Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fordelingen af det stigende optag på universiteterne"

Transkript

1 Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE

2

3 Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter 2015

4 Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www) Foto: Adam Haglund, Scanpix

5 Indhold 1 Indledning 5 2 Resultater 7 3 Udviklingen i optaget på universiteterne Universiteterne optager flere studerende med høje karakterer Stigende forskelle mellem universiteterne målt på studerendes eksamenskvotienter , og optager de største og stigende andele af studerende med de højeste eksamenskvotienter , og optager stigende andele af studerende med de laveste eksamenskvotienter Den stigende ulighed mellem universiteterne ses tydeligt på flere hovedområder og har de største andele af studerende med mindre privilegeret socioøkonomisk baggrund og har de mindste andele af optagne studerende med forældre, der har en videregående uddannelse og har de største andele af optagne studerende med forældre fra laveste indkomstgruppe er det universitet, der optager den største andel af indvandrere eller efterkommere 14 Appendiks Appendiks A: Supplerende tabeller 15

6 1 Indledning Det stigende optag på de videregående uddannelser har givet anledning til nye overvejelser om, hvilke udfordringer den markante forøgelse af antallet af studerende medfører med hensyn til kvaliteten og relevansen på de videregående uddannelser. Udviklingen var ligeledes en vigtig del af baggrunden for det arbejde, som det tidligere Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser færdiggjorde tidligere i Her pegede udvalget dels på en række strukturelle udfordringer og dels på en række udfordringer, der gik tættere på kvaliteten af undervisningen og uddannelserne. Kvalitetsudvalget pegede indledningsvist på, at stigningen i optaget samlet set ikke havde ført til en øget diversitet i studenterpopulationerne på de videregående uddannelser. 1 Formålet med dette notat er at nuancere billedet af, hvordan det stigende optag har været med til at ændre universiteternes vilkår, ved at vise, hvordan optaget har udviklet sig på de enkelte institutioner. Ikke mindst på universitetsområdet giver stigningen i optaget, der, jf. figur 1 nedenfor, er blevet fordoblet siden årtusindeskiftet, anledning til en række overvejelser over, hvordan det faglige niveau på uddannelserne kan fastholdes, i takt med at flere studerende lukkes ind på universiteterne. Notatet vil ikke gå nærmere ind i de kvalitetsmæssige konsekvenser, men nøjes med at beskrive, hvordan udviklingen har ændret studenterpopulationerne for de enkelte institutioner målt på adgangsgivende eksamenskvotient, socioøkonomisk baggrund og nationalitet. Dette sker på baggrund af en forventning om, at der er tale om et mere differentieret billede, når udviklingen deles op på de enkelte universiteter, end hvis man kun kigger på det samlede billede. Figur 1 Udviklingen i det samlede optag på bacheloruddannelser på danske universiteter, N = Beskrivende analyse af udviklingen i studerendes sammensætning, p3. Udarbejdet af Styrelsen for Videregående Uddannelser for Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (bilag 1). Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 5

7 Det fremgår af figur 1, at det samlede optag af bachelorstuderende på universiteterne har været støt stigende siden årtusindeskiftet. Fra år 2000 til 2013 er det samlede optag stort set fordoblet fra optagne bachelorstuderende i år 2000 til et optag på studerende i Fra 2008 til 2013 har universiteterne samlet set øget deres optag med 52 procent. Samlet set er der således tale om en markant forøgelse af antallet af universitetsstuderende. Datagrundlag Kortlægningen af fordelingen af det stigende optag er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Danmarks Evalueringsinstitut har ikke haft adgang til mikrodata, men har fået data videregivet i aggregeret form fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der tidligere har anvendt data i forbindelse med analyser for Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser. Populationen er afgrænset til at omfatte universitetsbacheloruddannelser, der udbydes på de otte danske universiteter. Nogle universiteter udbyder ligeledes professionsbacheloruddannelser som fx diplomingeniøruddannelser eller andre mere klassiske professionsbacheloruddannelser som fx socialrådgiveruddannelsen. Disse uddannelser er dog ikke taget med i analyserne. Notatet fokuserer på perioden fra 2000 og frem, eftersom der i denne periode har været en drastisk stigning i optaget på de videregående uddannelser, ligesom det ligeledes er den mest aktuelle udvikling. De otte universiteter, som notatet omfatter: Copenhagen Business School () Danmarks Tekniske Universitet () IT-Universitetet () Københavns Universitet () Roskilde Universitet () Syddansk Universitet () Aalborg Universitet () Aarhus Universitet () Projektets organisering Projektet er gennemført af en projektgruppe på EVA bestående af evalueringskonsulent Bjarke Tarpgaard Hartkopf (projektleder), evalueringsmedarbejder Katrine Merlach Lauritzen, evalueringsmedarbejder Oscar Kvanner Grinsted og praktikant Rene Kjær Jensen. Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 6

8 2 Resultater Denne rapport viser udviklingen i optaget af studerende på universiteterne og fordelingen af de studerende med hensyn til eksamenskvotient og socioøkonomisk baggrund på de forskellige universiteter. Der er siden år 2000 sket en fordobling af antallet af studerende på universiteterne, hvor særligt de tværdisciplinære universiteter,, og har øget antallet af studerende markant. Stigende optag har forstærket forskelle i universiteternes studenterprofiler Kortlægningen af optaget viser, at der er stor forskel på, hvilke studerende de forskellige universiteter optager, hvad angår adgangsgivende eksamenskvotient og de forskellige mål for socioøkonomisk baggrund. Forskellene med hensyn til de studerendes eksamenskvotienter er endvidere kun blevet forstærket i takt med det stigende optag op gennem 00 erne, hvor de universiteter, der i forvejen optog de største andele af studerende med høje karakterer, har øget deres andele af studerende med høje karakterer betragteligt. Særligt,,, og har haft en kraftig stigning i andelen af studerende med høje eksamenskvotienter, hvor, og ikke har kunnet tiltrække lige så mange. og har omvendt haft en stigning i andelen af studerende med lave karakterer. Forskelle genfindes på hovedområder Denne udvikling gør sig ligeledes gældende indenfor hovedområderne, hvor særligt og tiltrækker de dygtigste indenfor de fleste hovedområder., og har derimod ikke oplevet den samme markante stigning. På det samfundsvidenskabelige område er tendensen tydelig, og den følger nogenlunde billedet for universiteterne generelt., og har i perioden optaget en stigende andel af de dygtigste studerende, mens udviklingen har været mere jævn for, og, der samtidig har optaget en stigende andel af studerende med lave karakterer på deres samfundsvidenskabelige uddannelser. Det er dermed tydeligt, at de markante forskelle mellem universiteterne ikke blot kan henføres til forskelle mellem hovedområder, eftersom de samme forskelle kan genfindes inden for de enkelte områder. Kigger man nærmere på, hvilke karakterer de optagne studerende har haft, bliver der i 2013 optaget en langt større andel med eksamenskvotient mellem 9 og 12 end i Andelen af studerende med middelhøje karakterer, 7-9, er til gengæld faldet i samme periode. Når man kigger på udviklingen på de enkelte universiteter, bør man således være opmærksom på denne generelle udvikling, som blandt andet hænger sammen med introduktionen af den nye karakterskala i perioden, der afstedkom et tilsigtet løft med hensyn til andelen med høje karakterer. og optager de største andele med mindre privilegeret social baggrund En del af forskellene mellem universiteterne kan genfindes i opgørelser af forskellige mål for de studerendes socioøkonomiske baggrund. Særligt og skiller sig ud ved at optage de største andele af studerende med en mindre privilegeret social baggrund, målt på forældres uddannelse og indkomst, ligesom er det universitet, der optager den største andel af indvandrere og efterkommere. Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 7

9 3 Udviklingen i optaget på universiteterne Kortlægningen viser, at det især er de større tværdisciplinære universiteter som,, og, der har øget deres optag betragteligt i perioden, og det var også de fire universiteter, der optog flest bachelorstuderende i 2013, hvilket fremgår af figur 1. For,, og har stigningen i optaget af studerende ikke været lige så markant. Figur 2 Udviklingen i optaget på bacheloruddannelserne, fordelt på universiteter, N = Universiteterne optager flere studerende med høje karakterer Den mest markante udvikling i det samlede optag har været, at der i perioden er blevet optaget en større andel af studerende med de højeste karakterer og færre studerende med middelhøje karakterer fra deres adgangsgivende uddannelse. Optaget af studerende med eksamenskvotienter under middel har været stort set uændret i perioden Kigger man på sammensætningen, er der gennem hele perioden blevet optaget flest studerende med middelkarakterer efterfulgt af studerende med karaktergennemsnit fra 9-12, mens andelen af studerende med lave karakterer kun udgør en mindre andel. Udviklingen i andelen med høje karakterer kan til dels skyldes, at den nye karakterskala blev introduceret i Det kan dermed være vanskeligt at vurdere, om udviklingen er udtryk for en reel ændring af universiteternes studenterpopulation, eller om det primært skyldes, at kriterierne for afgivning af karakterer har ændret sig. Sammenligner man udviklingen i de forskellige sektorer, viser det sig dog, at det primært er universiteterne, der har oplevet en stigning i andelen af studerende med karakterer fra 9-12, hvilket indikerer, at det ikke kun skyldes en ændring af ka- Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 8

10 raktergivningen. 2 I lyset af denne udvikling er det interessant at afdække, hvilke forskelle der er mellem de forskellige universiteter. Figur 3 Fordelingen af optagne studerendes adgangsgivende eksamenskvotient på bacheloruddannelserne på universiteterne, N = % 3 25 % 2 15 % Karakter: 2-4 Karakter: 4-7 Karakter: 7-9 Karakter: % NB: Andelen af Øvrige/uoplyste fremgår ikke af denne figur, men udgør gennemsnitlig i perioden 13 % af de studerende. Det fremgår af figur 3, at andelen af studerende med en eksamenskvotient mellem 9 og 12 mere præcist er steget fra 16 % til 27 % i perioden Samtidig er andelen af studerende med en eksamenskvotient mellem 7 og 9 faldet fra 36 % til 3, hvilket som nævnt til dels kan skyldes introduktionen af en ny karakterskala. Andelen af studerende med en eksamenskvotient på 2-4 har i perioden udgjort den mindste (om end svagt stigende) andel af optaget på bacheloruddannelserne på universiteterne og udgjorde 5 % i Stigende forskelle mellem universiteterne målt på studerendes eksamenskvotienter Kortlægningen viser, at det stigende optag har øget forskellene mellem universiteterne. Meroptaget på universiteterne har overordnet betydet, at,,, og har tiltrukket en stigende andel af de dygtigste studerende, mens, og har optaget en større andel af de fagligt svageste studerende. Samlet set er der altså en klar tendens til, at nogle universiteter optager større andele af studerende med lave karaktergennemsnit, og at det samtidig primært er andre universiteter, der formår at tiltrække studerende med høje karakterer. Det samlede billede er derfor, at der i hele perioden har været markante forskelle i studenterpopulationerne på universiteterne, hvad angår gymnasiale karakterer, og at disse forskelle endvidere er blevet forstærket, i takt med at optaget på universiteterne er steget op gennem 00 erne , og optager de største og stigende andele af studerende med de højeste eksamenskvotienter har haft den største andel af studerende med eksamenskvotient over 9 og har samtidig oplevet den mest markante stigning fra 23 % i 2000 til 42 % i 2013.,, og har også oplevet en væsentlig forøgelse af andelen af de dygtigste studerende i samme periode. og, der i hele perioden har optaget de mindste andele af studerende med eksamenskvotienter 2 Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser. Danmarks Evalueringsinstitut, Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 9

11 over 9, har ligeledes hævet deres andele af denne gruppe, dog i noget mere beskedent omfang end de øvrige universiteter. På har andelen været nogenlunde uændret. Dette er især bemærkelsesværdigt, i lyset af at der generelt er kommet en større andel af studerende med høje karakterer, jf. afsnit 3.1 ovenfor. Figur 4 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 9 og 12 på bacheloruddannelser, fordelt på universiteter, N = % 4 35 % 3 25 % 2 15 % 5 % Der er ligeledes forskelle mellem universiteterne med hensyn til udviklingen i andelen af optagne studerende med hhv. middellave karakterer og middelhøje karakterer. Her har eksempelvis, og optaget flere studerende med middellave karakterer og færre med de middelhøje, mens udviklingen har været modsat for og (jf. figur 8-9 i appendiks). Tidligt i perioden havde den største andel af studerende med middelhøje karakterer. Universitetet har dog oplevet en særlig stor ændring her, hvor en langt større del af de studerende optages med eksamenskvotienter under middel sammenlignet med tidligere. I 2000 blev mere end halvdelen (53 %) af de studerende på optaget med en eksamenskvotient mellem 7 og 9, hvilket i 2013 var faldet til 29 %. Samtidig har andelen af studerende med eksamenskvotienter mellem 4 og 7 udviklet sig til at blive den største andel på fra 25 % i 2000 til 46 % i En lignende udvikling har i mindre grad fundet sted for og, der også har oplevet et fald i andelen af studerende med middelhøje karakterer og i stedet har oplevet en stigning i andelen af studerende med middellave karakterer (se appendiks) , og optager stigende andele af studerende med de laveste eksamenskvotienter Forskellene mellem universiteterne forstærkes yderligere, når vi kigger på fordelingen af de studerende, der har den laveste adgangskvotient. Af figur 3 fremgår det, at, og har oplevet en stigning i andelen af studerende med en eksamenskvotient mellem 2 og 4 i perioden 2000 til Heraf har oplevet den største stigning fra 4 % i 2000 til i var dermed det universitet, der optog den største andel af studerende med en eksamenskvotient mellem 2 og 4 i år 2013, tæt efterfulgt af. I samme periode har udviklingen for, og været stort set uændret på et lavt niveau, mens som det eneste universitet har oplevet et fald i perioden, særligt fra omkring år 2004 til 2013, hvor andelen er faldet fra 5 % til 1 %. Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 10

12 Figur 5 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 2 og 4 på bacheloruddannelser, fordelt på universiteter, N = % 8 % 6 % 4 % 2 % Den stigende ulighed mellem universiteterne ses tydeligt på flere hovedområder Den generelle ulige udvikling i optaget af studerende med høje og lave karakterer på tværs af universiteterne finder også sted, når man sammenligner udviklingen inden for bestemte hovedområder som f.eks. det samfundsvidenskabelige hovedområde. Generelt er det især og, der tiltrækker de dygtigste studerende, også når der sammenlignes inden for hovedområderne. Her har og i hele perioden og på de fleste områder optaget de største andele af studerende med eksamenskvotienter over 9, og andelen har været støt stigende på begge universiteter. I samme periode har udviklingen i optaget af studerende med de laveste eksamenskvotienter mellem 2 og 4 været uændret for og inden for de fire hovedområder, de har uddannelser indenfor (teknisk videnskab er undtaget). Denne udvikling gør sig desuden også gældende for, der dog kun udbyder uddannelser inden for hhv. det samfundsvidenskabelige og det humanistiske hovedområde. Figur 6 viser udviklingen i andelen af studerende med høje karakterer på det samfundsvidenskabelige område. Her er andelen af studerende med eksamenskvotienter mellem 9 og 12 steget betragtelig for, og. Særligt for har udviklingen i andelen af studerende med de højeste eksamenskvotienter på det samfundsvidenskabelige område været markant. Andelen er gået fra 32 % i 2005 til 5 i 2013., og har i samme periode ikke fået del i denne markante forøgelse af studerende med høje eksamenskvotienter, men har ligget stabilt på samme niveau omkring i perioden. Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 11

13 Figur 6 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 9 og 12 på samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser, fordelt på universiteter, N = , og har generelt ikke oplevet lignende markante stigninger i andelen af studerende med høje karakterer inden for de fire hovedområder, men har dog oplevet beskedne stigninger på både det humanistiske, det sundhedsvidenskabelige (undtagen ) og det naturvidenskabelige hovedområde (se appendiks). 3.3 og har de største andele af studerende med mindre privilegeret socioøkonomisk baggrund Kigger vi på, hvilken socioøkonomisk baggrund de studerende har, er der ikke tale om helt så markante udviklinger, som det er tilfældet med hensyn til karakterer. Der er også her markante forskelle mellem universiteterne, men de synes ikke i samme grad at være blevet forstærket i takt med det stigende optag. og skiller sig mest ud ved i hele perioden at have de største andele af studerende med en mindre privilegeret social baggrund, målt på forældres uddannelse og indkomst og har de mindste andele af optagne studerende med forældre, der har en videregående uddannelse er det universitet, der har den mindste andel af studerende, hvis forældre har en videregående uddannelse, tæt efterfulgt af. Figurerne i appendiks viser tilsvarende, at det også er disse to universiteter, der har de største andele af studerende med ufaglærte og faglærte forældre. Forskellene er værd at bemærke, eftersom andre analyser peger på, at netop forældres uddannelse er en af de faktorer, der har betydning for de studerendes sandsynlighed for at falde fra på universitetet. 3 3 Den sociale profil i optagesystemet til universiteterne, Danmarks Evalueringsinstitut. Uudgivet. Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 12

14 Figur 7 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvor den højest uddannede forælder har en videregående uddannelse, fordelt på universiteter, N = og har de største andele af optagne studerende med forældre fra laveste indkomstgruppe og er de to universiteter, der har de største andele af studerende med forældre fra den laveste indkomstgruppe, jf. figur 7. De to universiteter skiller sig ligeledes ud ved at have den mindste andel af studerende med forældre fra den højeste indkomstgruppe (se appendiks), mens der samlet set ikke synes at være lige så klare forskelle mellem de øvrige universiteter med hensyn til de studerendes forældres indkomst. Figur 8 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvis forældre placeredes i den laveste indkomsttredjedel, da den studerende var 14 år, N = % 2 15 % 5 % Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 13

15 3.3.3 er det universitet, der optager den største andel af indvandrere eller efterkommere Kigger vi på andelen af studerende med indvandrer- eller efterkommerbaggrund, skiller sig ud som det universitet, der optager den største andel. I 2013 udgjorde indvandrere og efterkommere her 11,5 procent af de optagne studerende. For de øvrige universiteter synes der at være tendens til en vis konvergens, hvor andelen af indvandrere og efterkommere ligger omkring 4-6 procent. Figur 9 Udviklingen i andelen af optagne studerende med baggrund som indvandrer eller efterkommer af indvandrere, fordelt på universiteter, N = % 12 % 8 % 6 % 4 % 2 % Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 14

16 Appendiks A Supplerende tabeller De studerendes eksamenskvotient Figur 10 Fordelingen af optagne studerendes adgangsgivende eksamenskvotient på bacheloruddannelserne på universiteterne, N = % 3 25 % 2 15 % Karakter: 2-4 Karakter: 4-7 Karakter: 7-9 Karakter: 9-12 Uoplyst/ukendt 5 % Figur 11 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 4 og 7 på bacheloruddannelser, fordelt på universiteter, N = % 4 35 % 3 25 % 2 15 % 5 % Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 15

17 Figur 12 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 7 og 9 på bacheloruddannelserne, fordelt på universiteter, N = % 5 45 % 4 35 % 3 25 % 2 15 % Eksamenskvotienter fordelt på hovedområder Figur 13 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 2 og 4 på samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser, fordelt på universiteter, N = % 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 16

18 Figur 14 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 2 og 4 på humanistiske bacheloruddannelser, fordelt på universiteter, N = % 12 % 8 % 6 % 4 % 2 % Figur 15 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 9 og 12 på humanistiske bacheloruddannelser, fordelt på universiteter, N = % 3 25 % 2 15 % 5 % Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 17

19 Figur 16 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 2 og 4 på naturvidenskabelige bacheloruddannelser, fordelt på universiteter, N = % 14 % 12 % 8 % 6 % 4 % 2 % Figur 17 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 9 og 12 på naturvidenskabelige bacheloruddannelser, fordelt på universiteter, N = % 3 25 % 2 15 % 5 % Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 18

20 Figur 18 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 2 og 4 på sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser, fordelt på universiteter, N = % 8 % 7 % 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % Figur 19 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 9 og 12 på sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser, fordelt på universiteter, N = Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 19

21 Figur 20 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 2 og 4 på teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser, fordelt på universiteter, N = % 8 % 6 % 4 % 2 % Figur 21 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 9 og 12 på teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser, fordelt på universiteter, N = Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 20

22 Forældres indkomst Figur 22 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvis forældre placeredes i den midterste indkomsttredjedel, da den studerende var 14 år, N = % 3 25 % 2 15 % Figur 23 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvis forældre placeredes i den øverste indkomsttredjedel, da den studerende var 14 år, N = Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 21

23 Forældres uddannelsesbaggrund Figur 24 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvis forældre er ufaglærte, fordelt på universiteter, N = % 12 % 8 % 6 % 4 % 2 % Figur 25 Udviklingen i andelen af optagne studerende, hvor den højest uddannede forælder er faglært, fordelt på universiteter, N = % 4 35 % 3 25 % 2 15 % Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 22

24 De studerende oprindelsesbaggrund Figur 26 Udviklingen i andelen af optagne studerende med dansk statsborgerskab og dansk oprindelse, fordelt på universiteter, N = Figur 27 Udviklingen i andelen af optagne studerende fra EU/EØS, fordelt på universiteter, N = % 7 % 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % Note: Udviklingen fremstilles kun frem til 2011, da der er fundet uoverensstemmelser mellem udviklingen og data på nogle af universiteterne, som formentlig skyldes forsinkelse i forbindelse med registreringen hos Danmarks Statistik. Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 23

25 Figur 28 Udviklingen i andelen af optagne studerende med nordisk statsborgerskab, fordelt på universiteter, N = % 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Note: Udviklingen fremstilles kun frem til 2011, da der er fundet uoverensstemmelser mellem udviklingen og data på nogle af universiteterne, som formentlig skyldes forsinkelse i forbindelse med registreringen hos Danmarks Statistik. Professionsbachelorer på universiteterne Figur 29 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 2 og 4 på professionsbacheloruddannelser, der udbydes på universiteterne, N = % 2 15 % 5 % Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 24

26 Figur 30 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 4 og 7 på professionsbacheloruddannelser, der udbydes på universiteterne, N = Figur 31 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 7 og 9 på professionsbacheloruddannelser, der udbydes på universiteterne, N = % 3 25 % 2 15 % 5 % Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 25

27 Figur 32 Udviklingen i andelen af optagne studerende med en eksamenskvotient mellem 9 og 12 på professionsbacheloruddannelser, der udbydes på universiteterne, N = % 14 % 12 % 8 % 6 % 4 % 2 % Fordelingen af det stigende optag på universiteterne 26

28 DANMARKS EVALUERINGSINSTT Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk H Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. Læs mere om EVA på vores hjemmeside, Her kan du også downloade alle EVA s udgivelser trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler. ISBN (www):

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4 Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 5 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 2016 Karakterers betydning for

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Projektorienterede forløb. Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb

Projektorienterede forløb. Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb Projektorienterede forløb Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb Projektorienterede forløb Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Status på den nye pædagoguddannelse. Sammenfattende analyse

Status på den nye pædagoguddannelse. Sammenfattende analyse Status på den nye pædagoguddannelse Sammenfattende analyse 1 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Status på den nye pædagoguddannelse Sammenfattende analyse 2016 Status på den nye pædagoguddannelse 2016 Danmarks

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Virksomhedernes kendskab til euv

Virksomhedernes kendskab til euv Virksomhedernes kendskab til euv DERSØ G UN KSNE ER SU DD R RV VO ER H VE 3 EV A Virksomhedernes kendskab til erhvervsuddannelse for voksne (euv) og deres vurderinger af hvor attraktiv euv er A N NELSE

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Udviklingen i optaget på de videregående uddannelser

Udviklingen i optaget på de videregående uddannelser Udviklingen i optaget på de videregående uddannelser INDHOLD Udviklingen i optaget på de videregående uddannelser 1 Resumé 4 2 Indledning 7 3 Udviklingen i optaget på de videregående uddannelser 9 4 Udviklingen

Læs mere

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Søgning 2015 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 19. marts, 2015 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen

Læs mere

Den sociale profil i optagesystemet

Den sociale profil i optagesystemet Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne 6 Den sociale

Læs mere

Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne

Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne In Kli og i d Sk Kli sle ek pro af Nå og Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social

Læs mere

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb. En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb. En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne 1 UDDANNELSE ARBEJDSMARKED Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede

Læs mere

Virksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport

Virksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport 2017 Virksomhedernes behov for basale færdigheder 2017 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Gymnasiale karakterers betydning for frafald på universiteterne. Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på universiteterne?

Gymnasiale karakterers betydning for frafald på universiteterne. Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på universiteterne? Gymnasiale karakterers betydning for frafald på universiteterne Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på universiteterne? INDHOLD Gymnasiale karakterers betydning for frafald på universiteterne

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne

Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne Gymnasiale karakterers betydning for frafald på professionshøjskolerne Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på professionsbacheloruddannelser? INDHOLD Gymnasiale karakterers betydning for frafald

Læs mere

Gymnasiale karakterers betydning for frafald på erhvervsakademierne. Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på erhvervsakademiuddannelser?

Gymnasiale karakterers betydning for frafald på erhvervsakademierne. Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på erhvervsakademiuddannelser? Gymnasiale karakterers betydning for frafald på erhvervsakademierne Kan gymnasiale karakterer forudsige frafald på erhvervsakademiuddannelser? INDHOLD Gymnasiale karakterers betydning for frafald på erhvervsakademierne

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet 31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem

Læs mere

ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Dansk

ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Dansk ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Dansk ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Virksomhedsstudier og Dansk, har du

Læs mere

ADGANGSKRAV for Informatik og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier

ADGANGSKRAV for Informatik og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier ADGANGSKRAV for Informatik og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig bacheloruddannelse

Læs mere

NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015

NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015 Signe Friis Christiansen August 2015 NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015 I dette notat belyses udviklingen i ansøgere og optagne til sygeplejerskestudiet i perioden 2010-2015.

Læs mere

Optag vinter 2013 Diplomingeniør

Optag vinter 2013 Diplomingeniør Optag vinter 213 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU.

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

FVU og de svage læsere i Danmark. En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

FVU og de svage læsere i Danmark. En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU) FVU og de svage læsere i Danmark En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU) 1 EVA UNDERSØGER LÆSE-, REGNE- OG IT-TILBUD TIL VOKSNE FVU og de svage

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

ANALYSE. Prisudviklingen på HD-uddannelser - 2014. www.fsr.dk

ANALYSE. Prisudviklingen på HD-uddannelser - 2014. www.fsr.dk udviklingen på HD-uddannelser - 2014 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

ADGANGSKRAV for Kemi og Matematik

ADGANGSKRAV for Kemi og Matematik ADGANGSKRAV for Kemi og Matematik ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Kemi og Matematik, har du retskrav på at blive optaget

Læs mere

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Optag sommer 202 Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år bliver der af DTU

Læs mere

ADGANGSKRAV for Matematisk fysisk modellering

ADGANGSKRAV for Matematisk fysisk modellering ADGANGSKRAV for Matematisk fysisk modellering CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Fysik og Matematik, har

Læs mere

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som udvælgelseskriterie til de videregående uddannelser 1 Gymnasiekarakterers betydning

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Faktaark: Studiemiljø

Faktaark: Studiemiljø Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 140 Offentligt Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som udvælgelseskriterie

Læs mere

PAES - STÅ PROGNOSE 2012

PAES - STÅ PROGNOSE 2012 PAES - STÅ PROGNOSE 2012 STÅANTAL ØKONOMI BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 HVIS 1,5% STÅ KOMMER TIL INDEN 30. SEPTEMBER Arbejdslivsstudier 24,00 24,00

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Optag Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner. Nr. 1

Optag Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner. Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner Nr. 1 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2018 på 64.943 studerende, hvilket er 0,3 pct. lavere end sidste år, svarende til

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 14. februar 2011 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 Indledende bemærkninger: Universiteternes statistiske beredskab er opdelt i to faser; studienøgletallene (tabel

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Analyse 13. marts 2013

Analyse 13. marts 2013 13. marts 2013 Nogle konsekvenser af skærpede adgangskrav for optag på læreruddannelsen Af Esben Anton Schultz Regeringen har sammen med V, K og DF netop indgået en aftale om en ny læreruddannelse, som

Læs mere

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2015

Det almene gymnasium i tal 2015 Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,

Læs mere

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 4 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 2016 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart

Læs mere

ADGANGSKRAV for Datalogi og Psykologi

ADGANGSKRAV for Datalogi og Psykologi ADGANGSKRAV for Datalogi og Psykologi CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Datalogi

Læs mere

Fælles censorberetning 2018 for økonomi. Censorformand Finn Lauritzen. Marts 2019

Fælles censorberetning 2018 for økonomi. Censorformand Finn Lauritzen. Marts 2019 Fælles censorberetning 2018 for økonomi Censorformand Finn Lauritzen 1. Indledning Det landsdækkende Censorkorps for økonomi dækker økonomuddannelserne for Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet

Læs mere

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Optag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13

Optag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag 2016 (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser 1. Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Optagelsen Overblik. Nr. 1

Optagelsen Overblik. Nr. 1 Overblik Nr. 1 1. Den samlede optagelse i hovedtal Optagne: 65.714. 82 pct. er optaget på deres 1. prioritet. Standby: 4.034 Afviste kvalificerede ansøgere: 8.418 Ansøgere, der ikke lever op til adgangskrav

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-557/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Optag sommer 2011. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

Optag sommer 2011. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Optag sommer Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Almene studiekompetencer blandt nye studerende på videregående uddannelser

Almene studiekompetencer blandt nye studerende på videregående uddannelser Almene studiekompetencer blandt nye studerende på videregående uddannelser FORORD Almene studiekompetencer blandt nye studerende på videregående uddannelser I denne rapport præsenterer Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

ADGANGSKRAV for Kommunikation og Globale studier

ADGANGSKRAV for Kommunikation og Globale studier ADGANGSKRAV for Kommunikation og Globale studier CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Kommunikation og Internationale

Læs mere

Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder :

Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder : AC - Sekretariatet Den 25. august 2010 MO Dataark om studieadfærd 1. Universitetsbacheloruddannelser Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder 2005-2010: 2005

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Kommunikation

ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Kommunikation ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Kommunikation CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Virksomhedsstudier

Læs mere

Studerende på velfærdsuddannelserne. University College Nordjylland. En undersøgelse af rekruttering og optag

Studerende på velfærdsuddannelserne. University College Nordjylland. En undersøgelse af rekruttering og optag Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland En undersøgelse af rekruttering og optag Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland Udarbejdet af UNI C

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Nordjylland har i de sidste 8 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Søgningen til Syddansk Universitet

Søgningen til Syddansk Universitet Søgningen til Syddansk Universitet Pr. 5. juli 2009 2010 Juli 2010 Bruno Mølgaard Geertsen Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet Søgningen via KOT til Syddansk Universitet

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne Bilag til Evalueringsrapport 2014 Arbejdsmiljøuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Optag vinter 2011 Diplomingeniør

Optag vinter 2011 Diplomingeniør Optag vinter 2011 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen

Læs mere

ADGANGSKRAV for Fysik og Kemi

ADGANGSKRAV for Fysik og Kemi ADGANGSKRAV for Fysik og Kemi CAND.SCIENT. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Fysik

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere