trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær"

Transkript

1 trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær 1

2 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Sanne Nikolajsen, OAO Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe Jeppesen, FOA Susanne Gerner Nielsen, BUPL Per Seerup Knudsen, FTF-K Eva Marianne Rosenbæk, YL Henrik Würtzenfeld, KTO Henrik Carlsen, KTO grafisk design prik tryk Jørn Thomsen A/S Tryksag

3 3

4 4

5 Forord Derfor vejledning om trivsel Trivsel og sundhed på arbejdspladsen er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Regionernes Lønnings- og Takstnævn, RLTN, og KTO har indgået en aftale, der skal skabe øget trivsel på regionale arbejdspladser og forbedre medarbejdernes sundhed. Medindflydelsesudvalgene og medbestemmelsesudvalgene på de regionale arbejdspladser har med aftalen fået en central rolle og en række nye opgaver. Denne pjece er et værktøj til udvalgenes arbejde med trivsel. RLTN KTO 5

6 Store gevinster ved at satse på trivsel Målrettet arbejde med trivsel på arbejdspladsen betaler sig fordi: Det skaber arbejdsglæde Den enkelte medarbejder oplever større livskvalitet Trivsel fremmer arbejdets kvalitet Høj trivsel giver generelt lavere sygefravær Trivsel er et væsentligt aktiv, når virksomheden skal fastholde og rekruttere arbejdskraft Alle parter vinder ved god trivsel medarbejdere, arbejdsplads, ledelse og politikerne i regionen. Hvad er trivsel? Trivsel kan ikke defineres entydigt. Ordet bruges i jobmæssige sammenhænge ofte som udtryk for, hvordan den enkelte medarbejder samlet oplever at have det på sit arbejde. Videncenter for Arbejdsmiljø anvender følgende definition: Trivsel på arbejdet er, når vi oplever velvære og balance mellem de krav, vi stilles over for, og vores behov, kompetencer og ressourcer. God trivsel er ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø: Et resultat af, at der hos hver enkelt medarbejder er balance mellem de udfordringer, der gives, og de ressourcer, der er til rådighed. Den enkelte ansatte mærker løbende, om der er balance mellem udfordringer og ressourcer, og denne opfattelse skabes i samspillet mellem medarbejdere, mellem medarbejdere og ledere og mellem de forskellige dele af organisationen. Arbejdet med at skabe god trivsel er altså vedvarende og noget, der skabes i dialogen og kommunikationen på alle niveauer af organisationen. God trivsel afspejler, at medarbejderne oplever at trives og føler tilfredshed og arbejdsglæde. Graden af trivsel afhænger af, hvor stor balance den enkelte medarbejder har mellem egne ønsker og behov, og de krav og muligheder, der følger af jobbet. Trivsel er derfor betinget af en lang række faktorer, eksempelvis ledelse, arbejdsvilkår, de sociale relationer på arbejdspladsen, samarbejdet og medarbejdernes udviklingsmuligheder. Den enkelte medarbejders egne forventninger og evne til at håndtere udfordringerne i hverdagen spiller også ind. 6 Indsatsen for at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø og øget trivsel hænger tæt sammen.

7 De nye trivselsopgaver Aftalen om trivsel og sundhed udpeger en række konkrete initiativer, som de regionale arbejdspladser kan og skal sætte i værk for at skabe øget trivsel. Nogle af initiativerne skal regionens HovedMed drøfte, før de kan tilrettelægges og gennemføres. Oversigt over opgaver og indsatser: Trivselsmålinger Regionerne er fra 2008 forpligtet til at måle medarbejdernes tilfredshed og trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø. Målingerne skal foretages mindst hvert tredje år. Det er ikke et krav, at alle arbejdspladser skal gennemføre målingerne samtidig. Løbende målinger af trivsel giver regionerne et aktivt redskab i indsatsen for at skabe øget trivsel. Trivselsmålingerne kan ske i tilknytning til den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV). HovedMed i regionen aftaler indhold og opfølgning på målingerne. Indsats mod arbejdsbetinget stress Medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget skal aftale retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere stress. Det blev aftalt tilbage i 2005 og denne bestemmelse er indarbejdet i den nye trivselsaftale. Af MED-håndbogen fremgår, at HovedMED skal sikre, at der i regionen aftales retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats. En række materialer er udarbejdet som støtte til MED, ledere og medarbejdere i arbejdet med at formulere retningslinjer og løbende justere dem. Blandt andet publikationen Arbejdsbetinget stress et fælles anliggende, vejledning til MED og SU, fire stressmagasiner og håndbogen Stop stressskab trivsel i fællesskab. De findes på: Indflydelse på egne opgaver Indflydelse på egne arbejdsopgaver og tilrettelæggelsen af egen arbejdstid er for mange medarbejdere væsentligt for oplevelsen af trivsel. Ledere bør lægge vægt på at give den enkelte medarbejder indflydelse på egne arbejdsforhold herunder planlægning og udførelsen af arbejdsopgaver. Det er også en forudsætning for trivsel, at der er sammenhæng mellem ressourcer og de krav, medarbejderne møder i hverdagen. Medarbejdergruppen og den enkelte medarbejder kan med fordel inddrages i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne samtidig med, at der tages hensyn til arbejdspladsens samlede opgaver og drift. Sammenhængen mellem familieliv og arbejdsliv er også en nøgle til den enkelte ansattes oplevelse af trivsel, og ledelsen bør derfor så vidt muligt tilgodese medarbejdernes individuelle forhold og ønsker til arbejdstid. 7

8 Yderligere inspiration Kilder til inspiration og erfaringer med inddragelse af medarbejderne og indsats for større sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv: www. personaleweb.dk (navnlig under emnerne: Arbejdstid og medindflydelse). _balance/arbejdstid_og_fritid.aspx _balance/arbejdstid_og_planlaegning.aspx. Natarbejde Natarbejde påvirker helbredet. Ledelsen bør derfor i videst muligt omfang søge at mindske brugen af natarbejde. Det er på en række arbejdspladser ikke muligt helt at undgå natarbejde. Lokalt bør disse arbejdspladser derfor tage initiativer, som kan afhjælpe generne af natarbejde. Natarbejdere skal have tilbud om en arbejdsgiverbetalt helbredskontrol, inden de begynder at arbejde om natten og derefter med regelmæssige mellemrum. Det følger af aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Anbefalinger til arbejdspladser med natarbejde Konkrete eksempler på arbejdsmiljøhensyn i planlægningen af arbejdstiden på døgndækkede arbejdspladser: 1. Formindsk fast natarbejde 2. Reducér antallet af nætter i træk: der bør kun arbejdes 2-4 i træk 3. Undgå korte intervaller (mindre end 10 timer) mellem 2 vagter 4. Planlæg systemet så det indeholder flest mulige fri-weekends 5. Undgå lange vagter 6. Tilpas vagtlængden til arbejdskravene 7. Overvej kortere natskift 8. Rotér med uret (morgenvagt, så eftermiddagsvagt og nattevagt) 9. Begynd ikke morgenvagten for tidligt 10. Gør tidspunkterne for vagtskifte fleksible, hvis det er muligt 11. Bevar et regelmæssigt skiftesystem 12. Tillad mulighed for individuel fleksibilitet 13. Begræns afvigelser fra det planlagte skiftesystem 14. Informér i god tid om skifteplanen og evt. afvigelser herfra. Anbefalingerne bør tilpasses lokale forhold, herunder medarbejdernes ønsker og arbejdspladsens behov for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdstiden. Flere af anbefalingerne vil også kunne anvendes på dagområdet. Kilde: Center for Arbejdstidsforskning, 8

9 Yderligere inspiration Hent yderligere inspiration og eksempler på medindflydelse og øget sammenhæng mellem arbejdsliv- og familieliv på følgende hjemmesider: www. personaleweb.dk (navnlig under emnerne: Arbejdstid og partssamarbejdet på sygehuse) balance/arbejdstid_og_fritid2.aspx om_trivsel/arbejdstid%20og%20arbejdsmilj%c3%b8.aspx. Ledelsen skal redegøre for ressourcer og arbejdsmængde For de fleste hænger trivsel sammen med oplevelsen af at kunne levere en god kvalitet i arbejdet. Hvis en arbejdsplads har ubalance mellem ressourcer og arbejdsmængde, kan det påvirke trivslen på arbejdspladsen og for den enkelte ansatte. Ledelsen skal ved drøftelser af budgettet i HovedMED redegøre for budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold, herunder eventuelle konsekvenser for sammenhængen mellem ressourcer og arbejdsmængde. HovedMed fastlægger retningslinjerne for denne drøftelse, herunder hvornår og hvordan den finder sted. Ledelsens redegørelse skal præsenteres for udvalget på et tidspunkt og på en måde, så medarbejdere og medarbejderrepræsentanters synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens og regionsrådets beslutninger. Retningslinjer for handlingsplaner i forbindelse med APV Det lokale MED-udvalg aftaler retningslinjer for udarbejdelse af handlingsplaner, hvis der konstateres problemer i arbejdspladsvurderingen, APV. Det kan fx være fastlæggelse af, hvem som er ansvarlig for udarbejdelsen af handlingsplaner og styringen og ledelsen af arbejdet hermed. Udvalget kan også drøfte, hvordan handlingsplanerne kan sammentænkes med øvrige indsatser. Handlingsplanerne drøftes i sikkerhedsudvalget/ MED-udvalget. Denne bestemmelse supplerer og understreger gældende bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen. 9

10 Opsamling: Opgaver i MED HovedMED Skal aftale regningslinjer for indhold og opfølgning på trivselsmålinger Ledelsen skal i tilknytning til regionens budget behandling redegøre for budgettets konsekvenser for arbejds- og personale forhold Skal sikre, at der i regionen aftales retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer med arbejdsbetinget stress. Lokal-MED Skal aftale retningslinjer for udarbejdelse af handlingsplaner, hvis der konstateres problemer i arbejdspladsvurderingen (APV). Såfremt sikkerhedsarbejdet ikke varetages af MED-udvalget, drøftes handlingsplaner i sikkerhedsudvalget Skal afhængig af beslutning i hovedudvalget aftale retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at forebygge og håndtere problemer med arbejdsbetinget stress. Trivselsarbejdet skal forankres En indsats for at skabe øget trivsel berører mange forhold på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at der i regionerne og på de enkelte arbejdspladser er en god og tæt dialog om, hvordan indsatsen skal prioriteres, så en indsats for at skabe bedre trivsel rettes mod de områder, hvor indsatsen har størst effekt. 10

11 Forankring af indsatsen Det er helt afgørende at forankre indsatsen for trivsel. Det kan ske på flere niveauer: Hos medarbejderen Giv den enkelte medarbejder redskaber til selv bedre at håndtere udfordringerne i hverdagen og at bidrage til at skabe rammer for en generel forbedring af trivslen på arbejdspladsen. Eksempelvis ved at støtte op om initiativer på arbejdspladsen for bedre trivsel, en god omgangstone, og ved at medarbejderen trygt kan bede sin leder og kolleger om hjælp til at løse opgaver. Der skal være rammer, som sikrer, at medarbejderen har mulighed for at løse sine opgaver, og lederen skal så vidt muligt tage individuelle hensyn. I gruppen Der skal være plads til at yde hinanden social støtte og rum for, at gruppen konstruktivt kan løse konflikter. Det er vigtigt at have en god omgangstone mellem medarbejderne indbyrdes, mellem leder og medarbejdere og i forholdet til brugerne. Gruppen skal have nødvendige informationer i rette tid, nye medarbejdere skal have en god modtagelse, og der skal være tilstrækkelige ressourcer til, at gruppen kan løse sine opgaver. I ledelsen Ledere skal skabe forudsigelighed og være tydelige i kommunikationen til medarbejderne om de overordnede rammer og vilkår og beslutninger. Klarhed om mål og indsatser er helt centralt, og ledelsen skal skabe tillid og troværdighed, være retfærdig og anerkendende og give medarbejderne indflydelse på, hvordan arbejdsopgaver tilrettelægges og løses. I organisationen Medarbejdere bør løbende inddrages og orienteres om strukturændringer og vigtige organisatoriske overvejelser samt om regionens samlede målsætninger og lignende. Trivsel skal også tænkes ind i regionens overordnede mål og personalepolitikker. Eksempelvis i forhold til indsatsen mod sygefravær, stress, medarbejderudviklingssamtaler og arbejdsmiljøpolitikken. 11

12 Om trivselsmålinger Regionerne er fra 2008 forpligtet til mindst hvert tredje år, at foretage målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø. Kravet er en følge af trepartsaftalerne fra sommeren Der er ikke formelle eller indholdsmæssige krav til målingen. Regionerne og regionens HovedMed har metodefrihed til selv at finde frem til, hvad en trivselsmåling skal indeholde, hvordan den gennemføres og følges op. Regionens HovedMed aftaler retningslinjer for indhold og opfølgning på målingerne. Retningslinjerne kan blandt andet omhandle, hvorvidt APV og trivselsmåling skal gennemføres samtidig. De kan også fastlægge kriterier for indholdet af målingerne, om resultaterne skal kunne sammenlignes, og retningslinjerne kan fastslå, om hele eller dele af den videre håndtering af trivselsmålinger skal besluttes i de lokale MED-udvalg. Erfaringer viser, at mange arbejdspladser har sværere ved at arbejde med psykisk arbejdsmiljø end med det fysiske arbejdsmiljø i APV en. En APV har især fokus på symptomer og belastninger, mens en trivselsmåling fokuserer på, hvad der motiverer og skaber trivsel og arbejdsglæde. En trivselsmåling er derfor også en måling af det psykiske arbejdsmiljø, som kan supplere APV-målingen af det psykiske arbejdsmiljø. Seks faktorer med stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø Mennesker reagerer forskelligt på samme begivenheder, og det er derfor individuelt, hvad der får os til at trives. Der er dog seks faktorer, der i særlig grad har betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har ud fra de seks faktorer formuleret De seks guldkorn, der til sammen tegner et overordnet billede af de grundlæggende ingredienser i et godt psykisk arbejdsmiljø. De seks guldkorn: Indflydelse på eget arbejde arbejdstid, tilrettelæggelse, kolleger, redskaber Mening i arbejdet værdier og mål, meningen med produktet Forudsigelighed oplys om de store linjer, undgå uvished og ængstelse Social støtte praktisk og psykisk, når der er behov Belønning løn, anseelse, påskønnelse, udviklings- og karrieremuligheder Krav match kravene til den ansatte. 12 En trivselsmåling bør ikke alene måle på tilstanden altså hvorvidt medarbejderne er tilfredse, oplever god trivsel, har arbejdsglæde og er stolte over deres arbejdsplads. Den bør også måle på de forhold, som kan have betydning for trivslen, som fx indflydelse på eget arbejde, social støtte, anerkendelse og mening i arbejdet.

13 Nyt værktøj til trivselsmåling Regionale arbejdspladser har adgang til et nyt elektronisk værktøj til trivselsmåling. Det er udviklet af Danske Regioner, KL, Personalestyrelsen, Sundhedskartellet, CFU og KTO i fællesskab. Initiativet er udsprunget af trepartsaftalen fra sommeren Brugen af det nye værktøj er frivillig og kan tilpasses konkrete behov og ønsker i regionen og på de regionale arbejdspladser. Værktøjet er bygget op om et spørgeskema med en række dimensioner med fastlagte spørgsmål, som kan suppleres med yderligere spørgsmål, arbejdspladsen vil have belyst. Det elektroniske trivselsværktøj giver også mulighed for at gennemføre en APV-kortlægning. I værktøjet indgår blandt andet følgende emner: Anerkendelse. Den form for belønning, der ligger i ledelsesmæssig og kollegial anerkendelse af medarbejderens indsats. At være anerkendt vil sige at blive set og respekteret. Ledelse. Arbejdets organisering, planlægning og samarbejde med nærmeste leder. Forudsigelighed. Information om planer, ændringer og vigtige beslutninger. Samarbejde og videndeling. Samarbejde mellem kolleger og videndeling mellem personer i organisationen. Rolleklarhed. Klarhed om mål og opgaver. Hvem træffer beslutning om hvad? Retfærdighed. Er opgaverne retfærdigt fordelt? Bliver konflikter løst på en retfærdig måde. Tillid. Tillid måles både mellem kolleger og mellem leder og medarbejder. Mening i arbejdet. Forekommer arbejdet meningsfuldt, og oplever medarbejderen, at indsatsen gør en forskel? Udviklingsmuligheder. Oplever medarbejderen at have mulighed for at anvende og udvikle evner og færdigheder i sit arbejde? Indflydelse. Har medarbejderen indflydelse på arbejdets indhold og på beslutninger om arbejdet? Kvalitet i arbejdet. Er der klare normer for kvaliteten, og gives der tilbagemeldinger om kvaliteten i arbejdet. Fysiske rammer. Indeklima, arbejdsredskaber, indretning og lignende. Balancen mellem arbejde og privatliv. Balancen mellem arbejde og privatliv, herunder indflydelse på egne arbejdsforhold. Krav i arbejdet. Herunder følelsesmæssige krav, krav til arbejdstempo og arbejdsmængde. Motivation og engagement. Følelse af ansvar for opgaverne og for at hjælpe hinanden, gøre en ekstra indsats, når det er nødvendigt. Trivsel og jobtilfredshed. Fremtidsudsigter i arbejdet, tilfredshed med arbejdsmiljøet og måden ens evner bliver anvendt. 13

14 En trivselsmåling er et godt udgangspunkt for en forandringsproces, men kan ikke stå alene. Hvis en måling skal øge trivslen, skal den indgå i en større indsats, som også rummer en analyse og behandling af resultaterne, udvælgelse af indsatsområder og til sidst handling. Desuden skal indsatsen evalueres for at optimere næste trivselsmåling og for at kunne vurdere, om igangsatte indsatser har haft den ønskede effekt. Arbejde med trivsel, herunder trivselsmåling forudsætter: Forankring alle føler ejerskab og ansvar for opgaven og processen Ledelsesprioritering ledelsen går aktivt ind i arbejdet og medvirker til, at der er den nødvendige tid og deltagelse, og at der er afsat de nødvendige ressourcer Kompetencer sikre, at der er de nødvendige kompetencer til at håndtere processen og de eventuelle indsatser, som trivselsmålingen fører til Kommunikation sikre en løbende synlig kommunikation om, hvad der igangsættes, hvad dette indebærer og begrundelser for de enkelte aktiviteter Involvering sikre at de ansatte løbende involveres og inddrages i processen og beslutningerne. Metoder Der er mange måder at gennemføre en trivselsmåling på. En metode er en spørgeskemaundersøgelse, hvor medarbejderne skal svare på en række spørgsmål. En anden mulighed er dialogmetoden en struktureret fælles samtale, hvor alle deltager og bidrager. Samtalen kortlægger trivsel, årsager og handlinger, der kan skabe bedre trivsel. Metoderne kan kombineres. Eksempelvis ved at anvende dialogmetoden som opfølgning på en spørgeskemaundersøgelse. Der findes en stor mængde af tilgængeligt materiale, herunder spørgeskemaer på nettet. En meget anvendt spørgeskemametode er udviklet af Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. Den såkaldte tredækker. Se 14

15 Styrker og svagheder ved spørgeskemametoden Styrker + Anonymitet beskytter den enkelte og gør det muligt at kortlægge mere følsomme områder som mobning eller konflikter + Med høj svarprocent giver spørgeskemaer et repræsentativt svar + Undersøgelsen kan gentages og vise udviklingen fra gang til gang + Alle får mulighed for at ytre sig om det psykiske arbejdsmiljø + I standardiserede spørgeskemaer er mange områder af det psykiske arbejdsmiljø omfattet. Svagheder - Anonymitet kan komme til at virke som et skjold, og det er nemt at give kritik - Tilpasning kan være nødvendigt for at sikre, at spørgeskemaer er meningsfuldt for den enkelte arbejdsplads - Spørgeskemaer giver ingen forklaring på resultaterne og er ikke handlingsanvisende - Spørgeskemaer har tendens til at fokusere på problemer - Nogle har svært ved at læse og forstå spørgeskemaet - Undersøgelsen giver et øjebliksbillede, som hurtigt kan ændre sig. Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø Styrker og svagheder ved dialogmetoden Styrker + Giver engagement, fordi medarbejderne med egne ord formulerer deres opfattelser af trivsel + Alle kommer til orde og lytter til kollegernes synspunkter om trivsel + Tegner fælles og nuanceret billede af arbejdspladsens trivsel + Identificerer løsninger, som umiddelbart kan sættes i værk + En anerkendende tilgang, der udfordrer på en positiv måde. Svagheder - Tendens til overfladisk vurderings- og løsningsfase, hvis man ikke afsætter tid nok - Metoden afhænger af god mødeledelse og procesledelse - Giver ikke mulighed for benchmarking fra år til år - Her og nu-situationer kan fylde kortlægningen - Ikke egnede til at afdække krænkende adfærd - Fare for, at medarbejderne ikke tør være åbne og ærlige. Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø 15

16 Input til HovedMed om retningslinjer for trivselsmålinger Yderligere inspiration Videncenter for Arbejdsmiljø, VFA, har i januar 2009 iværksat kampagnen Fra stress til trivsel, som beskriver processer og værktøjer til arbejdet med at afdække, forebygge og behandle stress. Som led i kampagnen er udgivet to publikationer om stress, trivsel og gode trivselsprocesser på arbejdspladserne. Se nærmere på HovedMed aftaler retningslinjer for indhold og opfølgning. Det er vigtigt, at udvalget drøfter hele processen, forberedelsen af undersøgelsen, gennemførelsen, opfølgningen og evalueringen. Bud på spørgsmål og overvejelser, som HovedMed kan drøfte: Forberedelse Kommunikation og ejerskab Hvordan og hvornår annonceres trivselsmålingen, og hvordan følges den op? Skal der afholdes personalemøde, temadag eller andre særlige arrangementer? Skal de centrale retningslinjer suppleres med lokale retningslinjer, fastsat af de lokale MED? Skal indhold og opfølgning kunne tilpasses de enkelte arbejdspladser? Hvor og hvordan findes hjælp og viden til det? Etik Skal deltagerne i trivselsmålingen være anonyme? Hvordan sikres anonymiteten for medarbejdere på mindre arbejdspladser? Hvordan opbevares data? Hvem har adgang til dem? Skal målingen kunne anvendes til at sammenligne arbejdspladser? Hvad skal sammenligningerne bruges til? Hvem skal drøfte sammenligningerne? Tidspunkt Hvor ofte skal trivslen måles årligt, hvert andet år eller hvert tredje år? Hvornår skal trivselsmålingen gennemføres for at sikre, at flest mulige medarbejdere deltager? Hvornår kan det være fornuftigt at udskyde en måling. Fx ved større omorganiseringer, fyringsrunder? 16

17 Indhold Hvad skal målingen indeholde? Hvilke forhold har betydning for medarbejdernes trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø? Hvilke baggrundsspørgsmål vil være relevante fx køn, alder, stillingstype, ansættelsessted, ansættelsestid, fastansættelse, timelønnede/ månedslønnede eller vikar? Kan vi anvende det nye, elektroniske værktøj til trivselsmålinger. Skal målingen være fælles for hele regionen, eller skal de lokale MED-udvalg fastlægge supplerende eller helt egne elementer i målingen? Hvilke elementer kan med fordel være fælles i hele regionen? Metode Skal målingen ske via spørgeskema, dialogmetoden eller en kombination? Skal de lokale MED-udvalg kunne fastlægges egne metoder? Hvad skal afrapporteringen indeholde? Skal der kunne udtrækkes data for hele regionen, eller skal data alene være målrettet den enkelte arbejdsplads? Er der brug for en særskilt læsevejledning til afrapporteringen? Skal trivselsmålingen gennemføres særskilt eller i sammenhæng med APV? Opfølgning/evaluering: Hvordan følges der op på trivselsmålingen i HovedMed eller i de lokale MED-udvalg? Hvordan inddrages medarbejderne mere bredt i opfølgningen? Skal der udarbejdes en handlingsplan, hvis der er særlige trivselsproblemer? Hvilke initiativer skal i givet fald iværksættes? Hvem har ansvaret for opfølgningen/handlingsplanen? Hvordan sikres den nødvendige viden og ressourcer til aftalt opfølgning? Skal opfølgningen på trivselsmålingen drøftes i sammenhæng med sundhedsfremmende initiativer i regionen? Hvornår evalueres trivselsmålingen og de aftalte retningslinjer? Hvornår skal en eventuel handlingsplan og konkret opfølgning evalueres? Gennemførelse Skal trivselsmålingen gennemføres elektronisk eller er der behov for papirbaserede undersøgelser? Hvordan sikres det i givet fald, at ansatte uden adgang til en pc kan deltage, og at alle forstår spørgsmålene? Er der brug for at udarbejde en vejledning til deltagerne i trivselsmålingen? Hvor lang tidsfrist skal medarbejderne have til at svare? Er det nødvendigt at beslutte en rykkerprocedure? 17

18 18

19

20 Regionale arbejdspladser skal iværksætte en række konkrete initiativer, der gavner trivsel og sundhed. Det er aftalt mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og KTO ved overenskomstfornyelsen i Aftalen indebærer blandt andet: Trivselsmåling mindst hvert tredje år Øget indflydelse på egne arbejdsforhold Opmærksomhed på natarbejde Konkrete sundhedsfremmende initiativer Sammenhæng mellem ressourcer og arbejdsmængde Årlig sygefraværsstatistik på institutionsniveau Sygefraværssamtaler ved længerevarende sygefravær Handlingsplaner i forbindelse med arbejdspladsvurderinger At identificere, forebygge og håndtere stress At identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane RLTN og KTO har besluttet, at udarbejde fælles vejledning som hjælp og inspiration til de regionale arbejdspladsers arbejde med at implementere aftalen. Vejledningen er udmøntet i fire selvstændige pjecer. De omhandler: Trivsel; sundhed; sygefravær; vold, mobning og chikane. Aftalen ændrer ikke ved: Arbejdsmiljølovens princip om, at arbejdsgiveren har hovedansvaret for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdsledere og ansattes ansvar for at samarbejde om sikkerhed og sundhed mv. Arbejdstilsynets kompetence på området. RLTN

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn Dato: 13. januar 2012 Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser Kirkeministeriet KM-3 Sagsbehandler Marlene Dupont Formålet med denne guide er at informere om trivsel og trivselsundersøgelser

Læs mere

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser Sundhedsfremme Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser 17 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe Jeppesen, FOA

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Sygefravær. Sygefraværssamtaler og statistik

Sygefravær. Sygefraværssamtaler og statistik Sygefravær Sygefraværssamtaler og statistik 21 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Nicolaj Krogh Jensen, RLTN Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe Jeppesen, FOA Susanne Gerner Nielsen, BUPL

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler

Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler Kommunernes Landsforening Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Side 2 1. Aftalens

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE CUP Antal besvarelser: 25 TRIVSELSMÅLING 214 Svarprocent: 36% INDLEDNING 1 er en måling af trivsel og psykisk arbejdsmiljø blandt alle ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune. I denne rapport fremlægges enhedens

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Julsøvej Medarbejderrapport Julsøvej 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Pilehuset Medarbejderrapport Vuggestuen Pilehuset 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø

Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Workshop nr. 221 Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv Birgit Aust, NFA Indhold 1. Kort om projektet 2. Resultater

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø

Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø Fælles vejledning Indhold Vejledningen er udgivet i december 2008 af Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening. Finanssektorens

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Procesvejledning. til trivselsmålinger med Trivselmeter

Procesvejledning. til trivselsmålinger med Trivselmeter Procesvejledning til trivselsmålinger med Trivselmeter 1. Indledning 2. Hvorfor trivselsmåling? 3. Om Trivselmeter 4. Et overblik over processen i trivselsarbejdet 5. Fase 1: Planlægning 6. Fase 2: Måling

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Vejledning til aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspladserne

Vejledning til aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspladserne Vejledning til aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspl adserne Vejledning til aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspladserne ejledning il aftalen Redaktionsgruppe: Kira Lindeskov, KL Lone Trudsø,

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommune Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommunes retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress er godkendt i MED-Hovedudvalg den 16. april 2008 hvorefter de er gældende

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Nyt fra Danmark. Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008. Preben Meier Pedersen, KL

Nyt fra Danmark. Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008. Preben Meier Pedersen, KL Nyt fra Danmark Nordiskt Kommunalt Arbejsmiljöforum 3. 5. september 2008 Preben Meier Pedersen, KL Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne (1) Formål skabe grundlag for forbedring og udvikling

Læs mere

Kortlægningsskema. Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold

Kortlægningsskema. Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold Kortlægningsskema Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal en virksomhed som minimum benytte følgende

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 2. dag - Modul 1A Samarbejdssystem Ansættelse Frokost (kl. 12.30-14) Løn Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Samarbejdssystem September 2015 10-09-2015 SIDE

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 13-14 I foråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

VIA University College

VIA University College 1 ARBEJDSMÆNGDE OG TIDSPRES VIA University College Totalrapport Marts 2013 Antal besvarelser: Svarprocent: 1608 83% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Fra sidevogn til kerneopgave

Fra sidevogn til kerneopgave Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Bilag 4: Spørgeskema til medlemmer af MED-udvalg

Bilag 4: Spørgeskema til medlemmer af MED-udvalg Bilag 4: Spørgeskema til medlemmer af MED-udvalg Først vil vi gerne spørge til din baggrund og din rolle i MED-systemet 1. Hvilket køn er du? Mand Kvinde 2. Hvornår er du født? (årstal) 3. Hvad er din

Læs mere

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007 Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 71% (48/68) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere