Valgfag: Skills til social- og sundhedshjælpere

Transkript

1 Projekt Syddanske talenter Projektet er finansieret af Syddansk Uddannelsesaftale, Region Syddanmark Valgfag: Skills til social- og sundhedshjælpere Version

2 Valgfag: Skills til social- og sundhedshjælpere Indholdsfortegnelse Formål... 2 Varighed... 2 Mulige adgangskrav... 2 Læringsmål... 2 Valgfagets pædagogiske tilrettelæggelse, struktur og indhold... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 Workshops... 4 Cases... 4 Vurdering... 5 Evaluering... 5 Bilag 1: SMAK-Model... 6 Bilag 2: Workshops og litteratur... 7 Bilag 3: Cases og litteratur Litteratur og case 1 Albert Jonsen Litteratur og case 2 Henny Brabram Litteratur og case 3 Ib Skov Litteratur og case 4 Anja Okker Litteratur og case 5 Jørgen Juhl

3 Formål Formålet med valgfaget er at træne elever i at løse praksislignende opgaver på baggrund af faglige overvejelser. Omdrejningspunktet for opgaverne er en case eller workshop, som eleverne arbejder med i undervisningen. Undervisningen foregår som rollespil og simulationsøvelser, hvor eleverne på skift agerer borgere med forskellige pleje- og omsorgsbehov. Ved at arbejde med cases bliver undervisningen en simulation af virkeligheden og dermed praksisnær læring. Via det teoretiske og praktiske arbejde med cases kan eleverne få et helhedsbillede af de forskellige situationer, da cases kobles op på uddannelsens område- og grundfag. Dermed kan eleverne få en fornemmelse af en borger eller af plejesituationer, som de kan hæfte ny viden på og derved bedre relatere til praksis. Valgfaget sætter eleven i stand til at planlægge og udføre sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende opgaver samt aktivering af borgere med særlig fokus på: Sygepleje og sundhed Rehabilitering Ergonomi Hygiejne Samarbejde Kommunikation Etik og evne til refleksion efter udførelse af opgaven Varighed 1 uge Mulige adgangskrav Social- og sundhedshjælperelever der har: Lyst og vilje til at yde en særlig indsats for at udvikle sine faglige og personlige kompetencer i relation til teori og praksis Mod på at deltage i nye og anderledes undervisningsformer samt deltage aktivt i disse Læringsmål Viden Eleven: Skal have forståelse for sammenhængen mellem teori og praksis Skal kunne forstå anvendt teori og metode i arbejdet med cases, SMAK-modellen, arbejdsmodellen eller anden model Færdigheder Eleven: 2

4 Skal kunne håndtere og formidle praksislignende problemstillinger og løsningsmuligheder Skal kunne udføre praktisk og personlig hjælp ud fra scenarierne i de opstillede cases Skal kunne observere ændringer i borgerens almene sundhedstilstand Skal kunne kommunikere med borgeren i praksissituationer Skal kunne anvende og kombinere centrale metoder og redskaber, der knytter sig til fagområdets praksis og arbejdsprocesser Kompetencer Eleven: Skal kunne arbejde selvstændigt med de opstillede cases og i opgaveløsningen generelt Skal kunne udvikle egen praksis gennem simulationstræning Skal kunne indgå i samarbejdsopgaver omkring borgeren Skal kunne planlægge og tage ansvar for egne arbejdsprocesser Skal kunne anvende generelle principper for hygiejne Skal kunne reagere på ændringer i borgerens almene sundhedstilstand Skal kunne deltage i tværfaglige arbejdsopgaver Valgfagets pædagogiske tilrettelæggelse, struktur og indhold Teori bliver forbundet til praksis ved en teoretisk og praktisk simulationstræning. Med udgangspunkt i arbejdsmodellen SMAK (bilag 1) og ved hjælp af cases bliver teori koblet til praksistræning gennem konkrete handlinger eksempelvis: Inkontinens, personlig pleje, ernæring, temperatur, puls og væskebalance Forflytningsteknik Arbejdsmiljø Kommunikation Teorien til workshops er hentet fra Munksgaard: SOSU trin 1, Håndbog om kroppen og Naturfag trin 1. (bilag 2) Den udvalgte teori i de opstillede workshops er ikke udtømmende. Derfor kan den enkelte underviser medtage anden teori eller arbejdsmodeller i undervisningen. Cases er hentet fra Munksgaard: Casesamling, trin 1. (bilag 3) De udvalgte cases er udvalgt, da de dækker forskellige sygdoms- og fagområder samt anbefalet litteratur. Det er muligt at anvende andre cases og litteratur i undervisningen. Valgfagets pædagogiske tilrettelæggelse SMAK-modellen lægger op til en struktur, som er med til at opdele den komplekse plejesituation i mindre dele, hvilket øger overskueligheden til at genkende sammenhængen mellem de enkelte område- og grundfag i uddannelsen. Formidling efter SMAK-modellen, hvor eleverne får en øvelse i at anvende før, under og efter refleksion i forhold til praksis. Hermed kan eleverne lettere forholde sig til teori i relation til praksissituationer, eksempelvis: o Rapportering og arbejdsfordeling o Udførelse af sygeplejehandlinger, aktiviteter og kommunikation 3

5 o Dokumentation af handlinger Endvidere får eleverne mulighed for at reflektere over elevkammeraters refleksioner og tilbagemeldinger i dialog med underviser. Hvis muligt lægges der op til, at trin 1 eleverne, som en del af valgfaget skills, overværer den sidste træning for deltagere i SOSU-skills fra trin 2 frem mod skolemesterskaberne sammen med deres underviser. Derefter kan eleverne eksempelvis reflektere over: o Kommunikation, medinddragelse af borgeren og arbejdsfordeling o Forskellen på arbejdsfordelingen mellem hjælper og assistent o Refleksion over fagidentitet o Betydningen af valg i forhold til udførelsen af arbejdsopgaver i relation til casen Workshops med fokus på træning af specifikke færdigheder Undervisnings- og arbejdsformer Workshops Cases Eleverne kan arbejde med specifikke færdigheder i små workshops. Disse kan medvirke til at give eleverne praktisk erfaring og dermed større tryghed, når øvelserne skal udføres praksis. Workshops kan tilrettelægges således, at praksisøvelserne er relevante og har sammenhæng med temaer og mål på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Eksempelvis: o Personlig hygiejne o Kompression o Ernæring og væske o Rengøring/tøjvask o Forflytning o Igangsættelse af aktivitet o Lejring og tryksår o Inkontinens Eleverne arbejder i små grupper og fordyber sig i de enkelte cases en af gangen. De arbejder med cases ud fra simulationsmetoden med SMAK-modellen som arbejdsredskab. Herefter evalueres udførelsen af casen ud fra SMAK-modellen med feedback og refleksion fra de øvrige grupper og underviser. Valgfagsklassen kan fungere som reflekterende team. Eleverne træner i praksis ved at udføre cases som et rollespil. Eleverne kan udfordres undervejs gennem forskellige uforudsete situationer, eks. besøg af pårørende eller forværring af sygdommen. Underviseren kan lave små timeouts undervejs med mulighed for refleksion og læring i nuet o Før-refleksion (ca. 30 minutter) introduktion til problemstillingerne (SMAK), situationen kan være som på et morgenmøde Status Mål Arbejdsfordeling Kommunikation 4

6 Vurdering o Præsentation af løsningsforslag (ca. 15 minutter) Eleverne kan vise situationen fra casen i enten plejestue eller simulationsværksted med fokus på sygeplejehandlinger, aktiviteter, kommunikation og samarbejde med borgeren og kollegaer o Efter-refleksion (ca. 30 minutter) Hvordan kan der evalueres på SMAK opsatte mål og handlinger? Begrundelser der kobler teori og praksis Hvilke nye opgaver er der? o Tilbagemelding (45 minutter) Spørgsmål fra klassekammerater og underviser samt evaluering fra klassen Valgfaget vurderes ud fra gennemført/ikke gennemført. Vurderingen ikke gennemført gives ved et fravær over 6 lektioner i løbet af valgfaget. Endvidere forventes det, at eleven har deltaget aktivt i undervisningen for at kunne vurderes som gennemført. Evaluering Det forventes, at eleverne evaluerer faget ved hjælp af det, til faget, udviklede evalueringsskema. Dette er et krav i forhold til dokumentation og evaluering på de enkelte social- og sundhedsskoler samt til projektet Syddanske talenter. 5

7 Bilag 1: SMAK-Model Status på borgeren Mål og handlinger Arbejdsfordeling Kommunikation Hvordan er Status for borgeren? På hvilke områder skal du samarbejde med borgeren om opgaver? Hvilke ressourcer har borgeren? Hvilket funktionsniveau har han? Hvilke problemer giver han udtryk for? Hvilke diagnoser har han evt.? (er givet i casen) Hvilke svar er der på undersøgelser, eks. blodprøver? Hvilke Mål er der for plejeopgaver og aktiverende opgaver? Hvilken mestring/egenomsorg skal han trænes i? Hvilke aktiviteter skal han foretage/deltage i? Hvilke krav stiller det til dine kompetencer (personlige og faglige)? Hvem skal du samarbejde med for at kunne udføre opgaverne? Hvilke kompetencer skal den person have? Hvilke undersøgelser skal han til? Hvordan skal Arbejdsdelingen være? Hvilken rækkefølge skal opgaverne tages i? Hvem gør hvad? Hvad er det forventede tidsforbrug? Hvordan indgår det tværfaglige samarbejde? Hvordan Kommunikerer I med borgeren? Hvordan gøres det på en respektfuld og empatisk måde? Hvordan tager I hensyn til borgerens livsstil og kulturforståelse? Hvordan sikrer I, at I tager udgangspunkt i borgerens ønsker? Hvordan motiverer I borgeren ved hjælp af kommunikationen? SMAK-modellen er udviklet af Bente Søndergaard og Henrik Andersen, Lærebog i praktikken, trin 2 (2011). Side 220. Det er muligt at anvende andre refleksions- eller kommunikationsmodeller i valgfagsundervisningen. 6

8 Bilag 2: Workshops og litteratur Under alle workshops er der forventning om, at der eleven inddrager sin viden om rehabilitering, kommunikation, etik, tværfagligt samarbejde og borgerens livshistorie samt er bevidst om eget ansvar og kompetencer. Workshop Forslag til workshop indhold Korte oplæg: Hudens anatomi og funktion, hygiejniske principper, observationer, kvindelige og mandelige kønsorganers anatomi, arbejdsstillinger og dokumentation. Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard: SOSU trin 1 (eks. kap og 21), Naturfag trin 1 og Håndbog om kroppen (eks. kap. 13). Personlig hygiejne Praktiske øvelser: Nedre hygiejne Øvre hygiejne Sengebad Påklædning Kateterpleje og poseskift Oprydning og dokumentation Refleksion Korte oplæg: Kredsløb, hudens anatomi, arbejdsstillinger, dokumentation og hjælpemidler. Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard: SOSU trin 1 (eks. kap. 5, 8 og 60) og Håndbog om kroppen (eks. kap 3). Kompression Praktiske øvelser: Mobilisering Lejring Anlægge støttestrømper inkl. diverse brug af hjælpemidler Hudpleje Oprydning og dokumentation Refleksion Ernæring og væske Korte oplæg: Fordøjelsen, væske, ernæringslære, mad og hygiejne, måltidet, kost 7

9 til borgere med særlige behov og arbejdsstillinger. Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard: SOSU trin 1 (eks. kap. 9, 10, 24, 25, 26 og 27) og Naturfag 1. Praktiske øvelser: Indkøbssedler til borgere med særlige behov Opgaver i forbindelse med måltidet Eksempel på væskeskema Rengøring af køleskab Hjælp til spisning Oprydning og dokumentation Refleksion Korte oplæg: Praktisk hjælp, tøjvask, rengøring og hygiejne, planlægning af daglige aktiviteter og arbejdsstillinger. Rengøring/tøjvask Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard: SOSU trin 1 (eks. kap. 33, 35 og 36) Naturfag trin 1. Praktiske øvelser: Planlægge og udføre tøjvask Planlægge og udføre rengøring Ergonomi og arbejdsstillinger i forbindelse med rengøring Oprydning og dokumentation Refleksion Korte oplæg: Principper for forflytningsteknik, hjælpemidler, lejring, bevægelse, arbejdsmiljø og arbejdsstillinger. Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard: SOSU trin 1 (eks. kap. 57, 60 og 61). Forflytning Praktiske øvelser: Afprøvning af forflytningsteknikker og hjælpemidler Påklædning Lejring Udfylde en APV Oprydning og dokumentation Refleksion Igangsættelse af 8

10 aktivitet Korte oplæg: Aktiviteter og livskvalitet, planlægning af daglige aktiviteter og fysisk aktivitet. Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard: SOSU trin 1 (eks. kap. 37, 39 og 40). Praktiske øvelser: Planlægge og udføre fysisk aktiviteter (aktivitetsanalyse) Planlægge og udføre ADL-aktiviteter Vejledning af borger i at følge træningsplan Oprydning og dokumentation Refleksion Korte oplæg: Kredsløb, huden, bevægelse, ernæring og hygiejne Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard: SOSU trin 1 (eks. kap. 5 og 8). Lejring og tryksår Praktiske øvelser: Lejring Hudpleje Mobilisering Undersøge muligheden for hjælpemidler (eks. et scorecard) Kostforslag til borgere med tryksår Oprydning og dokumentation Refleksion Korte oplæg: Urinvejene, vandladning, hjælp til toiletbesøg, bækkenmuskulatur, hygiejne, væske og lovgivning. Mulig litteratur til inspiration: Munksgaard: SOSU trin 1 (eks. kap. 9, 11, 20 og 23) og Håndbog om kroppen (eks. kap. 7). Inkontinens Praktiske øvelser: Udfylde væske- og vandladningsskema Anlægge uridom Øvelse i at give bækken Øvelse i korrekt toiletstilling Urinstix Bækkenbundsøvelser Hjælpemidler til inkontinens 9

11 Oprydning og dokumentation Refleksion 10

12 Bilag 3: Cases og litteratur Litteratur og case 1 Albert Jonsen Albert er 93 år og bor sammen med sin kone Charlotte. Han er meget dement og lever i fortiden. Charlotte holder meget øje med hjælpernes arbejde, og hun er meget kritisk over for nogle af dem. Det er specielt de unger, der føler, at hun kontrollerer dem. Albert er høj og rank. Han har tyndt gråt hår og et høreapparat i venstre øre. Han har en stor mave, men er slank på resten af kroppen. Han har altid gået meget op i sit udseende, men nu er han ligeglad, og han har ofte tøjet forkert på, når social- og sundhedshjælperen kommer. Han vil ikke have tøjet af for at blive vasket. Når hjælperen vil hjælpe ham på badeværelset, siger han altid, at han selv har klaret det. Albert er født på et husmandssted i Vestjylland og kom ud for at tjene, da han var 10 år. Han passede køerne på marken om sommeren og gik kun i skole om vinteren. Da Albert var 11 år, fik han en lærer i skolen, der opdagede, at Albert havde rigtig let ved det boglige. Han fik overtalt forældrene til at lade Albert blive i skolen. Senere kom han på universitetet i København og blev jurist. Han fik arbejde på et stort advokatkontor. Da han var 53 år, mødte han Charlotte, og de blev gift. Charlotte var 30 år yngre og også jurist. De blev boende i Alberts lejlighed. Albert og Charlotte har været karrieremennesker, og de har ingen børn. Lejligheden ligger i et stort gammelt hus med elevator. Albert har sit eget værelse, der ligger i tilknytning til entreen. Her er seng, lænestol, skrivebord, reoler og musikanlæg. På skrivebordet står der altid friske blomster. Albert kan godt lide at ryge cigar, og der lugter af cigarrøg i hele rummet. Der er brændt hul i flere af Alberts jakker, og Charlotte er bange for, at han skal sætte ild til lejligheden. Det er meget rydeligt i værelset, og gardinerne næsten altid trukket for. Han fryser og vil gerne have skruet op for varmen hele året. Toilettet ligger i entreen, og badeværelset ligger i den anden ende af lejligheden. Aktuel tilstand Albert er igennem de seneste år blevet dement. Han har ingen korttidshukommelse og ved ikke, hvor han er. Han husker tydeligt sin barndom og taler meget om, at han skal ud til køerne for at få dem ud på marken. Albert kan ikke nå at komme på toilettet, når han skal lade vandet. Han kan ikke mærke det, og han sidder det meste af dagen og sover i sin lænestol. Charlotte har købt nogle drypindlæg for at skåne hans undertøj. Før de fik hjælp fra hjemmeplejen, hjalp Charlotte ham, men det går ikke mere. Hun kan ikke klare, at Albert er blevet så gammel og affærdig, at han ikke kan huske, og at han går og tisser i bukserne. Hun skælder ud og retter på ham. Nu har visitator aftalt med hende, at det er hjemmeplejen, der skal hjælpe Albert, så de kan være sammen, uden at hun skal fungere som 11

13 hans hjælper. Charlotte står tit i Alberts værelse og holder øje med, hvordan hjælperne arbejder. Albert og Charlotte har været gift i 36 år. Efter Albert er blevet dement, har de mange konflikter. Han bliver ked af det, når Charlotte taler hårdt til ham. Han græder og siger jeg kan ikke mere. Charlotte tager meget væk fra lejligheden. Hun har mange veninder, er med i en stavgangsklub og går til mange foredrag. Hun vil ikke have Albert med ud til deres venner mere, fordi hun er så flov over ham. Albert har en yngre søster, men han har ikke set hende de sidste 10 år. Han taler meget om hende og tror nogle gange, at hun bor i værelset ved siden af. Albert har billeder af fugle hængende på værelset. Du kan se, at han og Charlotte er med på mange af billederne, og det ser ud, som om de er i Thailand. Han har en kikkert stående på sit værelse. Der ligger mange fuglebøger fremme, men Albert bruger dem vist ikke mere. Albert bevæger sig frit rundt i værelset. Når han skal have hjælp til nedre toilette, lægger han sig i sengen og har ikke brug for hjælp til denne manøvre. Han kan også gå ud til toilettet, hvis han bliver vist vejen dertil. Ofte kan han ikke selv finde der ud. Albert har det på forskellig måde afhængigt af, hvilket tidspunkt på dagen det er. Om morgenen kan han ikke huske noget, men ved eftermiddagsbesøget, kan han godt tale lidt om nutiden. Han siger: Charlotte er skrap, men du må bære over med hende. Hun har nok at gøre med sådan en gammel mand som mig. Han kan godt lide at tale om gamle dage og om livet på landet. Akut situation En dag hvor du kommer, er Albert faldet, og han har haft afføring, som han har smurt ud over sig selv. Han ligger på gulvet og klager over smerter i hoften. Han er ikke klar over, hvor han er, og han kalder på Charlotte. Hun er ikke hjemme, og du ved ikke, hvornår hun kommer igen. Der står en næsten tom flaske Martini på skrivebordet. Arbejd med casen om Albert ud fra SMAK-modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Alkohol, ble, inkontinens, demens, hjælp til toiletbesøg, hukommelse, høreapparat, konflikter, netværk, rygning, struktur på dagen. 12

14 Litteratur og case 2 Henny Brabram Henny er 80 år, og hun er blevet synshandicappet. Hun bor på plejecenteret. Vi kommer hos hende, fordi hun har brug for kontakt og struktur i hverdagen. Hun har tidligere haft et alkoholmisbrug og har været indlagt mange gange på grund af perioder med stort alkoholforbrug og underernæring. Henny er lille og meget tynd med gråt hår. Hun går op i at være velklædt og går til frisør en gang om ugen. Hun har lange negle med lyserød neglelak. Hun spørger altid, om hendes tøj er helt rent. For to år siden flyttede Henny i plejebolig på det lokale plejecenter. Hun kunne ikke bo alene mere, fordi hun efter sin mands død begyndte at drikke og isolere sig fuldstændigt. Der gik lang tid, før hendes børn opdagede, hvad der var galt. Henny var indlagt nogle gange, fordi hun var faldet og havde ligget på gulvet i nattøj i mange timer. Hun taler ikke mere om de år, hvor hun drak. Siden Henny flyttede ind på plejecentret, har hun et par gange drukket øl og vin og er blevet meget dårlig af det. Nu er det aftalt, at personalet ikke må give hende alkohol. Hennys stue er indrettet, så hun kan støtte sig til møblerne. Der er ikke tæpper på gulvene. I sofaen er der mange puder, som Henny har syet. De er syet med små bitte sting. Der hænger mange fotos af familien. Der er et billede, der altid fanger hjælpernes opmærksomhed. Det er et maleri af en lille pige med vinterfrakke og pelshue, der sidder sammen med en stor hund. Hennys stue lugter lidt indelukket. Hun er meget kuldskær og kan ikke lide, at der bliver luftet ud. Henny byder på chokolade, når hjælperne kommer ind til hende. Henny er uddannet i en bank og har senere taget en revisoruddannelse. Hun har været gift, og hun og manden drev sammen et revisorfirma. Henny har boet hele sit liv i den by, hvor hun og manden havde revisorfirmaet. De fik fem børn. Manden døde pludselig for fem år siden af en blodprop i hjernen. Børnene er alle flyttet til hovedstaden, og de har børn og børnebørn. Henny har altid arbejdet meget og har været meget sparsommelig. Hun satte en ære i, at børnene havde pænt tøj, og hun syede meget af tøjet selv. Hendes mor boede i mange år i nærheden, og Henny hjalp moderen de sidste mange år med indkøb og lettere opgaver. Aktuel tilstand Henny klarer sig godt, fordi hun får hjælp, og fordi der er personale i nærheden. Når social- og sundhedshjælperen guider hende til den personlige pleje, kan hun godt klare en del selv. Hun tror ikke meget på sig selv, og derfor beder hun meget om hjælp, hvis den faste hjælper ikke er der. Det kan skabe konflikter mellem Henny og personalet. Henny har igennem livet været meget optaget af sit arbejde og sin familie. Hun havde ikke tid til at have interesser ud over det. Hun kunne godt lide at løse kryds og tværs, og hun holdt også Hjemmet og Familiejournalen. Efter at Henny har mistet det meste af sit syn, føler hun sig isoleret og udenfor. Hun har læselup og en særlig skærm foran fjernsynet. Hun kan dog snart ikke se noget alligevel, men hun ser altid nyheder kl. 21. Hun kan ikke læse mere, men vil meget gerne have læst højt af 13

15 lokalavisen, så snart den kommer om tirsdagen. Henny har hørt, at der er gymnastikhold om fredagen, men ved ikke, hvor det er. Hun vil gerne gå tur hver dag, hvis hun har en hjælper med. Hun er dog faldet et par gange på det sidste. Det bekymrer hende rigtig meget. Hendes søster døde, da hun brækkede hoften for 3 år siden. Det tænker Henny meget tit på. Henny har svært ved at vænne sig til at bo på plejecenteret. Hun synes, at de andre er så gamle, og hun mangler nogle af tale med. Henny bliver indimellem irriteret, når andre beboere opholder sig i gangen og kalder på personalet. Flere gange har hun bedt dem om at gå ind til sig selv, men det sker ikke, og derfor opholder Henny sig meget på sit eget værelse. Hun hører radio næsten hele dagen. Henny kender en del mennesker i byen, men hun kan ikke rigtig huske mere. Da familien bor så langt væk, har hun talt med sin kontaktperson om at få en besøgsven. Hun synes, det kunne være rart, men der sker ikke rigtig noget i den sag. Hun har en fugl i et bur ved vinduet. Den synger for hende om morgenen, når tæppet over buret bliver taget af. Henny er normalt i godt humør. Hun kan godt være noget bekymret på børnenes vegne, når hun ikke har hørt fra dem. Hun synes, at verden er blevet så rå, når hun hører radio og får læst op af avisen. Et af hendes børnebørn er i øjeblikket udsendt som soldat på en fredsbevarende mission. Det bekymrer Henny hver time i døgnet. Hun farer sammen, hvis hun hører, at der er sprunget en vejsidebombe. Henny er meget positiv og taknemmelig for den hjælp, hun får. Hun er ikke glad for at få personale med anden etnisk baggrund end dansk. Hun er ikke racist, men hun kan ikke forstå, hvad de siger. Der er dog en medarbejder, som kommer fra Vestafrika, som Henny er glad for. Hun giver Henny massage på ryggen og giver hænderne pleje og neglelak hver uge. Hun er aftenvagt, og Henny glæder sig til de dage, hvor hun er på arbejde. Akut situation En dag hvor du kommer ind til Henny for at servere kaffe og eftermiddagskage, er hun helt anderledes, end hun plejer at være. Hun kan ikke kende dig og taler utydeligt. Arbejd med casen om Henny ud fra SMAK-modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Aktiviteter, alkoholmisbrug, arbejdsmiljø, ensomhed, hjælpemidler, kæledyr, personlig pleje og synshandikap, blindhed. 14

16 Litteratur og case 3 Ib Skov Ib er 64 år og har diabetes. Vi kommer for at støtte Ib i at passe sin sukkersyge og få mere styr på sit liv. Ib er glad for at få hjælp og vil gerne snakke. Han kan godt lide piger og har indimellem været lidt nærgående over for hjælperne. Ib er lille og kraftig. Han har et stort og gråt, tykt skæg. Han har en delprotese i overmunden, men der er noget i vejen med den. Han er bange for at gå til tandlæge, og han har heller ikke rigtig råd til det. Han har svært ved at tygge maden. Ib bor i et socialt boligbyggeri, hvor han har en 2-værelses lejlighed. Han bor på 3. sal, og der er elevator. Når man træder ind i lejligheden, kan man lugte røg. Der er faste tæpper på gulvet og mange møbler. På sofabordet står der et stort glas med bolsjer. Bogreolen er fyldt med frimærkealbum. I et hjørne af stuen har han indrettet et kontor med pc og alle sine frimærkekataloger. Der står en kaffemaskine på bordet. Han har mange billeder af motorcykler på væggene. Ib har været gartner og har arbejdet på et tomatgartneri, indtil han gik på efterløn. Han har gået i skole i 7 år. I sin ungdom har han haft forskellige job. Han har senere forsøgt at få mere skoleuddannelse, men han havde for svært ved det. Hans store hobby er at samle på frimærker, og han har en lille forretning, hvor han køber samlinger og sorterer dem. Han sælger de gode frimærker på nettet. Ib har været gift, men blev skilt for 15 år siden. Han har en datter og et barnebarn. De besøger ham en gang om ugen. I weekenden kommer hans kæreste. De har fundet hinanden over nettet. Aktuel tilstand Ib har fået konstateret sukkersyge for 3 år siden, og han bliver behandlet med tabletter og insulin. Hans blodsukker er højt, og derfor skal han prøve om insulin kan hjælpe. Han har sviende smerter i benene i hvile og kramper i benene, når han går. Han kan højst gå 50 meter. Han har fået sat en kunstig åre ind i venstre ben, fordi han har åreforkalkning. Han har lige fået målt sit kolesteroltal, og det er ret højt. For 3 måneder siden fik Ib nye sko. De trykkede på hans lilletå, og nu har han et sår, der ikke vil læges. Lægen har givet ham rygeforbud og har fortalt ham, at det sår, han har på lilletåen, ikke kan læge, hvis han ryger. Han ryger ca. 30 cigaretter om dagen. Ib har fortalt social- og sundhedshjælperen, at han er holdt op med at ryge. Ib får boldfortyndende medicin og går til kontrol hver 3. måned. Ib er næsten altid i godt humør. Kun når han har smerter, bliver han sur og irritabel. Lægen har sagt, at han må lære at leve med smerterne. Han har fået noget smertestillende, som gav ham kvalme og gjorde ham sløv. Nu får han andre depottabeletter, men de virker ikke så godt på de sviende smerter i benene. Ib har haft en Harley Davidson motorcykel og har haft mange ture rundt i Europa. Han har været medlem af en bikerklub, og han har mange kammerater fra den tid. De kommer og 15

17 besøge ham, og sidste år var han med til deres årsfest. Han tror ikke, at han kan komme med i år, da han ikke kan gå ret langt mere. Efter du er kommet hos Ib nogle gange, har han fortalt dig, at han har en kæreste, som han ser i weekenden. Når kæresten kommer, har hun mad og drikkevarer med. De får meget kød med brun sovs og drikker rødvin. Om lørdagen får de en stor frokost med sild, øl og snaps. Om mandagen er han så træt, og han har ikke lyst til at spise og drikke noget. Han sover det meste af dagen. Han har flere gange glemt at tage insulin mandag og tirsdag. Ib har altid spillet billard på pubben i indkøbscenteret. Han kørte derned hver eftermiddag og fik også et par øl. Han kan ikke komme derned mere. Han er begyndt at tænke på, om han kan få en el-scooter, men er i tvivl om, hvem han skal kontakte. Akut situation En dag, hvor du kommer for at hjælpe Ib med at sortere tøj til vaskeordningen, fortæller han, at han har været så tørstig hele dagen. Han føler, at han skal tisse hele tiden, og han har været på toilettet mange gange siden, han spiste frokost, og han er i rigtig dårlig humør. Arbejd med casen om Ib ud fra SMAK-modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Ernæring, gangbesvær, hjælpemidler, livsstil, rusmidler, rygning, samliv, smerter, smertestillende medicin, diabetes, sår, tænder og åreforkalkning. 16

18 Litteratur og case 4 Anja Okker Anja er 25 år og delvis lammet i underkrop og ben efter en bilulykke. Hun er ved at lære at gå igen, men bruger kørestol både ude og inde. Anja er lige kommet hjem fra et langt genoptræningsforløb. Anja er så træt af at skulle have hjælp og af, at der kommer for mange hjælpere. Hun bliver irriteret, hvis social- og sundhedshjælperen spørger for meget. Handleplanen skal følges nøje. Anja er høj og slank med sort langt hår. Hun er velplejet og har meget forskelligt tøj. Hun har lige købt nyt træningstøj. Anja var indblandet i et biluheld, hvor hun sammen med sin kæreste kørte frontalt ind i en lastbil. Anja lå bevidstløs i to uger, men efter genoptræning kunne hun heldigvis komme tilbage til sit rækkehus, som ligger i nærheden af hendes forældres hus. Der er lavet boligændringer, så hun kan have sin kørestol, lift og andre hjælpemidler i huset. Anja har et stort musikanlæg og mange cd er og dvd er. Hun har et stort tv og mange billeder på opslagstavlen. Køkkenet er indrettet, så hun kan arbejde i det i sin kørestol. Fra køkkenet kan hun køre direkte ud i sin have, og hun sidder meget tit derude. I stuen hænger der et stort foto af Anja på en hest. Hun holder en pokal i den ene arm og smiler. Hun fortæller, at hun har redet, siden hun var barn, og at hun har været meget aktiv inden for hestesporten. Hun har sin egen hest, som hun har stående på et stutteri. Den skal sælges nu, for Anja ved godt, at hun ikke kan komme til at ride på det niveau, som hun gjorde før ulykken. Anja har arbejdet som socialrådgiver i et jobcenter i en stor kommune. Anja er blevet sagt op fra jobbet, men arbejdspladsen har lovet, at de vil finde nogle timer til hende, når hun er klar til at arbejde igen. Hun har været i flere forhold, og lige før ulykken havde hun mødt en fyr, som hun blev meget glad for. Han var med i bilen, men kom ikke noget til. Aktuel tilstand Anja er lammet i underkroppen og i begge ben. Hun har mange spasmer og føleforstyrrelser i i benene. Hun kan godt mærke sine ben, men på en mærkelig måde. Når hun bader, gør det ondt at få vand på benene. Hun har et topkateter, og det fungerer fint. Hun har tendens til forstoppelse og er meget opmærksom på at spise fiberrig kost. Hun får stikpiller, når hun skal have afføring. Hun synes selv, at hun er blevet så anderledes i kroppen efter uheldet. Hendes underkrop er tung, og hun er meget tør i huden. Hun er opmærksom på at ændre stilling, når hun sidder, da hun var lige ved at få tryksår, fordi hun havde siddet alt for længe i kørestolen. Anjas kæreste er ansat i militæret. Han bor i den anden ende af landet, men kommer og besøger hende i weekenden. Anja er meget glad for ham, men hun er i tvivl om deres forhold kan fortsætte. De er i en helt forandret situation nu. Hun er lammet, bruger kørestol og er afhængig af hjælp. Han er meget sportsinteresseret og dyrker løb og fitness. Deres sexliv er totalt forandret, og Anja har slet ikke lyst efter ulykken. 17

19 Anjas mor og far bor i nærheden, og de besøger hende hver dag. De er gode lyttere og hjælper hende med mange ting. Hendes kollegaer kom meget i starten, men det gør de ikke længere. Anja har en del venner, og de har tidligere været meget sammen i weekenderne. Mange af dem rider og går lige så meget op i heste, som Anja har gjort. Hun har lært nogle nye venner at kende, da hun var på genoptræningsophold. De havde været ude for ulykker som Anja. De har tæt kontakt, og det er nogle af dem, som Anja kan tale allerbedst med nu. Anja har tænkt sig at melde sig ind i foreninger, hvor hun kan møde andre, som er i samme situation, som hun er. Anja har ikke givet op, men hun er klar over, at hun aldrig kommer til at fungere som før ulykken. Hun er meget ked af, at forholdet til kæresten er svært. Hun er bange for, at han skal blive træt af hende og hele situationen. Anja vil gerne have sin egen hjælper, så hun kan komme mere ud og ikke behøver at sidde og vente på social- og sundhedshjælperen. Hun er ved at søge om tilskud til bil. Anja er meget præget af sin situation. Livet så lyst ud for hende den dag, da ulykken skete. Hun kan slet ikke acceptere, at hun måske skal være bundet til en kørestol resten af livet. Hun træner meget ihærdigt, for hun har et håb om, at hun kan komme til at gå, hvis hun gøre nok ud af det. Hendes vilje er stærk, og hun søger oplysninger om mulig behandling på nettet. Hun regner med at få en stor erstatning. Anja ved godt, at hun skal i gang med at tænke på, hvordan hun skal få sit liv til at fungere, men hun vil allerhelst bare have det gamle tilbage. Akut situation Da du kommer for at hjælpe Anja, siger hun, at hun tror, at hendes kateter er stoppet. Der er kun kommet meget lidt urin siden i morges. Hun har ondt i maven. Arbejd med casen om Anja ud fra SMAK-modellen. Den efterfølgende opsamling laves også ved hjælp af SMAK-modellen. Litteratur Stikord til litteratur: Boligændringer, borgerstyret personlig assistance, foreninger, forstoppelse, føleforstyrrelser, genoptræning, hjælp til toiletbesøg, kørestol, lammelse, måltider, personlig pleje, samliv, sex, spasmer, topkateter, tryksår, tør hud. 18

20 Litteratur og case 5 Jørgen Juhl Jørgen er 61 år, og han har haft en blodprop i hjernen. Han har tale- og forståelsesproblemer. Han er lammet i højre side. Vi kommer hos ham for at fortsætte genoptræning af Jørgens færdigheder. Jørgen er lille og temmelig overvægtig. Han har et markeret ansigt og gråt hår. For ¾ år siden faldt Jørgen en morgen på badeværelset og kunne derefter ikke tale eller bevæge den højre side. Jørgens kone Gitte fandt ham kort tid efter og fik fat i en ambulance. Jørgen bor sammen med Gitte i deres hus med have. Huset er praktisk indrettet i et plan, og Jørgen kan gå rundt i huset ved at støtte sig til møbler og vægge. Huset er ikke så godt isoleret, så de fyrer i brændeovnen om vinteren. Det har altid været Jørgens job at kløve brænde og sørge for ovnen. Lige inde han blev syg, fik Jørgen indrettet et værelse i huset, hvor han kan ryge og gøre, som han vil, uden at Gitte blander sig. Jørgen og Gitte har en dreng og to piger, som er deres plejebørn. De har haft pigerne, siden de var helt små, og betragter dem som deres egne børn. Gitte arbejder som sygeplejerske på en intensiv afdeling på hospitalet 50 km. væk. Hun er 10 år yngre end Jørgen og er usikker på, om hun kan blive sammen med Jørgen, efter han er blevet syg. Hun har mange vagter og bliver nogle gange og overnatter hos sønnen, der bor i nærheden af hospitalet. Jørgen og Gitte har været vant til at tage i deres sommerhus, så snart de har fri. Her kunne Jørgen også gå på jagt om efteråret. Deres venner havde sommerhus eller campingvogn i nærheden. De spiste tit sammen, og Gitte gik ture med de andre. Aktuel tilstand Jørgen kan ikke sige sammenhængende ord. Han siger lyde og har en tydelig mimik. Jørgen er lammet i højre side. Han kan ikke bevæge sin højre hånd, der hænger slapt ned. Når han bliver træt eller gal, får han spasmer i armen, og det gør meget ondt. Han kan støtte og gå på højre ben, når han har sin sko med skinne på. Han bruger en stok, når han går udenfor. Jørgen er udmærket klar over, hvor galt det står til. Han kan blive meget irriteret, når andre ikke kan forstå, hvad han siger. Han isolerer sig og taler nødigt med andre. Jørgen er meget belastet af sin sygdom. Han har brug for hjælp og guiding til det meste personlig pleje, selvom han bliver bedre og bedre til at klare sig selv. Han har ikke bevæget sig ret meget, siden han blev syg, og han tager meget på i vægt. Han keder sig og spiser slik og kager, når han er alene hjemme. Han har problemer med fordøjelsen og er tit forstoppet. Hans blodtryk er meget svingende, og han har tit ondt i hovedet. Jørgens højre ben er hævet, og han er begyndt at få en støttestrømpe på benet. Selvom det er ½ år siden, Jørgen blev udskrevet, har han ikke fundet sig til rette. Han er meget ked af det og er for det meste trist og deprimeret. Han er udmærket klar over, at han ikke får det så meget bedre. Han har flere gange tænkt på, om det var bedre at gøre en ende på det. Han mærker også, at han og Gitte glider fra hinanden. Når han oplever, at andre ikke kan forstå, hvad han siger, lukker han sig inde. Han vil ikke med i sommerhuset mere. Han er allermest glad, når børnene er hjemme. Så sidder han og kigger på dem alle tre og glæder sig over, at de har det godt. 19