Udviklingsplan for skoler og unge 2020

Transkript

1 Udviklingsplan for skoler og unge

2 Indhold Indledning...3 Fokus i planperioden...3 Arbejdet med udvikling af kvalitet...5 Kapacitet...6 Måltal og indsatser...8 Inklusion...8 Unge og ungdomsuddannelse...9 Karakterniveau ved eksamen i folkeskolen...11 Udvikling af fritidstilbud i sfo og klub...12 Den kriminalpræventive indsats i SSP...13 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Skoleafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg J.nr A Forside : Skolen ved Bülowsvej (Jesper Kongsted) 2

3 Indledning Udviklingsplanen for skole og unge giver dels en status for de centrale udviklingsområder, dels input til og ramme for de kommende politiske og økonomiske prioriteringer. Folkeskolerne og eleverne på Frederiksberg gør det godt. Karaktergennemsnittet ved afgangseksamen placerer fx folkeskolerne på Frederiksberg på en 12. plads blandt alle landets kommuner. Samtidig lykkes det at inkludere rigtig mange i de almene skoletilbud og i vid udstrækning at skabe en motiverende, udfordrende og aktiverende skoledag. Skolerne på Frederiksberg har gode trivselsmålinger og der er generelt en høj brugertilfredshed. Udviklingsplanen afspejler, at skole- og ungeområdet er et område, hvor der er høj landspolitisk opmærksomhed og en deraf følgende meget detaljeret lovgivning, som ofte justeres. Den overordnede ramme for udviklingen er derfor især folkeskolereformen fra 2014 med efterfølgende justeringer. Herunder nyt folkeskoleforlig januar På Frederiksberg er det de politisk fastsatte fire principper for skoleudvikling 1 (jf. styrelsesvedtægten for folkeskolen på Frederiksberg), som sætter retningen for indsatserne: 1. Fokus på progression i læring (fokus på læringsmål, feedback og evaluering, selvevaluering og synlig læring) 2. Skolen ud i verden og verden ind i skolen den åbne skole (variation og differentiering via forpligtende samarbejder med omverdenen) 3. Skolen er tryg, motiverende og aktiverende (hverdag karakteriseret ved enkelthed, overskuelighed og genkendelighed, differentiering og variation for at støtte børns læring, inkluderende praksis samt fysisk aktivering og sundhed) 4. Fælles ansvar for børnenes udvikling (fælles ansvar for børnenes udvikling og samarbejde mellem lærere og pædagoger, fælles drøftelse af elevprogression, effekt af indsatser) Hertil kommer en række kommunale strategier og politikker som inklusionsstrategi, læse-skrive-sprogstrategi, matematikstrategi og strategi for skole-it. Tillige konkrete indsatser som fx skolemad, indsatser for talentfulde unge, skoleorkestre m.v. som reelt er retningsgivende for prioriteringerne på området. Fokus i planperioden Folkeskolen er fortsat en af de centrale fælles arenaer for danskerne. En institution som er bærende for den danske kultur, for dannelsen af det hele menneske, for børn og unges trivsel og for kvalificeringen af børn og unge til deres liv efter grundskoleforløbet. På skoleområdet arbejdes der med udgangspunkt i de generelle værdier udtrykt i folkeskolens formålsparagraf 2 og de lokalt besluttede visioner og rammer som beskrevet i styrelsesvedtægten for 1 De fire principper er nærmere beskrevet her: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. 3

4 folkeskolerne på Frederiksberg. Skolevæsenet har derfor i en årrække haft fokus på at udvikle en praksis, der sikrer at alle elever lærer så meget som muligt, at alle elever trives, og at alle elever forberedes til et godt liv efter grundskoleforløbet. På den baggrund er der fortsat fokus på udvikling af praksis i klasserummet, og på kvalificering af arbejdet med mål, feedback og progressionsvurdering, så eleverne lærer så meget som muligt. Dette bl.a. i form af det A.P. Møller-finansierede udviklingsprojekt Læring der ses, som alle skoler arbejder med på klassetrin og på mange skoler på alle klassetrin. Næsten samtlige medarbejdere indgår således i denne udvikling. Der er også fortsat fokus på arbejdet med at sikre en varieret, aktiverende og motiverende skoledag for alle, og herunder på fortsat at udvikle den understøttende undervisning og samspillet mellem skolens undervisningsdel og skolens fritidsdel. Fx indgår samtlige medarbejdere i sfo og klubber i tiltag for at skabe kvalitet i fritidstilbuddene og sammenhæng på tværs af undervisning og fritid. Overgangen til ungdomsuddannelse er udfordrende for mange unge, og der er er derfor opmærksomhed på både at sikre den gode vejledning (så eleverne vælger en relevant uddannelse) og på at støtte eleverne i at blive uddannelsesparate fagligt, socialt og personligt. I samarbejde med Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet, Ungecenteret, Fællesrådgivningen og Familieafdelingen arbejdes der fx med systematisk afprøvning af metoder og procedurer, som skal gøre flere unge uddannelsesparate. Alle børn har ret til en god skoledag, hvor de er en del af fællesskabet og udvikler sig fagligt og personligt. Frederiksberg Kommune er kommet langt på inklusionsområdet, men der er stadig behov for udvikling af endnu mere inkluderende læringsmiljøer og på at sikre, at de øgede udgifter til specialundervisningstiltag, og behandlingsaktiviteter, ikke udhuler almenområdet. Som en del af dette, er der behov for at udvikle såkaldte mellemtilbud, hvor elever med særlige behov kan bevare kontakten til det almene skolemiljø, hvis det er muligt. Parallelt med de generelle inklusions-indsatser er der fortsat indsatser omkring integration af elever, som ikke har dansk som modersmål. Herunder flygtninge og andre børn som introduceres til det danske skolevæsen via modtagehold og klasser. Frederiksberg Kommune har høje faglige ambitioner for alle elever, hvilket afspejles i en række faglige strategier. Især matematikstrategi og læse-sprog-strategien er ved at blive implementeret på skolerne, hvilket kræver en fortsat indsats. Det omfatter især de faglige vejledere i disse fag, men via dem samtlige undervisere i dansk og matematik, og dermed langt størsteparten af lærerne. I den kommende periode vil ny strategi for skole-it og realiseringen af regeringens naturfagsstrategi også være i fokus. Skolerne på Frederiksberg gør det godt, og eleverne har grundlæggende gode resultater, men der er stadig plads til udvikling. Rammerne for den gode skoledag har også betydning. Med budget 2019 er vedtaget en systematisk gennemgang af alle skolebygninger for at få afklaret renoveringsbehovene. Herefter vil der skulle tages stilling til prioritering og finansiering. I forhold til kapacitetsbehovet generelt er byggeriet af en ny klubbygning til Skolen ved Bülowsvej i gang (på J.M. Thielesvej), ligesom en stor renovering af Ny Hollænderskolen er på vej. Børn og Unges sundhed spiller en vigtig rolle for deres trivsel og dermed også for deres læring og udvikling. Arbejdet med røgfri generation (og ny rygepolitik) vil forventeligt fylde i den kommende periode, ligesom Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 4

5 samarbejder med idrætsforeninger og indsatser generelt om de krævede gennemsnitlige 45 minutters bevægelse om dagen samt realiseringen af ny skolemadsordning på alle skoler vil være i fokus. Fokus i planperioden kan derfor sammenfattes i nedenstående udfordringer og temaer: 1. Konsolidering og fortsat udvikling af praksis jf. skolereform (de fire principper) samt implementering af nye vilkår jf. folkeskoleforlig januar Særlig fokus på den varierede, motiverende og aktiverende skoledag samt på elevprogression. 2. Systematisering og videndeling der sikrer, at flere elever erklæres uddannelsesparate og gennemfører en ungdomsuddannelse efter grundskoleforløbet. 3. Inklusionstiltag, herunder endnu bedre samarbejde mellem skoler, PPR og Familieafdeling om en tidligere, mere forebyggende og effektiv indsats, og især fokus på det stigende udgiftspres vedr. børn i dagbehandling. Herunder udvikling af relevante mellemtilbud, så færre børn skal ekskluderes til særlige tilbud, men i stedet får et godt skoleforløb indenfor rammerne af et inkluderende almentilbud med forskellige gruppeordninger m.v. 4. Forankring af eksisterende faglige strategier i skolens praksis samt implementering af den nationale naturvidenskabsstrategi. 5. Sikring af nødvendig kapacitet i undervisnings- og fritidstilbud samt renovering af bygninger. 6. Øge børns sundhed via implementering af (forventet) ny rygepolitik, fokus på bevægelse og motion samt sund skolemad. Det vil være centralt for en succesfuld implementering, at der er en balance mellem mængden og omfanget af samtidige opgaver for skolerne og den tid og de ressourcer der er til rådighed. En skarp prioritering. Arbejdet med udvikling af kvalitet Et væsentligt fokus i planperioden er den fortsatte fastholdelse af opmærksomheden på de helt centrale og grundlæggende forhold, som øger børns læring og trivsel. Disse er sammenfattet i de fire principper for skoleudviklingen på Frederiksberg og udfoldes herunder i form af en oplistning af de centrale forhold jf. forskningen hos Hilbert Meyer og John Hattie. Rækkefølgen af de forskellige elementer varierer lidt i forskellige studier, men faktorerne er meget stabile. For at hæve elevernes læringsudbytte skal der især lægges vægt på følgende: 1. Klar strukturering af undervisningen. God klasseledelse. 2. Gennemskuelige, forståelige og høje præstationsforventninger med systematisk og rigelig feedback til eleverne om deres udvikling. 3. Indholdsmæssig klarhed og prioritering. Klare mål, sammenhæng i mål og opgaver, forståelige og målrettede udfordringer. Herunder at eleverne selv forstår hvad de skal lære, hvor langt de er kommet og hvad næste skridt i læringsprocessen er. 4. En betydelig mængde ægte lærertid med fokus på kerneopgaven. Ressourcer prioriteres til læringsopgaven, mængden af andre opgaver minimeres. 5. Godt arbejds- og undervisningsklima. Fokus på klasseledelse og relationskompetence. 6. Meningsdannende kommunikation. Elevinddragelse, løbende evaluering og respons, god samtalekultur. 7. Metodemangfoldighed. Anvende mange forskellige lærings- og undervisningsformer. 8. Individuelle hensyn. Undervisningsdifferentiering og inkluderende praksis. 5

6 9. Intelligent træning. Bevidstgøre elever om læringsstrategi, målrettet valg af indsats og opgaver, øvevenlige rammer i skolen. 10. Stimulerende læringsmiljø. Orden, lys, luft, undervisningsmidler, indretning. Forskningen viser, at det centrale redskab til udvikling af kvaliteten er understøttelse af lærernes og pædagogernes refleksion over egen og andres praksis. At have en effekt- og evidensbaseret tilgang, hvor resultaterne (elevernes læring) løbende evalueres, og hvor praksis ændres på baggrund heraf. Det afgørende er ikke målingen/testen, men hvordan lærerne og pædagogerne anvender disse data til at målrette indsatser, give feedback til eleverne og juster egen praksis. Dette er på Frederiksberg bl.a. i fokus i forbindelse med rammesætningen af god praksis i undervisningsrummet og i rammerne for anvendelse af den digitale læringsplatform MinUddannelse. Den professionelle lærer i tæt dialog med den gode skoleledelse og i samarbejde med forældre skaber grundlaget for elevernes gode resultater. Sideløbende hermed anbefales det, at der er adgang til viden (vejledere, ressourcepersoner) og til videndeling. Der er ikke en eller ganske få konkrete metoder, som sikrer kvalitet. Det er er den kontinuerlige fokus på effekten af forskellige indsatser og den konkrete tilpasning af undervisningspraksis, som har den langsigtede betydning. Det samlede skolevæsen (alle undervisere og ledere tilknyttet klasse) arbejder frem til efteråret 2020 med det A.P. Møller-finansierede udviklingsprojekt Læring der ses 2, hvor fokus er på udviklingen af praksis vedr. læringsmål, feedback og evaluering samt progressionsvurdering. Dvs. særlig fokus på ovenstående punkt 2, 3 og 6. Næsten alle lærere indgår i dette projekt. Kapacitet Børnetallet i Frederiksberg Kommune er stabiliseret efter en længere årrække med høj vækst. I prognoseperioden vil der ske et mindre fald i elevtallet. Ifølge prognosen vil elevtallet kunne rummes inden for den eksisterende kapacitet set for kommunen som helhed. Generelt vil det fortsat være hensigtsmæssigt med løbende justeringer af skoledistrikter og optag på de enkelte skoler, således at kapaciteten udnyttes bedst muligt og så skolerne har gode rammer for undervisning og læring. Frederiksberg Kommunes elevtalsprognose 2019 viser et stagnerende til svagt faldende antal børn, der søger folkeskolen i Frederiksberg Kommune frem til skoleåret 2028/2029: Figur 1 Elevtalsudvikling og prognose

7 Udviklingen i elevtallet fra 2000 til 2029 udarbejdet på baggrund af historiske tal samt Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose Antal elever /01 02/03 04/05 06/07 08/09 10/11 12/13 14/15 16/17 18/19 20/21 22/23 24/25 26/27 28/29 Folkeskoleelever i alt Privatskoleelever i alt Befolkningsudviklingen kan, set for kommunen som helhed, rummes inden for den eksisterende kapacitet på skolerne: Figur 2 Klassetalsprognose og basislokaler 2019 Kapacitet Frederiksberg i alt 18/19-29/ /19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 28/29 29/30 Basislokaler Klassetal prognose 2019 Kapacitet netto I takt med stigningen i elevtallet som det fremgår i figur 1 fra 2000 til 2018 er skolestrukturen i Frederiksberg Kommune blevet udbygget. Senest med forlig om skoleudbygning i 2010, 2013, 2016 og 2018 samt beslutningerne truffet i 7

8 forbindelse med budgetvedtagelserne: Der er etableret en ny tilbygning til Lindevangskolen med 12 basislokaler, som er taget i brug marts Lokalerne på Lollandsvej 40 er overgået til Skolen på Nyelandsvej juli 2016, og der er indrettet udskolingsafdeling her. Der er etableret ny klubbygning til Klub Jokeren, Skolen på Duevej, på Vagtelvej, og skolen får her også mulighed for projektundervisning og lignende. Der er etableret en ny tilbygning til Skolen på Duevej med 4 basislokaler samt aktivitetssal og medarbejderfaciliteter, ligesom der er indrettet nye faglokaler i hovedbygningen. Skolen på Grundtvigsvej er flyttet til permanente lokaler på Grundtvigsvej i juli Der er ibrugtaget en ny bygning i efteråret I tidligere prognose så det ud til at skolen ville få en kapacitetsudfordring fra skoleåret Ud fra den nuværende prognose vil skolen kunne rumme de elever den er prognosticeret til at modtage. Der etables i 2019 ny klubbygning til Skolen ved Bülowsvej, og den nuværende klubbygning, på Bülowsvej, overgår til Skolen på Grundtvigsvej, når ny klubbygning til Klub Tempeltræet står klar, forventeligt august Ny Hollænderskolen renoveres og får en mindre udvidelse i Herudover omdannes vejen foran hovedbygningen til et flexareal i Dele af skolen skal genhuses i byggeperioden. For at det forventede antal elever kan rummes i den planlagde skolestruktur kræver det, at der fortsat løbende arbejdes med justering af skoledistrikterne, så de gennemførte udbygninger kan udnyttes mest hensigtsmæssigt. Skolerne har som angivet den nødvendige kapacitet, hvorfor udfordringen i de kommende år centrerer sig om at modernisere og vedligeholde lokaler og bygninger, idet der er et vedligeholdelsesefterslæb og idet der via nyindretninger kan skabes endnu bedre muligheder for en moderne skolehverdag. Måltal og indsatser Inklusion Frederiksberg Kommune har fastholdt målsætningen om, at 96% af alle børn skal være inkluderet i det almene skoletilbud, idet det fungerer som et pejlemærke sammen med elevernes trivsel og deres faglige progression. Frederiksberg ligger lige under de 96%, hvor landsgennemsnittet aktuelt er 95%. Skolerne har således gjort, og gør fortsat, en stor indsats for at inkludere flest mulige børn i den almindelige folkeskole: 8

9 (Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre) Arbejdet med inklusions understøttes aktuelt især med to større udviklingstiltag: Projekt tidligere, mere forbyggende og mere effektiv indsats, som det samlede Børne- og Ungeområde arbejder med. Her udvikles arbejdsgange og samarbejdes især på tværs af almenområdet og det familiesociale område. Projekt pædagogiske læringscentre (PLC), hvor arbejdsgange, organisering og redskaber i skolernes inkluderende arbejde og i samspillet mellem skoler, PPR og Familieafdelingen er i fokus. Hensigten er en mere systematisk, mere ensartet og koordineret tilgang baseret på fælles sprog, fælles forståelse, fælles redskaber og koordinerede indsatser. Alle skoler deltager i projektet. Hertil kommer samarbejde med Fællesrådgivningen for Børn og Unge om projekter finansieret via satspuljemidler. Bl.a. om børn med angst, børn med dagbehandlingsbehov m.v. Unge og ungdomsuddannelse Den nationale målsætning er, at alle unge skal i ungdomsuddannelse eller job efter endt grundskoleforløb. Herunder at i 2030 skal 90% af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse, og at 25% (stigende til 30% i 2025) skal vælge en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. 9

10 Som det fremgår af ovenstående er Frederiksberg, målt på andel i ungdomsuddannelse 15 måneder efter grundskole, tæt på det nationale mål om 90% i ungdomsuddannelse. På Frederiksberg er 87,6% på det tidspunkt i gang med en ungdomsuddannelse. Imidlertid vil nogle af disse ikke gennemføre den igangsatte ungdomsuddannelse, og Undervisningsministeriets profilmodel, hvor aktuelle data fremskrives ud fra aktuelle mønstre, prognosticerer, at kun 80,2% af de unge på Frederiksberg fuldfører en ungdomsuddannelse. Dataene viser også, at der er langt til målet om, at 30% skal have en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, idet den aktuelle andel er 9,9%. Dette er baggrunden for de igangsatte udviklingstiltag sammen med især Ungecenteret om indsatser i fht. uddannelsesparathed, og for det løbende samarbejde med ungdomsuddannelserne på Frederiksberg (Uddannelsesrådet). 10

11 Karakterniveau ved eksamen i folkeskolen Skolerne på Frederiksberg præsterer grundlæggende som de forventes set i lyset af elevsammensætningen 3. Til gengæld præsterer eleverne ikke helt tilfredsstillende i dansk og matematik, idet for mange ikke opnår mindst karakteren 02 i både dansk og matematik (mundtligt og skriftligt, omfatter såvel folkeskoler og privatskoler som specialskoler). Det er især specialskoler og skoler med modtagegrupper i udskolingen (flygtninge og tosprogede), som trækker snittet ned. 3 I forhold til den socio-økonomiske reference og det forventede resultat (forskellen) er der en vis statistisk usikkerhed. Der er kun tale om valide data hvis der er en * udfor tallet. Ellers er det indenfor usikkerheden. Konkret er det derfor kun Skolen på Duevej som i slår positivt ud med en statistisk sikkerhed. De øvrige præsterer som forventet. 11

12 Skoleafdelingen og skolerne arbejder sammen med Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet med projekter der skal øge antallet af elever, som erklæres uddannelsesparate og dermed kan fortsætte i ungdomsuddannelse eller job efter grundskolen. Konkrete forløb herom afvikles i efteråret Udvikling af fritidstilbud i sfo og klub SFO og Klub har især fokus på udviklingen af børnenes sociale/relationelle kompetencer, hvilket dels sker i selve fritidstilbuddene, dels via medarbejdernes rolle i den understøttende undervisning. I planperioden vil der, som følge af folkeskoleforlig og deraf følgende forventede ny rammesætning af den understøttende undervisning, skulle særlig fokus på dette element i skoledagen. I planperioden vil der komme ny klubbygning til Skolen ved Bülowsvej (på J.M. Thielesvej) og Skolen på Grundtvigsvej får klubbygning på Bülowsvej 14A. Jf. tidligere skoleforlig skal der desuden tages stilling til fremtidig klubstruktur i den østlige ende af kommunen. 12

13 I SFO vil det især være implementeringen af den nye dagtilbudslov og dermed arbejdet med overgangen fra dagtilbud til sfo/skole, som vil være i fokus. Herudover vil der fortsat blive arbejdet med filosofi for børn, med progression og kvalitetsudvikling generelt. Den øgede åbningstid der følger af nyt skoleforlig betyder, at der bliver bedre rammer for fritidstilbuddene (indskolingen), da der kan laves mere omfattende og sammenhængende aktiviteter for børnene. I klubberne er det især den fortsatte kvalitetsudvikling af tilbuddet (set i lyset af de rammer skoledagens længde, samarbejdet med undervisere/skole m.v. giver) som er i centrum. Dvs. fokus på kvaliteten af kerneydelsen. Arbejdet med udvikling af kvaliteten i fritidstilbuddene er forankret i udviklingsgruppen fra projekt Rød tråd i fritidstilbud, som netop er afsluttet som projekt. Her var fokus netop på kvaliteten generelt, på den røde tråd på tværs af sfo og klub, og på sammenhængen mellem skolens fritidsdel og skolens undervisningsdel. Her arbejdes bl.a. med hvordan den fælles mødestruktur mellem sfo- og klubledere skal understøtte udvikling af pædagogikken. Udgangspunktet er formålsbeskrivelsen fra projekt Rød tråd: Formålet er at understøtte en udviklingsproces for at sikre et sammenhængende fritidstilbud, hvor det fælles grundlag (mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub) er det tydelige, fælles udgangspunkt for arbejdet med børnenes udvikling. Et fritidstilbud, der understøtter det enkelte barns skolegang og personlige udvikling samt udnytter synergi mellem skole, SFO og klub. Arbejdet understøttes af en række nationale undersøgelser vedr. det fritidspædagogiske felt, som anvendes til at rette et fokus på praksisser i fritidsinstitutionerne og skærpe opmærksomheden på, at en stærk fritidspædagogisk profil har stor værdi i sig selv, for børn og unges trivsel. Fokus er de 4 pædagogfaglige kerneområder: Fællesskaber, relationer, trivsel samt dannelse, som der vil være fokus på og blive kompetenceudviklet ud fra. Kendetegnene for kvalitet i fritids- og klubtilbud er dermed: Børn og unge har gode sociale relationer og indgår i fællesskaber Børn og unge har fri tid og medbestemmelse i hverdagen Medarbejdere og ledere indsamler og deler viden om børns og unges trivsel Medarbejdere og ledere samarbejder med andre aktører og laver opsøgende arbejde Den kriminalpræventive indsats i SSP SSP-organisationen arbejder overordnet på fire fronter: 1. Generelle præventive indsatser. SSP-organisationens hovedfokus er det generelt præventive, hvilket består af faste samarbejder med skoler og klubber, besøg i klasser (evt. sammen med politiet), informationsarrangementer for skoleklasser og forældre om kriminalitet, stof- og alkoholmisbrug, adfærd på nettet, festkultur m.v. 2. Specifikke indsatser i fht. unge med bekymrende adfærd. Dvs. opsøgende arbejde, særlige forløb for den unge og ofte med inddragelse af forældre/familie, konfliktmægling m.m. Herunder koordination med skole, fritidstilbud, familieafdeling, evt. ungdomsuddannelse eller Ungecenter. Herunder særlig opmærksomhed på evt. radikaliseringstendenser jf. den særlige handleplan mod radikalisering. 13

14 3. Runderinger i aftentimer. Gadeplansmedarbejderne (SSP-medarbejderne) runderer på Frederiksberg i aftentimerne. Dels for at være synlige i gadebilledet, men især for herved at kunne besøge fritids- og ungdomsklubber, sportsklubber, boligsociale områder m.v. for her at opbygge relationer til de unge og gå i dialog med dem om evt. problemer. Der er tale om en pædagogisk og relationsopbyggende aktivitet med mulighed for dialog om og fokus på den enkeltes udfordringer og muligheder. 4. Særlige indsatsområder. Der udvikles og afvikles løbende forskellige projekter målrettet bestemte grupper af unge eller bestemte geografiske områder. Typisk i samarbejde med de boligsociale medarbejdere eller andre relevante aktører. Meget af det sker på grundlag af konkrete ansøgninger til kommunens SSP-udvalg. SSP-samarbejdet fokuserer dermed på den generelle præventive indsats for dermed at skabe en lovlydigheds-kultur og en sund og tryg ungdomskultur generelt. Den faglige vurdering er, at det især er det langsigtede, generelle præventive arbejde i hverdagen, som har betydning for kriminalitetsbilledet. Dvs. det tætte og kontinuerlige samarbejde mellem SSP-organisationens medarbejdere og medarbejderne i skole, klub og fritidsliv i øvrigt, samt det løbende relationsopbyggende arbejde i forhold til de unge. I forhold til særlige grupper er det især den håndholdte, individualiserede indsats og det tætte samspil med familie, sagsbehandlere, boligsociale medarbejdere og nærpoliti der har betydning. Det er derfor især disse indsatser, der prioriteres. I den kommende periode forventes der en øget fokusering på misbrug/forbrug af tobak jf. budgetbeslutning om indsats vedr. røgfri generation. SSP-organisationen vil endvidere søge at aktivere og understøtte civilsamfundets ressourcer, fx organisationen "Natteravnene", med henblik på, at der er flere voksne tilstede i gadebilledet i weekender og ved særlige lejligheder. 14