et bredt geografisk udbud af uddannelser er dermed afgørende for vækst og udvikling i hele Danmark. Unge skal derfor i højere grad sikres et bredt geografisk og varieret udbud af uddannelser, så deres uddannelsesmuligheder ikke begrænses af deres bopæl og de fastholder muligheden for at vælge den uddannelse, der passer bedst til dem. Landdistrikternes Fællesråd har på baggrund af dialog med en række interessenter inden for uddannelsesområdet identificeret, kategoriseret og analyseret forskellige udfordringer og muligheder i forhold til at sikre en bredere geografisk dækning og lokal forankring af uddannelser i hele Danmark. Det har ført til syv anbefalinger, der tager udgangspunkt i en række generelle tiltag under følgende overskrifter: 1. Afskaffelse af omprioriteringsbidraget på ungdomsuddannelser 2. Øget grund- og udkantstilskud 3. Bedre rammer for fusioner 4. Øvre grænse for elevoptag i byerne 5. Fremtidssikker dimensionering 6. Flere uddannelsesmuligheder i landdistrikterne 7. Afskaffelse af omprioriteringsbidraget på videregående uddannelser Landdistrikternes Fællesråd arbejder for et Danmark, hvor det er attraktivt at bo, leve og drive virksomhed i hele landet, og her er uddannelse en afgørende faktor. Intentionen med ovenstående anbefalinger er derfor at bidrage til en dialog om uddannelse og eventuel nedsættelse af en tværfaglig kommission, der skal arbejde for en samlet plan for uddannelse i hele Danmark. 3
4 Fremtidens ungdomsuddannelser 1 Ungdomsuddannelserne ligger i dag spredt ud over hele landet og er med til at skabe en sammenhængskraft mellem landsdelene og sikre, at de unge får en uddannelse. De er en vigtig brik for Danmarks fremtidige vækst og udviklingen i de mindre byer i landdistrikterne. Med regeringens målsætning om, at unge i alle dele af landet skal kunne starte på en ungdomsuddannelse og sikres et varieret udbud af uddannelser, er det afgørende, som minimum, at fastholde det nuværende udbud af ungdomsuddannelser i landdistrikterne. Fremskrivninger fra Danmarks Statistik viser, at der i 2030 vil være over færre unge mellem 16 og 19 år i Danmark sammenlignet med 2018, og visse steder er befolkningsfremskrivningerne alarmerende. Kommunerne langs det meste af den jyske vestkyst, i Sønderjylland, på Sydsjælland, Lolland og en stribe øer, vil i 2030 have mindst 20 procent færre unge end de har i dag, og institutioner i landdistrikterne er derfor særlig hårdt ramt. Med et så stort fald i ungdomsårgange stiger presset på økonomien for uddannelsesinstitutionerne og truer ungdomsuddannelserne i de tyndt befolkede områder og landdistrikterne, der med faldende elevtilgang får svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Nogle vil være nødsaget til at lukke den sidste ungdomsuddannelse i byen eller sammenlægge uddannelserne på færre centrale lokationer i de større byer, mens andre vil føle sig nødsaget til at udvide kapaciteten på bekostning af de mindre institutioner i landdistrikterne. Hvis udviklingen fortsætter, vil mange unge få længere til nærmeste ungdomsuddannelse, hvilket øger risikoen for frafald og dermed hvorvidt de unge får en uddannelse eller ej. Det er derfor væsentligt, at der opretholdes et geografisk bredt udbud af ungdomsuddannelser, der sikrer, at unge i alle dele af landet får en ungdomsuddannelse, så fundamentet for at bo og leve i landdistrikterne bevares. Over færre unge mellem år i Kilde: Danmarks Statistik 1 Ungdomsuddannelser: Fællesbetegnelse for de uddannelser, der kan påbegyndes direkte efter folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse, herunder erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser: de dele af VUC der vedrører HF og social- og sundhedsuddannelser. 4
5 5
6 ANBEFALING 1 Afskaffelse af omprioriteringsbidraget på ungdomsuddannelser Siden 2015 har regeringen med omprioriteringsbidraget sparet massivt på uddannelserne i Danmark, der kan se frem til yderligere tre år med sparekrav. Besparelserne udgør 2 procent om året og set hen over hele perioden fra 2016 til 2022, skal der samlet spares mere end 20 mia. kr. på undervisning og uddannelse i forhold til Alene på ungdomsuddannelsesområdet betyder det en samlet årlig besparelse på over 2 mia. kr. i Besparelsen er foretaget som en procentbesparelse og dermed rammes alle på samme måde, men ikke alle rammes lige hårdt. De mindre institutioner i landdistrikterne er særligt udsatte i forhold til en faldende og vigende elevtilgang, der gør det vanskeligt at udvikle og planlægge deres kerneopgaver uden økonomisk sikkerhed. Omprioriteringsbidraget har ifølge Danske Gymnasier konkret betydet, at de årlige investeringer pr. elev på almene gymnasier er faldet med over kr. siden Samtidig er antallet af gymnasielærere i 2018 faldet med 9,2 procent, hvilket svarer til 1000 færre undervisere i forhold til Mange ungdomsuddannelsesinstitutioner har samtidig lukket lokale uddannelsestilbud og studieretninger, og vil i sidste ende være tvunget til at dreje nøglen om, hvis udviklingen fortsætter. Besparelserne kombineret med presset fra den demografiske udvikling bidrager til en koncentrering af uddannelser omkring de store byer, hvilket ikke harmonerer med regeringens ønske om at sikre unges adgang til ungdomsuddannelser i hele landet Landdistrikternes Fællesråd anbefaler, at regeringen annullerer omprioriteringsbidraget for ungdomsuddannelser beliggende uden for de største byer, for derved at understøtte de mindre ungdomsuddannelsesinstitutioner i landdistrikterne, der rammes hårdest af de nuværende besparelser. Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget set i forhold til 2015 Ungdomsuddannelser inkl. VUC Mio. kr Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Finansministeriet, Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. 6
7 ANBEFALING 2 Øget grund- og udkantstilskud Det nuværende taxameter- og tilskudssystem på ungdomsuddannelsesområdet består af mange forskellige typer af tilskud. Systemet er med årene gradvist blevet ændret og udbygget med nye taksttyper, tillægstakster og grundtilskud, der har skabt et komplekst og uigennemskueligt system. Landdistrikternes Fællesråd anbefaler, at regeringen reviderer taxameter- og tilskudssystemet, så det i højere grad understøtter de mindste ungdomsuddannelser i landdistrikterne ved at øge grund- og udkantstilskuddet. Regeringen har sat gang i et eftersyn af taxameter- og tilskudssystemet, der blandt andet skal gøre systemet mere enkelt. Det er positivt, da op mod 95 procent af institutionernes økonomi er baseret på et fast tilskud pr. elev og udsigten til faldende elevtilgang gør den langsigtede økonomiske planlægning vanskeligere for ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Regeringen bør derfor se på en justering af fordelingen mellem grund- og aktivitetstilskud i retning af et større grundtilskud, så institutionernes økonomi påvirkes mindre af udsving i elevtallet, og det bliver muligt at opretholde et uddannelsestilbud af en vis kvalitet, selv når elevtallet falder. Fakta: Regeringen har igangsat et eftersyn af taxameter- og tilskudssystemet, der skal sikre høj kvalitet, geografisk nærhed, lavere frafald og hurtigere omvalg. Tilskudsmodellen skal være simpel, gennemsigtig, styrbar og fleksibel, og institutionsdriften skal være omkostningseffektiv. Arbejdsgruppen skal have afsluttet deres arbejde senest ved udgangen af 2019 og fremkomme forslag til ændringer af taxameter- og tilskudssystemet. Hvis vi vil sikre de mindste institutioner i landdistrikterne og opretholde et varieret udbud af ungdomsuddannelser i alle egne af Danmark, skal der en ekstra indsats til. Mange mindre institutioner kæmper allerede for at bevare en rentabel økonomisk drift, og flere institutioner har måttet dreje nøglen om. Et eftersyn af taxameter- og tilskudssystemet bør derfor også indeholde en styrkelse af udkantstilskuddet, hvilket blandt andet kan ske ved at fjerne loftet over tilskuddet til de almengymnasiale institutioner samt øge tilskuddet til institutioner for erhvervsrettede uddannelser. Det vil betyde, at forskellen i udkantstilskud til de forskellige institutioner i større omfang udlignes. 7
8 ANBEFALING 3 Bedre rammer for fusioner Ideelt set lukker ingen ungdomsuddannelser, da geografien har afgørende betydning for at fastholde de unge i uddannelse. Men fremfor at lade to institutioner kæmpe med faldende elevtal og økonomisk usikkerhed, kan en lokal fusion i nogle tilfælde sikre, at de unge kan fortsætte deres uddannelse i lokalområdet. Fusioner er et afgørende redskab til at redde nødlidende institutioner i de mindre byer, og derfor skal rammerne for fusioner forbedres, så institutionerne kan samarbejde om at tilbyde ungdomsuddannelser af høj kvalitet i hele landet. Fusionerende institutioner kommer ofte fra en situation, hvor de har svært ved at sikre en rentabel drift på egen hånd som følge af omprioriteringsbidraget og begrænset eller faldende elevtilgang. En fusion kan i disse tilfælde være med til at fastholde udbuddet af ungdomsuddannelser i landdistrikterne. En fusion giver naturligvis kun mening, hvis de potentielle stordriftsfordele ikke udhules af forringede tilskud efter en fusion. Forskelle i institutionernes økonomiske, lovgivningsmæssige og ledelsesmæssige forhold skaber imidlertid dårlige rammer for fusioner, hvor nogle institutionstyper mister midler ved en fusion. Der bør derfor være lige vilkår og økonomiske incitamenter for sammenlægning af institutioner, uanset om der er tale om en fusion mellem to almene institutioner eller mellem almene og erhvervsrettede institutioner. Landdistrikternes Fællesråd anbefaler, at institutionslovgivningen revideres, så alle institutionstyper ligestilles, således at én type institution ikke begunstiges ved en fusion. Det vil gøre det mere attraktivt at fusionere på tværs af ungdomsuddannelsesinstitutioner og være med til at sikre, at de unge i landdistrikterne har de samme uddannelsesmuligheder som i resten af landet. Fakta: En fusion mellem et alment gymnasium og en erhvervsskole medfører et mistet grundtilskud på op mod kr. efter en overgangsperiode på fire år. En fusion mellem to almene gymnasier medfører ligeledes et mistet grundtilskud og et uddannelsestypetilskud for det ene gymnasium. En fusion mellem to typer erhvervsskoler vil derimod medføre et kombinationstillæg, der betyder, at den fusionerede skole opnår en forøgelse af det samlede grundtilskud på op mod kr. Kilde: Struer Statsgymnasium og Lemvig Gymnasium 8
9 ANBEFALING 4 Øvre grænse for elevoptag i byerne I en tid med demografiske udfordringer og fald i elevtilgang, kan regulering i antallet af elever på de enkelte institutioner være med til at sikre et bredt geografisk udbud af uddannelser. Særligt i de større byer opleves der en stor tilstrømning af ansøgere til ungdomsuddannelserne, som sker på bekostning af de omkringliggende lokale institutioner, der ofte er placeret i landdistrikterne. Her anses indførelse af et kapacitetsloft på de mest attraktive ungdomsuddannelsesinstitutioner for værende et effektivt redskab til at sikre det nødvendige elevgrundlag, der er afgørende for de mindste institutioners økonomi og overlevelse. Landdistrikternes Fællesråd anbefaler, at der etableres et kapacitetsloft på ungdomsuddannelser for at sikre, at de mindre ungdomsuddannelsesinstitutioner, som primært ligger i landdistrikterne, ikke mister elever til institutioner i de større byer. Vi ønsker ikke, at de unge skal fratages deres frie uddannelsesvalg, men samtidigt er det vigtigt, at de lokale ungdomsuddannelser sikres et bæredygtigt elevgrundlag, så der kan opretholdes et bredt geografisk uddannelsesudbud. Case: Siden 2009 har Odense oplevet en fremgang på 22 procent i antallet af ansøgere på ungdomsuddannelserne. Tendensen peger i retning af, at unge i yderkanterne af kommunerne drager mod de større byer. Det betyder, at elevgrundlaget på de omkringliggende ungdomsuddannelser bliver påvirket negativt, hvor blandt andet Faaborg-Midtfyn har set en nedgang på 28 procent i antallet af ansøgere Kapacitetsloft er her et vigtigt redskab til at sikre elevgrundlaget til ungdomsuddannelserne i de mindre byer, så det er muligt for unge at tage en uddannelse i alle dele af landet. 9
10 Fremtidens videregående uddannelser De seneste årtier er der sket en centralisering af de videregående uddannelser til de største byer. Antallet af kommuner, der udbyder en kort eller mellemlang videregående uddannelse, er reduceret med henholdsvis 25 og 32 procent de seneste 20 år og op mod 80 procent af de videregående uddannelsespladser ligger i dag i de fire største byer. Det har bidraget til en skæv befolkningsudvikling, en ulighed i uddannelsesmulighederne og et dårligere rekrutteringsgrundlag for de lokale virksomheder i landdistrikterne. En undersøgelse viser nemlig, at når de unge forlader landdistrikterne for at studere i de større byer, er det kun hver femte, der flytter tilbage til hjembyen efter endt studie. Det er især de unge, der ønsker en videregående uddannelse, som flytter væk fra landdistrikterne, og her har afstanden til uddannelsesstedet en markant betydning for, om de permanent forlader deres hjemby. Jo længere uddannelsesstedet er fra hjemkommunen, jo færre unge vender tilbage efter endt uddannelse. De videregående uddannelser har en afgørende rolle i at fastholde de unge i landdistrikterne, men også i at forsyne de lokale virksomheder med kvalificeret arbejdskraft. Det ses tydeligt i en rapport fra Danske Professionshøjskoler, hvori det fremgår, at to ud af tre dimittender fortsat var bosat i deres uddannelseskommune et år efter endt uddannelse. Det er derfor vigtigt for både lokalområdet og virksomhederne, at der udbydes relevante uddannelser inden for en rimelig geografisk afstand i hele landet, så de unge ikke er nødt til at flytte langt. 80 procent af de videregående uddannelser ligger i de fire største byer Kilde: Tal fra KOT Den Koordinerende Tilmelding 10
11 11
12 ANBEFALING 5 Fremtidssikker dimensionering Frem mod 2030 vil færre unge mellem 16 og 19 år resultere i et forringet rekrutteringsgrundlag, flere ældre vil øge behovet i sundhedssektoren og en stigning på op mod børn i alderen 0-6 år, vil betyde efterspørgsel på arbejdskraft i dagtilbud og skoler. Hvis ikke dimensioneringen tager højde for fremtidens behov og tænker hele Danmark med, vil den manglende arbejdskraft særligt ramme landdistrikterne, der har sværest ved at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Dimensionering skal understøtte en bedre sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked ved at styrke optaget på uddannelser med høj ledighed for dimittender og øge optaget på uddannelser med lav ledighed. Den nuværende dimensioneringsmodel tager ikke i fornødent omfang hensyn til det fremtidige behov på arbejdsmarkedet såvel som de lokale og regionale ledighedsforskelle, der gør sig gældende. En dimensioneringsmodel må konstant tage bestik af den aktuelle konjunkturudvikling og ikke udelukkende basere på bagudrettede ledighedstal. Samtidig bør modellen have et decentralt hensyn, så den understøtter grundlaget for uddannelsesinstitutioner i hele landet, der er afgørende for at sikre et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag i landdistrikterne. Der er stor sandsynlighed for, at de unge bosætter sig i det område, hvor de tager deres uddannelse, og derfor bør uddannelsernes placering og udbud i højere grad modsvare rekrutteringsbehovet i landdistrikterne. Et virkemiddel er at sætte nye øvre grænser for optaget på en række videregående uddannelser, der kan sænke antallet af studiepladser i de største byer og dermed styrke grundlaget for uddannelser i andre dele af landet. Landdistrikternes Fællesråd anbefaler, at dimensioneringsmodellen justeres med nye øvre grænser for optaget på en række videregående uddannelser, så grundlaget for tilgangen af nye studerende til de decentrale uddannelser forbedres. Derudover bør dimensioneringsmodellen i højere grad tage højde for det fremtidige arbejdsmarkedsbehov samt de lokale og regionale ledighedsforskelle, så grundlaget for uddannelse styrkes, og vi sikrer et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag i hele landet. 12
13 ANBEFALING 6 Flere uddannelsesmuligheder i landdistrikterne De videregående uddannelser er en kilde til vækst og udvikling i hele landet. De er med til at sikre den nødvendige arbejdskraft i lokalområdet, fastholde de unge efter endt uddannelse og bidrage til bosætning. Der er derfor behov for et større og stærkere udbud af videregående uddannelser uden for de store byer, hvor mange af uddannelserne i dag er centraliseret. Det er dog vigtigt, at decentrale uddannelsestilbud ikke etableres uden eftertanke for en række essentielle parametre. Her bør der særligt tages højde for behovet og samarbejdsmulighederne på det lokale arbejdsmarked samt elevgrundlaget i lokalområdet. I dag opleves der i forskellige dele af landet mangel på arbejdskraft fra en lang række centrale uddannelser. Ved at tage udgangspunkt i den lokale efterspørgsel, dannes der et solidt grundlag for oprettelse af nye uddannelser, der både dækker et lokalt rekrutteringsbehov og giver de unge gode jobmuligheder efter endt uddannelse. Uddannelser med en stærk forankring i det lokale arbejdsmarked er samtidig vigtige for at skabe en attraktiv studieby, da det både giver adgang til studiejobs, praktikpladser og lærepladser. Der ud over er det afgørende, at uddannelsesinstitutionerne har et økonomisk incitament til at oprette og drive decentrale uddannelser, hvorfor de øgede økonomiske omkostninger ved oprettelse og drift af uddannelserne skal dækkes. Det er i den henseende positivt, at regeringen har indført et tilskud, hvor uddannelser uden for de fire store universitetsbyer kan modtage et decentralt grundtilskud på 2 mio. kr. pr. udbud udover hovedcampus. Det er dog problematisk, at hver institution maksimalt kan modtage tilskud til seks decentrale udbudssteder, og at de samlede besparelser på uddannelsesområdet langt overskygger størrelsen på tilskuddet. Landdistrikternes Fællesråd anbefaler, at det decentrale grundtilskud øges fra 2. mio. kr. til 4 mio. kr. og at begrænsningen på tilskud til maksimum seks uddannelsessteder fjernes. Samtidig anbefaler fællesrådet, at regeringen nedsætter et ekspertudvalg, der skal komme med bud på, hvordan der kan skabes flere videregående uddannelsesmuligheder uden for de største byer under hensyn til de geografiske og erhvervsmæssige rekrutteringsbehov. Tilflyttere fastholdes i kommunen efter de dimitterer 100% 90% 89% Året efter afsluttet uddannelse bor over halvdelen af tilflytterne fortsat i lokalområdet 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 65% 0% Andel af tilflyttere der fastholdes efter 1 år Andel af lokale der fastholdes efter 1 år Kilde: DAMVAD analytics på baggrund af Danmarks Statistik 13
14 14
15 ANBEFALING 7 Afskaffelse af omprioriteringsbidraget på videregående uddannelser Besparelserne på uddannelsesområdet er en stor udfordring for udviklingen og driften af de videregående uddannelser i landdistrikterne. Her er det særligt omprioriteringsbidraget, som udgør en årlig besparelse på to procent, der er med til at presse det økonomiske grundlag for uddannelserne. Frem mod 2022 betyder omprioriteringsbidraget, at de videregående institutioner har færre midler til at drive og udvikle uddannelsestilbud i hele landet. Alene på de videregående uddannelser vil den samlede årlige besparelse være på 1,9 mia. kr. i Beregninger fra Danske Professionshøjskoler viser desuden en samlet besparelse på 2,6 mia. kr. på professionshøjskolerne fra 2016 til Det svarer til en besparelse på op mod kr. pr. studenterårsværk i 2022 sammenlignet med Besparelserne er særligt en udfordring for de decentrale videregående uddannelser i landdistrikterne. Både fordi det er dyrere at drive decentrale uddannelser med mindre studiemiljøer og færre stordriftsfordele, og fordi besparelserne sammen med den demografiske udvikling og et faldende elevtal, svækker økonomien. Det resulterer i dårligere uddannelseskvalitet og mindre incitament for at drive decentrale uddannelser, og det skubber de decentrale uddannelsestilbud ind til de større byer, hvor det er mere økonomisk rentabelt at drive uddannelserne. Det er problematisk, hvis vi skal sikre et bredt geografisk udbud af uddannelser i hele landet. Landdistrikternes Fællesråd anbefaler, at regeringen annullerer omprioriteringsbidraget for videregående uddannelser, for derved at understøtte de decentrale videregående uddannelser og sikre en stærk uddannelseskvalitet i hele Danmark. Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget set i forhold til 2015 Videregående uddannelser Mio. kr Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Finansministeriet, Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. 15
16
REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser
REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................
Læs mereAfstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse
A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse
Læs mereDe begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse.
Folketingets Uddannelsesudvalg ft@ft.dk 11-06-2010 Sag nr. 06/2313 Dokumentnr. 26709/10 Uddannelsesmuligheder til alle unge en langsigtet løsning For at indfri målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang
Læs mereKort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR
Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt
Læs mereDanmark uden kanter - Muligheder i hele landet
Danmark uden kanter - Muligheder i hele landet Uddannelse gør drømme til virkelighed. Derfor skal alle børn og unge have adgang til uddannelse uanset, hvor de vokser op i Danmark. Vi vil flytte flere af
Læs mereREGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser
REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning Indledning.............................................................................. 3 Kampen
Læs mereBESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK
9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene
Læs mereREGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE
20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav
Læs mereDen typiske student på HHX er lige som på HTX en dreng med forældre, der har taget en erhvervsfaglig uddannelse. Dato: 2. maj 2011.
Analyse af mulighederne for udbud af HHX i Haslev Køge Handelsskole har i samarbejde med ZBC i Næstved indsendt en ansøgning for at oprette HHX i Haslev. Målet er at styrke uddannelsesfrekvensen blandt
Læs mereVækst og valgmuligheder
N O T A T Til Folketingets Uddannelsesudvalg Vækst og valgmuligheder - regional uddannelsesdækning under fremtidig institutionsstruktur for ungdomsuddannelser 07-12-2010 Sag nr. 09/3091 Dokumentnr. 61199/10
Læs mereBilag 1 Baggrundsnotat om kapacitetsfastsættelse
Bilag 1 Baggrundsnotat om kapacitetsfastsættelse De nordjyske almene gymnasier I Nordjylland er der i alt 14 almene gymnasier, der udbyder STX (almen studentereksamen). Disse ligger for størstedelens vedkommende
Læs mereDanmark uden kanter - Muligheder i hele landet
Danmark uden kanter - Muligheder i hele landet Uddannelse gør drømme til virkelighed. Derfor skal alle børn og unge have adgang til uddannelse uanset, hvor de vokser op i Danmark. Vi vil flytte flere af
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereUnder hver anden kommune har en videregående uddannelse
Under hver anden kommune har en videregående uddannelse Siden midten af 9 erne er der kommet færre kommuner, hvor det er muligt at læse en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Faldet i antallet
Læs mereKvalitet og decentrale uddannelsesudbud
Fremtidens decentrale uddannelser Holbæk, 26. november 2018 Kvalitet og decentrale uddannelsesudbud Anette Dørge, Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Indhold Hvad er afgørende for kvalitet i uddannelser?
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereNotat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal
Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Indledning Foranlediget af lukningen af Skårup Seminarium har Regionsrådet ønsket at få en beskrivelse af ansøgnings- og optagelsesmønsteret til
Læs mereTeknisk gennemgang af taxametersystemet
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt Teknisk gennemgang af taxametersystemet - med særlig vægt på de gymnasiale uddannelser Indsæt note og kildehenvisning via Header
Læs mereOptagelseskapacitet for stx og hf i Region Syddanmark 2019
Afdeling: Erhvervsstrategier og uddannelse Udarbejdet af: Kia Sofie Abildtrup Journal nr.: 18/57517 E-mail: kisa@rsyd.dk Dato: 18. december 2018 Telefon: 29201131 Bilag 2: Baggrundsnotat Optagelseskapacitet
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereStrategiplan for Samarbejde om uddannelse
1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22
Læs mereUCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland
UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland UCSJ ønsker at styrke udviklingen i Region Sjælland. Derfor har bestyrelsen besluttet en ny struktur for udbuddet af uddannelser i regionen, der skal
Læs mereV / N A N N A S K O V R U P, K O N T O R C H E F R E G I O N N O R D J Y L L A N D
UDDANNELSESOMRÅDET I NORDJYLLAND. V / N A N N A S K O V R U P, K O N T O R C H E F R E G I O N N O R D J Y L L A N D REVUS - FÆLLES MÅL FOR NORDJYLLAND Et Nordjylland i balance, herunder decentralt uddannelsesudbud
Læs mereForeløbig kapacitet for stx og hf i Region Syddanmark 2019
Afdeling: Erhvervsstrategier og uddannelse Udarbejdet af: Kia Sofie Abildtrup Journal nr.: 18/57517 E-mail: kisa@rsyd.dk Dato: 10. december 2018 Telefon: 29201131 Bilag 2: Baggrundsnotat Foreløbig kapacitet
Læs mereFlerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på
Læs mereUddannelse the Greenlandic view. Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning
Uddannelse the Greenlandic view Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning Geografi og infrastruktur 18 byer - 60 bygder Svært at tiltrække og fastholde uddannet personale til førskole og
Læs mereWorkshop 6: Bevillingssystemet hvordan skal det se ud fremadrettet?
Workshop 6: Bevillingssystemet hvordan skal det se ud fremadrettet? Taxameter og tilskud til erhvervskolerne v. Michael Kaas-Andersen, direktør ZBC Nyt taxameter- og tilskudssystem Regeringen ønsker et
Læs mereFAGLÆRT FREMGANG? Flere erhvervsuddannelser på vej til yderområder Af Mathias Svane Kraft Tirsdag den 24. maj 2016, 05:00
FAGLÆRT FREMGANG? Flere erhvervsuddannelser på vej til yderområder Af Mathias Svane Kraft Tirsdag den 24. maj 2016, 05:00 Del: Erhvervsskolerne har søgt om at udbyde langt flere grundforløb i yderkommuner
Læs mereKonsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereUDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD
31. august 8 af direktør Lars Andersen tlf. 33 55 77 17 UDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD Den store andel unge, der ikke får en uddannelse, skyldes især et stort frafald. Ud af de ca. 25 procent
Læs mereMangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling
Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle
Læs mereFærre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser
Centralisering af uddannelsesinstitutioner Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser I løbet af de sidste 2 år er der blevet færre kommuner, der har uddannelsessteder, der uddanner personer
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereNotat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015
Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I
Læs mereBesparelser i milliardklassen på uddannelse
Besparelser i milliardklassen på uddannelse Siden 2015 har regeringen sparet massivt på uddannelse. På såvel ungdomsuddannelser som de videregående uddannelser skal der spares 2 pct. om året hvert eneste
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereFakta til Politiken Skoleliv om læreruddannelsen
Fakta til Politiken Skoleliv om læreruddannelsen Indhold 1. Professionshøjskolerne uddanner lærere til hele landet...2 2. Byer med læreruddannelsesudbud i 2008 og i 2017...3 2.1 Uddannelsesstationer...4
Læs mereTransportafstandens betydning for placering af FGU-skoler
Undervisningsministeriet, januar 2017 Transportafstandens betydning for placering af FGU-skoler I dette notat gennemgås en række faktorer, som skal tages i betragtning i forbindelse med kommunernes forslag
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
Læs mereEUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre
Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 35 Offentligt EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre Karin Topsø Larsen, Høring om den geografiske dækning af ungdomsuddannelserne 1. februar 2017 Problemstillinger
Læs mereFakta om uddannelser til hele Danmark
Fakta om uddannelser til hele Danmark Indhold 1. Professionsuddannelsernes placering i Danmark 2. Optag af studerende i og uden for de fire store byer 3. Tiltrækning og fastholdelse af dimittender 4. Uddannelsesudbud
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereFor at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.
Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet
Læs mereBAGGRUND VISION MÅLSÆTNING
CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau
Læs mereFakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15)
Fakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) Den 26. august 2014 fremsatte Regeringen Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) og Undervisningsministeriet offentliggjorde takstkatalog for Finanslov
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereNotat om etablering af FGU-skole i Hedensted Kommune
Hedensted Notatark Sagsnr. 15.20.00-A00-1-18 Sagsbehandler Per Lunding Pia Hermanstad 21.1.2018 Notat om etablering af FGU-skole i Hedensted Kommune Den Forberedende Grunduddannelse FGU er en ny uddannelse,
Læs mereFORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER
FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede
Læs mereTalmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium.
Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium. Tallene er hentet fra Danmarks Statistik, Ministeriet for Børn og Unge s databaser, rejseplanen og egne
Læs mereFakta om uddannelser til hele Danmark
Fakta om uddannelser til hele Danmark Indhold 1. Professionsuddannelsernes placering i Danmark 2. Optag af studerende i og uden for de fire store byer 3. Tiltrækning og fastholdelse af dimittender 4. Uddannelsesudbud
Læs mereSamlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf
Dato: 5. oktober 2015 Brevid: 2687205 Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium har d. 9 september
Læs mereDet forventes, at der kan ske optag fra skoleåret 2012/2013.
Analyse af mulighederne for udbud af HTX i Haslev EUC Sjælland har ansøgt om at reetablere HTX i Faxe Kommune, som har lavere HTX-frekvens end andre kommuner. Et nyt udbud kan evt. henvende sig til en
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereØkonomiske scenarier ved fusioner
Økonomiske scenarier ved fusioner Dette notat belyser en række økonomiske konsekvenser af forskellige typer af fusioner mellem almengymnasiale institutioner og erhvervsrettede institutioner. Notatet skal
Læs mereKlare rammer, bedre balance
Klare rammer, bedre balance Regeringen prioriterer uddannelse højt. I 2016 investerede vi mere end 13 milliarder kroner i de videregående uddannelser. Det er en god investering, fordi de videregående uddannelser
Læs mereUddybende tal til Region Sjælland
Uddybende tal til Region Sjælland 27.10.2017 Unge fra Køge Bugt, der ikke kommer videre på ordinær uddannelse Et bredere udbud af grundforløb i Campus Køge vil give flere muligheder for de unge, der ikke
Læs mere1 - Ansøgning om udbud af 2 årig HF.PDF. Hører til journalnummer: Udskrevet den
1 - Ansøgning om udbud af 2 årig HF.PDF 1 2 3 2 - Hvor kommer vores elever fra EUD.PDF Hvor kommer vores elever fra EUD Holstebro 95 Bording 1 Struer 35 Brande 1 Herning 32 Frederikshavn 1 Thyholm 11 Grenaa
Læs mereSkitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan
Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2012 13 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale Konkrete initiativer i 2012 13 Fortsat fokus på 95% målsætningen
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 12: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 12: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for
Læs mere1 - UCRS Ansøgning om udbud af Uddannelsen til HF eksa. Hører til journalnummer: Udskrevet den
1 - UCRS Ansøgning om udbud af Uddannelsen til HF eksa Hører til journalnummer: 1-10-76-2-17 1 2 3 4 2 - Høringssvar fra Herning HF & VUC om 2-årigt HF på Hører til journalnummer: 1-10-76-2-17 5 6 3 -
Læs mereNej til SU-nedskæringer
Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform
Læs mere21. april Temadrøftelse om uddannelsesinstitutioner med faldende elevtal
21. april 2010 Temadrøftelse om uddannelsesinstitutioner med faldende elevtal Uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Udfordring: Eleverne søger generelt til de større byer og væk fra de små byer
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle
Læs mereNotat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015
Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Nordjylland har i de sidste 8 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE MULIGE AKTIVITETER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET EFTER UNDERVISNINGS- & FORSKNINGSMINISTERIETS TILTAG OMKRING UDDANNELSES-STATIONER. Baggrund Der er for tiden
Læs mereSammenligning af Sønderborg og Åbenrå som studiebyer med et studiemiljø
Sammenligning af Sønderborg og Åbenrå som studiebyer med et studiemiljø Konklusion Sønderborg er en bedre studieby end Aabenraa. Sammenlignet på fem parametre af betydning for studiemiljøet bymæssighed,
Læs mereI det følgende beskrives de enkelte taxametre og de særlige tilskudselementer.
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 61 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk
Læs mereVideregående uddannelser og regional udvikling
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Videregående uddannelser og regional udvikling 4. november 2015, Udvalget for
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereLokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning
Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363
Læs mereFakta om sygeplejerskeuddannelsen Indhold
Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1. Kort om sygeplejerskeuddannelsen 2. Søgning og studerende 3. Udvikling i optag i og uden for de fire store byer 4. Sygeplejersker har lav ledighed og flere
Læs mere9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet. 9.1. 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen udarbejdes én gang om året, og bruges til at evaluere
Læs mereGrindsted, den 10. oktober 2018 Vedr. kapacitetsstyring på stx/hf området
Region Syddanmark att. Stephanie Lose (regionrådsformand) att. Tage Petersen (formand for udvalg for uddannelse og arbejdskraft) Grindsted, den 10. oktober 2018 Vedr. kapacitetsstyring på stx/hf området
Læs mereDanske Professionshøjskoler
28. august 2018 Ref: CLN Danske Professionshøjskoler Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K Tel. 3338 2200 uc-dk@uc-dk.dk danskeprofessionshøjskoler.dk Indhold 1. De lærerstuderendes karaktergennemsnit
Læs mereLandsbyerne i dag og i fremtiden Udvalget for levedygtige landsbyer
Landsbyerne i dag og i fremtiden Udvalget for levedygtige landsbyer Vores mission Landdistrikternes Fællesråds mission er at være praktisk ekspert i at samle, dele og kommunikere viden og erfaring til
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereSAMLET VURDERING AF ANSØGNING FRA VUC ROSKILDE OM UD- BUD AF 2-ÅRIG HF PÅ CAMPUS KØGE
Dato: 17. oktober 2017 SAMLET VURDERING AF ANSØGNING FRA VUC ROSKILDE OM UD- BUD AF 2-ÅRIG HF PÅ CAMPUS KØGE VUC Roskilde har den 29. september 2017 ansøgt om udbud af 2-årig hf på Campus Køge. I dette
Læs mereFakta om pædagoguddannelsen Indhold
Fakta om pædagoguddannelsen Indhold 1. Kort om pædagoguddannelsen 2. Søgning og studerende 3. Pædagoguddannelsen i og uden for de fire store byer 4. Pædagoguddannelsen tiltrækker og fastholder til lokalområdet
Læs mereFAKTA-notat: 15. september 2016 Besparelser vedr. omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne
FAKTA-notat: 15. september 2016 Besparelser vedr. omprioriteringsbidrag på erhvervsskolerne 2016-2020 Dette notat har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser, som rammer erhvervsskolerne i forbindelse
Læs mereMedierne overser ikke-akademiske uddannelser
Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en
Læs mereUddannelse i Region Midtjylland
Uddannelse i Region Midtjylland - uddannelsespolitik som led i vækst og udvikling Pia Fabrin, 12. august 2015 www.regionmidtjylland.dk Uddannelse i Region Midtjylland Uddannelsessystemet i Region Midtjylland
Læs mereOmprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES
mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse
Læs mereSpørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse
Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Nummereringerne svarer til afsnit i ansøgningsmateriale/slides. 1.1: Hvis der ikke er indgået bindende aftaler med bidragsydere til undervisningen
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereAnsøgning om udbud af 2-årigt HF
1 - Ansøgning 2-årig HF på UCRS.pdf Hører til journalnummer: 1-10-76-2-17 Skjern den 2. oktober 2016 Ansøgning om udbud af 2-årigt HF UCRS UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern ansøger hermed Ministeriet
Læs mereFinansieringen af FGU-aftalen Fjernundervisning på GSK Lønstigninger i OK18 Statens indkøbsbesparelse
Som noget nyt vil bidraget i 2022 blive tilbageført fuldt ud til uddannelsesområdet, dog uden nogen garanti for, hvor stor en del der tilbageføres til de respektive områder, hvor det er høstet. Omprioriteringsbidraget
Læs mereStramt arbejdsmarked i flere områder
ANALYSE Stramt arbejdsmarked i flere områder Rekordhøj beskæftigelse skaber vækst og velstand, men med udviklingen er også fulgt lav ledighed og udfordringer for virksomheder, der skal rekruttere arbejdskraft.
Læs mereRegion Midtjylland. Udpegning af repræsentanter til bestyrelser på uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet
Region Midtjylland Udpegning af repræsentanter til bestyrelser på uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet Bilag til Regionsrådets møde den 10. januar 2007 Punkt nr. 5 REGION MIDTJYLLAND
Læs mereTil godkendelse i regionsrådet 12. december 2011
UDKAST Til godkendelse i regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne
Læs mereMANDELAND Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage Af Ivan Mynster Onsdag den 27. januar 2016, 05:00
MANDELAND Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage Af Ivan Mynster Onsdag den 27. januar 2016, 05:00 Del: Unge kvinder søger mod store byer i jagt på uddannelse og job, mens unge mænd ofte
Læs mereBudgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,
Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering
Læs mereTabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser
Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser
Læs mere