For børn og unge i Folkeskolen Frederiksberg Kommune

Transkript

1 Udviklingsplan For børn og unge i Folkeskolen Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet April 2014

2 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Rådhuset 2000 Frederiksberg 2014/ Forside: Skolen på Bülowsvej, Foto: Klaus Sletting 2

3 RESUME 4 1. INDLEDNING 4 2. POLITISKE PRIORITERINGER KAPACITET %-MÅLSÆTNINGEN %- MÅLSÆTNING FORÆLDRESAMARBEJDE SKOLE-IT BRUGERTILFREDSHED 11 3 GÆLDENDE TVÆRSEKTORIELLE POLITISKE PRIORITERINGER SKOLEREFORMEN SAMSPIL MED TVÆRSEKTORIELLE POLITIKKER 11 4 OMVERDENSPERSPEKTIV FOLKESKOLEREFORM PISA SAMT NATIONALE OG KOMMUNALE TEST SAMMENLIGNING MED ANDRE KOMMUNER 13 5 FOKUS I PLANPERIODEN SKOLEREFORMEN OG PRINCIPPER FOR UDMØNTNING I FREDERIKSBERG KOMMUNE UDVIKLING AF KVALITETEN AF LÆREPROCESSERNE KOMPETENCEUDVIKLING UDVIKLING AF SAMARBEJDET MED OMVERDENEN INKLUSIONSINDSATSEN 96%-MÅLET UNGEINDSATSEN - 95%-MÅLSÆTNINGEN OPSAMLING PÅ FOKUSPUNKTER I PLANPERIODEN 20 3

4 Resume Den definerende ramme for arbejdet med udvikling af Frederiksberg Kommunes skolevæsen vil i planperioden først og fremmest være tiltag, der følger af folkeskolereformen. Reformen implementeres fra august 2014 og vil være fuldt implementeret i I den første del af implementeringen vil de primære indsatsområder være Udvikling af kvaliteten af læreprocesser Kompetenceudvikling Udvikling af samarbejdet med omverdenen Opfyldelse af 96%-målsætningen (inklusion) Opfyldelse af 95%-målsætningen (ungdomsuddannelser) Det samlede arbejde skal endvidere ses i relation til et fortsat voksende børnetal i Frederiksberg Kommune. Dermed skal en passende kapacitet til håndtering heraf fortsat have høj prioritering. 1. Indledning Udviklingsplanen for folkeskoleområdet giver dels en status for de centrale udviklingsområder, dels input til de kommende politiske og økonomiske prioriteringer. Skolereformen, der træder i kraft den 1. august 2014, er den største ændring af folkeskolen i meget lang tid. Reformen er således den aktuelle overordnede ramme for stort set alle aspekter af arbejdet med udvikling og understøtning af folkeskolen. Reformen indeholder i sig selv en række udviklingsområder, ligesom den er styrende for de øvrige udviklingstiltag, der arbejdes med på skoleområdet i Frederiksberg Kommune. Den organisatoriske ramme for skoler og fritidstilbud er fastlagt med beslutning om skole, SFO og klub i én fælles organisation. Dermed er ledelsen af skoler og fritidstilbud samlet i et fælles ledelsesteam. 2. Politiske prioriteringer 2.1 Kapacitet Børnetallet i Frederiksberg Kommune forventes at stige også i de kommende år. Frederiksberg Kommunes elevtalsprognose viser et stigende antal børn der søger folkeskolen i Frederiksberg Kommune: 4

5 Figur Udviklingen i elevtallet fra 2000 til 2027 udarbejdet på baggrund af historiske tal samt Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose 2014 Antal elever Folkeskoleelever i alt Privatskoleelever i alt Elever i alt Frb. Prognose I takt med stigningen i elevtallet er skolestrukturen i Frederiksberg Kommune blevet udbygget. Senest med de to forlig om skoleudbygning i 2010 og 2013 samt beslutningerne truffet i forbindelse med budget Skoleforlig og budgetbeslutningerne indebærer: Kapaciteten på Skolen ved Søerne er udvidet via ombygning. Frederiksberg Ny Skole er etableret på Lollandsvej med henblik på flytning til Grundtvigsvej i august Der etableres ny skole på Grundtvigsvej 11 via anvendelse af eksisterende bygning samt etablering af tilbygning. Lokalerne på Lollandsvej 40 overgår til Skolen på Nyelandsvej, når faciliteterne på Grundtvigsvej tages i brug. Der etableres en ny tilbygning til Lindevangskolen med basislokaler. Der etableres en ny tilbygning til Skolen på Duevej med 4 basislokaler samt et aktivitetsrum. Kapacitetsudvidelserne er blevet besluttet på baggrund af Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose, og der er med beslutningerne planer for de nødvendige kapacitetsudvidelsr frem til ca Udbygningsplanen ville med denne prognose kunne rumme de prognosticerede elever og klasser. Med den nyeste klassetalsprognose fra februar 2014 ser forholdet mellem kapacitet og antal klasser således ud: 5

6 Figur 2 Klassetalsprognose 2014 og planlagt kapacitet Basislokaler Frederiksberg i alt Basislokaler Frederiksberg i alt Klassetal prognose 2014 Figur 2 viser at planlagte udbygning vil kunne rumme det prognosticerede klassetal samlet set. Skoleudbygningsplanen skal revurderes i 2015 i lyset af den faktiske elevtalsudvikling (samt Frederiksberg Kommunes klassetalsprognose 2015). Til disse forhandlinger vil der være behov for at se på: Skolekapacitet generelt Klubkapacitet Idrætsfaciliteter Herudover forventes det at skoledistrikterne skal tilpasses en gang årligt inden indskrivning af kommende børnehaveklassebørn %-målsætningen I økonomiaftalen for 2013 mellem Regeringen og KL er det aftalt at understøtte en mere inkluderende folkeskole. Dette indebærer blandt andet denne målsætning: Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning, øges. Målet er således, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4 pct. til 96,0 pct. af det samlede elevtal i folkeskolen. KL opgør for hver kommune den procentvise segregeringsandel for hvert skoleår, begyndende med skoleåret 2010/11 i kommuneøkonomiaftalen for Antallet af elever i specialtilbud er af KL kun opgjort for skoleåret 2010/11, som dermed er baseline for fremtidige vurderinger af udviklingen. Der er endvidere herunder beregnet for forudgående år. KLs opgørelsesmetode adskiller sig fra den der hidtil har været anvendt i Frederiksberg Kommune i bl.a. sektorplanen: 6

7 KL beregner ud fra antallet af elever i den enkelte kommunes folkeskoler og medregner dermed ikke privatskoleelever (hvormed eksklusionsgrad bliver højere end ved Frederiksberg Kommunes tidligere opgørelser) Opgørelsen af antallet af elever i specialtilbud er i KL-metoden uden modtageklasseelever. Antallet af elever i specialundervisningstilbud uden for Frederiksberg Kommune er i KLs egne tal lidt lavere end det antal elever Frederiksberg Kommune selv har registreret som visiteret til specialtilbud. I beregningen herunder er anvendt Frederiksberg Kommunes egne tal. Hvis KLs beregningsmetode anvendes for Frederiksberg Kommune ser segregeringsandelene for skoleårene 2000/01 til og med 2013/14 således ud: Tabel 1 Tilbud i Frederiksberg Kommune - KL metode 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 Skolen ved Nordens Plads Sofus Franck Frederiksskolen Christiansskolen Ungdomsskolen (Heldag) L-spor (LC) C-spor (SM) A-spor (LI) Tre Falke ungegrupper Total elever i specialtilbud i Frederiksberg Kommune Elever i specialtilbud udenfor Frederiksberg Kommune I alt specialtilbud Stigningen fra 2012/13 til 2013/14 skal ses i lyset af at opgørelsen nu også rummer plejeanbragte børn der modtager et specialundervisningstilbud. Disse børn har tidligere ikke alle været registreret. Antallet af elever der modtager specialundervisning set i forhold til andelen i almen området giver følgende segregeringsandele: Tabel 2 Skoleår 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 Folkeskole i alt Special i alt I alt Andel i specialtilbud KL-metode 5,4% 5,1% 4,9% 5,0% 5,5% 5,8% 5,5% 5,3% 5,0% Andel elever i almindelig undervisning KL- 94,6 94,9 95,1 95,0 94,5 94,2 94,5 94,7 95,0 7

8 metode % % % % % % % % % Som det fremgår er det lykkedes at nedbringe antallet af elever der er ekskluderet til specialtilbud og dermed at øge inklusionsgraden. De børn der ekskluderes er dog dyrere end tidligere (kræver mere specialiserede tilbud), hvorfor den økonomiske udfordring på specialområdet ikke er løst. Frederiksberg Kommune har set i forhold til andre kommuner en meget høj andel af elever der modtager undervisning i en privatskole. Hvis disse elever medregnes i andelen af elever der modtager undervisning i almenområdet ser segregeringsandelen således ud: Tabel 3 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 Special i alt Almen i alt (inkl. Privat) I alt Andel specialelever 4,2% 4,1% 3,9% 4,1% 4,5% 4,7% 4,7% 4,2% 4,0% Andel almenelever 95,8% 95,9% 96,1% 95,9% 95,5% 95,7% 95,7% 95,8% 96,0% Tabel 3-oplysningerne er de, som kommunen holdes op på i forhold til de nationale mål. Der er derfor fortsat en inklusionsudfordring for skolevæsenet, da der stadig er ca. 100 børn i specialtilbud der jf. 95%-målet skal være inkluderet i almenområdet. Nedenfor ses en opgørelse af segregeringsandelen fra Kommunalpolitisk Forum Denne opgørelse adskiller sig fra de overstående ved at opgørelsen er foretaget for kalenderåret 2012 og ikke et skoleår som den hidtidige praksis har været. Segregeringsandel Kommune 2012 Frederiksberg 4,5 Gladsaxe 4,3 Gentofte 2,0 Høje Taastrup 4, %- målsætning Der er en national målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse i Denne 95 %-målsætning er ligeledes den kommunale målsætning i Frederiksberg Kommune. 95%-måltsætningen måles ved hjælp af en prognose kaldet profilmodellen. Profilmodellen viser, hvordan en ungdomsårgangsårgangs uddannelsesniveau forventeligt ser ud om 25 år. Sidste offentliggjorte profilmodel er for 9. klasseårgangen Ifølge modellen forventes det, at 90,5% af 2011-årgangen om 25 år har gennemført mindst én ungdomsuddannelse. Dette tal ligger ifølge prognosen under lands- såvel som Region Hovedstadens 8

9 tal. Profilmodellens tal kan umiddelbart fremstå problematiske, viser andre undersøgelser samtidig, at de elever, der bliver boende i Frederiksberg Kommune klarer sig godt. 9

10 For årgang 2013 var søgemønstret som følger: Tabel 4: Søgemønster til ungdomsuddannelser, klasses elever 10. klasses elever 44% søger 10. klasse (mod 47,6 % i 2012) 19% søger en erhvervsuddannelse (mod 3% søger en erhvervsuddannelse (mod 19,5% i 2012) 1,5% i 2012) 69% søger en gymnasial uddannelse (mod 51% søger en gymnasial uddannelse (mod 65,4% i 2012) 49,4% i 2012) 0 søger EGU (mod 0,8% i 2012) 0 søger EGU (mod 0 i 2012) 12% søger andre aktiviteter (mod 14,3% i 0 søger STU (mod 0,2% i 2012) 2012) 2% søger andre aktiviteter (mod 1,3% i 2012) Udfordringen for Frederiksberg Kommune er især, at de unge ganske vist starter på en ungdomsuddannelse, men de falder fra denne undervejs. Der er derfor behov for at gøre eleverne bedre parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ved at gøre dem fagligt dygtigere, ved at gøre dem mere robuste og i stand til at klare udfordringer og krav i ungdomsuddannelserne. Ved at støtte dem i at vælge den rigtige ungdomsuddannelse. Se endvidere afsnit 5.6 for yderligere om 95%-målsætningen. 2.4 Forældresamarbejde Den 1. august 2014 træder nye arbejdstidsregler for lærere i kraft. Reglerne medfører, at lærerne skal tilbringe mindst 35 timer af deres ugentlige arbejdstid på skolen mellem kl. 8 og 17. Dermed er rammerne for samarbejde med forældre ændret, idet samarbejde mellem skole og hjem hovedsageligt vil foregå inden for dette tidsrum. Dog afholdes der årligt gennemsnitligt 3-4 forældrearrangementer pr. klasse, som ligger uden for den almindelige arbejdstid. Den lokale skolebestyrelse fastlægger de konkrete principper for den enkelte skoles skole-hjem-samarbejde. Det er en vigtig politisk prioritering at tydeliggøre vigtigheden af, at der er forældreopbakning til aktiviteterne i skolen, og samtidig at tydeliggøre, hvad kommunen forventer af forældrene i forhold til at støtte op om skolen, og hvad forældrene på deres side kan forvente af skolen. Undervisningsudvalget har i 2013 udarbejdet folderen Folkeskolen i Frederiksberg Kommune et samarbejde. Heri gives der udtryk for Frederiksberg Kommunes forventninger til samarbejdet med forældrene. I folderen understreges blandt andet forældrenes vigtige rolle i et velfungerende samarbejde mellem skole og hjem, som er centralt for elevernes fortsatte udvikling. 2.5 Skole-IT IT i undervisning og læring i folkeskolen skal bidrage til, at alle elever bliver så dygtige de kan. Mere anvendelse af it som en integreret del af undervisningen, skal understøtte elevernes faglige niveau og hæve kvaliteten af undervisningen. En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen 10

11 kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen. Nedenfor skitseres tre hovedlinjer i det fremadrettede fokus for IT i folkeskolen i Frederiksberg Kommune: Sikring af et fortsat velfungerende trådløst net tilgængeligt WIFI i fornødent omfang på alle skoler Infrastrukturen skal understøtte bring your own device. Det vil sige at eleverne/brugernes private enheder skal kunne benyttes, herunder adgang til at kunne printe, ligesom der skal være afklaring af opbevaringsforhold, forsikring m.v. Brugerne skal desuden kunne tilgår ITinfrastrukturen fra flere forskellige enheder (fx både tablet og telefon). It skal integreres endnu mere i selve læringssituationerne. Dels der hvor det giver merlæring for børnene, dels for at klæde børnene på i forhold til den digitale verden generelt; gøre dem informationskompetente. 2.6 Brugertilfredshed Der blev gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse på folkeskolerne i Den afspejler en stor tilfredshed med det kommunale skolevæsen. Nedenfor ses den samlede brugertilfredshed for folkeskolerne i Frederiksberg Kommune: Figur 3 Der skal gennemføres en ny brugertilfredshedsundersøgelse i Gældende tværsektorielle politiske prioriteringer 3.1 Skolereformen Folkeskolereformen er i skoleåret 2014/2015 den største og mest betydende tværgående politiske prioritering. Dette beskrives nærmere i afsnit Samspil med tværsektorielle politikker Folkeskolereformen samt det øvrige arbejde med udvikling af folkeskolen spiller ind i flere af Frederiksberg Kommunes tværsektorielle politikker; 11

12 Sundhedspolitikken gennem kravet om 45 minutters daglige bevægelsesaktiviteter for alle folkeskoleelever. Frivillighedspolitikken gennem den obligatoriske inddragelse af bl.a. idrætsforeninger. Handicappolitikken gennem arbejdet med opfyldelse af inklusionsstrategien, der sigter mod at flest mulige børn inkluderes i den almene folkeskole. Integrationspolitikken gennem målrettede indsatser for tosprogede elever. På Søndermarkskolen og Skolen ved Bülowsvej arbejdes der endvidere med særlige projekter med henblik på at højne det faglige niveau for tosprogede elever gennem et samarbejde med Undervisningsministeriets Tosprogs Taskforce. 4 Omverdensperspektiv 4.1 Folkeskolereform Der er tre overordnede mål i den nye folkeskolereform. Folkeskolens styrker og faglighed fastholdes og udvikles gennem tre mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Den samlede reform skal være fuldt implementeret i 2020, og i de kommende 6 år vil der derfor kontinuerligt være fokus på kvalitetsudvikling af skolen. Fra ministerielt hold vil der forventeligt komme nye rammer for kvalitetsrapporten, ny trivselsmålings-system og nye indikatorer for kvalitet, som skal anvendes i afrapportering lokalt og centralt. Hertil kommer at der til skoleåret implementeres nye målbeskrivelser for alle skolens fag. 4.2 PISA samt nationale og kommunale test Hvert tredje år gennemføres OECD s PISA-undersøgelse. Der bliver testet inden for tre områder; læsning, dansk og naturfag. Første PISA-test blev gennemført i år De nyeste resultater er fra PISA Her opnår de danske elever resultater, der ligger på eller lidt over det internationale gennemsnit. Hvert år gennemføres nationale test. De nationale test er adaptive, it-baserede og selvscorende. En elev kommer i løbet af sin skoletid til at gennemføre 10 obligatoriske test. Derudover kan skolerne vælge at gøre brug af frivillige nationale test. For skoleåret 2013/2014 placerede Frederiksberg Kommunes skoler sig i gennemsnit i den samlede vurdering over den samlede vurdering på landsgennemsnittet. Resultaterne for den enkelte skole er fortrolige. I Frederiksberg kommunes folkeskoler gennemføres der også kommunale læse og matematik test. Der gennemføres læsetest i 0., og 7. klasse. Der gennemføres matematiktest i 2. og i 8. klasse. Disse test er blevet gennemført i en lang årrække og niveauet er over landsnormen for alle skoler. 12

13 4.3. Sammenligning med andre kommuner Nedenfor sammenlignes Frederiksberg kommune med andre kommuner i hovedstadsområdet på to parametre. Udgifter pr. elev Kommune 2012 Frederiksberg Gladsaxe Gentofte Høje Taastrup De gennemsnitlige udgifter pr. elev er lave i forhold til de kommuner vi sammenligner os med. Gns. Afgangskarakterer Kommune 2012/13 Frederiksberg 7,0 Gladsaxe 7,1 Gentofte 8,0 Høje Taastrup 6,0 De gennemsnitlige afgangskarakterer ligger på niveau med Gladsaxe Kommune. Men lavere end Gentofte og højere end Høje Tåstrup. Frederiksberg Kommune adskiller sig fra Gladsaxe og Gentofte Kommune ved at have en højere andel af tosprogede elever. 5 Fokus i planperioden 5.1 Skolereformen og principper for udmøntning i Frederiksberg kommune Udgangspunktet for arbejdet med udfoldelse af folkeskolereformens indholdselementer i Frederiksberg Kommune er de fire Frederiksberg Principper (vedtaget i Undervisningsudvalget i mødet den 25. november 2013). Således er principperne det rammesættende redskab for udmøntningen af reformens centrale elementer i Frederiksberg Kommune. Endvidere giver funderingen i Frederiksberg Principperne et solidt og relevant afsæt for det videre arbejde med udvikling af udskolingen samt det overliggende mål om opfyldelse af 95%-målsætningen. I det følgende gøres kort rede for Frederiksberg Principperne samt nogle af de konkrete tiltag, der udspringer heraf. Fokus på fremdrift i læring medfører, at der gøres en systematisk indsats for at hæve elevernes faglige niveau via målstyring, feedback og løbende evaluering. Konkret arbejdes der bl.a. med at indføre et nyt digitalt elevhandleplans- og evalueringssystem. Systemet 13

14 bliver et redskab til at sikre, at alle skoler kan arbejde systematisk med målbaseret undervisning og med løbende og dynamisk evaluering af elevernes læring. Skolen ud i verden, verden ind i skolen - den åbne skole medfører, at der gøres en systematisk indsats for at skabe en mere varieret skoledag, hvor eleverne møder flere forskellige vinkler på læring og skole, uddannelse og job. Således arbejdes der målrettet for, at eleverne dels motiveres til læring, dels får viden om, hvilke krav den omgivende verden har til dem, når forlader skolen. Eksempelvis forventes forløb om innovation og entrepreneurship, idrætsforløb sammen med lokale idrætsforenniger samt forløb målrettet uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Tiltagene vil bidrage til et styrket fokus på praksisorienterede læringsaktiviteter i skolen, hvor viden og redskaber fra den fag-faglige undervisning bringes i spil. Endvidere vil disse tiltag bringe yderligere variation i elevernes skolegang, hvilket forventes at bidrage positivt til elevernes motivation. Skolen er tryg, motiverende og aktiverende medfører, at der gøres en systematisk indsats for at skabe endnu mere trygge og læringsunderstøttende rammer for alle elever, således at læringen øges og inklusionsindsatserne udvikles. Endvidere at der anvendes varierede og differentierede arbejds- og undervisningsformer, der motiverer specielt udskolingselever, særligt drengene, til fortsat læring. Udgangspunktet i dette princip betyder videre, at fysisk aktivitet integreres i skoledagen, således at den opleves mere varieret og mindre boglig/teoretisk. Dette forventes særligt at have positiv effekt for gruppen af skoletrætte elever. Fælles ansvar for børnenes udvikling forventes at medføre, at der kommer nye vinkler på den pædagogiske praksis, og at det praksisnære aspekt i undervisningen opprioriteres. Dermed bliver det lettere mere umiddelbart for eleverne at se anvendeligheden af undervisningen. Endvidere forventes den endnu tættere kobling mellem lærere og pædagoger at medføre væsentlige synergieffekter for begge personalegruppers arbejde. Der arbejdes systematisk med at udvikle organiserings- og samarbejdsformer, der sikrer et helhedssyn på børnene. 5.2 Udvikling af kvaliteten af læreprocesserne Et væsentligt fokus i planperioden er arbejdet mod opfyldelse af de nationale mål, der er opstillet med folkeskolereformen. De handler alle om at hæve kvaliteten af læringsprocesserne, så eleverne lærer mere og har en høj trivsel. Den forskningsmæssige baggrund herfor kan bl.a. findes hos den tyske forsker Hilbert Meyer og i metaforskningen hos new zealænderen John Hattie. 14

15 For at hæve elevernes læringsudbytte, skal der ifølge forskningen især lægges vælg på følgende 1 : 1. Klar strukturering af undervisningen (klasseledelse) 2. Gennemskuelige, forståelige og høje præstationsforventninger med systematisk og rigelig feedback 3. Indholdsmæssig klarhed (klare mål, sammenhæng i mål og opgaver, forståelige og målrettede udfordringer). Herunder ikke mindst at eleverne selv forstår og kan redegøre for, hvad de skal lære, hvor langt de er kommet i forhold hertil, og hvad de næste skridt i læringsprocessen er. 4. En betydelig mængde ægte lærertid (fokus på kerneopgaven og minimere mængden af andre opgaver) 5. Godt arbejds- og undervisningsklima (klasseledelse, relationskompetence) 6. Meningsdannende kommunikation (elevinddragelse, løbende evaluering og respons, god samtalekultur) 7. Metodemangfoldighed (mange forskellige lærings- og undervisningsformer) 8. Individuelle hensyn (undervisningsdifferentiering) 9. Intelligent træning (bevidstgørelse af læringsstrategi, målrettet valg af indsats og opgaver, øvevenlige rammer) 10. Stimulerende læringsmiljø (orden, lys, indretning, undervisningsmidler) Erfaringerne fra fx Canada og Finland (som begge scorer højt i PISA) viser desuden, at det centrale redskab til udvikling af kvaliteten af undervisningen er understøttelse af lærernes refleksion over egen og andres praksis. At have en effekt- og evidensbaseret tilgang, hvor resultaterne (effekten) løbende evalueres og hvor praksis ændres på baggrund heraf. Sideløbende hermed bør der være adgang til ekspertviden (ressourcepersoner) og til videndeling generelt mellem professionsaktørerne. Det afgørende synes at være, at lærerne tager ansvar for konstant at udvikle egen praksis og tilrette denne i forhold til den konkrete målgruppe. Der er ikke en eller ganske få konkrete metoder som sikrer succes. En række tiltag vurderes at have direkte negativ eller i bedste fald ingen effekt. Det drejer sig fx om: Skoleskift, holde elever tilbage et år, fast opdeling efter fagligt niveau, fjernundervisning, klassedannelse på tværs af aldersgrupper, ensidig fokusering på bestemt læringstilgang/pædagogik. Rangordning af tiltag Den New Zealandske uddannelsesforsker John Hattie, hvis arbejde er anerkendt som værende den bedste sammenfatning af international uddannelsesforskning, har sammen med sit forskningsteam lavet en rangordning af 150 forskellige faktorer af betydning for skoleelevers faglige indlæring. Rangordningen viser, hvilke typer af tiltag der især giver effekt, men det understreges at der ikke er tale om en facitliste. Der er tale om så komplekse sammenhænge, at resultaterne bedst kan bruges til at stille spørgsmål om, hvordan man bedst tilrettelægger og udvikler egne tiltag. 1 Hilbert Meyer (2005): Hvad er god undervisning? Gyldendals Lærerbibliotek. John Hattie (2009): Visible learning. A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. Routledge. 15

16 Metodisk skal det bemærkes, at det kun er interessant (effektfuldt) at beskæftige sig med tiltag der har en effektstørrelse på over 0,4. Det skal også bemærkes, at effekten af at gøre flere tiltag samtidig ikke vil være lig summen af effekten på hvert enkelttiltag. 16

17 Oversigten herunder er et uddrag af totaloversigten og eksemplificerer således forskningsresultaterne: Aktivitet Effektstørrelse Aktivitet Effektstørrelse Elevforventning og bevidsthed 1,44 Elev-elev-undervisning 0,55 om eget niveau Lærerkompetencer og 0,90 Undervisning i små grupper 0,409 troværdighed Fremadrettet evaluering af 0,90 Hyppig testning af elever 0,34 eleverne Dialogbaseret undervisning med 0,802 Eliteklasser / samle de dygtigste 0,30 klasse-diskussioner elever i særlige grupper Klarhed om mål og forventninger 0,75 Lektier 2 0,29 Feedback til elever 0,75 Internet-baseret undervisning 0,18 Godt undervisningsmiljø med 0,72 Fokus på læringsstile (matche 0,17 godt forhold ml. lærer og elever med den enkelte elevs) Meta-kognition (at lærere og 0,69 Holde elever tilbage et år 0,13 elever taler om at lære, om læringsprocesser) Acceleration (rykke dygtige 0,68 Faglig efteruddannelse af 0,12 elever et klassetrin op) lærerne 3 Kreativitetsprogrammer (praktisk-musiske dimensioner i undervisning) 0,65 Skoleskift -0, Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere bliver centralt for at kunne opfylde såvel skolereformens mål som målene om inklusion og ungdomsuddannelse. Kompetenceudvikling af lærere vil i de kommende år forventeligt have fire foki: Forståelse for samt konkrete redskaber til at sikre målorienteret og effektbaseret læring. Dvs. fokus på viden om hvad der virker, på redskaber til opsætning og anvendelse af mål, på systematisk feedback og evaluering og på videndeling og refleksion om gode undervisningsforløb. Forståelse for og konkrete redskaber til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Dvs. fokus på viden om specialpædagogik, på videndeling og samarbejde med specialskoler og specialspor om inkluderende tilgange samt på netværk for og fortsat kompetenceudvikling af skolernes lokale ressourcepersoner (vejledere). Forståelse for og konkrete metoder til at skabe variation, motivation og differentiering for alle børn. Dvs. fokus på fx udeskole, bevægelse ind i fagene, undervisningsforløb sammen med omverdenen m.v. 2 Lektier har reel ingen betydning i indskoling hvis den er af mere end ca min. varighed daglig, til gengæld har den positiv effekt, over 0,4, i udskolingen hvis den er målrettet og der gives reel respons på den efterfølgende. 3 Her henvises til rendyrket faglig opkvalificering der ikke er knyttet an til didaktisk/pædagogisk tilrettelæggelse af undervisning. Effekten af kompetenceudvikling af lærerne indenfor fx didaktik, relationskompetencer m.v. er stor jf. lærerkompetencer og troværdighed med effekt på 0,90. 17

18 Kompetenceudvikling i forhold til kravet om linjefagsniveau, eller tilsvarende, for alle undervisere. Dvs. kortere og længere efteruddannelsesforløb i de fag, hvor der pt. er lav linjefagsdækning. Kompetenceudvikling af pædagoger vil i de kommende år have de samme foki som for lærerne, men i stedet for kompetenceudvikling i fht. linjefag vil der være fokus på kompetenceudvikling i forhold til pædagogernes nye rolle i skolen (understøttende undervisning). Kompetenceudvikling af ledere vil forventeligt have især tre foki: Viden om og konkrete redskaber til at forestå læringsledelse. Dvs. at kunne vejlede, supervisere og understøtte medarbejdernes arbejde med målstyrede, effektbaserede læringsprocesser. Viden om og konkrete redskaber til håndtering af de nye arbejdstidsregler og de nye målsætninger for folkeskolen generelt. Viden om og redskaber til videndeling og forandrings- og personaleledelse, således at de enkelte skoler og medarbejderteams kan arbejde effektivt, bevare motivationen og finde glæde ved arbejdet. 5.4 Udvikling af samarbejdet med omverdenen I perioden frem til 2020, hvor skolereformen skal være fuldt indfaset, vil der blive arbejdet med et øget samspil og samarbejde med fire parter: Erhvervsliv, kulturliv, ungdomsuddannelser og foreningslivet. Det bliver centralt at identificere de forhold, som giver disse eksterne parter et incitament til at samarbejde med folkeskolen uden samtidig at tabe fagligheden i skole, og uden at udfordre budgettet på skoleområdet. Der bliver i denne forbindelse brug for en tværsektoriel tilgang, hvor de eksisterende prioriteringer og ressourcemodeller i og på tværs af sektorområderne diskuteres og bringes i spil. 5.5 Inklusionsindsatsen 96%-målet Overordnet set er der fokus på fire typer af tiltag i inklusionsindsatsen: 1. Tiltag der mindsker eksklusionen fra almenområde til specialområde. 2. Tiltag der gør det muligt for børn fra specialområdet at vende tilbage til almenområdet. 3. Tiltag der kompetenceudvikler medarbejdere og sikrer systematisk videndeling. 4. Støttetiltag til medarbejderne der arbejder med børnene (fx ressourcepersoner, netværk, PPR, Familieafdeling, forældresamarbejde m.v.). Den vedtagne inklusionsstrategi beskriver, hvordan der arbejdes med området. 18

19 5.6 Ungeindsatsen - 95%-målsætningen Udfordringen i forhold til 95 % målsætningen ligger primært hos de elever, der fraflytter kommunen efter folkeskolen. Der arbejdes derfor systematisk med ungeindsatsen i Frederiksberg Kommune Som følge af arbejdet med effektstyring arbejder Skoleafdelingen ud fra en overordnet forandringsteori, hvor indsatsen er målrettet fire udfordringer:. At styrke motivationen for skolegang, fordi skoletræthed og manglende motivation er et typisk problem for gruppen af unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. At løfte eleverne fagligt, fordi det faglige niveau, hos gruppen af unge der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, typisk er utilfredsstillende. Såvel god trivsel som effektive læringsmetoder ses som en forudsætning for at opnå bedre faglige resultater. At styrke de unges selvstændighed og ansvarsfølelse, fordi gruppen af unge der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse typisk er udfordrede på kravet om selvstændighed i ungdomsuddannelserne. At styrke vejledningsindsatsen, således at flere unge får truffet det rigtige valg ungdomsuddannelse. Indsatserne er sammenhængende og kan illustreres med nedenstående figur: Motivationsindsats Bedre fremmøde og mere læring Fagligt løft Bedre kvalifikationer, bedre trivsel Kan klare krav i ungdomsuddannelse Gennemfører ungdomsuddannelse Selvstændighed og ansvarsfølelse Bedre studieadfærd, bedre trivsel Vejledningsindsats/ brobygning Vælger rigtigt til ungdomsuddannelse I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet, at der i 2., og 9. klasse fast skal ligge en uddannelses-, erhvervslivs- og arbejdesmarkedsuge i uge 47. I ugen er planlagt systematisk samarbejde med bl.a. de ungdomsuddannelser, der er placeret i Frederiksberg Kommune. Eleverne vil i samarbejdet blive præsenteret for den brede palet af uddannelsesmuligheder og vil derfor have mulighed for at få kvalificeret deres uddannelsesvalg, hvilket kan hjælpe dem til at vælge den for dem rigtige ungdomsuddannelse. Ligeledes vil et systematisk samarbejde med det lokale erhvervsliv og fastlagte virksomhedsbesøg i 6. klasse give eleverne større kendskab til mangfoldigheden af muligheder inden for arbejdsmarkedet. 19

20 5.7 Opsamling på fokuspunkter i planperioden I planperioden er der tre hovedfoki: Implementering af skolereformen: Fortsat fokus på inklusionsopgaven Fortsat fokus på 95%-udfordringen om ungdomsuddannelsen Der er tale om tre meget store og sammenhængende opgaver, hvorfor der er behov for størst mulig ro og stabilitet i øvrigt, hvis skolerne skal lykkes med at løse dem. Skolereformprocessen kræver især politisk opbakning i forhold til skoleledelserne i den kommende forandringsproces samt opbakning til tværsektorielle samarbejder omkring målet om den åbne skole (skolens samarbejde med omverdenen). Det vigtigste bliver dog at fastholde fokus på effekten, på outcome, af alle anstrengelserne og i mindre grad at styre og påvirke via specifikke krav til input (bestemte tiltag). Inklusionsopgaven kræver især politisk opbakning i forhold til forældrehenvendelser, idet en øget inklusion med sikkerhed vil blive opfattet negativt af nogle. Det er også vigtigt at holde opmærksomheden på, at de midler der spares på specialområdet reelt omdirigeres til almenområdet jf. den nye økonomimodel der er under langsom implementering. 95%-opgaven kræver især politisk opbakning til, at der er nogle elevgrupper der har brug for andre tilbud end andre. Dvs. en differentieret tilgang til tilrettelæggelsen af skoledagen i især udskolingen. Herunder bør det overvejes om der skal prioriteres ekstra ressourcer til 10. klasse og til evt. særlige opsamlingsforløb for udfordrede elever i udskolingen generelt. 20