Penge til veje, 2008 Finn Madsen. Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred?

Transkript

1 Penge til veje, 2008 Finn Madsen Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred? 1

2 Solvognen 2

3 I Region Sjælland 355 km indbyggere 600 km kommuneveje 850 km private veje ejendomme 170 km kyst 3

4 Vejlængder i kommunerne 4

5 De 98 kommuner Kommune Areal Befolkning Vejlængder Vejlængder Kommuneveje Statsveje Frederiksberg 9 km km 1 km Rudersdal 73 km km 9 km København 90 km km 7 km Odsherred 360 km km 37 km Gennemsnit DK 435 km km 38 km Herning km km 147 km Ringkøbing km km 147 km 5

6 Økonomi Kommuneskat 26,6 % Grundskyldspromille 34 Egnen Turisme Visioner 6

7 Politisk organisation Odsherred Byråd Økonomiudvalg Arbejdsmarked- og Beskæftigelsesudvalg Børne- og Skoleudvalg Kulturudvalg Social- og Sundhedsudvalg Miljø- og Teknikudvalg 7

8 Vejkategorisering 8

9 Fordeling på by og land Sted Vejklasser Længde Areal km m2 1. Trafikvej i by 2. Lokalvej i by 3. Boligvej By 126, Landevej 4. Trafikvej på landet 5. Fordelingsvej på landet 6. Lokalvej på landet Land 475, Samlet 601,

10 RoSy Road System v. Grontmij Carl Bro Funktionsudbud over 15 år for veje på landet Vejpartnering i byerne over 4 år - vundet af Colas - vundet af NCC 10

11 Funktionsudbud Kontrakten med Colas på i alt 49 mio. kroner omfatter vedligeholdelse af asfaltbelægninger på 216 km landeveje i Odsherred Kommune. 11

12 Men hvorfor blev det sådan? Odsherreds Kommunes vejnet bestod efter Kommunalreformen af et vejnet af vidt forskellig beskaffenhed og behov for vedligeholdelse Et vejnet fra 3 kommuner samt Vestsjællands Amt Der blev truffet en hurtig beslutning om at få et overblik over tilstanden på det ny samlede vejnet Samt harmonisere vejklasserne Herved kunne RoSy straks give et overslag over det fremtidig budgetbehov for vedligeholdelsen 12

13 Men hvorfor blev det sådan? Overslaget viste, at det med det nye budget ikke ville være muligt at sikre vejenes vedligeholdelse på lang sigt Ideen om, at gennemføre et såkaldt funktionsudbud for samtlige veje, blev derfor født Men var der penge nok til sådan en løsning? Der var alene 7,2 mio. kr til rådighed - hverken mere eller mindre 13

14 Men hvorfor blev det sådan? En beregning af den forventede effekt ved at udbyde alle veje i funktionsudbud viste følgende: Udførelse Vejnet Belægning + rep. Samlede udg. Værdiændring Samlede omk. Budget pr. år 15 år Udg. + værditab metode km kr. x mio. kr. x mio. kr. x mio. kr. x mio. Funktionsudbud 15 år (alle veje) 602 7,2 126,5 75,2 201,7 Specielt det store fald i vejkapitalens værdi på 75 mio. kr. var problematisk, da det betød, at vejene efter 15 år ville være i en væsentligere dårligere stand end i dag 14

15 Men hvorfor blev det sådan? Der blev derfor udviklet en hel ny model, som i stedet gik ud på at tilpasse udbudsmetoden til vejnettets beskaffenhed Hvilket betød: De større veje på landet: Funktionsudbud De vigtigste veje i byerne: Partneringudbud Øvrige mindre veje skulle fortsat varetages af kommunen 15

16 Men hvorfor blev det sådan? Inden udbudet måtte der derfor arbejdes med en fordeling af vejene for opnå et optimalt resultat Og efter licitationerne blev resultatet følgende: Udførelse Vejnet Belægning + rep. Samlede udg. Værdiændring Samlede omk. Budget pr. år 15 år Udg. + værditab metode km kr. x mio. kr. x mio. kr. x mio. kr. x mio. Partnering (4 x 4 år) 87 1,7 25,9-2,9 23,0 Funktionsudbud 15 år 216 3,3 49,5-25,5 24,0 Eget vedligehold 15 år 299 2,2 47,8 33,5 81,3 Samlet resultat 15 år 602 7,2 123,2 5,1 128,3 Udgifterne blev samlet ca. 3 mio. mindre Og værditabet er stort set elimineret (5 mio. kr.) 16

17 Jo, det blev sådan, fordi: Vedligeholdelsesbudgettet skulle holdes på 7,2 mio. kr. Den traditionelle udbudsform ville koste væsentlig mere Funktionsudbud for alle vejene ville ikke give tilstrækkelig effekt (for høj risiko i byerne) Det ved en optimeret sammensætning af nye udbudsmodeller lykkedes, at gøre det attraktivt for entreprenørerne at give en for kommunen gode priser 17

18 Udelys - 20-årig aftale med SEAS-NVE Ny gadebelysning overalt lamper heraf 800 nye Bredbånd til alle byer Alle luftledninger ned 5,5 mio. kroner om året 18

19 Cykelstiplan 19

20 Fremtidens veje Infrastrukturkommissionen Fehmern FOT ledninger og kort GPS NVF udvikling i Norden 20

21 Samarbejder / partnere VD, de 6 Vejcentre og de 98 kommuner KL TRM Transport- & Energi Ministeriet SAMKOM VD / KTC De 5 Regioner Trafikselskab Sjælland Politiet, nye trafiksikkerhedsråd, RfSF FDM, DCF, Dansk Vejforening, DN Dansk Byggeri, FRI og NVF 21

22 Fremtiden - hvad er dine forslag til Videndeling Nye kompetencer Rekruttering Nye samarbejder privat / off. Roller VD, 98 kommuner, rådgiverne, entreprenørerne 22

23 Til afslutning: Hvad betyder vejene for en politiker? Er vejene bare noget der er der? Nej, det er noget man politisk skal kæmpe for, ellers kommer de i sidste række. Dukker vejene kun op i det politiske "rum, når det er gået galt. Nej, man skal planlægge og tænke som på alle øvrige områder, ellers vil vejene tabe Hvad kan aktivere en kommunalpolitiker til at tænke/kæmpe for vejene? Veje og cykelstier kan vi ikke undvære, så de er lige så vigtige som den øvrige service for borgerne. 23

24 Til afslutning: Hvad betyder vejene for en politiker? Er det kunne stemmer ved næste valg der er udslagsgivende? Det er mellem valgene, man vinder stemmer, så det er det, man foretager sig i forhold til vejene, man bliver målt på, og på netop dette område er det ikke nok kun at tænke på dem op til valgene, idet veje kan være et langt forløb Tænker en politiker: Bare vi kunne finde flere penge - så får vi også bedre veje? Ja, det skal man gøre, og især når der skal nye veje til, omfartsveje, ændringer og omlægninger af veje skal med i en prioritering, og så skal der kæmpes for ikke at veje taber. eller bare vi var mere kreative i kommunerne, så kunne vi for de samme penge få flere veje? Vi må gå nye veje for at gøre noget ved dårlige veje 24

25 Til afslutning: Hvad betyder vejene for en politiker? Det handler jo om "penge-til-veje" - men ikke nødvendigvis flere penge. Ja, jeg er enig i dette udsagn. Der er vel næppe tvivl om at entreprenørerne og vejdirektoratet vil plædere for flere penge - det har begge forretningsområder jo en fælles interesse i. Og det gør heller ikke noget for flere penge er lig med anlægsopgaver for veje på anlægsbudgettet, og det skal der kæmpes for.. entreprenøren for at tjene penge - Vejdirektoratet for at opretholde sin status og organisation, Ja, ja og det skal de selvfølgelig også gøre, så er det, vi som politikere skal vælge og selv finde ud af prioriteringen. 25

26 Til afslutning: Hvad betyder vejene for en politiker? Rådgiverne er vel i princippet neutrale, hvad det angår Ja i princippet, men hvis det ikke er noget at købe for, så skal rådgivere heller ikke bruges, så alle skal trække på samme hammel for at få lidt bid af kagen. da der er lige meget arbejde for dem om, der skal vedligeholdes få eller mange veje Ja men opgaven får nu sit råderum efter størrelsen af opgaven Hvor står kommunerne i deres ønsker i forhold til vejene Kommunens medarbejdere på vejområdet vil gerne, at politikere slås for fastholdelse af de penge, der er afsat, men også for anlægspenge til nye projekter, og det skal man så også politisk 26

27 Til afslutning: Hvad betyder vejene for en politiker? Og til slut: Hvilke ønsker kunne politikerne i en kommune have til de øvrige aktører (VD, entreprenører, rådgivere, KTC, KVF) i markedet? Er der noget, som kunne være bedre specielt i forhold til at skaffe bedre veje? De skal alle i fællesskab være med til at gøre opmærksom på at veje skal vedligeholdes, og der skal også anlægges nye - og gamle veje skal måske moderniseres og gøres bredere o.s.v. Så alle gode kræfter fra hver deres fagområde kan kun anbefales 27

28 28