Belægningsindeks - et overblik over belægningstilstanden på de kommunale veje i Danmark marts 1999
|
|
- Stefan Astrup
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Belægningsindeks - et overblik over belægningstilstanden på de kommunale veje i Danmark marts 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDNING BELÆGNINGSTILSTANDEN... 7 SKADESOMFANG KORREKTION FOR SKADESREGISTERINGSMETODE KVALITET AF DATAGRUNDLAG FRA AUK-SKALA TIL BI-SKALA 3 BELÆGNINGSINDEKSET STRUKTUREL OG FUNKTIONEL INDEKS FORNYELSESINDEKS KVALITET 4 PRÆSENTATION PÅ KOMMUNEPLAN PÅ LANDSPLAN 5 BELÆGNINGSINDEKSET PÅ LÆNGERE SIGT SAMMENFATNING... 19
2 Hvordan er mon vores veje sammenlignet med jeres? Målet med belægningsindekset er gennem ganske få nøgletal at få et overblik over belægningstilstanden og dens udvikling på det kommunale vejnet: - på landsplan, - i kommunen og - til sammenligning mellem kommuner. 2
3 Forord Vejnettets tilstand er ikke blot et emne, der med mellemrum drøftes i pressen, men også et centralt element i budget- og planlægningsprocesserne i kommunerne såvel som på landsplan. At den generelle viden om samt dokumentationen af tilstanden på det kommunale vejnet er for sparsom, er i de senere år fremgået af en række møder og seminarer afholdt om emnet. Dette resulterede for et par år siden i et samarbejde mellem Kommunalteknisk Chefforening (KTC) og Vejdirektoratet om projektet SAMKOM et samarbejde om kommunale veje. På baggrund af drøftelser mellem KTC og Vejdirektoratet samt interviews med en række kommuner blev man i SAMKOM-regi enige om at søsætte forskellige projekter, der skulle skabe det ønskede overblik over det kommunale vejnets brug og tilstand, samt udvikle kompetence og praktiske værktøjer. Et af delresultaterne Belægningsindekset præsenteres i det følgende. Det overordnede mål med Belægningsindekset er gennem ganske få nøgletal at få et overblik over belægningstilstanden og dens udvikling på det kommunale vejnet. Det har været et ønske, at indekset skal baseres på allerede eksisterende tilstandsdata, der blot skal indhentes fra de deltagende kommuner og bearbejdes til formålet. Da indekset både kan bruges af den enkelte kommune og samtidigt give et landsdækkende billede, vil indekset blive et nyttigt supplement for beslutningstagere i bl.a. kommunerne, KTC, Kommunernes Landsforening, Vejdirektoratet og Trafikministeriet. Indekset vil også kunne bruges til sammenligninger de enkelte kommuner imellem og til opstilling af servicemål i forhold til borgerne m.v. Styregruppen bag SAMKOM-projektet ved KTC og Vejdirektoratet vil hermed takke de kommuner, der har stillet belægningsdata til rådighed for udviklingsarbejdet og invitere andre kommuner til at deltage med egne data. En speciel tak skal lyde til de kommuner, institutioner og firmaer som bidrog til udviklingsarbejdet i følgegruppen. Denne bestod af: Morten Andersen, Trafikministeriet Kenneth Hansen, Dynatest Claus H. Henriksen, Nørhald Kommune Jens Holmboe, Vejdirektoratet Jan M. Jansen, Vejdirektoratet Klaus V. Nielsen, Phønix Pavement Consultants Ove Brink Olsen, Herning Kommune Karl Pedersen, Thisted Kommune Svend Springer, Rønnede Kommune Per Ullidtz, Danmarks Tekniske Universitet Eventuelle spørgsmål samt ønske om deltagelse i Belægningsindekset med egne data kan rettes til projektgruppen i Vejdirektoratet ved: Bent Lund, tlf , Anette Jensen, tlf eller Gunnar Dinesen, tlf
4 Belægningsindekset baseres på de eksisterende skadesregistreringer, der udføres i mange kommuner til deres vejvedligeholdelsessystemer (PM-systemer). 4
5 1 Indledning Belægningsindekset er baseret på den skadesregistrering af vejoverfladen, som mange kommuner løbende laver til deres vejvedligeholdelsessystemer (PM-systemer). Indekset baseres således på eksisterende, systematiske hovedeftersyn af vejene i kommunerne, idet dog kun de væsentligste skadestyper indgår. Belægningsindekset opererer med tre typer indeks; det strukturelle, som beskriver vejens bæreevne og holdbarhed, det funktionelle, der beskriver vejens servicetilstand i forhold til trafikanter og øvrige borgere samt et fornyelsesindeks, der er baseret på data om slidlagenes alder og som indikerer indsatsen. Vejnettet opdeles i henholdsvis bymæssig bebyggelse og åben land, idet der arbejdes med følgende fire vejklasser: B1: trafikveje i by, B2: lokalveje i by, L1: trafikveje på land, L2: lokalveje på land. Kommuner, der ikke har en sådan opdeling, kan eventuelt generere den ved hjælp af oplysninger om kantstensforhold. Da Belægningsindekset er valgt så simpelt som muligt, er der sat nogle begrænsninger på dets anvendelse. Det er således fastlagt, at Belægningsindekset: - ikke kan anvendes på enkelte strækninger, hverken til at beskrive strækningen eller til anvendelse i forbindelse med årsagsvurdering eller rehabiliteringmetoder, - ikke kan anvendes til andre formål end indbyrdes sammenligninger, idet indeksene er relative og følger en arbitrær skala, - ikke kan anvendes på andre belagte områder i kommunen (såsom cykelstier m.v.) p.g.a. af den valgte vægtning af skaderne. Herud kommer de begrænsninger, der skyldes PM-systemernes forskellige registreringsmetoder: - det er ikke muligt ukritisk at sammenligne skadesregistreringer, der ikke er udført af samme firma/person (usikkerheden er formodentlig større end 1 års vejslid), - det er ikke muligt at referere resultaterne til et fælles kvalitetsmål eller anvende dem som udgangspunkt for økonomiske nøgletal. Et planlagt SAMKOM delprojekt vil dog beskæftige sig med sidstnævnte emne, idet økonomiske nøgletal i form af omkostninger/ besparelser ved at gå fra et tilstandsniveau til et andet ønskes vurderet. 5
6 %-del af vejnet >50 Skadesomfang i % Figur 1 Eksempel på fordeling af skadesomfanget (f.eks. slaghuller) for en vejklasse i en kommune. Af figuren fremgår det, at: 75 % af vejnette ingen skader har, 17 % af vejnettet er svagt skadet (0-10 % skadesomfang), 8 % af vejnettet er jævnt skadet (10-50% skadesomfang), 0 % af vejnettet er svært skadet (> 50 % skadesomfang). Akkumuleret %-del af vejnet AUK Skadesomfang i % Figur 2 Eksempel på fraktilkurve til angivelse af skadesomfanget (f.eks. slaghuller) for en vejklasse i en kommune. Arealet under kurven, AUK, er en indikation af tilstanden på vejnettet. 6
7 2 Belægningstilstanden Skadesomfang Da skadesomfanget registreres på forskellig vis i de forskellige PM-systemer har det været nødvendigt at finde en måde, hvorpå omfanget kan angives på acceptabel harmoniseret måde. Der er valgt at omregne skadesomfangene til intervallerne: 0%, 0 10%, 10 50%, % af vejoverfladen. Skadesomfanget for en skadestype i en vejklasse kan således illustreres som vist i eksemplet i figur 1, idet det fremgår af figuren, at 75% af vejnettet er uden slaghuller, på 17% af vejnettet er mellem 0 og 10% af arealet med slaghuller, på 8% af vejnettet er mellem 10 og 50% af arealet med slaghuller, mens der ikke er konstateret strækninger med slaghuller på mere end 50% af arealet. Sammenlægges tallene i figur 1, fås en fraktilkurve (sumkurve) som vist i figur 2. Fraktilkurven er ikke umiddelbart velegnet til at sammenholde tilstanden på forskellige vejnet, men kun til at angive fordelingen på det enkelte vejnet. Et sammenfattende enkelt tal, der beskriver tilstanden, kan angives ved arealet under fraktilkurven (AUK). På baggrund af indhentet skadesregistreringsdata fra 33 deltagende kommuner (svarende til ca km kommunevej) er der udført beregninger af AUK-værdier for hver af de skadestyper, der er fundet relevante i forhold til et samlet Belægningsindeks. Resultaterne er sammenholdt på vejklasseniveau og på kommuneniveau, især med muligheden for at sammenligne resultatet af skadesregistreringer udført af forskellige personer. Tilsvarende analyser er foretaget i Ringsted Kommune, hvor det samme vejnet er blevet skadesregistreret af tre udbydere af PM-systemer efter egne forskrifter. Undersøgelsen har vist, at AUK-værdien skal korrigeres for skadesregistreringsmetoden. For yderligere at reducere indflydelsen af registreringsmetodikken, er der foretaget en sammenligning af AUK-værdier på basis af en sammenlægning af nogle af skadestyperne. Resultaterne heraf er angivet i den tekniske rapport om Belægningsindekset, Vejteknisk Institut s Interne Notat nr. 67. Korrektion for skadesregisteringsmetode Da skadesregistreringen i de forskellige PMsystemer udføres efter forskellige principper, er det undersøgt, hvordan disse influerer på AUK-værdien. Forskelligartetheden består dels i hvor lange delstrækninger, der bliver registreret over, og dels i hvordan skadesomfanget angives. 7
8 Slaghuller AUK-skala Perfekt 1,00 BI-skala 10 Perfekt Kritisk 0,84 0,00 0 Kritisk Figur 3 Eksempel på omregning fra AUK-værdi til BI-værdi. Kritisk betyder her, at værdien er den mindste, der i praksis accepteres i kommunerne. I eksemplet i figuren (slaghuller) er omregningen fra AUK-skala til BI-skala givet ved BI = (AUK-0,84)*10/(1-0,84). 8
9 Kvalitet af datagrundlag I datagrundlaget indgår skadesregistreringer af forskellig alder. Da indekset gerne skulle udtrykke den aktuelle tilstand på vejnettet, er der foretaget en alderskorrektion af AUKværdien på de strækninger, hvor skadesregistreringen ikke er ny. Ligeledes er de enkelte strækninger s AUK-værdi vægtet i forhold alderen af skadesregistreringen, således at des ældre en skadesregistrering er jo mindre indflydelse har den på en vejklasses samlede AUK-værdi (jvf. Intern Notat nr. 67). For at sikre en rimelig kvalitet af det anvendte datamateriale, er der valgt at stille følgende krav til datamaterialet for den enkelte kommune: Den gennemsnitlige arealvægtede alder af skadesregistreringerne for en vejklasse må maksimalt være 3,0 år. Mindst 20 % af en vejklasses areal skal være skadesregistreret inden for de seneste 2 år. Der skal foreligge gyldige skadesregistreringsdata (jf. foranstående krav) på mindst 75% af en vejklasses samlede areal. Hvis et eller flere af de ovennævnte krav ikke er opfyldt, vil vejklassen ikke indgå i Belægningsindekset. Forskellige skadestyper har dermed forskellige acceptable AUK-niveauer. Da der yderligere er konstateret systematiske forskelle i resultaterne af de forskellige PM-udbyderes skadesregistrering, vil dette også bidrage til niveauforskelle i AUK-værdierne. Disse forhold kan der korrigeres for ved, at der for hver PM-udbyder sker en omregning fra AUK-skalaen til en Belægningsindeks-skala (BI-skala) for hver skadestype. I figur 3 er der vist et eksempel på, hvordan denne omregning foretages. En "kritisk" værdi defineres på AUK-skalaen for hver skadestype og for hver PM-udbyder, som den mindste værdi, der i praksis accepteres i kommunerne. Omregningsformlen bestemmes som en lineær transformation af AUK-intervallet til den fulde BI-skala. Fastlæggelsen af de kritiske grænser er sket under hensyntagen til både AUK-niveauer hos de 33 involverede kommuner, samt til AUKniveauerne fra den sammenlignende undersøgelse i Ringsted Kommune. Fra AUK-skala til BI-skala AUK-værdierne for forskellige skadestyper kan ikke umiddelbart sammenlignes. Dette skyldes, at intervallet, som AUK-værdien i praksis vil ligge indenfor, vil varierer fra skade til skade, afhængig af, hvor udbredte skaderne må være, før der etableres en reparation eller en slidlagsfornyelse. 9
10 Skadestyper, der indgår i beskrivelsen af vejens strukturelle tilstand: Kantrevner, Revner, Krakeleringer, Slaghuller, Sætninger. Skadestyper, der indgår i beskrivelsen af vejens funktionelle tilstand: Kantrevner, Revner, Krakeleringer, Slaghuller, Sætninger, Lapper. Fornyelsesindekset angiver udskiftningstakten af slidlag. Indekset beregnes ved det vægtede areal af slidlagsfornyelserne igennem de seneste 10 år, som procent af det samlede areal. 10
11 3 Belægningsindekset Belægningsindekset opererer med tre typer indeks: - det strukturelle indeks (SI), - det funktionelt indeks (FI), - fornyelsesindeks (AI). Strukturel og funktionel indeks Da rækken af skader, der registreres i de forskellige PM-systemer, er lang, er der valgt kun at arbejde med en række udvalgte skadestyper, der direkte siger noget om den strukturelle og den funktionelle tilstand. En vejs strukturelle tilstand er et samlet udtryk for, hvor gode de enkelte lag i vejens konstruktion er til at modstå kræfter fra trafikbelastning og klima. Den strukturelle tilstand kan også udtrykkes som den bæreevnemæssige tilstand eller holdbarhed. En dårlig strukturel tilstand betyder større risiko for, at skader opstår efter et lille antal trafikbelastninger. Skaderne kan bl.a. være revner, ujævnheder i længderetningen og sporkøring. Slår revnerne igennem til overfladen, er der risiko for, at den strukturelle tilstand forværres som følge af nedsivende vand, hvorved vejens nedbrydning accelereres. Et fald i den strukturelle tilstand opfattes ofte som et tab i vejkapitalen. Den funktionelle tilstand er et udtryk for, hvor godt vejens belægning servicerer trafikanterne og vejens naboer. Servicerer kan være med henblik på kørselskomfort, sikkerhed, æstetik, støj og slitage på køretøjerne. En dårlig funktionel tilstand, kan være forårsaget af en dårlig strukturel tilstand såvel som af trafikslid, klima, og opgravninger. Skalaen for SI og FI er en arbitrær skala fra 0 til 10, hvor 0 angiver et "kritisk" niveau og 10 det perfekte. SI og FI beregnes på baggrund af AUK-værdierne for de enkelte skadestyper, ved, at AUK-værdierne omsættes til værdier på BI-skalaen for derefter at blive sammenvægtet til de to indeks. Denne sammenvægtning er baseret på en interview-undersøgelse hos en række udvalgte eksperter i asfaltvedligeholdelse. Fornyelsesindeks Som en indikation af nedbrydningen af slidlagene, som f.eks. kan vurderes ved omfanget af rivninger, er der valgt at introducere et fornyelsesindeks (AI). Dette er gjort for at supplere med et indeks, der er baseret på objektive data om slidlagenes alder og som indikerer den nuværende årlige fornyelsestakt. AI angives som det vægtede areal af slidlagsfornyelserne igennem de seneste 10 år, som procent af det samlede areal. Som et supplement anføres en fordeling af de slidlagstyper, der er udlagt i den samme 10 års periode, således det er muligt at sammenholde fornyelsesindekset for den enkelte kommune med typen af de udlagte slidlag. Kvalitet Som supplement til tilstandsindeksene oplyses den arealvægtede gennemsnitlige alder og omfanget af skadesregistreringerne. 11
12 1998 FI SI AI RO (%) RA (år) B1 7,6 8,0 5, ,9 B2 6,9 7,8 4,2 83 2,1 L1 8,0 7,5 4,8 80 1,8 L2 7,5 7,0 5,1 77 2,3 Total 7,4 7,6 5,0 81 2,0 Figur 4 Eksempel på præsentation af en kommunes indekstal årstal Figur 5 Eksempel på udvikling af det funktionelle indeks for en vejklasse i en kommune over en årrække. Slidlagstyper Andre 12% Ukendt 0% OB 6% AB 21% PA 61% Figur 6 Eksempel på præsentation af slidlagsfordelingen i en kommune. 12
13 4 Præsentation På kommuneplan For hver af de deltagende kommuners vejklasser vil der således foreligge indekstal for belægningernes strukturelle og funktionelle tilstand, for slidlagets fornyelse samt en indikation af kvaliteten af datagrundlaget (i form af omfang og alder). I figur 4 er der i tabelform givet et eksempel på en præsentation af en kommunes indekstal. I figuren angiver RO(%) skadesregistreret omfanget i procent af det samlede areal og RA(år) den gennemsnitlige alder af registreringerne, mens B1, B2, L1 og L2 refererer til de fire vejklasser. Tomme felter i tabellen markerer, at datagrundlaget for den pågældende vejklasse ikke er tilstrækkelig. Af udviklingskurven i figur 5 fremgår det, hvordan udviklingen af f.eks. det funktionelle indeks for en vejklasse i en kommune kan følges over en årrække. Ønsker man i en kommune at gå bag om kommunens indekstal, vil det være muligt at se grundlaget i form af AUK-værdier og fraktilkurver for hver af de registrerede skadestyper (jvf. figur 2). Endeligt vil det være muligt at fremkomme med generelle statistikker for den enkelte kommune, så som: - vejnettet fordelt på vejklasser, - vejbredder fordelt på vejklasser, - skadesregistreret areal, - slidlag fordelt på typer og alder. Et eksempel på en sådan generel statistik er givet i figur 6. På landsplan På tilsvarende vis vil der på landsplan foreligge indekstal for henholdsvis den strukturelle og den funktionelle belægningstilstand, samt for slidlagets fornyelse for hver af de fire vejklasser (jvf. figur 4). Da belægningstilstanden på landsplan beregnes på grundlag af belægningstilstanden i en række repræsentative kommuner, vil der også på landsplan være en indikation af kvaliteten af de data, der ligger til grund for indeksene. Endeligt skal grundlaget (i form af AUK-værdier og fraktilkurver) for indeksene på landsplan være tilgængelige. I figur 7 og figur 8 på næste side er der givet eksempler på grafiske præsentationer af henholdsvis det strukturelle og det funktionelle indeks for de 33 kommuner, der har leveret belægningsdata til udviklingsarbejdet. I figurene indikerer de forskelligfarvede kolonner, hvilke PM-udbyder der har foretaget skadesregistreringen, idet sammenligning på tværs af PM-udbyder kun bør ske med forbehold for dette. I tabellen i figur 9 er der givet et eksempel på en præsentation af de 33 kommuners SI-, FIog AI-værdier i tabelform. Værdierne på landsplan er givet i nederste række, idet de er beregnet på baggrund af de ca km skadesregistreringsdata fra de 33 kommuner. På landsplan vil det også være muligt at fremkomme med en række generelle statistikker. Disse svarer til de generelle statistikker givet for den enkelte kommune, idet størrelserne blot er beregnet på landplan. 13
14 Strukturelt Index Kommune A Kommune B Kommune C Kommune D Kommune E Kommune F Kommune G Kommune H Kommune I Kommune J Kommune K Kommune L Kommune M Kommune N Kommune O Kommune P Kommune Q Kommune R Kommune S Kommune T Kommune U Kommune V Kommune W Kommune X Kommune Y Kommune Z Kommune AA Kommune AB Kommune AC Kommune AD Kommune AE Kommune AF Kommune AG Figur 7 Eksempel på grafisk præsentation af det strukturelle indeks for en vejklasse i de 33 involverede kommuner. Funktionelt Index Kommune A Kommune B Kommune C Kommune D Kommune E Kommune F Kommune G Kommune H Kommune I Kommune J Kommune K Kommune L Kommune M Kommune N Kommune O Kommune P Kommune Q Kommune R Kommune S Kommune T Kommune U Kommune V Kommune W Kommune X Kommune Y Kommune Z Kommune AA Kommune AB Kommune AC Kommune AD Kommune AE Kommune AF Kommune AG Figur 8 Eksempel på grafisk præsentation af det funktionelle indeks for en vejklasse i de 33 involverede kommuner...idet de forskelligfarvede kolonner indikerer PM-udbyder. 14
15 Trafikveje i by (B1) Lokalveje i by (B2) Trafikveje på land (L1) Lokalveje på land (L2) Total Kommune FI SI AI FI SI AI FI SI AI FI SI AI FI SI AI 1 8,3 8,4 5,9 8,9 8,7 7,5 8,3 7,9 7,8 9,2 8,8 7,1 8,6 8,3 7,1 2 8,1 7,8 5, ,1 7,8 5,1 3 7,9 7,9 3,6 7,9 7, ,9 7,7 1,3 4 8,4 8,5 4,1 8,6 8,8 2,0 8,6 8,7 6,9 8,2 8,1 2,4 8,5 8,6 4,9 5 6,8 7,3-5,6 6,2-6,4 5,3-4,2 4,8-5,0 5,4-6 7,5 7,8 5,5 7,9 8,0 4,0 7,1 7,3 5,4 4,8 5,6-6,8 7,2 4,9 7 9,5 9,3 3,0 9,5 9,4 1,3 9,5 8,9 1,3 9,6 9,1 0,6 9,5 9,2 1,4 8 8,6 8,7 9,9 8,5 8,7-8,5 8,6-8,4 8,5-8,5 8,6-9 8,2 8,0-7,7 7,6-6,8 5,5-7,1 6,2-7,6 7,2-10 6,9 6,8-7,2 7, ,1 7,2-11 8,4 8,5 4,4 8,1 8,1-8,3 8,3 3,9 8,1 8,2-8,3 8,3 3,2 12 9,0 8,7 6,5 8,7 8,3-8,2 7,6 8,6 8,5 7,7 1,4 8,7 8,2 5,5 13 9,5 9,2 3,7 8,5 8,4-9,2 8,0 1,6 9,0 7,9-8,9 8,1-14 7,5 6,0 3,6 8,0 8,1 1,8 7,3 6,0 6,6 7,4 7,0-7,6 6,7 3,8 15 8,5 8,6 6,4 8,4 8,4 4,4 8,5 8,7 8,6 8,4 8,3 5,7 8,4 8,5 6,7 16 7,9 8,0-7,7 7,9-7,3 7,6-9,6 9,2-7,6 7,8-17 6,4 7,1 4,0 8,1 8,3-3,3 4,2-3,9 5,1-5,9 6,6-18 6,6 6,1 1,3 6,8 6,5 0, ,1 4,3 0,9 6,2 5,7 0,8 19 8,6 7,9 1,1 8,2 7,8-7,8 7,1 1,8 7,3 6,8-8,1 7,5-20 8,6 8,9 7,9 8,5 8,7 8,0 8,6 8,7 8,0 8,5 8,7 7,9 8,6 8,7 8,0 21 7,3 6,6-8,5 8,7-6,8 5,2-8,4 8,7-7,2 6,2-22 9,2 9,5 5,2 8,9 8,8 3,9 9,3 9,3 6,5 9,0 8,5 4,2 9,0 8,9 4,7 23 8,4 8,6 4,6 7,7 7,2-8,3 8,4 6,5 8,7 8,6 6,5 8,4 8,5 5,7 24 7,9 8,0 3,6 7,7 8,1 6,2 7,9 8,3 2, ,9 8,2 3,6 25 8,1 8,2-8,0 8,2-6,7 7,1-5,7 7,0-6,9 7,4-26 7,5 7,7-6,5 7,4-7,9 7,9-7,6 7,7-7,1 7,6-27 8,3 8,5 7,0 8,0 7,5 1,1 8,5 8,7 6,3 8,6 8,8 9,8 8,5 8,7 6,4 28 8,4 7,5-7,8 7,4-7,1 5,6-6,9 6,0-7,6 6,8-29 8,7 8,1 6,1 7,5 6,4-9,2 8,5 8,4 7,4 5,4-8,3 7,2-30 8,5 8,5-6,8 6,8-8,2 8,2-4,0 3,4-6,6 6,4-31 8,6 8,4 6,0 8,3 7,8 3,8 9,0 8,8 6,2 8,7 8,5 3,6 8,6 8,4 5,0 32 8,1 8,2-8,0 8,1-8,0 8, ,0 8,1-33 8,8 8,6-8,2 8,1-8,6 7,9-8,4 7,5-8,5 8,1 - Landsplan 8,3 8,1 4,3 7,8 7,8 2,4 8,2 7,8 4,8 7,3 7,0 3,6 7,9 7,7 3,8 Figur 9 Eksempel på præsentation af de 33 kommuners SI-, FI- og AI-værdier i tabelform. Tomme felter skyldes enten, at den pågældende vejklasse ikke eksisterer i kommunen, eller at datagrundlaget ikke er tilstrækkelig. 15
16 Info Rapporter Internet Foredrag Tilgængeligheden til Belægningsindekset skal være let, præsentationen af resultaterne overskuelig og til-gangen lokal. 16
17 5 Belægningsindekset på længere sigt Tilgængeligheden til Belægningsindekset skal være let, præsentation af resultaterne overskuelige og tilgangen lokal. Desuden skal den enkelte kommune selv kunne komme ind bagom indekstallene, når og hvis det ønskes. På sigt er det tanken, at interesserede via internettet skal kunne finde de seneste indekstal, se ældre indekstal i tabeller såvel som i grafer, se bagvedliggende data fra den enkelte kommune (evt. kun med begrænset adgang), importere data til brug i andre programmer til brug til lokal bearbejdning f.eks. med henblik på en aktuel præsentation. Der arbejdes p.t. i Vejdirektoratet med projektet Integreret Vejforvaltning, hvor der søges skabt en on-line kommunikationsflade, der sammenbinder mange eksisterende samt nye vejprogrammer, herunder GIS, samt videnbaser som f.eks. vejregler m.v. Det er tanken på lidt længere sigt, at SAMKOM og herunder Belægningsindekset kan bruge denne dialogflade. Ud over on-line tilgangen til Belægningsindekset er det tanken årligt at udarbejde en rapport, der viser såvel årets resultat som udviklingstrenden. Denne årsrapport, som muligvis bør udformes således den også kan forstås af en ikke teknisk målgruppe, skal ikke blot være en simpel præsentation af resultaterne, men kan f.eks. suppleres med generelle evalueringer i form af udtalelser og bedømmelser fra centrale interessante personer. Rapporten bør ikke udsendes automatisk, men skal af interesserede kunne rekvireres fra SAMKOM-sekretariatet. Ud over den traditionelle version af årsrapporten i papir, foreslås der vedlagt en CD-rom, således det gøres nemt at bruge elementer af årsrapporten i artikler, til overheads o.s.v. 17
18 Skade 1 AUK BI AUK AUK = arealet under kurven Eksisterende skadesregistrering Skade 2 AUK AUK BI Sammenvægtninger Korrektioner: - alder - strækninger - areal -. Skade 3 AUK AUK BI Strukturel indeks Funktionel indeks 18
19 6 Sammenfatning Belægningsindekset Belægningsindekset giver, gennem ganske få nøgletal, et overblik over belægningstilstanden og dens udvikling på det kommunale vejnet i Danmark. Indekset kan bl.a. anvendes: af den enkelte kommune og samtidig give et landsdækkende billede, til sammenligninger de enkelte kommuner imellem, til opstilling af servicemål i forhold til borgerne, som grundlag for en beskrivelse af den nødvendige indsats på området. Grundlag Indekset baseres på eksisterende systematiske hovedeftersyn af vejene i kommunerne. Indekstyper Der opereres med tre typer indeks: det strukturelle indeks, det funktionelle indeks og fornyelsesindekset. Det strukturelle indeks indikerer vejkonstruktionens tilstand. Det funktionelle indeks indikerer vejens brugstilstand for trafikanterne og vejens naboer. Fornyelsesindekset indikerer udskiftningstakten af nye slidlag. Begrænsninger Indekset kan ikke anvendes på enkelte strækninger, til andre formål end indbyrdes sammenligninger, på andre belagte områder i kommunen end veje, til ukritisk at sammenligne, hvor skadesregistreringer ikke er udført af samme firma/person. Beregningsgang Belægningsindekset for en vejklasse i en kommune fastlægges ved beregningsgangen givet i figuren på side 18, idet der tages udgangspunkt i eksisterende systematiske hovedeftersyn af vejene i kommunerne, tilstanden for hver skadetype angives ved arealet under fraktilkurven (AUK), AUK-værdien for hver skadestype omregnes til en BI-værdi afhængig af det acceptable AUK-niveau for den pågældende skadestype, BI-værdier for udvalgte skader sammenvejes til henholdsvis et strukturelt og et funktionelt indeks, fornyelsesindekset angives som det vægtede areal af slidlagsfornyelserne igennem de seneste 10 år, som procent af det samlede areal. Frekvens Det er tanken, at indeksene skal beregnes regelmæssigt, formodentligt årligt de første år. 19
20 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, marts Rapport: Redaktion: Belægningsindeks - et overblik over belægningstilstanden på de kommunale veje i Danmark. Anette Jensen, Vejdirektoratet Bent Lund, Vejdirektoratet Gunnar Dinesen, Vejdirektoratet Oplag: 500 Montage og tryk: Nyhavns Tryk Foto: Vejdirektoratet 20
- et samarbejde om kommuneveje. Belægningsindekset et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet ved udgangen af år 2000.
- et samarbejde om kommuneveje Belægningsindekset 2000 - et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet ved udgangen af år 2000. 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet,
Læs mereBelægningsindekset et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet
Belægningsindekset - et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet Indhold Belægningsindeks Deltagende kommuner () Forord..............................................................................
Læs mereBelægningsindekset 2009 - et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet
Belægningsindekset - et overblik over belægningstilstanden på det kommunale vejnet Indhold Belægningsindeks Deltagende kommuner () Forord..............................................................................
Læs mere- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde
- et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal
Læs mereDAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus
MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mereNOTAT. Indledning FUNKTIONSKONTRAKT OG TILSTAND
NOTAT Projektnavn Hovedeftersyn Skanderborg Kommune - 2018 Projektnr. 1100016990-003 Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. 01 Version 0 Til Bodil Friis Nielsen Fra Marianne Würtz Kopi til Svend Erik Nielsen,
Læs mereNOTAT. Benchmark på vejområdet. Uddybning af K4-nøgletal. Økonomisk Afdeling
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomisk Afdeling Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Benchmark på vejområdet Uddybning af K4-nøgletal Tlf. 56 67 67 67 Fax
Læs mereTitel SAMKOM analyse af Kommunevejenes tilstand 2017
Titel SAMKOM analyse af Kommunevejenes tilstand 2017 Baggrund KL, Kommunalteknisk Chefforening (KTC) og Vejdirektoratet (VD) har i regi af SAMKOM udført en landsdækkende analyse af den kommunale vejvedligeholdelsestilstand.
Læs mereLandsdækkende analyse af kommunal vejvedligeholdelsestilstand. Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet
Landsdækkende analyse af kommunal vejvedligeholdelsestilstand Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Disposition Baggrund for analyse Analysemodel Status for analyse Inspiration til det videre arbejde Baggrund
Læs mereStrategi for vedligeholdelse af veje og pladser i Lejre Kommune
Strategi for vedligeholdelse af veje og pladser i Lejre Kommune Teknik & Miljø Ejendom og Anlæg Team Vej /Nawzad Marouf Marts 2007 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion...2 2. Generelt om Vejvedligeholdelse...2
Læs mereFunktionskontrakt i Skibby Kommune. Nawzad Marouf, FK Susanne Baltzer, VD
Funktionskontrakt i Skibby Kommune Nawzad Marouf, FK Susanne Baltzer, VD 2 3 Tilstanden skulle løftes Tilstanden i 2002 - før kontrakt Serviceklasse Middel skadespoint Maksimalt skadespoint 1 1,6 7,6 2
Læs mereVEJVEDLIGEHOLDELSE TØNDER KOMMUNE POLITISK NOTAT 05. APRIL 2016 UDARBEJDET SWECO DANMARK A/S
VEJVEDLIGEHOLDELSE 2016-2025 TØNDER KOMMUNE POLITISK NOTAT 05. APRIL 2016 UDARBEJDET SWECO DANMARK A/S 1. SAMMENFATNING Sweco har i samarbejde med Kommunen udarbejdet en vejvedligeholdelsesrapport for
Læs mereRetningslinjer. vedr. tilstandsregistrering af kørebaner og cykelstier
Bilag C: Retningslinjer for tilstandsregistreringer kørebaner og cykelstier Retningslinjer vedr. tilstandsregistrering af kørebaner og cykelstier 1 1. Generelt 1.1 Registreringsomfang Det antal m 2 som
Læs mereVejledning til hovedeftersyn
Vejledning til hovedeftersyn Faaborg-Midtfyn Kommune November 2017 1. INTRODUKTION... 3 2. BELÆGNINGSSKADER... 5 1. REVNER PÅ LANGS, 0-1 M FRA KANT... 6 2. REVNER PÅ LANGS > 1 M FRA KANT OG REVNER PÅ TVÆRS...
Læs mereÆ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne.
Dato Sagsbehandler Mail Telefon Dokument Side 26. januar 2016 Inger Foldager IFO@vd.dk +45 7244 3333 15/17211-3 1/5 Nye Æ10 faktorer i Mastra fra 2016 Vejdirektoratet har i 2015 gennemført en analyse med
Læs mereDataindsamling og visning på kort. Copyright, Grontmij A/S 2011
Dataindsamling og visning på kort Copyright, Grontmij A/S 2011 2. Haderslev som eksempel 1. Introduktion til projektet 2. Måling af sporkøring og bæreevnen 3. Resultater af målingerne Introduktion til
Læs mereVedligeholdelse af asfaltbelægninger i. Aabenraa Kommune
Vedligeholdelse af asfaltbelægninger i Aabenraa Kommune Januar 2013 VEDLIGEHOLDELSE AF ASFALTBELÆGNINGER I AABENRAA KOMMUNE 2 INDHOLD Sammenfatning 3 1 Baggrund 5 2 Aabenraa Kommunes vejnet 7 2.1 Vejklasser
Læs mereModeller for vejbelægningers nedbrydning baseret på moderne målemetoder
Modeller for vejbelægningers nedbrydning baseret på moderne målemetoder Udvikling af nye nordiske modeller for vejes nedbrydning på netværksniveau Af Civilingeniør, ph.d. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet,
Læs mereBilag 4: Beregning af vejslid
Vejdirektoratet Side 1 1 INDLEDNING I dette bilag beskrives effekten for levetiden på slidlaget på motorveje og hovedlandeveje som funktion af andelen af modulvogntog i den samlede lastvognstrafik. Analyserne
Læs mereTilstandsbedømmelse og vedligeholdelse af asfaltbelægninger. strategi for vedligeholdelsesplanlægningen
Tilstandsbedømmelse og vedligeholdelse af asfaltbelægninger i Viborg Kommune - 2010 strategi for vedligeholdelsesplanlægningen Februar 2010 Resumé. Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut har for 2007 / 2009
Læs mereVejteknisk rådgivning
Vejteknisk rådgivning Vejteknisk rådgivning Aktuel viden om vejens tilstand Med aktuel viden om vejenes tilstand, kan vejforvaltningen bedre optimere og effektivt forvalte vejbudgettet. Vejdirektoratet
Læs mereDANMARKS VEJNET EN INVESTERING
DANMARKS VEJNET EN INVESTERING December 2013 2 indhold 2 Indhold og baggrund 3 Det er dyrt at spare 4 To cases 5 Den dyre forskel 6 De kommunale budgetter 7 Et nyt mindset 1521 december 2013. Fotos: COWI/Niels
Læs mereTeknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning
NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk
Læs mereKontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling
Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling Rasmus Skov Danmark Fredrik Lindstrøm Sverige Anne Lalagüe Norge Niklas Nevalainen Finland NVF Belægninger - F&U konkurrance 2014 1. Kort om det
Læs mereNotat: Funktionskontrakten og kørebanebelægning
Notat: Funktionskontrakten og kørebanebelægning Dato: 17. juli 2014 Sagsnr.: 12/74320 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794 7000 Skanderborg.kommune@skanderborg.dk www.skanderborg.dk
Læs mereByggeriets Evaluerings Center
Byggeriets Evaluerings Center Bygge Rating Notat om pointsystem til faktablade og karakterbøger for entreprenører og bygherrer Version 2015 Indholdsfortegnelse 1 Bygge Rating... 3 2 Bygge Rating for entreprenører...
Læs mereHøjkvalitetsdata: Dokumentation, videndeling mv.
Styregruppen for Højkvalitetsdata 23. juli 2008 Dokumentationsvejledning Højkvalitetsdata: Dokumentation, videndeling mv. Styregruppen for højkvalitetsdata består af: Hans Hummelgaard (fmd.) (akf og medlem
Læs mereSådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.
Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Indhold Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.... 1 1.0 Baggrund...
Læs mereProjekt 2.9 Sumkurver som funktionsudtryk anvendt til Lorenzkurver og Ginikoefficienter (især for B- og A-niveau)
Projekt 2.9 Sumkurver som funktionsudtryk anvendt til Lorenzkurver og Ginikoefficienter En sumkurve fremkommer ifølge definitionen, ved at vi forbinder en række punkter afsat i et koordinatsystem med rette
Læs mereVEDLIGEHOLDELSE AF ASFALTBELÆGNINGER 2013 DRAGØR KOMMUNE
VEDLIGEHOLDELSE AF ASFALTBELÆGNINGER 2013 DRAGØR KOMMUNE Guldalderen 12 2640 Hedehusene vd@vd.dk EAN 5798000893450 Telefon 7244 7000 vejdirektoratet.dk SE 60729018 SIDE 2 af 17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND...
Læs mereAf Annette Vognbjerg, Ulfborg Vemb kommune, og Jørn R. Kristiansen, Carl Bro as,
Udvikling af bæreevnen på lavt trafikerede veje Af Annette Vognbjerg, Ulfborg Vemb kommune, avo@ulfborg-vemb.dk og Jørn R. Kristiansen, Carl Bro as, jnk@carlbro.dk 1. Indledning Dette indlæg handler om
Læs mereRegneark til bestemmelse af CDS- regn
Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der
Læs mereSkadeskatalog Retningslinjer for tilstandsregistrering
2009, Grontmij Carl Bro A/S Skadeskatalog Retningslinjer for tilstandsregistrering 1 - Gruppe Gemeinsam die Zukunft gestalten Forord Nærværende dokument er et vejledende skadeskatalog med eksempler på
Læs mereNotat om evalueringsmetoden anvendt i Københavns Kommunes udbud af danskuddannelse
Notat om evalueringsmetoden anvendt i Københavns Kommunes udbud af danskuddannelse Nedenfor beskrives den evalueringsmetode, som Københavns Kommune har anvendt i afgørelsen af udbudet af danskuddannelser.
Læs mereAP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER
Dato 25. juni 2018 Sagsbehandler Ida Hvid Mail idh@vd.dk Telefon 72443012 Dokument Click here to enter text. Side 1/9 AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2012 2016 UDEN FIGURER Vejdirektoratet
Læs mereFigur 3, Eksempel på længdeprofil af en kommunevej og af en motorvej Profilhøjde (mm) Stationering (m)
Måling af kommunevejes jævnhed Teknisk Assistent Finn Sennek, Vejteknisk Institut e-mail: FS@VD.DK Akademiingeniør Bjarne Schmidt, Vejteknisk Institut e-mail: BJS@VD.DK Måling af kommunevejenes jævnhed
Læs mereVEDLIGEHOLDELSE AF KØREBANER I NÆSTVED KOMMUNE
VEDLIGEHOLDELSE AF KØREBANER I NÆSTVED KOMMUNE 2016-2020 NUVÆRENDE TILSTAND OG FREMTIDIG BUDGETBEHOV Guldalderen 12 2640 Hedehusene vd@vd.dk EAN 5798000893450 Telefon 7244 7000 vejdirektoratet.dk SE 60729018
Læs merePenge til veje, 2008 Finn Madsen. Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred?
Penge til veje, 2008 Finn Madsen Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred? 1 Solvognen 2 I Region Sjælland 355 km 2 33.000 indbyggere 600 km kommuneveje 850 km private veje 40.000 ejendomme
Læs mereRevner i slidlagsbelægning.
Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.
Læs mereVedligeholdelse af kørebaner i Næstved kommune Nuværende tilstand og fremtidig budgetbehov
Vedligeholdelse af kørebaner i Næstved kommune 2016-2020 Nuværende tilstand og fremtidig budgetbehov Redaktion: Befæstelser, Anlæg og Drift Layout: Vejdirektoratet Fotos: Vejdirektoratet Tryk: Vejdirektoratet
Læs mereJernbanetransport af farligt gods i Danmark
Jernbanetransport af farligt gods i Danmark Af N.O.Jørgensen IVTB Danmarks Tekniske Universitet. Baggrund Dette konferencebidrag resumerer en delrapport inden for et projekt, som har haft til formål at
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mere60-punktstællinger. Hovedresultater 2012
60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes
Læs mereVejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet
Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet Vejregel for udformning af veje og stier i åbent land Grundlag
Læs mereINDHOLD. Baggrund og historik. Samlet Driftsudbud 2012. Udgangspunkt. Bedre mængdeopgørelser. Effekter. Bedre og billigere drift Bestillerstrategi
VEJMAN.DK I UDVIKLING ET GRUNDLAG TIL EFFEKTIV OG BILLIGERE DRIFT AF VEJNETTET DRIFTSSOUSCHEF MICHAEL EBBESEN, VEJDIREKTORATET INDHOLD Baggrund og historik Samlet Driftsudbud 2012 Udgangspunkt Bedre og
Læs mereVEDLIGEHOLDELSE AF VEJBELÆGNINGER I HEDENSTED KOMMUNE NUVÆRENDE TILSTAND OG BUDGETBEHOV
VEDLIGEHOLDELSE AF VEJBELÆGNINGER I HEDENSTED KOMMUNE 214-218 NUVÆRENDE TILSTAND OG BUDGETBEHOV 2 af 28 3 af 28 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 4 Datagrundlaget... 4 Asfaltslidlagene: Tilstand og udvikling...
Læs mereVEDLIGEHOLDELSE AF KØREBANER FREDERIKSBERG KOMMUNE NUVÆRENDE TILSTAND OG BUDGETBEHOV
VEDLIGEHOLDELSE AF KØREBANER 2014-2018 FREDERIKSBERG KOMMUNE NUVÆRENDE TILSTAND OG BUDGETBEHOV 2 af 25 INDHOLD RESUMÉ...3 Datagrundlaget...3 Slidlagenes tilstand og udvikling...3 1 BAGGRUND...5 Forudsætninger
Læs mereVejteknisk rådgivning
Vejteknisk rådgivning Kontakt Fagspecialister: Susanne Baltzer 2129 2745 sub@vd.dk Heidi Borum Varbøl 5084 8990 hbv@vd.dk vd.dk/raadgivning Indhold Kontakt 2 Kort om vejteknisk rådgivning 5 Professionelt
Læs mereAnvendelse af forskellige reparationsmetoder på vejnettet
Ole Olsen Fagkoordinator Vejdirektoratet, Driftsafd. Syddanmark oo@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk www.ncc.dk Anvendelse af forskellige reparationsmetoder
Læs mereTilstand af veje, cykelstier og fortove
Tilstand af veje, cykelstier og fortove 2018 Side 2 Resumé Resumé Denne rapport er udarbejdet af Vejdirektoratet i samarbejde med Aabenraa Kommune. Den indeholder en strategi for vedligeholdelsesarbejderne
Læs mereBOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for
Læs mereVejvæsen. 1. Baggrund. 2. Mål Sektor 2.50 Vejvæsen omfatter følgende undersektorer:
- 93-1. Baggrund Vejvæsen Sektor omfatter følgende undersektorer: 2.51 Vejkontoret, decentraliseret område 2.52 Vejkontoret, ikke-decentraliseret område 2.53 Vej- og Kloakvedligeholdelsen, decentraliseret
Læs merePå side 1-3 ses nærmere på, hvilke delsegmenter af boligmarkedet som udvikler sig særlig interessant og de væsentligste rå tal vises i tabeller.
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 12 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE 1. KVARTAL 217 Opdatering af BVC-indeks - 1. kvartal 217 I denne 12. udgave af Bolig&Tal fokuseres der på prisudviklingen den seneste tid. De store
Læs mereFunktionskontrakter. fordele og (minimering af ) ulemper. af Vejregelgruppen for Funktionskontrakter. v/susanne Baltzer, Vejdirektoratet
Funktionskontrakter fordele og (minimering af ) ulemper af Vejregelgruppen for Funktionskontrakter og Partneringaftaler v/susanne Baltzer, Vejdirektoratet Vejregelgruppen består af René Olesen, Fredericia
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereBOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for
Læs mereUDKAST. Synliggørelse af kommunal vejvedligeholdelse - inspiration til kommuner
UDKAST Synliggørelse af kommunal vejvedligeholdelse - inspiration til kommuner KOLOFON Titel: Udgiver: Synliggørelse af kommunal vejvedligeholdelse inspiration til kommuner Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM)
Læs mereTrends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg
Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg 16.05.2013 Trends indenfor asfaltbelægninger i Danmark Februar Marts April Maj Maj Maj Maj Arbejdsproces : Drøftelse
Læs mereENTREPRENØR KARAKTERBOG Side 1/3
ENTREPRENØR KARAKTERBOG Side 1/3 Virksomheden har i forbindelse med download af dette dokument erklæret, at alle dens evaluerede sager indgår i karakterbogen. Byggeriets Evaluerings Center har registreret
Læs mereVejens skadespoint og trafiksikkerhed
Vejforum 2017, Nyborg Strand, d. 6.-7. december Vejens skadespoint og trafiksikkerhed Er der behov for et nyt skadespoint, som kan benyttes som trafiksikkerhedsindikator? Kira Hyldekær Janstrup, Postdoc
Læs mereOptimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger
Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:
Læs mereTilstandsvurdering af veje
Tilstandsvurdering af veje Resumé Center for Byens Anvendelse (tidligere Trafik og Veje) og efterfølgende forkortet CBA, har i en årrække foretaget visuelt hovedeftersyn på en tredjedel af kommunens vejnet
Læs mereHæfte 4. Vedligehold af færdselsarealet
Konstruktion og vedligehold af veje og stier Hæfte 4 Vedligehold af færdselsarealet Vejregelforberedende rapport Under udarbejdelse Til frivillig brug med henblik på erfaringsopsamling Til høring som vejregelforslag
Læs mereBrændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer
Brændstofbesparende vejbelægninger Indledning Transportsektoren bidrager på verdensplan med ca. 20 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Implementering af brændstofbesparende vejbelægninger vil
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereLandsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand og investeringsbehov - vejledning til indsamling af data
Landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand og investeringsbehov - vejledning til indsamling af data Kolofon Titel: Udgiver: Landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand og investeringsbehov -
Læs mereVejvedligeholdelse i kommunerne. Efterslæb og genopretning
Vejvedligeholdelse i kommunerne Efterslæb og genopretning Vejsektorrådet Rapport nr. 1 2001 Vejsektorrådet Vejsektorrådets rapporter er rådets oplæg til information og debat om vejsektorens fælles problemstillinger.
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere Familiecentret 2016 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune UDGIVER Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Christina Vang Jakobsen,
Læs merePå side 4-5 ses på de generelle tendenser på alle boligmarkedets forskellige delmarkeder.
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 15 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE 4. KVARTAL 217 ER PRISERNE NU PÅ VEJ NED? I denne 15. udgave af Bolig&Tal ses på prisudviklingen i 4. kvartal 217. De seneste års voldsomme prisstigningstakt
Læs mereEnergibesparelse i vejtransporten.
Energibesparelse i vejtransporten. Af: Per Ullidtz, Dynatest International Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut Birgitte Eilskov Jensen, NCC Roads A/S Med den konstante fokus på energiforbrug
Læs mereNotat om Undersøgelse af registreringspraksis ved seks måneders opfølgninger på handleplaner i Børnefamiliecenter København
Notat om Undersøgelse af registreringspraksis ved seks måneders opfølgninger på handleplaner i Børnefamiliecenter København Udarbejdet af Socialforvaltningen, Mål- og rammekontoret for udsatte børn og
Læs mereGF Sandagerhus. Belægningsevaluering. September 2014. Udgivelsesdato : 25. september 2014 Vores reference : 22.0094.01 Version : 1.
September 2014 Udgivelsesdato : 25. september 2014 Vores reference : 22.0094.01 Version : 1.0 Udarbejdet : Brian Henriksen Kontrolleret : Henrik Kubel Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 BELÆGNINGSEVALUERING
Læs mere1 Baggrund og formål
Paper Emne: Personer pr. bil Til: Trafikdage 2003 Fra: Allan Christensen, Vejdirektoratet Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 26. juni 2003 1 Baggrund og formål Oplysninger om bilernes belægningsgrader
Læs mereKOMMUNEVEJENE - Udfordringer og muligheder
Nordjysk Vejsektorkonference Aalborg, mandag den 23. April 2018 KOMMUNEVEJENE - Udfordringer og muligheder Ole Grann Andersson Teknologisk Institut Gode, brugte asfaltveje? Eller godt brugte asfaltveje?
Læs mereBOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk
Læs mereEndelig TILSTANDSRAPPORT
NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Udbyneder Østergade RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT Bilag 1:
Læs mereEndelig TILSTANDSRAPPORT
NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Udbynedervej 23-25 og 29, samt Stenkildevej 12-14 RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 89 Randers TLF. 89 15
Læs mereNetværksmåling - Samarbejdspartnere
Netværksmåling - Samarbejdspartnere Juni 211 Svarprocent: 45% (133 svar ud af 294 mulige) Netværksrapport Indhold Indhold Overordnet vurdering Vurdering af den overordnede tilfredshed 4 Specifikke spørgsmål
Læs mereFormand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune
Side 1 Jane Olesen Formand for Kommunal Vejteknisk Forening Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 2 Side 3 85 km fra nord til syd Areal 64.276 hektar Indbyggere 62.741 Veje 1000 km Side 4 Veje 460 km fra
Læs mereStøjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse
Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,
Læs mereAP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 12. oktober 2012 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2007 2011 MED FIGURER Niels Juels Gade 13 1022 København
Læs mereNye idéer til reduktion af vejstøj i byer
Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.
Læs mereGPS data til undersøgelse af trængsel
GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs merePer Vejrup-Hansen Praktisk statistik. Omslag: Torben Klahr.dk Lundsted Grafisk tilrettelæggelse: Samfundslitteratur Grafik Tryk: Narayana Press
Per Vejrup-Hansen Praktisk statistik 6. 5. udgave 2008 2013 Omslag: Torben Klahr.dk Lundsted Grafisk tilrettelæggelse: Samfundslitteratur Grafik Tryk: Narayana Press ISBN Trykt 978-87-593-1381-7 bog ISBN
Læs mereBilag 7. Kvalitetsstyring - Entreprenørmodellen. HUR 17. udbud af almindelig rutekørsel Bilag 7 side 1
HUR 17. udbud af almindelig rutekørsel Bilag 7 side 1 Bilag 7 Kvalitetsstyring - Entreprenørmodellen 7.1 Hovedprincipper og anvendelse... 2 7.1.1 Kvalitetsstyringssystemets hovedprincipper... 2 7.1.2 Grundlaget
Læs mereFaxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling
Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato
Læs mereVEDLIGEHOLDELSE AF KØREBANER I NORDDJURS KOMMUNE
VEDLIGEHOLDELSE AF KØREBANER I NORDDJURS KOMMUNE 2016-2020 NUVÆRENDE TILSTAND OG BUDGETBEHOV Guldalderen 12 2640 Hedehusene vd@vd.dk EAN 5798000893450 Telefon 7244 7000 vejdirektoratet.dk SE 60729018 2
Læs mereOFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse
OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem
Læs mereProcedure for behandling af Farlig skolevej
2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling
Læs mereBeskrivelse af ændringer til administrative oplysninger
Dato 25. oktober 2015 Sagsbehandler Jens-Peter Kofoed Jensen Mail jpk@vd.dk Telefon Dokument 15/07055-5 Side 1/6 Beskrivelse af ændringer til administrative oplysninger Indledning I november 2015 idriftsættes
Læs merePå side 2-3 ses på de generelle tendenser på alle boligmarkedets forskellige delmarkeder.
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 14 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE 3. KVARTAL 217 I denne 14. udgave af Bolig&Tal ses på prisudviklingen i 3. kvartal 217. De voldsomme stigningstakter i de senere år synes at være løjet
Læs mereVEDLIGEHOLDELSE AF ASFALTBELÆGNINGER 2011 DRAGØR KOMMUNE
VEDLIGEHOLDELSE AF ASFALTBELÆGNINGER 2011 DRAGØR KOMMUNE 2 af 30 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND...5 2 DRAGØR KOMMUNES VEJNET...5 2.1 Vejnettet...6 2.2 Hovedeftersyn 2009...7 3 SYSTEMATISK VEJVEDLIGEHOLDELSE...7
Læs mereTema veje, stier og fortove
Tema veje, stier og fortove Frederikssund Kommunes data for veje, stier og fortove er registreret i Vejforvaltnings System Vejman, som står på en server hos Vejdirektoratet. Udover det grundelæggende data
Læs mereRapport Hvidovre Kommune Fortovsregistrering 2015/2016 Juli 2016
Rapport Hvidovre Kommune Fortovsregistrering 2015/2016 Juli 2016 Udgivelsesdato : 31. juli 2016 Projekt : 22.0011.03 Udarbejdet : Erling Kristiansen Kontrolleret : Henrik Kubel Godkendt : Erling Kristiansen
Læs mereGraph brugermanual til matematik C
Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes
Læs mereIndhold. Status 27. juli RoSy og asfaltvedligehold af cykelstier og færdselsbaner
Status 27. juli 2018 RoSy og asfaltvedligehold af cykelstier og færdselsbaner Indhold Status 27. juli 2018... 1 RoSy og asfaltvedligehold af cykelstier og færdselsbaner... 1 1. Resume... 1 2. Indledning...
Læs mereVejforum 2005, program nr. 34
Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet
Region Midtjylland Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 13. september 2006 Punkt nr. 14 Bilag til valg af indtægtsfordelingsmodel. Indhold
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb
UDKAST Dragør Kommune Hastighedszoner Analyse NOTAT 10. september 2009 mkk/sb 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 1.2 Konklusion... 4 2 Inddeling
Læs mere