Helhedsplan for Aalborg Universitet December 2015
|
|
- Ella Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Helhedsplan for Aalborg Universitet December 2015
2 Indhold Forord s. 3 Introduktion s. 4 De 4 campusområder: Campus Aalborg Øst s. 8 Campus Aalborg City s. 18 Campus AAU CPH s. 20 Campus AAU Esbjerg s. 22 Arealer s. 24 Persontal og arealforbrug s. 25 Prognoser s. 26 Plan for udbygning og udvikling s. 32 Vision s. 34 Udvikling af Campus Aalborg Øst Forudsætninger s. 35 Planprincipper s. 36 Helhedsplan s. 38 Udpegning af udviklingsområder s. 40 Anbefalinger s. 44 Baggrundsmateriale s. 50 Bilag s // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU
3 Forord Denne helhedsplan søger at belyse behov og muligheder for en fysisk udvikling af Aalborg Universitet i de fire campusområder i Aalborg Øst, Aalborg City, København og Esbjerg. Planen beskriver den overordnede vision og strategi for udvikling af campusområderne. Planen afdækker det fremtidige behov for arealer og anviser konkrete forslag til hvordan de arealmæssige behov for AAU kan tilvejebringes ved udpegning af udviklings- og udbygningsmuligheder. Det handler om at skabe en vidensbydel, hvor forsknings-, uddannelses-, by- og erhvervsudvikling forenes. Formålet med helhedsplanen er at sikre det strategiske perspektiv i den løbende udbygning af universitets fysiske rammer samt at skitsere Bygningsstyrelsens og Aalborg Universitets ønsker i den kommunale byplanproces. Helhedsplanen omsætter de fremtidige fysiske behov til konkrete planer for området. Med helhedsplanen skitseres således en ramme for AAU s fysiske behov i perioden frem mod Helhedsplanen er udarbejdet af Bygningsstyrelsen og Aalborg Universitet i et samarbejde. Dertil har Aalborg Kommune og Himmerland Boligforening deltaget i samarbejdet i kraft af en arbejdsgruppe, hvor helhedsplanarbejdet løbende er blevet præsenteret, drøftet og kommenteret. Ovenfor: AAU Billedbank, fotograf: Morten Johansen. Forsidefoto: JW Luftfoto BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 3
4 Introduktion til Aalborg Universitet Aalborg Universitet (AAU) Aalborg Universitet (AAU) er en forsknings- og uddannelsesinstitution med afdelinger i Aalborg, Esbjerg og København. Universitetet er kendetegnet ved en problembaseret og projektorienteret undervisningsform, forskningsbaseret innovation og fokus på tværfaglighed. Aalborg Universitet udbyder uddannelser og forskning inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora og ingeniør- og sundhedsvidenskab. Endvidere omfatter universitetet Statens Byggeforskningsinstitut. En stor del af undervisningen foregår som gruppearbejde. Universitetet havde i 2014 ca studerende, og over medarbejdere. Aalborg City Aalborg Øst Esbjerg CPH 4 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU
5 AAU s lokationer i Aalborg i Flere lokationer er nu opsagt som led i at samle aktiviterne i hhv. City og Øst. (Indeholder data fra Geodatastyrelsen, Ortofoto, maj 2013) Historie AAU blev grundlagt i Universitetet blev placeret i forstaden Aalborg Øst ved landsbyen Sdr. Tranders. Universitetet blev igennem en byplankonkurrence udformet som et delvist byintegreret universitet. Hensigten var at opbygge et nyt byområde, hvor universitetsfunktionerne blev blandet med andre funktioner samtidig med, at en rimelig grad af integration internt på universitetet skulle sikres. Med baggrund i byplankonkurrencen erhvervede staten efterfølgende de arealer, der blev udlagt til universitetsformål. Inden de nye byggerier i Aalborg Øst kunne tages i brug, blev universitetet dog startet i midlertidige lokaler, såvel i Aalborg midtby som i naboområder i Aalborg Øst. I slutningen af 1990 erne skete der på landsplan en fusion af nogle ingeniørhøjskoler med nogle af universiteterne, idet man kunne se synergier de to institutionstyper imellem. Her fusionerede Aalborg Universitet med Esbjerg teknikum/ingeniørhøjskole, og fra da af var Aalborg Universitet ikke længere kun en lokal institution, men så sin aktivitet i et bredere perspektiv. Universitetets geografiske forankring blev yderligere udbredt i 2005, hvor AAU indledte et samarbejde med Ingeniørhøjskolen i København om etablering af uddannelser der byggede ovenpå og/eller supplerede ingeniørhøjskolens uddannelser. Dette skete på ingeniørhøjskolens campus i Ballerup, med senere inddragelse af nærtliggende kontorbygninger til universitetsformål. I 2012 besluttede ingeniørhøjskolen at indlede fusionsdrøftelser med DTU og ophæve samarbejdet med AAU, og med baggrund heri besluttede AAU at flytte sine aktiviteter i København til et nyt stort lejemål i de tidligere Nokiabygninger i BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 5
6 Plantegning fra vinderforslaget af den oprindelige byplankonkurrence fra (Dall og Lindhartsen) 6 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU
7 Sydhavnen i København. Københavnsafdelingen har i de seneste år repræsenteret væsentlige dele af nyoptaget blandt studerende på AAU. Universitetets bygningsmæssige identitet har siden opførelsen i 1970 erne handlet om at samle universitetsanlæggene inden for et mindre geografisk område for bl.a. at lette kommunikationen mellem de enkelte afdelinger, ligesom vinderforslaget til AAU i Aalborg Øst i 1975 bl.a. vandt på mulighederne for at udforme et karakterfuldt og levende miljø i et tæt samspil mellem boliger og universitetsanlæg. Social kontakt mellem forskellige befolkningsgrupper og opnåelse af en række kvaliteter i det omkringliggende bysamfund var således i fokus i opførelsen af AAU Aalborg Øst. AAU i dag AAU oplever i disse år en betydelig vækst, bl.a. med oprettelsen af nye uddannelser. Universitetet har således siden 2009 oplevet en markant stigning i antallet af studerende og ansatte. Som følge af væksten har universitetet i de senere år haft et stort behov for udbygning af universitetet, primært gennem nybyggeri. Universitetsudbygningen har ikke kunnet følge med væk- sten i antallet af brugere, hvilket har medført at arealet pr. bruger er faldet siden Universitets markante vækst forventes at fortsætte frem til ca. 2017, hvorefter væksten forventes at stagnere eller falde. Ved årsskiftet 2014/2015 indførte AAU adgangsbegrænsning på en række uddannelser. Dimensioneringen medfører et fald i brugerprognosen, særligt for de humanistiske uddannelser, hvilket påvirker det forventede arealbehov. AAU ønsker at samle sine aktiviteter i 4 campusområder: Aalborg Øst, Aalborg City, København og Esbjerg. I Aalborg er væsentlige dele af de oprindelige midlertidige lokaliteter fastholdt igennem årene, idet universitetet er ekspanderet så hurtigt, at det ikke har været muligt at fraflytte alle midlertidige lejemål. Ønsket om at satse på campusområder betyder for Aalborg, at universitetet løbende er i færd med at fraflytte lejemål flere steder i byen til fordel for eksisterende bygninger eller nybyggeri i enten Aalborg Øst eller Aalborg City. Flytningerne giver spændende mulighederne for at styrke et tæt og sammenhængende universitet..man må kunne acceptere en noget mindre koncentreret beliggenhed af universitetsfunktionerne, som en fuldstændig effektiv integration internt i universitetet vil kræve, mod til gengæld at opnå en større kontakt med det omliggende boligområde. Omvendt betyder det, at den totale spredning af universitetsfunktionerne i boligområderne ikke kan accepteres, selv om det teoretisk set ville skabe den største kontaktflade og dermed de største muligheder for integration mellem universitet og boligerne. Dommerbetænkning 1975 BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 7
8 Campus Aalborg Øst Campusområdet i Aalborg Øst er AAU s hovedcampus. Campus Aalborg Øst (hovedcampus) AAU blev grundlagt i Aalborg og har stadig størstedelen af sine aktiviteter i byen i dag, primært i Aalborg Øst. Campusområdet i Aalborg Øst betegnes derfor som AAU s hovedcampus. Universitetsområdet er beliggende i bydelen Aalborg Øst. Mod nord, adskilt af indfaldsvejen Universitetsboulevarden, ligger et stort boligområde bestående af store parcelhusområder, almene boligområder, institutioner og et erhvervsområde ved Langagervej. Mod øst planlægges opført det nye universitetshospital. Hospitalet vil stå færdigt i 2020 og forventes at blive arbejdsplads for over 5000 ansatte. Mod syd ligger landsbyen Sdr. Tranders. Mod vest ligger motorvej, idræts- og kulturcentret Gigantium og arealer, der i den kommunale planlægning er udpeget til byudviklingsområder. Udbygningen af Campus Aalborg Øst blev indledt i 1976 som et bar-mark campusprojekt. Campusområdet blev etableret som en tæt-lav bebyggelsesstruktur, hvor andre funktioner såsom boliger og erhverv kiler sig ind i universitetsbebyggelsen. Campusområdet ligger således i spændet mellem det fuldstændige byintegrerede universitet og det traditionelle, indadvendte campusuniversitet. I dag har Campus Aalborg Øst et bruttoareal på ca m². Bebyggelsen er karakteriseret ved en 8 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU AAU Billedbank, fotograf: Morten Johansen.
9 Campus Aalborg Øst. (Indeholder data fra Geodatastyrelsen, Ortofoto, maj 2013) Selma Lagerløfs Vej NOVI DR Fredrik Bajers Vej Universitetsboulevarden Niels Bohrs Vej Kroghstræde Sdr. Tranders Fibigerstræde Langagervej Bertil Ohlins Vej Alfred Nobels Vej Einsteins Boulevard Gigantium BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 9
10 åben, lav og ekstensivt udnyttet bebyggelse. De første dele af bebyggelsen er opført i 1 etage (Fibigerstræde og Pontoppidanstræde), mens de senere etaper er opført i op til 3 etager (Kroghstræde og Fredrik Bajers Vej). De oprindelige bygninger er opført i røde mursten med synlige bærende konstruktioner i beton. Bygningerne har overvejende flade tage mens auditorier og andre større byggerier skiller sig ud med særlige tagformer. Nyere byggeri siden 2005 (Fredrik Bajers Vej 3, Kroghstræde 1 og biblioteksskolen) er opført i 3 etager ud fra et nyt arkitektoniske koncept, der tager udgangspunkt i facader af glas/stål og skifer. Universitetsbebyggelsen er integreret med bebyggelse til boliger (primært familieboliger), erhverv (herunder forskerparken NOVI), uddannelsesinstitutioner (University College Nordjylland) samt offentlige institutioner (herunder Region Nordjylland og DR). De mange funktioner betyder også, at ejerstrukturen i området er præget af en lang række aktører. Udover Bygningsstyrelsen findes bl.a. Aalborg Kommune, regionen, andelsboligforeninger, almene boligorganisationer og private lodsejere som ejere i området. Bebyggelsen er struktureret omkring et grid-system af veje og stier samt nord-syd gående grønne kiler. Trafikstrukturen er opbygget efter et princip om, at biltrafik primært sker langs de perifere veje Niels Bohrs Vej, Selma Lagerløfs Vej, Alfred Nobels Vej, Einsteins Boulevard samt på Fredrik Bajers Vej. Bertil Ohlins Vej, der gennemskærer området fra vest til øst, er forbeholdt kollektiv trafik. Campusområdet gennemkrydses af cykel- og gangstier. Den bløde trafik er adskilt fra biltrafikken. AAU Billedbank. AAU Billedbank, fotograf: Tor Bagger. BYGST, fotograf: Sue-Ling Knudsen. Aalborg Universitetsbibliotek og Institut for Fysik og Nanoteknologi ligger nord for Universitetsboulevarden på Langagervej/Skjernvej. AAU har desuden aktiviteter på Sohngårdsholmsvej. AAU råder i Campus Aalborg Øst over ejendomme med et samlet bruttoareal på m². Dette er inklusiv Sohngårdsholmsvej, hvor AAU råder over bruttoareal på m². 10 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU
11 Funktioner på campus - hvem bor hvor BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 11
12 Ungdomsboliger på campus Data stammer fra AKU-Aalborgs boligoversigt ( 12 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU
13 Den eksisterende trafikstruktur og parkeringsbelægning. Parkeringsbelægningen er udarbejdet på baggrund af en parkeringsanalyse udført af AAU i uge 39 i Der er i alt 1829 p-pladser på Campus Aalborg Øst, der kan anvendes af AAU. Belægningsprocenten er 71%. Selma Lagerløfs Vej Fredrik Bajers Vej Langagervej Universitetsboulevarden Niels Bohrs Vej Bertil Ohlins Vej Alfred Nobels Vej Einsteins Boulevard MOTORVEJ BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 13
14 Udadvendte funktioner Kortlægning af eksisterende funktioner, der har en fælles eller udadvendt karakter (kantiner, butikker mv.) og deres placering ift. bybåndet. De udadvendte funktioner er særlige, da de oftest har en bred brugergruppe og kan generere fodgængerflow og byliv. 14 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU
15 Bygningernes alder Bygningernes tilstand jf. Bygningssyn 2011 BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 15
16 Kommunal planlægning og øvrige planer I den kommunale planlægning (Kommuneplanhovedstruktur 2013) indgår campusområdet i Aalborg Kommunes vækstakse, som strækker sig på tværs gennem Aalborg. Hovedparten af kommunens byudviklingsområder og investeringer er placeret her. Aalborg Kommune har igangsat forundersøgelser vedrørende en letbane i vækstaksen, som bl.a. vil forbinde midtbyen med Campus Aalborg Øst og det nye universitetshospital. Campusområdet er omfattet af en række lokalplaner udarbejdet fra 1984 til i dag. Bebyggelsesprocenten varierer fra 35% til omkring 50%. I år 2000 gennemførte AAU en projektkonkurrence om udbygning af universitetet. Vinderplanen af Kjaer og Richter tog udgangspunkt i det forhold, at selvom campus er bymæssigt homogent og efter hensigten følger et strukturerende gridnet, så opleves området som vanskeligt at orientere sig i, med mangel på centrum eller ledetråd og uden urbane tætte rum med tilhørende byfunktioner. Planen havde således som mål at sammenbinde, fortætte og forstærke den bygningsmæssige identitet, og idéen om et øst-vestgående bybånd blev introduceret. Med City in Between konkurrencen i 2012/2013 sættes campusområdet i sammenhæng med hele Aalborg Øst. Visionen er et bæredygtigt og internationalt byområde, hvor der opbygges forbindelser og relationer på tværs af området. For campusområdet indebærer det et ønske om at fortætte, forbinde på tværs af Universitetsboulevarden, mødesteder for forskellige brugere/borgere og styrkelse af mødet mellem viden og erhverv. I forbindelse med konkurrencen nedsatte man det strategiske netværk Tænketanken, med deltagelse af AAU og Bygningsstyrelsen AAU har i 2012 ladet udarbejde et arkitekturkoncept for AAU Campus Vest udbygningen ved Thomas Manns Vej. Arkitekturkonceptet skitserer en overordnet masterplan for området, herunder byrum, udearealer, disponering af bygninger, overflader og materialer. 16 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU JW Luftfoto
17 Vækstaksen og forbindelser til byomgivelserne Vinderplan fra projektkonkurrencen i 2000 med angivelse af bybåndet (Kjaer & Richter) Vinderplan fra City in Between konkurrencen i 2013 (Team Vandkunsten) Forventet linjeføring af letbanens etape 1 (Letbanesekretariatet Aalborg) BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 17
18 Campus Aalborg City I Campus Aalborg City er de kreative fag og basisuddannelserne integreret i Aalborg midtby. Campus Aalborg City er hjemsted for de kreative og musiske fagområder, som vil være samlet omkring Nordkraft og Musikkens Hus. Desuden rummer Campus Aalborg City basisuddannelsen. Campus Aalborg City er et byintegreret campusområde, hvilket betyder, at universitetets aktiviteter ikke er samlet i et egentligt campusområde, men integreret i bylandskabet. Betegnelsen Campus Aalborg City omfatter således alle AAU s aktiviteter i Aalborg midtby. AAU har via en privat investor ladet en ny undervisningsbygning (Create-bygningen) opføre ved havnen, der nu rummer de kreative fag. Hermed øges koncentrationen af et samlet campus og flere løsrevne lejemål kan opsiges. AAU råder i midtbyen over centralt beliggende ejendomme med et samlet bruttoareal på m². Kommunal planlægning og øvrige planer Aalborg Kommune beskriver i hovedstrukturen til Kommuneplan 2013 det strategiske afsæt for udvikling af Aalborg Midtby. Midtbyen er en del af Aalborgs vækstakse og skal udvikles med henblik på at styrke Aalborgs storbyidentitet. Forandringen fra industriby til vidensbyen er i vækstaksen meget markant. De mange studerende skaber liv i byen, og der udvikles en særlig oplevelseszone i midtbyen, der bliver laboratorium for vidensbyen. Alle billeder på siden: AAU Billedbank og aau.dk. 18 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU
19 AAU s aktiviteter i Aalborg City i Bemærk, at flere lejemål er fraflyttet sidenhen. (Indeholder data fra Geodatastyrelsen, Ortofoto, maj 2013) Basis Utzon Create Nordkraft BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 19
20 Campus AAU CPH Sydhavnen i København er rammen for et integrereret lærings-, forsknings- og erhvervsmiljø. AAU CPH har beliggenhed i Sydhavnen, og udgør Aalborg Universitets forsknings- og uddannelsesaktiviteter i Københavnsområdet. Sydhavnen er rammen for et integrereret lærings-, forsknings- og erhvervsmiljø, som har eksisteret siden Her besluttede AAU at samle sine aktiviteter i Nokias hidtidige danske hovedkvarter i Sydhavnen. Udover uddannelser har en række innovative virksomheder adresse på campus. Dermed vil AAU sikre, at koblingen mellem uddannelser, forskning og erhvervsliv styrkes. I dag udbyder AAU CPH 8 bacheloruddannelser og 21 kandidatoverbygninger, med over studerende og mere end 500 ansatte. AAU råder over ejendommene på Frederikskaj 6, 12, 10A, 10B og A.C. Meyers Vænge 15 med et samlet bruttoareal på m². Frederikskaj 6 opsiges ved udgangen af Kommunal planlægning og øvrige planer AAU s lejemål i Sydhavnen er omfattet af Københavns Kommunes lokalplan nr. 310 fra Lokalplanen fastsætter en bebyggelsesprocent på 110 og bebyggelsen må som hovedregel ikke overstige 5 etager. Der er en ny lokalplan under udarbejdelse for en del af området, der kan blive interessant for AAU. I lokalplanen forventes de trafiikale forhold at blive revideret, og i tillæg til undervisningsformål forventes lokalplanen også at åbne mulighed for boliger. Alle billeder på siden: AAU Billedbank, fotograf: Jørgen True/StudieE. 20 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU
21 AAU s aktiviteter i Sydhavnen, København. (Indeholder data fra Geodatastyrelsen, Ortofoto, november 2013) A.C. Meyers Vænge ACM B 10A 6 Fredrikskaj BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 21
22 Campus AAU Esbjerg AAU bor i bygninger i Esbjergs Uddannelsesslette sammen med andre uddannelsesinstitutioner. AAU fusionerede med Esbjerg teknikum/ingeniørhøjskole og har overtaget de tidligere teknikumbygninger, som er placeret i et campusområde i den nordlige del af byen. Campusområdet rummer udover AAU også andre uddannelser, herunder Erhvervsakademi Sydvest, og området udgør således en uddannelsesenklave i Esbjerg under betegnelse Uddannelsessletten. Området har en central placering med kort afstand til Esbjerg Midtby og ligger i tilknytning til grønne områder. AAU Campus Esbjerg rummer ca. 700 studerende inden for Energiteknik, Kemi-, Olie/Gas- og Bioteknologi, Byggeri og Maskinteknik, Elektronik og Datateknik samt Medialogi og 110 ansatte. Bygningsstyrelsen er ved at opføre et nyt byggeri til AAU på 4500 m2. Alle billeder på siden: AAU Billedbank, fotograf: Tor Bagger. AAU råder i Esbjerg over ejendommen Niels Bohrs Vej 8 med et samlet bruttoareal på m². Kommunal planlægning og øvrige planer AAU s campus i Esbjerg er omfattet af Esbjerg Kommunes lokalplan nr. 426 fra 2005 for Uddannelsessletten. Med lokalplanen ønsker kommunen at sikre udbygningsmuligheder for de forskellige uddannelsesinstitutioner samt at skabe rammerne for et attraktivt og synligt uddannelsesområde med gode trafikale forbindelser og en grøn fælles identitet. Lokalplanen muliggør, at Uddannelsessletten kan bebygges med i alt ca m2 inkl. eksisterende byggeri. Kjaer & Richter har i 2012 udarbejdet en fælles campusplan for området på vegne af flere uddannelsesinstitutioner i områder, herunder AAU. Formålet med planen er at understøtte og koordinere aktiviteter, bl.a. med fokus på et nyt sammenhængende byrum, der kan binde campus sammen på tværs af uddannelserne. Desuden foreslås fællesfunktioner og åbne stueetager ud mod det fælles campusmiljø. 22 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU
23 AAU s aktiviteter i Esbjerg. (Indeholder data fra Geodatastyrelsen, Ortofoto, november 2013) A B F E H D C Niels Bohrs Vej Stormgade BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 23
24 Arealer AAU har et samlet bruttoetageareal på m². Over halvdelen ligger i Aalborg Øst. FORDELING 27% TEKNIK 7% SPECIEL UNDERVISNING 3% ADMINISTRATION 5% NORMAL UNDERVISNING 21% BIBLIOTEK 3% FÆLLES 5% NORMAL FORSKNING 21% SPECIEL FORSKNING 8% AAU har bruttoareal på m², et nettoareal på m² og et brugsnettoareal på m². Brugsnettoarealet er defineret som det brugbare areal til bygningens hovedformål, dvs. forsknings-, undervisnings- og fælles brugsarealer, men eksklusiv fordelingsog teknikareal. Arealerne er fordelt på de fire campusområder i Aalborg City, Aalborg Øst, København og Esbjerg, med hovedparten ( m², eller ca. 57%) af arealerne placeret i Aalborg Øst. Heraf ejes m² af staten ved Bygningsstyrelsen. Ca. 29 % af nettoarealet anvendes til forskning, 24 % til undervisning og 13 % til fælles faciliteter såsom administration og bibliotek. Ca. 27 % af nettoarealet udgør fordelingsareal. Se Bilag 1 for arealoversigt. Arealdata er baseret på udtræk fra AAU s arealdatabase af 15. marts al Fordeling af AAU s nettoareal på lokaletyper. Kategoriseringen af rum på lokaletyper er foretaget af AAU. Total AAU Fælles; 31% (mest fordelingsarealer) FOLKEUNIVERSITETET; 0% KANTINE; 2% BOGHANDEL; 0% DSE; 0% ANDRE; 0% AUB; 3% TEK-NAT FAKULTET; 35% Andet; 13% FORLAG; 0% Fitness; 0% AIESEC; 0% STUDENTERHUSET; 0% STUDENTERSAMFUNDET; 0% SAMF- FAKULTET; 9% HUM- FAKULTET; 9% Administration; 6% UNIPRINT; 0% VIRKSOMHED; 1% DSR; 0% AAU IT SERVICES; 0% Fordeling af AAU s nettoareal på brugere. SUND FAKULTET; 3% 24 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU
25 Persontal og arealforbrug AAU har brugere opgjort i årsværk. Persontal Som mål for antallet af brugere på AAU anvendes antallet af studenterårsværk (STÅ) og antallet af personaleårsværk (VIP, DVIP og TAP). I april 2015 er antallet af studerende , og STÅ-produktionen er Det samlede antal brugere (studerende og personale opgjort i årsværk) er Ca. 60% af brugerårsværket er tilknyttet Campus Aalborg Øst. Se Bilag 2 for oversigt over persontal og arealforbrug. Arealforbrug På baggrund af kendskabet til arealer og antal brugere kan der udarbejdes en faktor for arealforbruget pr. bruger. Arealforbruget beregnes på baggrund af både brugsnettoarealer og bruttoarealer. Forbruget af brugsnettoarealerne giver et billede af den faktiske udnyttelse af arealerne. Forbruget af bruttoarealerne anvendes til fremskrivning af arealbehov. AAU har et bruttoarealforbrug på 20,8 m² pr. STÅ og 93,5 m² pr. personaleårsværk (dvs. 17,0 m² pr. brugerårsværk). Arealforbruget er markant højere i Esbjerg, og også relativ højt i København. Campus Aalborg City har et relativt lavt arealforbrug. Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet anvender generelt mere areal pr. bruger. Der er sket en arealeffektivisering siden 2008, jf. nedenstående tabel. Arealforbrug (m² pr. årsværk) STÅ 26,7 25,3 24,4 24,1 24,2 23,6 20,8 Personaleårsværk ,5 90,1 87,7 90,9 84,7 93,5 Udviklingen i arealforbruget på AAU. Arealforbrug for er hentet fra Tilsynsrapport om Aalborg Universitet (UDS, 2014). Arealforbrug for 2013 og 2014 er beregnet af BYGST. BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 25
26 Prognoser AAU oplever i disse år en markant vækst, der presser lokalekapaciteten. Brugerprognoser AAU s prognoser for studenterårsværk (STÅ), studenterbestanden og personale giver et billede af universitetets forventede vækst de kommende år. AAU oplever i disse år en betragtelig vækst i studenterbestanden. Fra 2011 til 2014 steg STÅ-produktionen fra til , svarende til en vækst på 48 % de sidste 3 år. Ifølge AAU s prognoser vil STÅ-produktionen stige yderligere frem til Den samlede STÅ-produktion forventes at stige fra til i perioden 2014 til 2017, svarende til en vækst på 18 % for universitetet. Studenterbestanden vil stige fra til i samme periode, svarende til en vækst i studenterbestand på 4 %. Tendensen ses i alle 3 byer. Efter 2017 forventes antallet af studerende at stabilisere sig eller falde. Væksten ses på trods af forholdsvis forsigtige prognoser for de fremadrettede optagelsestal og nye adgangsbegrænsninger, herunder de seneste dimensioneringsøvelser, på en række uddannelser. I Aalborg er det særligt Campus Aalborg Øst, der vil opleve vækst. Her ses en stigning i STÅ på 24 %. I Campus Aalborg City ses kun en mindre vækst frem til Dette skyldes bl.a. at størstedelen af SAMF-uddannelserne er flyttet til Campus Aalborg Øst. I Aalborg City ses desuden et fald i STÅ fra 2019 til 2020, hvilket skyldes at den nye SUND-bygning kan tages i brug, hvilket vil medføre en flytning af SUND-studerende fra Aalborg City til Aalborg Øst. I efteråret gennemførte AAU en dimensioneringsøvelse, hvilket har medført adgangsbegrænsning på en lang række uddannelser. Dimensioneringen har medført et fald i STÅ-prognosen ift. sidste år. Særligt har dette påvirket de humanistiske uddannelser i København og Aalborg City. AAU har desuden netop besluttet at øge optaget på SUND-uddannelsen med 50 studerende. Denne ændring er ikke indarbejdet i nedenstående prognoser Aalborg City Aalborg Øst København Esbjerg I alt Prognose for udviklingen af STÅ på AAU, STÅ for 2013 og 2014 er en opgørelse over den faktiske produktion. Prognosen er udarbejdet af AAU. AAU laver flere gange årligt prognoser for udviklingen af STÅ produktionen. Den anvendte prognose er fremsendt til BYGST i april I Finanslov 2014 er antallet af årsstuderende for AAU i 2013 angivet til (heltidsuddannelse) Aalborg City Aalborg Øst København Esbjerg I ALT Prognose for udviklingen af studenterbestanden (dvs. antal indskrevne studerende ) Bestand for 2013 og 2014 er en opgørelse over den faktiske bestand. Udarbejdet af AAU, fremsendt til BYGST i april // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU
27 Vækst Aalborg Øst 24 % Aalborg City 3 % Forudsætninger for brugerprognosen De anvendte STÅ-prognoser er udarbejdet af AAU. Som grundlag for STÅ prognoserne er der lavet en række antagelser om de fremtidige optagelsestal. For bacheloroptaget er det antaget, at det udvikler sig proportionalt med antallet af 21-årige i Nordjylland, hvor hovedparten af bacheloroptaget stammer fra. Efter en kort periode med vækst i forhold til 2013, vil der ske et fald i antal 21-årige. For kandidatoptaget skelnes mellem eksternt optag ( nye studerende) og internt optag (fra AAU s egne bachelorer). Det eksterne optag antages at være konstant (bemærk dog adgangsbegrænsning fra 2014). Prognosen for det interne optag sker på baggrund af det forventede bacheloroptag. Det er antaget, at studenterbestanden er en funktion af STÅ-prognoserne. Det er ligeledes antaget, at DVIP, undervisningsassistenter, eksterne lektorer og studentermedhjælpere ikke påvirker arealbehovet i større omfang. Fordelingen på campusområder er udarbejdet ud fra den kendte fordeling af STÅ på studienævn. Fra 2017 til 2022 udarbejdes prognosen ikke længere konkret for de enkelte uddannelser, men ud fra et indeks baseret på STÅ prognosen for for de enkelte hovedcampi. I prognosen er der også taget højde for, at de to første år af TEK-NAT uddannelserne foregår på et mere eller mindre fælles forløb, hvor alle de studerende er placeret i City, uafhængigt af placeringen af det studienævn de er indskrevet på. For yderligere oplysninger om den udarbejdede prognose og forudsætningerne herfor, henvises til notatet Nye prognoser for STÅ, personale og studenterbestand til udvikling af helhedsplan udarbejdet af AAU (april 2015). København 15 % Esbjerg 30 % AAU i alt 24 % Vækst i STÅ , angivet som procent. Arealramme i tilsynsrapport (UDS) Universiteterne og Uddannelsesministeriet ved Styrelsen for Videregående Uddannelser (UDS) har som en del af tilsynsrapporten for AAU udarbejdet en prognose for AAU s arealbehov for perioden Prognosen er udtryk for den økonomiske og uddannelsespolitiske ramme for AAU s udbygning. Den seneste tilsynsrapport blev udgivet den 30. april Jf. tilsynsrapporten vil AAU, på baggrund af prognoseberegningerne fra 2013 til 2020, have et forventet merarealråderum på omtrent m². Jf. tilsynsrapporten har AAU planer om en række nybyggerier og andre ejendomsdispositioner, som på mellemlang sigt vil forøge universitetets arealdisposition med m². Det betyder, jf. tilsynsrapporten, at for AAU er omfanget af de forventede ejendomsdispositioner ca m² højere end merarealråderummet og der er således ikke til fulde råderum for, at AAU kan udvide med de planlagte arealer. Bemærk, at den seneste tilsynsrapport blev udarbejdet inden AAU gennemførte dimensioneringsøvelser af en række uddannelser ved årsskiftet 2014/2015. Det betyder, at tilsynsrapportens konklusion vedr. merarealråderum er forældet ift. AAU s seneste prognoser. BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 27
28 Planlagt areal Fremskrevet areal på baggrund af brugerprognose Planlagt areal Fremskrevet are Fremskrevet are UDS arealprogno Fremskrevet areal inkl. 2% arealeffektivisering UDS arealprognose (jf. tilsynsrapport 2014) m² Arealfremskrivning for AAU. UDS prognose for merarealråderum (orange) sammenholdt med det forventede arealbehov (2 scenarier, fremskrevet på baggrund af brugerprognosen) og det reelle planlagte areal (den arealtilvækst/-reduktion, der kan forventes i kraft af planlagte byggerier og flytninger) er faktiske tal, er fremskrivning. Afvigelsen i arealet for 2013 skyldes forskellige skæringsdatoer for arealopgørelsen. Arealfremskrivninger Helhedsplanens arealfremskrivninger er en fremskrivning af det nuværende areal i 2014 på baggrund af forventninger til udviklingen i antallet af brugere (STÅ og personaleårsværk). Ved at sammenholde arealfremskrivningerne med universitetets aktuelle byggeprojekter og UDS arealprognose, belyses det fremadrettede behov for udbygning og arealeffektivisering. Overordnet set indikerer fremskrivningerne, at den forventede udvikling i antallet af brugere er højere end udviklingen af planlagte m². Dvs. der ses et fortsat pres på lokalekapaciteten, først og fremmest på Campus CPH og muligvis også Campus Aalborg Øst afhængigt at planerne for flytning af aktiviteter. Derfor kan arealeffektivisering eller en udbygning af universitetet vise sig nødvendig. AAU s planlagte arealdispositioner og brugerudvikling er i fin overensstemmelse med den arealramme, der er angivet i UDS tilsynsrapport. Forudsætninger for arealfremskrivningerne Helhedsplanens arealfremskrivninger beregnes som produktet af det nuværende arealforbrug (m² pr. bruger) og prognosen for hhv. STÅ og personaleårsværk, og giver en indikation af det fremtidige forventede arealbehov. Når arealfremskrivningen (udtryk for udvikling i antal brugere) sammenholdes med den arealtilvækst/-redukti- on, der forventes i kraft af planlagte byggeprojekter, ombygninger og flytninger (det reelle planlagte areal), kan man se, om der er et overskud eller underskud af areal (merarealbehov). Se næste kapitel Plan for udvikling og udbygning for oversigt over besluttede byggerier/rokader. Når arealfremskrivningen (behovet) til gengæld sammenholdes med UDS arealprognose (det arealmæssige råderum), kan man se, om udviklingen i antallet af brugere nødvendiggør, at der arealeffektiviseres (flere brugere pr. areal). På denne måde belyses det fremadrettede behov for udbygning og arealeffektivisering. Bemærk, at AAU s brugerprognoser kun gælder frem til Der er udarbejdet to scenarier for helhedsplanens arealfremskrivninger. Det ene scenarie tager udgangspunkt i, at arealforbruget anno 2014 fastholdes frem til år Forudsætningen er således, at det areal, der anvendes pr. bruger i dag, ikke vil ændre sig. Det andet scenarie tager udgangspunkt i en målsætning om, at arealforbruget reduceres med 2% pr. år. Det er således en forudsætning for dette scenarie, at der gennemføres en arealeffektiviseringsindsats. Arealfremskrivningerne tager udgangspunkt i en forudsætning om, at udviklingen i undervisningsareal 28 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU
29 følger STÅ-prognosen, og at udviklingen i forskningsareal følger prognosen for personaleårsværk. Dette gøres for at modsvare den forventede udvikling i universitetets omsætning, hvor uddannelsestilskuddet er stigende, hvorimod basistilskuddet (til forskning) er tilnærmelsesvis konstant. Der ses således bort fra eksterne forskningsbevillinger. Fremskrivning for Campus Aalborg Øst (se diagram side 30) På Campus Aalborg Øst forventes i år 2020 et planlagt areal på ca m² hvis alle planlagte byggeprojekter og flytninger gennemføres. Arealbehovet vil være på ca m² hvis det nuværende arealforbrug fastholdes. Ifølge fremskrivningen vil der i år 2020 således ikke være behov for yderligere areal. Der vil i årene fra 2015 til 2018 opleves en vækst i antallet af brugere, der overstiger udviklingen i m². Fx vil der i år 2016 være et arealunderskud på m². Arealunderskuddet udlignes efterhånden som væksten stagnerer og i kraft af, at det nye SUND byggeri kan ibrugtages omkring år Bemærk, at flytning af yderligere uddannelser/aktiviteter til Campus Aalborg Øst ikke indgår i arealfremskrivningerne. Der kan således opstå et arealbehov, hvis der gennemføres flere flytninger end de, der er angivet i helhedsplanen. Desuden er flytningen af Institut for Planlægning fra Aalborg City til Aalborg Øst ikke indeholdt i STÅ-prognoserne. Instituttet anvender i dag ca m² i Aalborg City, og flytter til et nybyggeri i Aalborg Øst på ca m². Medregnes disse flytninger kan der opstå et merarealbehov. Fremskrivning for Campus Aalborg City (se diagram side 30) I Campus Aalborg City forventes i år 2020 et areal på m² hvis alle planlagte byggeprojekter og flytninger gennemføres. Arealbehovet vil være på ca m² hvis det nuværende arealforbrug fastholdes. Ifølge fremskrivningen vil der i år 2020 således være behov for yderligere areal på ca m². Dog mangler flytning af Institut for Planlægning til Aalborg Øst (7.000 m²) at blive indregnet i STÅ-prognosen. Medregnes denne flytning, vil det reelle behov være ca m². Fremskrivning for Campus CPH (se diagram side 31) I København forventes i år 2020 et areal på m² hvis alle planlagte byggeprojekter og flytninger gennemføres. Arealbehovet vil være på ca m² hvis det nuværende arealforbrug fastholdes. Ifølge fremskrivningen vil der i år 2020 således være behov for yderligere areal på ca m². AAU forventer dog, at STÅ-udviklingen for CPH fortsat vil falde efter 2020, hvorfor der muligvis ikke vil være yderligere arealbehov på lang sigt. Fremskrivning for Campus Esbjerg (se diagram side 31) I Esbjerg forventes i år 2020 et areal på m² hvis alle planlagte byggeprojekter og flytninger gennemføres. Arealbehovet vil være på ca m² hvis det nuværende arealforbrug fastholdes. Ifølge fremskrivningen vil der i år 2020 således ikke være behov for yderligere areal. BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 29
30 Campus Aalborg Øst (inkl. Sohngårdsholmsvej) P Fr Fr Planlagt areal Fremskrevet areal på baggrund af brugerprognose Fremskrevet areal inkl. 2% arealeffektivisering m² Arealfremskrivning for Campus Aalborg Øst er faktiske tal, er fremskrivning. Det forventede arealbehov (fremskrevet) sammenholdt med det reelle planlagte areal. I arealfremskrivningen er der, ift. STÅ-prognosen, korrigeret i fordelingen af SUND brugere ud fra en forudsætning om, at SUND-fakultetet (der i dag har aktiviteter i både City og Øst) samles i Aalborg Øst fra Campus Aalborg City Pl Fr Fr Planlagt areal Fremskrevet areal på baggrund af brugerprognose Fremskrevet areal inkl. 2% arealeffektivisering m² Arealfremskrivning for Campus Aalborg City er faktiske tal, er fremskrivning. Det forventede arealbehov (fremskrevet) sammenholdt med det reelle planlagte areal. I arealfremskrivningen er der, ift. STÅ-prognosen, korrigeret i fordelingen af SUND brugere ud fra en forudsætning om, at SUND-fakultetet (der i dag har aktiviteter i både City og Øst) samles i Aalborg Øst fra // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU
31 Campus CPH Pla Fre Fre Planlagt areal Fremskrevet areal på baggrund af brugerprognose Fremskrevet areal inkl. 2% arealeffektivisering m² Arealfremskrivning for Campus CPH er faktiske tal, er fremskrivning. Det forventede arealbehov (fremskrevet) sammenholdt med det reelle planlagte areal. Campus Esbjerg Planlagt areal Fremskrevet areal på baggrund af brugerprognose Fremskrevet areal inkl. 2% arealeffektivisering Pla Fre Fre m² Arealfremskrivning for Campus Esbjerg er faktiske tal, er fremskrivning. Det forventede arealbehov (fremskrevet) sammenholdt med det reelle planlagte areal BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 31
32 Plan for udvikling og udbygning - de 4 campusområder I Aalborg fokuseres på de to campusområder City og Øst. I København og Esbjerg videreudvikles de eksisterene campusområder. Beskrivelsen af AAU s planlagte rokader og byggeprojekter er et øjebliksbillede af AAU s løbende areal- og rokadeplanlægning. Følgende beskrivelse tager udgangspunkt i AAU s forventede arealdispositioner af februar Aalborg City og Øst AAU ønsker at samle alle sine aktiviteter i Aalborg i to campusområder; Campus Aalborg Øst som hovedcampus og hjemsted for den altovervejende del af aktiviteterne i Aalborg, samt Campus Aalborg City som vil være hjemsted for kreative og musiske fagområder omkring Rendsburggade, Nordkraft og Musikkens Hus, og dertil basisuddannelserne vest for Limfjordsbroen. Det betyder, at universitetets udvikling i Aalborg fokuseres i de to campusområder. Den vækst, som universitetet oplever i disse år og frem til 2016, skal således rummes her, enten i nyt byggerier eller lejemål, eller ved arealoptimering i eksisterende byggeri. Ifølge arealprognoserne vil der frem til 2020 ikke være et væsentlig arealbehov. Dette vil dog afhænge af, den præcise rokadeplan mellem Aalborg City og Aalborg Øst (herunder planerne for fx biblioteket, Institut for Læring & Filosofi) samt om anvendelsen af arealerne kan forventes optimeret yderligere. I AAU s arealplanlægning for perioden indgår flytninger af Institut for Planlægning og Byggeri & Anlæg til Campus Aalborg Øst. Lejemål på Karlskogavej, Sofiendalsvej, Østre Allé, Sohngårdsholmsvej og en række lejemål i midtbyen og vestbyen, er således fraflyttet eller fraflyttes på sigt. De to campusområder i Aalborg. (Indeholder data fra Geodatastyrelsen, Ortofoto, maj 2013) 32 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU
33 Arealtilgang Areal m² Aalborg Øst Byggeri & Anlæg (2016), TMV Institut for Planlægning (2016), TMV Energiteknik, Pontoppidanstræde 111 (2015) Biotek, Fredrik Bajers Vej (2014) SUND, Selma Lagerløs Vej (2021) Aalborg City (Create-bygningen) CPH (SBI) Esbjerg I ALT Oversigt over planlagte byggerier ( planlagt areal ), der medfører arealtilvækst på AAU. Oversigten er fra 2014, hvorfor flere byggerier allerede er gennemført TMV: Thomas Manns Vej. Arealafgang Areal m² Nedlæggelse/opsigelse af pavilloner Aalborg Ø Opsigelse af Kroghstræde 6, Aalborg Opsigelse af diverse lejemål i Aalborg, bl.a. ved Sohngårdsholmsvej, Sofiendalsvej, Skibbrogade, Friis mv. Opsigelse af arealer i Esbjerg Opsigelse af Frederiks Kaj I ALT Oversigt over planlagte opsigelser/rokader ( planlagt areal ), der medfører arealafgang på AAU. Oversigten er fra 2014, hvorfor store dele er allerede opsagt/fraflyttet. Det er endnu uafklaret hvorvidt bygningerne på Fredrik Bajers Vej 7 opsiges eller overtages af andre hovedområder, når SUND fraflytter bygningerne. I helhedsplanens arealopgørelse indgår de stadig som AAU-areal, undtaget Fredrik Bajers Vej 7F og 7G, der indgår som arealafgang. Institutterne forventes placeret i den nye campusudbygning ved Thomas Manns Vej og i den netop færdiggjorte Biotek-bygning ved Fredrik Bajers Vej. Dertil forventer AAU at nedlægge en række midlertidige pavillonbygninger på Campus Aalborg Øst. Lejemålet Kroghstræde 6 er opsagt fra 1. august 2015, da Humaniora ikke længere har brug for bygningen grundet at Musikterapi flytter til Musikkens Hus. I Campus Aalborg City har AAU samlet de kreative/ musiske fag ved havnefronten i et nyt byggeri på Rendsburggade (Create-bygningen) på m² i tilknytning til Nordkraft og Musikkens Hus. Byggeriet blev taget i brug i 2014 og udgør det nye hovedcenter for Campus Aalborg City. Det betyder, at lejemål på Ved Stranden, Nytorv, Gammeltorv og Østeraagade fraflyttes. Basisuddannelsens placering i vestbyen ved Badehusvej fastholdes for TEK-NAT. Ifølge arealprognoserne vil der i år 2020 ikke være særligt behov for yderligere areal i Aalborg City, med mindre der flyttes flere uddannelser til campus. Hvis der gennemføres en arealeffektiviseringsindsats er der tilmed mulighed for, at der vil kunne forekomme et overskud af areal, som kan fraflyttes. AAU CPH I København planlægger AAU at flytte SBI fra Hørsholm. Arealer på Lautrupvang i Ballerup (ca m² i alt) er fraflyttet i AAU har opsagt lejemålet Frederiks Kaj 6. AAU Esbjerg I Esbjerg vil et nybyggeri på m² kunne ibrugtages i 2015, der skal huse teknisk-naturvidenskabelige fag og tværgående faciliteter. Der opsiges/fraflyttes arealer svarende til m², hvilket betyder en arealforøgelse på m² på Campus Esbjerg. Ifølge arealprognoserne vil der i år 2020 ikke være et væsentligt arealbehov. Esbjerg Kommune er i færd med en opgradering af campusområdets friarealer. Der er således udarbejdet et projekt for en ny stiforbindelse mellem AAU og Erhvervsakademi Sydvest, en aktivering af den grønne kile og anlæg af nye p-pladser i den nordlige del af campusområdet. Projektet forventes afsluttet i BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 33
34 Vision Campusudviklingen skal understøtte og skabe de fysiske rammer for Aalborg Universitets vision om et helt universitet, et centrum for videnskab og læring og en attraktiv og kollegial arbejdsplads. Campus skal udgøre et innovativt, internationalt og tværfagligt miljø. Formålet med helhedsplanen er at skitsere den langsigtede fysiske udvikling for AAU s campusområder. Campus Aalborg Øst skal være en levende og bæredygtig akademisk bydel. Der skal være plads til læring, forskning og det at bo og leve. Som en central institution i videnssamfundet skal universitetet være et mødested for borgere og gæster. Campusområdet skal indeholde en blanding af funktioner: akademiske funktioner, boliger, videnserhverv, butikker og fritidsmuligheder, så der skabes liv og mulighed for interaktion. Koblingen til det omgivende bymiljø og til Aalborg Midtby er essentiel, samtidig med, at universitetets interne sammenhængskraft skal sikres gennem nærhed, tæthed, mødesteder og gode forbindelser. Området skal i sin struktur og fremtræden have en genkendelighed og stærk identitet. Campus Aalborg City skal med den nye undervisningsbygning til de kreative fag indgå som en integreret del af Aalborg midtbys oplevelses- og kulturmiljø. Aalborg Universitet skal bidrage til og drage nytte af midtbyens kulturtilbud og kreative erhverv. Campus AAU CPH skal videreudvikles som et integrereret lærings- og forskningsmiljø i Sydhavnen med tæt kobling til erhvervsliv. De fysiske rammer skal løbende udvikles med det mål at understøtte et dynamisk fagligt og socialt campusliv. AAU Esbjerg skal fortsat indgå som en aktiv del af Uddannelsessletten i Esbjerg. Den fysiske udvikling skal skabe de optimale rammer for de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser i Esbjerg samtidig med, at kontakten til de omkringliggende uddannelser understøttes ved bedre forbindelser, aktiverende byrum og fælles campusfunktioner. Områdets grønne identitet med nærhed til park og skov skal fastholdes og videreudvikles med henblik på forskellige former for aktivitetsmuligheder. 34 // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // BYGNINGSSTYRELSEN + AAU
35 Den fremtidige udvikling af Campus Aalborg Øst Helhedsplanen er en opdatering af de oprindelige plantanker fra 1970 erne og projektkonkurrencen fra år Forudsætninger Med helhedsplanen er det ønsket at videreføre de grundlæggende principper, som siden opførelsen i 1970 erne har handlet om, at universitetsanlæggene samles inden for et mindre geografisk område (intern sammenhængskraft) samtidig med, at kontaktfladen til det omgivende samfund skal sikres. Ligeledes ønskes at videreføre det oprindelige vinderforslags tanker omkring at udforme et karakterfuldt og levende miljø i et tæt samspil mellem boliger og universitetsanlæg. Social kontakt mellem forskellige befolkningsgrupper og opnåelse af en række kvaliteter i det omkringliggende bysamfund er således fortsat i fokus. Dog er der forhold, der ikke fungerer i området i dag. Som beskrevet i Kjaer og Richters vinderplan fra projektkonkurrencen i år 2000, så opleves området som vanskeligt at orientere sig i, med mangel på centrum eller ledetråd og uden urbane tætte rum med tilhørende byfunktioner. Princippet om et øst-vest gående bybånd har været retningsgivende for udviklingen siden. Der er opført enkelte byggerier i tilknytning til bybåndet, og der er flere under opførelse. Princippet om bybåndet videreføres således i denne helhedsplan. Campusudvikling generelt Campusområder har i dag en størrelse og rummer en lang række funktioner, der gør, at der i højere grad er tale om bydele end blot en samling af universitetsbygninger. Dette gælder også for AAU, og særligt Campus Aalborg Øst, som arealmæssigt ligger spredt over et stort areal og er integreret med andre byfunktioner såsom boliger, erhverv, detailhandel og øvrige uddannelsesinstitutioner. Udvikling af campus indebærer således ikke kun en udbygning af uddannelses- og forskningsfaciliteter, men også af andre campusrelaterede funktioner, eksempelvis ungdomsboliger, boliger til gæsteforskere, videnserhverv, butikker, restaurationer, fritidsaktiviteter, konference- og hotelfaciliteter, international skole/daginstitution mv. Funktionerne bindes sammen af en infrastruktur, herunder kollektiv trafik, veje, parkering og stier. Mange af disse funktioner kan ikke tilvejebringes af universitetet alene, men er afhængige af andre aktører, herunder kommune, boligforeninger og erhvervsliv. Tilsammen udgør disse funktioner rammen for et levende og bæredygtigt campusområde, der understøtter et attraktivt og konkurrencedygtigt universitet. En opdatering af plantankerne er dog nødvendig set i lyset af den seneste udvikling i området. Her tænkes særligt på planerne for en ny letbane til området, et nyt universitetshospital øst for området med integrerede universitetsfunktioner og ønsket om at sikre en kobling til boligområderne nord for Universitetsboulevarden jf. City in Between konkurrencen. Desuden vurderes det, at det endnu ikke på fyldestgørende vis er lykkedes at realisere visionen om den sociale kontakt, som det oprindelige vinderforslag af 1975 indeholdt. Området opleves fortsat spredt med lav, ekstensiv bebyggelse og store parkeringspladser, hvilket giver en fornemmelse af mangel på rumlig afgrænsning og samling. Der er kun få og spredte udadvendte funktioner, der kan bidrage til et levende campusområde. Mange studerende bor ikke på eller i tilknytning til campus, men i ungdomsboliger uden for campus primært i Aalborg midtby. De fleste af de boliger, der findes på selve campus, er familieboliger, og har ingen tilknytning til universitetet. BYGNINGSSTYRELSEN + AAU // HELHEDSPLAN FOR AALBORG UNIVERSITET // 35
Helhedsplan for Syddansk Universitet
Helhedsplan for Syddansk Universitet DEL 1 Prognoser og strategi for alle campusområder 2015-2025 December 2015 Indhold Forord s. 3 Introduktion s. 4 Arealer og persontal s. 6 Prognoser s. 7 Overordnet
Læs mereCampus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden
Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år
Læs mereBILAG 1: FASTE BATTERI
BILAG 1: FASTE BATTERI ALMENE UNDGDOMSBOLIGER I EN BLANDET BEBYGGELSE INDHOLD: PLACERING I BYEN OG BAGGRUND S. 2-3 PROJEKTBESKRIVELSE BYGGEFELT J S. 4-5 ALMENE UNGDOMSBOLIGER ØKONOMI S. 6 1 PLACERING I
Læs mereKommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen
14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg
Læs mereOversigt over EAN-lokationsnr. på Aalborg Universitet pr. 15. november 2017
Oversigt over EAN-lokationsnr. på Aalborg Universitet pr. 15. november 2017 Afdeling/Institut EAN-nummer Adresse Postnr./By Fællesområdet Rektor 5798000417076 Fredrik Bajers Vej 5 9220 Aalborg Ø Universitetsdirektøren
Læs mereINVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:
INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade Aalborg
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg
Læs mereHandlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne
Marts 2009 Handlingsplan 2009-2010 Forord ErhvervsStrategi 2009 Greve har værdierne blev vedtaget af Greve Byråd den 16. december 2008. For at realisere strategien og skabe erhvervsudvikling og effekt
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereCarlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler
området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,
Læs mere1 of 6. Strategi for Kalø Campus
1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner
Læs mereI det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen
Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor
Læs mereBehovsanalyse, almene boliger i Auning 2016
Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån
Læs mereTobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1
TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.025 for Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Byrådet godkendte den 16. juni 2014
Læs mereLETBANESEKRETARIATET AALBORG KOMMUNE NORDJYLLANDSTRAFIKSELSKAB KONCEPT FASE FUNKTIONELLE SAMMENHÆNGE I BYEN
LETBANESEKRETARIATET AALBORG KOMMUNE NORDJYLLANDSTRAFIKSELSKAB KONCEPT FASE FUNKTIONELLE SAMMENHÆNGE I BYEN FORSIDEBILLEDE: LETBANE I BERN PÅ DENNE SIDE : BILLEDE FRA LETBANE I MULHOUSE ANALYSE - FUNKTIONELLE
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej Aalborg Byråd godkendte
Læs mereUdfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014
Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014 HVAD GÅR GODT? HVAD GÅR SKIDT? Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen. Intentioner vs Rammer/begrænsninger
Læs mereBosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015
Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej Aalborg Byråd godkendte
Læs mereStrategisk samarbejde om helhedsplaner. Kunderådgivning August 2017
Strategisk samarbejde om helhedsplaner 1 Kunderådgivning August 2017 Introduktion til helhedsplaner Helhedsplaner er et værktøj til at skabe attraktive campusområder, sammenhæng i investeringer og sikring
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereBYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI ALLERØD KOMMUNE 24. JANUAR 2015 BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI I ALLERØD KOMMUNE
BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI ALLERØD KOMMUNE 1 24. JANUAR 2015 BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI I ALLERØD KOMMUNE "Politikerne skal sikre indbyggerne i landets yderområder gode forhold, men man kan ikke
Læs mereVIDENSHUS. Sønderborg Havn
VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg
Læs mereSlagterigrunden, Gl. Hygumvej 5, 6630 Rødding
TEKNIK & MILJØ Dato: 8-06-2015 Sagsnr.: 12/28321 NOTAT Slagterigrunden, Gl. Hygumvej 5, 6630 Rødding I forbindelse med planlægningen for den tidligere slagterigrund i Rødding er der blevet afholdt møder
Læs mereByen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.025 for området ved Musikkens Hus Aalborg Byråd godkendte den 6. oktober 2014
Læs mere4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen
Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede
Læs mereOptag 2015. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og diplomingeniøruddannelsen. Profil af de studerende
Optag 0 Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og diplomingeniøruddannelsen Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Ulrik Okkels Indledning Denne profil indeholder deskriptiv
Læs mereVision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010
Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles
Læs mereRetsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 242 Offentligt
Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 242 Offentligt KOV1_Kvadrat_RØD KOLDING KOMMUNE Den jyske politiuddannelse i Kolding 3 Derfor er Kolding det mest oplagte valg Kolding Kommune og vores samarbejdspartnere
Læs mereLOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!
LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning
Læs mereSOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder
SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,
Læs mereAREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.
HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger
Læs mereNotat. Direktionssekretariatet. Til: Byrådet. Sagsnr.: 2009/13215 Dato: 28-01-2010/08-02-2010
Direktionssekretariatet Notat Til: Byrådet Sagsnr.: 2009/13215 Dato: 28-01-2010/08-02-2010 Sag: Bilag 3 - Baggrundsnotat for Boligprognose 2010-2021 Sagsbehandler: Jesper Lohse Jørgensen Notatet redegør
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereTilgængelighed til et nyt sygehus i Aalborg Øst
Tilgængelighed til et nyt sygehus i Aalborg Øst 19. december 2008 Aalborg Motorvej E45 Areal til nyt sygehus Region Nordjylland har bedt COWI om kortfattet at vurdere hvordan Aalborg Kommunes planer om
Læs mereK O M M U N E P L A N
Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 10.013 for nedlagt sygehus i Nibe K O M M U N E P L A N Den 23. februar 2015 er kommuneplantillæg 10.013
Læs mereNOTAT 19. februar 2013. Opførelse og udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet
Torben Brøgger Partner Sagsnr. 019047-0031 tb/ralp/kkp T +45 72 27 34 66 tb@bechbruun.com NOTAT 19. februar 2013 Opførelse og udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet
Læs mere17, stk. 4-udvalg med fokus på nybyggeri
Rapport fra Helsingør Kommunes 17, stk. 4-udvalg med fokus på nybyggeri Dato: 2.juni 2015 version 1.1 Indhold Udvalget medlemmer og opgave... 3 Proces... 4 Data og fakta... 5 Arealer og byggemuligheder....
Læs mereBevaringsværdige bygninger
07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby
Læs mereNotat om modtaget henvendelse i forbindelse med den supplerende høring om cykelparkeringskrav til lokalplanforslag Faste Batteri III
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning BILAG 11 Notat om modtaget henvendelse i forbindelse med den supplerende høring om cykelparkeringskrav til lokalplanforslag Faste
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereBoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber
Læs mere1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 Den kommunale organisation og ledelsesstruktur... 3
20 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 Den kommunale organisation og ledelsesstruktur... 3 2. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ÆLDRE I VIBORG KOMMUNE... 5 Den generelle udvikling... 5 Udviklingen fordelt på ældredistrikter...
Læs mereProjektejendom TIL SALG. Senest anvendt til musikuddannelse på Aalborg Universitet Sag K1512-15
Projektejendom Senest anvendt til musikuddannelse på Aalborg Universitet Sag K1512-15 TIL SALG Aalborg Øst - Kroghstræde 6 For Freja Ejendomme Udstykkes som særskilt matrikel i forbindelse med handlen
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til
Læs mereCenterområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej
Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen
Læs mereretablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014
Aktstykke nr. 122 Folketinget 2013-14 Afgjort den 19. juni 2014 122 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 10. juni 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets
Læs merenvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed
nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning
Læs mereVestbyen, Poul Paghs Gade/Valdemarsgade, boliger m.m. Kommuneplantillæg 1.026 og lokalplan 1-3-110 (2. forelæggelse)
Punkt 5. Vestbyen, Poul Paghs Gade/Valdemarsgade, boliger m.m. Kommuneplantillæg 1.026 og lokalplan 1-3-110 (2. forelæggelse) 2014-6829 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.004 for Østre Havn Den 26. marts 2012 er kommuneplantillæg 1.004 for en ændring
Læs mereCampus - en verden af mødesteder
CAMPUS J F A V O L Campus - en verden af mødesteder VIDENSBYEN - LYNGBY - DTU Indledning JUUL FROST Arkitekter har gennem en årrække forsket i, udviklet og udformet fremtidens campusbyggeri. Med afsæt
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereKommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk
Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Forslag Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september
Læs merePAES - STÅ PROGNOSE 2012
PAES - STÅ PROGNOSE 2012 STÅANTAL ØKONOMI BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 HVIS 1,5% STÅ KOMMER TIL INDEN 30. SEPTEMBER Arbejdslivsstudier 24,00 24,00
Læs mereGodsbanearealerne et nyt byområde
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved
Læs mereStrategi 2015-2020. - bolig med nærhed
Strategi 2015-2020 - bolig med nærhed Indhold Før strategiplan 2015-2020...5 Missionen...6 Om BOLIGNÆSTVED...7 Værdierne Troværdighed...8 Nærvær og engagement...8 Handlekraft...9 Visionen...10 Målsætningerne
Læs mereCubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision
Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at
Læs mereBORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Ny Færgeterminal i Østhavnen Der er fuld gang i at omdanne Nordhavnen til den nye bydel Aarhus Ø. For at omdannelsen kan fortsætte, er
Læs mereSikkerhed og risikostyring
Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om
Læs mereHaderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker
Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mere1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.
1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa
Læs mereHerlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev
Herlev Bytorv Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Skitseforslag 14.01.2016 INTRODUKTION I disse år oplever hele hovedstadsregionen en enorm udvikling. I Herlev kommer dette blandt til udtryk
Læs mereKravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse
Kravspecifikation Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse 7. oktober 2013 Side 1 af 7 Udviklingssekretariat www.slagelse.dk 20. september 2013 Sagsid.: 330-2013-57751 Kontaktperson: Linda Choe
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereNøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand
Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I
Læs mereTabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.
3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 217 Offentligt. Aalborg. Byens nye livsnerve
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 217 Offentligt + Bus Aalborg Byens nye livsnerve Derfor +BUS +BUS er et ambitiøst projekt, som skal løfte Aalborg. En nyanlagt moderne busbane giver
Læs mere* Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard Kinze Ib Ravn Kirstine Marie Krag Andreasen Gunda Warming-Jensen
At bo i Løjt * En arbejdsgruppe oprettet efter arbejdet med Vision 2020, som blev fremlagt på Borgermøde i Løjt d. 10. marts 2008. * Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål
Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk
Læs merePendling fra omegnskommunerne
Midttrafik - Letbanesekretariatet Pendling fra omegnskommunerne - fordeling på arbejdspladsområder i Århus Kommune Arbejdsnotat Januar 2008 Udgivelsesdato 11.01 2008 Pendlingsstatistikker for omegnskommunerne
Læs mereNye idéer til reduktion af vejstøj i byer
Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.
Læs mereBoligprogram 2013. Planlægning
Boligprogram 2013 Planlægning Februar 2013 Boligprogram 2013 Planlægning Lone Wind lwnie@slagelse.dk 7. februar 2013 Der er udarbejdet boligprogram for 2013 for Slagelse Kommune. Der er taget udgangspunkt
Læs mereAlment boligbyggeprogram 2015 2018. - Prioritering ØK 26. august 2015 - Viborg Kommune; Viborg Baneby
Alment boligbyggeprogram 2015 2018 - Prioritering ØK 26. august 2015 - Viborg Kommune; Viborg Baneby Overordnet prioritering Efter anmodning fra Viborg Kommune fremsendes hermed prioriteringsforslag i
Læs mereTirsbæk Bakker. Bo midt i naturen - på toppen af Vejle. December 2015
Tirsbæk Bakker Bo midt i naturen - på toppen af Vejle 1 December 2015 Bolig i Vejle - Tirsbæk Bakker Boligforeningen ØsterBO kan nu i samarbejde med Tirsbæk Bakker A/S præsentere det nye boligområde i
Læs mereVIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt
VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020 VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt HARALDSGADEKVARTERET Jagtvej UNIVERSITETS- PARKEN Nørre Allé FÆLLEDPARKEN Det Farmaceutiske Fakultet Det Naturvidenskabelige
Læs mereBorgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008
Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008 Borgermødet på Hedehusene Fritidscenter begyndte kl. 19.30, omkring 130 deltagerne havde fundet deres pladser, da Borgmester Michael Ziegler og Viceborgmester
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereFORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE
FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE PROMENADEBYEN / TOLDBODGADE ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereFremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid
Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa
Læs mereReferat. Bestyrelsesmøde i EA Kolding den 20. maj 2015 kl. 15:00. Indstilling: Opfølgningen gennemgås og bestyrelsen tager denne til efterretning
112 Referat Bestyrelsesmøde i EA Kolding den 20. maj 2015 kl. 15:00 Følgende bestyrelsesmedlemmer deltog i mødet: Formand Jørn Pedersen Brian Stein Kenneth Foersom Iversen Morten Nielsen Peter Thorning
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereFOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG
FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereUCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland
UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland UCSJ ønsker at styrke udviklingen i Region Sjælland. Derfor har bestyrelsen besluttet en ny struktur for udbuddet af uddannelser i regionen, der skal
Læs mereDAGSORDEN. Dialog om udviklingsplan for Hjallerup 12. Februar 2013. Velkomst. Præsentation (ca.30 min) Delområde A centerområdet (20min) Pause
DAGSORDEN Velkomst Præsentation (ca. min) Dialog om udviklingsplan for Hjallerup. Februar Delområde A centerområdet (min) Pause Delområde B Søndergade mv. ( min) Delområde C Østergade ( min) Opsamling
Læs mereByrådscentret 27-02-2012
NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for
Læs mereDer er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:
Bilag 3 Tematiseret opsamling af indsigelsernes indhold Der er kommet indsigelser mod forslag til Lokalplan nr. 926 fra myndigheder og naboer. Indsigelserne er kommenteret herunder og berører temaerne:
Læs mereFordelingen af det stigende optag på universiteterne
Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved
Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mere