Workshop 6: Bevillingssystemet hvordan skal det se ud fremadrettet?

Transkript

1 Workshop 6: Bevillingssystemet hvordan skal det se ud fremadrettet?

2 Taxameter og tilskud til erhvervskolerne v. Michael Kaas-Andersen, direktør ZBC

3 Nyt taxameter- og tilskudssystem Regeringen ønsker et nyt taxameter- og tilskudssystem på ungdomsuddannelsesområdet. Derfor igangsætter regeringen et eftersyn af området, som skal munde ud i en reform af taxameter- og tilskudssystemet. 1 2 KVALITET NYT BEVILLINGS- SYSTEM 6 GEOGRAFISK UDBUD RESULTATER 3

4 Vejen til taxameter- og tilskudssystemet i dag (simplificeret) Før 1987: Bevilling fra UVM på baggrund af skolerne budgetforslag : Normbevillingssystem, hvor skolerne indsendte bidrag med centrale oplysninger 1991: Taxametertilskud på baggrund af skolernes aktivitet samt grundtilskud : Bygnings- og fællestaxameter : SOSU-skolerne, almene gymnasier og VUC overgik til taxameter og grundtilskud 4

5 I dag: knopskydninger og puljer (et uddrag fra eud-området) EUD reformpulje (2016) EUD implementeringspulje (2016) EUD kvalitetspulje (2017) Geografisk grundtilskud (2016) EUD kvalitetspulje (2018) Socialt taxameter (2015) EUD kvalitetspulje (2019) Udkantstilskud (2009) Henvisningstaxameter til gym-området (2019) 5

6 Her er vi i dag AMU 6

7 Årselever Udfordringerne ved et aktivitetsdrevet taxameter Når 95% er aktivitetsbestemt betyder aktivitet på uddannelserne alt (ikke realiseret) 2019 (ikke realiseret) EUD STX HHX og HTX Kilde: FL19

8 Hvad skal et nyt taxameter- og tilskudssystem? Hvordan skal det nye taxameter- og tilskudssystem understøtte institutionsstrukturen - fusioner? Skal bevillingssystemet løse alle uddannelsespolitiske udfordringer? Skal bevillingen understøtte udbud af uddannelser eller institutioner flere steder? Hvordan kommer vi af med puljerne? Hvor meget dokumentation/data vil UVM have? Hvordan skal skolerne belønnes (færdiggørelse, omvalg m.m.)? Skal modellen være simpel eller omkostningsnær? Skal modellen være meget eller lidt variabel mht. elevantal? 8

9 Fremtiden: Parallel til styringen på UFM? 9

10 Fremtiden: FGU som prøveballon? 10

11 DEG-L s succeskriterier - udfoldet 1. Høj kvalitet, der sikrer de rette kompetencer - Sikre kvalitet i undervisningen 2. Geografisk nærhed og hensigtsmæssig geografisk dækning og fordeling af udbud 3. Lavere frafald og hurtigere omvalg 4. Simpel og gennemsigtig tilskudsmodel - Ingen puljer og knopskydninger - Enkelt og gennemskueligt taxametersystem 5. Styrbar og fleksibel tilskudsmodel - Indbygget mulighed for en given politisk prioritering 6. Omkostningseffektiv institutionsdrift 7. Sikre en forudsigelig og stabil økonomi - Mere grundtilskud, mindre variabel tilskud differentieret ift. geografi og uddannelser 8. Fremme samarbejde (eksempelvis fusioner) 9. Sikre udvikling i uddannelserne og institutionerne 11

12 Sammenhængen Bevillingssystem Institutionsstruktur Uddannelsesstruktur Statslig eller privat Finansiering Eller kommunalt Overlevelse Sammenhæng 12

13 Paneldebat Mie Dalskov Pihl, AE-Rådet Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet Søren Lind Christiansen, Professionshøjskolen Absalon Henrik Christoffersen, tidl. VIVE Moderator: Henrik Dyrehave Rasmussen, CELF

14 Spørgsmål til panelet Indledning: 1 min. hver paneldeltager: Hvorfor (hvis overhoved) er det på tide at ændre det nuværende taxameter- og tilskudssystem på ungdomsuddannelsesområdet? Hvad er væsentligt at understøtte i et nyt bevillingssystem? Hvor detaljeret skal politikerne bestemme over bevillingerne (hvor mange incitamentsstrukturer skal der bygges ind, fx henvisningstaxameter)? Blev systemet perfekt på de videregående uddannelser (opbygning med større andel grundtilskud)? Hvorfor/hvorfor ikke? Afrunding: 1 min. hver paneldeltager: Hvordan må det fremtidige bevillingssystem ikke ende med at blive? (Hvad skal vi holde fast i?) 14